FIU alm. del - svar på MFU spm. 355 om, hvilken omsætning de pågældende selskaber har haft med Kammeradvokatkontoret

Tilhører sager:

Aktører:


FIU (alm. del.) spm. 355.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/355/svar/2073752/2913088.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 355 (Alm. del) af 3.
september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 325 idet det præ-
ciseres, at der ikke spørges til omsætningen “i regi af kammeradvokatordningen”,
men hvilken omsætning de pågældende selskaber har haft med Kammeradvokat-
kontoret – altså total omsætning med det pågældende advokatkontor?
Svar
Besvarelsen af spørgsmålet tager afsæt i oplysninger om det totale forbrug af ydel-
ser fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten for de nævnte selskaber i
svar på spørgsmål nr. 325 (alm. del), uagtet om forbruget er sket i regi af kammerad-
vokatordningen, jf. tabel 1.
Tabel 1
Totalt forbrug af ydelser fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten for statslige selskaber
med tilslutning til kammeradvokatordningen 2019-2023 (mio. kr., 2023-PL)
Selskab 2019 2020 2021 2022 2023
A/S Øresund 0,2 1,0 0,0 0,9 0,9
Danmarks Genopretningsfond A/S1
- - 0,73
- -
Danske Spil A/S 1,4 0,5 0,2 0,5 0,9
DSB2
14,8 24,6 16,6 11,1 15,3
Femern A/S 6,6 9,5 7,3 4,6 6,3
Fjordforbindelsen Frederikssund 0,1 0,2 0,1 0,3 -
Nordsøenheden (inkl. Nordsøfonden)2
0,2 0,2 4,1 0,3 0,8
Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
(SKI)
9,5 9,9 9,1 7,4 7,3
I alt 32,8 45,9 38,1 25,1 31,5
Anm.: PL-reguleret med 2023 som basisår. Alle beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Tomme celler angiver, at
selskabet ikke har benyttet Poul Schmith/Kammeradvokaten i det pågældende år.
1) Det har ikke været muligt at indhente selskabets totale forbrug af Poul Schmith/Kammeradvokaten, da
selskabet er likvideret. Forbrugsopgørelsen for dette selskab dækker således kun selskabets forbrug af Kam-
meradvokaten i regi af kammeradvokatordningen. 2) Selskabet har oplyst, at det ikke har haft forbrug af Poul
Schmith/Kammeradvokaten uden for regi af kammeradvokatordningen. Afvigelser fra det oplyste forbrug i
svar på spørgsmål nr. 325 (alm. del) kan skyldes forskellig opgørelsespraksis hos hhv. selskabet og Økonomisty-
relsen.
Kilde: Selskabernes egne forbrugsopgørelser. 3) Beløbet er opgjort af Økonomistyrelsen pba. Kammeradvokatens
sagsoversigter.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 355
Finansudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Det bemærkes, at Økonomistyrelsen udelukkende modtager forbrugsopgørelser
for de statslige selskabers forbrug af ydelser fra Kammeradvokaten i regi af kam-
meradvokatordningen. Til brug for nærværende besvarelse er derfor indhentet
ovenstående forbrugsopgørelser fra de pågældende selskaber via selskabernes re-
spektive ejerministerier1
. Opgørelsen viser selskabernes egenregistrerede totalfor-
brug af ydelser fra Poul Schmith/Kammeradvokaten for så vidt angår de statslige
selskaber nævnt i svar på spørgsmål nr. 325 (alm. del) inden for de sidste fem år.
Det bemærkes, at der er forskelle mellem nærværende opgørelse og det tidligere
svar på spørgsmål nr. 325 (alm. del) som følge af 1), at nærværende opgørelse også
medtager forbrug, der ligger uden for regi af kammeradvokatordningen, og 2) for-
skelle i opgørelsesmetoder, herunder periodisering i bogføringspraksis og PL-op-
regning. Som følge heraf kan selskabernes egne opgørelser over det totale forbrug
af Poul Schmith/Kammeradvokaten (jf. tabel 1) i enkelte år angive et højere eller
lavere forbrug end det tidligere angivne forbrug i regi af kammeradvokatordnin-
gen jf. svar på spørgsmål nr. 325 (alm. del).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1 Erhvervsministeriet er ejerministerie for Nordsøenheden (inkl. Nordsøfonden). Transportministeriet er ejer-
ministerie for Øresund, DSB, Femern Bælt og Fjordforbindelsen Frederikssund. Finansministeriet er ejermi-
nisterie for Danske Spil, Statens og Kommunernes indkøbsservice (SKI) samt daværende ejerministerie for
Danmarks Genopretningsfond.