BOU alm. del - svar på spm. 97 om ministeren agter, på baggrund af ønske fra Socialdemokratiet og Liberal Alliance i artiklen »Partier vil stramme loven for at fjerne dømte fra boligområder«, bragt i Jyllands-Posten den 21. juli 2024, at indkalde forligspartierne til møde om en revurdering af almenlejelovens muligheder for at opsige lejemål, der huser dømte kriminelle

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 14. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
97 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 97:
”Agter ministeren, på baggrund af ønske fra Socialdemokratiet og Liberal
Alliance i artiklen »Partier vil stramme loven for at fjerne dømte fra
boligområder«, bragt i Jyllands-Posten den 21. juli 2024, at indkalde
forligspartierne til møde om en revurdering af almenlejelovens muligheder for
at opsige lejemål, der huser dømte kriminelle?”
Svar:
Med udgangspunkt i daværende social- og boligministers besvarelser af BOU
alm. del nr. 77, REU alm. del nr. 533 samt REU alm. del nr. 1285, deler jeg
fortsat den samme holdning under de nuværende omstændigheder. Det er
derfor ikke min hensigt at indkalde aftalepartierne til møde om en revurdering
af almenlejelovens muligheder for at opsige lejemål, der huser dømte
kriminelle.
Ministeriet beskæftiger sig løbende med at sikre de almene boligselskabers
rammer for at sikre tryghed i de udsatte boligområder. Jeg kan henvise til min
besvarelse af REU alm. del nr. 533 og besvarelsen af BOU alm. del nr. 77,
hvor der er redegjort for de tiltag, som ministeriet har taget for at opnå en større
tryghed i områderne.
Effekterne af lovgivningen ses ikke fra den ene dag til den anden, men det er
samlet set fortsat vurderingen, at de almene boligforeninger i dag har de
nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af
alvorlig kriminalitet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 – Svar på REU alm. del nr. 533
Bilag 2 – Svar på BOU alm. del nr. 77
Bilag 3 – Svar på REU alm. del nr. 1258
Sagsnr.
2024 - 5834
Doknr.
898348
Dato
01-10-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97
Boligudvalget 2023-24


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets retsudvalg
Folketingets retsudvalg har d. 9. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 533
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 533:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Næsten umuligt for boligforening at smide
kriminelle ud” fra Stiften.dk den 13. december 2023, og vil ministeren desuden
redegøre for, om ministeren vil se på justeringer i lovgivningen, der muliggør, at
kriminelle beboere kan smides ud af deres lejemål?”
Svar:
Ministeriet beskæftiger sig løbende med boligselskabernes rammer for at sikre
tryghed i de udsatte boligområder.
I efteråret 2018 fremsatte daværende transport-, bygnings- og boligminister et
lovforslag, der blandt andet muliggjorde ophævelse af en lejer, der får en
straffedom for alvorlig kriminalitet begået i umiddelbar nærhed til lejemålet.
Loven blev vedtaget i november 2018.
I oktober 2020 præsenterede den daværende regering initiativet ”Tryghed for
alle danskere”, der blandt andet indeholdt et initiativ om, at der skulle kunne
ske hurtigere udsættelse af kriminelle i almene boliger. Boligselskabernes
oplevede det på daværende tidspunkt som en udfordring, at der skulle foreligge
en endelig straffedom forud for, at ophævelse kunne ske, og at
sagsbehandlingstiden fra byretsdom til endelig dom ved højere instans var på
ca. 300 dage. Derudover manglende fogedretten de fornødne værktøjer til at
behandle sagerne, hvilket havde medført, at sagerne var blevet afvist og
henvist til prøvelse i boligretten, hvor sagsbehandlingstiden var ca. 17
måneder.
Daværende indenrigs- og boligminister fremsatte derfor i april 2022 et
lovforslag, der blev vedtaget i juni samme år, der medfører, at der blot skal
være faldet en straffedom i førsteinstans, for at en lejer kan ophæves som
følge af alvorlig kriminalitet i nærområdet. Loven giver samtidig fogedretten
yderligere beføjelser til at behandle sagerne.
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
Sagsnr.
2024 - 227
Doknr.
805627
Dato
06-02-2024
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 533
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97
Boligudvalget 2023-24
2
”I Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Udsættelse af lejere på
grund af utryghedsskabende kriminalitet er der fastsat generelle
retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens forpligtelser
efter lov nr. 890 af 21. juni 2022, hvor der blev indført nye regler
om hurtigere udsættelse af lejere fra almene lejemål på grund af
utryghedsskabende kriminalitet.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, at en udlejer af en almen
bolig kan anmode om underretning, når følgende kriterier er
opfyldt:
• personen bor i en af udlejerens almene lejeboliger,
• personen er sigtet for overtrædelse af en eller flere af de
bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,
• forholdet er begået inden for 1 km i fugleflugtslinje fra
lejemålet, og
• det vurderes på det foreliggende grundlag, at
overtrædelsen vil medføre ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Udlejerens anmodning skal vedrøre et konkret strafbart forhold.
Det er forudsat i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 178, at politiet efter
retsplejelovens § 996 b, stk. 1, som udgangspunkt har pligt til at
videregive oplysningerne til udlejer efter anmodning.
Der er ikke fastsat krav om, at politiet eller anklagemyndigheden
skal underrette en boligforening af egen drift.
Politiet skal derfor efter udlejers anmodning underrette udlejer af
en almen bolig om en sigtelse, når det på det foreliggende
grundlag skønnes sandsynligt, at den sigtede vil blive idømt
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens § 119
og § 119 b (vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring
af myndighedspersoners arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af
den offentlige orden), §§ 180-181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig
våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), §
216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1
(hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266
(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288
(røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller lov om euforiserende
stoffer § 3 for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer
med henblik på videreoverdragelse
Politiet har som udgangspunkt pligt til at videregive oplysningerne
til udlejer. Oplysninger om sigtelsen skal videregives til udlejer
snarest muligt efter dennes anmodning.
Hvis anklagemyndigheden rejser tiltale i en sag, hvor udlejeren af
en almen bolig har anmodet om, at spørgsmålet om udsættelse
behandles i fogedretten i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen, er anklagemyndigheden forpligtet til at videregive
udlejers anmodning til retten, jf. Folketingstidende 2021-2022,
tillæg A, L 178 som fremsat.”
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens bemærkninger.
3
For så vidt angår sagsbehandlingstiderne ved domstolene, kan det oplyses, at
justitsministeren den 22. november 2023 sammen med alle Folketingets partier
indgik en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi. Med aftalen gav regeringen
og aftalepartierne domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3
mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere
domstolenes udfordringer.
Regeringen og aftalepartierne styrker med aftalen domstolenes
sagsbehandling markant ved bl.a. at give domstolene mulighed for at ansætte
flest mulige dommere og et stort antal domstolsjurister og kontorfunktionærer,
samt sikre flere og bedre retssale, så flere retter har de rigtige rammer til at
behandle det stigende antal komplekse og langvarige straffesager med mange
tiltalte.
Justitsministeriet forventer at fremsætte et lovforslag, som bl.a. har til formål at
gennemførelse de initiativer fra aftalen, der kræver lovændring, i slutningen af
februar 2024.”
Det er samlet set vurderingen, at de almene boligforeninger i dag har de
nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af
alvorlig kriminalitet. Brugen af mulighederne kræver dog, at boligforeningerne
vurderer, at det er nødvendigt og proportionelt at tage værktøjerne i brug, da
det selvsagt indebærer en vis procesrisiko at udsætte en lejer, inden der er
faldet endelig dom.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 24. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 77
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Betina
Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 77:
”Vil ministeren redegøre for erfaringerne med almenboliglovens § 63 d? Vil
ministeren herunder redegøre for, om alle relevante informationer videregives
til boligorganisationer m.v., når det kun af almenboliglovens § 63 d, stk. 1,
fremgår, at politiet ”kan” og ikke ”skal” videregive oplysninger til en
boligorganisation om forhold, som en beboer har begået inden for eller med
virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i
boligorganisationen, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde? Vil
ministeren desuden redegøre for, om ministeren agter at ændre ordlyden i
almenboliglovens § 63 d, stk. 1, således politiet ”skal” og ikke ”kan” videregive
de førnævnte oplysninger?”
Svar:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har anmodet Justitsministeriet om et bidrag
om erfaringerne med almenboliglovens § 63 d, og om alle relevante
informationer videregives til boligorganisationerne.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække
oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) på antallet af
sager, hvor der er sket videregivelse af relevante informationer til
boligorganisationer i henhold til almenboliglovens § 63 d.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens
afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens
resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at
oplyse bl.a. hvor mange anmeldelser eller afgørelser, der vedrører en
given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt
at trække data af mere detaljeret karakter.
Sagsnr.
2024 - 3230
Doknr.
874069
Dato
21-06-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 77
Boligudvalget 2023-24
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97
Boligudvalget 2023-24
2
Det er i POLSAS ikke muligt at søge på antallet af sager, hvor der er
givet oplysninger til boligorganisationer i henhold til almenboliglovens
§ 63 d, hvorfor de ønskede oplysninger ikke kan tilvejebringes ved
elektronisk udtræk fra POLSAS. Det vil således forudsætte en
omfattende manuel gennemgang, såfremt de ønskede oplysninger
skal tilvejebringes.
2. I forlængelse af lov nr. 890 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende
kriminalitet) har Rigsadvokaten fastsat nærmere retningslinjer
vedrørende videregivelse af oplysninger til boligselskaber i henhold til
almenboliglovens § 63 d, stk. 2, 2. pkt., og retsplejelovens § 996.
Retningslinjerne fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om
udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet.
Det fremgår bl.a. heraf, at politiet i medfør af almenboliglovens § 63
d, stk. 2, 2. pkt., efter anmodning fra en udlejer skal videregive
oplysninger om strafferetlige domme omfattet af almenlejelovens §
90, stk. 1, nr. 10. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2021-2022 (1. samling), tillæg A, L 178 som
fremsat, side 20-21, er der tale om en pligtmæssig videregivelse af
oplysningerne efter anmodning fra udlejer, og forpligtelsen gælder,
uanset om dommen er endelig eller ej.
Udlejers anmodning om oplysninger om en dom skal indeholde en
beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på
baggrund af, tidspunkt, sted, lejerens bopælsadresse mv. Formålet
med begrundelsen er, at det skal være muligt at identificere den
relevante sag, og at der alene videregives de oplysninger, der er
relevante for boligorganisationens vurdering af spørgsmålet om
ophævelse af lejemålet.
Som udgangspunkt er anklagemyndigheden kun forpligtet til at
videregive oplysninger om strafferetlige domme omfattet af
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer, jf. almenboliglovens §
63 d, stk. 2., 2. pkt. Såfremt udlejer anmoder om det, skal
anklagemyndigheden dog også fremsende en kopi af dommen til
udlejer under hensyntagen til de databeskyttelsesretlige regler.
Det forudsættes i de almindelige bemærkninger, at videregivelse af
oplysninger om strafferetlige domme til boligorganisationerne sker
ved anvendelse af Digital Post, jf. Folketingstidende 2021-2022 (1.
samling), tillæg A, L 178 som fremsat, side 10.
Endelig bemærkes det, at videregivelsen af oplysninger til
boligorganisationer efter almenboliglovens § 63 d, stk. 1, varetages af
politiet.”
Derudover oplyser Social- og Boligstyrelsen følgende om erfaringerne med
almenboliglovens § 63 d:
”Normalt inddrages Social- og Boligstyrelsen ikke i sager relateret til
almenboliglovens § 63 d. Det skyldes, at sådanne eventuelle sager
håndteres imellem den relevante boligorganisation og politiet.
3
I forhold der vedrører boligorganisationens efterlevelse af
almenboliglovgivningen, er det kommunen, som er tilsynsmyndighed.
Kommunens tilsyn omfatter bl.a. tilsyn med, at en boligorganisations
anvisning af almene boliger sker i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i almenboliglovgivningen.
Styrelsen har på den baggrund ikke erfaringer med sager i relation til
§ 63 d.”
Angående spørgsmålet om de lovgivningsmæssige rammer henviser jeg til
besvarelsen af REU alm. del spørgsmål nr. 533.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. REU alm. del - svar på spm. 533


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Retsudvalg
Folketingets retsudvalg har d. 24. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1258
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 1285:
” Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren fortsat vurderer, at ”de almene
boligforeninger i dag har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at
ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet”, som det fremgår af
besvarelsen af REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 533 af den 6. februar
2024 i lyset af de bekymringer, som danske boligforeninger fremkommer med i
artiklen ”Kan sættes på gaden for voldtægt og trusler – boligforeninger vil have
hjælp til at finde gerningsmænd” fra JP.dk den 21. juli 2024, om at
boligforeninger intet kan gøre for at smide kriminelle beboere ud, når de ikke
automatisk får information om sigtelser og domfældelser?”
Svar:
Ministeriet beskæftiger sig løbende med at sikre de almene boligselskabers
rammer for at sikre tryghed i de udsatte boligområder.
Jeg kan henvise til min besvarelse af REU alm. del – spm. 533 og besvarelsen
af BOU alm. del – spm. 77, hvor der er redegjort for de tiltag, som ministeriet
har taget for at opnå en større tryghed i områderne.
Effekterne af lovgivningen ses ikke fra den ene dag til den anden, men det er
samlet set fortsat vurderingen, at de almene boligforeninger i dag har de
nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af
alvorlig kriminalitet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 – REU alm. del - svar på spm. 533
Bilag 2 – BOU alm. del – svar på spm. 77
Sagsnr.
2024 - 5436
Doknr.
894160
Dato
21-08-2024
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1285
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 97
Boligudvalget 2023-24