Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 1. oktober 2024

Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 1. oktober 2024
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(Mundtlig og skriftlig)
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højhed, Folketingets
formand, kære kolleger her i Folketingssalen og alle jer, der
ser med hjemmefra.
Jeg vil indlede min tale i dag med en historie skrevet
af Henrik Pontoppidan for 139 år siden. Novellen hed-
der »Nådsensbrød«. Den handler om en fattig, gammel ko-
ne. Stine Bødkers hedder hun. Hele sit liv har Stine slidt og
slæbt i roe- og kartoffelmarkerne, men nu har hun kvæstet
sin hånd. Hun arbejder ikke længere og er med Pontoppi-
dans ord »tyet til fattigfolks store trøster, til brændevinens
barmhjertighed«. Kort sagt: Stine er gået i hundene.
Hvordan reagerede datidens Danmark på det? Jo, det bli-
ver bestemt, at Stine skal på fattiggården – eller i folkemun-
de »på kassen«. Kassen er en arbejdsanstalt med kæft, trit
og retning. Her bliver fattiglemmerne vækket kl. 4 om mor-
genen, fletter sivmåtter og binder kurve den lange dag. Det
er intet under, at Stine stritter imod, men af sted må hun,
og i en dramatisk scene i bogen stimler nysgerrige naboer
sammen i den snævre gade, hvor hun bor. Sognefogeden
bliver tilkaldt, og den gamle kone bliver bundet på hænder
og fødder og ført bort under landsbybørns pift og tilråb. Det
er en hjerteskærende scene, selv når man læser den i dag, og
det er uværdigt.
Hvorfor trækker jeg den her historie frem? Det gør jeg
af to grunde: fordi vores danmarkshistorie kaster et til tider
brutalt lys over også vores egen tid, og fordi vi i den danske
litteratur har et sandt skatkammer. Bøgerne giver os indsigt,
forståelse og den empati, som et samfund og et menneske
ikke kan leve uden. Ville vi i dag kende fattigdommen
og elendigheden i det gamle Danmark, hvis det ikke var
for Pelle Erobreren, og forstå kvindeliv uden Tove Ditlev-
sen? Ville vi forstå det moderne Danmarks skyggesider uden
Thomas Korsgaard eller Morten Pape?
Langt op i 1900-tallet blev mennesker som Stine, og dem
var der mange af, kaldt uværdigt trængende, drikfældige og
dovne. Man mente, de lå samfundet til last, og at de alene
af den grund var mindre værd end andre mennesker. De
måtte ikke stemme, de kunne ikke få husly, og de måtte
ikke blive gift uden at spørge fattigvæsenet om lov. Sådan
er det selvfølgelig – selvfølgelig – ikke mere. Hjælp er ikke
nådsensbrød. At hjælpe og få hjælp er blevet en del af det,
vi er som danskere. Men er vi nu dér som samfund, hvor vi
gerne vil være i respekten for andre mennesker? Evner vi at
gribe hinanden rigtigt, og forstår vi at sætte os i de udsatte
danskeres sted? Eller har pendulet måske fået lov til at svin-
ge lidt for meget den anden vej? Når velfærdssamfundet i
dag findes, tænker vi måske, at der er andre, der tager sig af
omsorgen.
I dag vil jeg tale om jer, der sjældent har et hjem, som
ikke har et job, men som ofte har et misbrug, og som kæm-
per med fysiske, men nok især psykiske sygdomme; jer,
der måske virker skræmmende, når I dingler ned ad gaden
i en brandert med en løs hund på slæb; jer, som stofferne
har taget over hos; jer, som vi andre skynder os forbi, fordi
vi ikke ved, hvad vi skal sige eller gøre. Måske har vi set
dig nede på bænken sammen med de andre, eller også har
vi slet ikke opdaget dig, fordi du er alene derhjemme med
for meget affald, for meget opvask og persiennerne godt
lukket til, fordi det måske nu er det eneste mulige. Jeg vil
tale om jer, der sjældent får den store opmærksomhed ved
Folketingets åbning, men den skal I få i dag.
Vi har i Danmark indrettet vores samfund efter det store
flertal – selvfølgelig har vi det. Men med til det hører en
forpligtelse over for mindretallet. Hvis du lever et skævt liv,
kan det være svært at passe ned i samfundets firkantede kas-
se. Lad mig give jer et eksempel. Langt de fleste hjemløse
vil gerne have deres eget hjem, og den dag, de får det, er det
forbundet med tryghed og et vigtigt skridt fremad, men ikke
for alle.
Kl. 12:15
Hus Forbi – det er de hjemløses avis, i øvrigt en glimrende
en af slagsen – bragte tilbage i august et interview med Hen-
rik på 43 år. I knap 3 år havde han boet på et forsorgshjem,
hvor han fik hjælp til at overholde aftaler; han opbyggede
tillid til andre mennesker og begyndte at få tre faste målti-
der om dagen. Det gik så godt, at han kunne begynde i
misbrugsbehandling. For nylig flyttede Henrik så i sin egen
bolig. Han fik sit eget, men han mistede noget andet, nemlig
Redegørelse nr. R 1 Folketinget 2024-25
AX030328
de mennesker, han var vant til at være sammen med. Med
hans egne ord lyder det:
Så sad jeg bare der i sofaen og kiggede ind i væggen og
tænkte: Hvad fanden laver jeg her? Citat slut.
Så gik Henrik ned i brugsen og købte øl. For de fleste er
det at have et job og en bolig noget helt grundlæggende,
men for nogle få kan det være alt for meget. Der er situatio-
ner, hvor vi må lade udsatte mennesker leve deres eget liv,
men uden at lade dem i stikken, og vi skal som samfund
passe på med at have for fastlåste ambitioner på andres
vegne.
Lad mig komme med et andet eksempel. Langt de fleste
mennesker, der lever med et stofmisbrug, ønsker at stoppe
misbruget. Det er bare ikke altid der, de er. Lige nu er
problemet måske at tage stoffer på gaden, i en port eller i en
trappeopgang og at skyde en snavset kanyle ind i et gammelt
sår med fare for infektioner og det, der er værre. Man er
stillet til skue for andres blikke og for andres dom. På Halm-
torvet ikke så langt herfra har vi et stofindtagelsesrum. Her
kan de udsatte tage stoffer i sikre rammer, med rene sprøjter
og sundhedspersonale, der står klar uden fordømmelse, til
gengæld med værdighed, og det kan være det, der er brug
for her og nu – ikke en plan, som andre har lagt, om ned-
trapning eller behandling, ikke endnu.
I dag er der alt for mange unge og velfungerende i
Danmark, der tager stoffer. Det er farligt, det kan have
store konsekvenser, og pusherne skal vi straffe meget hårde-
re. Men for de allermest udsatte er historien en anden. Her
bliver vi andre nødt til at forstå, at stofferne kan være en
form for selvmedicinering, så et utåleligt liv i perioder kan
tåles og overleves. I dag har vi fem stofindtagelsesrum i
Danmark: et i Aarhus, et i Odense, et i Vejle og to i Køben-
havn. Vi vil gerne afsætte penge til flere, til at udvide de
nuværende stofindtagelsesrum, til længere åbningstider og
flere pladser og til at oprette nye i andre danske byer.
Vi skal give flere mennesker et tryggere og et mere vær-
digt liv væk fra trappesten og vores andres nysgerrige blik-
ke. Med andre ord må vi acceptere et skævt liv, men aldrig
acceptere et uværdigt liv, og vi vil i regeringen gerne gø-
re tingene anderledes på socialpolitikområdet, tage udgangs-
punkt i dem, I er, og føre en mere værdig socialpolitik. Hvad
betyder det? Hvad betyder værdighed? Det betyder flere
ting. Forebyggelse er selvfølgelig det vigtigste, og hjælp til
et arbejde eller til skole er selvfølgelig målet for de fleste,
men vi har også en gruppe af meget udsatte mennesker,
for hvem livet er så hårdt, og for hvem nederlagene er så
mange, at vi skal turde at sætte omsorg og kærlighed op som
det allervigtigste.
De allermest udsatte mennesker i Danmark er få, men I
er alligevel for mange. Hovedparten er mænd. De bliver
ulykkeligvis sjældent ret gamle. Mange er på førtidspension
eller på kontanthjælp. Mange har gæld til det offentlige, og
halvdelen har fået en dom inden for de seneste 5 år, typisk
for tyveri eller noget i lommen. Vores danske velfærdssam-
fund bygger på pligt og ret i dén rækkefølge, men for de
her særlige mennesker må vi gøre en undtagelse og sætte
ret før pligt og for en stund give et helle, hvor der er plads
til at gøre tingene anderledes. Det betyder færre krav, færre
sanktioner og måske en streg over gælden.
Når du lever på gaden, har du ikke en jordisk chance for at
betale din gæld, hverken til pusherne eller til det offentlige,
og den sidste kan jo snildt være på rigtig mange kroner
og øre. Vi må og skal tage hensyn til den hjemløse og til
de mennesker med misbrug, der skal afsone en dom, for i
fængslet risikerer de ofte at ende nederst i hierarkiet. De
bliver udnyttet af de stærke fanger, de bliver presset til køb
og salg af stoffer, og når de bliver løsladt, er gælden vokset,
de er stadig afhængige, men der er ikke nogen steder at gå
hen.
Kl. 12:20
En kvinde beskrev det sådan her, efter at hun blev løsladt:
Det var et frit fald. Men vi kan jo ikke være bekendt at
lade nogen falde. Hvordan kan vi forhindre, at de svageste
indsatte udnyttes af de stærkeste? Skal de allermest udsatte
måske have lov til at afsone et andet sted end i dag, et sted,
hvor der faktisk er misbrugsbehandling og sundhedsperso-
nale med hjælp og støtte og uden bandemedlemmer, der kan
koste dem rundt?
Vejen til alt det her er fyldt med dilemmaer. Hvis vi be-
gynder – og det håber jeg at vi gør – at lave særlige regler,
hvilken helt særlig gruppe skal så omfattes, og hvem skal
ikke? Det er ikke let. Og jeg kunne ikke drømme om at tale
om et samfund uden konsekvens, for selvfølgelig skal man
stå til ansvar for sine handlinger. I regeringen vil vi gøre
alt for at komme den afstumpede vold til livs – bandernes
skyderi i vores gader. Vi er i gang med at forberede en straf-
reform med højere straffe for den personfarlige kriminalitet
igen. Men når det gælder de allermest udsatte, vil vi tillade
os at tænke nyt.
Måske er der en socialrådgiver eller en politibetjent, der
lytter med i dag, eller nogle af jer, der arbejder i det civile
samfund for vores udsatte. Jeg ved, at rigtig mange af jer
heldigvis gør en stor indsats, en gang imellem på trods af
de regler, vi har lavet her i huset. Jeg vil gerne sige til
jer, at vi får brug for jeres viden og jeres engagement og
hjælp, for jeg synes også efter i hele mit liv at have været
engageret i socialpolitikken, at vi den her gang står ved en
skillevej. Her i Folketinget er vi vant til at løse problemerne
med flere sagsbehandlere, flere tværfaglige indsatser, flere
processer, flere krav til kommunerne – alt sammen i den
bedste mening. Men på den måde pøser vi også flere tiltag
og alle mulige processer over på vores allermest udsatte, en
tilgang, som måske slet ikke svarer til der, hvor de er.
Tiden er i vores øjne kommet til, at samfundets brede
skuldre skal bære mere, så de udsattes smalle skuldre skal
bære mindre. Og her i Folketinget har vi faktisk allerede
gjort en hel del: en hjemløsereform, der skal gøre op med
langvarig hjemløshed; barnets lov, hvor vi styrker de mest
udsatte børns rettigheder; en bedre indsats for mennesker
med svære psykiske lidelser – det er langtfra nok, det ved
jeg godt, men nu har vi for første gang en 10-årsplan for
vores psykiatri; vi har endelig fået indført ordentlig behand-
2
ling til borgere med det, vi kalder dobbeltdiagnoser; og for
nylig vedtog vi her i Folketinget at gøre det sociale frikort
permanent.
Det er vigtige skridt, tak for det, men vi skal videre. Vi
skal være et Danmark, hvor vi tror på os alle sammen; ser
mennesker og skaber værdige muligheder; rejser dem, der
falder. For i virkeligheden findes »de andre« ikke. Hvem
skulle de være? De er mennesker som du og jeg. De er os
selv.
Det er regeringens ledetråd i de store politiske forslag, vi
kommer til at lægge frem i den her folketingssamling – at
vi laver politik for dem, det handler om. Hvordan er det at
bo på Sydsjælland eller i Vendsyssel og ikke have en fast
læge? Ja, det er ikke særlig trygt. Hvordan er det at have det,
vi i gamle dage kaldte rygerlunger, nu kol, knap at kunne
trække vejret selv og samtidig skulle finde rundt i et snørklet
sundhedssystem? Ja, det er ikke særlig trygt. Og ved I hvad,
det er heller ikke retfærdigt. Og det er slet ikke den fri
og lige adgang til sundhed, som vi ønsker os at have i Dan-
mark. Derfor er en lægereform det allermest centrale i den
sundhedsreform, jeg håber snart at forhandle på plads her
i Folketinget. Flere praktiserende læger skal være der, hvor
folk er mest syge, og det samme skal speciallægerne. Og de
mindre sygehuse, som vi er glade for i Danmark, og som
er spredt rundt i vores land, skal have personale nok til at
kunne tilbyde den behandling, som borgerne har brug for.
Inspireret af kræftpakkerne vil vi nu indføre kronikerpak-
ker. Vi starter med kol og går videre med diabetes og andre
kroniske sygdomme. Jeg ved fra min egen familie, hvor stor
tryghed kræftpakkerne giver i det, der for mange af os er en
rigtig utryg situation. Man ved, hvad man skal gøre, og man
ved, hvad man kan regne med, både som patient og som
pårørende. Den tryghed og den vished har mennesker med
kronisk sygdom altså også brug for.
Kl. 12:25
Politik skal i det hele taget bruges til at løfte mennesker
op. Det gælder også dem, der endnu ikke har et job. I
Danmark har vi et af de dyreste beskæftigelsessystemer i
verden. Hvert år bruger vi mere end 11 mia. kr. på det. Over
årene, må vi være ærlige at sige, er der blevet lidt for meget
system. Vi har syge medborgere, som har oplevet ikke at bli-
ve behandlet ordentligt, og der er mange, der føler sig som
en kastebold i systemet. Udsatte mennesker bliver indkaldt
til samtaler og tilbud, som faktisk er ret meget ude af trit
med den virkelighed, de lever i.
Samtidig har regler og krav om dokumentation fået lov til
at hobe sig op. Der gennemføres – og hold nu fast – tæt på
2,4 millioner samtaler på jobcentrene hvert år. Sagsbehand-
lerne, altså socialrådgiverne, passer sådan set bare deres job
og følger de regler, som vi har vedtaget. Men det betyder,
at for hver samtale med en borger på en halv time bruger
en socialrådgiver tilsvarende en halv time på at registrere
og dokumentere det. Derfor er det regeringens forslag, at vi
skal nedlægge jobcentrene og få en frisk start, hvor kommu-
nerne får mulighed for at organisere beskæftigelsesindsatsen
på ny.
Vi har heldigvis lav arbejdsløshed i Danmark. De fleste,
der mister deres job, finder hurtigt et nyt. Der er andre, der
har brug for uddannelse og opkvalificering, og så er der
de udsatte ledige, som har behov for en særlig indsats. Vi
vil foreslå at skære en halv million samtaler væk og fjerne
sanktioner for borgere, som kæmper med andre alvorlige
problemer i dagligdagen end ledighed, men samtidig forven-
te, at alle gør deres for at bidrage. Derfor indføres der nu
endelig en arbejdspligt for især de mange kvinder med ikke-
vestlig baggrund, der stadig væk ikke er en del af vores ar-
bejdsmarked, hvilket alle bør være. Vi er i gang med at sætte
ældreplejen fri af rigide skemaer. Vi har besluttet at sætte
folkeskolen fri af centrale regler. Nu er turen så kommet til
beskæftigelsessystemet: færre samtaler, færre restriktioner,
mere menneske.
Også når vi taler uddannelse, skal vi prøve at sætte os
i andre menneskers sted, og det kan godt være lidt svært
at gøre her fra Folketingssalen. Vi skal lige prøve at tænke
tilbage på, hvordan det er at være 15-16 år: Det er sommer-
ferie, du er færdig med skolen, glæden sidder i kroppen, må-
ske også en usikkerhed, for hvad er det, der skal ske nu? Du
ved nok ikke helt, hvad du vil være som voksen, ikke endnu,
og hvad gør du så? Mange vil naturligvis følge med, hvor
vennerne går hen, og gå en vej, hvor man ikke behøver at
låse sig fast for langt ud i fremtiden, og til et sted, som ikke
ligger for langt væk, med et stærkt fællesskab. Derfor bliver
gymnasiet for mange unge det helt oplagte valg, ganske
enkelt fordi gymnasierne tilbyder det, som de fleste unge
søger: et levende og inspirerende ungdomsmiljø.
Men tænk nu, hvis gymnasiet og alle dets muligheder kun-
ne blive en vej og en succes for alle vores unge i Danmark,
også dem, der ikke søger det rent boglige. Vi vil sikre, at
alle unge efter grundskolen får et reelt tilbud om en ung-
domsuddannelse med tryk på ungdom. Det er kongstanken i
det forslag, regeringen vil præsentere i næste uge. Så længe
jeg kan huske, har vi herinde forsøgt at lave småreparationer
på et uddannelsessystem, som ikke passer til dem, der er
unge i dag. Nu er det tid til at tænke det hele forfra og tænke
større. Fremover synes vi at vi skal tilbyde alle unge at gå
i gymnasiet, for det er det, de fleste unge gerne vil, og det
synes jeg at vi voksne skal lytte til. Men det skal være et
andet gymnasium end det, vi kender i dag.
Der skal være tre veje at vælge imellem: et handelsgym-
nasium til dig, der gerne vil lære om økonomi, sprog og
iværksætteri, et alment gymnasium til dig, der kan og vil det
boglige, det mere abstrakte og teoretiske, og som noget helt
nyt: et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til dig, der
gerne vil arbejde med mennesker i vores velfærd – det kan
være, at du gerne vil være sygeplejerske eller politibetjent
eller arbejde med grøn omstilling som maskinmester eller
tømrer. Uddannelsen er nemlig også for dig, der måske på
et tidspunkt har interesse i at tage en faglært uddannelse,
men som lige nu gerne vil holde alle døre åbne for andre
muligheder og få lov til at være længere tid i et skolemiljø
sammen med andre unge uden at skulle være klar til at
sidde i en skurvogn allerede som 15-årig. Uanset hvilket
gymnasium du vælger, får du en hue på, når du har bestået
3
dine prøver, og uanset hvilket gymnasium du vælger, har du
alle muligheder for at videreuddanne dig bagefter.
Kl. 12:30
Så eksisterer der ret mange myter om den her regerings
uddannelsespolitik, som jeg gerne lige vil benytte lejlighe-
den til at få manet i jorden. Nogle skaber det indtryk, at
der nærmest skæres ned på uddannelse under den her rege-
ring. Selvfølgelig er det ikke rigtigt. Tværtimod. Samlet
prioriterer regeringen med de beslutninger, der er truffet, og
de kommende forslag et løft af undervisning og uddannelse
på omkring 5 mia. kr. i 2030. Vi har et forslag om en ny
ungdomsuddannelse, som vil koste over 2 mia. kr. hvert år,
og det har vi, fordi vi ønsker at gøre undervisningen mere
praktisk og spændende; vi ønsker et løft af undervisningen
i det hele taget i rigtige faglokaler med dygtige lærere. Så
har vi i øvrigt samtidig – endelig – fordelt ressourcerne
mere lige i vores uddannelsespolitik og givet flere penge til
erhvervsuddannelserne. Det var på høje tid.
Der eksisterer også en anden myte. Jeg har hørt det argu-
ment, at når vi vil ændre ungdomsuddannelserne, så de rent
faktisk passer bedre til de unge, deler vi de unge ind i et
A- og et B-hold. Men er det ikke de voksnes snobberi, der
afslører sig her? I alt for mange år har vi ladet prestigen
følge med de akademiske uddannelser, og det er faktisk det,
vi gerne vil rette op på nu med stærke ungdomsuddannelser
– ja, med A-hold til alle vores unge, også til dem med andre
interesser end det boglige. Det er på høje tid. Om 10 år vil
der være næsten 10 pct. færre unge mellem 15 og 18 år
i Danmark, og i landkommunerne forventes faldet at blive
endnu større. Hvis ikke vi gør noget, vil der stå tomme stole,
både på det lokale gymnasium og på den lokale erhvervs-
skole. Det kan blive starten på en ond cirkel i de mindre
byer. Det er færre elever, det er færre penge, og det betyder,
at det bliver mere end svært at tiltrække lærere, og i værste
fald betyder det lukninger. Derfor bliver vi også her nødt til
at tænke nyt.
Nu kommer vi med et nyt erhvervs- og professionsrettet
gymnasium, som nogle steder kommer til at ligge sammen
med de erhvervsskoler, vi kender, og som andre steder kom-
mer til at blive placeret sammen med andre ungdomsuddan-
nelser, så der flere steder i landet bliver et stærkt fagligt
miljø, også for vores unge uden for de store byer, i stedet
for at deres uddannelser i de kommende år lukker. Samtidig
med det giver vi de 17-årige mulighed for at køre bil. Vi
indfører et befordringsfradrag til studerende og elever i de
25 udkantskommuner, fordi vi ønsker, at man skal kunne
leve et godt liv i hele vores land. Det skal man som ung, det
skal man som gammel, og det skal man altså også, når der
kommer børn ind i billedet.
At få børn er for mange af os det mest meningsfulde, der
findes: lysten til at give livet videre, de meget store øjne i
en endnu større verden, og hov, var det et lille smil, jeg så
der? Pludselig er der et lille menneske, der er meget vigtige-
re end en selv. For mange af os er det her stort. Alligevel får
vi færre børn i Danmark. Lad mig give et illustrativt eksem-
pel: Hvis det fortsætter som nu med samme middellevealder
og samme fertilitet som i dag og man fraregner ind- og ud-
vandring, risikerer vi, at den danske befolkning er skrumpet
til 2,5 millioner indbyggere i år 2100. Det er om ikke ret
lang tid. Det svarer til, at hele Sjælland er mennesketomt, og
selv om der nok skal være nogle, der lige nu vil tænke, at så
slap man af med de der kjøwenhavnere, så er det alligevel
svært at forestille sig et Danmark med under halvt så mange
mennesker som i dag.
Lad mig, inden vi går i gang med diskussionen, slå det
fuldstændig fast: Jeg kommer ikke til at blande mig i, hvor-
dan man får børn, eller hvor mange børn man vil have,
selvfølgelig ikke. Det er op til os selv hver især. Men jeg
synes, det er trist, hvis færre får de børn, som de ønsker sig
og drømmer om, og hvis færre i det hele taget ønsker at få
børn.
Lige for at sætte tingene lidt i perspektiv vil jeg gerne
sige noget. For 100 år siden – præcis i år 1924 – rejste
Thit Jensen land og rige rundt med sit foredrag »Frivilligt
moderskab«. Dengang blev kvinder slidt af for mange gravi-
diteter. Thit Jensen var selv ud af en børneflok på 12 og
var en meget moderne fortaler for svangerskabsforebyggelse
og abort. Det er en vigtig kvindekamp, som vi fortsætter
nu. For første gang i 50 år udvider vi piger og kvinders
rettigheder til abort i Danmark. Og når kvinders rettigheder
andre steder i verden indskrænkes, går vi her i Folketinget
den modsatte vej. Det er jeg oprigtig stolt af. Vi står på
skuldrene af andre, og der er en fællesnævner fra dengang
og til i dag om, at vi selvfølgelig selv vil have lov til at
bestemme, hvordan vores familie skal se ud: Vil man have
mange børn, få børn eller ingen børn?
Kl. 12:35
Hvis det er biologien, der står i vejen, og det er det for rig-
tig mange mennesker, skal vi have bedre fertilitetsbehand-
linger. Forskningen har traditionelt set på kvinders fertilitet,
selv om årsagen ofte ligger hos mændene. Det skal der rettes
op på. Og hvis det er samfundets indretning, der spænder
ben for lysten til at få børn, må vi også kunne diskutere
det. Det kan være noget med at skulle nå det hele inden for
ganske få år, gøre en uddannelse færdig, få det første rigtige
job, finde kærligheden og så også lige stifte familie. Men jeg
tror også, vi bliver nødt til at erkende, at løsningerne nok er
sværere at finde end som så.
Jeg vil bare lige komme med et enkelt eksempel. I Sverige
kan forældre være hjemme med et sygt barn i tilsammen
120 dage om året, og de har ret til at arbejde på deltid,
indtil deres barn fylder 8 år. Alligevel har Sverige en lavere
fertilitetsrate end Danmark, og sidste år blev der født det
laveste antal børn i Sverige i 20 år. Så vi har nok brug for
at blive lidt klogere på, hvad det er, der virker, og hvad folk
har brug for, og det skal selvfølgelig ske med respekt for,
at det i Danmark er arbejdsmarkedets parter, der forhandler
løn- og arbejdsvilkår.
Vi vil som regering gerne se det i en sammenhæng, hvor
der bliver kigget på fleksibilitet for familierne, kvalitet og
rammerne for de tilbud, som vi giver de yngste børn, og
4
hvor der, når det gælder dem, der befinder sig i den anden
ende af livet, også bliver kigget på pensionen.
Pension, tilbagetrækning, Arnepension og seniorpension
er noget, vi ofte har været meget uenige om her i Folketin-
get. Sådan har det faktisk været i mange år. Det er samtidig
noget, der virkelig optager danskerne. Med velfærdsaftalen
tilbage i 2006 blev et bredt politisk flertal enige om, at det
grundlæggende er et sundt princip, at vi arbejder længere, i
takt med at vi også heldigvis lever længere, og at ændringer
i pensionsalderen skal varsles i god tid, så danskerne ved,
hvad de har at forholde sig til. Derfor skal vi næste år her i
Folketinget stemme om at hæve pensionsalderen til 70 år fra
2040, altså om 15 år.
Velfærdsaftalen har været og er helt afgørende for, at vi
i Danmark har sunde offentlige finanser, og det skal vi selv-
følgelig også have i fremtiden, særlig fordi vi samtidig står
over for store investeringer i bl.a. forsvar, sikkerhed og den
grønne omstilling. Men velfærdsaftalen er snart 20 år gam-
mel, og når pensionsalderen stiger til 70 år, er det naturligt
at se på, om der derefter også kan være en anden mekanis-
me. En ændring af velfærdsaftalen har store konsekvenser
for den enkelte og for samfundsøkonomien. Derfor skal det
netop ske i respekt for den enkelte, og det skal forberedes
ordentligt. Den proces er regeringen nu i gang med.
Vi skal kunne leve gode liv, og vi skal gøre det i et Dan-
mark, der bliver grønnere og grønnere. Lige før sommer
indgik vi den grønne trepart om den største omstilling af vo-
res landskab i nyere tid. Man kan næsten se det for sig: Først
er der en brakmark, så pibler det frem med græsser og urter
og efter nogle år et træ, og for de fremtidige generationer
vil det være blevet en rigtig skov. Vi skal have mindre kvæl-
stof, mindre CO2, renere vand – mere liv. Vi indfører en
klimaafgift i landbruget som det første land i verden, og vi
understøtter en moderne og stærk dansk fødevare- og land-
brugsproduktion. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening
er den grønne trepart historisk, og også ifølge Landbrug &
Fødevarer er den historisk. Så er der altså nok noget om det.
Forhandlingerne var selvfølgelig ikke nemme – det kan
jeg lige så godt sige, som det er. Lad mig dele en historie
inde fra det lukkede rum. Som jeg har fået det fortalt, skete
der det, at lige før alle var sikre på, at man nu havde en
aftale, rejste formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren
Søndergaard, sig op. Han sagde, han havde glemt noget, og
så rundt i lokalet, og han kunne godt se, at de andre tænkte:
Åh nej, nu kommer der mere. Jeg tror, der var mange, der
åndede lettet op, da Sørens sidste krav viste sig at være i den
milde ende. Han inviterede nemlig alle til høstfest på slægts-
gården, Baldershave, og derfor var det en meget umage flok
bestående af repræsentanter for landbrug, fagbevægelse, ar-
bejdsgivere, grønne organisationer og nogle politikere her
fra salen, der i slutningen af august mødtes på en gård ved
Billund midt imellem Lindeballe og Førstballe for at fejre,
at årets høst var i hus, og for at markere en grøn aftale,
der krævede mere end almindelig velvilje fra alle, der var
med. Hvilke andre steder på hele den her jordklode kunne
det ske end netop Danmark, at så forskellige interesser hav-
de modet til at sætte sig ved det samme bord, vel vidende at
det nemmeste var at gå?
Kl. 12:40
Den grønne trepartsaftale er Danmark, når Danmark er
allerbedst, og det er efter min mening den stærkeste gene-
rationskontrakt, der er skrevet i mine snart 25 år her i Fol-
ketinget. Der var ellers godt nok mange, der havde sagt,
at den ikke ville blive til virkelighed, og at vi aldrig ville
blive enige i regeringen – det blev vi. Man sagde, at land-
bruget aldrig ville tage ansvaret for naturen og fjordene, det
ville de; at naturorganisationerne ikke ville tage ansvar for
arbejdspladser, det gjorde de.
Det gjorde de, fordi der var noget, der var vigtigere end
os selv, fordi Danmarks fjorde og drikkevand er vigtigere,
og fordi vores børn og vores børnebørn stadig skal kunne
synge med på vores danske sange om gøgen, storken og
nattergalen og også i deres fremtid finde dem i deres eget
land. At der allerede nu er partier, der ikke vil være med til
at gøre den grønne trepart til virkelighed, er mig en gåde,
men tak til andre, der tager ansvar, og tak til de mange,
mange danskere, der kæmper for vores natur hver eneste
dag. Med det, vi beslutter her i Folketinget, og med alle de
initiativer, der tages over hele landet, skal livet igen tilbage i
vores fjorde og i vores farvande.
Vi mennesker er en del af naturen. Skoven, dyrene, luften
og vandet er ikke noget uden for os, men derimod grundla-
get for vores eksistens. Det er også en meget voldsom kraft,
og det har det i øvrigt altid været. I november 1872 blev
bl.a. Sjælland, Lolland og Falster ramt af stormflod. Hele
øer forsvandt, diger blev brudt og mennesker og husdyr
omkom. Jernbanen var oversvømmet, telegrafen blæste om-
kuld, og så var det altså svært at bede om hjælp fra resten af
landet. Der gik tid, før andre forstod, hvor slemt det stod til.
Mere end 100 år senere ramte en orkan hele Danmark. På
Rømø blev vindstødene målt til 51 m/sek., indtil vindmåle-
ren blæste omkuld. Orkanen var en af de mest ødelæggende
i vores historie, og jeg tror, at vi er mange, der husker, hvor
vi var den 3. december 1999, ikke mindst alle jer, der havde
en travl nat med at hjælpe borgere og rydde op efter ødelæg-
gelserne: vores politi, brandfolk, falckreddere, værnepligtige
og frivillige.
Tilbage i 1870᾽erne var de nødstedte overladt til naboers
hjælpsomhed og vovemod – eller bare til sig selv og skæb-
nen. I 1999 havde vi heldigvis et helt andet samfund og et
udbygget beredskab. Men har vi også et bedre beredskab i
dag, end vi havde i 1999? Det bør vi prioritere at få, for
verden har ændret sig. Tag bare et kig på de seneste år med
krig i Europa, en pandemi, vildt vejr, som lige nu bl.a. i
Vejle, og en skærpet hybrid trussel mod i Danmark.
Det moderne samfund er sårbart. Farerne er blevet flere
og meget forskellige. Da coronaen ramte, havde vi hverken
vacciner eller masker til at beskytte vores gamle og vores
syge, og da krigen ramte, havde Europa rustet ned, mens
russerne havde bygget deres egen hær op. Vi må ikke blive
ved med at lade os overraske. Det er sund fornuft at være
klar til at hjælpe sig selv og hinanden, og jeg ved godt, at
5
det for mange selvfølgelig sætter tanker i gang, når man skal
til at købe vanddunke og en gammel fm-radio og handle
mad, så man kan klare sig et par dage – det kunne f.eks.
være makrel i tomat.
Det er mange år siden, at vi som danskere skulle forholde
os til den slags. Faktisk er der mange af os, der slet ikke
har prøvet det før, men det skal vi altså nu. Vi skal ruste
os hver især og som samfund. Derfor har vi oprettet et ny
ministerium for samfundssikkerhed og beredskab, som får
den koordinerende opgave og det koordinerende ansvar for
krisestyring og forsyningssikkerhed. I en urolig verden skal
Danmark være bedre rustet, og verden omkring os er blevet
mere usikker.
Rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Dan-
mark må forandre sig med den virkelighed, som vores tre
befolkninger lever i. Jeg er glad for, at den forandring
kan ske i et godt og tæt samarbejde og med respekt for
hvert lands selvstændige identitet. Tak til de nordatlantiske
medlemmer her i Folketinget for jeres store indsats. Tak
til lagmanden og til formanden for naalakkersuisut for et
respektfuldt samarbejde.
Kl. 12:45
Vi har i dag et fælles ønske om at udvide Færøerne og
Grønlands muligheder for at få en egen udenrigspolitisk
stemme. Et aktuelt eksempel er det færøske ønske om at
blive selvstændigt medlem af WTO. Det er helt forståeligt,
men der er juridiske problemer, og dem må vi søge at
løse. Lagmanden og jeg er derfor enige om at forelægge
spørgsmålet for det nævn, der efter hjemmestyreloven kan
afgøre juridiske tvister. Nævnet har aldrig før været brugt i
hjemmestyrelovens 76-årige historie. Grønland er det store
arktiske land i rigsfællesskabet, og det er helt naturligt, at
Grønland spiller en særlig rolle, når kongeriget overtager
formandskabet for Arktisk Råd. Når kræfter udenfor forsø-
ger at splitte, rykker vi sammen, men vi gør det på en ny
måde, ligeværdigt og respektfuldt, og så tør vi gå nye veje.
I dag er det 2 år, 7 måneder og 7 dage siden, Rusland
indledte en fuldskalainvasion af et europæisk land, nemlig
Ukraine. Jeg er stolt af Danmarks stædige og uforbeholdne
støtte til Ukraines frihedskamp. Med en historisk bred op-
bakning i Folketinget og i befolkningen har vi placeret os
på den rigtige side af historien, i erkendelsen af at friheden
ikke bliver os givet til evig arv og eje. Friheden har en pris,
og frihed er også i vores tid en evig kamp. Hvis den kamp
ikke lykkes, frygter jeg oprigtigt, at Europas fremtid bliver
meget, meget mørk, og derfor skal den lykkes.
Jeg er stolt af det europæiske og transatlantiske sammen-
hold mod Ruslands aggression. EU er stærkere i dag end
før krigen, og NATO er i dag stærkere end før krigen. Men
jeg er uenig i den lidt teoretiske tilgang, som dominerer
dele af den offentlige debat. Der opstilles røde linjer, våben
doneres, men må ikke bruges i et fuldt selvforsvar, som reelt
kan presse Rusland tilbage, og de våben, der er nødvendige,
for at Ukraine kan vinde krigen, er stadig væk ikke at finde
i Ukraine. Ingen kan vinde en krig med en arm på ryggen,
og alt for længe har vi talt om, at Ukraine ikke må tabe
krigen. Men er det nok for alle os, der vil friheden?
Ukrainerne kæmper en nærmest ubærlig kamp og ikke
kun for deres eget flag, for deres eget land og for deres eget
liv. De kæmper for Europas frihed, og der er kun én mulig
udgang af den her krig, og det er, at Ukraine vinder. For at
lykkes med det behøver ukrainerne vores fly, vores våben,
vores militære viden, vores investeringer i den ukrainske
forsvarsindustri og vores økonomiske støtte. Hvis ikke vi
yder det, der er nødvendigt, så svigter vi vores ansvar, og
derfor vil den danske støtte til Ukraine fortsætte, så længe
der er brug for den. Der er ikke nogen grund til at tro, at
Rusland stopper med Ukraine. Rusland vil fortsætte, indtil
de selv bliver stoppet.
Vi bruger nu i Danmark mere end 2 pct. af vores bnp på
forsvar og sikkerhed. Man må være ærlig og sige det direk-
te: Vi får behov for mere for at kunne forsvare os selv og
vores eget land og bidrage til beskyttelsen af vores alliance i
NATO. Vi må alle her i Folketinget være klar til at prioritere
og betale de nødvendige regninger, også i fremtiden.
I 2025 overtager Danmark EU᾽s formandskab. Her vil kri-
gen i Ukraine selvfølgelig være det vigtigste sammen med
arbejdet for at styrke en egentlig europæisk forsvarsindustri,
men der bliver også meget andet at tage fat på: grøn omstil-
ling, EU᾽s konkurrenceevne og behovet for at styrke EU᾽s
ydre grænser. Vi skal have styr på, hvor mange mennesker
der kommer til Europa, og vi skal stoppe menneskesmug-
lernes inhumane forretningsmodel. Der er på alle leder og
kanter brug for et stærkt Europa, der tager mere ansvar for
egen sikkerhed.
Næste år får vi også sæde i FN᾽s Sikkerhedsråd. Her skal
vi arbejde på at finde løsninger på verdens desværre alt
for mange konflikter og beskytte de alt for mange civile
ofre. Det gælder også i Mellemøsten. Lige nu ser vi med
bekymring på udviklingen i Libanon. Udenrigsministeriet
har opfordret alle danskere til at forlade landet og følge
situationen nøje.
Kl. 12:50
På mandag er det 1 år siden, vi vågnede til et af verdens-
historiens værste terrorangreb. Hamas voldtog, torturerede
og dræbte. Det største antal jøder siden holocaust blev slået
ihjel på blot få timer. Flere hundrede blev bortført, og man-
ge holdes stadig som gidsler af Hamas. Uanset hvad man
måtte mene om Israels modsvar, bør alle kræve gidslerne
løsladt. De fortjener intet andet end at blive genforenet med
deres familier. De har ikke nogen andel i konflikten. De er
uskyldige. Det samme er de tusindvis af palæstinensiske
børn, der enten er blevet dræbt i Gaza, sendt på flugt,
forsvundet fra deres forældre, eller som lider under akut
fødevaremangel og med risiko for polio og andre alvorlige
sygdomme. De menneskelige lidelser er nærmest ufattelige,
og en våbenhvile er fortsat afgørende.
Konflikten i Mellemøsten er ulykkelig, og den trækker
desværre også tråde af polarisering, uforsonlighed og split-
telse i vores eget land. Men ufred har ingen plads i Dan-
mark, og vi må alle sammen have viljen til at forenes i
6
det dobbelte budskab, at Israel selvfølgelig har ret til at
eksistere i fred og frihed, og at palæstinenserne har præcis
samme ret. Det kræver flere ting. For det første kræver det,
at Hamas stopper terroren og nedlægger sig selv. En palæsti-
nensisk stat kan ikke bygge på en terrororganisation. For det
andet kræver det, at Israel stopper de ulovlige bosættelser,
som ingen rimelighed har, og som kun er med til at eskalere
konflikten. Engang var der på begge sider forstandighed og
pragmatisme. Siden har yderfløjene taget over – til skade
for det meste, ja, for det hele. Derfor må vi for det tredje
lægge langt større pres på parterne, så de også indser, at
en tostatsløsning er den eneste langsigtede og bæredygtige
vej. I stedet for at befolkninger herhjemme og andre steder
splittes i en uforsonlighed, vi sjældent har set, burde vi stå
sammen om lige præcis de krav.
Desværre er det ikke kun hårde ord, konflikten har ført
med sig. For nogle er det også handling. En ung mand er
sigtet efter terrorparagraffen for at have planlagt et brand-
attentat mod en jødisk kvinde her i Danmark. Jeg græm-
mes. Jeg græmmes over, at antisemitismen i Danmark er
vokset. Det løfte, vi gav danske jøder efter anden verdens-
krig, vil altid gælde. Til det hører også en klar opbakning
til, at Israel selvfølgelig har ret til at forsvare sig selv, som
ethvert andet land i øvrigt har det. Men betyder det, at Israel
har ret til at gøre hvad som helst? Nej, de skal overholde
krigens love, og de skal gøre mere, meget mere, for at passe
på civilbefolkningen, uanset hvor svært det er, når Hamas
kujonagtigt gemmer sig bag kvinder og børn.
Niels Bohr sagde, at sandhedens modsætning er enkelhed,
og der er sandt at sige ikke noget enkelt over konflikten i
Mellemøsten. Enkelt er der i det hele taget ikke meget, der
er længere, men udfordringerne kan vi overkomme, hvis vi
vil. Det er netop det, der er opgaven for os her i Folketinget:
hver eneste dag at arbejde for at løse de problemer, som
vores folk, vores land og vores verden står over for. Siden
vi åbnede Folketinget sidste gang, har vi fået en ny konge
og en ny dronning. Vi har nået det højeste antal beskæftige-
de nogen sinde i vores land og for første gang indgået en
reel og forpligtende grøn generationskontrakt for fremtidens
natur og fremtidens danskere.
I regeringen glæder vi os til fortsat at påtage os ansvaret
og sammen med alle de partier her i Folketinget, der vil,
passe på og udvikle vores vidunderlige Danmark, i dag og
i morgen, og ikke mindst at tage os bedre af dem, der aller-
mest har brug for det. Når verdens bedste velfærdssamfund
ikke formår at gribe mennesker, der har det rigtig svært, hå-
ber jeg egentlig, at alle kan blive enige om, at vi her i salen
skal gøre os endnu mere umage. Skulle der sidde en enkelt
og tænke, hvorfor en statsminister bruger så meget tid på
socialpolitik og de udsatte i en åbningstale, så lad mig her til
sidst kort slå fast: Der er nok ikke et enkelt politikområde,
der fortæller mere om et samfund og dets borgere end netop
socialpolitikken. Hvordan vi møder andre mennesker, er et
spejl af, hvem vi er.
Jeg indledte min tale i dag med at se 139 år tilbage på
Stine Bødkers᾽ udslidte liv og uværdige behandling. Når
vores efterkommere en dag om 139 år ser på vores måde
at behandle andre mennesker på, hvad vil de så se? Lad os
tilstræbe at være den bedste udgave af os selv. Med de ord
vil jeg bede jer om at rejse jer op.
Danmark leve!
(Trefoldigt hurraråb fra salen).
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens §
38 (skriftlig del)
Forord – Sammen om et stærkere Danmark
Regeringen vil fortsætte med at stå sammen om et stærke-
re Danmark og fortsætte det brede samarbejde i Folketinget,
hvor ni ud af ti lovforslag siden regeringens start er vedtaget
med partier på begge sider af regeringen.
Dansk økonomi er bundsolid, bl.a. takket være en ansvar-
lig økonomisk politik. Rekordmange er i job, få er ledige og
inflationen er lav. Det kommer alle danskere til gavn. Den
kurs fortsætter vi.
Vi vil sætte folkeskolen fri og skabe uddannelser, der
passer til børn og unges behov og hjælper Danmark frem-
ad. Fjerne regler, så endnu flere børn og unge kan få et
fritidsjob. For der er intet som ansvar, der får mennesker til
at vokse.
Vi vil skabe et mere nært sundhedsvæsen, hvor man kan
være tryg ved at få den hjælp, man har brug for. Med for-
bedrede muligheder for fertilitetsbehandling, en ny model
for samtykke til organdonation og en højere abortgrænse,
der styrker kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Vi vil gøre Danmark grønnere. Passe bedre på natu-
ren. Etablere en havnaturfond, så vi kan genoprette og be-
skytte naturen under havoverfladen. Og så vil vi videre med
den grønne omstilling med bl.a. grøn luftfart, vedvarende
energi, miljøvenligt design og fangst og lagring af CO2.
Det skal være trygt at bo i Danmark. Derfor vil vi styrke
indsatsen mod antisemitisme og sætte ind over for utryg-
hedsskabende adfærd.
Vi vil forbedre cybersikkerheden og indgå et tættere for-
svarssamarbejde med USA, så vi styrker den danske og
europæiske sikkerhed. Og så vil vi vende bevisbyrden om,
så det bliver lettere for veteraner at få anerkendt PTSD som
en arbejdsskade.
Endelig vil vi forlænge opholdsgrundlaget for fordrevne
fra Ukraine, så de fortsat kan have en tryg hverdag, hvor
børnene kan gå i børnehave eller skole og forældrene arbej-
de.
På regeringens vegne ser jeg frem til at fortsætte det gode,
brede samarbejde med Folketingets partier.
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt
7
for borgere som ikke opfylder opholdskravet og
beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny arbejdspligt,
hvor borgerne som udgangspunkt skal være i arbejdspligt
op til 37 timer om ugen i eksempelvis nytteindsats, virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Dan-
mark« fra december 2022 og aftalen om en ny arbejdspligt
med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet, som
ikke opfylder optjeningsreglerne mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokra-
terne og Dansk Folkeparti fra oktober 2023.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform
af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen
og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring,
rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en reform af
kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, understøtter
at flere kommer i arbejde og hjælper børnene. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Dan-
mark« fra december 2022 og aftalen om nyt kontanthjælps-
system – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i
lavindkomst mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Fol-
keparti og Radikale Venstre fra oktober 2023.
Ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
og udlændingeloven (Krav om fremvisning af legitimation
og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT)) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod brug
af illegal arbejdskraft. Lovforslaget udmønter dele af afta-
len om en styrket indsats mod social dumping mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj
2024.
Ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling
Danmark og barselsudligningsloven (Forhøjelse af
den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til
barselsudligningsordningen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »An-
svar for Danmark« fra december 2022 og udmønter en del
af aftalen om grøn luftfart i Danmark mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten fra december 2023. Lovforslaget
regulerer desuden bidragssatsen til barselsudligningsordnin-
gen på det private arbejdsmarked (Barsel.dk) på baggrund af
indstilling herom fra ATP’s bestyrelse.
Lov om indkvartering af ansatte (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre visse mindstekrav
til boligforholdene, når arbejdsgivere stiller bolig til rådig-
hed for ansatte. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om
en styrket indsats mod social dumping mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Forenkling og
målretning i sygedagpengesystemet) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at forenkle og målrette syge-
dagpengesystemet, bl.a. til gavn for den enkelte borger og
kommunerne. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og
aftalen om forenkling og målretning i sygedagpengesyste-
met mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
fra marts 2024.
Ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø, lov
om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet
og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på
beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af
Helbredsoplysningsrådet, Jobservice DK og afskaffelse af
de beskæftigelsespolitiske mål) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmar-
kedsråd bestående af arbejdsmarkedets parter, som drøfter
forhold bredt på både arbejdsmiljøområdet og beskæftigel-
sesområdet. Der lægges med lovforslaget samtidig op til
at nedlægge de i alt 11 råd under Beskæftigelsesministeri-
ets område, i form af Beskæftigelsesrådet, Tilsynsrådet, de
8 Regionale Arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmiljørådet. Des-
uden lægges der op til at nedlægge Helbredsoplysningsrå-
det. Med lovforslaget nedlægges også Jobservice Danmark,
ligesom de beskæftigelsespolitiske mål afskaffes. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for
2025.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af
udlandsophold og afskaffelse af skærpet rådighedssanktion
for aktivitetsparate) (Nov II)
Lovforslaget indeholder bl.a. en præcisering af reglerne
om kortvarige udlandsophold i lov om aktiv socialpoli-
tik. Derudover afskaffes skærpet rådighedssanktion for ak-
tivitetsparate, hvilket realiserer den politiske aftale herom
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konserva-
tive Folkeparti fra marts 2024.
8
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Entreprenørstop) (Dec II)
Med lovforslaget foreslås hjemmel til, at Arbejdstilsynet
kan træffe afgørelse om entreprenørstop på byggepladser,
hvor virksomhederne gentagne gange bryder arbejdsmiljø-
loven med betydelig risiko for de ansattes sikkerhed eller
sundhed. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en styr-
ket indsats mod social dumping mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokra-
terne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venst-
re, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
(Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere
vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
m.v.) (Feb I)
Med lovforslaget foreslås det, at ændringer, der svarer til
ændringer gennemført ved tre ændringslove af den danske
arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021, også bliver
gennemført i den grønlandske arbejdsskadesikringslov. Her-
udover foreslås det, at de lovbestemte frister for behandling
af arbejdsskadesager, som er blevet afskaffet i Danmark ved
lov i 2023, ligeledes afskaffes i Grønland. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om
arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridigheder,
lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for
unge under 25 år (Ændring af reglerne om unges
fritidsjobs, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen,
hjemmel til adfærdsbaseret kommunikation til ansatte
m.fl., håndtering af oplysningspligten og retten til indsigt
efter databeskyttelsesreglerne, Arbejdstilsynets anvendelse
af kunstig intelligens, klarificering af reglerne om årsløn
m.v., sagsbehandling i Arbejdsretten, undervisningspligtens
ophørstidspunkt samt hjemmel til, at kommunernes
uddannelses- og erhvervsvejledning kan omfatte fritidsjob
m.v.) (Feb II)
Lovforslaget indeholder regelændringer om unges fritids-
jobs, forslag om nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatord-
ningen, hjemmel til direkte kommunikation til ansatte og an-
dre målgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, hånd-
tering af oplysningspligten og retten til indsigt efter data-
beskyttelsesreglerne samt hjemmel til Arbejdstilsynets an-
vendelse af kunstig intelligens i forbindelse med tilsynets
opgaver. Desuden indeholder lovforslaget en ændring af
undervisningspligtens ophørstidspunkt, som fremrykkes fra
udgangen af juli til udgangen af juni, og af bestemmelserne
om kommunernes uddannelses- og erhvervsvejledning for
unge under 25 år, som indebærer, at fritidsjob kan inddrages
i vejledningen. Endelig indeholder lovforslaget mindre æn-
dringer i arbejdsskadesikringsloven om klarificering af reg-
lerne om årsløn m.v. samt ændring af sagsbehandlingsregler
for visse sager i Arbejdsretten og konsekvensændringer bl.a.
som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
laget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen
om flere unge i fritidsjob mellem alle Folketingets partier
fra september 2024.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.fl. (Opfølgning på kommende forhandlinger om et nyt
beskæftigelsessystem) (Feb II)
Lovforslaget skal udmønte ændringer som følge af kom-
mende forhandlinger om en ny beskæftigelsesindsats. Rege-
ringen har nedsat Ekspertgruppen for fremtidens beskæfti-
gelsesindsats, som i juni 2024 er kommet med anbefalinger
til en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større
faglig frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen, forenkling af
reglerne samt værdighed for den enkelte borger. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022.
Ændring af lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Ændring af regler for
udbetaling af pension, kontanthjælp m.v. for personer, der er
dømt til behandling i retspsykiatrien) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe mere ensartede regler
om udbetaling af sociale ydelser uanset, om ydelsesmodta-
geren er indsat til afsoning i fængsel eller arresthus eller
dømt til behandling i retspsykiatrien. Lovforslaget er en op-
følgning på beslutningsforslag nr. B 154 fra folketingsåret
2023/24.
Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af
folkepensionsalderen) (Feb II)
Med lovforslaget foreslås det at forhøje folkepensionsal-
deren med virkning fra 2040, således at danskernes levetid
fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om levetidsindeksering af folke-
pensionsalderen mellem den daværende regering (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Fol-
keparti og Radikale Venstre fra september 2015.
Børne- og undervisningsministeren
Ændring af dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i
samarbejdsprogram) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række regel-
forenklinger på dagtilbudsområdet. Det drejer sig om afskaf-
felse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud
samt evalueringen heraf skal være skriftlig, om afskaffelse
af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt
en 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling,
om afskaffelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive
tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud, samt om forenk-
ling af kravet om inddragelse af data i forbindelse med
tilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen om
9
kommunernes økonomi for 2024 mellem regeringen og KL
fra maj 2023.
Ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser
og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at bidrage til at frisætte fol-
keskolen, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – nem-
lig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Hoved-
punkter i lovforslaget er fornyelse og slankning af folkesko-
lens læreplaner, herunder lempede af bindinger i Fælles Mål,
frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende
undervisning, ny timetalsfordeling, afskaffelse af centralt
stillede krav om bl.a. 45 minutters motion og bevægelse om
dagen, lektiehjælp og faglig fordybelse, krav om læseplaner
i folkeskolen m.v., indførelse af juniormesterlære i udskolin-
gen, flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen,
erhvervspraktik til alle, styrket indsats for de mest udfordre-
de elever i dansk og matematik samt lettelse af prøvetrykket
i folkeskolen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
folkeskolens kvalitetsprogram mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folke-
parti fra marts 2024.
Ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give
karakterer på 6. og 7. klassetrin) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for at give
standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Med lovforsla-
get vil det fremover være op til skolens leder efter ønske fra
skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse at
beslutte, om man på den enkelte skole også vil give karak-
terer på 6. og 7. klassetrin. Karakterer på disse klassetrin
vil skulle ses som et pædagogisk redskab og skal derfor
ledsages af anden feedback enten mundtligt eller skriftligt,
f.eks. i form af en udtalelse. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti fra marts 2024.
Ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en
forældres rettigheder efter lov om folkeskolen ved en elevs
ophold på krisecenter) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre bedre adgang til skole-
skift for elever, som opholder sig på et krisecenter, uden
at den anden forældremyndighedsindehaver får kendskab til
barnets eller den anden forældres opholdssted. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om lettere adgang til skoleskift
under ophold på krisecentre mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folke-
parti fra december 2023.
Ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse (Udmøntning af aftale om flere social-
og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til
sundhedsvæsenet og ældreplejen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sidestille deltagere på amu-
kurser inden for social- og sundhedsområdet for så vidt
angår deltagerbetaling, sådan at såvel ufaglærte og faglærte
som deltagere med videregående uddannelse omfattes af den
almindelige deltagerbetaling på 0 kr., og sådan at alle får
adgang til VEU-godtgørelse m.v. Lovforslaget udmønter et
initiativ i aftalen om flere social- og sundhedsassistenter
og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og
ældrepleje mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra januar
2024.
Ændring af lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne og forskellige andre love
(Forlængelse af perioden for opbevaring af oplysninger om
konstateret ordblindhed i Ordblindetesten m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at regulere rammerne for opbe-
varing af oplysninger om personer, der testes med Børne-
og Undervisningsministeriets it-løsning til test af ordblind-
hed (Ordblindetesten). Det foreslås, at oplysninger om kon-
stateret ordblindhed ved test foretaget med Ordblindetesten
stilles til rådighed for den ordblinde, indtil den pågældende
afgår ved døden, eller der anmodes om sletning af oplys-
ningerne. Lovforslaget udmønter et initiativ i aftalen om
Ordblindepakke V mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Al-
ternativet og Nye Borgerlige fra oktober 2023.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal
pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt
uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag
for 2025, fastsættelse af modelparametre for
erhvervsuddannelser til brug for beregning af
lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at justere lønrefusionssatsen
og forhøje den gældende maksimale sats for refusion af
arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for
elever og lærlinge. Dertil kommer fastsættelse af det fleksi-
ble uddannelsesbidrag til refusion af arbejdsgivernes udgif-
ter til lønrefusion m.v., af det aktivitetsafhængige veu-bidrag
til finansiering af godtgørelse m.v. og af modelparametre i
det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
10
Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
(Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af
arbejdsmarkedsuddannelser) (Okt I)
Lovforslaget har til formål indføre en ny model for udbud
af arbejdsmarkedsuddannelser, der øger forsyningssikkerhe-
den ved skærpede krav for at få udbudsgodkendelse, herun-
der krav om et fagligt og økonomisk bæredygtigt aktivitets-
niveau hos udbyderne. Lovforslaget udmønter den del af tre-
partsaftalen om styrket voksen-, efter-, og videreuddannelse
mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra september
2023, der omhandler den nye udbudsmodel.
Ændring af dagtilbudsloven (Justering af regler om bedre
fordeling af børn i daginstitutioner) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ændre parallelsamfundsreg-
lerne om bedre fordeling af børn i daginstitutioner. Med de
foreslåede ændringer vil kommunerne dels få mulighed for
at beslutte, at børn, hvis forældre er enten i uddannelse og/
eller beskæftigelse, ikke tæller med i 30 pct. reglen, som
betyder, at der på et kalenderår maksimalt på optages 30
pct. børn fra udsatte boligområder i en daginstitution, dels
få mulighed for at træffe beslutning om at anvende parallel-
samfundsreglerne på dagtilbudsområdet i op til tre år efter,
at et boligområde er udgået fra listen over udsatte boligom-
råder.
Ændring af lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø, lov om Danmarks Evalueringsinstitut
og forskellige andre love på Børne- og
Undervisningsministeriets område (Politisk prioriteret
opgavebortfald i staten) (Nov I)
Med lovforslaget fjernes statslig administration på Børne-
og Undervisningsministeriets område. Der er særligt fokus
på opgaver, der har karakter af administration, tilsyn og kon-
trol. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til
finanslov for 2025.
Ændring af love på børne- og undervisningsområdet,
udlændinge- og integrationsområdet, social- og
ældreområdet, beskæftigelsesområdet og skatteområdet
(Forbud mod anvendelse af børn og unge under 18 år som
tolke) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod at
anvende børn og unge under 18 år som tolke til oversættelse
af fremmedsprog. Forbuddet skal gælde i de situationer,
hvor det offentlige er i mundtlig kontakt med borgere og
for private aktører ved udførsel af opgaver for det offentlige
samt i forbindelse med afgørelsessager og faktisk forvalt-
ningsvirksomhed. Lovforslaget udmønter aftalen om forbud
mod at bruge børn og unge under 18 år som tolke mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socia-
listisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-
demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet fra september 2022.
Erhvervsministeren
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og
industriprodukter (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe bemyndigelse
til, at der fastsættes regler om et nyt beskyttelsessystem af
geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
ter, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af
geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
ter. Det omfatter bl.a. regler om beskyttelse, registrering
samt kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for
håndværks- og industriprodukter.
Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved
overførsel af midler (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sætte Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 i kraft for Grønland. Endvidere
er formålet at sikre, at pengeoverførelser mellem Grønland
og Danmark ikke begrænses af, at Grønland ikke har en
ækvivalent regulering på dette område. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Lov for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes ved
overførsel af midler (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sætte Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af 31. maj 2023
om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler
og ved overførsler af visse kryptoaktiver og om ændring
af direktiv (EU) 2015/849 i kraft for Færøerne. Endvidere
er formålet at sikre, at pengeoverførelser mellem Færøerne
og Danmark ikke begrænses af, at Færøerne ikke har en
ækvivalent regulering på dette område. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på
indre vandveje (Okt I)
Lovforslaget har til formål at implementere regler om ar-
bejdstid for mobile arbejdstagere på indre vandveje. Lovfor-
slaget gennemfører direktiv 2014/112/EU om arbejdstid for
mobile arbejdstagere på indre vandveje.
Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse
store børsnoterede selskaber (kønsbalanceloven) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at opnå en mere ligelig repræ-
sentation af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer
i store børsnoterede aktieselskaber. Lovforslaget implemen-
terer direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om
en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i
børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (køns-
11
balancedirektivet). Direktivet foreslås implementeret fuldt,
så selskaberne underlægges et mål for andelen af ledelses-
medlemmer af det underrepræsenterede køn på 40 pct. af
posterne i det øverste ledelsesorgan.
Ændring af lov om en investeringsfond for Færøerne
(Overdragelse af investeringsfonden til Færøerne) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at overdrage investeringsfon-
den fra Danmark til Færøerne således at det fremadrettet
er Færøerne selv, der kan regulere forhold omkring fonden
i Lagtinget. Lovforslaget er en opfølgning på en hensigtser-
klæring om overdragelse af Investeringsfonden for Færøerne
mellem statsministeren og Færøernes Lagmand fra januar
2024.
Lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske
subsidier, der fordrejer det indre marked) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan bistå Europa-Kommissionen i den-
nes arbejde med at håndhæve forordningen med det sigte,
at konkurrencen på det indre marked ikke fordrejes af sub-
sidier fra tredjelande. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vil bl.a. kunne gennemføre kontrolundersøgelser og anden
informationsindsamling på anmodning og vegne af Europa-
Kommissionen i forbindelse med dennes håndhævelse af
forordningen.
Ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel
virksomhed, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder, lov
om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love
(Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende
og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske
grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i
Danmarks Nationalbank m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at styrke adgangen til en ba-
sal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger. End-
videre foreslås det at indføre åremålsansættelse for direk-
tionen i Danmarks Nationalbank. Lovforslaget indeholder
ligeledes en række ændringer af den finansielle regulering,
der er nødvendige for at implementere EU-regulering og for
at sikre, at den finansielle regulering er tidssvarende.
Ændring af selskabsloven (Offentligt udbud af anparter
og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers
selskabskapital) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at mindske adgangsbarrierer-
ne og styrke konkurrencevilkårene for iværksættere, der øn-
sker at drive virksomhed i et selskab med begrænset hæftel-
se. Det foreslås at muliggøre offentligt udbud af anparter, så
anpartsselskaber får mulighed for at rejse kapital via f.eks.
crowdfunding platforme. Samtidig foreslås en sænkelse af
minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital. Lov-
forslaget implementerer dele af aftalen om Iværksætterpak-
ken mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2024.
Lov om uafhængige udbydere af erklæringsydelser
vedrørende bæredygtighedsrapportering (Nov I)
Lovforslaget har til formål at åbne for, at også andre
erklæringsudbydere end godkendte revisorer kan afgive er-
klæringer vedrørende bæredygtighedsrapportering. Forslaget
gennemfører en medlemsstatsoption under direktivet om
virksomheders bæredygtighedsrapportering (»CSRD«).
Ændring af visse love på Erhvervsministeriets
område (Ændring af visse love og bestemmelser på
Erhvervsministeriets område som følge af opgavebortfald)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række æn-
dringer i lovgivningen på Erhvervsministeriets område. Det
foreslås bl.a. at afskaffe og ophæve en række regler, som
administreres af Erhvervsstyrelsen, herunder de særlige be-
tingelser vedrørende kapitalejerlån, rapporteringskrav om
måltal for det underrepræsenterede køn, hjemmel til udgå-
ende kontrolbesøg vedrørende eksportkontrol og dual-use-
produkter samt området for klyngefinansiering. Derudover
indføres der hjemmel til gebyr for sagsbehandling af vis-
se sager ved Klagenævnet for Udbud samt ophævelse af
den særlige enhed for håndhævelse og piratkopiering. End-
videre gennemføres en række ændringer i den finansielle
regulering, herunder afskaffelse af tilladelsen som finansiel
rådgiver, afskaffelse af Fit and Proper vurdering af besty-
relsesmedlemmer, der ikke er bestyrelsesformænd i mindre
pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber, afskaffel-
se af lovgivning om nationale refinansieringsregister, ned-
skalering af offentlig forbrugerinformation samt afskaffelse
af anmeldelseskrav for visse dele af det tekniske grundlag
m.v. på forsikringsområdet. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringens forslag til finansloven for 2025.
Ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes
besætning, lov om maritim fysisk planlægning samt søloven
(Styrket indsats mod søfarende, der begår personfarlig
kriminalitet om bord eller i relation til tjeneste på danske
skibe, ny uddannelse for færgenavigatører, mere fleksible
rammer om planlægning på havet samt justering af
årsafgiften) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at ændre i straffebestemmelser-
ne i lov om sikkerhed til søs, så domstolene kan fratage
personer muligheden for at gøre tjeneste på danske skibe
ved domfældelse for bl.a. vold og sædelighedsforbrydelse,
at ændre lov om skibes besætning pga. ny færgenavigatørud-
dannelse, samt at ændre i søloven med henblik på justering
af årsafgiften. Endelig har lovforslaget til formål at ændre
i lov om maritim fysisk planlægning bl.a. for at indføre
mere fleksible muligheder for at gennemføre midlertidige
testprojekter på havet.
12
Ændring af lov for Færøerne om kapital og tilsynsmæssige
krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Gennemførsel af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring
af forordning (EU) nr. 575/2013) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at sætte reglerne i EU’s kapi-
talkravsforordning (CRR III) i kraft på Færøerne. Formålet
med lovforslaget er at styrke den finansielle stabilitet i Fær-
øerne og sikre samhandlen i rigsfællesskabet. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Dan-
mark« fra december 2022.
Ændring af lov for Grønland om kapital og tilsynsmæssige
krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Gennemførsel af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring
af forordning (EU) nr. 575/2013) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at sætte reglerne i EU’s kapi-
talkravsforordning (CRR III) i kraft i Grønland. Formålet
med lovforslaget er at styrke den finansielle stabilitet i
Grønland og sikre samhandlen i rigsfællesskabet. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022.
Lov om Energiklagenævnet (Jan II)
Lovforslaget har til formål at samle al regulering af Ener-
giklagenævnets virke og sammensætning i en nævnslov og
at sikre en hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af så-
vel nævnets sagsbehandling som administration af nævnet.
Ændring af udbudsloven og ophævelse af lov om
indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
(Ophævelse af tilbudsloven og tilpasning af udbudslovens
bestemmelser om bygge- og anlægssektoren) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at opnå et mere enkelt regelsæt
for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på
41,2 mio. kr. ved at ophæve lov om indhentning af tilbud
i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), som fremover
erstattes med få enkle regler i udbudsloven. Fremadrettet
vil indgåelse af mindre bygge- og anlægskontrakter være
reguleret efter samme principper som reglerne for mindre
indkøb af varer og tjenesteydelser i udbudsloven. Dermed
indføres et nyt, mere enkelt og ensartet regelsæt, som vil
være lettere for alle parter at administrere.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om
investeringsforeninger, hvidvaskloven, fondsmæglerloven,
lov om kapitalmarkeder, lov om forsikringsvirksomhed,
lov om firmapensionskasser, lov om betalinger og
forskellige andre love (Ændringer som følge af revision af
kapitalkravsdirektivet (CRD VI) og revision af UCITS- og
FAIF-direktivet samt implementering af listing act m.v.) (Feb
I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer
af den finansielle lovgivning, der er nødvendige for at im-
plementere fælleseuropæisk regulering. Ændringerne sikrer,
at den finansielle regulering er tidssvarende, bl.a. ved at
revidere kapital- og likviditetsreglerne for kreditinstitutter
og fastsætte yderligere regler om risikostyring for ESG-risi-
ci og lette adgangen til de offentlige kapitalmarkeder for
små og mellemstore virksomheder. Derudover foreslås der
med lovforslaget en række ændringer af hvidvaskloven, her-
under forslag vedrørende styrket kontrol med advokaters
samleklientbankkonti bl.a. som opfølgning på dokumentaren
»Den Sorte Svane«. Dertil indeholder lovforslaget en styrket
indsats mod økonomisk kriminalitet med leasingbranchen
som opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Dan-
mark« fra december 2022 og aftalen om bandepakke IV
– Trygge nabolag i hele Danmark mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og
Nye Borgerlige fra november 2023. Med lovforslaget udbre-
des governanceloven på tværs af den finansielle regulering,
som betyder en række ændringer af reglerne om egnethed og
hæderlighed for ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i fi-
nansielle virksomheder fra governanceloven implementeres
i den øvrige finansielle regulering. Lovforslaget gennemfø-
rer også ændringer i den finansielle lovgivning for at sikre,
at en række offentliggjorte oplysninger på det finansielle
område bliver indsendt til et fælles europæisk adgangspunkt
(en fælles europæiske database). Med lovforslaget foreslås
der videre et regelsæt om karensperioder og handelsfor-
bud for Finanstilsynets medarbejdere, ledende medarbejdere
samt bestyrelse i Finanstilsynet.
Ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler
og lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager (forbrugerklageloven) (Gennemførelse af
direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den
grønne omstilling og effektivisering af det offentlige
forbrugerklagesystem) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen
ved at gennemføre direktiv 2024/825/EU om ændring af
direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styr-
kelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem
bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre
oplysning i dansk ret og ved at optimere det offentlige for-
brugerklagesystem yderligere. Lovforslaget vil øge forbru-
gerbeskyttelsen ved at bidrage til, at forbrugerne aktivt kan
tage del i den grønne omstilling og mindske virksomheders
brug af »greenwashing«. For at forbrugerne kan træffe be-
slutninger på et oplyst grundlag, skal virksomheder endvide-
re give specifikke oplysninger om et produkts holdbarhed
og reparationsmuligheder, inden aftalen indgås. Herudover
forbedres forbrugerbeskyttelsen i det offentlige klagesystem
ved at smidiggøre og effektivisere behandlingen af forbru-
gerklager til gavn for forbrugere, erhvervsdrivende og sam-
fundet.
13
Lov om One-Stop-Shop for produktionsvirksomheder og
statslig udpegning og etablering af industriparker (Feb II)
Lovforslaget har til formål at regulere rammerne for eta-
blering og drift af en one-stop-shop for produktionsvirksom-
heder, der skal sikre et mere smidigt forløb for, at virksom-
heder kan opnå de nødvendige godkendelser til etablere
eller udvide produktion i Danmark. One-stop-shoppen vil
desuden skulle implementere dele af forpligtelserne i EU’s
Net-Zero Industry Act. Lovforslaget har desuden til formål
at skabe den retlige rammer omkring udpegning af arealer til
industriparker.
Ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Præcisering af
det forsikringsretlige dækningsområde og opridsning af den
økonomiske ramme for instituttet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at præcisere det forsikrings-
retlige dækningsområde for instituttet, samt at opridse en
revideret økonomisk ramme for instituttet, herunder navnlig
samspillet mellem bidrag fra rederne og garantier om finan-
siering med statslige midler.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om bedre regulering for erhvervslivet 2024
(Mar II)
Europaministeren
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet (Jan II)
Finansministeren
Finanslov for finansåret 2025 (Okt I)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2028 (Okt I)
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2024 (Jan II)
Finanslov for finansåret 2026 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2029 (Aug II)
Forsvarsministeren
Ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste
(Styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste)
(Dec I)
Lovforslaget har til formål at styrke tilsynet med Forsva-
rets Efterretningstjeneste.
Lov om gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalen med
USA (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen om for-
svarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regerin-
gen i Amerikas Forenede Stater fra december 2023. Lovfor-
slaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022.
Ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og
forskellige andre love (Styrkelse af værnepligten) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en styrkelse
af værnepligten, herunder om indførelsen af værnepligtige
sergenter og løjtnanter og en øget ligestilling mellem køn-
nene, således at alle unge – uanset køn – skal møde til For-
svarets Dag, og at kvinder, der frivilligt melder sig til aftje-
ning af værnepligtstjeneste, vil aftjene på samme vilkår som
mænd. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundla-
get »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og anden del-
aftale under forsvarsforliget 2024-2033 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folke-
parti fra april 2024.
Ændring af værnepligtsloven (Fuld ligestilling mellem
mænd og kvinder ved indkaldelse til værnepligtstjeneste)
(Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre fuld ligestilling
i værnepligten, således at alle unge – uanset køn – kan
tvangsindkaldes til at aftjene værnepligtstjeneste, såfremt
der ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022 og aftalen om fuld ligestilling i værne-
pligten under forsvarsforliget 2024-2033 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre
og Dansk Folkeparti fra april 2024.
Ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og
organisation m.v. (Bekæmpelse af uønsket droneaktivitet
over militære områder m.v.) (Feb II)
Droner anvendes i stigende grad til spionage og anden
ulovlig aktivitet mod Forsvaret i fredstid. Lovforslaget har
på den baggrund til formål at etablere en klar hjemmel til,
at Forsvaret hurtigt og effektivt kan bringe uønsket droneak-
tivitet over militære områder m.v. til ophør, herunder via
elektroniske modforanstaltninger.
Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion (Feb II)
Flere veteraner med diagnosticeret PTSD oplever, at de
ikke kan få anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade,
fordi det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan sandsynliggø-
res, at hændelser under veteranens udsendelse har forårsaget
PTSD. Lovforslaget vil på den baggrund have til formål at
14
indføre en formodningsregel, hvorefter myndighederne som
udgangspunkt vil skulle formode, at der er sammenhæng
mellem hændelser under veteraners udsendelse og diagno-
sen PTSD, medmindre særligt tungtvejende grunde taler
imod.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamar-
bejde (Feb II) – sammen med ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab
Indenrigs- og sundhedsministeren
Ændring af lov om assisteret reproduktion i
forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at forbedre adgangen til fer-
tilitetsbehandling ved at give offentligt finansieret hjælp
til barn nummer to til enlige kvinder og par. Derudover
har lovforslaget til formål at lovliggøre partnerægdonation
uden sundhedsfaglig begrundelse til par bestående af to
kvinder. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på afta-
len om ophævelse af forbud mod partnerægdonation uden
sundhedsfaglig begrundelse til par bestående af to kvinder
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarks-
demokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternati-
vet fra januar 2024.
Ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige
andre love (Tredje og sidste del af udmøntning af
forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin
og alkohol) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke forebyggelsen målret-
tet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol. Lovfor-
slaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022 og aftalen om en forebyggel-
sesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet fra november 2023.
Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel
af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke
til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale
tandpleje) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre tre regelfo-
renklinger aftalt i samarbejdsprogrammet med kommuner-
ne og regionerne som led i økonomiforhandlingerne for
2024. Med lovforslaget indføres fuld forsikringspligt for
privatpraktiserende tandlæger for så vidt angår erstatninger
fra 1.000 kr. og op samt afholdelse af administrationsom-
kostninger. Endvidere ophæves oplysningspligten ved erstat-
ningsudbetalinger i patienterstatningssager, ligesom at kra-
vene til samtykke til ukomplicerede behandlinger af børn
ved den kommunale tandpleje lempes.
Ændring af sundhedsloven (Ændring af samtykkemodel for
organdonation) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ændre samtykkemodellen
for organdonation ved at indføre en blød model af aktivt
fravalg, så alle danskere i udgangspunktet registreres som
organdonor. Man skal stadig aktivt bekræfte sit valg. Hvis
man ikke har bekræftet sit valg i registreret, vil pårørende
blive spurgt, lige som det er i dag. Lovforslaget er en op-
følgning på vedtagelsen af regeringens beslutningsforslag B
126 fra folketingsåret 2023/24.
Ændring af sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet) (Nov
I)
Lovforslaget har til formål at fjerne visse statslige opgaver
på sundhedsområdet med deraf følgende reduktion af stats-
lige årsværk. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
forslag til finanslov for 2025.
Ændring af sundhedsloven (Mulighed for forhandling af
konfidentielle rabatter i medicintilskudssystemet) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at nedbringe regionernes udgif-
ter til tilskudsberettiget medicin ved at give mulighed for
at forhandle konfidentielle rabatter på udvalgte apotekslæ-
gemidler ifm. Lægemiddelstyrelsens medicintilskudsproces-
ser. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem rege-
ringen og Danske Regioner om økonomien for 2025 fra juni
2024.
Ændring af lov om strålebeskyttelsesloven (Implementering
af visse dele af EU’s strålebeskyttelsesdirektiv og
præcisering af Sundhedsstyrelsens muligheder for tilsyn)
(Jan I)
Lovforslaget har til formål at fastlægge de lovgivnings-
mæssige rammer for en radiologisk beredskabsplan som
følge af EU’s strålebeskyttelsesdirektiv, ligesom øvrige ele-
menter fra direktivet indarbejdes. Herudover præciseres
Sundhedsstyrelsens muligheder for tilsyn.
Ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den
fri abort) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at hæve grænsen for den fri
abort til 18. graviditetsuge og dermed styrke kvinders ret
til at bestemme over egen krop. Herudover indeholder lov-
forslaget en modernisering og forbedring af kriterierne for
tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om at styrke retten til den
fri abort mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
15
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radika-
le Venstre og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke
eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at ændre aldersgrænsen for den
fri abort, så 15-17-årige gravide kan få en abort inden for
den til enhver tid gældende ugegrænse uden forældresam-
tykke eller en tilladelse fra et abortsamråd. Samtidig vil for-
ældremyndighedsindehaveren til en gravid, der er fyldt 15
år, ikke inddrages eller orienteres om den unges overvejelser
om abort eller selve indgrebet, hvis den gravide ikke ønsker
det. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om abort uden
forældresamtykke (15-17-årige) mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folke-
parti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet fra maj 2024.
Ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt nationalt
abortnævn m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at oprette et nyt, nationalt
abortnævn (Abortnævnet) med henblik på at styrke kvinders
retssikkerhed gennem en ensartet og gennemsigtig praksis
i hele landet for behandling af anmodninger om abort efter
grænsen for den fri abort. Herudover udvides den eksister-
ende ordning for rådgivning og støtte til kvinder på abor-
tområdet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om at
styrke abortområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis
(Opfølgning på en lovbunden evaluering af forsøgsordning
med medicinsk cannabis og formel genfremsættelse efter
notifikation for EU-Kommissionen) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at følge op på en lovbunden
evaluering af forsøgsordning med medicinsk cannabis og
formel genfremsættelse efter notifikation for EU-Kommissi-
onen.
Ændring af sundhedsloven (Opfølgning på vision for
strategisk samarbejde for bedre brug af sundhedsdata m.v.)
(Feb I)
Lovforslaget har til formål at følge op på »Vision for
strategisk samarbejde om bedre brug af sundhedsdata« med
henblik på at sikre, at sundhedsdata er tilgængelige for for-
skere, sundhedspersoner, myndigheder og virksomheder in-
den for life science på en smidig og sikker måde. Lovforsla-
get har også til formål at sikre mulighed for, at sundhedsdata
fra Landspatientregisteret og Lægemiddeladministrationsre-
gisteret kan overdrages til Styrelsen for Patientsikkerhed
med henblik på kontrol af lægers ordination af antipsykotika
til borgere med demens.
Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love m.v.
(Modernisering af psykologordningen og sundhedsfaglig
autorisation af psykologer) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at oprette en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer ved at flytte psykolo-
gers autorisation fra lov om psykologer m.v. (psykologlo-
ven), der ophæves, til lov om autorisation af sundhedsper-
soner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationslo-
ven). Med den nye ordning vil det i modsætning til den
nuværende ikke være muligt at kalde sig »psykolog« uden
at være autoriseret som psykolog, og psykologer ligestilles
på en række punkter med andre sundhedspersoner. Lovfor-
slaget udmønter tillige den modernisering af psykolog-ord-
ningen, som regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022.
Ændring af sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang
i psykiatrien m.v. (Styrkede patientrettigheder i børne- og
ungdomspsykiatrien) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte en forventet poli-
tisk aftale om psykiatrien, herunder tiltag rettet mod styrke-
de patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark« fra december 2022.
Lovgivning om opfølgning på
Sundhedsstrukturkommissionen (Feb II)
Lovforslaget skal implementere den kommende politiske
aftale om en Sundhedsreform, som skal følge i forlængelse
af anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen.
Ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud
til tandpleje for udvalgte patientgrupper og fravigelse
af tandplejevalg for unge optaget i Kriminalforsorgens
institutioner) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte en yderligere udvi-
delse af ordningen, som giver visse patientgrupper mulighed
for at søge om et særligt tilskud til tandpleje. Denne del
af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udvidelse
og forenkling af ordningen om tilskud til tandpleje til visse
patientgrupper mellem alle Folketingets partier fra januar
2024. Initiativet er også en del af Sundhedspakken fra maj
2023 og Kræftplan V. Lovforslaget tilvejebringer endvidere
en hjemmel i sundhedsloven til at fravige valget af tandlæ-
ge/tandplejer for unge omfattet af sundhedslovens § 127,
stk. 1, og som er anbragt i kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse. Formålet med lovændringen er at hindre undvi-
gelser fra kriminalforsorgens institutioner.
Justitsministeren
Lov om flagning (Okt I)
Lovforslaget har til formål at genindføre et forbud mod
flagning med udenlandske flag.
16
Ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt,
kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital
og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af
agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har for det første til formål at udvide offent-
lighedens adgang til aktindsigt i domme med henblik på
at sikre størst mulig åbenhed og indsigt i domstolenes arbej-
de i Grønland. Lovforslaget har for det andet til formål at
forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en
effektiv bekæmpelse af alvorlig og mere organiseret krimi-
nalitet, herunder ved at anvende agenter, samt at forbedre
beskyttelsen af vidner. Lovforslaget har for det tredje til
formål at indføre regler om digital forkyndelse og forenk-
let digital forkyndelse, så der også i grønlandsk retspleje
kan drages fordel af de muligheder, der nu ligger i digital
kommunikation. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022.
Ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer,
arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet
af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets
organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for
landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital
behandling af sager om skifte af dødsboer, ophævelse af
krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er for det første at forhøje
antallet af dommere. Denne del af lovforslaget er en op-
følgning på aftalen om domstolenes økonomi 2024-27 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Bor-
gerlige fra november 2023. Endvidere gennemfører lovfor-
slaget ændringer i retsplejelovens regler om advokater og
Advokatsamfundets organer samt om sagsbehandlingen i
civile sager m.v. Lovforslaget har for det andet til formål
at gennemføre de ændringer af dødsboskifteloven, som er
nødvendige for at færdiggøre digitaliseringen af sager om
dødsboskifte (fjerde release i Domstolsstyrelsens straffe- og
skifteprogram). Lovforslaget har endelig til formål som led
i opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2025 at
gennemføre et initiativ om opgavebortfald ved at ophæve
krav om, at private skal indhente tilladelse fra Datatilsynet
til visse behandlinger.
Lov om offentlig auktion ved auktionsledere (Okt I)
Lovforslaget skal på baggrund af anbefalinger fra et sag-
kyndigt udvalg modernisere den gældende lovgivning om
offentlige auktioner ved auktionsledere. Det skal være med
til at sikre, at auktionskøb foregår under betryggende ram-
mer. Det skal endvidere være med til at sikre kontrol med
handel med brugte genstand og hindre videresalg af stjålne,
forfalskede eller ulovligt udførte genstande.
Lov om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed (Okt I)
Lovforslaget skal på baggrund af anbefalinger fra et
sagkyndigt udvalg modernisere den gældende lovgivning
om handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-
hed. Det skal være med til at sikre kontrol med handel med
brugte genstande og videresalg af stjålne, forfalskede eller
ulovligt udførte genstande.
Ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven
og ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om
beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt
(Visse internationale forbrydelser) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre forslagene fra
Krigsforbrydelsesudvalget, der i juni 2024 afgav betænk-
ning nr. 1583 om visse internationale forbrydelser.
Ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet
for straffelovens § 132 a, stk. 1, om forbud mod
videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller
opløst ved dom) (Nov I)
Med lovforslaget foreslås det at udvide anvendelsesområ-
det for straffelovens § 132 a, stk. 1, om forbud mod videre-
førelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst
ved dom. Formålet med udvidelsen er at kriminalisere hand-
linger, der er egnet til at fremstå som deltagelse i viderefø-
relsen af en foreløbig forbudt eller opløst forening.
Ændring af straffeloven, politiloven og lov om supplerende
bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen
af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af
aftale om en styrket indsats mod antisemitisme) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod antise-
mitisme. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en
styrket indsats mod antisemitisme mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet fra juni 2024.
Ændring af lov om politiets virksomhed og straffeloven
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skærpe bødestraffe
for butikstyveri, styrke den økonomiske kontrol med unge,
der begår indbrud eller hæleri, samt at indføre hjemmel til,
at politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprø-
vekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om
den pågældende cykel er meldt stjålet. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsudspillet »Sammen om en tryggere
hverdag« fra februar 2024.
17
Ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
(Opfølgning på Justitsministeriets evaluering af PET-loven)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at følge op på Justitsministeri-
ets evaluering af PET-loven fra juni 2022.
Ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for
Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets
retsvirkninger som sat i kraft for Grønland (Gennemførelse
af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-2027) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række af
de initiativer vedrørende Grønland i flerårsaftalen om dom-
stolenes økonomi, som kræver lovændring. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Dan-
mark« fra december 2022 og aftalen om domstolenes øko-
nomi 2024-27 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksde-
mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternati-
vet og Nye Borgerlige fra november 2023.
Lovgivning vedrørende seksuelt krænkende materiale,
herunder materiale der seksualiserer børn m.v. (Dec I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod seksu-
elt krænkende materiale, herunder materiale der seksualise-
rer børn.
Ændring af retsplejeloven og forskellige andre
love (Kreditorforfølgning i pensionsordninger for
konfiskationskrav og erstatningskrav m.v. i anledning af
visse strafbare handlinger, der har medført et udbytte) (Dec
II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at krav på erstatning,
der stammer fra berigelseskriminalitet, fremover kan fyl-
destgøres gennem midler på pensionskonti, der i dag er
beskyttet mod kreditorforfølgning. Lovforslaget er en op-
følgning på beslutningsforslag nr. B 46 fra folketingsåret
2021/22.
Ændring af straffeloven (Definition af, hvad skal anses for
strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af
Unionens restriktive foranstaltninger) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at tilpasse de danske regler
om overtrædelse af EU-sanktioner til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2024/1226 om, hvad der skal anses for
strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af
Unionens restriktive foranstaltninger. Direktivet er omfattet
af det danske retsforbehold, men med lovforslaget indføres
der regler svarende til direktivet.
Lovgivning vedrørende regeringens udspil om opioider (Dec
II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af re-
geringens kommende udspil om opioider, der kræver lovæn-
dringer.
Ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Etablering af forsøgsordning med elektronisk kontrol som
supplement til opholdsforbud) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at indføre en forsøgsordning
med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud,
der skal beskytte ofre for bl.a. partnervold og stalking.
Ændring af lov om politiets virksomhed (Indførelse af
genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk
politi) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at indføre genetisk slægtsforsk-
ning som efterforskningsmiddel i dansk politi i sager om
grov personfarlig kriminalitet.
Ændring af retsplejelov for Grønland (Betalingspåkrav)
(Jan I)
Lovforslaget har til formål at indføre samme mulighed
for forenklet behandling af inkassosager, som er gældende i
Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
laget »Ansvar for Danmark« fra december 2022.
Lovgivning vedrørende styrkelse af indsatsen i forhold til
løsladte terrordømte og radikaliserede (Jan II)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen over for løs-
ladte terrordømte og radikaliserede, herunder indsatsen over
for udviste udlændinge på udrejsecentre. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for
Grønland og våbenlov for Grønland (Styrket indsats mod
stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og afbrydelse
af påtalefrist m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod stal-
king, gennemføre en kriminalisering af identitetsmisbrug og
forenkle reglerne om afbrydelse af påtalefristen. Endvidere
har lovforslaget til formål at etablere de fornødne bemyn-
digelser med henblik på at kunne fastsætte administrative
regler om udgang m.v. for personer anbragt i hospital el-
ler institution i henhold til retsafgørelser i medfør af den
grønlandske kriminallov og retsplejelov. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Ændring af PNR-loven (Revision af PNR-loven som følge af
praksis fra EU-domstolen) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at følge op på EU-domstolens
dom i sag C-817/19. Det foreslås således med lovforslaget
at ændre rammerne for hvordan myndighederne indsamler,
opbevarer, anvender og deler PNR-oplysninger.
Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og
retsplejeloven (Politiets fysiske inddragelse af pas i sager,
hvor der er sket frakendelse, fratagelse eller fortabelse
18
af indfødsretten, pligt til at udlevere videoovervågning til
Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med
behandling af adfærdsklagesager m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme
for politiets opgaver i forhold til den fysiske inddragelse af
pas i sager, hvor der er sket frakendelse, fratagelser eller for-
tabelse af indfødsretten. Lovforslaget har desuden til formål
at indføre en hjemmel, der medfører pligt til at udlevere vi-
deoovervågning til Den Uafhængige Politiklagemyndighed
til brug for behandling af adfærdsklagesager.
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
udleveringsloven og forskellige andre love (Etablering
af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse
af Kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og
radikalisering m.v. samt ændringer i reglerne om udlevering
til og fra medlemsstater i Den Europæiske Union m.v.) (Feb
I)
Lovforslaget har blandt andet til formål at gennemføre
ændringer, der understøtter etableringen af to særlige afde-
linger til placering af terrordømte og særligt farlige radikali-
serede indsatte. Denne del af lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025 mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti fra marts 2023. Derudover har lovforsla-
get bl.a. til formål at implementere yderligere lovgivnings-
mæssige tiltag, der er nødvendige for at styrke Kriminal-
forsorgens indsats over for blandt andet ekstremisme og
radikalisering og over for disciplinære forseelser i Krimi-
nalforsorgen samt tiltag, der kan smidiggøre sagsbehandlin-
gen i Kriminalforsorgen. Desuden indeholder lovforslaget
ændringer af udleveringsloven, der skal sikre, at den danske
udleveringslov er i overensstemmelse med EU-domstolens
fortolkning af Rådets rammeafgørelser 2002/584/RIA og
2009/299/RIA.
Ændring af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
(Gennemførelse af dele af bandepakke IV) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at udvide lovens anvendelses-
område, således at børn og unge, der er i risiko for at
rekruttering til banderne, i højere grad bliver henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og aftalen om bandepakke IV – Trygge nabolag i
hele Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksde-
mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fra
november 2023.
Lovgivning om en styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd.
Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (Feb II)
Lovforslaget har til formål at lovfæste de gældende reg-
ler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om at lovfæste offentligt ansattes
ytringsfrihed mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) og Dansk Folkeparti fra april 2024.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om forvaltningens tvangsindgreb og oplys-
ningspligter uden for strafferetsplejen (Mar II)
Kirkeministeren
Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken,
lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt
tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af
præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i
folkekirken som følge af opgavebortfald) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe de lovgivningsmæssi-
ge rammer for decentralisering af sagsgange og afgørelser i
forbindelse med præsteansættelse og forskellige administra-
tive opgaver m.v. i folkekirken, herunder stadfæstelse af
valgmenighedspræster, og at afskaffe det 3-årige tilsyn med
anerkendte trossamfund. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringens forslag til finanslov for 2025.
Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken
(Revision af loven) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre den lovbundne
revision af trossamfundsloven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om
indførelse af en kulstofgrænsemekanisme (Okt I)
Lovforslaget har til formål at bemyndige klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte administrative reg-
ler i forbindelse med den danske administration af EU’s
forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsme-
kanisme. Med gennemførelsen af forordningen sikres det, at
producenter uden for EU ikke får en konkurrencefordel af,
at producenter af de samme produkter i EU skal betale ETS
(CO2-kvoter).
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om
reduktion af metanemissioner i energisektoren (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at EU’s forordning
om reduktion af metanemissioner i energisektoren kan admi-
nistreres i dansk ret. Forordningen medfører et behov for
fastsættelse af regler om gebyrfinansiering, klageadgang og
regler om straf ved overtrædelse af forordningen.
Ændring af olieberedskabsloven (Hjemmel til
gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter
19
olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for
overtrædelse af lagringspligten m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til at op-
kræve gebyr for opgaver i henhold til loven, etablere hjem-
mel til at udveksle oplysninger med Europa-Kommissionen
samt at justere bødeniveauet for overtrædelse af lagrings-
pligten.
Ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov
om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint,
roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed,
kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at opdatere regler for tilslut-
ning til gassystemet og det potentielt kommende brintsystem
med henblik på at understøtte dele af brugertilsagnsproces-
sen for brintinfrastruktur m.v. Herudover præciseres roller
og ansvar i forhold til dansk gasforsyningssikkerhed og an-
svaret for certificering af nationale lagersystemoperatører
for underjordiske metangaslagre. Endvidere indføres mulig-
hed for statsdeltagelse i visse eneretstilladelser efter under-
grundsloven med henblik på at lagring af brint, trykluft, salt-
vand m.v. kan ske i offentligt regi, hvis der er politisk ønske
herom. Endelig vil lovforslaget indføre et obligatorisk krav
om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte kommuneplan-
retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.
Lov om styrket beredskab i energisektoren (Okt II)
Lovforslaget skal styrke beredskabet i energisektoren med
henblik på at forebygge og modstå hændelser, som kan true
energiforsyningen, samt sikre implementering af EU-direk-
tiverne NIS2 og CER i energisektoren. Der i dag et højt
og markant trusselsniveau mod energisektoren i forhold til
især cyberangreb og spionage, hvorfor der er behov for et
ambitiøst beredskabsniveau, som robustgør sektoren.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
biobrændstofloven, lov om gasforsyning og lov om
elforsyning (Gennemførelse af EU-regler om fremme af
vedvarende energi og grønne brændstoffer) (Okt II)
Lovforslaget indebærer gennemførelse og konsekvenser
af det reviderede VE II-direktiv (VE III-direktivet), Re-
Fuel Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordnin-
gen. Retsakterne er en del af EU’s Fit for 55-pakke, hvor
målet er at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55
pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Ændring af biobrændstofloven (Støtte til grøn luftfart m.v.)
(Okt II)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til bl.a. at
yde støtte til grøn luftfart. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om grøn luftfart i Danmark mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten fra december 2023.
Ændring af lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og straffeloven (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet,
fremtidssikret regulering af netvirksomheder) (Okt II)
Lovforslagets har til formål at gennemføre EU’s elmar-
kedsreform, herunder at implementere ændringer til EU’s
elmarkedsdirektiv. Lovforslaget har endvidere til formål at
fremtidssikre den økonomiske regulering af netvirksomhe-
derne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om robuste
rammer for elnetvirksomhedernes økonomi mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Sociali-
stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og
Alternativet fra juni 2024.
Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe klare rammevilkår for
CO2-fangst i forsyningssektoren ved at fjerne regulatoriske
barrierer, så sektorens betydelige CO2-fangstpotentiale kan
bringes i spil. Lovforslaget skal understøtte, at kommunalt
ejede forsyningsselskaber, herunder affaldsforbrændingsan-
læg, kan deltage i udbuddene af CCS-puljerne. Herudover
skal lovforslaget skabe klare rammer for finansieringen af
CO2-fangstaktiviter for både private og kommunale forsy-
ningsselskaber. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsynings-
sektoren mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet fra februar 2024.
Ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i
varmesektoren gennem en række tiltag, der skaber mere
transparens omkring fjernvarmeselskabernes omkostninger
og prisniveauer over for både myndigheder og forbruge-
re. Med lovforslaget indføres en prisloftsmodel rettet mod
forbrugerprisen på fjernvarme, tiltag til styrket governance
i forsyningssektoren og styrket tilsyn med koncern- og inte-
resseforbundne aftaler. Lovforslaget er en opfølgning på den
opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i
forsyningssektoren mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra juni 2024.
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om
fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til
miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. (Dec I)
Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende regler
til EU’s ecodesignforordning om fastlæggelse af en ramme
for fastsættelse af krav til miljøvenligt design til bæredygti-
ge produkter m.v.
20
Ændring af visse love på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets område (Opgavebortfald på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets område) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at mindske opgaver på Forsy-
ningstilsynets område med deraf følgende reduktion af stats-
lige årsværk. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
forslag til finanslov for 2025.
Lov om forsyning med teknisk vand (Feb II)
Lovforslaget har til formål at understøtte regeringens am-
bition for power-to-x. Lovforslaget sikrer reguleringsmæssi-
ge rammer for teknisk vand som en ny selvstændig forsy-
ningsart på vand, der ikke falder ind under gældende regel-
sæt for drikke- og spildevand.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje
m.v. og jernbaneloven (Ændring af tilladelsesprocessen
for elproducerende anlæg på havet, ændring af
minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter,
ændring af tinglysningsregler vedrørende solceller på
erhvervsejendomme m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe en smidigere sagsbe-
handling og forkorte tilladelsesprocesser i forbindelse med
elproducerende anlæg på havet. I tilknytning hertil foreslås,
at høringsperioden over miljøkonsekvensrapport efter mil-
jøvurderingsloven, jernbaneloven og vejloven forkortes fra
mindst 8 uger til mindst 30 dage. Derudover indføres en
undtagelse fra tinglysningsloven med henblik på at skabe
mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg
på tagarealer på erhvervsejendomme i forbindelse med lea-
sing og salg ved ejendomsforbehold. Lovforslaget er en
opfølgning på klimaaftalen om grøn strøm og varme mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022 og
klimaaftalen om mere grøn energi fra sol og vind på land
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra december
2023.
Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, lov om varmeforsyning, lov om
fjernkøling og forskellige andre love (Implementering af
dele af direktiv om energieffektivitet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre implementering
af nye EU-regler om energieffektivisering m.v. Lovforslaget
indeholder bl.a. regler om indberetning og indhentning af
oplysninger om energibesparelser og energirenoveringer af
offentligt ejede bygninger, krav til energieffektive offentlige
udbud og krav om energieffektivitet på varme- og køleområ-
det.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om klimaeffekter (Dec I)
– Energi- og forsyningspolitisk redegørelse (Maj I)
Kulturministeren
Lov om Nimbi GameLab – Danmarks Institut for
Spiludvikling (Okt I)
Lovforslaget har til formål at fastsætte rammerne for Nim-
bi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling, der bl.a.
skal styrke den danske spilbranche i forhold til udvikling,
produktion og formidling af danske digitale spil med fokus
på ansvarlighed, kreativitet og dansk kulturproduktion og
samtidig understøtte bedre rammevilkår for den danske spil-
branche. Med lovforslaget får kulturministeren desuden be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler for blandt andet
tilskud og støtte, herunder for Spilordningen. Lovforslaget
er for så vidt angår instituttet en opfølgning på aftalen
om finansloven for 2024 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet
og Nye Borgerlige fra december 2023. Lovforslaget er for
så vidt angår Spilordningen en opfølgning på filmaftalen
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alter-
nativet fra november 2023.
Lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på
fortidsmindet Nyborg Slot (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmels-
grundlaget for gennemførelsen af et anlægsprojekt ved, på
og omkring fortidsmindet Nyborg Slot på Slotsholmen i
Nyborg.
Ændring af lov om musik, lov om støtte
til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler
samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og
lov om folkehøjskoler (Styrket gennemsigtighed i
tilskudsadministrationen m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har overordnet til formål at skabe klare og
mere gennemsigtige regler i tilskudsadministrationen bl.a.
ved at der i lov om musik indføres mulighed for, at kultur-
ministeren kan fastsætte regler for de musikalske grundkur-
ser (MGK-centrene), som flyttes fra Statens Kunstfond til
Kulturministeriet. Hjemmel til at regulere Europa-Nævnets
virke flyttes fra tekstanmærkning på finansloven til folkeop-
lysningsloven. Endelig foretages en række konsekvensæn-
dringer i folkeoplysningsloven og højskoleloven som følge
af ændringer i forskellige love på Social-, Bolig- og Ældre-
ministeriets område, herunder lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område og lov om social service.
21
Ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst (Opgavebortfald
på Kulturministeriets område) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre politisk prio-
riteret opgavebortfald på Kulturministeriets område. Med
lovforslaget nedlægges Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. som kulturpolitisk instrument, stillingen
som musikskolekonsulent og Det Kgl. Biblioteks funktion
som overbygning for folkebibliotekerne for materiale mål-
rettet til flygtninge og indvandrere. Endelig forenkles pro-
cessen for iværksættelse af større forundersøgelser om mu-
lig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finans-
lov for 2025.
Ændring af museumsloven (Gennemførelse af en
museumsreform) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en gennemgri-
bende reform af museumsområdet, som både omfatter en
modernisering af museernes faglige opgaver og en grund-
læggende ny måde at fordele statens tilskud til statsaner-
kendte museer på, som understøtter museernes samfunds-
mæssige rolle, og så vi har museer i hele landet. Der gøres
op med et fastlåst og forældet tilskudssystem, og nye museer
får mulighed for at blive statsanerkendt. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022 og aftalen om en museumsreform mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra maj 2024.
Ændring af lov om sikring af kulturværdier i Danmark
og om supplerende bestemmelser til forordning om
indførsel og import af kulturgenstande (Sanktioner for
overtrædelse af indførselsforordningens bestemmelser om
importørerklæringer og importlicenser m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at fastsætte strafbestemmelser
m.v. for overtrædelse af reglerne om importlicenser og im-
portørerklæringer til visse kategorier af kulturgoder i forord-
ning (EU) 2019/880 om indførsel og import af kulturgen-
stande, som finder anvendelse fra den 28. juni 2025.
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
og lov om mediestøtte (Ændring af udpegningsmodel for
DR’s bestyrelse samt etablering af tilsyn med forordning
om gennemsigtighed og målretning ifm. politisk reklame og
forordning om europæisk mediefrihed) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre udpegningsmodellen
for DR’s bestyrelse. Lovforslaget er en opfølgning på afta-
len om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i DR mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
fra april 2024 og medieaftalen 2023-26 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folke-
parti fra juni 2023. Derudover har lovforslaget til formål
at give Radio- og tv-nævnet kompetencer til at føre tilsyn
med EU-forordningen om gennemsigtighed og målretning
i forbindelse med politisk reklame og EU-forordningen om
europæisk mediefrihed (European Media Freedom Act).
Miljøministeren
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed
for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede
byområder, indførelse af absolut kumulation for
overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give landets kommunalbe-
styrelser mulighed for hver at oprette én nulemissionszone
i et afgrænset byområde. Der vil i nulemissionszoner som
udgangspunkt kun være adgang for køretøjer uden forbræn-
dingsmotor, men det skal fortsat være muligt at bo, drive
erhverv og færdes i en nulemissionszone, derfor vil der
blive sikret klare undtagelser og dispensationsmuligheder
for borgerne og erhvervsdrivende. Lovforslaget indeholder
derudover bl.a. forslag om, at der for overtrædelser af miljø-
zonereguleringen indføres et princip om absolut kumulation
for bøder kombineret med, at bødefrekvensen ændres fra en
om dagen til en om ugen. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om nulemissionszoner mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra februar
2024.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn,
herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af
bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at reducere forbrænding af
genanvendeligt affald. Denne del af lovforslaget er en op-
følgning på aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi mellem den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Liberal Alliance fra august 2022. Lovforslaget
har derudover til formål at supplere EU’s Ecodesignforord-
nings forbud for virksomheder mod at destruere visse usolg-
te forbrugerprodukter. Herudover ophæves bestemmelser
vedrørende etablering af genbrugsområder på genbrugsplad-
ser. Hermed undgås unødig administration i kommunerne og
i stedet bakkes op om den frivillige indsats på kommunale
genbrugspladser, hvilket er i overensstemmelse med aftaler-
ne om den kommunale og regionale økonomi for 2025.
Ændring af lov om kemikalier (Opkrævning af gebyr
for udstedelse af autorisationer efter EU-forordning
om fluorholdige drivhusgasser, supplerende bestemmelser
til EU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, afgift
pr. produkt i en godkendelse af en familie af
22
biocidholdige produkter og digital indberetning af forbrug
af bekæmpelsesmidler) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at implementere dele af SAIO-
forordningen, for så vidt angår bedre statistik på forbruget
af plantebeskyttelsesmidler ved landbrugsaktiviteter. Lov-
forslaget har herudover til formål at sikre hjemmel til for
gebyrfinansiering af en EU-lovpligtig autorisationsordning
for personer, der arbejder med fluorholdige drivhusgasser,
jf. F-gasforordningen, hjemmel til at fastsætte kriterier for
udpegning af private juridiske personer, som varetager opga-
ver for Miljøministeriet, entydig identifikation i forbindelse
med udstedelse af autorisationer samt at indføre supplerende
bestemmelser, der sikrer Danmarks overholdelse af revide-
ret F-gasforordning. Endvidere vil lovforslaget præcisere
reglerne for opkrævningen af produktafgift for godkendte
biocidmidler, så loven kommer til at afspejle de nuværende
muligheder for at få godkendt et biocidmiddel som en del
af en biocidproduktfamilie. Endelig vil lovforslaget give
mulighed for bedre kontrol af reglerne for brug af bekæm-
pelsesmidler mod mus og rotter.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidet
producentansvar for emballage og visse
engangsplastprodukter samt supplerende bestemmelser til
batteriforordningen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at fremme en mere cirkulær
økonomi i forhold til håndtering af emballage og visse
engangsplastprodukter i nye udvidede producentansvarsord-
ninger i overensstemmelse med EU᾽s emballagedirektiv,
affaldsdirektiv samt engangsplastdirektiv. Med lovforslaget
gives miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte detalje-
rede regler om de nye udvidede producentansvarsordnin-
ger ved bekendtgørelser. Denne del af lovforslaget er en
opfølgning på aftalen mellem den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Alternativet fra august 2022. Lovforslaget har
derudover til formål at ophæve de eksisterende regler om
udvidet producentansvar for batterier og akkumulatorer, der
erstattes af en ny EU-forordning om batterier. Udover at
ophæve eksisterende regler om batterier og akkumulatorer
skal lovforslaget tilvejebringe de hjemler, der er nødvendige
for at implementere og supplere dele af den nye batterifor-
ordning.
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod
udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud
mod klapning i vanddybder under 6 meter og i nærmere
afgrænsede områder, regulering af udledninger fra offshore
CO2-lagringsplatforme og marin geoengineering m.v.) (Nov
I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at der kan
fastsættes regler om forbud mod udledning af røggasvand
(scrubbervand) fra skibe. Denne del af lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om forbud mod udledning af scrubber-
vand mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dan-
marksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedsli-
sten, Radikale Venstre og Alternativet fra april 2024. Lov-
forslaget har endvidere til formål at sikre, at der fastsættes
regler om et forbud mod klapning i vanddybder under 6
meter og at der kan fastsættes regler om forbud i nærme-
re afgrænsede områder. Denne del af lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om Danmarks Havplan mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) Sociali-
stisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venst-
re, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra
juni 2023. Lovforslaget skaber desuden bl.a. hjemmel til re-
gulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagrings-
platforme, ligesom reglerne om eksterne beredskabsplaner
udvides til også at gælde for CO2-lagringsplatforme og Po-
wer-to-X-platforme.
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om
udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) (Implementering af tillægsaftalen til FN’s
havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse
af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for
national jurisdiktion (BBNJ-aftalen)) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere en tillægsaf-
tale til FN´s havretskonvention om beskyttelse og bæredyg-
tig udnyttelse af biodiversitet uden for national jurisdiktion
(BBNJ-aftalen) samt at opnå Folketingets samtykke til ra-
tificering af aftalen. BBNJ-aftalen bidrager til at beskytte
havet uden for national jurisdiktion mod forurening og andre
påvirkninger bl.a. ved at muliggøre, at visse områder frihol-
des for aktiviteter og ved at stille krav om, at der skal laves
miljøkonsekvensvurderinger af aktiviteter uden for national
jurisdiktion. Derudover vedrører aftalen deling af udbytte
fra marine genetiske ressourcer samt kompetenceopbygning
og overførsel af marin teknologi, særligt til udviklingslande.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov
om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og
lov om vandforsyning (Terrænnært grundvand i kloakerede
områder og gennemførelse af direktivet om affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gøre kommunen til myndig-
hed for håndtering af terrænnært grundvand og gøre det
muligt for spildevandselskaber at gennemføre kollektive løs-
ninger i områder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigts-
mæssigt. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsudspil-
let »Klimatilpasningsplan 1« fra oktober 2023. Lovforslaget
har derudover til formål at implementere et ændringsdirektiv
til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), som blev vedtaget i marts 2024. Direktivændrin-
gen har baggrund i en dom afsagt af EU-domstolen.
23
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Etablering af
Havnaturfonden) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at etablere en Havnaturfond
med henblik på at foretage omkostningseffektiv genopret-
ning af havnatur samt at opbygge viden om sameksistens
mellem VE-udbygning og natur- og miljøhensyn på ha-
vet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om etablerin-
gen af Havnaturfonden mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre
fra juni 2024.
Ministeren for byer og landdistrikter
Ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
(Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske
planlægning og visse undtagelser fra krav om tilladelse ved
erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald)
(Dec II)
Lovforslaget har til formål at ændre sommerhusloven så
grundejer- og andelsboligforeningers erhvervelse og udlej-
ning/udlån af fællesarealer undtages fra krav om tilladel-
se. Derudover medfører lovforslaget en ændring af planlo-
ven med henblik på at tilpasse statens tilsyn med kommu-
ners fysiske planlægning. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringens forslag til finanslov for 2025.
Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark (Jan II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre en modernisering
af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystland-
skabet, områdets natur samt risiko for oversvømmelse og
erosion. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om opfølg-
ning på evaluering af planloven m.v. mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.
Redegørelser til Folketinget:
– Turismepolitisk redegørelse (Nov II)
– Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2024 (Nov
II)
Ministeren for digitalisering
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2022/868 om europæisk datastyring (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til håndhæ-
velse af det forordningsfastsatte tilsyn med uberettiget vide-
redeling af personoplysninger til tredjelande, anmeldelses-
pligten for dataformidlingstjenesteudbydere, betingelser for
udbud af dataformidlingstjenester og betingelserne for regi-
strering som en anerkendt dataaltruistisk organisation. Lo-
ven skal sikre understøttelsen af forordningens formål om
at fremme tilgængeligheden af data ved at øge tilliden til
dataformidlere og styrke datadelingsmekanismerne i hele
EU ved at indføre effektive sanktionsmidler for overtrædelse
af forordningens krav.
Lov om Nemkonto (Feb II)
Lovforslaget har til formål at modernisere lovgrundlaget
for Nemkontoordningen og et nyt Nemkontosystem. Med
lovforslaget gøres det muligt at anvise en konto som Nem-
konto i flere typer institutter, og der indføres en bemyndigel-
se til at forpligte kontoførende institutter til at indberette
Nemkonti. Derudover gives mulighed for at dele risikodata,
og der fastsættes rammer for afvikling af den statsejede
ventekonto.
Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2024/1689 om harmoniserende regler for kunstig
intelligens (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre effektiv håndhævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoni-
serende regler for kunstig intelligens. Forordningen er direk-
te gældende i Danmark, men af hensyn til anvendelsen af
forordningen, er det nødvendigt at supplere forordningens
bestemmelser, i form af at give tilsynsmyndigheder kompe-
tence/hjemmel til at sanktionere ved overtrædelse af forord-
ningen.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025
(Feb II)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ændring af lov om fødevarer og dyrevelfærdsloven
(Ændring af takster i betalingsbestemmelser til finansiering
af fødevare- og dyrevelfærdskontrol m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at opdatere takster for finan-
siering af en række kontrolopgaver på Fødevarestyrelsens
område. Taksterne justeres for at sikre økonomisk balance
mellem udgifter og indtægter i henhold til budgetvejlednin-
gens bestemmelser. Lovforslaget har endvidere til formål
at justere taksterne for kontrol af dyrevelfærd i grise- og
kvægbesætninger som følge af beslutningen om at øge det
generelle kontroltryk i den ordinære kontrol. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på pkt. 9 i aftalen om dyrevel-
færd 2024-2027 (»Sammen om Dyrene«) mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra fe-
bruar 2024.
Ændring af lov om dyrevelfærd (Særlige rådgivningsbesøg
i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for
medarbejdere) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at indføre bemyndigelseshjem-
mel til at fastsætte uddannelseskrav for medarbejdere i be-
sætninger med landbrugsdyr samt bemyndigelseshjemmel
til at fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i
24
besætninger med landbrugsdyr, krav om fremlæggelse af
data om dyrevelfærdsmæssige forhold og krav til ejeren
af en besætning med landbrugsdyr om at modtage rådgiv-
ningsbesøg, hvor der er konstateret særlige behov for at
øge dyrevelfærden. Lovforslaget er en opfølgning på pkt. 14
og 18 i aftalen om dyrevelfærd 2024-2027 (»Sammen om
Dyrene«) mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkepar-
ti og Alternativet fra februar 2024.
Ministeren for grøn trepart
Ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov
om administration af Den Europæiske Unions forordninger
om handel med træ og træprodukter med henblik på
bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (Supplerende
bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr
og konfiskation m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at give ministeren for grøn
trepart hjemmel til at fastsætte regler om administration og
håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse
på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og
produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforrin-
gelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010
(skovrydningsforordningen). Herunder indeholder lovforsla-
get hjemmel til opkrævning af gebyr til finansiering af myn-
dighedernes omkostninger ved administration og tilsyn med
forordningen.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til at
fastsætte regler om en akkrediteret inspektionsordning for
beholdere til flydende husdyrgødning og ensilagesaft) (Dec
I)
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny hjem-
mel i miljøbeskyttelsesloven, som bemyndiger ministeren
for grøn trepart til at fastsætte regler om, at kontrol med
beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensi-
lagesaft skal udføres af virksomheder, der er akkrediterede
til at udføre kontrollen.
Ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om
miljømål, lov om skove og lov om Den Danske
Klimaskovfond (Bemyndigelse til at vedtage supplerende
regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af
naturgenopretningsforordningen og ændrede tidsfrister for
Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og
byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende nati-
onale administrative bestemmelser om udarbejdelse af en
genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri
og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forord-
ningen samt ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlæg-
ningen. Lovforslaget indeholder desuden bedre muligheder
for etablering af anlæg og byggeri til friluftsliv m.v. i fred-
skov og ophæver ministerens mulighed for at ophæve eller
reducere bygge- eller beskyttelseslinjer som opfølgning på
regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i
staten. Derudover får Klimaskovfonden mulighed for at yde
indkomstkompensation til lodsejere ved privat skovrejsning.
Ministeren for ligestilling
Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd og
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v. (Afskaffelse af ligestillingsredegørelser og
forenkling af regler om kønssammensætningen i bestyrelser
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at lette administrationen og
frigive ressourcer for kommuner, regioner og statslige in-
stitutioner m.v. ved at forenkle ligestillingslovens indberet-
ningskrav til offentlige myndigheder m.v. Lovforslaget inde-
holder forslag om at afskaffe ligestillingsredegørelserne, at
indføre en bagatelgrænse for hvilke institutioner m.v. der
er forpligtet til at opstille måltal for kønssammensætningen
i bestyrelser m.v. samt at ændre indberetningsperioden for
måltal m.v. til hvert andet år. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og aftalen om kommunernes økonomi for 2024 mel-
lem regeringen og KL fra maj 2023.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestil-
ling for 2025 (Feb II)
Ministeren for nordisk samarbejde
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om nordisk samarbejde 2024 (Okt I)
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
Lov om foranstaltninger til sikring af et højt
cybersikkerhedsniveau (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. decem-
ber 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles
cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet)
i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav
om gennemførelse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hæn-
delsesrapportering samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser,
herunder regler om sanktioner.
Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december
2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om op-
hævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet)
i en række sektorer. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav
om gennemførelse af modstandsdygtighedsforanstaltninger,
25
underretning til myndighederne om hændelser samt tilsyns-
og håndhævelsesbeføjelser, herunder regler om sanktioner.
Lov om cybersikkerhed i telesektoren (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december
2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cyber-
sikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet) i tele-
sektoren. Lovforslaget vil bl.a. fastsætte krav om gennemfø-
relse af cybersikkerhedsforanstaltninger, hændelsesrapporte-
ring samt tilsyns- og håndhævelsesbeføjelser, herunder reg-
ler om sanktioner.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamar-
bejde (Feb II) – sammen med forsvarsministeren
Skatteministeren
Ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov
om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto
(Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-
software og knowhow og patentrettigheder m.v. og
forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og
forskningsvirksomhed) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at afskaffe muligheden for at
straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettig-
heder m.v. og at forhøje fradraget for udgifter til forsøgs-
og forskningsvirksomhed. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra decem-
ber 2022 og aftalen om Et stærkere erhvervsliv mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni
2024.
Ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven
og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og
gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk
værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder
til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession
ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af
pengetanksregler m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at nedsætte bo- og gaveafgiften
ved overdragelse af familieejede virksomheder fra 15 pct.
til 10 pct., at indføre et retskrav på en skematisk model for
værdiansættelse af virksomheden ved opgørelsen af beskat-
ningsgrundlaget samt at udvide muligheden for overdragelse
af ejendomsvirksomheder med succession ved at lempe pen-
getankregler, så aktiv udlejning af fast ejendom ikke skal
anses for passiv kapitalanbringelse. Lovforslaget er en op-
følgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra
december 2022 og udmønter dele af aftalen om Et stærkere
erhvervsliv mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti fra juni 2024.
Ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven,
aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven forskellige
andre love (Udmøntning af dele af aftale om
Iværksætterpakken) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke iværksætteri i hele
Danmark ved bl.a. at ophæve beskatningen af udbytter,
som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, at
forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 160.000
kr. og at indføre en adgang for selskaber til at vælge rea-
lisationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første
børsnotering. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og
regeringens 2030-plan »DK2030 Danmark rustet til fremti-
den« fra november 2023 og udmønter dele af aftalen om
Iværksætterpakken mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti fra juni 2024.
Ændring af lov om vejafgift, brændstofforbrugsafgiftsloven,
lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., og forskellige
andre love (Gennemførelse af dele af aftale om
deludmøntning af Grøn Fond, tilpasning af gennemførelse
af aftale om Grøn skattereform for industri m.v., tekniske
ændringer af vejafgiftsloven, tilpasning af regler for
blandingsbestemmelsen og ændringer med henblik på at
fremme regelefterlevelsen på motorområdet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at hæve dieselafgiften, og
samtidig nedsætte udligningsafgiften. Herudover har forsla-
get til formål at nedsætte vejafgiften i 2025-2028 samt gen-
nemføre en række justeringer på afgiftsområdet, herunder
for motor, energi og CO2-afgift. Lovforslaget gennemfører
dele af aftalen om deludmøntning af Grøn Fond mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), So-
cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedsli-
sten og Radikale Venstre fra april 2024.
Ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og
kildeskatteloven (Stigningsbegrænsningsordning for
dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til
pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en stigningsbe-
grænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendom-
me samt andre justeringer i ejendomsskatteloven, ejendoms-
vurderingsloven og forskellige andre love. Lovforslaget ud-
mønter dele af aftalen om øget tryghed om de nye erhvervs-
vurderinger mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
26
og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti og Radikale Venstre fra november 2023.
Ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil (Nye regler
for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret
bingo) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre nye regler for
almennyttige lotterier og en liberalisering af landbaseret bin-
go og banko. Lovforslaget udmønter aftalen om enklere reg-
ler for lotterier og banko mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkepar-
ti og Alternativet fra marts 2024.
Ændring af lov om et indkomstregister,
skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige
andre love (Terminaladgang for skatteforvaltningen i
Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret,
sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på
skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse
tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol
vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give Skattestyrelsen i Grøn-
land terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret,
som i dag udveksles automatisk fra Danmark til Grøn-
land. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på re-
geringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022. Formålet er desuden at tilkendegive et ønsket sank-
tionsniveau for overtrædelse af reglerne om omkostnings-
godtgørelse og at give Skatteforvaltningen adgang til at ind-
hente kontroloplysninger hos visse tredjemænd i forbindelse
med indberetningskontrol eller kontrol af indeholdelse af
kildeskat. Formålet er derudover at sikre klarere lovgivning
om eSkatData for kreditvirksomheder. Endelig er det formå-
let at gennemføre en række ændringer af sanktionsmulighe-
derne på skatteområdet ved at ophæve bestemmelser, der
ikke længere anvendes, og ved at modernisere bestemmel-
ser, der ikke længere er tidssvarende.
Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre aftale mellem
Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges re-
gering om visse skattespørgsmål (Ny Øresundsaftale) fra
juni 2024. Ved vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget
sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder
aftalen.
Ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering
af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede
hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes
anvendelse af realisationsprincippet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at justere reglerne om efter-
beskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelings-
forpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincip-
pet. Herudover har lovforslaget til formål at sikre, at fonde
ikke skal beskattes af renteindtægter m.v., hvis debitor er
et koncernselskab, der ikke har fradrag for de modsvarende
udgifter som følge af en fradragsbeskæring efter reglerne
i selskabsskatteloven om tynd kapitalisering. Endelig har
lovforslaget til formål at justere reglerne om adgangen til at
fremføre visse skattemæssige underskud ved skattefri fusion
af fonde.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative
straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en modernise-
ring af reglerne om adgang til forsvarerbistand under en
administrativ skattestraffesag. Samtidig forbedres en sigtets
adgang til at få aktindsigt i materialet i den administrative
straffesag, når den sigtede ikke har nogen forsvarer.
Ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum
m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med
fly, justering af særordningen for små virksomheder på
momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte
tidspunkter for bogføring) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre nulmoms for inden-
rigsflyselskabers indenrigsflyvninger svarende til den nul-
moms, der gælder for udenrigsflyselskabers indenrigsflyv-
ninger. Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre
justeringer af særordningen for små virksomheder på mom-
sområdet, der træder i kraft 1. januar 2025 på tværs af EU
samt en præcisering af en eksisterende hjemmel i momslo-
ven, så skatteministeren får mulighed for at fastsætte regler
for tidspunkter for bogføring af fradrag for købsmoms i
momsregnskabet.
Ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love
(Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering,
hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring
af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til
udenlandske udbyttemodtagere m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for en ny
opkrævningsløsning for krav, som i dag opkræves via et be-
stemt system. Der foreslås bl.a. en række forenklinger og en
harmonisering af renteregler på opkrævningsområdet. Lov-
forslaget udmønter dele af aftalen om initiativer til effektiv
opkrævning og gældsinddrivelse i Skattevæsenet mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra juni 2023.
Ændring af arbejdsmarkedsbidragsloven, ligningsloven og
lov om registrering af køretøjer (Unges fritagelse for
arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af boligjobordningen og
27
midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at fritage unge under 18 år
for arbejdsmarkedsbidrag. Denne del af lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022 og aftalen om flere unge i fritidsjob mel-
lem alle Folketingets partier fra september 2024. Lovforsla-
get har endvidere til formål at udvide boligjobordningen og
at gennemføre mindre justeringer i motorlovgivningen som
følge af opgavebortfald. Disse dele af lovforslaget er en op-
følgning på regeringens forslag til finanslov for 2025. Desu-
den har lovforslaget til formål at skattefritage visse udgifter,
som FGU-institutioner har afholdt for eleverne. Endelig har
lovforslaget til formål i en midlertidig periode at lempe
betingelserne for bundfradrag ved beskatningen af indkomst
fra deleøkonomiske aktiviteter i form af udlejning af fritids-
bolig, helårsbolig og værelse eller udlejning af biler, lystbå-
de, campingvogne m.v.
Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandsk
dobbeltbeskatningsaftale (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre tillægsaftale
af 19. august 2024 til ændring af den dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsaftale af 18. oktober 1979 til undgåelse
af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formue-
skat samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved
tillægsaftale af 20. februar 2012. Ved vedtagelse af lovfor-
slaget giver Folketinget sit samtykke til, at regeringen på
Danmarks vegne tiltræder aftalen.
Ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven,
lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
toldloven (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om
indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner
i kryptoaktiver m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at implementere ændringer
af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet (DAC8). Direktivet indebærer bl.a., at
medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter udbydere
og formidlere af kryptoaktiver og e-penge til at indberette
oplysninger om de enkelte kunders transaktioner/beholdnin-
ger til de nationale skattemyndigheder, som efterfølgende vil
skulle udveksles automatisk mellem EU-landenes nationale
skattemyndigheder.
Ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af
beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at styrke iværksætteri i hele
Danmark dels ved at give mulighed for rentefri henstand,
hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse, dels ved at
lempe beskatningen af aktionærlån. Lovforslaget er en op-
følgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra
december 2022 og regeringens 2030-plan »DK2030 Dan-
mark rustet til fremtiden« fra november 2023 og udmønter
dele af aftalen om Iværksætterpakken mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2024.
Ændring af lov om spil (Styrket beskyttelse af børn og
unge mod pengespil og beskyttelse af spillere generelt mod
spilafhængighed) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række æn-
dringer af reglerne for markedsføring af spil og beskyttelse
af spillerne, herunder ved at begrænse omfanget af markeds-
føring og ved at regulere udformningen af reklamerne.
Ændring af minimumsbeskatningsloven, ligningsloven,
selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Tilpasning til
nye administrative retningslinjer vedrørende OECD’s
modelregler om minimumsbeskatning, armslængdepriser for
simple distributører i visse lande, lempelse af kravene til
transfer pricing dokumentation og justering af regler om
beskatning af hybride enheder) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af
minimumsbeskatningsloven, der er nødvendige for at sikre,
at loven er i overensstemmelse med de administrative ret-
ningslinjer vedrørende OECD’s modelregler om minimums-
beskatning. Endvidere justeres transfer pricing reglerne, så-
ledes at Danmark lever op til den politiske forpligtelse, der
følger af OECD’s rapport om beløb B om en simplificeret
og forenklet tilgang til at fastlægge armslængdepriser for
visse distributører. Desuden lempes kravene om dokumenta-
tion af koncerners transfer pricing praksis, og selskabsskat-
telovens bestemmelse om såkaldte omvendte hybride enhe-
der justeres, så bestemmelsen svarer til OECD’s anbefalin-
ger, for så vidt angår investorer, der agerer sammen i forhold
til den hybride enhed.
Ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
(Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på
kryptoaktiver) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre en mere hensigtsmæs-
sig beskatning ved handel med kryptoaktiver. Formålet er at
gøre det lettere for de skattepligtige at beregne og betale den
korrekte skat ved handel med kryptoaktiver. Lovforslaget
følger op på forventede anbefalinger fra Skattelovrådet.
Ændring af ejendomsvurderingsloven, selskabsskatteloven
og forskellige andre love (Forslag om afskaffelse af
anvendelse af ejendomsværdier m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre de skatteregler, der
relaterer sig til erhvervsejendomme, og hvor der efter gæl-
dende ret anvendes ejendomsværdier. Baggrunden for for-
slaget er, at der med nye ejendomsvurderinger for erhvervs-
ejendomme ikke længere fastsættes ejendomsværdier.
28
Social- og boligministeren
Ændring af børneloven, adoptionsloven og forskellige andre
love (Børns ret til deres forældre ved surrogataftaler,
medfaderskab som retligt forældreskab, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at styrke børns ret til deres
forældre ved surrogataftaler og i den forbindelse at indføre
»medfaderskab« som retligt forældreskab, når et mandligt
par sammen skal være forældre. Lovforslaget har endvidere
til formål at forenkle familiedannelse ved voksenadoption
m.v. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen om
børns ret til deres forældre ved surrogataftaler mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternati-
vet fra februar 2024.
Ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets
ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i
nære relationer) (Okt II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke barnets ret til
begge forældre og at styrke hensynet til barnets bedste ved
samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse. Forslaget har
endvidere til formål at styrke barnets bedste, når en forælder
er dømt for gentagen vold i nære relationer. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt sy-
stem mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye
Borgerlige fra november 2023.
Ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til
kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet) (Okt
II)
Lovforslaget har til formål at bidrage til regelforenkling
og afbureaukratisering for kommunerne ved, at de skærpede
krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskor-
tet over omgørelsesprocenter på socialområdet, som blev
indført med lov nr. 912 af 21. juni 2022, afskaffes. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økono-
mi for 2025 mellem regeringen og KL fra maj 2024.
Ændring af lov om socialtilsyn (Ophævelse af
auditfunktionen som følge af opgavebortfald) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ophæve gældende regler om
Social- og Boligstyrelsens auditfunktion i forhold til de fem
socialtilsyn og vil indebære en afvikling af den overvågning
og støtte, som auditfunktionen har ydet til de kommunale
socialtilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
forslag til finanslov for 2025.
Ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Rettelse af mangler
og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om underretning
og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med
nedsat funktionsevne m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at rette fejl og mangler i bar-
nets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område og tydeliggøre reglerne, således at der sikres
klare regler om behandling af underretninger om børn og
unge, om målgruppe for støtte og hjælp til børn og unge
med nedsat funktionsevne og deres familier, samt hvilken
kommune, der er handlekommune, når en kommende foræl-
der tager ophold på et krisecenter eller herberg, og barnet
kan have behov for støtte efter barnets lov efter fødslen.
Ændring af lov om social service (Hjemmel til at tilbyde
overnatning på akuttilbud, regler vedrørende klageadgang
ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af
muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberg)
(Jan I)
Lovforslaget har til formål skabe hjemmel til, at kommu-
nalbestyrelsen kan tilbyde overnatning af kortere varighed
på akuttilbud til borgere, der skønnes at kunne have behov
herfor i tilknytning til den akutte støtte, omsorg og vejled-
ning, akuttilbuddet tilbyder. For det andet har lovforslaget
til formål at fastsætte regler vedrørende klageadgang ved
bortvisning fra herberger m.v. Endeligt har lovforslaget til
formål at udvide muligheden for, at kommunerne frivilligt
og med borgerens samtykke kan aftale handlekommuneskift
for borgere på herberg.
Ændring af lov om socialtilsyn (Mere risikobaseret
socialtilsyn, regelforenklinger m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at skabe rammerne om et mere
fokuseret og risikobaseret socialtilsyn, hvor kontrolopgaven
er i centrum. Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn skal i
højere grad være målrettet de tilbud, hvor der er indikationer
på problemer med kvaliteten. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem re-
geringen og KL fra maj 2024 og aftalen om en langsigtet
og bæredygtig udvikling af handicapområdet mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
fra maj 2024.
Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Loft over taksterne
for krisecentre og herberger m.v., der vil indgå i en ny model
for øget styring med kapaciteten på herbergsområdet) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at etablere bemyndigelse for
social- og boligministeren til at fastsætte takstlofter for kri-
secentre og herberger. Takstlofter på herberger vil indgå i en
ny model for øget styring med kapaciteten på herbergsområ-
det. Modellen har ophæng i omlægningen af hjemløseindsat-
sen, som har til hensigt at nedbringe antallet af borgere i
29
hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed ved at un-
derstøtte øget brug af Housing First-tilgangen. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 samt aftale
om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en
vej ud af hjemløshed mellem den daværende regering (So-
cialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.
Ændring af lov om social service, lov om almene boliger
m.v. (Indførelse af formaliseret beløbsgrænse for alternative
tilbud) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en formaliseret be-
løbsgrænse for alternative omkostninger på 0 pct. for alter-
native tilbud. Det betyder, at borgere, som vælger at gøre
brug af det frie valg efter servicelovens § 108, stk. 2, eller
efter almenboliglovens § 58 a, stk. 1, fremover fortsat vil
have ret til frit at vælge et alternativt tilbud end det, kom-
munen har visiteret til, dog under forudsætning af, at det på-
gældende tilbud ikke vil være en dyrere løsning, end det af
kommunen visiterede tilbud. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes
økonomi for hhv. 2024 og 2025.
Ændring af lov om social service og barnets lov
(Omlægning af udmålingssystemet for hjælp til dækning af
merudgifter efter lov om social service og barnets lov) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at bidrage til regelforenkling
og gennemsigtighed, øget retssikkerhed for borgerne og re-
duktion af kommunernes administrative udgifter gennem en
omlægning af udmålingssystemet for hjælp til dækning af
merudgifter efter serviceloven og barnets lov. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalerne mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for hhv. 2024 og 2025 og aftalen om
en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Ra-
dikale Venstre fra maj 2024.
Ændring af lov om social service (Tidsgrænse for retten for
en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød
borger med handicap til at forblive i et længerevarende
botilbud) (Feb II)
Med lovforslaget foreslås, at den tidsubegrænsede ret for
en ægtefælle, samlever eller registreret partner til en afdød
borger med handicap til at blive boende i botilbuddet, hvor
parret har boet sammen, kan begrænses til en periode på
tre måneder. Formålet er at sikre, at botilbuddene benyttes
af borgere med støttebehov. Kommunen vil ved behov her-
for bistå den afdøde borgers ægtefælle, samlever eller regi-
strerede partner med at finde en ny bolig. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om en langsigtet og bæredygtig
udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024
og aftalen om kommunernes økonomi for 2025 mellem re-
geringen og KL fra maj 2024.
Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn
m.v. (Indførelse af specialeplanlægning på den højt
specialiserede del af handicapområdet m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre en udrulning af
en national specialeplanlægning på den højt specialiserede
del af handicapområdet. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling
af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservati-
ve Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.
Ændring af lov om social service (Indførelse af takstmodel
og præcisering af rammerne for ordningerne om kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at præcisere rammerne for
ordningerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance. Lovforslaget skal fastslå,
at hjælpen i ordningerne er handicapkompenserende, og at
hjælperne dermed skal kunne udføre de hjælpeopgaver, som
borgeren selv kunne have udført, hvis borgeren ikke havde
en funktionsnedsættelse. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handi-
capområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti og Radikale Venstre fra maj 2024.
Statsministeren
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om rigsfællesskabet 2025 (Feb II)
Transportministeren
Ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og lov
om taxikørsel (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder
og forlængelse af gyldighedsperioden for allerede udstedte
tilladelser til sygetransport) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at fjerne forældede krav til
gods- og buskørselsvirksomheder, som udelukkende gælder
i Danmark, og som hverken har betydning for færdselssik-
kerhed eller bidrager til sunde konkurrencevilkår. Samtidig
skal det være lettere for virksomheder at forstå og efterleve
reglerne. Lovforslaget har endvidere til formål at forlænge
gyldighedsperioden for allerede udstedte taxitilladelser til
sygetransport med ét år.
Lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget
for etablering af et vejanlæg, der kan forbedre fremkomme-
ligheden og trafiksikkerheden på Rute 11 og trafikafviklin-
30
gen i endepunkterne i Varde og Esbjergmotorvejen (Kors-
kro). Projektet er en udbygning af Rute 11 mellem Korskro
og Varde ved at etablere et ekstra spor på størstedelen af
strækningen og en dobbeltrettet cykelsti. Lovforslaget er en
del af udmøntningen af aftalen om Infrastrukturplan 2035
mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venst-
re, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservati-
ve Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni
2021.
Ændring af lov om luftfart, lov om ændring af lov om
luftfart og ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks
deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring
af safety-afgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering
af bestemmelser vedrørende EU-/EØS-statsborgere og EU-/
EØS-selskabers registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål i kølvandet på covid-19 igen
at skabe balance mellem udgifterne til tilsyn på luftfartsom-
rådet og indtægterne til dækning heraf via safety-afgiftsord-
ningen. Dernæst foreslås erstatningsansvarsgrænserne i luft-
fartsloven ændret som led i Danmarks folkeretlige forplig-
telser, mens transportministeren foreslås bemyndiget til at
kunne foretage disse ændringer af erstatningsansvarsgræn-
serne fremadrettet. Endvidere foreslås en række ændringer
af teknisk karakter i luftfartsloven i form af en ændring
af bemyndigelser vedrørende krav til luftfartøjers luftdyg-
tighed og mærkning og af luftfartslovens regler om Nati-
onalitetsregistret. Derudover foreslås det, at bestemmelser
vedrørende EU-/EØS-statsborgere og EU-/EØS-selskabers
registrering af luftfartøjer i Danmark præciseres.
Ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om
Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn
I/S og lov om trafikselskaber (Organisering af daglig
ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S, tilpasning af
formålsbestemmelsen for Metroselskabets I/S, videreførelse
af bolværksejers forpligtelser i København, placering af
Hovedstadens Letbane I/S i diverse samarbejdsfora m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at fastlægge, at Metroselska-
bet I/S fortsat skal varetage den daglige ledelse og drift
af Hovedstadens Letbane I/S under instruks fra bestyrelsen
for Hovedstadens Letbane I/S. Derudover tilpasses Metro-
selskabet I/S` formålsbestemmelse, ligesom Hovedstadens
Letbane I/S indføjes i en række bestemmelser i lov om tra-
fikselskaber. Endvidere flyttes reguleringen af forpligtelser
for bolværksejerne i Københavns Havn til lov om Metrosel-
skabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
Lov om ophævelse af 76 love på Transportministeriets
område (Okt I)
Lovforslaget har til formål primært at ophæve en række
ældre projekterings- og anlægslove, der ikke længere er re-
levante eller ikke har fundet anvendelse, da det projekt, som
projekterings- eller anlægsloven regulerer, er anlagt og har
været i drift i mange år eller aldrig er blevet anlagt. Lovfor-
slaget har endvidere til formål at ophæve en række andre
forældede love, herunder love om nedlæggelse af jernbane-
anlæg.
Ændring af lov om godskørsel, lov om offentlige veje
m.v. og lov om private fællesveje (Opgavebortfald på
Transportministeriets område) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at nedlægge en række lovbund-
ne opgaver på Transportministeriets område, herunder bort-
fald af nationale varebilstilladelser og tilsyn, nedlæggelse
af Vejtransportrådet samt afskæring af adgangen til at klage
over visse afgørelser efter lov om offentlige veje m.v. og
lov om private fællesveje til anden administrativ myndig-
hed. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til
finanslov for 2025.
Ændring af færdselsloven (Forsøg med selvkørende
motorkøretøjer og selvkørende enheder og indførelse af
hjemmel til forsøg med eTrailers m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at gøre processerne i forbin-
delse med ansøgning om forsøg med selvkørende motor-
køretøjer mere enkle, at udvide reglerne om forsøg med
selvkørende enheder, at etablere det retlige grundlag for at
gennemføre forsøg med eTrailers m.v.
Ændring af lov om udbygning af Fynske motorvej
syd om Odense (Opdatering af projektet, herunder
miljøkonsekvensvurderingen heraf) (Jan II)
Lovforslaget er en ændring af den eksisterende anlægslov
fra 2013. Ændringen vil give transportministeren bemyndi-
gelse til at foretage ændringer i projektet i form af ænd-
ret støjafskærmning, ændret afvandingssystem, etablering af
øvrige afværgeforanstaltninger, samt udeladelse af visse dele
af det oprindeligt besluttede udbygningsprojekt. Lovforsla-
get er en del af udmøntningen af aftalen om Infrastruktur-
plan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folke-
parti fra juni 2021.
Lov om godkendelse og syn af køretøjer (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre en permanent god-
kendelsesordning for nationale individuelle køretøjer omfat-
tet af typegodkendelsesforordning (EU) 2018/858. Med lov-
forslaget foretages desuden en samlet gennemskrivning af
gældende regler om syn og godkendelse af køretøjer for at
sikre en tidssvarende og klar lovgivning for borgerne og
synsvirksomhederne.
Ændring af færdselsloven og lov om Sund & Bælt
Holding A/S (Indkrævning af køretøjsrelaterede bøder og
kontrolafgifter m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at give mulighed for indkræv-
ning af køretøjsrelaterede kontrolafgifter og bøder, herunder
31
at sikre en effektiv indkrævning af bøder for manglende
betaling af vejafgift hos udenlandske, tunge køretøjer. Det
vil medvirke til, at reglerne om betaling af den kilometerba-
serede vejafgift efterleves. En effektiv inddrivelse overfor
udenlandske køretøjer vil også skabe mere lige konkurrence-
vilkår mellem den danske og udenlandske vognmandsbran-
che. Herudover sikres det, at fastsættelse af takster på Store-
bæltsforbindelsen sker i overensstemmelse med Eurovignet-
direktivet, ved implementering af dele af direktivet.
Ændring af lov om offentlige veje m.v., lov om private
fællesveje og færdselsloven (Forenkling af sagsgange ved
vejmyndighedens dispositioner over offentlige veje og
private fællesveje m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at reducere kommunernes ad-
ministrative opgaver ved at begrænse de tilfælde i lov om
offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje, hvor
vejmyndigheden skal forhandle med politiet, inden vejmyn-
digheden kan træffe endelig afgørelse. Ændring af færdsels-
loven sker som led i opgavebortfald på Justitsministeriets
område. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem
regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2024 fra
maj 2023 og på regeringens forslag til finanslov for 2025.
Lov om udbygning af Rute 9 ved Nørreballe og etablering af
tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus (Feb II)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige
grundlag for anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard
i Aarhus og udbygningen af Rute 9 ved Nørreballe på
Lolland. Projektet omfatter en ca. 2 km lang tunnel under
Marselis Boulevard i Aarhus, der skal forbinde det overord-
nede motorvejsnet med Aarhus Havn og anlægget af en
ny omfartsvej nord om Nørreballe på Lolland. Lovforslaget
er en del af udmøntningen af aftalen om Infrastrukturplan
2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti
fra juni 2021.
Ændring af færdselsloven (Indførelse af ny Tempo40-
ordning, revision af ledsagerordningen for kørekort
til 17-årige og sænkelse af promillegrænsen for
førstegangserhververe) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny Tempo40-ord-
ning, hvorved det vil blive enklere at køre med 40 km/t
for traktorer og påhængsvogne dertil. For at forbedre mo-
biliteten for unge i yderområderne foreslås færdselslovens
ledsagerordning for kørekort til 17-årige endvidere ændret,
således at de 17-årige kan køre uden ledsager i tidsrum-
met fra kl. 05:00-20.00. Herved forbedres de unges mulig-
heder for transport til bl.a. uddannelse, job og fritidsaktivi-
teter. Samtidig indeholder lovforslaget en sænkelse af pro-
millegrænsen til 0,2 for førstegangserhververe. Denne del
af lovforslaget er en opfølgning på regeringsudspillet »Sam-
menhæng og balance Frihed, fremtid og muligheder i hele
Danmark« fra august 2024.
Uddannelses- og forskningsministeren
Ændring af lov om Danmarks Innovationsfond,
lov om teknologi og innovation, lov om
offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter
og samarbejde med fonde og lov om
Danmarks Grundforskningsfond (Justering af Danmarks
Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger
for andre ministre, ophævelse af regler om
innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for
godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række æn-
dringer på forsknings- og innovationsområdet, herunder
bl.a. fastsættelse af en mere hensigtsmæssig og fleksibel
ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at fore-
tage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier.
Ændring af universitetsloven, lov om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og udlændingeloven
(Gennemførelse af elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at give universiteterne
mulighed for at udbyde en ny kandidatuddannelse på 75
ECTS-point samt en ny og fleksibel erhvervskandidatud-
dannelse. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrund-
laget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og afta-
len om rammerne for reform af universitetsuddannelserne
i Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemo-
kraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
fra juni 2023.
Ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for
udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en forenklet
model for udpegning af universiteternes eksterne bestyrel-
sesmedlemmer. Den forenklede model vil bl.a. indebære, at
de nuværende to indstillings- og udpegningsorganer samles i
ét udpegningsudvalg.
Ændring af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner (Ny organisering og ændring af
akkrediteringskoncept som opfølgning på opgavebortfald)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre organiseringen af
akkrediteringsopgaven samt koncept for institutionsakkre-
ditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Forslaget
vil bl.a. indebære et forenklet akkrediteringskoncept for ud-
dannelsesinstitutioner med en positiv institutionsakkredite-
ring. Endvidere nedlægges Danmarks Akkrediteringsinstitu-
tion, og der fastsættes en ny ramme for sekretariatsbetjening
af Akkrediteringsrådet. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringens forslag til finanslov for 2025.
32
Ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til
dokumentation ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v.)
(Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at følge op på anbefalin-
gerne i rapport fra Taskforce for ny administration af SU-
handicaptillæg fra marts 2024.
Udenrigsministeren
Redegørelser til Folketinget:
– Arktisk redegørelse 2024 (Okt I)
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(OSCE, Europarådet og Østersørådet) (Mar I)
– Redegørelse om dansk udviklingssamarbejde 2024 (Maj
I)
Udlændinge- og integrationsministeren
Ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine m.v. (Forlængelse af Ukraine-
særloven) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at personer med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ukraine-særlo-
ven), får forlænget deres opholdstilladelse svarende til den
forlængelse, som EU i juni 2024 besluttede for det tilsvaren-
de EU-opholdsgrundlag for fordrevne fra Ukraine. Lovfor-
slaget indeholder derudover enkelte ændringer af særloven,
idet der bl.a. etableres mulighed for, at asylsager kan bero-
stilles, så længe ansøgeren er berettiget til opholdstilladelse
efter særloven. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
lovgivning for fordrevne ukrainere mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkepar-
ti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kri-
stendemokraterne fra marts 2022.
Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på
mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse
af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser
og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU)
2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af
14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure
for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU)
2021/1148 (Okt I)
Forslaget har til formål at opnå Folketingets samtykke til,
at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig Screeningfor-
ordningen og forordning om indførelse af en grænseproced-
ure ved tilbagesendelse. Forordningerne er en del af EU’s
Asyl- og Migrationspagt.
Ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om
social service og barnets lov (Ændringer af regler på
udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser
og sociale indsatser m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe hjemmel til, at
socialtilsynet kan føre fagligt tilsyn med særindkvarterings-
steder og steder med ekstern indkvartering for voksne i
asylsystemet. Der foretages endvidere justeringer af reglerne
om sociale indsatser til mindreårige udlændinge og unge
udlændinge, reglerne om privat indkvartering og reglerne
om udbetaling af ydelser til asylansøgere m.fl.
Ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven,
integrationsloven og lov om kompensation til naboer
omkring Udrejsecenter Kærshovedgård (Gennemførelse
af rådsafgørelse om Cyperns anvendelse af
Schengeninformationssystemet (SIS) samt rådsafgørelse
om Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af
Schengenreglerne, beregning af kortvarigt ophold i
Schengenområdet, på Færøerne og i Grønland som følge
af ind- og udrejsesystemet (EES), pligt til afgivelse af
biometriske oplysninger til brug for ind- og udrejsesystemet,
ændring af reglerne om klageadgang i forbindelse med
Dublinoverførsler, ændring af reglerne om indberetning i
SIS, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret
og ændring af betingelserne for kompensation til naboer
omkring Udrejsecenter Kærshovedgård) (Okt I)
Lovforslaget skal sikre, at dansk ret ensrettes med forskel-
lige dele af EU-retten, herunder SIS-forordningens bestem-
melser om indberetning i Schengeninformationssystemet
(SIS). Lovforslaget skal også ophæve de nuværende særli-
ge forhold for Bulgarien og Rumænien i forhold til Schen-
genreglerne, ligesom de særlige regler vedrørende Cyperns
anvendelse af SIS ophæves m.v. Lovforslaget vil ligeledes
indebære afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelses-
hindret som følge af opgavebortfald i staten. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til fi-
nanslov for 2025. Lovforslaget indeholder også en justering
af reglerne om kompensation til naboer omkring Udrejse-
center Kærshovedgård.
Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)
Lovforslaget har til formål at meddele dansk indfødsret til
de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af
deres fulde navn og bopælskommune.
Ændring af udlændingeloven (Mulighed for med henblik
på behandlingen af opholdstilladelser på Færøerne og i
Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring
i kraft samt for at delegere kompetencen til at udstede
langtidsvisum til en færøsk myndighed m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er navnlig at gøre det muligt
at indføre gebyrfinansieret behandling af sager om opholds-
og arbejdstilladelse i Grønland og/eller på Færøerne. Lov-
forslaget har endvidere til formål at indhente en ny anord-
ningshjemmel med henblik på ikrafttrædelse af dele af ud-
lændingelovens § 44 a om adgang til oplysninger til brug
for behandling af udlændingesager m.v. Lovforslaget er en
33
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Lovgivning som opfølgning på handlingsplan mod racisme
(Jan II)
Lovforslaget har til formål at følge op på regeringens
kommende handlingsplan mod racisme og udmønte initiati-
ver, der kræver lovændringer.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne
vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring
af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at bringe indfødsretslovens
regler om automatisk fortabelse af dansk statsborgerskab i
overensstemmelse med EU-retten. Herudover har lovforsla-
get til formål at justere reglerne om gebyr i indfødsretslo-
ven, således at gebyret for ansøgninger om dansk statsbor-
gerskab forhøjes, ligesom der indføres et gebyr for gentagne
ansøgninger om statsborgerskab og et lempet gebyr for un-
ge, der er født eller opvokset i Danmark. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på aftalen om at hæve gebyret
i sager om statsborgerskab mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance fra juni
2024.
Ændring af udlændingeloven (Udvidelse af persongruppen,
der har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge
af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres
medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af
EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, m.v.) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at udvide persongruppen, der
har mulighed for at bevare opholdstilladelsen som følge
af partnervold m.v. Denne del af lovforslaget følger op på
regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab
2023-2026 fra juni 2023. Herudover vil lovforslaget inde-
holde forslag om at undtage statsudsendte og deres medføl-
gende familie fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse
som følge af ophold i udlandet samt forslag om at kodificere
EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet.
Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)
Lovforslaget har til formål at meddele dansk indfødsret til
de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af
deres fulde navn og bopælskommune.
Ældreministeren
Ældrelov (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny selvstændig
ældrelov med få bærende værdier, der skaber bedre rammer
for en alderdom med mest mulig livsglæde og tid til nærvær
og omsorg. Med lovforslaget lægges med indførelse af hel-
hedspleje op til en omfattende frisættelse af ældreområdet,
der grundlæggende forandrer den måde, ældreplejen styres,
leveres, dokumenteres og kontrolleres på. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022 og aftalen om en reform af ældreområ-
det mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale
Venstre fra april 2024.
Lov om lokalplejehjem (Nov I)
Med lovforslaget vil kommunerne få mulighed for at eta-
blere en ny type frisatte plejehjem, »lokalplejehjem«. Lokal-
plejehjemmene får samme frihedsgrader som private friple-
jehjem og bedre rammer for at kunne drives med lokal fri-
hed og ansvar og større inddragelse af det omkringliggende
samfund og civilsamfundet. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og aftalen om en reform af ældreområdet mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra
april 2024.
Lov om ældretilsyn (Nov I)
Lovforslaget har til formål at etablere et nyt, forenklet
tværkommunalt ældretilsyn med fokus på læring, dialog
og kvalitet i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder. Det
nye ældretilsyn skal erstatte de nuværende 98 ældretilsyn
i kommunerne og den eksisterende forsøgsordning med et
statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed. I
regi af det nye ældretilsyn indføres der samtilsyn på pleje-
hjem. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen om
en reform af ældreområdet mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2024.
Ændring af lov om friplejeboliger (Bedre rammer for
etablering af støttede friplejeboliger, forbud mod afvisning
af borgere, betingelser for salg af støttede friplejeboliger
m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for
etablering af støttede friplejeboliger, forhøjelse af den årlige
kvote for støtte til etablering af friplejeboliger, forbud for
friplejeboligleverandører til at afvise borgere samt forslag,
som skal dæmme op for »sale and lease back«-aftaler om
støttede friplejeboliger. Lovforslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og aftalen om en reform af ældreområdet mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra
april 2024.
34
Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og
forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven,
lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at foretage de nødvendige æn-
dringer i lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og
forskellige andre love i overensstemmelse med aftalen om
en reform på ældreområdet og de samtidig fremsatte forslag
til ældrelov, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om ældreområdet (Feb II)
35