Fremsat den 1. oktober 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30327

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l3/20241_l3_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. oktober 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
    Forslag
    til
    Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske
    betegnelser for håndværks- og industriprodukter1
    Formål
    § 1. Loven har til formål at supplere Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023
    om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter og om ændring af forordning (EU)
    2017/1001 og (EU) 2019/1753, jf. bilag 1 til denne lov.
    Bemyndigelse
    § 2. Erhvervsministeren udpeger kompetente myndighe-
    der med henblik på opfyldelsen af Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023
    om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter og om ændring af forordning (EU)
    2017/1001 og (EU) 2019/1753.
    Stk. 2. Beføjelser, der er tillagt erhvervsministeren i denne
    lov, udøves af Patent- og Varemærkestyrelsen.
    § 3. Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på
    opfyldelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af
    geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU)
    2019/1753.
    Stk. 2. For overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af
    stk. 1, kan der fastsættes straf i form af bøde eller fængsel
    indtil 2 år.
    Ikrafttræden
    § 4. Loven træder i kraft den 1. december 2025.
    Ændringer i anden lovgivning
    § 5. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4.
    marts 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 665 af 11.
    juni 2024, foretages følgende ændring:
    1. § 653, stk. 2, nr. 13, ophæves, og i stedet indsættes:
    »13) krænkelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus
    og landbrugsprodukter, herunder fødevarer,
    14) krænkelse af geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter og«
    Nr. 14 bliver herefter nr. 15.
    Territorial gyldighed
    § 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
    §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
    i kraft for Færøerne eller Grønland med de ændringer, som
    henholdsvis de færøske eller de grønlandske forhold tilsiger.
    1 Som bilag 1 til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske
    betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753, EU-Tidende 2023, L af 27. oktober
    2023. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således
    udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
    Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2024-25
    Erhvervsmin.,\Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 10-01
    CQ002949
    Bilag 1
    Forordning (EU) 2023/241
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2411
    af 18. oktober 2023
    om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af
    forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753
    (EØS-relevant tekst)
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 118, stk. 1, og
    artikel 207, stk. 2,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
    under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
    efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Den 10. november 2020 vedtog Rådet konklusioner om politik for intellektuel ejendomsret, hvori
    det anførte, at det var rede til at overveje indførelse af et system for specifik beskyttelse af geografiske
    betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på grundlag af en grundig konsekvensanalyse af dets potentielle
    omkostninger og fordele.
    (2) I sin meddelelse af 25. november 2020 med titlen »Optimering af EU᾽s innovative potentiale –
    En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU᾽s genopretning og modstandsdygtighed«
    forpligtede Kommissionen sig til på grundlag af en konsekvensanalyse at overveje, om der skal foreslås et
    EU-beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter
    (3) I sin beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU᾽s
    genopretning og modstandsdygtighed fremhævede Europa-Parlamentet det faktum, at anerkendelsen af
    geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter er relevant for prioriteringerne i EU-programmer, der
    i øjeblikket er under udvikling, og understregede sin støtte til Kommissionens initiativ til på grundlag
    af en grundig konsekvensanalyse at oprette en effektiv og gennemsigtig beskyttelse på EU-plan af geogra-
    fiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter med henblik på at tilpasse sig bl.a. Genèveaftalen under
    Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (4) (»Genèveaftalen«), som
    giver mulighed for at beskytte geografiske betegnelser for både landbrugsprodukter og ikkelandbrugspro-
    dukter.
    (4) For at Unionen fuldt ud kan udøve sin enekompetence vedrørende den fælles handelspolitik og
    i fuld overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO᾽s)
    aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS-aftalen«), tiltrådte Unionen den
    26. november 2019 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 (5) Genèveaftalen, der
    2
    forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Genèveaftalen giver mulighed
    for at opnå beskyttelse af geografiske betegnelser, uanset arten af de varer, de gælder for, og omfatter
    derfor håndværks- og industriprodukter. For fuldt ud at opfylde disse internationale forpligtelser er det
    en prioritet for Unionen at sikre, at der i hele Unionen findes ensartet anerkendelse og beskyttelse af
    geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
    (5) Der har i mange år på EU-plan været etableret beskyttelse af geografiske betegnelser for vin (6)
    og spiritus (7) samt landbrugsprodukter og fødevarer, herunder aromatiserede vine (8). Det er hensigts-
    mæssigt at indføre EU-beskyttelse af geografiske betegnelser for produkter, der ikke er omfattet af anven-
    delsesområdet for den eksisterende EU-ret, samtidig med at der sikres konvergens. Denne beskyttelse
    bør sigte mod at omfatte en lang række håndværks- og industriprodukter såsom natursten, træarbejder,
    smykker, tekstiler, kniplinger/broderier, bestik, glas, porcelæn samt huder og skind. Indførelsen af et
    sådant system til beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter vil være til
    gavn for forbrugerne ved at øge bevidstheden for så vidt angår produkternes ægthed. Det vil også have
    en positiv økonomisk indvirkning på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at
    styrke konkurrenceevnen, og det vil have en generel positiv indvirkning på beskæftigelse, udvikling og
    turisme i landdistrikter og mindre udviklede regioner. Et sådant system vil desuden også lette adgangen
    til tredjelandes markeder gennem handelsaftaler med Unionen og realisere det fulde potentiale af geogra-
    fiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
    (6) Flere medlemsstater har nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter. Disse systemer er forskellige med hensyn til omfanget af beskyttelse, forvaltning og
    gebyrer og yder ikke beskyttelse uden for det nationale område. Andre medlemsstater har ikke beskyttelse
    af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på nationalt plan. Dette fragmenterede
    og komplekse landskab af forskellige beskyttelsessystemer på medlemsstatsniveau kan medføre øgede
    omkostninger og retsusikkerhed for producenterne og være en hæmsko for investeringer i traditionelle
    håndværk i Unionen. Eksistensen af et harmoniseret EU-beskyttelsessystem er afgørende for at skabe
    den retssikkerhed, der er nødvendig for alle interessenter, og for at forebygge krænkelser af intellektuelle
    ejendomsrettigheder i forbindelse med håndværks- og industriprodukter, således at Unionen bedre kan
    beskytte sine interesser, herunder på internationalt plan.
    (7) Fremstillingen af produkter, der er tæt tilknyttet et bestemt geografisk område, er ofte afhængig af
    lokal knowhow og ofte baseret på brug af lokale produktionsmetoder, der er forankret i hjemregionens
    kulturelle og sociale arv for sådanne produkter. En effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettighe-
    der kan medvirke til at øge traditionelle håndværksfags rentabilitet og tiltrækningskraft. Det anerkendes,
    at en særlig beskyttelse af geografiske betegnelser bevarer og udvikler kulturarven i landbrugssektoren og
    håndværks- og industrisektoren. Der bør derfor fastsættes effektive procedurer for registrering på EU-plan
    af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der tager hensyn til særlige lokale og
    regionale forhold. Systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter, der er fastsat i denne forordning, bør sikre, at produktions- og markedsføringstraditioner bevares og
    styrkes.
    (8) Ensartet beskyttelse i hele Unionen af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med geografi-
    ske betegnelser kan tilskynde til produktion af kvalitetsprodukter, bidrage til bekæmpelse af forfalskning,
    sikre, at kvalitetsprodukter er bredt tilgængelige for forbrugerne, og bidrage til at skabe værdifulde og
    bæredygtige arbejdspladser, herunder i landdistrikter og mindre udviklede regioner, hvilket vil bidrage
    til at modvirke affolkningstendenser. Navnlig i lyset af en sådan beskyttelses potentiale til at bidrage til
    at skabe bæredygtige og højt kvalificerede arbejdspladser i landdistrikter og mindre udviklede regioner
    bør producenterne sigte mod at skabe en betydelig del af værdien af det produkt, der er omfattet af en
    3
    geografisk betegnelse, inden for det afgrænsede geografiske område. Kravene om, at et produkts bestemte
    egenskaber, omdømme eller andre karakteristika hovedsageligt skal kunne tilskrives dets geografiske
    oprindelse, og at produktet skal have sin oprindelse i et afgrænset geografisk område som fastsat i denne
    forordning, styrker forståelsen af, at en væsentlig del af værdien af det produkt, der er omfattet af den
    geografiske betegnelse, skal skabes inden for det bestemte geografiske område. Disse krav bør sikre, at
    alene produkter med en stærk tilknytning til det geografiske område kan få gavn af den beskyttelse, der er
    fastsat i denne forordning.
    (9) Det er derfor nødvendigt at sikre fair konkurrence for producenter af håndværks- og industriprodukter
    på det indre marked, at sikre at forbrugerne har adgang til pålidelige oplysninger om sådanne produkter,
    at beskytte og udvikle kulturarven og traditionel knowhow, at sikre, at geografiske betegnelser for hånd-
    værks- og industriprodukter registreres effektivt på både EU-plan og internationalt plan, at sikre effektiv
    kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på hele det
    indre marked, herunder inden for elektronisk handel, og at etablere sammenhæng med det internationale
    registrerings- og beskyttelsessystem, der er baseret på Genèveaftalen.
    (10) De opgaver, som ved denne forordning pålægges medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og
    Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, der er oprettet ved Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (9) (»kontoret«), vil kunne nødvendiggøre behandling af personop-
    lysninger, navnlig hvor det er nødvendigt for at identificere ansøgere i procedurerne for registrering,
    ændring af produktspecifikationen eller annullering af registreringen, indsigende parter eller personer, der
    drager fordel af en overgangsperiode, der indrømmes som undtagelse fra beskyttelsen af en registreret
    geografisk betegnelse. Behandlingen af sådanne personoplysninger er derfor nødvendig for udførelsen
    af en opgave i samfundets interesse. Enhver behandling og offentliggørelse af personoplysninger, der
    er modtaget som led i procedurerne i henhold til denne forordning, f.eks. med henblik på registrering,
    herunder indsigelse, ændring af produktspecifikationen, annullering af registreringen, kontrol og indrøm-
    melse af en overgangsperiode, bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt
    for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 7 og 8 i Den
    Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders (»chartret«). I denne forbindelse pålægger
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2002/58/EF (11) medlemsstaterne visse forpligtelser, mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EU) 2018/1725 (12) pålægger Kommissionen og kontoret visse forpligtelser. Hvis Kommissionen og
    kontoret i fællesskab afgør, til hvilke formål og med hvilke midler der må foretages databehandling, bør
    de betragtes som fælles dataansvarlige.
    (11) Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, som har en bestemt egenskab, et be-
    stemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres produktionssted, medfører en kollektiv
    rettighed, som kan udøves af alle berettigede producenter i et afgrænset geografisk område, der er villige
    til at overholde en produktspecifikation, i overensstemmelse med denne forordning. Producenter, der
    handler kollektivt, har større markedsstyrke end enkelte producenter og kan udnytte synergi, når de for-
    valter deres geografiske betegnelser. Geografiske betegnelser belønner producenter for deres bestræbelser
    på at producere et varieret udvalg af kvalitetsprodukter. Ansøgninger om registrering af geografiske
    betegnelser bør derfor indgives af producentsammenslutninger.
    (12) I visse geografiske områder er der måske kun én producent, der er rede til at indgive en ansøgning
    om registrering af en betegnelse som en geografisk betegnelse. Det bør derfor også være muligt for en
    enkelt producent at blive betragtet som ansøger. En enkelt producent bør dog ikke kunne afgrænse det
    geografiske område ved henvisning til sin egen ejendom eller sit eget værksted. Det geografiske område
    bør altid henvise til en bestemt del af et territorium og ikke til private ejendomsgrænser.
    4
    (13) Det bør være muligt for en lokal eller regional myndighed udpeget af en medlemsstat eller en
    privat enhed udpeget af en medlemsstat at være ansøger. I sådanne tilfælde bør ansøgningen indeholde
    begrundelserne for en sådan udpegelse.
    (14) En lokal eller regional enhed i den medlemsstat, hvor den pågældende producentsammenslutning
    eller enkeltproducent har sin oprindelse, bør endvidere kunne give bistand til den pågældende produ-
    centsammenslutning eller enkeltproducent ved udarbejdelsen af ansøgningen og i første fase af registre-
    ringsproceduren. Bistanden vil kunne omfatte rådgivning og udveksling af dokumenter, kontakter og
    oplysninger.
    (15) Formålet med systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter fastlagt i denne forordning er at sætte forbrugerne i stand til at træffe mere informerede købsvalg, og
    i denne forbindelse hjælper mærkning og reklamemateriale forbrugerne med korrekt at identificere kvali-
    tetsprodukter på markedet. Intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser
    hjælper erhvervsdrivende og virksomheder med at øge værdien af deres immaterielle aktiver. For ikke
    at skabe illoyal konkurrence og for at opretholde det indre marked bør enhver producent, herunder en
    producent i et tredjeland, kunne anvende en registreret geografisk betegnelse og markedsføre produkter
    med en sådan betegnelse i hele Unionen og i elektronisk handel, forudsat at de pågældende produkter er i
    overensstemmelse med den tilsvarende produktspecifikation, og at producenten er underlagt kontrol.
    (16) En produktbetegnelse bør være berettiget til beskyttelse som en geografisk betegnelse, hvis produktet
    opfylder tre kumulative krav: Produktet bør være rodfæstet i eller have oprindelse på et bestemt sted, i
    en bestemt region eller i et bestemt land, produktets specifikke egenskab, omdømme eller andre karakte-
    ristika bør hovedsagelig tilskrives dets geografiske oprindelse, og mindst ét af produktionstrinnene bør
    finde sted i dette geografiske område. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at det påvises, at den
    geografiske oprindelse er en væsentlig faktor for produktets specifikke egenskab, omdømme eller andre
    karakteristika. Disse krav er i overensstemmelse med kravene til geografiske betegnelser som fastsat i
    Genèveaftalen og i EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter,
    fødevarer, vin og spiritus. Produkter, der strider mod den offentlige orden, bør dog ikke være omfattet
    af en beskyttet geografisk betegnelse. Behovet for at anvende undtagelsen vedrørende offentlig orden
    bør vurderes fra sag til sag, og undtagelsen bør anvendes i overensstemmelse med traktaten om Den
    Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og EU-Domstolens relevante retspraksis.
    (17) Det eller de produktionstrin, der er angivet i produktspecifikationen, giver produktet en bestemt
    egenskab, et bestemt omdømme eller andre karakteristika. Menneskelige eller naturlige faktorer eller
    en kombination af disse faktorer afgør, om et produktionstrin er relevant for, at det kan medtages
    i produktspecifikationen. Produkter, der primært er produceret uden for det pågældende geografiske
    område, og som kun transporteres dertil med henblik på emballering eller til et produktionstrin, der
    kan udføres andetsteds, uden at det medfører en væsentlig forskel i produktets bestemte egenskaber,
    omdømme eller andre karakteristika, bør ikke kunne opnå beskyttelse. Dette princip vil kunne forhindre,
    at lavkvalitetsprodukter uden unikke karakteristika, som næsten udelukkende produceres uden for det
    bestemte geografiske område, sælges som produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse.
    (18) Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har ofte begrænsede ressourcer til at
    varetage administrative opgaver. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren har
    sin oprindelse, bør efter anmodning fra ansøgeren bestræbe sig på at bistå med udarbejdelsen af det
    enhedsdokument, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning, i overensstemmelse med dens
    administrative praksis. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende proceduren for direkte registrering, der
    er fastsat i denne forordning (»proceduren for direkte registrering«), bør kontoret i tæt samarbejde med
    den pågældende medlemsstats centrale kontaktpunkt bestræbe sig på at yde bistand i forbindelse med
    5
    enhedsdokumentet. Enhver form for bistand, som ydes af myndighederne eller kontoret, bør ikke berøre
    ansøgerens ansvar for enhedsdokumentet.
    (19) For at opnå beskyttelse som geografiske betegnelser bør betegnelser kun registreres på EU-
    plan. Standardproceduren for registreringen af en geografisk betegnelse i henhold til denne forordning bør
    omfatte to faser. Medlemsstaterne bør være ansvarlige for første fase (»den nationale fase«), og kontoret
    bør være ansvarligt for anden fase (»EU-fasen«). Hvis en medlemsstat er blevet indrømmet en undtagelse
    fra denne standardprocedure, bør det være muligt for en ansøger fra denne medlemsstat at indgive en
    ansøgning direkte til kontoret gennem proceduren for direkte registrering. Den beskyttelse, der ydes ved
    denne forordning ved registrering, bør ligeledes være mulig for geografiske betegnelser for produkter
    med oprindelse i et tredjeland (»tredjelandes geografiske betegnelser«), der opfylder tilsvarende krav,
    og som er beskyttet i oprindelsestredjelandet. Kontoret bør gennemføre de tilsvarende procedurer for
    tredjelandes geografiske betegnelser.
    (20) Medlemsstaterne bør sørge for effektive, forudsigelige og hurtige administrative procedurer. Oplys-
    ninger om disse procedurer, herunder eventuelle gældende frister og procedurernes samlede varighed, bør
    offentliggøres. Medlemsstaterne, Kommissionen og kontoret bør samarbejde i det rådgivende udvalg, der
    er nedsat i henhold til denne forordning (»det rådgivende udvalg«), om at dele bedste praksis med henblik
    på at fremme disse procedurers effektivitet.
    (21) Procedurerne for registrering, herunder indsigelse, ændring af produktspecifikation, annullering af
    registreringen og klager vedrørende geografiske betegnelser med oprindelse i Unionen bør gennemføres
    af medlemsstaterne og kontoret, og disse procedurer bør opfylde gennemsigtighedskrav. Medlemsstaterne
    og kontoret bør hver for sig have ansvaret for de forskellige faser i disse procedurer. Medlemsstaterne
    bør have ansvaret for den nationale fase, som består i at modtage ansøgningen fra ansøgeren, vurdere
    ansøgningen, forvalte den nationale indsigelsesprocedure og efter en positiv afslutning af den nationale
    fase fremsende ansøgningen til kontoret for at indlede EU-fasen. Medlemsstaterne bør fastsætte udførlige
    proceduremæssige ordninger for den nationale fase. Disse ordninger bør omfatte konsultationer mellem
    ansøgeren og eventuelle nationale indsigende parter samt ansøgerens forelæggelse af en rapport om
    resultatet af disse konsultationer og om eventuelle ændringer af ansøgningen. Indsigelsens antagelighed
    til behandling og begrundelserne for at nægte registrering i den nationale fase bør endvidere bringes i
    overensstemmelse med dem, der gælder i EU-fasen. Kontoret bør have ansvaret for at behandle ansøgnin-
    gerne i EU-fasen, forvalte indsigelsesproceduren og meddele eller afslå registrering. Kontoret bør også
    gennemføre de tilsvarende procedurer for tredjelandes geografiske betegnelser.
    (22) Kontoret bør tilskynde parterne til at gøre brug af alternativ tvistbilæggelse såsom mægling med
    henblik på at nå frem til en mindelig løsning. Med henblik herpå bør kontoret give parterne mulighed
    for at gøre brug af disse tjenester i de tilgængelige procedurer på EU-plan. Kontoret bør selv levere disse
    tjenester, men parterne bør også have mulighed for at gøre brug af andre mæglingstjenester.
    (23) For at lette de kompetente myndigheders forvaltning af ansøgninger bør det være muligt for to
    eller flere medlemsstater at samarbejde om den nationale fase af proceduren, herunder med hensyn til
    behandling, national indsigelse, indgivelse af ansøgninger til kontoret, ændring af produktspecifikationen
    og annullering af registreringen, og at beslutte, at en af dem forvalter procedurer på vegne af den eller
    de andre berørte medlemsstater. I disse tilfælde bør disse medlemsstater straks underrette Kommissionen
    herom og fremlægge oplysninger om de vigtigste parametre for samarbejdet.
    (24) Under visse omstændigheder bør det være muligt for medlemsstaterne at opnå en undtagelse fra
    forpligtelsen til at udpege en national kompetent myndighed til at være ansvarlig for den nationale fase
    for procedurerne for registrering, herunder national indsigelse, ændring af produktspecifikationen og
    6
    annullering af registreringen. Denne undtagelse bør tage hensyn til, at visse medlemsstater ikke har et
    specifikt nationalt system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    at den lokale interesse i disse medlemsstater for at beskytte geografiske betegnelser er minimal, og at
    det under disse omstændigheder ikke ville være berettiget at pålægge disse at etablere al den nødvendige
    infrastruktur for et sådant system. Det vil være mere rationelt og omkostningseffektivt at indføre en alter-
    nativ vej for producentsammenslutninger fra disse medlemsstater til at beskytte deres produkter, nemlig
    en procedure for direkte registrering hos kontoret. Dette alternativ vil også give omkostningsfordele for
    medlemsstaterne.
    (25) Kommissionen bør efter at have vurderet oplysningerne fra en medlemsstat vedtage en afgørelse
    om den pågældende medlemsstats anmodning om en undtagelse, der giver den mulighed for at gøre
    brug af proceduren for direkte registrering. Når Kommissionen behandler anmodningen, bør den vurdere
    alle relevante omstændigheder såsom antal eksisterende beskyttede produktbetegnelser, antal potentielt
    interesserede producenter og producentsammenslutninger i den pågældende medlemsstat, befolknings-
    størrelsen i den pågældende medlemsstat, salgsmængden, fremstillingskapacitet og markederne for de
    pågældende produkter og andre oplysninger, som medlemsstaten anser for relevante som dokumentation
    for et lavt interesseniveau på nationalt plan. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende også
    f.eks. oplysninger, der indsamles via en offentlig høring, en markedsundersøgelse eller -analyse eller
    skrivelser fra relevante erhvervskamre eller fra andre relevante officielle instanser, til at træffe en afgørel-
    se. Kommissionen bør bevare retten til at ændre eller til at ophæve en afgørelse, der giver en medlemsstat
    mulighed for at anvende proceduren for direkte registrering, hvis den pågældende medlemsstat ikke
    længere opfylder betingelserne. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis antallet af direkte ansøgninger,
    der indgives af ansøgere fra den pågældende medlemsstat, gentagne gange over tid overstiger den
    pågældende medlemsstats oprindelige skøn.
    (26) I tilfælde af en sådan undtagelse bør procedurerne for registrering, ændring af produktspecifikationen
    og annullering af registreringen forvaltes direkte af kontoret. Kontoret bør i den forbindelse modtage
    bistand fra den pågældende medlemsstats administrative myndigheder, når det er nødvendigt, gennem
    et udpeget centralt kontaktpunkt for så vidt angår navnlig behandlingen af ansøgningen. Det centrale
    kontaktpunkt bør have den nødvendige ekspertise og lokale viden om geografiske betegnelser. For at bistå
    kontoret bør det centrale kontaktpunkt kunne konsultere eksperter med produktviden eller sektorspecifik
    viden.
    (27) Anvendelsen af den direkte registreringsprocedure bør ikke fritage medlemsstaterne for forpligtelsen
    til at udpege en kompetent myndighed til at foretage kontrol og træffe de nødvendige foranstaltninger for
    at håndhæve rettighederne i denne forordning.
    (28) For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning for så vidt angår ansøgninger bør en
    medlemsstats kompetente myndighed underrette kontoret uden unødigt ophold om en eventuel procedure
    ved en national domstol eller et andet organ vedrørende en ansøgning, som den pågældende kompetente
    myndighed har indgivet til kontoret, og om de endelige resultater af en sådan procedure. Af samme
    grund bør den kompetente myndighed holde kontoret underrettet om eventuelle nationale administrative
    og retslige procedurer mod den kompetente myndigheds afgørelse, som vil kunne påvirke registreringen
    af en geografisk betegnelse.
    (29) Fra datoen for en medlemsstats indgivelse af en ansøgning til kontoret bør medlemsstaterne kunne
    yde midlertidig national beskyttelse af en geografisk betegnelse forud for afslutningen af EU-fasen,
    såfremt det ikke berører det indre marked eller Unionens handelspolitik. Midlertidig national beskyttelse
    bør ikke indrømmes i tilfælde af direkte registrering.
    7
    (30) For at give erhvervsdrivende, hvis interesser berøres af registreringen af en geografisk betegnelse,
    mulighed for fortsat at anvende den registrerede betegnelse i en begrænset periode, bør kontoret ind-
    rømme en særlig undtagelse for anvendelse af en sådan betegnelse i en overgangsperiode. En sådan
    overgangsperiode vil også kunne tillades for at overvinde midlertidige vanskeligheder med det langsig-
    tede mål at sikre, at alle producenter er i overensstemmelse med produktspecifikationen. Uden at det
    berører reglerne om konflikter mellem geografiske betegnelser og varemærker, bør det være muligt at
    anvende betegnelser, som ellers ville være i strid med beskyttelsen af en geografisk betegnelse, på visse
    betingelser og i en overgangsperiode.
    (31) Kommissionen bør i visse tilfælde kunne overtage kontorets beføjelse til at træffe afgørelse om
    individuelle ansøgninger, om anmodninger om ændring af produktspecifikationen eller om anmodninger
    om annullering. Enhver medlemsstat eller kontoret bør kunne anmode Kommissionen om at udøve denne
    beføjelse. Kommissionen bør også kunne handle på eget initiativ. Kontoret bør i alle tilfælde fortsat
    være ansvarligt for behandlingen af sagen og indsigelsen og bør på grundlag af tekniske betragtninger
    udarbejde et udkast til Kommissionens gennemførelsesretsakt.
    (32) Med henblik på et velfungerende indre marked er det vigtigt, at producenter og andre berørte
    erhvervsdrivende samt myndigheder og forbrugere har hurtig og let adgang til relevante oplysninger om
    geografiske betegnelser.
    (33) For at undgå fragmentering af det indre marked og for at sikre gennemsigtighed og ensartethed i Uni-
    onen er det nødvendigt at oprette et elektronisk EU-register over geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter (»EU-registret«), der bør være lettilgængeligt for offentligheden i et maskinlæsbart
    format. EU-registret bør oprettes og vedligeholdes af kontoret, og det personale, der står for dets drift,
    bør stilles til rådighed af kontoret. Muligheden for at anvende eksisterende databaser bør overvejes for at
    undgå at skabe en unødvendig administrativ byrde.
    (34) Unionen forhandler internationale aftaler med sine handelspartnere, herunder om beskyttelse af
    geografiske betegnelser. Beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
    i Unionen kan også følge af sådanne aftaler, uanset den internationale registrering, der er fastsat i
    Genèveaftalen, og registreringssystemet i denne forordning. Det bør være muligt at indføre geografiske
    betegnelser i EU-registret, der er beskyttet i Unionen i kraft af en international registrering i henhold
    til Genèveaftalen eller i henhold til internationale aftaler med Unionens handelspartnere, for at gøre det
    lettere at give offentligheden oplysninger, for at øge gennemsigtigheden til gavn for forbrugerne og især
    for at sikre beskyttelse af og kontrol med anvendelsen af disse geografiske betegnelser. I sådanne tilfælde
    bør de respektive betegnelser indføres i EU-registret som beskyttede geografiske betegnelser.
    (35) Enhver part, som berøres negativt af en afgørelse truffet af kontoret, bør have ret til at indgive klage
    til kontorets appelkamre (»appelkamrene«). Appelkamrenes afgørelser bør kunne indbringes for Retten,
    som har kompetence til at annullere eller ændre den indklagede afgørelse.
    (36) Der bør nedsættes et rådgivende udvalg bestående af eksperter fra medlemsstaterne og Kommissi-
    onen for at tilvejebringe den nødvendige viden og ekspertise vedrørende visse produkter, sektorer og
    lokale forhold, der vil kunne påvirke resultatet af de procedurer, som er fastsat i henhold til denne
    forordning. For at opnå den specifikke tekniske viden, der er nødvendig for at behandle individuelle an-
    søgninger på et hvilket som helst tidspunkt under procedurerne for registrering, herunder indsigelse, klage
    eller andre procedurer, bør kontorets afdeling for geografiske betegnelser eller appelkamrene på eget initi-
    ativ eller efter anmodning fra Kommissionen have mulighed for at høre det rådgivende udvalg. Høringen
    bør om nødvendigt også omfatte en generel udtalelse om vurdering af kvalitetskriterier, etablering af et
    produkts omdømme, fastlæggelse af, om en betegnelse har karakter af en artsbetegnelse, og vurdering af
    8
    risikoen for vildledning af forbrugerne. Det rådgivende udvalgs udtalelser bør ikke være bindende. Det
    rådgivende udvalg bør eventuelt medtage eksperter inden for den pågældende produktkategori, herunder
    repræsentanter for regioner og fra den akademiske verden. Proceduren for udnævnelse af eksperterne og
    det rådgivende udvalgs drift bør fastsættes i det rådgivende udvalgs forretningsorden, som vedtages af
    bestyrelsen.
    (37) Der bør indrømmes beskyttelse for geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret, for at
    sikre loyal brug heraf og hindre praksis, som kan vildlede forbrugerne, navnlig med hensyn til sammen-
    lignelige produkter. For at fastslå, om produkter er sammenlignelige med produkter, som er beskyttet
    af en geografisk betegnelse, bør der tages hensyn til alle relevante faktorer. Disse faktorer bør omfatte,
    hvorvidt produkterne har fælles objektive karakteristika såsom produktionsmetode, fysisk udseende eller
    anvendelse af samme råmateriale, under hvilke omstændigheder produkterne anvendes set fra det relevan-
    te markedssegments synsvinkel, hvorvidt produkterne hyppigt distribueres gennem samme kanaler, og
    hvorvidt produkterne er underlagt lignende markedsføringsregler.
    (38) For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og bekæm-
    pe forfalskning effektivt bør beskyttelsen i henhold til denne forordning også gælde for domænenavne på
    internettet. Det er også vigtigt, at der tages behørigt hensyn til TRIPS-aftalen, særlig artikel 22 og 23, og
    til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, som blev indgået på Unionens vegne i med-
    før af Rådets afgørelse 94/800/EF (13), herunder nævnte overenskomsts artikel V om transitfrihed. For at
    bekæmpe forfalskning mere effektivt inden for disse retlige rammer bør denne beskyttelse også gælde for
    varer, der indføres på Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning, men henføres under særlige
    toldprocedurer såsom procedurerne vedrørende transit, oplagring, særlig anvendelse eller forarbejdning.
    (39) Det bør sikres, at anvendelsen af en geografisk betegnelse i betegnelsen for et fremstillet produkt, der
    som en del eller en komponent indeholder eller omfatter produktet, der er omfattet af den geografiske be-
    tegnelse, sker i overensstemmelse med rimelig handelspraksis og ikke udnytter, svækker, udvander eller
    skader den geografiske betegnelses omdømme. Der bør kræves samtykke fra producentsammenslutningen
    eller den individuelle producent af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, for at tillade
    en sådan anvendelse.
    (40) Artsbetegnelser, der har lighed med eller udgør en del af en betegnelse eller et udtryk, der er
    beskyttet af en geografisk betegnelse, bør beholde deres status som artsbetegnelse.
    (41) Enslydende betegnelser er betegnelser, der staves eller udtales på samme måde, men henviser til
    forskellige geografiske områder. En betegnelse, der er helt eller delvis enslydende med en geografisk
    betegnelse, der er registreret eller ansøgt om tidligere, bør ikke registreres, medmindre visse omstændig-
    heder gør dens beskyttelse berettiget, i betragtning af behovet for ligebehandling af producenterne og
    behovet for, at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes virkelige geografiske oprindel-
    se. Enslydende betegnelser, som kan vildlede forbrugere med hensyn til et produkts virkelige identitet
    eller geografiske oprindelse, bør ikke registreres som en geografisk betegnelse.
    (42) Selv om varemærker og geografiske betegnelser er forskellige for så vidt angår art og formål, bør
    forholdet mellem dem præciseres med hensyn til kriterierne for afvisning af varemærkeansøgninger,
    ugyldiggørelse af varemærker og sameksistensen af varemærker og geografiske betegnelser. Det er nød-
    vendigt, at beskyttelsen af geografiske betegnelser afbalanceres med beskyttelsen af varemærker med et
    omdømme og af velkendte mærker, især i lyset af den grundlæggende ejendomsret som fastsat i artikel 17
    i chartret samt de forpligtelser, der følger af folkeretten. Når forholdet mellem en geografisk betegnelse
    og et varemærke vurderes, bør der tages hensyn til enhver kontinuitet i beskyttelsen af en geografisk
    betegnelse, som er indført ved registrering eller brug i en medlemsstat, hvis den geografiske betegnelse
    9
    er blevet omfattet af EU-beskyttelse i overensstemmelse med denne forordning, og enhver prioritet, der
    påberåbes i forbindelse med en varemærkeansøgning.
    (43) Producentsammenslutninger spiller en vigtig rolle i processen for ansøgning om registrering af
    geografiske betegnelser og i forbindelse med procedurer for ændring af produktspecifikation og for
    annullering af registreringen. De bør udstyres med de nødvendige midler til at identificere og bedre mar-
    kedsføre deres produkters særlige karakteristika. Producentsammenslutningers rolle bør derfor præciseres.
    (44) Registre over nationale topdomæner, der er oprettet i Unionen, og som tilbyder alternative tvistbil-
    æggelsesprocedurer til at bilægge tvister vedrørende registrering af domænenavne, bør sikre, at sådanne
    procedurer også omfatter geografiske betegnelser. Efter en passende alternativ tvistbilæggelsesprocedure
    eller retslig procedure bør det være muligt for registre over nationale topdomæner, der er oprettet i
    Unionen, at tilbagekalde eller overføre et domænenavn, som er registreret under et nationalt topdomæne,
    til den relevante producentsammenslutning, hvis domænenavnsregistreringen er i strid med beskyttelsen
    af en geografisk betegnelse, hvis domænenavnet anvendes i ond tro, eller hvis domænenavnet er blevet
    registreret af indehaveren, uden at denne indehaver har en ret eller en legitim interesse i forhold til den
    geografiske betegnelse.
    (45) Kommissionen bør vurdere muligheden for at oprette et informations- og varslingssystem mod
    misbrug af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i domænenavnssystemet og
    forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine vigtigste resultater. På grundlag af resultatet
    af denne vurdering bør Kommissionen om nødvendigt forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at
    oprette et sådant system.
    (46) Da EU-systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
    som fastsat i denne forordning er nyt, er det vigtigt at øge bevidstheden om dette initiativ blandt
    forbrugere, producenter, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og offentlige
    myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Med henblik herpå bør medlemssta-
    terne, Kommissionen, kontoret og de relevante interessenter tilskyndes til regelmæssigt at gennemføre
    promoveringsaktiviteter for at øge bevidstheden.
    (47) EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen, som angiver registrerede geografiske betegnelser, og de
    dermed forbundne EU-rettigheder bør beskyttes i både Unionen og tredjelande for at sikre, at de kun
    anvendes i forbindelse med ægte produkter, og at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes
    karakteristika.
    (48) Anvendelsen af EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen på emballagen for håndværks- og indu-
    striprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, bør anbefales, også på websteder for onlinesalg,
    så forbrugerne bliver mere fortrolige med sådanne produkter og de tilknyttede garantier og så sådanne
    produkter bliver mere genkendelige på markedet, hvorved kontrollen lettes. Anvendelsen af EU-symbo-
    let, betegnelsen og forkortelsen bør fortsat være frivillig for tredjelandes geografiske betegnelser.
    (49) Af hensyn til klarhed for forbrugerne og for at skabe størst mulig sammenhæng hvad angår EU-lov-
    givningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus
    bør det EU-symbol, der anvendes på emballagen for håndværks- og industriprodukter med en geografisk
    betegnelse, være identisk med det, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
    664/2014 (14), og som anvendes på emballagen for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus med en
    geografisk betegnelse.
    (50) Merværdien af geografiske betegnelser ligger i forbrugernes tillid. En sådan tillid kan kun være
    velbegrundet, hvis registreringen af geografiske betegnelser ledsages af effektive verifikations- og kon-
    10
    trolmekanismer. Forbrugerne bør kunne forvente, at alle geografiske betegnelser er omfattet af solide
    verifikations- og kontrolsystemer, uanset om produkterne har oprindelse i Unionen eller et tredjeland.
    (51) For at sikre, at forbrugerne har tillid til de særlige karakteristika ved håndværks- og industriproduk-
    ter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, bør producenterne være underlagt et system, som bygger
    på en producents egenerklæring, hvormed overensstemmelsen med produktspecifikationen verificeres,
    inden og efter produktet markedsføres. Med henblik på kontrol bør hver medlemsstat udpege kompetente
    myndigheder for verifikation af overensstemmelse og overvågning. Det bør være muligt at have én
    kompetent myndighed udpeget for den nationale fase og en anden kompetent myndighed udpeget for
    kontrol, hvis en medlemsstat beslutter dette. Den respektive kompetente myndighed bør have mulighed
    for at delegere visse kontrolopgaver til produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.
    (52) Egenerklæringen bør indgives af producenten til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at
    verificere overensstemmelse med produktspecifikationen. For at dokumentere fortsat overensstemmelse
    bør en sådan egenerklæring indgives hvert tredje år. Det bør kræves, at producenterne omgående indgiver
    en ajourført egenerklæring, når der er en sådan ændring af produktspecifikationen, at den har indvirkning
    på det pågældende produkt. Verifikation på grundlag af en egenerklæring bør ikke forhindre producenter
    i at få deres produkters overensstemmelse med produktspecifikationen verificeret af tredjeparter. Det bør
    være muligt for en sådan tredjepartsverifikation at supplere en egenerklæring, men ikke at erstatte den.
    (53) Egenerklæringen bør give den kompetente myndighed alle nødvendige oplysninger vedrørende pro-
    duktet, således at myndigheden kan kontrollere dets overensstemmelse med produktspecifikationen. For
    at sikre, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldt dækkende, bør der foreligge et harmoniseret format
    for sådanne erklæringer. Producenten bør påtage sig det fulde ansvar for at sikre, at oplysningerne i
    egenerklæringen er fuldstændige, konsekvente og nøjagtige, og bør, uden at det berører beskyttelsen af
    knowhow og forretningshemmeligheder, kunne fremlægge den dokumentation, der er nødvendig for at
    kunne verificere disse oplysninger.
    (54) Efter modtagelse af egenerklæringen bør den kompetente myndighed foretage en gennemgang af
    egenerklæringen, som mindst omfatter kontrol af, om den er fuldstændig og konsekvent. Åbenlyse inkon-
    sekvenser bør afklares, og producenten bør anmodes om manglende oplysninger. Hvis den kompetente
    myndighed finder det godtgjort, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldstændige og konsekvente,
    og den ikke har andre forbehold med hensyn til overholdelse, bør den udstede eller forny et officielt
    certifikat vedrørende tilladelse til at fremstille det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse.
    (55) For at sikre overensstemmelse med produktspecifikationen og for at kontrollere nøjagtigheden
    af oplysningerne i egenerklæringen bør den kompetente myndighed med passende hyppighed foretage
    overensstemmelseskontrol på markedet, herunder inden for elektronisk handel, på grundlag af en risiko-
    analyse og under hensyntagen til risikoen for manglende overensstemmelse, herunder svigagtig eller
    vildledende praksis.
    (56) I tilfælde af manglende overensstemmelse med produktspecifikationen bør den kompetente myndig-
    hed træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de berørte producenter retter op på situationen, og for
    at forhindre yderligere tilfælde af manglende overensstemmelse.
    (57) Som alternativ til verifikationsproceduren på grundlag af egenerklæring bør medlemsstaterne have
    mulighed for at fastsætte en verifikationsprocedure, der er baseret på en kompetent myndigheds eller
    en udpeget tredjeparts verifikation af overensstemmelsen. En sådan verifikationsprocedure bør omfatte
    kontrol af overensstemmelse med produktspecifikationen, både før og efter at produktet er bragt i omsæt-
    ning. Den kompetente myndighed bør have mulighed for om nødvendigt at delegere visse kontrolopgaver
    11
    vedrørende kontrol af det pågældende produkts geografiske oprindelse eller produktionsproces til pro-
    duktcertificeringsorganer eller fysiske personer.
    (58) De europæiske standarder (EN-standarder), som er udarbejdet af Den Europæiske Standardiserings-
    organisation (CEN), og de internationale standarder, der er udarbejdet af Den Internationale Standardise-
    ringsorganisation (ISO), bør anvendes med henblik på akkrediteringen af produktcertificeringsorganer
    og af disse organer i forbindelse med deres virksomhed. Akkrediteringen af disse organer bør ske i
    overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (15). Produktcerti-
    ficeringsorganer, der er etableret uden for Unionen, bør påvise, at de overholder EU-standarder eller
    internationalt anerkendte standarder ved hjælp af et certifikat udstedt af et organ, der er en anerkendt
    signatar af en multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for rammerne af International Accredita-
    tion Forum (IAF) eller medlem af International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC). Fysiske
    personer bør råde over ekspertise, udstyr, infrastruktur og ressourcer i fornødent omfang til at kunne
    varetage de kontrolopgaver, som de har fået delegeret. De bør have passende kvalifikationer og erfaring,
    handle uvildigt og være uden interessekonflikter for så vidt angår varetagelsen af de kontrolopgaver, som
    de har fået delegeret.
    (59) Medlemsstaterne og kontoret bør offentliggøre oplysninger om kompetente myndigheder og om
    produktcertificeringsorganer og fysiske personer, som har fået delegeret kontrolopgaver, for at sikre
    gennemsigtighed og for at give interesserede parter mulighed for at kontakte dem.
    (60) Overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet er vigtig for at forhindre svigag-
    tig og vildledende praksis og dermed sikre, at producenterne af produkter, er er omfattet af en geografisk
    betegnelse, belønnes korrekt for merværdien af deres produkter omfattet af en geografisk betegnelse,
    og at personer, der krænker de rettigheder, som en geografisk betegnelse giver, forhindres i at sælge
    produkter, som ikke opfylder kravene. Medlemsstaterne bør derfor udpege kompetente myndigheder til at
    overvåge markedet med henblik på at opdage eventuelt misbrug af geografiske betegnelser og at foretage
    kontrol på grundlag af en risikoanalyse. I tilfælde af opdaget misbrug af en geografisk betegnelse bør
    den relevante kompetente myndighed tage passende administrative og retslige skridt for at forhindre eller
    standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, som er i strid med beskyttelsen
    af en registreret geografisk betegnelse, hvis sådanne produkter produceres eller markedsføres, eller hvis
    sådanne tjenesteydelser leveres eller markedsføres, på deres område. Disse myndigheder bør kunne
    være de samme som de myndigheder, der udpeges til at verificere overensstemmelse med produktspe-
    cifikationen. En sådan overvågning bør kunne foretages af myndigheder, der foretager produktkontrol
    eller kontrol på markedet i en anden sammenhæng, for eksempel toldkontrol, markedsovervågning eller
    retshåndhævelse.
    (61) De foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2004/48/EF (16), finder anvendelse på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder
    rettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser. Desuden fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) nr. 608/2013 (17) betingelser og procedurer for toldmyndighedernes tiltag, hvis varer,
    der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, herunder rettigheder i forbindelse med
    geografiske betegnelser, er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol inden for Uni-
    onens toldområde. Ligeledes fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 (18)
    kontorets opgaver og aktiviteter vedrørende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder
    fremme af samarbejde med og mellem relevante medlemsstatsmyndigheder.
    (62) Med henblik på et velfungerende indre marked er det vigtigt, at producenter hurtigt og nemt kan
    bevise, at de har tilladelse til at anvende en betegnelse, der er beskyttet som geografisk betegnelse, for
    eksempel i forbindelse med toldkontrol eller markedsinspektioner eller på anmodning af forretningspart-
    12
    nere eller forbrugere. Med henblik herpå bør de anvende et officielt certifikat vedrørende tilladelse til at
    fremstille et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og som stilles til deres rådighed.
    (63) Da kontrolsystemet i denne forordning følger en offentlig-privat tilgang, bør producenter også selv
    bidrage til beskyttelse af geografiske betegnelser. De bør foretage overensstemmelseskontrol for at veri-
    ficere produktets overensstemmelse med produktspecifikationen, alt efter hvad der er relevant ledsaget
    af intern overensstemmelseskontrol, som forvaltes og tilrettelægges af den relevante producentsammens-
    lutning. Desuden bør producenter tilskyndes til at støtte de offentlige myndigheder i forbindelse med
    overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet. Producenter bør også tilskyndes til
    at give de kompetente myndigheder meddelelse om eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse
    eller mulige krænkelser.
    (64) For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og bekæm-
    pe forfalskning mere effektivt bør beskyttelsen i henhold til denne forordning gælde for både offline- og
    onlinemiljøet, herunder domænenavne på internettet. Formidlingstjenester, især onlineplatforme, anven-
    des i stigende grad til salg af produkter, herunder produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse. I
    denne forbindelse bør oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af varer, der er i strid
    med beskyttelsen af geografiske betegnelser fastsat i denne forordning, betragtes som ulovligt indhold
    som omhandlet i artikel 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (19) og
    bør være underlagt forpligtelser og foranstaltninger i henhold til nævnte forordning.
    (65) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen
    og har afskrækkende virkning, og som har til formål at afskrække producenter af produkter, der er
    omfattet af en geografisk betegnelse, fra at udvise svigagtig adfærd og personer fra at krænke geografiske
    betegnelser.
    (66) Eftersom produktionstrinnene for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, kan
    finde sted i mere end én medlemsstat, og eftersom produkter, som er fremstillet i én medlemsstat, kan
    sælges i en anden medlemsstat, bør der sikres administrativ bistand og administrativt samarbejde mellem
    medlemsstaterne for at muliggøre effektiv kontrol og håndhævelse.
    (67) Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) 2019/1753 (20). Visse bestemmelser i nævnte forordning bør ændres for at sikre sam-
    menhæng i forbindelse med indførelsen af et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter i overensstemmelse med nærværende forordning. I denne forbindelse
    bør kontoret fungere som Unionens kompetente myndighed for så vidt angår geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter i henhold til Genèveaftalen. De bestemmelser i forordning (EU)
    2019/1753, der finder anvendelse på geografiske betegnelser, som ikke er omfattet af EU-retten om
    systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, bør derfor ændres, så de er i
    overensstemmelse med nærværende forordning.
    (68) For at sikre sammenhæng i forbindelse med denne forordning bør forordning (EU) 2017/1001
    ligeledes ændres. De opgaver, der tillægges kontoret i henhold til nærværende forordning for så vidt angår
    forvaltning og fremme af geografiske betegnelser, bør tilføjes på listen over kontorets opgaver i artikel
    151 i forordning (EU) 2017/1001.
    (69) For så vidt angår de opgaver, der tillægges kontoret i henhold til denne forordning, bør kontorets
    sprog være alle Unionens officielle sprog. Med hensyn til ansøgninger, anmodninger om ændring af
    produktspecifikationen og anmodninger om annullering indgivet af tredjelandsansøgere bør kontoret ac-
    ceptere autoriserede oversættelser til et af Unionens officielle sprog af dokumenter og oplysninger. Hvor
    det er hensigtsmæssigt, bør Kontoret have muligheden for at anvende verificerede maskinoversættelser.
    13
    (70) Medlemsstaterne bør have mulighed for at opkræve et gebyr til dækning af omkostningerne ved
    forvaltning af systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. I
    denne forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til situationen for mikrovirksomheder og små og
    mellemstore virksomheder. Kontoret bør ikke opkræve et gebyr for ansøgninger, der indgives af med-
    lemsstaternes kompetente myndigheder efter afslutningen af den nationale fase af registreringsprocedu-
    ren. Kontoret bør imidlertid opkræve et gebyr for proceduren for direkte registrering, eftersom denne
    procedure skaber mere arbejde for kontoret end behandling af ansøgninger, som allerede er blevet
    gennemgået i den nationale fase. Kontoret bør også opkræve gebyrer for procedurer i henhold til denne
    forordning vedrørende tredjelandes geografiske betegnelser og for klager.
    (71) Kontrol- og verifikationsgebyrer eller -afgifter bør dække, men ikke overstige, de omkostninger, her-
    under overheadomkostninger, som de kompetente myndigheder, der foretager kontrol, pådrager sig. Over-
    headomkostninger kan omfatte omkostningerne ved den tilrettelæggelse og støtte, der er nødvendig for
    planlægning og udførelse af kontrol, og i givet fald anvendelse af produktcertificeringsorganer eller
    fysiske personer. Der bør ikke opkræves gebyr for indgivelse af egenerklæringen og behandlingen heraf.
    (72) De nødvendige omkostninger ved oprettelse af det IT-system, der er omhandlet i denne forordning
    – dvs. det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret, EU-registret og den
    digitale portal – bør finansieres over kontorets akkumulerede budgetoverskud. De løbende omkostninger
    i forbindelse med de opgaver, som kontoret overdrages ved denne forordning, bør dækkes over kontorets
    driftsbudget.
    (73) Det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret bør omfatte et frontoffice
    og et backoffice og muliggøre en gnidningsløs forbindelse, grænseflade og integration med de nationale
    myndigheders IT-systemer, EU-registret og WIPO᾽s IT-system for forvaltning af Genèveaftalen. EU-re-
    gistret bør have et tilsvarende udseende og mindst have de samme funktioner som EU-registret over
    geografiske betegnelser for vin, fødevarer og landbrugsprodukter.
    (74) For at ændre eller supplere visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen
    til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for
    så vidt angår: i) nærmere præcisering af kravene til den dokumentation, der ledsager en ansøgning,
    ii) anførelse af yderligere elementer i den ledsagedokumentation, der skal indgives, iii) præcisering
    af kriterierne for proceduren for direkte registrering, iv) fastlæggelse af procedurer og betingelser for
    udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger til kontoret, v) præcisering af indholdet af meddelelsen om
    klage og proceduren for indgivelse og behandling af en klage, vi) præcisering af indholdet og formen af
    appelkamrenes afgørelser samt vii) ændring af oplysningerne og kravene vedrørende standardformularen
    for egenerklæringen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
    forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse
    med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (21). For at sikre
    lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle
    dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til
    møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
    (75) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillæg-
    ges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår: i) fastsættelse af regler, som begrænser oplysningerne
    i produktspecifikationen, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende
    ansøgninger, ii) fastsættelse af regler for produktspecifikationens form, iii) præcisering af formatet og
    onlineudformningen af ledsagedokumentationen, iv) fastlæggelse af nærmere regler om procedurerne
    for udarbejdelse og indgivelse af direkte ansøgninger, v) fastsættelse af nærmere regler om proceduren
    og formularen til og udformningen af ansøgninger til kontoret, herunder for så vidt angår ansøgninger,
    14
    der vedrører mere end ét nationalt område, vi) fastsættelse af regler om indgivelse af indsigelse og
    præcisering af formatet for og onlineudformningen af en begrundet indsigelse, vii) fastsættelse af regler
    om indgivelse af en meddelelse om bemærkninger og angivelse af dens format og onlineudformning,
    viii) afgørelser og procedurer i tilfælde, hvor Kommissionen overtager beføjelsen til at træffe afgørelse
    om en ansøgning fra kontoret, ix) fastsættelse af nærmere regler om, proceduren for, formular til og
    udformning af en anmodning om en EU-ændring af produktspecifikationen og om proceduren for,
    formular til standardændringer og meddelelse af sådanne ændringer til kontoret, x) fastlæggelse af
    nærmere regler for procedurer for og formular til annullering samt for udformningen af anmodninger om
    annullering, xi) beskrivelse af IT-arkitekturen for og udformningen af EU-registret, xii) præcisering af
    formatet og onlineudformningen af udskrifter fra EU-registret, xiii) nærmere bestemmelse om de tekniske
    specifikationer for EU-symbolet og -betegnelsen samt reglerne for anvendelsen heraf på produkter, der
    markedsføres med en beskyttet geografisk betegnelse, herunder bestemmelser om, hvilke sprog der skal
    anvendes, xiv) præcisering af arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles, og metoderne til
    udveksling af oplysninger med henblik på kontrol samt xv) fastsættelse af størrelsen af de gebyrer, som
    kontoret skal opkræve, og de måder, hvorpå de skal betales, eller, hvis der er tale om et klagegebyr ved
    appelkamrene, tilbagebetales. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22).
    (76) Den nuværende beskyttelse af geografiske betegnelser på nationalt plan er baseret på forskellige
    reguleringsmæssige tilgange. Eksistensen af to parallelle systemer på EU-plan og nationalt plan indebærer
    en risiko for, at der opstår forvirring blandt forbrugere og producenter. Erstatning af nationale systemer
    for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter med et EU-regelsæt vil
    skabe retssikkerhed, mindske den administrative byrde for de nationale myndigheder, sikre fair konkur-
    rence mellem producenter af produkter med en sådan geografisk betegnelse samt forudsigelige og relativt
    lave omkostninger og øge produkternes troværdighed i forbrugernes øjne. Med henblik herpå bør de
    nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ophøre
    med at eksistere 12 måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse. Det bør være muligt at
    forlænge den beskyttelse, der ydes i henhold til disse nationale systemer, indtil registreringen af de
    nationale geografiske betegnelser, som de berørte medlemsstater har identificeret, er afsluttet. Nogle
    medlemsstater, navnlig dem, der er parter i Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og
    deres internationale registrering, har i henhold til denne aftale registreret geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter. De har også ydet tredjelandes geografiske betegnelser beskyttelse i
    henhold til denne aftale. Forordning (EU) 2019/1753 bør derfor ændres for at give mulighed for fortsat
    beskyttelse af disse geografiske betegnelser.
    (77) Eftersom der kræves en vis tid til at sikre, at rammerne for, at denne forordning kan fungere efter
    hensigten, er på plads for at kunne oprette et EU-system og et internationalt system for beskyttelse
    af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, bør denne forordning begynde at finde
    anvendelse efter udløbet af en rimelig periode efter vedtagelsen heraf. Visse bestemmelser vedrørende
    undtagelsen fra den nationale fase, det rådgivende udvalg, oprettelsen af IT-systemet og delegationen af
    beføjelser til Kommissionen bør dog finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden.
    (78) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, der navnlig
    anerkendes i chartret. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse
    rettigheder og principper, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, friheden til at oprette og
    drive egen virksomhed og ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret.
    (79) Målet for denne forordning, nemlig at indføre et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnel-
    ser for håndværks- og industriprodukter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men
    kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
    15
    vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
    Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
    forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
    (80) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
    42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 2. juni 2022 (23) —
    VEDTAGET DENNE FORORDNING:
    AFSNIT I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER
    Artikel 1
    Genstand
    Ved denne forordning fastsættes der regler for:
    a) registrering og beskyttelse af og kontrol i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter med særlige egenskaber, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet
    til deres geografiske oprindelse, og
    b) geografiske betegnelser, der er opført i det internationale register oprettet i henhold til Genèveaftalen
    under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (»Genèveaftalen«), som
    forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).
    Artikel 2
    Mål
    Ved denne forordning oprettes et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter, navnlig ved at fastsætte bestemmelser om:
    a) producenters nødvendige opgaver, rettigheder og forpligtelser med henblik på forvaltning af geografi-
    ske betegnelser, herunder som reaktion på samfundsmæssig efterspørgsel efter bæredygtige produkter
    b) enkel og effektiv registrering af geografiske betegnelser under hensyntagen til passende beskyttelse af
    intellektuelle ejendomsrettigheder
    c) skabelse af merværdi ved at bidrage til fair konkurrence på markedet
    d) pålidelige oplysninger og garanti for ægtheden af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnel-
    se, for forbrugeren
    e) effektiv kontrol og håndhævelse i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og indu-
    striprodukter og markedsføring af håndværks- og industriprodukter i hele Unionen, herunder inden for
    elektronisk handel, samtidig med at det indre markeds integritet sikres
    f) lokal økonomisk udvikling, som bidrager til beskyttelse af knowhow og fælles kulturarv.
    Artikel 3
    Anvendelsesområde
    1. Denne forordning finder anvendelse på håndværks- og industriprodukter.
    16
    2. Denne forordning finder ikke anvendelse på landbrugsprodukter eller fødevarer som omhandlet i
    forordning (EU) nr. 1151/2012, på vin som omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller på spiritus
    som omhandlet i forordning (EU) 2019/787.
    3. Registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser i henhold til denne forordning berører ikke
    producenternes forpligtelse til at overholde EU-retten, navnlig vedrørende markedsføring af produkter,
    produktmærkning, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse og markedsovervågning.
    4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (24) finder ikke anvendelse på geografiske
    betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning.
    Artikel 4
    Definitioner
    I denne forordning forstås ved:
    1) »håndværks- og industriprodukter«: produkter:
    a) der fremstilles enten fuldstændigt manuelt eller ved hjælp af manuelle eller digitale redskaber eller ved
    hjælp af mekaniske midler, når det manuelle bidrag er en vigtig bestanddel af det færdige produkt, eller
    b) der fremstilles på en standardiseret måde, herunder serieproduktion og ved hjælp af maskiner
    2) »producent«: erhvervsdrivende, der gennemfører et eller flere produktionstrin for håndværks- og
    industriprodukter
    3) »producentsammenslutning«: enhver organisation, uanset dennes juridiske form, hvis medlemmer
    hovedsagelig er producenter, der arbejder med samme produkt
    4) »produktionstrin«: ethvert trin i produktionen, herunder fremstilling, forarbejdning, fremskaffelse,
    udvinding, tilskæring eller tilvirkning indtil det tidspunkt, hvor produktet er i en sådan form, at det kan
    bringes i omsætning på markedet
    5) »traditionel« i forbindelse med et produkt med oprindelse i et geografisk område: dokumenteret histo-
    risk anvendelse af producenter i et fællesskab i en periode, der muliggør overførsel mellem generationer
    6) »artsbetegnelse«:
    a) en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet
    oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Uni-
    onen
    b) en fælles betegnelse i Unionen, som beskriver produkttypen eller produktegenskaberne, eller
    c) en betegnelse, der ikke henviser til et bestemt produkt
    7) »produktcertificeringsorgan«: et organ, uanset dettes juridiske form, der har fået til opgave at certifice-
    re, at produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, er i overensstemmelse med produktspecifika-
    tionen
    8) »egenerklæring«: et dokument i en harmoniseret formular som fastsat i bilag I, i hvilket producen-
    ter, der kan repræsenteres af en bemyndiget repræsentant, på eget ansvar angiver, at produktet er i
    overensstemmelse med den tilhørende produktspecifikation, og at alle nødvendige kontrolforanstaltninger
    17
    med henblik på korrekt konstatering af overensstemmelse er foretaget for at dokumentere den lovlige
    anvendelse af den geografiske betegnelse over for medlemsstaternes kompetente myndigheder
    9) »kontoret«: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, der er oprettet ved forord-
    ning (EU) 2017/1001
    10) »meddelelse om bemærkninger«: en skriftlig kommentar indgivet til kontoret med angivelse af
    unøjagtigheder i ansøgningen, uden at en indsigelsesprocedure udløses
    11) »specifik national beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter«: in-
    tellektuel ejendomsret i henhold til nationale, regionale eller lokale retsregler, der specifikt beskytter
    betegnelser, som identificerer håndværks- og industriprodukter med bestemte egenskaber, et bestemt
    omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres geografiske oprindelse, med undtagelse af
    varemærker.
    Artikel 5
    Databeskyttelse
    1. Kommissionen og kontoret betragtes som dataansvarlige som omhandlet i artikel 3, nr. 8), i forordning
    (EU) 2018/1725 i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i de procedurer, som de er
    kompetente inden for i henhold til nærværende forordning.
    2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes som dataansvarlige som omhandlet i artikel 4,
    nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i de
    procedurer, som de er kompetente inden for i henhold til nærværende forordning.
    Artikel 6
    Krav til en geografisk betegnelse
    1. For at betegnelsen for et håndværks- eller industriprodukt kan opnå beskyttelse som en geografisk
    betegnelse, skal produktet opfylde følgende krav:
    a) produktet skal have sin oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land
    b) produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre karakteristika kan hovedsagelig tilskrives dets
    geografiske oprindelse, og
    c) mindst ét af produktets produktionstrin finder sted i det afgrænsede geografiske område.
    2. Produkter, der strider mod den offentlige orden, udelukkes fra beskyttelse som geografisk betegnelse.
    AFSNIT II
    REGISTRERING AF GEOGRAFISKE BETEGNELSER
    Kapitel 1
    Almindelige bestemmelser
    Artikel 7
    Registreringsprocedure
    18
    1. Registreringsproceduren består af to faser. Første fase finder sted på nationalt plan i overensstemmelse
    med artikel 12-16. Anden fase finder sted på EU-plan i overensstemmelse med artikel 21-30.
    2. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 19 anmode om und-
    tagelse fra den nationale fase af registreringsproceduren. I så fald indgives ansøgninger om registrering
    direkte til kontoret.
    3. Enhver administrativ byrde i forbindelse med registreringsproceduren skal holdes på et minimum.
    Artikel 8
    Ansøger
    1. En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse (»ansøgningen«) indgives af en producents-
    ammenslutning.
    2. Uanset stk. 1 anses en enkelt producent for at være ansøger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
    a) den pågældende person er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning, og
    b) det pågældende geografiske område er afgrænset ved en bestemt del af et territorium uden henvisning
    til ejendomsgrænser og har træk, der adskiller sig væsentligt fra de tilstødende geografiske områders træk,
    eller produktets karakteristika er forskellige fra karakteristikaene ved de produkter, der produceres i de
    tilstødende geografiske områder.
    3. Lokale eller regionale enheder i den medlemsstat, hvor producentsammenslutningen eller den enkelte
    producent har sin oprindelse, har mulighed for at bistå med udarbejdelsen af ansøgningen og den dermed
    forbundne procedure.
    4. En lokal eller regional myndighed, bortset fra de myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk.
    1, og artikel 50, stk. 1, som er udpeget af en medlemsstat eller en privat enhed, der er udpeget af en
    medlemsstat, kan anses for at være en ansøger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Ansøgningen
    skal indeholde en begrundelse for en sådan udpegning.
    5. Hvis der er tale om et produkt, der har sin oprindelse i et geografisk område på tværs af en grænse, kan
    flere ansøgere fra forskellige medlemsstater, fra medlemsstater og tredjelande eller fra tredjelande indgive
    en fælles ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse for et sådant produkt.
    Artikel 9
    Produktspecifikation
    1. For at betegnelsen på et håndværks- eller industriprodukt kan beskyttes som en geografisk betegnelse,
    skal produktet være i overensstemmelse med produktspecifikationen, som skal påvise, at alle krav i
    artikel 6, stk. 1, er opfyldt. Produktspecifikationen skal være objektiv og ikkediskriminerende og angive
    de produktionstrin, der finder sted i det afgrænsede geografiske område.
    Produktspecifikationen skal omfatte følgende:
    a) den betegnelse, der skal beskyttes som en geografisk betegnelse, og som kan være en geografisk
    betegnelse på produktionsstedet for produktet eller en betegnelse, der anvendes erhvervsmæssigt eller i
    almindeligt sprog til at beskrive eller henvise til produktet i det afgrænsede geografiske område
    b) produkttype
    19
    c) en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, af råmaterialerne
    d) specifikationen for det afgrænsede geografiske område som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a),
    og oplysninger om sammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber,
    omdømme eller andre karakteristika som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b)
    e) bevis for, at produktet har sin oprindelse i det afgrænsede geografiske område som specificeret i artikel
    6, stk. 1, litra a) og c), herunder med angivelse af de produktionstrin, der finder sted i det afgrænsede
    geografiske område
    f) en beskrivelse af produktionsmetoderne og, hvis det er relevant, de traditionelle metoder og særlige
    fremgangsmåder, der anvendes
    g) oplysninger om emballering, hvis ansøgeren fastslår, at emballeringen skal finde sted i det afgrænsede
    geografiske område, i hvilket tilfælde ansøgeren giver en tilstrækkelig produktspecifik begrundelse for,
    hvorfor emballeringen skal finde sted i det pågældende område
    h) eventuelle specifikke regler for mærkning af produktet
    i) en angivelse af de enkelte produktionstrin, der udføres af en eller flere producenter i en anden
    medlemsstat eller et andet tredjeland end den medlemsstat eller det tredjeland, hvor produktbetegnelsen
    har sin oprindelse, og af eventuelle specifikke bestemmelser for kontrol af overholdelse i den forbindelse
    j) andre krav, som er fastsat af medlemsstaterne eller en producentsammenslutning, alt efter hvad der
    er tilfældet, forudsat at sådanne krav er objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten og
    national ret.
    2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler, der begrænser oplysningerne
    i den i denne artikels stk. 1 omhandlede produktspecifikation, hvis en sådan begrænsning er nødvendig
    for at undgå alt for omfattende ansøgninger, og som fastsætter regler om udformningen af produktspecifi-
    kationen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Artikel 10
    Enhedsdokument
    1. Det enhedsdokument, der indgår i ansøgningen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, litra b), skal
    udfærdiges ved hjælp af standardformularen i bilag II. Det skal omfatte følgende oplysninger:
    a) den betegnelse, der skal beskyttes som en geografisk betegnelse
    b) produkttypen
    c) en beskrivelse af produktet, herunder eventuelt oplysninger om emballering og mærkning
    d) en kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
    e) en beskrivelse af produktets tilknytning til det afgrænsede geografiske område, der er omhandlet i arti-
    kel 6, stk. 1, herunder eventuelt, hvilke specifikke dele af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden
    der begrunder denne tilknytning.
    2. Hvis ansøgeren er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed eller en producents-
    ammenslutning, som kun består af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, tilstræber
    den i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, udpegede kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
    20
    producentsammenslutningen eller den enkelte producent har sin oprindelse, på anmodning af ansøgeren,
    og uden at det berører afgørelsen om ansøgningen, at bistå med udarbejdelsen af enhedsdokumentet i
    overensstemmelse med sin administrative praksis.
    I tilfælde af grænseoverskridende ansøgninger betragtes den kompetente myndighed i en af de berørte
    medlemsstater som værende en kompetent myndighed som omhandlet i første afsnit.
    Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den i artikel 20 omhandlede procedure for direkte registrering,
    tilstræber kontoret i tæt samarbejde med det centrale kontaktpunkt udpeget i henhold til artikel 19, stk. 5,
    at bistå ansøgeren med udarbejdelsen af enhedsdokumentet.
    Enhver form for bistand, som ydes af myndigheder eller kontoret i henhold til dette stykke, berører ikke
    ansøgerens ansvar for enhedsdokumentet.
    Artikel 11
    Dokumentation, der ledsager ansøgningen
    1. Den dokumentation, der ledsager ansøgningen (»ledsagedokumentationen«), skal omfatte:
    a) navn og kontaktoplysninger på ansøgeren
    b) navn og kontaktoplysninger på den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med
    artikel 50, stk. 1, og i givet fald på det produktcertificeringsorgan eller den fysiske person, der verificerer
    overensstemmelsen med produktspecifikationen, jf. artikel 51, stk. 5, litra b), artikel 52, stk. 1, litra b), og
    artikel 53, litra b)
    c) oplysninger om eventuelle begrænsninger i anvendelsen eller beskyttelsen af den geografiske betegnel-
    se, samt eventuelle overgangsforanstaltninger, foreslået af ansøgeren eller af den nationale kompetente
    myndighed, navnlig efter den nationale kompetente myndighed behandling af ansøgningen og eventuelle
    indsigelser
    d) eventuelle andre oplysninger, som medlemsstaten eller ansøgeren anser for relevante.
    2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
    69 for at supplere denne forordning ved nærmere at præcisere kravene i nærværende artikels stk. 1.
    3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
    69 for at ændre denne forordning ved at anføre yderligere elementer i den ledsagedokumentation, der skal
    fremlægges.
    4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og onlineudformningen
    af ledsagedokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. arti-
    kel 68, stk. 2.
    Kapitel 2
    Den nationale fase
    Afdeling 1
    Procedurer på nationalt plan
    Artikel 12
    21
    Udpegelse af den kompetente myndighed
    1. Uden at det berører denne artikels stk. 2 eller artikel 19 udpeger hver medlemsstat en kompetent
    myndighed til den nationale fase i registreringsproceduren for geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter.
    Denne kompetente myndighed er også ansvarlig for den nationale fase i procedurerne vedrørende ændring
    af produktspecifikationen eller annullering af registreringen.
    2. To eller flere medlemsstater kan aftale, at den kompetente myndighed i en af disse medlemsstater
    skal have ansvaret for den nationale fase i procedurerne omhandlet i stk. 1, herunder indgivelse af
    ansøgningen til kontoret, også på den anden medlemsstats eller de andre medlemsstaters vegne.
    3. Medlemsstaterne underretter senest den 1. december 2025 Kommissionen og kontoret om navn og
    adresse på de i henhold til stk. 1 udpegede kompetente myndigheder og ajourfører disse oplysninger. De
    underretter Kommissionen og kontoret senest samme dato, hvis de beslutter at samarbejde med hinanden
    permanent i forbindelse med den nationale fase i procedurerne, jf. stk. 2.
    Artikel 13
    Indgivelse af ansøgningen
    1. Uden at det berører artikel 12, stk. 2, og artikel 20, stk. 1, indgives en ansøgning om registrering af
    en geografisk betegnelse for et produkt med oprindelse i Unionen til den kompetente myndighed i den
    medlemsstat, hvor produktet har sin oprindelse.
    2. Ansøgningen skal indeholde:
    a) den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 9
    b) det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10, og
    c) den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11.
    3. Den kompetente myndighed skal give ansøgerne mulighed for at indgive deres ansøgninger elektro-
    nisk.
    Artikel 14
    Den kompetente myndigheds behandling af ansøgningen
    1. Den kompetente myndighed behandler ansøgningen ved hjælp af effektive og gennemsigtige mekanis-
    mer med henblik på at verificere, at den opfylder kravene omhandlet i artikel 6 og 8, og at den indeholder
    de nødvendige oplysninger omhandlet i artikel 9, 10 og 11.
    2. Hvis den kompetente myndighed finder, at ansøgningen er ufuldstændig eller ukorrekt, giver den
    ansøgeren mulighed for at komplettere eller rette den pågældende ansøgning inden for en fastsat frist.
    3. Hvis den kompetente myndighed efter behandlingen af ansøgningen finder, at ansøgningen ikke
    opfylder kravene omhandlet i artikel 6 og 8 eller ikke indeholder de nødvendige oplysninger omhandlet
    i artikel 9, 10 og 11, afviser den ansøgningen. I modsat fald indleder den den nationale indsigelsesproced-
    ure omhandlet i artikel 15.
    Artikel 15
    22
    National indsigelsesprocedure
    1. Efter den i artikel 14, stk. 1, omhandlede behandling gennemfører den kompetente myndighed en natio-
    nal indsigelsesprocedure. Denne procedure skal indeholde bestemmelser om offentliggørelse af ansøgnin-
    gen og om en periode på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, inden for hvilken enhver
    person, der har en legitim interesse og er etableret eller har bopæl i den medlemsstat, der er ansvarlig
    for den nationale fase i registreringen, eller i de medlemsstater, hvor det pågældende produkt har sin
    oprindelse (»national indsigende part«), kan indgive en indsigelse mod ansøgningen til den kompetente
    myndighed. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser for en sådan indsigelsesprocedure.
    2. Hvis den kompetente myndighed finder, at indsigelsen kan antages til behandling, opfordrer den senest
    to måneder efter modtagelse af indsigelsen den nationale indsigende part og ansøgeren til at indlede
    konsultationer i en rimelig periode på højst tre måneder med henblik på at nå frem til en mindelig
    løsning. I denne periode kan den kompetente myndighed på fælles anmodning af den nationale indsigende
    part og ansøgeren til enhver tid forlænge denne periode med højst tre måneder. Ansøgeren meddeler den
    kompetente myndighed resultatet af sådanne konsultationer, herunder aftalte ændringer i ansøgningen.
    3. En indsigelse skal baseres på en eller flere af følgende grunde:
    a) den foreslåede geografiske betegnelse opfylder ikke de beskyttelseskrav, der er fastsat i denne forord-
    ning
    b) registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville være i strid med artikel 42 eller 43 eller
    artikel 44, stk. 2, eller
    c) registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville skade en eksisterende identisk eller
    lignende betegnelse, der anvendes erhvervsmæssigt, eller et eksisterende varemærke eller eksisterende
    produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden datoen for den i stk. 1 fastsatte
    offentliggørelse.
    Artikel 16
    Afgørelsen i den nationale fase
    1. Hvis den kompetente myndighed efter behandlingen af ansøgningen og vurderingen af resultatet
    af indsigelsesproceduren, herunder i givet fald eventuelle aftalte ændringer i ansøgningen, finder, at
    kravene i denne forordning er opfyldt, træffer den uden unødigt ophold en positiv afgørelse og indgiver
    ansøgningen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, til kontoret. Hvis den kompetente myndighed
    finder, at kravene i denne forordning ikke er opfyldt, afviser den ansøgningen.
    2. Den kompetente myndighed offentliggør sin afgørelse. Den offentliggør elektronisk den produktspeci-
    fikation, der ligger til grund for dens positive afgørelse.
    3. Enhver part med en legitim interesse har ret til at indgive klage over den afgørelse, der er truffet i
    henhold til stk. 1.
    Artikel 17
    Procedurernes effektivitet
    I forbindelse med artikel 14, 15 og 16 sørger medlemsstaterne for effektive, forudsigelige og hurtige
    administrative procedurer. Oplysninger om disse procedurer, herunder eventuelle gældende frister og pro-
    cedurernes samlede varighed, offentliggøres. Medlemsstaterne, Kommissionen og kontoret samarbejder i
    23
    det rådgivende udvalg nedsat i henhold til artikel 35 (»det rådgivende udvalg«) om at dele bedste praksis
    med henblik på at fremme disse procedurers effektivitet.
    Artikel 18
    Midlertidig national beskyttelse
    1. En medlemsstat kan indrømme en geografisk betegnelse midlertidig national beskyttelse med virkning
    fra den dato, hvor en ansøgning indgives til kontoret.
    2. Den midlertidige nationale beskyttelse ophører på den dato, hvor der vedtages en afgørelse om
    ansøgningen, eller hvor ansøgningen trækkes tilbage.
    3. Hvis en geografisk betegnelse ikke registreres i medfør af denne forordning, har den berørte medlems-
    stat eneansvaret for følgerne af den midlertidige nationale beskyttelse.
    4. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med denne artikel, har kun
    virkning på nationalt plan. Sådanne foranstaltninger har ingen indvirkning på det indre marked eller på
    international handel.
    Afdeling 2
    Undtagelser og direkte registrering
    Artikel 19
    Undtagelse fra den nationale fase
    1. Kommissionen tillægges beføjelser til at indrømme en medlemsstat undtagelse fra forpligtelsen fastsat
    i afdeling 1 til at udpege en kompetent myndighed og til at behandle ansøgninger på nationalt plan, hvis
    medlemsstaten senest den 30. november 2024 for Kommissionen fremlægger:
    a) dokumentation for, at den pågældende medlemsstat ikke har specifik national beskyttelse af geografi-
    ske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, og
    b) en anmodning om en sådan undtagelse ledsaget af en vurdering, hvoraf det fremgår, at den lokale
    interesse i at beskytte geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter er lav.
    2. Kommissionen kan anmode medlemsstaten om yderligere oplysninger, inden den vedtager en afgørelse
    om undtagelsen omhandlet i stk. 1.
    3. En medlemsstat, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med stk. 1, kan skriftligt
    underrette Kommissionen om, at den har besluttet ikke længere at gøre brug af denne undtagelse, og at
    den har besluttet at udpege en kompetent myndighed med henblik på den nationale fase i registreringspro-
    ceduren. En sådan beslutning fra en medlemsstats side om at ophøre med at gøre brug af undtagelsen
    berører ikke igangværende registreringsprocedurer.
    4. Hvis antallet af direkte ansøgninger indgivet i overensstemmelse med artikel 20 af ansøgere fra en
    medlemsstat, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1,
    væsentligt overstiger det skøn, der er givet i den vurdering, som medlemsstaten har indgivet i henhold til
    nævnte stykke, kan Kommissionen trække denne undtagelse tilbage.
    5. En medlemsstat, som er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med stk. 1, udpeger et
    centralt kontaktpunkt for eventuelle tekniske spørgsmål vedrørende produkter og ansøgninger og giver
    24
    Kommissionen og kontoret dettes kontaktoplysninger. Dette centrale kontaktpunkt skal være uafhængigt
    af ansøgere og uvildigt.
    6. Medlemsstater, der er blevet indrømmet en undtagelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 1,
    fritages ikke for forpligtelserne i artikel 49-62.
    Artikel 20
    Direkte registrering
    1. Hvis en medlemsstat er blevet indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 19, stk. 1, indgives enhver
    ansøgning (»direkte ansøgning«), anmodning om ændring af produktspecifikationen eller anmodning om
    annullering indgivet af en ansøger fra den pågældende medlemsstat for så vidt angår et produkt med
    oprindelse i Unionen direkte til kontoret.
    2. Artikel 14, artikel 16, stk. 2, artikel 23, stk. 1, 2 og 4-7, og artikel 25-33 finder tilsvarende anvendelse
    på proceduren for direkte registrering, der er omhandlet i nærværende artikel.
    3. Under proceduren for direkte registrering kan enhver, der har en legitim interesse, herunder nationale
    indsigende parter, indgive en indsigelse til kontoret i overensstemmelse med artikel 25.
    4. Kontoret kommunikerer med ansøgeren og det centrale kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 19, stk.
    5, om eventuelle tekniske spørgsmål vedrørende den direkte ansøgning.
    5. Senest to måneder efter indgivelsen af en anmodning fra kontoret yder medlemsstaten bistand gennem
    det centrale kontaktpunkt, navnlig i forbindelse med behandlingen af direkte ansøgninger. Efter anmod-
    ning fra medlemsstaten kan denne frist forlænges med to måneder. Sådan bistand omfatter undersøgelse
    af visse specifikke aspekter af de direkte ansøgninger, som indgives til kontoret, kontrol af oplysninger i
    de direkte ansøgninger, udstedelse af erklæringer vedrørende sådanne oplysninger og besvarelse af andre
    anmodninger om præciseringer fra kontoret i forbindelse med sådanne ansøgninger.
    6. Hvis medlemsstaten gennem det centrale kontaktpunkt ikke yder bistand inden for den frist, der er
    omhandlet i denne artikels stk. 5, suspenderes registreringsproceduren i op til seks måneder. Hvis der
    ikke ydes bistand inden for denne periode, hører afdelingen for geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter, der er oprettet i henhold til artikel 34 (»afdelingen for geografiske betegnelser«), det
    rådgivende udvalg, inden den træffer endelig afgørelse om den direkte ansøgning.
    7. Denne artikel finder ikke anvendelse på ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser for
    produkter med oprindelse i et tredjeland (»geografiske betegnelser med oprindelse i et tredjeland«).
    8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
    69 for at supplere denne forordning ved at præcisere kriterierne for proceduren for direkte registrering.
    9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne
    for udarbejdelse og indgivelse af direkte ansøgninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter un-
    dersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Kapitel 3
    Procedurer på EU-plan og kontorets opgaver
    Afdeling 1
    Procedurer på EU-plan
    25
    Artikel 21
    Registrering
    Registreringsprocedurer på EU-plan omfatter:
    a) EU-fasen i registreringsproceduren i forbindelse med en ansøgning, der indgives af en medlemsstats
    kompetente myndighed, efter at der er truffet en positiv afgørelse om ansøgningen på nationalt plan i
    overensstemmelse med artikel 16, stk. 1
    b) registreringsproceduren i forbindelse med en direkte ansøgning, der er indgivet i overensstemmelse
    med artikel 20, og
    c) registreringsproceduren i forbindelse med en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse
    med oprindelse i et tredjeland, bortset fra geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen i henhold til
    Genèveaftalen eller enhver anden international aftale, hvori Unionen er en kontraherende part.
    Artikel 22
    Indgivelse af ansøgninger til kontoret
    1. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, litra a), indgives ansøgningen til kontoret af den kompetente
    myndighed i den berørte medlemsstat. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde:
    a) det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10
    b) den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11
    c) en erklæring fra den kompetente myndighed, som ansøgningen oprindeligt blev indgivet til, hvori det
    bekræftes, at ansøgningen opfylder betingelserne for registrering i henhold til denne forordning
    d) en henvisning til produktspecifikationen, der offentliggøres elektronisk i overensstemmelse med artikel
    16, stk. 2.
    2. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, litra b), indgiver ansøgeren en direkte ansøgning til kontoret.
    I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde:
    a) den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 9
    b) det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10
    c) den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11.
    3. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, litra c), indgives en ansøgning om registrering af en
    geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland til kontoret enten direkte af ansøgeren eller af den
    kompetente myndighed i det berørte tredjeland, alt efter hvad der er tilfældet i henhold til tredjelandets
    ret. Ansøgeren og den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland betragtes som parter i registre-
    ringsproceduren.
    I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde:
    a) den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 9
    b) det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 10
    26
    c) den ledsagedokumentation, der er omhandlet i artikel 11
    d) juridisk bevis for beskyttelse af den geografiske betegnelse i oprindelsestredjelandet
    e) et bevis for en fuldmagt, hvor ansøgeren repræsenteres af en befuldmægtiget.
    4. Hvis en fælles ansøgning indgives i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, indgives ansøgningen til
    kontoret af:
    a) den kompetente myndighed i en af de berørte medlemsstater, hvis det geografiske område på tværs af
    en grænse er beliggende i mere end én medlemsstat
    b) den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, hvis det geografiske område på tværs af en
    grænse er beliggende i både en medlemsstat og et tredjeland
    c) tredjelandsansøgeren eller af den kompetente myndighed i et af de berørte tredjelande, hvis det
    geografiske område på tværs af en grænse er beliggende i mere end ét tredjeland.
    5. En fælles ansøgning som omhandlet i artikel 8, stk. 5, skal, alt efter hvad der er relevant, indeholde
    de dokumenter, der er anført i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, fra de berørte medlemsstater eller
    tredjelande. Den dermed forbundne nationale fase af registreringsproceduren omhandlet i artikel 14, 15
    og 16 gennemføres i alle berørte medlemsstater, medmindre artikel 12, stk. 2, finder anvendelse.
    6. Ansøgninger indgives elektronisk ved hjælp af det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøg-
    ninger til kontoret, der er omhandlet i artikel 67.
    7. Efter modtagelse af en ansøgning offentliggør kontoret den i EU-registret over geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter (»EU-registret«), der er omhandlet i artikel 37. Den i nærværende
    artikels stk. 1, litra d), omhandlede produktspecifikation skal holdes ajour.
    8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
    69 for at supplere denne forordning ved at fastsætte procedurer og betingelser for udarbejdelsen og
    indgivelsen af ansøgninger til kontoret.
    9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne
    for, formularen til og udformningen af ansøgninger til kontoret, herunder i forbindelse med ansøgninger,
    der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelses-
    proceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Artikel 23
    Behandling af ansøgningen og offentliggørelse med henblik på indsigelse
    1. En ansøgning, der indgives i henhold til artikel 22, behandles af kontoret i afdelingen for geografiske
    betegnelser. Kontoret kontrollerer, at:
    a) der ikke er åbenbare fejl
    b) de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 22, stk. 1, 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, er
    fuldstændige, og
    c) enhedsdokumentet er præcist og af teknisk art og i overensstemmelse med artikel 10.
    27
    2. Behandlingen, der foretages i henhold til denne artikels stk. 1, tager hensyn til resultatet af den
    nationale fase af registreringsproceduren i den berørte medlemsstat, undtagen hvor artikel 20 finder
    anvendelse.
    3. Behandlingen omhandlet i stk. 1 skal foretages inden for seks måneder efter modtagelse af ansøgnin-
    gen. Hvis behandlingsperioden overstiger eller forventes at vare mere end seks måneder, underretter
    kontoret skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen.
    4. Kontoret kan anmode den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat om supplerende oplys-
    ninger. Hvis ansøgningen indgives af en ansøger fra et tredjeland eller af den kompetente myndighed
    i et tredjeland, skal den pågældende ansøger eller den pågældende kompetente myndighed fremlægge
    supplerende oplysninger, hvis kontoret anmoder herom.
    5. Hvis afdelingen for geografiske betegnelser hører det rådgivende udvalg, underrettes ansøgeren herom,
    og den frist, der er omhandlet i stk. 3, suspenderes.
    6. Hvis kontoret på grundlag af den behandling, der er foretaget i henhold til stk. 1, finder ansøgningen
    ufuldstændig eller ukorrekt, sender kontoret sine bemærkninger til medlemsstatens kompetente myndig-
    hed eller, hvis der er tale om en ansøgning fra et tredjeland, til den ansøger eller kompetente myndighed,
    der har indgivet ansøgningen til kontoret, og anmoder denne om at komplettere eller rette ansøgningen
    inden for to måneder. Kontoret underretter ansøgeren om, at ansøgningen vil blive afvist, hvis ikke den
    kompletteres eller rettes inden for fristen.
    Hvis den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat eller, hvis der er tale om en ansøgning fra et
    tredjeland, ansøgeren eller den berørte kompetente myndighed ikke kompletterer eller retter ansøgningen
    inden for fristen, afvises ansøgningen i henhold til artikel 29, stk. 1.
    7. Hvis kontoret på grundlag af den behandling, der er foretaget i henhold til denne artikels stk. 1,
    finder, at betingelserne i denne forordning er opfyldt, offentliggør det i EU-registret med henblik på ind-
    sigelse enhedsdokumentet og henvisningen til produktspecifikationen, som er offentliggjort elektronisk
    i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2. Enhedsdokumentet offentliggøres på alle Unionens officielle
    sprog.
    Artikel 24
    Prøvelse af afgørelsen i den nationale fase
    1. En medlemsstats kompetente myndighed underretter uden unødigt ophold kontoret om eventuelle
    nationale administrative eller retslige procedurer mod denne kompetente myndigheds afgørelse, som
    kunne påvirke registreringen af en geografisk betegnelse.
    2. Kontoret fritages for forpligtelsen til at overholde fristen for at afslutte den i artikel 23, stk. 3, fastsatte
    behandling og underretter ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen, hvis en medlemsstats kompetente
    myndighed:
    a) underretter kontoret om, at den i artikel 16, stk. 1, omhandlede afgørelse er blevet erklæret ugyldig på
    nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig, administrativ eller retslig afgørelse, eller
    b) anmoder kontoret om at suspendere behandlingen, fordi der er indledt en national administrativ eller
    retslig procedure til prøvelse af ansøgningens gyldighed.
    3. Når den i stk. 2, litra a), omhandlede administrative eller retslige afgørelse bliver endelig, underretter
    medlemsstatens kompetente myndighed kontoret herom.
    28
    4. Undtagelsen i stk. 2 har virkning, indtil kontoret underrettes af medlemsstatens kompetente myndighed
    om, at begrundelsen for suspensionen ikke længere er relevant.
    Artikel 25
    Indsigelsesprocedure på EU-plan
    1. Senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af enhedsdokumentet og henvisningen til den
    elektroniske offentliggørelse af produktspecifikationen i EU-registret fastsat i artikel 23, stk. 7, kan en
    indsigende part som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 indgive en indsigelse til kontoret. Ansøgeren
    og den indsigende part betragtes som parterne i proceduren.
    2. En indsigende part kan være den kompetente myndighed i en medlemsstat eller i et tredjeland eller en
    fysisk eller juridisk person med legitim interesse, der er etableret eller har bopæl i et tredjeland eller i en
    anden medlemsstat, bortset fra en national indsigende part omhandlet i artikel 15, stk. 1.
    3. Kontoret efterprøver i overensstemmelse med artikel 26, om indsigelsen kan antages til behandling.
    4. Hvis kontoret finder, at indsigelsen kan antages til behandling, opfordrer det senest to måneder efter
    modtagelse af indsigelsen den indsigende part og ansøgeren til at indlede konsultationer i en rimelig
    periode på højst tre måneder med henblik på at nå frem til en mindelig løsning. I denne periode kan
    kontoret på fælles anmodning af den indsigende part og ansøgeren til enhver tid forlænge denne periode
    med højst tre måneder. Kontoret tilbyder alternativ tvistbilæggelse såsom mægling i forbindelse med
    konsultationerne mellem ansøgeren og den indsigende part som omhandlet i artikel 170 i forordning (EU)
    2017/1001.
    5. I forbindelse med de i stk. 4 omhandlede konsultationer giver ansøgeren og den indsigende part
    hinanden de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt ansøgningen er i overensstemmelse
    med betingelserne i denne forordning.
    6. Afdelingen for geografiske betegnelser kan på et hvilket som helst tidspunkt i indsigelsesproceduren
    høre det rådgivende udvalg, i hvilket tilfælde parterne underrettes, og den i stk. 4 omhandlede frist
    suspenderes.
    7. Senest én måned efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 4, giver ansøgeren
    kontoret meddelelse om resultatet af konsultationerne.
    8. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7, er blevet ændret
    efter konsultationerne, gennemfører kontoret en ny behandling af den ændrede ansøgning. Hvis ansøgnin-
    gen er blevet væsentlig ændret, og kontoret finder, at den ændrede ansøgning opfylder betingelserne for
    registrering, offentliggør det den ændrede ansøgning i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7.
    9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for indgivelse af indsigelsen
    og præciserer formatet og onlineudformningen af den begrundede indsigelse. Disse gennemførelsesrets-
    akter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Artikel 26
    Antagelighed til behandling af indsigelse og indsigelsesgrunde
    1. En indsigelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 25, kan kun antages til behandling, hvis
    den indeholder alle de oplysninger, der er præciseret i standardformularen til den begrundede indsigelse i
    bilag III.
    29
    2. En indsigelse skal baseres på en eller flere af følgende grunde:
    a) den foreslåede geografiske betegnelse opfylder ikke de beskyttelseskrav, der er fastsat i denne forord-
    ning
    b) registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville være i strid med artikel 42 eller 43 eller
    artikel 44, stk. 2, eller
    c) registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse ville skade en eksisterende identisk eller
    lignende betegnelse, der anvendes erhvervsmæssigt, eller et eksisterende varemærke eller eksisterende
    produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden datoen for den i artikel 22, stk. 7,
    fastsatte offentliggørelse af ansøgningen.
    3. En indsigelse, der ikke kan antages til behandling i henhold til stk. 1, afvises.
    Artikel 27
    Procedure for meddelelse om bemærkninger
    1. Senest tre måneder efter datoen for offentliggørelsen af enhedsdokumentet og henvisningen til produkt-
    specifikationen i EU-registret i overensstemmelse med artikel 23, stk. 7, kan en kompetent myndighed
    i en medlemsstat eller i et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, der
    er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, indgive en meddelelse om
    bemærkninger til kontoret.
    2. En meddelelse om bemærkninger skal fremhæve enhver unøjagtighed eller indeholde yderligere oplys-
    ninger om ansøgningen, herunder en eventuel overtrædelse af anden EU-ret. Den giver ikke ophavsperso-
    nen rettigheder eller udløser en indsigelsesprocedure. Meddelelsen om bemærkninger må ikke baseres på
    indsigelsesgrundene, og ophavspersonen til meddelelsen om bemærkninger anses ikke for at være part i
    proceduren.
    3. Kontoret videregiver meddelelsen om bemærkninger til ansøgeren og tager hensyn til den, når det
    træffer afgørelse om ansøgningen, medmindre meddelelsen om bemærkninger er uklar eller åbenlyst
    ukorrekt.
    4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for indgivelse af en medde-
    lelse om bemærkninger og præciserer dens format og onlineudformning. Disse gennemførelsesretsakter
    vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Artikel 28
    Overgangsperioder for anvendelsen af en geografisk betegnelse
    1. Uden at det berører artikel 44 kan kontoret på tidspunktet for registreringen af den geografiske beteg-
    nelse træffe afgørelse om at indrømme en overgangsperiode på op til fem år, så produkter med oprindelse
    i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse består af eller hvori der indgår en betegnelse, der er i
    strid med artikel 40, fortsat kan anvende den betegnelse, under hvilken de er blevet markedsført, forudsat
    at det af en indsigelse, der er antaget til behandling i henhold til artikel 15 eller 25, mod ansøgningen om
    registrering af den geografiske betegnelse, hvis beskyttelse overtrædes, fremgår, at:
    a) registreringen af den geografiske betegnelse vil skade en eksisterende identisk eller lignende betegnel-
    se, som anvendes erhvervsmæssigt med henblik på produktbetegnelse, eller
    30
    b) sådanne produkter har været lovligt markedsført med denne betegnelse med henblik på produktbe-
    tegnelse i det pågældende område i mindst fem år inden datoen for den i artikel 22, stk. 7, fastsatte
    offentliggørelse af ansøgningen.
    2. Kontoret kan indrømme en overgangsperiode på op til 15 år eller træffe afgørelse om at forlænge den
    overgangsperiode, der er indrømmet i medfør af stk. 1, i en periode på op til i alt 15 år, forudsat at det
    tillige kan påvises, at:
    a) den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1, har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25
    år, før ansøgningen om registrering af den pågældende geografiske betegnelse blev indgivet til kontoret
    b) formålet med at anvende den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1, ikke på noget tidspunkt har været at
    drage fordel af omdømmet af den betegnelse, der er registreret som en geografisk betegnelse, og
    c) forbrugeren ikke er blevet vildledt eller ikke kunne være blevet vildledt med hensyn til produkternes
    virkelige geografiske oprindelse.
    3. Afgørelser om at indrømme eller forlænge en overgangsperiode som omhandlet i stk. 1 og 2 offentlig-
    gøres i EU-registret.
    4. Ved anvendelsen af en betegnelse omhandlet i stk. 1 i overgangsperioden skal oprindelseslandet være
    klart og tydeligt angivet på mærkningen og i givet fald som en del af produktbeskrivelsen, hvis produktet
    markedsføres på et websted for onlinesalg.
    5. Med henblik på at nå det langsigtede mål om at sikre, at alle producenter af et produkt, der er omfattet
    af en geografisk betegnelse i det pågældende geografiske område, overholder den tilhørende produktspe-
    cifikation, kan en medlemsstat indrømme en overgangsperiode med henblik på at opnå overensstemmelse
    på op til ti år med virkning fra den dato, på hvilken ansøgningen er indgivet til kontoret, forudsat at de
    berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført det pågældende produkt ved hjælp af den pågældende
    betegnelse uafbrudt i mindst fem år forud for indgivelsen af ansøgningen til nævnte medlemsstats
    kompetente myndighed og har henvist hertil i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er
    omhandlet i artikel 15.
    6. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på en geografisk betegnelse, der henviser til et geografisk område
    beliggende i et tredjeland. Forpligtelsen til i den nationale indsigelsesprocedure at henvise til den uafbrud-
    te anvendelse som omhandlet i nævnte stykke finder ikke anvendelse på geografiske betegnelser, der
    henviser til et geografisk område i et tredjeland.
    Artikel 29
    Kontorets afgørelse vedrørende ansøgningen
    1. Hvis kontoret på grundlag af de oplysninger, det har til rådighed efter den behandling, der er foretaget
    i henhold til artikel 23, finder, at et eller flere af kravene i nævnte artikel ikke er opfyldt, afviser det
    ansøgningen.
    2. Hvis kontoret på grundlag af de oplysninger, det har til rådighed efter den behandling, der er foretaget
    i henhold til artikel 23, finder, at kravene i denne forordning er opfyldt, og der ikke er modtaget nogen
    indsigelse, der kan antages til behandling, registrerer kontoret den geografiske betegnelse.
    3. Hvis kontoret har modtaget en indsigelse, der kan antages til behandling, og der er indgået en aftale
    efter de konsultationer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, registrerer kontoret efter at have kontrolleret,
    at aftalen overholder EU-retten, den geografiske betegnelse. I tilfælde af ikkevæsentlige ændringer af de
    31
    oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 23, stk. 7, ajourfører kontoret om nødvendigt disse
    oplysninger.
    4. Hvis kontoret har modtaget en indsigelse, der kan antages til behandling, men der ikke er indgået en
    aftale efter de konsultationer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, undersøger kontoret, om indsigelsen er
    velbegrundet. Kontoret vurderer grundene til indsigelsen for så vidt angår Unionens område. På grundlag
    af den pågældende vurdering afviser kontoret enten indsigelsen og registrerer betegnelsen som geografisk
    betegnelse eller afviser ansøgningen.
    5. I kontorets afgørelser i henhold til denne artikels stk. 2, 3 og 4 præciseres, hvis det er relevant, even-
    tuelle betingelser, der gælder for registreringen, og i tilfælde af ikkevæsentlige ændringer offentliggør
    kontoret til orientering på ny de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 23, stk. 7.
    6. Kontorets afgørelser offentliggøres i EU-registret på alle Unionens officielle sprog. En henvisning til
    den afgørelse, der er offentliggjort i EU-registret, offentliggøres på alle Unionens officielle sprog i Den
    Europæiske Unions Tidende.
    Artikel 30
    Kommissionens afgørelse vedrørende ansøgningen
    1. For så vidt angår de ansøgninger, der er omhandlet i artikel 21, kan Kommissionen når som helst inden
    registreringsprocedurens afslutning, på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats kompeten-
    te myndighed eller kontoret, overtage beføjelsen fra kontoret til at træffe afgørelse om ansøgningen, hvis
    registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil kunne stride mod den offentlige orden, eller
    hvis en sådan registrering eller afvisningen af ansøgningen vil kunne skade Unionens handelsmæssige
    eller eksterne forbindelser.
    2. Hvis Kommissionen har overtaget proceduren fra kontoret, som omhandlet i denne artikels stk. 1,
    stiller kontoret et udkast til den afgørelse, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1-5, til rådighed for
    Kommissionen.
    3. Kommissionen vedtager eventuelle afgørelser omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2 ved hjælp af
    gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
    68, stk. 2, og offentliggøres i EU-registret.
    4. Stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på procedurer for ændring af produktspecifikationen og for
    annullering af registreringen af en geografisk betegnelse.
    5. Med henblik på denne artikels stk. 1, 2 og 3 sikrer kontoret, at Kommissionen har adgang til dokumen-
    terne vedrørende ansøgninger, anmodninger om ændring af produktspecifikationen og anmodninger om
    annullering via det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret, der er omhandlet
    i artikel 67.
    6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter den procedure, der finder anvendelse
    i de i denne artikels stk. 1 omhandlede situationer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersø-
    gelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Artikel 31
    Ændring af produktspecifikationen
    32
    1. Den ansøger, i hvis navn en geografiske betegnelse er blevet registreret, eller en producent, der
    anvender en geografiske betegnelse i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, kan anmode om at få
    godkendt en ændring af produktspecifikationen for denne registrerede geografisk betegnelse.
    2. Ændringer af produktspecifikationen inddeles i to kategorier:
    a) EU-ændringer som omhandlet i stk. 3, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og
    b) standardændringer, der behandles på medlemsstats- eller tredjelandsniveau.
    3. En ændring betragtes som en EU-ændring, hvis den kræver en revision af enhedsdokumentet, og hvis
    en af følgende betingelser er opfyldt:
    a) ændringen består af en ændring af den betegnelse, der er beskyttet som en geografisk betegnelse, eller
    af anvendelsen af denne betegnelse
    b) der er en risiko for, at ændringen vil undergrave tilknytningen mellem det geografiske område og
    produktet som omhandlet i enhedsdokumentet, eller
    c) ændringen medfører restriktioner for markedsføringen af produktet.
    4. Ved en anmodning om en EU-ændring finder de trin i den nationale fase og EU-fasen, som er fastsat i
    artikel 7, 8 og 14-30, tilsvarende anvendelse. En afgørelse om en anmodning om en EU-ændring træffes
    af kontoret eller, hvis artikel 30 finder anvendelse, af Kommissionen.
    5. Enhver ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse, bortset fra de æn-
    dringer, der er omhandlet i stk. 3, betragtes som en standardændring og henhører under den medlemsstats
    eller det tredjelands kompetence, hvor produktet har sin oprindelse. Den relevante kompetente myndighed
    meddeler standardændringer til kontoret, når de er blevet godkendt.
    Når artikel 20 finder anvendelse, godkendes standardændringer af kontoret.
    6. En standardændring betragtes som midlertidig, hvis den vedrører en midlertidig ændring af produkt-
    specifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundhedsforanstalt-
    ninger, som følge af en naturkatastrofe eller ugunstige vejrforhold, der er anerkendt af de kompetente
    myndigheder, eller som følge af en menneskeskabt katastrofe såsom en krig, en krigstrussel eller et
    terrorangreb.
    7. En anmodning om ændring, der indgives af den kompetente myndighed i et tredjeland eller af produ-
    center, der er etableret i et tredjeland, skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes
    om, overholder retsreglerne om beskyttelse af geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende
    tredjeland.
    8. Hvis en anmodning om en EU-ændring vedrørende en geografisk betegnelse, der betegner et produkt
    med oprindelse i en medlemsstat, også vedrører standardændringer, behandles kun EU-ændringen af
    kontoret eller Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4.
    9. Hvis det er relevant, kan den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat eller kontoret opfordre
    den ansøger, i hvis navn den geografiske betegnelse er blevet registreret, til at ændre andre dele af
    produktspecifikationen.
    10. Kontoret offentliggør EU-ændringer og standardændringer i EU-registret, når de er godkendt.
    33
    11. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for proceduren
    for, formular til og udformning af en anmodning om en EU-ændring og for proceduren for og formular
    til standardændringer og meddelelse af sådanne ændringer til kontoret. Disse gennemførelsesretsakter
    vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    Artikel 32
    Annullering
    1. Registreringen af en geografisk betegnelse annulleres, hvis den geografiske betegnelse er registreret i
    strid med artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 1 eller 2, eller artikel 44, stk. 2.
    2. Registreringen af en geografisk betegnelse kan annulleres, hvis:
    a) produktets overensstemmelse med produktspecifikationen ikke længere kan sikres
    b) der ikke er markedsført et produkt med den pågældende geografiske betegnelse i en sammenhængende
    periode på mindst fem år.
    3. Registreringen af en geografisk betegnelse kan også annulleres efter anmodning fra den ansøger, i hvis
    navn den geografiske betegnelse er registreret.
    4. En anmodning om annullering i henhold til stk. 1 og 2 kan indgives af den kompetente myndighed i en
    medlemsstat eller i et tredjeland eller af en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse.
    5. Kommissionen eller kontoret kan på eget initiativ indlede en annulleringsprocedure af de grunde, der er
    anført i stk. 2.
    6. De trin i den nationale fase og EU-fasen, som er fastsat i artikel 7, 8, 14, 15, 16 og 20-30, finder
    tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.
    7. Inden kontoret træffer afgørelse om at annullere registreringen af en geografisk betegnelse, underretter
    det i de i de i denne artikels stk. 4 og 5 omhandlede tilfælde den ansøger, i hvis navn den geografiske
    betegnelse er registreret. Inden kontoret træffer afgørelse om at annullere registreringen af en geografisk
    betegnelse med oprindelse i et tredjeland, hører kontoret det berørte tredjelands kompetente myndighe-
    der. Hvis den geografiske betegnelse er registreret i henhold til artikel 20, kan afdelingen for geografiske
    betegnelser høre det rådgivende udvalg og det centrale kontaktpunkt i den berørte medlemsstat.
    8. Når registreringen af en geografisk betegnelse annulleres, ajourføres EU-registret i overensstemmelse
    hermed.
    9. Denne artikel finder ikke anvendelse på tredjelandes geografiske betegnelser, der er beskyttet i Uni-
    onen i henhold til Genèveaftalen eller i henhold til en anden international aftale, hvori Unionen er en
    kontraherende part.
    10. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere regler for procedurerne for
    og formularen til annullering samt for udformningen af de anmodninger om annullering, der er omhandlet
    i denne artikels stk. 1, 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
    artikel 68, stk. 2.
    Artikel 33
    Klageadgang
    34
    1. Enhver part i en procedure, der er fastsat i denne forordning, og som berøres negativt af en afgørelse,
    som kontoret træffer i forbindelse med denne procedure, kan indgive klage over denne afgørelse til de
    appelkamre, der er omhandlet i artikel 36 (»appelkamrene«). Medlemsstaterne har ret til at deltage i
    klagen.
    2. Klagen har opsættende virkning. En afgørelse truffet af kontoret, som der ikke er gjort indsigelse mod,
    får retskraft dagen efter udløbet af den periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit.
    3. En afgørelse, som ikke afslutter proceduren for så vidt angår en af parterne, kan kun påklages i
    forbindelse med en klage over den endelige afgørelse.
    4. Meddelelsen om klagen skal indgives skriftligt til kontoret senest to måneder efter datoen for offentlig-
    gørelse af den indklagede afgørelse. Meddelelsen om klagen anses først for at være behørigt indgivet, når
    klagegebyret er betalt.
    I tilfælde af en klage skal der indgives en skriftlig begrundelse for klagen til kontoret senest fire måneder
    efter datoen for offentliggørelsen af den indklagede afgørelse.
    5. Efter at have undersøgt, om klagen kan antages til behandling, træffer appelkamrene afgørelse om
    dens realitet. Appelkamrene udøver enten en af de beføjelser, der falder inden for kompetencen tilhørende
    afdelingen for geografiske betegnelser, som var ansvarlig for den indklagede afgørelse, eller hjemviser
    sagen til den pågældende afdeling for geografiske betegnelser.
    Appelkamrene kan på eget initiativ eller efter en skriftlig begrundet anmodning fra en part høre det
    rådgivende udvalg.
    Kontoret tilbyder alternativ tvistbilæggelse såsom mægling som omhandlet i artikel 170 i forordning (EU)
    2017/1001 med henblik på at bistå parterne med at nå frem til en mindelig bilæggelse.
    6. Appelkamrenes afgørelser om klager kan indbringes for Retten inden for en frist på to måneder fra
    datoen for meddelelsen af appelkamrenes afgørelse under påberåbelse af væsentlige formmangler, over-
    trædelse af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, overtrædelse af denne forordning eller
    af retsregler vedrørende dens anvendelse, eller magtfordrejning. Enhver part i sagen ved appelkamrene
    og enhver medlemsstat har adgang til at indbringe en klage, for så vidt den pågældende ikke har fået
    medhold. Retten har kompetence til at annullere eller omgøre den indklagede afgørelse.
    7. Appelkamrenes afgørelser får retskraft dagen efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 6, eller,
    hvis en sådan afgørelse inden for denne frist er indbragt for Retten, dagen efter dens afvisning eller
    afvisningen af en eventuel klage indgivet til Domstolen til prøvelse af Rettens afgørelse. Kontoret træffer
    de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme Rettens afgørelse, eller, i tilfælde af at denne
    afgørelse påklages, Domstolens afgørelse.
    8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
    69 for at supplere denne forordning ved at præcisere:
    a) indholdet af meddelelsen om klagen omhandlet i denne artikels stk. 4, og proceduren for indgivelse og
    behandling af en klage, og
    b) indholdet og formen af appelkamrenes afgørelser som omhandlet i denne artikels stk. 5.
    Afdeling 2
    Kontorets organisation og opgaver
    35
    Artikel 34
    Afdeling for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
    1. Der oprettes en afdeling for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i konto-
    ret. Denne afdeling for geografiske betegnelser er ansvarlig for at træffe afgørelser vedrørende:
    a) en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse
    b) en anmodning om ændring af produktspecifikationen
    c) en indsigelse mod en ansøgning eller mod en anmodning om ændring af produktspecifikationen
    d) oplysninger i EU-registret
    e) en anmodning om annullering af registreringen af en geografisk betegnelse.
    2. Afgørelser om indsigelser og anmodninger om annullering træffes af et panel bestående af tre medlem-
    mer. Mindst et af medlemmerne skal være retskyndigt. Alle andre afgørelser i henhold til stk. 1 træffes af
    et enkelt medlem med passende kvalifikationer.
    Artikel 35
    Rådgivende udvalg
    1. Der nedsættes et rådgivende udvalg, som skal afgive udtalelse, hvor det er fastsat i denne forordning.
    2. Afdelingen for geografiske betegnelser og appelkamrene kan høre og skal efter anmodning fra Kom-
    missionen høre det rådgivende udvalg om spørgsmål vedrørende en ansøgning på et hvilket som helst
    tidspunkt under procedurerne for registrering, herunder indsigelse, klage, ændring af produktspecifikatio-
    nen og annullering af registreringen som omhandlet i artikel 23, 25, 26, 29, 31, 32 og 33. Det rådgivende
    udvalg kan også høres om horisontale spørgsmål såsom:
    a) vurderingen af kvalitetskriterierne
    b) etableringen af et produkts omdømme
    c) fastlæggelsen af, om en betegnelse har karakter af en artsbetegnelse
    d) vurderingen af sammenhængen mellem et produkts karakteristika og dets geografiske oprindelse
    e) risikoen for vildledning af forbrugerne i tilfælde af konflikt mellem geografiske betegnelser og vare-
    mærker, enslydende betegnelser eller betegnelser for eksisterende produkter, der markedsføres lovligt.
    3. Afdelingen for geografiske betegnelser og i givet fald appelkamrene kan høre det rådgivende udvalg
    om eventuel registrering af betegnelser, der er omfattet af direkte ansøgninger som omhandlet i artikel 20,
    som geografiske betegnelser.
    4. Det rådgivende udvalgs udtalelser afgives i et panel bestående af tre medlemmer og er ikke bindende.
    5. Det rådgivende udvalg består af en repræsentant for hver af medlemsstaterne og en repræsentant for
    Kommissionen samt af deres respektive suppleanter. Anerkendte eksperter inden for geografiske beteg-
    nelser eller den pågældende produktkategori, herunder repræsentanter for regioner og den akademiske
    verden, indbydes om nødvendigt til at yde ekspertise til det rådgivende udvalg.
    6. Det rådgivende udvalgs medlemmer har en mandatperiode på op til fem år, der kan fornyes.
    36
    7. Kontoret offentliggør listen over det rådgivende udvalgs medlemmer på sit websted og ajourfører
    denne liste.
    8. Procedurerne for udnævnelse af det rådgivende udvalgs medlemmer og dets funktion fastsættes i
    dets forretningsorden som godkendt af det administrationsråd, der er oprettet i henhold til artikel 153
    i forordning (EU) 2017/1001, og offentliggøres. Medlemmer af det rådgivende udvalg må ikke have
    interessekonflikter.
    9. Kontoret yder det rådgivende udvalg den nødvendige praktiske bistand og varetager sekretariatsfunkti-
    onen i forbindelse med udvalgets møder.
    Artikel 36
    Appelkamre
    Det henhører under de appelkamre, der er oprettet i henhold til artikel 165 i forordning (EU) 2017/1001,
    at pådømme klager over afgørelser truffet af kontoret i henhold til nærværende forordning.
    Artikel 37
    EU-registret over geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter
    1. Kontoret opretter og vedligeholder et elektronisk EU-register med henblik på forvaltning af geografi-
    ske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Det skal være lettilgængeligt for offentligheden og i
    et maskinlæsbart format.
    2. Når en afgørelse om registrering af en geografisk betegnelse får virkning i overensstemmelse med
    artikel 29 eller 30, opfører kontoret følgende data i EU-registret:
    a) den betegnelse, der er registreret som en beskyttet geografisk betegnelse (»beskyttet geografisk beteg-
    nelse«)
    b) den produkttype, for hvilken den geografiske betegnelse er registreret
    c) navnet på den ansøger, i hvis navn den geografiske betegnelse er registreret
    d) henvisningen til den afgørelse, hvorved den geografiske betegnelse registreres
    e) oprindelseslandet eller -landene for det produkt, for hvilket den geografiske betegnelse er registreret.
    3. Tredjelandes geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen i henhold til en international aftale,
    hvori Unionen er en kontraherende part, kan opføres i EU-registret, hvis Kommissionen træffer afgørelse
    herom. I så fald vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, hvorefter kontoret opfører de geogra-
    fiske betegnelser i EU-registret. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
    artikel 68, stk. 2.
    4. En geografisk betegnelse opføres i EU-registret med den originale skrifttype. Hvis den originale
    skrifttype ikke benytter latinske bogstaver, skal den geografiske betegnelse transskriberes med latinske
    bogstaver, og begge versioner af den geografiske betegnelse opføres i EU-registret og har samme status.
    5. Kontoret opbevarer dokumentation vedrørende registreringen af en geografisk betegnelse i digital
    form eller papirform i gyldighedsperioden for den geografiske betegnelse og i tilfælde af afvisning af
    ansøgningen eller annullering af registreringen af en geografisk betegnelse i ti år efter en sådan afvisning
    eller annullering.
    37
    6. De løbende udgifter til EU-registret afholdes over kontorets driftsbudget.
    7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som beskriver IT-arkitekturen og udformningen
    af EU-registret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk.
    2.
    Artikel 38
    Udskrifter fra EU-registret
    1. Kontoret sikrer, at enhver person nemt, gratis og i et maskinlæsbart format kan downloade en officiel
    udskrift fra EU-registret, som dokumenterer registreringen af den geografiske betegnelse, og de relevante
    data, herunder datoen for ansøgningen eller en anden dato, der er relevant for påberåbelse af prioritet. Den
    officielle udskrift kan anvendes som dokumentation for ægthed.
    2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som præciserer formatet og onlineudformningen af
    udskrifter fra EU-registret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
    artikel 68, stk. 2.
    Artikel 39
    Teknisk bistand
    1. Efter anmodning fra Kommissionen varetager kontoret behandlingen af tredjelandes geografiske beteg-
    nelser og de hermed forbundne forvaltningsopgaver:
    a) betegnelser, som er beskyttet eller foreslås beskyttet i henhold til en anden international aftale end
    Genèveaftalen, som Unionen er part i, eller
    b) betegnelser, som forslås beskyttet i henhold til en international aftale, som Unionen forhandler om.
    2. Kontoret offentliggør og ajourfører i tilfælde af ændringer på grundlag af oplysninger modtaget
    fra Kommissionen listen over de internationale aftaler om beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter, hvori Unionen er en kontraherende part, samt listen over geografiske
    betegnelser, der er beskyttet i henhold til disse aftaler.
    AFSNIT III
    BESKYTTELSE AF GEOGRAFISKE BETEGNELSER
    Artikel 40
    Beskyttelse af geografiske betegnelser
    1. Geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret, beskyttes mod:
    a) enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af den geografiske betegnelse for produkter, der ikke er
    omfattet af registreringen, hvis disse produkter er sammenlignelige med de produkter, der er omfattet af
    registreringen, eller hvis anvendelsen af betegnelsen indebærer udnyttelse, svækkelse eller udvanding af
    eller skader den beskyttede betegnelses omdømme
    b) enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning af den betegnelse, der er beskyttet som
    geografisk betegnelse, selv hvis produkternes eller tjenesteydelsernes virkelige oprindelse er angivet, eller
    hvis den beskyttede geografiske betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«,
    »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »duft«, »ligesom« eller tilsvarende
    38
    c) alle andre falske eller vildledende oplysninger om produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentli-
    ge egenskaber, der angives på den indre eller ydre emballage, i reklamemateriale, i dokumenter eller
    oplysninger, der gives på onlinegrænseflader vedrørende produktet, samt emballering af produktet i en
    beholder, der kan give et fejlagtigt indtryk med hensyn til dets oprindelse
    d) enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
    2. Med henblik på stk. 1, litra b), foreligger der navnlig en antydning af en geografisk betegnelse, hvis
    der skabes en tilstrækkelig direkte og klar forbindelse til det produkt, der er omfattet af den registrerede
    geografiske betegnelse, i bevidstheden hos den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunder-
    rettede europæiske gennemsnitsforbruger.
    3. Beskyttelsen af geografiske betegnelser finder også anvendelse på enhver anvendelse af et domæne-
    navn, der er i strid med stk. 1.
    4. Beskyttelsen af geografiske betegnelser finder også anvendelse på:
    a) varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for dette
    område, og
    b) varer, der sælges ved fjernsalg såsom elektronisk handel.
    5. Producentsammenslutningen eller enhver producent, der er berettiget til at anvende den beskyttede geo-
    grafiske betegnelse, har ret til at forhindre tredjemand i erhvervsmæssigt at bringe varer ind i Unionen,
    uden at disse overgår til fri omsætning dér, når sådanne varer, herunder deres emballage, kommer fra
    tredjelande og er i strid med stk. 1.
    6. En geografiske betegnelse, der er beskyttet i henhold til denne forordning, må ikke blive en artsbeteg-
    nelse i Unionen.
    7. Hvis der ved en geografisk betegnelse er tale om en sammensat betegnelse, der indeholder en artsbe-
    tegnelse, udgør anvendelsen af det pågældende udtryk ikke en handlemåde, der er omhandlet i stk. 1, litra
    a) og b).
    Artikel 41
    Dele eller komponenter i fremstillede produkter
    1. Artikel 40 berører ikke producenters anvendelse af en beskyttet geografisk betegnelse i overensstem-
    melse med artikel 47 til at angive, at et fremstillet produkt som del eller komponent indeholder eller
    omfatter et produkt, der er omfattet af den pågældende geografiske betegnelse, forudsat at en sådan
    anvendelse sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik og ikke udnytter, svækker, udvander
    eller skader den geografiske betegnelses omdømme.
    2. En geografisk betegnelse, der betegner en del eller komponent af et fremstillet produkt, må ikke anven-
    des i salgsbetegnelsen for det pågældende produkt, medmindre den ansøger, i hvis navn den geografiske
    betegnelse er blevet registreret, har givet sit samtykke til en sådan anvendelse.
    Artikel 42
    Artsbetegnelser
    1. En artsbetegnelse kan ikke registreres som en geografisk betegnelse.
    39
    2. For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer,
    navnlig:
    a) de faktiske forhold i forbrugsområderne
    b) den relevante EU-ret eller nationale ret.
    Artikel 43
    Enslydende betegnelser
    1. En ansøgning, som indgives, efter at der er blevet ansøgt om en helt eller delvis enslydende betegnelse,
    eller efter denne er blevet beskyttet som en geografisk betegnelse i Unionen, afvises, medmindre der
    i praksis i tilstrækkelig grad kan skelnes mellem de to enslydende betegnelser for så vidt angår deres
    betingelser for lokal og traditionel brug og deres udformning, idet der tages hensyn til behovet for at
    sikre, at de pågældende producenter får en retfærdig behandling, og behovet for at sikre, at forbrugerne
    ikke vildledes med hensyn til produkternes virkelige identitet eller geografiske oprindelse.
    2. En betegnelse, der er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, som der er ansøgt om, eller som er
    beskyttet som en geografisk betegnelse i Unionen, og som vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til
    et produkts virkelige geografiske oprindelse, registreres ikke, selv om betegnelsen er korrekt med hensyn
    til det område, den region eller det sted, hvor det pågældende produkt rent faktisk har sin oprindelse.
    3. I denne artikel forstås ved en betegnelse, som der er »ansøgt om, eller som er beskyttet som en
    geografisk betegnelse i Unionen«:
    a) geografiske betegnelser opført i EU-registret
    b) geografiske betegnelser, som der er ansøgt om, forudsat at de efterfølgende opføres i EU-registret
    c) oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen i henhold til forordning
    (EU) 2019/1753, og
    d) geografiske betegnelser, oprindelsesbetegnelser og tilsvarende betegnelser, der er beskyttet i henhold til
    en international aftale mellem Unionen og et eller flere tredjelande.
    Artikel 44
    Forholdet mellem geografiske betegnelser og varemærker
    1. En ansøgning om registrering af et varemærke, hvis anvendelse vil være i strid med artikel 40, afvises,
    hvis den indgives efter den dato, hvor ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse er
    indgivet til kontoret. I givet fald skal der tages hensyn til enhver prioritet, der påberåbes i ansøgningen om
    registrering af varemærket.
    2. En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse afvises, hvis den betegnelse, der foreslås
    som geografisk betegnelse, i lyset af et varemærke med et omdømme eller et velkendt mærke vil kunne
    vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige identitet.
    3. Kontoret og i givet fald de nationale kompetente myndigheder erklærer efter anmodning varemærker,
    der er registreret i strid med stk. 1, ugyldige.
    4. Et varemærke, hvis anvendelse er i strid med denne forordnings artikel 40, og som der er ansøgt
    om, som er registreret, eller som er etableret ved anvendelse i god tro inden for Unionen, hvis denne
    40
    mulighed er hjemlet i de relevante retsregler, inden den dato, på hvilken ansøgningen om registrering af
    den geografiske betegnelse er indgivet til kontoret, kan, uden at det berører nærværende artikels stk. 3,
    fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af den geografiske betegnelse, forudsat at der i henhold
    til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 (25) eller forordning (EU) 2017/1001 ikke
    foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrunde for varemærket. I sådanne tilfælde er anvendelsen
    af den geografiske betegnelse og af det relevante varemærke tilladt.
    5. Garanti- eller certificeringsmærker omhandlet i artikel 28, stk. 4, i direktiv (EU) 2015/2436 og i
    artikel 83 i forordning (EU) 2017/1001 og kollektivmærker omhandlet i artikel 29, stk. 3, i direktiv (EU)
    2015/2436 og i artikel 74 i forordning (EU) 2017/1001 kan anvendes på etiketter og emballage sammen
    med den geografiske betegnelse.
    Artikel 45
    Producentsammenslutningernes opgaver
    1. Producentsammenslutninger skal operere på en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende måde og
    på en sådan måde, at alle producenter af det produkt, der er omfattet af en geografiske betegnelse, på et
    hvilket som helst tidspunkt kan blive medlem af producentsammenslutningen.
    Medlemsstaterne kan fastsætte, at offentlige organer og andre interessenter såsom forbrugergrupper,
    detailhandlere og leverandører også kan deltage i en producentsammenslutnings arbejde.
    2. Producentsammenslutninger sikrer, at producenterne i sammenslutningen til stadighed overholder den
    tilhørende produktspecifikation, når de anvender den beskyttede geografiske betegnelse og EU-symbolet
    på markedet. En producentsammenslutning kan navnlig udøve følgende rettigheder og udføre følgende
    opgaver:
    a) udarbejdelse og ændring af produktspecifikationen og indførelse af intern overensstemmelseskontrol
    for at sikre, at produktionstrinnene er i overensstemmelse med produktspecifikationen
    b) indledning af retlige skridt for at sikre beskyttelsen af den geografiske betegnelse og enhver anden
    intellektuel ejendomsret, der er direkte forbundet med produktet
    c) samtykke til indgåelse af forpligtelser for så vidt angår bæredygtighed, uanset om de indgår i produkt-
    specifikationen eller som et særskilt initiativ
    d) foranstaltninger til at forbedre den geografiske betegnelses resultater, herunder:
    i) udformning, tilrettelæggelse og gennemførelse af kollektive markedsførings- og reklamekampagner
    ii) formidling af oplysninger og foretagelse af salgsfremstød, med henblik på at formidle de egenskaber,
    der kendetegner det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, til forbrugerne
    iii) udførelse af analyser af de økonomiske resultater, produktionens bæredygtighed og de tekniske
    specifikationer for produktet, der er omfattet af den geografiske betegnelse
    iv) formidling af oplysninger om den geografiske betegnelse og EU-symbolet, og
    v) rådgivning og uddannelse af nuværende og fremtidige producenter, herunder om integration af køns-
    aspektet og ligestilling
    41
    e) bekæmpelse af forfalskning og mistænkt svigagtig anvendelse på det indre marked af en geografisk
    betegnelse for et produkt, der ikke er i overensstemmelse med produktspecifikationen, ved at overvåge
    anvendelsen af den geografiske betegnelse i hele det indre marked og på markeder i tredjelande, hvor den
    pågældende geografiske betegnelse er beskyttet, herunder på onlinegrænseflader, og om nødvendigt ved
    at underrette de håndhævende myndigheder
    f) udvikling af aktiviteter for at sikre, at produktet, der er omfattet af den geografiske betegnelse, er i
    overensstemmelse med produktspecifikationen, og
    g) enhver anden foranstaltning til at sikre, at den geografiske betegnelse nyder godt af passende retlig
    beskyttelse, herunder, hvis det er relevant, ved at underrette de kompetente myndigheder, i overensstem-
    melse med artikel 51, stk. 5, artikel 52, stk. 3, og artikel 54, stk. 2.
    Artikel 46
    Beskyttelse af rettigheder til geografiske betegnelser i domænenavne
    Registre over nationale topdomæner oprettet i Unionen sikrer, at eventuelle alternative tvistbilæggelses-
    procedurer for domænenavne anerkender registrerede geografiske betegnelser som en rettighed, der kan
    påberåbes i disse procedurer.
    Artikel 47
    Ret til anvendelse
    1. En registreret geografisk betegnelse kan anvendes af enhver producent af et produkt, som er i overens-
    stemmelse med den tilhørende produktspecifikation.
    2. Producenter skal sikre, at deres produkter er i overensstemmelse med den tilhørende produktspecifika-
    tion.
    Artikel 48
    EU-symbol, betegnelse og forkortelse
    1. Det EU-symbol, der er fastsat for »beskyttede geografiske betegnelser« i henhold til delegeret forord-
    ning (EU) nr. 664/2014, finder anvendelse på geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter.
    2. For håndværks- eller industriprodukter med oprindelse i Unionen, som markedsføres under en geogra-
    fisk betegnelse, kan EU-symbolet anføres på mærkningen og i reklame- eller kommunikationsmateria-
    le. Den geografiske betegnelse skal være i samme synsfelt som EU-symbolet.
    3. Forkortelsen »BGB«, der svarer til betegnelsen »beskyttet geografisk betegnelse«, kan anføres på
    mærkningen af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse for håndværks- og industriproduk-
    ter.
    4. EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen kan anvendes på mærkningen af og reklame- eller kommu-
    nikationsmaterialet for fremstillede produkter, når den geografiske betegnelse henviser til en del eller
    komponent deraf. I så fald skal EU-symbolet, betegnelsen eller forkortelsen anbringes ved siden af beteg-
    nelse for den del eller komponent, der klart er identificeret som en del eller komponent. EU-symbolet,
    betegnelsen eller forkortelsen må ikke anbringes på en måde, der giver forbrugeren indtryk af, at det er
    betegnelsen for det fremstillede produkt som helhed snarere end betegnelsen for en del eller komponent af
    det produkt, der er beskyttet af den geografiske betegnelse.
    42
    5. EU-symbolet, betegnelsen eller forkortelsen, alt efter hvad der er relevant, må først anføres på
    mærkningen af et produkt og i givet fald i reklame eller kommunikationsmateriale for produktet efter
    offentliggørelsen af afgørelsen om registrering af den geografiske betegnelse i overensstemmelse med
    artikel 29, stk. 6, eller artikel 30, stk. 3, alt efter hvad der er relevant.
    6. Følgende kan også anføres på mærkningen af et produkt og i givet fald i reklame- eller kommunikati-
    onsmateriale for produktet:
    a) afbildninger af det geografiske oprindelsesområde, som der henvises til i produktspecifikationen, og
    b) tekst, grafik eller symboler, der henviser til den medlemsstat eller den region, hvori det geografiske
    område er beliggende.
    7. EU-symbolet, der er knyttet til en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland, der er opført i
    EU-registret, kan anføres på mærkningen af og i reklame- eller kommunikationsmateriale for produktet. I
    så fald finder stk. 2 anvendelse.
    8. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med nærmere bestemmelser om de tekniske
    specifikationer for EU-symbolet og betegnelsen samt reglerne for anvendelsen heraf på de produkter, der
    markedsføres under en registreret geografisk betegnelse, herunder bestemmelser om, hvilke sprogversio-
    ner, der skal anvendes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel
    68, stk. 2.
    AFSNIT IV
    KONTROL OG HÅNDHÆVELSE
    Artikel 49
    Anvendelsesområde
    1. Dette afsnit omhandler kontrol i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter.
    2. Kontrol omhandlet i stk. 1 omfatter følgende:
    a) verifikation af, at et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, er i overensstemmelse med
    den tilhørende produktspecifikation
    b) overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet, herunder inden for elektronisk
    handel.
    Artikel 50
    Udpegelse af kompetente myndigheder
    1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for den kontrol, der
    er fastsat i dette afsnit.
    2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal være objektive og uvildige og handle på en
    gennemsigtig måde. De skal råde over kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre
    deres opgaver effektivt.
    Artikel 51
    43
    Verifikation af overensstemmelse på grundlag af egenerklæring
    1. For et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og med oprindelse i Unionen verificeres
    overensstemmelsen med den tilhørende produktspecifikation ved hjælp af en egenerklæring. Egenerklæ-
    ringen udarbejdes ved brug af standardformularen i bilag I og skal indeholde de krævede oplysninger, der
    er anført i nævnte bilag.
    2. Inden produktet bringes i omsætning, indgiver producenter en egenerklæring til den i artikel 50,
    stk. 1, omhandlede kompetente myndighed. Når først produktet er på markedet, indgiver producenter
    hvert tredje år på ny en egenerklæring for at dokumentere produktets fortsatte overensstemmelse med
    produktspecifikationen. Hvis produktspecifikationen ændres på en måde, der påvirker det pågældende
    produkt, ajourføres egenerklæringen straks.
    3. Den kompetente myndighed kontrollerer som minimum, at oplysningerne i egenerklæringen er fuld-
    stændige og konsekvente. Hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at oplysningerne i
    egenerklæringen er fuldstændige og konsekvente, og den ikke har andre forbehold med hensyn til
    overholdelse, udsteder den kompetente myndighed et certifikat vedrørende tilladelse til at anvende den
    geografiske betegnelse for det pågældende produkt eller fornyer det eksisterende certifikat. I tilfælde
    af åbenlyse fejl eller uoverensstemmelser i egenerklæringen skal producenten have mulighed for at
    komplettere eller rette egenerklæringen.
    4. Verifikation baseret på en egenerklæring forhindrer ikke producenter i at få produktets overensstem-
    melse med produktspecifikationen verificeret af produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.
    5. Med henblik på at verificere, at produktet, der er omfattet af en egenerklæring, er i overensstemmel-
    se med produktspecifikationen, foretages der på grundlag af en risikoanalyse og, hvis de foreligger,
    underretninger fra interesserede producenter af produkter, der er omfattet af den geografiske betegnelse,
    kontrol, som kan gennemføres, før og efter produktet er bragt i omsætning, af:
    a) den kompetente myndighed, eller
    b) et eller flere produktcertificeringsorganer eller en eller flere fysiske personer, som har fået delegeret
    kontrolopgaver i overensstemmelse med artikel 55.
    6. I tilfælde af manglende overensstemmelse træffer den kompetente myndighed de nødvendige foran-
    staltninger for at rette op på situationen.
    7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
    69 for at ændre denne forordning ved, når det er relevant, at ændre oplysningerne og kravene i forbindelse
    med standardformularen i bilag I.
    Artikel 52
    Verifikation af overensstemmelse foretaget af en kompetent myndighed eller af produktcertificerin-
    gsorganer eller fysiske personer
    1. Som et alternativ til proceduren i artikel 51 kan medlemsstaterne fastsætte, at verifikationen af produk-
    tets overensstemmelse med den tilhørende produktspecifikation foretages ved kontrol, der gennemføres
    før og efter produktet er bragt i omsætning, af:
    a) en eller flere kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1, eller
    44
    b) et eller flere produktcertificeringsorganer eller en eller flere fysiske personer, som har fået delegeret
    kontrolopgaver i overensstemmelse med artikel 55.
    2. Hvis den kontrol, der er gennemført, inden produktet bringes i omsætning, viser, at produktet er i over-
    ensstemmelse med produktspecifikationen, udsteder den kompetente myndighed et certifikat vedrørende
    tilladelse til at anvende den geografiske betegnelse for det pågældende produkt.
    3. Den kontrol, der gennemføres, efter at produktet er bragt i omsætning, baseres på en risikoanalyse
    og, hvis de foreligger, på underretninger fra interesserede producenter af produkter, der er omfattet af
    geografiske betegnelser. Hvis en sådan kontrol viser, at produktet er i overensstemmelse med produktspe-
    cifikationen, fornyer den kompetente myndighed certifikatet vedrørende tilladelse.
    4. I tilfælde af manglende overensstemmelse træffer den kompetente myndighed de nødvendige foran-
    staltninger for at rette op på situationen.
    Artikel 53
    Verifikation af overensstemmelse for produkter med oprindelse i et tredjeland
    Hvad angår geografiske betegnelser med oprindelse i et tredjeland, foretages verifikationen af overens-
    stemmelsen med den pågældende produktspecifikation, inden produktet bringes i omsætning, af:
    a) en af tredjelandet udpeget kompetent myndighed, eller
    b) et eller flere produktcertificeringsorganer.
    Artikel 54
    Overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet
    1. De i artikel 50, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder overvåger anvendelsen af geografiske
    betegnelser på markedet, uanset om de pågældende produkter er på lager eller i transit eller under
    distribution eller udbydes til salg i engros- eller detailleddet, herunder inden for elektronisk handel.
    2. Med henblik på de formål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, foretager de i artikel 50, stk. 1,
    omhandlede kompetente myndigheder kontrol på grundlag af en risikoanalyse og, hvis de foreligger, af
    underretninger fra interesserede producenter af produkter, der er omfattet af geografiske betegnelser. Dis-
    se myndigheder tager om nødvendigt passende administrative og retslige skridt til at forhindre eller
    standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, der produceres, leveres eller mar-
    kedsføres på deres område, og som er i strid med beskyttelsen af geografiske betegnelser, der er fastsat i
    artikel 40 og 41.
    Artikel 55
    Delegation af kontrolopgaver
    1. De kompetente myndigheder kan delegere de i artikel 51, stk. 5, artikel 52, stk. 2 og 3, og artikel
    54, stk. 2, omhandlede kontrolopgaver til et eller flere produktcertificeringsorganer eller til en eller flere
    fysiske personer.
    2. Den delegerende kompetente myndighed sikrer, at det produktcertificeringsorgan eller den fysiske
    person, der har fået delegeret de i stk. 1 omhandlede kontrolopgaver, har de fornødne beføjelser til at
    udføre disse opgaver effektivt.
    45
    3. Delegationen af kontrolopgaver skal ske skriftligt og på følgende betingelser:
    a) Delegationen indeholder en præcis beskrivelse af de kontrolopgaver, som er delegeret til produktcertifi-
    ceringsorganet eller den fysiske person, og på hvilke betingelser disse opgaver må varetages.
    b) Hvis kontrolopgaverne delegeres til produktcertificeringsorganer, skal disse produktcertificeringsorga-
    ner:
    i) råde over ekspertise, udstyr, infrastruktur og ressourcer i fornødent omfang til at kunne varetage de
    delegerede kontrolopgaver effektivt
    ii) råde over et tilstrækkelig stort personale med passende kvalifikationer og erfaring, og
    iii) handle på en gennemsigtig måde og være uvildige og uden interessekonflikter, og navnlig ikke
    befinde sig i en situation, der direkte eller indirekte udgør en risiko for, at deres adfærds uvildighed
    påvirkes for så vidt angår udførelsen af de delegerede kontrolopgaver.
    c) Hvis kontrolopgaverne delegeres til fysiske personer, skal disse fysiske personer:
    i) råde over ekspertise, udstyr, infrastruktur og ressourcer i fornødent omfang til effektivt at kunne
    varetage de kontrolopgaver, som det har fået delegeret
    ii) have passende kvalifikationer og erfaring, og
    iii) handle på en gennemsigtig måde og være uvildige og uden interessekonflikter for så vidt angår
    udførelsen af de delegerede kontrolopgaver.
    d) Der skal indføres ordninger, der sikrer en effektiv koordinering mellem de delegerende kompetente
    myndigheder og produktcertificeringsorganerne eller de fysiske personer.
    Artikel 56
    Forpligtelser for produktcertificeringsorganer og fysiske personer
    Produktcertificeringsorganerne eller de fysiske personer, som har fået delegeret kontrolopgaver i henhold
    til artikel 55, skal:
    a) regelmæssigt, og når de kompetente myndigheder anmoder herom, orientere de delegerende kompeten-
    te myndigheder om resultaterne af kontrollen og relaterede aktiviteter
    b) omgående underrette de delegerende kompetente myndigheder, når resultaterne af kontrollen viser eller
    giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overensstemmelse, medmindre andet er fastsat
    i specifikke ordninger mellem den delegerende kompetente myndighed og produktcertificeringsorganet
    eller den pågældende fysiske person, og
    c) samarbejde med og yde bistand til de delegerende kompetente myndigheder og give disse myndigheder
    adgang til deres lokaliteter og til dokumentation vedrørende de delegerede kontrolopgaver.
    Artikel 57
    Forpligtelser for de delegerende kompetente myndigheder
    1. Kompetente myndigheder, der har delegeret kontrolopgaver til produktcertificeringsorganer eller fysi-
    ske personer i henhold til artikel 55, trækker straks helt eller delvis delegationen tilbage, hvis:
    46
    a) der er bevis for, at produktcertificeringsorganet eller den fysiske person ikke udfører de delegerede
    kontrolopgaver korrekt
    b) produktcertificeringsorganet eller den fysiske person ikke træffer passende og rettidige foranstaltninger
    for at afhjælpe de konstaterede mangler, eller
    c) produktcertificeringsorganets eller den fysiske persons uafhængighed eller uvildighed er blevet bragt i
    fare.
    2. De delegerende kompetente myndigheder kan også trække delegationen tilbage af andre årsager end
    dem, der er omhandlet i stk. 1.
    3. De delegerende kompetente myndigheder kan når som helst, hvis det er nødvendigt, foretage audit eller
    inspektioner af produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.
    Artikel 58
    Offentlige oplysninger om kompetente myndigheder, produktcertificeringsorganer og fysiske per-
    soner
    1. Medlemsstaterne offentliggør navn og kontaktoplysninger på de kompetente myndigheder, der er
    udpeget i henhold til artikel 50, stk. 1, og på de produktcertificeringsorganer og fysiske personer, der er
    omhandlet i artikel 51, stk. 5, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra b), og ajourfører disse oplysninger, når der
    sker ændringer.
    2. I forbindelse med tredjelande offentliggør kontoret, hvor de foreligger, navn og kontaktoplysninger på
    de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 53, og ajourfører
    regelmæssigt disse oplysninger, når der sker ændringer.
    3. Kontoret opretter en digital portal, hvor navnene og kontaktoplysningerne på de kompetente myndig-
    heder og på produktcertificeringsorganerne og de fysiske personer, der er omhandlet i stk. 1 og 2,
    offentliggøres.
    Artikel 59
    Akkreditering af produktcertificeringsorganer
    1. De produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 55, skal overholde og, afhængigt af deres
    aktiviteter, akkrediteres i overensstemmelse med følgende standarder:
    a) Europæisk standard EN ISO/IEC 17065 »Conformity assessment – Requirements for bodies certifying
    products, processes and services«, Europæisk standard EN ISO/IEC 17020 »Conformity assessment –
    Requirements for the operation of various types of bodies performing inspection« og Europæisk standard
    EN ISO/IEC 17025 »General requirements for the competence of testing and calibration laboratories«,
    herunder eventuelle revisioner eller ændrede udgaver af disse standarder, eller
    b) andre egnede, internationalt anerkendte standarder.
    2. Akkreditering omhandlet i denne artikels stk. 1 foretages af et akkrediteringsorgan, der er anerkendt i
    overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, og som er medlem af Den Europæiske Organisation
    for Akkreditering, eller for så vidt angår tredjelandes produktcertificeringsorganer af et anerkendt akkre-
    diteringsorgan uden for Unionen, som er medlem af Det Internationale Akkrediteringsforum (IAF) eller
    International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC).
    47
    Artikel 60
    Påbud om at gribe ind over for ulovligt onlineindhold
    1. Eventuelle oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af produkter, som personer
    etableret i Unionen har adgang til, og som er i strid med beskyttelsen af geografiske betegnelser fastsat
    i denne forordnings artikel 40 og 41, betragtes som ulovligt indhold som omhandlet i artikel 3, litra h), i
    forordning (EU) 2022/2065.
    2. Medlemsstaternes relevante nationale retslige eller administrative myndigheder kan i overensstemmel-
    se med artikel 9 i forordning (EU) 2022/2065 udstede et påbud om at gribe ind over for en eller flere
    specifikke forekomster af ulovligt indhold som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
    Artikel 61
    Sanktioner
    Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne
    forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal
    være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstater-
    ne giver senest den 1. december 2025 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og
    underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
    Artikel 62
    Gensidig bistand og samarbejde
    1. Medlemsstaterne bistår hinanden med at gennemføre kontrol og håndhævelse i forbindelse med geo-
    grafiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning.
    Administrativ bistand kan, hvis det er relevant og efter aftale mellem de berørte kompetente myndigheder,
    omfatte deltagelse af en medlemsstats kompetente myndigheder i kontrol på stedet, som gennemføres af
    de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.
    2. I tilfælde af en mulig krænkelse af en geografisk betegnelse træffer en medlemsstat foranstaltninger,
    så retshåndhævende og retslige myndigheder lettere kan fremsende oplysninger om en sådan mulig
    krænkelse til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1.
    3. De myndigheder, der er ansvarlige for overvågningen som omhandlet i artikel 54 i medlemsstaterne,
    samarbejder, alt efter hvad der er relevant, og i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 med
    andre relevante myndigheder, afdelinger, agenturer og organer, herunder politimyndigheder, agenturer til
    bekæmpelse af forfalskning, toldmyndigheder, kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheder, markeds-
    overvågnings- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder samt inspektører i detailhandelen.
    4. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer arten og typen af de oplysninger,
    der skal udveksles, og metoderne til udveksling af oplysninger med henblik på kontrol i medfør af dette
    afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 68, stk. 2.
    AFSNIT V
    ÆNDRINGER AF ANDRE RETSAKTER
    Artikel 63
    48
    Ændringer af forordning (EU) 2017/1001
    I forordning (EU) 2017/1001 foretages følgende ændringer:
    1) I artikel 151, stk. 1, indsættes følgende litra:
    »ba) forvaltning og fremme af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, navnlig de
    opgaver, der er tillagt det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 (*1), og
    fremme af systemet for beskyttelse af disse geografiske betegnelser.
    (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttel-
    se af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning
    (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/
    2023/2411/oj).« "
    2) I artikel 153, stk. 1, tilføjes følgende litra:
    »n) at vedtage forretningsordenen for det rådgivende udvalg, der er omhandlet i artikel 35, stk. 8, i
    forordning (EU) 2023/2411.«
    3) Artikel 170, stk. 2, affattes således:
    »2. Enhver fysisk eller juridisk person kan frivilligt gøre brug af centrets tjenester med henblik på minde-
    lig bilæggelse af tvister baseret på nærværende forordning, forordning (EF) nr. 6/2002 eller forordning
    (EU) 2023/2411 efter fælles overenskomst.«
    Artikel 64
    Ændringer af forordning (EU) 2019/1753
    I forordning (EU) 2019/1753 foretages følgende ændringer:
    1) I artikel 1 foretages følgende ændringer:
    a) Stk. 2 affattes således:
    »2. I denne forordning omfatter udtrykket »geografiske betegnelser« oprindelsesbetegnelser som omhand-
    let i Genèveaftalen, herunder geografiske betegnelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 1151/2012 og
    (EU) nr. 1308/2013, samt geografiske betegnelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 1151/2012, (EU)
    nr. 1308/2013 og (EU) 2019/787 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411. For så
    vidt angår oprindelsesbetegnelser for håndværks- og industriprodukter, der er omfattet af en international
    registrering, skal beskyttelse i Unionen fortolkes som anført i artikel 6 og 40 i forordning (EU) 2023/2411
    (*2).
    (*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttel-
    se af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning
    (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/
    2023/2411/oj).« "
    b) Følgende stykke tilføjes:
    »3. I denne forordning forstås ved »kontoret« Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendoms-
    ret, der er oprettet ved artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (*3).
    49
    (*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker
    (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).« "
    2) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
    a) Stk. 1 og 2 affattes således:
    »1. I forbindelse med Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen og derefter med regelmæssige mellemrum
    indgiver Kommissionen eller kontoret i deres respektive egenskab af kompetent myndighed som om-
    handlet i Genèveaftalens artikel 3 og som præciseret i artikel 4, stk. 1, i afgørelse (EU) 2019/1754
    ansøgninger om international registrering af geografiske betegnelser, der er beskyttet og registreret i
    henhold til EU-retten, og som vedrører produkter med oprindelse i Unionen, til Det Internationale Bureau
    under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (»Det Internationale Bureau«) i henhold til
    Genèveaftalens artikel 5, stk. 1 og 2.
    2. Med henblik på stk. 1 kan medlemsstaterne anmode Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske
    betegnelser for håndværks- og industriprodukter, kontoret om at registrere geografiske betegnelser, der
    har oprindelse på en medlemsstats område, og som er registreret og beskyttet i henhold til EU-retten, i det
    internationale register. Sådanne anmodninger sker på baggrund af:
    a) en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr.
    ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller
    b) deres eget initiativ.«
    b) Følgende stykke tilføjes:
    »4. Med hensyn til anmodninger om registrering af geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter i det internationale register agerer kontoret i sin egenskab af kompetent myndighed som
    omhandlet i Genèveaftalens artikel 3 og som præciseret i artikel 4, stk. 1, i afgørelse (EU) 2019/1754
    på grundlag af afgørelsen om tildeling af beskyttelse i overensstemmelse med artikel 21-37 i forordning
    (EU) 2023/2411.«
    3) I artikel 3 tilføjes følgende stykke:
    »4. Med hensyn til geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter anmoder kontoret under
    enhver af de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 1, Det Internationale Bureau om at annullere en
    registrering i det internationale register af en geografisk betegnelse med oprindelse i en medlemsstat.«
    4) Artikel 4, stk. 1, affattes således:
    »1. Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    kontoret offentliggør enhver international registrering, som Det Internationale Bureau har givet meddelel-
    se om i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, og som vedrører en geografisk betegnelse, der er
    registreret i det internationale register, og for hvilke den kontraherende oprindelsespart som defineret i
    Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), ikke er en medlemsstat.«
    5) Artikel 5, stk. 1, affattes således:
    »1. Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    kontoret vurderer enhver international registrering, som Det Internationale Bureau giver meddelelse om
    50
    i henhold til Genèveaftalens artikel 6, stk. 4, vedrørende en geografisk betegnelse, som er registreret i
    det internationale register, og med hensyn til hvilke den kontraherende oprindelsespart som defineret i
    Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), ikke er en medlemsstat, for at fastslå, om den omfatter det obligatoriske
    indhold, der er fastlagt i regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen
    og Genèveaftalen (»de fælles gennemførelsesforskrifter«), og oplysningerne om egenskaber, omdømme
    eller karakteristika som fastlagt i regel 5, stk. 3, i de fælles gennemførelsesforskrifter.«
    6) I artikel 6 foretages følgende ændringer:
    a) Stk. 1 affattes således:
    »1. Inden for en frist på fire måneder fra datoen for offentliggørelse af den internationale registrering
    i overensstemmelse med artikel 4 kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat eller i et andet
    tredjeland end den kontraherende oprindelsespart som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xv), eller
    en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og etableret i Unionen eller i et andet tredjeland
    end den kontraherende oprindelsespart indgive en indsigelse til Kommissionen eller, for så vidt angår
    geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, kontoret. Indsigelsen skal være affattet på et
    af Unionens officielle sprog.«
    b) I stk. 2 udgår litra e).
    c) Stk. 3 affattes således:
    »3. Indsigelsesgrundene i stk. 2 vurderes af Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter, kontoret for så vidt angår Unionens område eller dele deraf.«
    7) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
    a) Stk. 1 og 2 affattes således:
    »1. Hvis betingelserne i artikel 5 på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til nævnte
    artikel, er opfyldt, og der ikke er modtaget nogen indsigelse eller kun uantagelige indsigelser, afviser
    Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i givet fald eventuelle uantagelige indsigelser og
    træffer afgørelse om at meddele beskyttelse af den geografiske betegnelse. Denne gennemførelsesretsakt
    vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2. For så vidt angår geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter afviser kontoret uantagelige indsigelser og træffer afgørelse om at
    meddele beskyttelse af den geografiske betegnelse.
    2. Hvis betingelserne i artikel 5 på grundlag af den vurdering, der er foretaget i henhold til nævnte
    artikel, ikke er opfyldt, eller der er modtaget en antagelig indsigelse, jf. artikel 6, stk. 2, træffer Kommis-
    sionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om, hvorvidt der meddeles beskyttelse af en
    geografisk betegnelse registreret i det internationale register. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
    undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2. For så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter træffes afgørelsen om, hvorvidt der skal meddeles beskyttelse, af kontoret eller i de i
    artikel 30 i forordning (EU) 2023/2411 omhandlede tilfælde af Kommissionen. Vedtages afgørelsen om at
    meddele beskyttelse af Kommissionen, vedtager Kommissionen afgørelsen ved hjælp af en gennemførel-
    sesretsakt efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 15, stk. 2.«
    b) Stk. 4 og 5 affattes således:
    »4. I overensstemmelse med Genèveaftalens artikel 15, stk. 1, meddeler Kommissionen eller, for så vidt
    angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, kontoret Det Internationale Bureau sit
    51
    afslag på at give den pågældende internationale registrering virkninger på Unionens område, inden for
    tolv måneder efter at den har modtaget meddelelsen om international registrering i overensstemmelse med
    Genèveaftalens artikel 6, stk. 4.
    5. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt på eget initiativ eller efter behørigt begrun-
    det anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim inte-
    resse helt eller delvis trække et afslag tilbage, som tidligere er meddelt Det Internationale Bureau. Denne
    gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.
    Er et afslag blevet meddelt af kontoret til Det Internationale Bureau for så vidt angår beskyttelse af
    geografiske betegnelser, kan kontoret på eget initiativ eller efter en behørigt begrundet anmodning fra en
    medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse helt eller delvis
    tilbagetrække dette afslag.
    Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    kontoret underretter straks Det Internationale Bureau om en sådan tilbagetrækning.«
    8) I artikel 8, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
    »For så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter finder første afsnit
    tilsvarende anvendelse på kontorets afgørelser.«
    9) Artikel 9 affattes således:
    »Artikel 9
    Ugyldiggørelse af virkningerne i Unionen af en geografisk betegnelse med oprindelse i et tredjeland
    og registreret i det internationale register
    1. Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    kontoret kan på eget initiativ eller efter en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et
    tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse helt eller delvis ugyldiggøre
    virkningerne af beskyttelsen i Unionen af en geografisk betegnelse under en eller flere af følgende
    omstændigheder:
    a) Den geografiske betegnelse er ikke længere beskyttet i den kontraherende oprindelsespart.
    b) Den geografiske betegnelse er ikke længere registreret i det internationale register.
    c) Kravene til obligatorisk indhold fastsat i regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter eller til
    oplysningerne om egenskaber, omdømme eller karakteristika som fastlagt i regel 5, stk. 3, i de fælles
    gennemførelsesforskrifter overholdes ikke længere.
    2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på denne artikels stk. 1. Disse gennem-
    førelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 15, stk. 2, og først
    efter at de fysiske eller juridiske personer som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller
    de beskyttede parter som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), har haft mulighed for at forsvare
    deres rettigheder.
    3. Kommissionen eller, for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    kontoret giver straks Det Internationale Bureau meddelelse om ugyldiggørelsen af virkningerne på Uni-
    onens område af den internationale registrering af den geografiske betegnelse i overensstemmelse med
    stk. 1, litra a) eller c), når ugyldiggørelsen ikke mere kan påklages.«
    52
    10) Artikel 11, stk. 3, affattes således:
    »3. I forbindelse med en oprindelsesbetegnelse med oprindelse i en medlemsstat, der er part i Lissabonaf-
    talen, for et produkt, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2023/2411, men som
    endnu ikke er beskyttet i henhold til nævnte forordning, vælger den pågældende medlemsstat på grundlag
    af en anmodning fra en fysisk eller juridisk person som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr.
    ii), eller fra en beskyttet part som defineret i Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller på eget initiativ at
    anmode om enten:
    a) registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EU) 2023/2411, eller
    b) annullering af registreringen af den nævnte oprindelsesbetegnelse i det internationale register.
    Den pågældende medlemsstat underretter kontoret om sit valg i henhold til dette stykkes første afsnit og
    indgiver den pågældende anmodning senest den 2. december 2026. Registreringsproceduren i artikel 70,
    stk. 4, i forordning (EU) 2023/2411 finder tilsvarende anvendelse.
    I det i dette stykkes første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anmoder den pågældende medlemsstat
    om international registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til Genèveaftalen, hvis denne
    medlemsstat har ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til bemyndigelsen omhandlet i artikel 3 i
    afgørelse (EU) 2019/1754 senest 12 måneder efter datoen for registreringen af den geografiske betegnelse
    i henhold til forordning (EU) 2023/2411.
    Den pågældende medlemsstat kontrollerer i koordination med kontoret sammen med Det Internationale
    Bureau, om der skal foretages eventuelle ændringer i henhold til regel 7, stk. 4, i de fælles gennem-
    førelsesforskrifter med henblik på registrering i henhold til Genèveaftalen. Kontoret bemyndiger den
    pågældende medlemsstat til at sørge for de nødvendige ændringer og til at give Det Internationale Bureau
    meddelelse.
    Hvis registreringen i henhold til forordning (EU) 2023/2411 afslås, og administrativ rekurs og judicielle
    retsmidler knyttet hertil er udtømt, eller hvis anmodningen om registrering i henhold til Genèveaftalen
    ikke er foretaget i henhold til dette stykkes tredje afsnit, anmoder den pågældende medlemsstat straks om
    annullering af registreringen af den pågældende oprindelsesbetegnelse i det internationale register.«
    11) I artikel 15, stk. 1, tilføjes følgende litra:
    »e) for håndværks- og industriprodukter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU)
    2023/2411, af Komitéen for Geografiske Betegnelser for Håndværks- og Industriprodukter, der er nedsat
    ved nævnte forordnings artikel 68.«
    AFSNIT VI
    GEBYRER
    Artikel 65
    Gebyrer
    1. Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer til dækning af omkostningerne ved den nationale fase af
    procedurerne fastsat i denne forordning, navnlig omkostningerne afholdt i forbindelse med behandling af
    ansøgninger, indsigelser, anmodninger om ændring af produktspecifikationen, annulleringsanmodninger
    og klager.
    53
    2. Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer eller pålægge afgifter til dækning af omkostningerne ved
    kontrol, der foretages i henhold til denne forordnings afsnit IV.
    3. Kontoret opkræver et gebyr i forbindelse med:
    a) proceduren for direkte registrering som omhandlet i artikel 20
    b) proceduren vedrørende geografiske betegnelser med oprindelse i tredjelande omhandlet i artikel 21,
    litra c), og
    c) klager til appelkamrene som omhandlet i artikel 33.
    4. Kontoret kan opkræve et gebyr i forbindelse med anmodninger om ændring af produktspecifikationen
    og i forbindelse med anmodninger om annullering, hvis den geografiske betegnelse er registreret i
    henhold til en af de procedurer, der er omhandlet i stk. 3, litra a) eller b).
    5. Gebyrer, der opkræves i henhold til denne forordning, skal være rimelige, forholdsmæssige og tage
    hensyn til situationen for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med henblik på at
    fremme producenternes konkurrenceevne. Disse gebyrer må ikke overstige omkostningerne ved udførel-
    sen af opgaverne i henhold til denne forordning.
    6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte størrelsen af de gebyrer,
    som kontoret skal opkræve, og de måder, hvorpå de skal betales, eller, hvis der er tale om et klagegebyr
    ved appelkamrene, tilbagebetales. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren,
    jf. artikel 68, stk. 2.
    AFSNIT VII
    SUPPLERENDE BESTEMMELSER
    Artikel 66
    Proceduresprog
    1. Alle dokumenter og oplysninger, der sendes til kontoret i forbindelse med procedurerne i henhold til
    denne forordning, skal være affattet på et af Unionens officielle sprog.
    2. For så vidt angår de opgaver, der tillægges kontoret i henhold til denne forordning, er kontorets sprog
    alle Unionens officielle sprog i overensstemmelse med forordning nr. 1 (26).
    Artikel 67
    IT-system
    1. Kontoret opretter og vedligeholder det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til
    kontoret, det i artikel 37 omhandlede EU-register og den i artikel 58, stk. 3, omhandlede digitale portal.
    2. Det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret skal være tilgængeligt på
    alle Unionens officielle sprog. Det skal være lettilgængeligt for offentligheden i et maskinlæsbart og
    almindeligt anvendt format, og det skal anvendes til indgivelse af ansøgninger til kontoret i henhold til
    artikel 21. Desuden skal det digitale system have kapacitet til at blive anvendt af medlemsstaterne i den
    nationale fase af registreringsproceduren.
    Artikel 68
    54
    Udvalgsprocedure
    1. Kommissionen bistås af Komitéen for Geografiske Betegnelser for Håndværks- og Industriproduk-
    ter. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
    2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
    Artikel 69
    Udøvelse af de delegerede beføjelser
    1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
    betingelser.
    2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, 20, 22, 33 og 51, tillægges Kommissionen
    for en periode på syv år fra den 1. december 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende
    delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser
    forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsæt-
    ter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
    3. Den i artikel 11, 20, 22, 33 og 51 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
    af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser,
    der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
    afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
    berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
    4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
    medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
    bedre lovgivning.
    5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
    meddelelse herom.
    6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11, 20, 22, 33 eller 51 træder kun i kraft, hvis hverken
    Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
    den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
    udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
    forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
    AFSNIT VIII
    OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
    Artikel 70
    Eksisterende betegnelser og midlertidig beskyttelse
    1. Senest den 2. december 2026 ophører den specifikke nationale beskyttelse af geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter med at eksistere, og ikkefærdigbehandlede ansøgninger anses for
    ikke at være indgivet, medmindre der er foretaget en anmodning i henhold til stk. 2.
    2. Senest den 2. december 2026 meddeler de interesserede medlemsstater Kommissionen og kontoret,
    hvilke af deres retligt beskyttede betegnelser, eller i de medlemsstater, hvor der ikke findes et beskyttel-
    55
    sessystem, hvilke af deres hævdvundne betegnelser, de ønsker at registrere og beskytte i henhold til denne
    forordning.
    3. National beskyttelse kan på grundlag af en anmodning i henhold til stk. 2 forlænges af den pågældende
    medlemsstat, indtil registreringsproceduren i henhold til stk. 4 er afsluttet, og afgørelsen er blevet ende-
    lig. Hvis der ydes EU-beskyttelse, anses den dag, hvor den pågældende medlemsstat i overensstemmelse
    med stk. 2 har underrettet Kommissionen og kontoret, for at være den første dag for beskyttelse i henhold
    til denne forordning.
    4. De betegnelser, som Kommissionen i henhold til denne artikels stk. 2 er blevet underrettet om, og
    som overholder artikel 3, 6, 9 og 10, registreres af kontoret eller i de i artikel 30 omhandlede tilfælde
    af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 22-30. Artikel 25, 26 og 27 finder ikke
    anvendelse. Artsbetegnelser registreres dog ikke.
    Artikel 71
    Medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser
    1. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen senest den 2. december 2029 og derefter hvert
    femte år om:
    a) strategien for og resultaterne af al kontrol, der er gennemført for at verificere overholdelsen af kravene
    vedrørende det system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der
    oprettes ved denne forordning, jf. afsnit IV
    b) verifikation af overensstemmelse på grundlag af egenerklæring, jf. artikel 51
    c) verifikation af overensstemmelse foretaget af en kompetent myndighed eller et produktcertificerin-
    gsorgan eller en fysisk person, jf. artikel 52
    d) overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på marke-
    det, jf. artikel 54
    e) fortsat overensstemmelse, jf. artikel 45, stk. 2, og
    f) ulovligt indhold på onlinegrænseflader, jf. artikel 60.
    2. De berørte medlemsstater giver senest den 30. november 2024 Kommissionen de oplysninger, der
    kræves i henhold til artikel 19, med henblik på at fravige standardregistreringsproceduren. På grundlag
    af de modtagne oplysninger vedtager Kommissionen en afgørelse om den pågældende medlemsstats
    anmodning om at fravige standardregistreringsproceduren og om ikke at udpege en national myndighed
    til at behandle ansøgninger, anmodninger om ændring af produktspecifikationen og anmodninger om
    annullering som krævet i artikel 12, stk. 1.
    Artikel 72
    Revision
    1. Senest den 2. december 2030 og derefter hvert femte år udarbejder Kommissionen en rapport om
    gennemførelsen af denne forordning ledsaget af et lovgivningsforslag til revision heraf, hvis det er
    relevant. Denne rapport vurderer navnlig, i hvilket omfang værdien af håndværks- og industriprodukterne,
    der er omfattet af en geografisk betegnelse, skabes inden for det afgrænsede geografiske område eller
    andetsteds.
    56
    2. Senest den 2. juni 2026 foretager Kommissionen en evaluering af muligheden for at oprette et informa-
    tions- og varslingssystem mod misbrug af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i
    domænenavnssystemet og forelægger en rapport med sine vigtigste resultater for Europa-Parlamentet og
    Rådet. Denne rapport ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.
    Artikel 73
    Ikrafttræden
    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
    de.
    Den finder anvendelse fra den 1. december 2025. Artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk.
    7, artikel 67, 68 og 69 og artikel 71, stk. 2, finder dog anvendelse fra den 16. november 2023.
    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Udfærdiget i Strasbourg, den 18. oktober 2023.
    På Europa-Parlamentets vegne
    R. METSOLA
    Formand
    På Rådets vegne
    J. M. ALBARES BUENO
    Formand
    (1) EUT C 486 af 21.12.2022, s. 129.
    (2) EUT C 498 af 30.12.2022, s. 57.
    (3) Europa-Parlamentets holdning af 12.9.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
    9.10.2023.
    (4) EUT L 271 af 24.10.2019, s. 15.
    (5) Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 af 7. oktober 2019 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af
    Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L
    271 af 24.10.2019, s. 12).
    (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles
    markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF)
    nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
    (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse,
    præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning
    af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og
    landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008
    (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1).
    57
    (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsord-
    ninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
    (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT
    L 154 af 16.6.2017, s. 1).
    (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
    personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
    og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
    (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplys-
    ninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databe-
    skyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
    (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
    fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
    kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
    nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
    (13) Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs
    vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994),
    for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1).
    (14) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 af 18. december 2013 om supplering
    af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 med hensyn til fastlæggelsen af
    EU-symboler for beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede
    traditionelle specialiteter og med hensyn til visse regler om oprindelse, visse procedureregler og visse
    yderligere overgangsbestemmelser (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 17).
    (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkredite-
    ring og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
    (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektu-
    elle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).
    (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndigheder-
    nes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
    1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).
    (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af
    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbin-
    delse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for
    den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle
    Ejendomsrettigheder (EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1).
    (19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked
    for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277
    af 27.10.2022, s. 1).
    (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 af 23. oktober 2019 om Unionens indsats
    efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske be-
    tegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 1).
    58
    (21) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
    (22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
    regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem-
    førelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
    (23) EUT C 258 af 5.7.2022, s. 5.
    (24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informations-
    procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT
    L 241 af 17.9.2015, s. 1).
    (25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnær-
    melse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).
    (26) Forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det
    sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
    BILAG I
    STANDARDFORMULAR TIL EGENERKLÆRING OMHANDLET I ARTIKEL 51
    Egenerklæring omhandlet i artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 (1)
    1. Producentens navn og adresse: …
    [Angiv navn og adresse på den erhvervsdrivende (selskab eller individuel producent) samt i givet fald
    navn og adresse på selskabets eller producentens bemyndigede repræsentant, som undertegner egenerklæ-
    ringen på selskabets eller producentens vegne]
    2. Producentsammenslutning: …
    [Angiv i givet fald navn og adresse på den producentsammenslutning, som producenten er medlem af]
    3. Produktets betegnelse og type …
    [Angiv betegnelsen med alle de egenskaber, hvorunder det produkt, der er omfattet af den geografiske
    betegnelse, markedsføres eller påtænkes markedsført, og den varetype, som produktet tilhører]
    4. Produktets status: …
    [Angiv, om produktet allerede findes på markedet]
    5. Produktionssteder: …
    [Indsæt alle produktionssteder med deres adresse og kontaktoplysninger og aktiviteter (produktionstrin i
    henhold til produktspecifikationen), som udføres der]
    6. Betegnelse, nummer og registreringsdato for den geografiske betegnelse: …
    [Dette krav kan opfyldes, ved at den tilsvarende elektroniske udskrift fra registret vedlægges egenerklæ-
    ringen]
    7. Enhedsdokument: …
    59
    [Angiv oplysningerne fra enhedsdokumentet: betegnelsen for og beskrivelsen af produktet, herunder,
    hvis det er relevant, oplysninger om emballering og mærkning, herunder en eventuel anvendelse af
    EU-symbolet for beskyttede geografiske betegnelser, og en kort angivelse af det geografiske områdes
    afgrænsning]
    8. Beskrivelse af de foranstaltninger, som producenten har truffet for at sikre, at produktet er i overens-
    stemmelse med produktspecifikationen: …
    [Angiv alle foranstaltninger (kontrol og verifikation), der er truffet af producenten selv, producentsam-
    menslutningen eller en tredjepart siden indgivelsen af den sidste egenerklæring, sammen med en kort
    beskrivelse af hver foranstaltning i tabellen nedenfor]
    Kontrol-
    sted (2)
    Reference-
    værdi (3)
    (Test)
    Egenkontrol, in-
    tern kontrol eller
    ekstern kontrol (4)
    Hyppig-
    hed (5)
    Person, der er
    ansvarlig for
    kontrollen
    Kontrol-
    metode
    Reference-
    dokument
    9. Yderligere oplysninger: …
    [Angiv eventuelle yderligere oplysninger, der anses for relevante for vurderingen af, om produktet er i
    overensstemmelse med produktspecifikationen, f.eks. prøver af etiketten, hvis der er regler for mærkning
    i produktspecifikationen]
    10. Erklæring om overensstemmelse med kravene i produktspecifikationen:
    Jeg erklærer hermed, at ovennævnte produkt, herunder dets karakteristika og komponenter, er i overens-
    stemmelse med den relevante produktspecifikation. Alle nødvendige kontrolforanstaltninger med henblik
    på korrekt konstatering af overensstemmelse er foretaget.
    Jeg er klar over, at der kan pålægges sanktioner i tilfælde af afgivelse af en urigtig erklæring.
    Underskrevet for og på vegne af:
    (sted og dato):
    (navn, stilling) (underskrift):
    (1) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttel-
    se af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning
    (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411,27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/
    2023/2411/oj).
    (2) Kontrolsted: et eller flere kontrolpunktstrin i den produktionsproces, hvor kontrolforanstaltningen
    anvendes.
    (3) Eventuel målreferenceværdi, der skal nås på kontrolstedet.
    (4) Egenkontrol: kontrol foretaget af producenten selv, intern kontrol: kontrol foretaget af producentsam-
    menslutningen, ekstern kontrol: kontrol foretaget af et produktcertificeringsorgan eller en fysisk person.
    (5) Hyppighed: det tidsinterval, hvormed kontrollen foretages.
    60
    BILAG II
    STANDARDFORMULAR TIL ENHEDSDOKUMENTER OMHANDLET I ARTIKEL 10
    Enhedsdokument omhandlet i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 (1)
    [Indsæt betegnelse som i punkt 1] »…«
    EU-nummer: [kun til anvendelse i EU]
    1. Betegnelse(r) [for den foreslåede geografiske betegnelse] …
    [Indsæt den betegnelse, der skal beskyttes som geografisk betegnelse, eller den registrerede betegnelse,
    hvis der anmodes om ændring af produktspecifikationen. ]
    2. Medlemsstat eller tredjeland …
    3. Beskrivelse af produktet
    3.1. Produkttype …
    3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1 …
    [Identificer produktet ved hjælp af definitioner og normer, der generelt anvendes i forbindelse med det
    pågældende produkt. I beskrivelsen af produktet fokuseres der på dets egenart ved hjælp af måleenheder
    og fælles eller tekniske sammenligningsgrundlag, uden at der medtages tekniske specifikationer, som
    gælder for alle produkter af denne type, eller obligatoriske juridiske krav, der gælder for alle produkter af
    denne type. ]
    3.3. Specifikke produktionstrin, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område …
    [Eventuelle begrænsninger eller undtagelser begrundes. ]
    3.4. Særlige regler for emballering af produktet med betegnelsen i punkt 1 …
    [Eventuelle begrænsninger begrundes i givet fald specifikt i forhold til det pågældende produkt. ]
    3.5. Særlige regler for mærkning af produktet med betegnelsen i punkt 1 …
    [Eventuelle begrænsninger begrundes i givet fald. ]
    4. Kortfattet angivelse af det geografiske områdes afgrænsning …
    [Indsæt et kort over det geografiske område, hvis det er relevant. ]
    5. Tilknytning til det geografiske område
    [Angiv sammenhængen mellem det geografiske område og produktets specifikke egenskaber, omdømme
    eller andre karakteristika.
    Med henblik herpå angives de faktorer, som sammenhængen er baseret på, herunder, hvis det er relevant,
    de dele af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden, der begrunder tilknytningen. ]
    Henvisning til offentliggørelsen af produktspecifikationen (tilføjes af den kompetente myndighed eller
    kontoret, når den foreligger)
    61
    (1) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttel-
    se af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning
    (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/
    2023/2411/oj).
    BILAG III
    STANDARDFORMULAR TIL BEGRUNDET INDSIGELSE OMHANDLET I ARTIKEL 26
    Begrundet indsigelse omhandlet i artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411
    (1)
    1. Produktets betegnelse: …
    [som opført i EU-registret]
    2. Nummer: …
    [som opført i EU-registret]
    Dato for offentliggørelse af enhedsdokumentet og henvisning til den elektroniske offentliggørelse af
    produktspecifikationen i EU-registret fastsat i artikel 23, stk. 7, i forordning (EU) 2023/2411: …
    3. Kontaktoplysninger
    Kontaktperson: Titel: … Navn: …
    Fysisk eller juridisk person/organisation/kompetent myndighed: …
    Adresse: …
    Telefonnummer: …
    E-mailadresse: …
    4. Grundene til indsigelsen:
    Manglende opfyldelse af de specifikke beskyttelseskrav, der er fastsat i forordning (EU) 2023/2411.
    Den foreslåede geografiske betegnelse vil være i strid med:
    — artikel 42 i forordning (EU) 2023/2411
    — artikel 43 i forordning (EU) 2023/2411, eller
    — artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2023/2411.
    Den foreslåede geografiske betegnelse vil skade en eksisterende identisk eller lignende betegnelse, der
    anvendes erhvervsmæssigt, eller et eksisterende varemærke eller eksisterende produkter, som lovligt har
    været på markedet i mindst fem år inden datoen for den i artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) 2023/2411
    fastsatte offentliggørelse af ansøgningen.
    5. Nærmere oplysninger til støtte for indsigelsen
    62
    [Giv behørigt begrundede årsager til og en begrundelse for indsigelsen, herunder en nærmere redegørelse
    for den indsigende parts legitime interesse, medmindre indsigelsen indgives af en national myndighed, i
    hvilket tilfælde der ikke er behov for en erklæring om legitim interesse. ]
    (sted og dato):
    (navn, stilling) (underskrift):
    (1) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttel-
    se af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning
    (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/
    2023/2411/oj).
    63
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Den 18. oktober 2023 blev Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyt-
    telse af geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og
    (EU) 2019/1753 vedtaget.
    Formålet med forordningen er at etablere et harmonise-
    ret beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for hånd-
    værks- og industriprodukter på EU-niveau. Med forordnin-
    gen etableres regler, der skal regulere beskyttelse, registre-
    ring samt kontrol og håndhævelse af visse betegnelser, der
    identificerer håndværks- og industriprodukter, der besidder
    særlige egenskaber, omdømme eller andre karakteristika,
    som hovedsageligt kan tilskrives dets geografiske oprindel-
    se.
    Derudover fastsætter forordningen også regler for geografi-
    ske betegnelser, der er optaget i det internationale register
    etableret under det internationale registrerings- og beskyttel-
    sessystem for oprindelsesbetegnelser og geografiske beteg-
    nelser. Det internationale registrerings- og beskyttelsessy-
    stem for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
    er baseret på Genèveaftalen, som administreres af Verdens-
    organisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).
    Forordningen indeholder forpligtelser for medlemsstaterne i
    forhold til registrering samt kontrol og håndhævelse af geo-
    grafiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter,
    som skal gennemføres i dansk lovgivning.
    Lovforslagets primære formål er derfor at etablere hjemmel
    til, at der kan fastsættes administrative forskrifter, der kan
    gennemføre opfyldelsen af de forpligtelser, som forordnin-
    gen pålægger medlemsstaterne, herunder at udpege kompe-
    tente myndigheder.
    Med bemyndigelsesbestemmelsen gives der mulighed for at
    fastsætte administrative forskrifter om beskyttelse, registre-
    ring samt kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter.
    Kontrol og håndhævelse omfatter verifikation af, at produk-
    ter, der er beskyttet med en geografisk betegnelse, produ-
    ceres i henhold til produktspecifikationen. Det omfatter
    samtidig overvågning af anvendelsen af geografiske beteg-
    nelser for håndværks- og industriprodukter, der markedsfø-
    res i Danmark. Desuden giver bemyndigelsesbestemmelsen
    mulighed for, at der kan fastsættes regler om straf for over-
    trædelse af for regler, der udstedes i medfør af loven.
    Lovforslaget indeholder samtidig en ændring af retsplejelo-
    vens § 653, stk. 2, der fastsætter bl.a. anvendelsesområdet
    for retsplejelovens regler om bevissikring ved krænkelse af
    immaterialretligheder m.v. (kap. 57 a).
    Det er i dag uklart, hvilke geografiske betegnelser, der er
    omfattet af ordlyden i § 653, stk. 2, nr. 13. Den foreslå-
    ede ændring har til formål at tydeliggøre, at geografiske
    betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter, herunder
    fødevarer, er omfattet af retsplejelovens § 653, stk. 2, nr.
    13. Den foreslåede ændring vil også medføre, at der ikke
    er tvivl om, at geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter omfattes af retsplejelovens § 653, stk. 2.
    2. Baggrund
    Der er i EU allerede etableret beskyttelse af geografiske
    betegnelser for vin og spiritus samt landbrugsprodukter og
    fødevarer. Champagne, parmesanost eller de danske lamme-
    fjordskartofler er eksempler på eksisterende geografiske be-
    tegnelser. Med forordningen indføres en ny beskyttelse af
    geografiske betegnelser for produkter, der ikke er omfattet
    af anvendelsesområdet for den eksisterende EU-ret.
    Der findes i dag ikke en harmoniseret beskyttelse af geo-
    grafiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i
    EU. Nationale beskyttelsessystemer for håndværks- og indu-
    striprodukter findes kun i 16 ud af de 27 EU-medlemsstater i
    dag. Danmark er ikke iblandt de lande.
    Den 26. november 2019 tiltrådte EU Genèveaftalen, der for-
    valtes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret
    (WIPO). Genèveaftalen giver mulighed for at opnå beskyt-
    telse af geografiske betegnelser, uanset arten af de varer,
    de gælder for, og omfatter derfor håndværks- og industri-
    produkter. For fuldt ud at opfylde disse internationale for-
    pligtelser, skal det sikres, at der i hele EU findes ensartet
    anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter.
    Den 18. oktober 2023 blev Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyt-
    telse af geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001
    og (EU) 2019/1753 derfor vedtaget. Forordningen finder
    anvendelse den 1. december 2025, dog med undtagelse af
    artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 7, ar-
    tikel 67, 68 og 69 og artikel 71, stk. 2, som fandt anvendelse
    fra den 16. november 2023.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1 Geografiske betegnelser for håndværks- og industripro-
    dukter
    3.1.1 Gældende ret
    Der er i gældende dansk ret ingen særlig lovgivning om
    beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter.
    Geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter kan dog allerede i dag nyde en vis beskyttelse i dansk ret,
    64
    da varemærkeloven giver mulighed for at registrere geogra-
    fiske angivelser, når varemærket fx udgør et kollektivmærke
    eller et garanti- eller certificeringsmærke.
    Geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter er også beskyttet i kraft af markedsføringsloven § 3 om
    god markedsføringsskik og øvrige regler i markedsførings-
    lovens § 5. Markedsføringslovens § 5 skal blandt andet sik-
    re, at forbrugere ikke vildledes til at købe et produkt eller
    en tjenesteydelse, f.eks. ved uberettiget brug af geografiske
    betegnelser. På tilsvarende vis kan et ansøgt varemærke af-
    slås fra registrering, eller et registreret mærke kan ophæves,
    såfremt varemærket vil vildlede med hensyn til varens geo-
    grafiske oprindelse.
    Den 18. oktober 2023 blev Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyt-
    telse af geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001
    og (EU) 2019/1753 vedtaget. Forordningen indeholder en
    række forpligtelser for medlemsstaterne.
    Forordningen omfatter blandt andet en forpligtelse om den
    nationale registreringsfase, herunder modtagelse af ansøg-
    ning, indsigelse, ændring af produktspecifikation, annulle-
    ringen af registreringen og klager vedrørende geografiske
    betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
    Forordningen omfatter også en forpligtelse om kontrol og
    håndhævelse, herunder verifikation af geografiske betegnel-
    ser for at sikre overensstemmelse med produktspecifikatio-
    nen samt overvågning af anvendelsen af geografiske beteg-
    nelser på markedet for at forhindre svigagtig og vildledende
    praksis.
    Medlemsstater skal udpege kompetente myndigheder, jf.
    forordningens artikel 12, stk. 1 og artikel 50, stk. 1. Artikel
    12, stk. 1, omfatter udpegelse af en kompetent myndighed
    med ansvar for den nationale fase af registreringsprocedu-
    ren. Medlemsstater skal også udpege en kompetent myndig-
    hed med ansvar for kontrol, jf. forordningens artikel 50, stk.
    1. Det omfatter blandt andet en verifikationsprocedure samt
    overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter på markedet.
    Forordningen indeholder samtidig regler om beskyttelse af
    geografiske betegnelser, herunder imod enhver direkte eller
    indirekte kommerciel brug af geografiske betegnelser for
    produkter som ikke er omfattet af registreringen, uretmæssig
    anvendelse, efterligning eller antydning af den beskyttede
    geografiske betegnelser, falske eller vildledende oplysninger
    om produktet eller enhver anden praksis der kan vildlede
    forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse,
    jf. artikel 40.
    Forordningen indeholder samtidig en forpligtelse om at fast-
    sætte sanktioner, der er effektive og står i rimeligt forhold til
    overtrædelsen og har afskrækkende virkning, jf. artikel 61.
    3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Med lovforslagets § 2 foreslås det, at der indføres en be-
    myndigelsesbestemmelse med henblik på at udpege kompe-
    tente myndigheder i forbindelse med opfyldelsen af Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18.
    oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter og om ændring af forord-
    ning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753.
    Det fremgår af forordningen, at medlemsstater skal udpege
    en kompetent myndighed med ansvar for varetagelse af den
    nationale fase af registreringsproceduren, jf. artikel 12, stk.
    1. Det fremgår samtidig af forordningens artikel 50, at med-
    lemsstater skal udpege en eller flere kompetente myndighe-
    der, der er ansvarlig for blandt andet at udføre kontrol og
    håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter.
    Erhvervsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæs-
    sigt, at udpegningen af offentlige myndigheder, der skal
    varetage den nationale fase af registreringsproceduren samt
    kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for hånd-
    værks- og industriprodukter, fastsættes via administrative
    forskrifter. Erhvervsministeriet lægger vægt på, at det er
    muligt at tildele kontrolopgaven til en offentlig myndighed,
    som har erfaring med at udføre kontrolopgaver på andre
    områder.
    Med lovforslagets § 3 foreslås det, at der indføres en be-
    myndigelsesbestemmelse med henblik på at fastsætte nær-
    mere regler i forbindelse med opfyldelsen af Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. ok-
    tober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter og om ændring af forord-
    ning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753.
    Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om straf
    for overtrædelse af bestemmelser i forordningen vil blive
    udmøntet i en bekendtgørelse med en strafbestemmelse, der
    henviser direkte til forordningen. Erhvervsministeriet vurde-
    rer, at fastsættelse af regler om straf for overtrædelse af
    regler i forordningen vil gøre det mere gennemskueligt med
    henblik på, hvilke regler der straffes ved overtrædelse.
    3.2 Bevissikring ved krænkelse af immaterielle rettigheder
    3.2.1 Gældende ret
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.
    april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsret-
    tigheder fastsætter en række foranstaltninger, procedurer og
    retsmidler i relation til håndhævelse af intellektuelle ejen-
    domsrettigheder – der på dansk også benævnes immaterielle
    rettigheder. Direktivet finder anvendelse på enhver krænkel-
    se af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder rettigheder
    i forbindelse med geografiske betegnelser.
    Retsplejelovens § 653 giver mulighed for bevissikring i sag-
    65
    er om bl.a. immaterialretskrænkelser. Bestemmelsen giver
    rettighedshaver mulighed for at anmode fogedretten om, at
    der hos en anden skal foretages en undersøgelse med hen-
    blik på at sikre bevis for krænkelse af rettighedshavers im-
    materielle rettigheder. Fogedretten kan træffe beslutning om
    bevissikring, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.
    Retsplejelovens § 653, stk. 2, fastsætter bl.a. en udtømmen-
    de opregning af de immaterialretskrænkelser og overtræder
    mv., der kan danne grundlag for en bevissikringsundersøgel-
    se (kap. 57 a). Reglerne i retsplejelovens kapitel 57 a gælder
    i dag for ”krænkelse af geografiske betegnelser m.v.”, jf.
    retsplejelovens § 653, stk. 2, nr. 13. Det er således ikke
    tydeligt, hvilke geografiske betegnelser, der er omfattet af
    bestemmelsen.
    Beskyttelsen af geografiske betegnelser omfatter i dag vin,
    spiritus og landbrugsprodukter, herunder fødevarer. Geogra-
    fiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter,
    herunder fødevarer, er beskyttet i henhold til Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april
    2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og land-
    brugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter
    og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om
    ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787
    og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr.
    1151/2012.
    Det er i dag uklart, hvorvidt retsplejelovens § 653, stk. 2,
    omfatter geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter.
    3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Erhvervsministeriet vurderer, at det bør præciseres, at rets-
    plejelovens § 653, stk. 2, omfatter geografiske betegnelser
    for vin, spiritus og landbrugsprodukter, herunder fødeva-
    rer. Det bør derudover fremgå klart, at geografiske beteg-
    nelser for håndværks- og industriprodukter er omfattet af
    retsplejelovens § 653, stk. 2.
    Den foreslåede ordning medfører en ændring af retsplejelo-
    vens § 653, stk. 2, nr. 13, så det bliver mere tydeligt, at an-
    vendelsesområdet omfatter geografiske betegnelser for vin,
    spiritus og landbrugsprodukter, herunder fødevarer.
    Den foreslåede ordning medfører, at der indsættes et nyt
    nummer i retsplejelovens § 653, stk. 2, nr. 14. Det medfører,
    at geografiske betegnelser for håndværks- og industripro-
    dukter omfattes af retsplejelovens § 653, stk. 2.
    Erhvervsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning vil
    medvirke til at opfylde forpligtelserne i Europa-Parlamen-
    tets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
    håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, for så
    vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og indu-
    striprodukter.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for det offentlige
    Lovforslaget vil ikke få økonomiske eller administrative
    konsekvenser for det offentlige.
    Det vurderes, at efterfølgende administrative forskrifter ud-
    stedt med hjemmel i lovforslagets bemyndigelsesbestem-
    melse kan få mindre statsfinansielle konsekvenser i forbin-
    delse med kontrol og håndhævelse af geografiske betegnel-
    ser for håndværks- og industriprodukter. Der kan blandt
    andet være mindre statsfinansielle konsekvenser forbundet
    med markedsovervågning af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter. Lovforslaget vurderes ikke
    at have væsentlige tilpasnings- eller driftskonsekvenser.
    Lovforslaget vil ikke at medføre økonomiske konsekvenser
    for kommunerne og regionerne.
    Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de
    syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske konse-
    kvenser.
    Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
    erhvervslivet. Det bemærkes, at lovforslaget giver hjemmel
    til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administra-
    tive konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 2. De
    administrative konsekvenser består i, at der kan fastsættes
    nærmere regler om bl.a. ansøgning, håndhævelse, kontrol,
    overvågning, verifikation og sanktioner af geografiske be-
    tegnelser for håndværks- og industriprodukter. De admini-
    strative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndigelses-
    bestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
    Det vurderes, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er
    relevant.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget om beskyttelse af geografiske betegnelser
    for håndværks- og industriprodukter supplerer Europa-Par-
    lamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. ok-
    tober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for
    66
    håndværks- og industriprodukter og om ændring af forord-
    ning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753. Forordningen
    gælder i Danmark fra den 1. december 2025. Artikel 19,
    stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 7, artikel 67, 68
    og 69 og artikel 71, stk. 2, finder dog anvendelse fra den 16.
    november 2023.
    Ifølge artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions
    Funktionsmåde (TEUF) er der forskel på, om et område
    harmoniseres ved et direktiv eller en forordning. Til forskel
    fra et direktiv er en forordning ifølge TEUF-artikel 288, 1.
    og 2. pkt., almengyldig, og er bindende i alle enkeltheder og
    gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Forordningen virker således som en lov i medlemsstaterne,
    og den gælder i den form, som den er vedtaget, og den må
    som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27-06-2024 til
    den 22-08- 2024 (57 dage) været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Accura Advokataktieselskab, ADIPA, Advokatfirmaet Vin-
    gaardshus, Advokatsamfundet, Aera-IP, Akademiet for de
    Tekniske Videnskaber, Alfa-Laval Fish and Meat Engin-
    eering A/S, ALK-Abelló, Amgros, Arla Foods, AUTIG
    Autobranchens Industriforening i Danmark, Awapatent A/S,
    Bech-Bruun Advokatfirma, Bender von Haller Dragsted
    (advokat), Bryggeriforeningen, Budde, Schou A/S, Carls-
    berg A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast A/S,
    Convatec A/S, COPA Copenhagen Patents, DAKO A/S,
    DAKOFO, Danders & More Advokatfirma, Danfoss A/S,
    Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fore-
    ning for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP),
    Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri (DACG),
    Dansk Industri, Danske Advokater, Danske medier, Danske
    Universiteter, De Fries & Tufekovic IP, DLA Piper Den-
    mark Law Firm, Dragsted Partners A/S, F. L. Smidth &
    Co. A/S, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
    del, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Focus Advokater, Forbru-
    gerrådet, Foreningen af Parallelimportører af Medicin, For-
    eningen Industriel Retsbeskyttelse (FIR), Forumadvokater
    A/S, Gea NIRO A/S, Glaxosmithkline Consumer Healthcare
    A/S, GN Store Nord A/S, IPR Group, Gorrissen Federspiel
    Kierkegaard, Green Building Council, H. Lundbeck A/S,
    Hammelsvang Consult, Hans Harding Holding ApS, Hol-
    me Patent A/S, Horten, Høiberg ApS, Industriforeningen
    for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL), Ingeni-
    ørforeningen i Danmark, Inspicos, International Transport
    Danmark, Kirk Larsen & Ascanius, Kromann Reumert,
    Landbrug & Fødevarer, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO
    Holding A/S, LEGO Juris A/S, LEO Pharma A/S, LIF Læ-
    gemiddelindustriforeningen, LK A/S, Lund Elmer Sandager
    Advokatfirma, Lundbeck Pharma, Løje IP, Medicoindustri-
    en, Mejeriforeningen, MM Patents ApS, NKT A/S, NOAHs
    Sekretariat, Nordia Advokatfirma, Nordic Patent Service,
    Novartis Healthcare A/S, Novo Nordisk A/S, Novozymes
    A/S, Opfinderforeningen.dk, Orsnes Patent ApS, Oticon
    A/S, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Plesner, Plougmann
    Vingtoft A/S, Radiometer Medical A/S, Rockwool Interna-
    tional A/S, Sirius Advokater, SJP Consult, SMVdanmark,
    Stakemann, Synch Advokatpartnerselskab, Takeda A/S, TDJ
    Andersen K/S, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Top-
    soe A/S, TROPA, Udvalget til Beskyttelse af Videnskabe-
    ligt Arbejde (UBVA),Viking Life-Saving Equipment A/S,
    VINordic – Veterinary Industry Nordic, VKR-Holding A/
    S,WTC-advokaterne, Zacco Danmark A/S, Akademisk Ar-
    kitektforening (AA), Dansk Design Center, Dansk Kunst-
    håndværkere & Designere, Design Denmark, Designnæv-
    net, HBO Nordic, Landsorganisationen i Danmark (LO),
    Danmarks Tekniske Universitet, Designskolen Kolding, Det
    Kongelige Akademi (design), Københavns mode og design-
    skole, Københavns Universitet v/Jens Schovsbo og Morten
    Rosenmeier, Roskilde Universitet Center (RUC), Syddansk
    Universitet, Sø- og Handelsretten, Aalborg Universitet,
    Århus Universitet, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsmini-
    steriet, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Finanstilsynet,
    Forsvarsministeriet, Indenrigs - og Sundhedsministeriet,
    Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Konkurrence- og
    Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Landbrugsstyrelsen,
    Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeri-
    et, Statens Serum institut, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrel-
    sen, Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsmini-
    steriet, Udenrigsministeriet og Økonomiministeriet.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative ¬konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Den foreslåede bemyndigelse vil ikke få økonomiske
    konsekvenser for det offentlige.
    Det vurderes, at efterfølgende administrative for-
    skrifter i form af en bekendtgørelse kan få mindre
    statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med kon-
    67
    trol og håndhævelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regio-
    ner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige kon-
    sekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter supple-
    rer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse
    af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning
    (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753. Forordningen gælder i Danmark fra den 1. december 2025. Ar-
    tikel 19, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 1, artikel 37, stk. 7, artikel 67, 68 og 69 og artikel 71, stk. 2,
    finder dog anvendelse fra den 16. november 2023.
    Ifølge artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) er der forskel
    på, om et område harmoniseres ved et direktiv eller en forordning. Til forskel fra et direktiv er en
    forordning ifølge TEUF-artikel 288, 1. og 2. pkt., almengyldig, og er bindende i alle enkeltheder og
    gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Forordningen virker således som en lov i medlemsstaterne, og den gælder i den form, som den er
    vedtaget, og den må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret.
    Er i strid med de fem prin-
    cipper for implementering af
    erhvervsrettet EU-regulering
    (der i relevant omfang også
    gælder ved implementering af
    ikke-erhvervsrettet EU-regule-
    ring) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Der er i dag ingen særlig lovgivning om beskyttelse af
    geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-
    ter.
    Det foreslås i § 1, at loven har til formål at supplere
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411
    af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnel-
    ser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af
    forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753, jf. bilag 1
    til denne lov.
    Til § 2
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    68
    2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografi-
    ske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om
    ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753
    indeholder forpligtelse om, at medlemsstater skal udpege en
    kompetent myndighed med ansvar for varetagelse af den
    nationale fase af registreringsproceduren, jf. artikel 12, stk.
    1. Forordningen indeholder også forpligtelse om, at med-
    lemsstater skal udpege en kompetent myndighed med ansvar
    for kontrol, jf. artikel 50, stk. 1.
    Det foreslås i § 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at
    udpege kompetente myndigheder med henblik på opfyldel-
    sen af forpligtelser i forordningen. Det foreslås, at Patent-
    og Varemærkestyrelsen vil kunne udøve beføjelser, der er
    tillagt erhvervsministeren.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at Patent- og Vare-
    mærkestyrelsen kan udpege kompetente myndigheder med
    ansvar for varetagelse af den nationale fase af registrerings-
    proceduren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1. Det vil også
    medføre, at Patent- og Varemærkestyrelsen vil få beføjelse
    til at udpege en kompetent myndighed med ansvar for kon-
    trolforpligtelser, jf. forordningens artikel 50 stk. 1.
    Til § 3
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografi-
    ske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om
    ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753
    indeholder en række forpligtelser, herunder om den nationa-
    le registreringsfase, beskyttelse samt kontrol og håndhævel-
    se af geografiske betegnelser for håndværks- og industripro-
    dukter. Forordningen indeholder samtidig forpligtelse om, at
    der skal fastsættes sanktioner, der er effektive og står i rime-
    ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
    Det foreslås i § 3, stk. 1, at erhvervsministeren bemyndi-
    ges til at udstede administrative forskrifter med henblik på
    at fastsætte regler i forbindelse med opfyldelsen af Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18.
    oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter og om ændring af forord-
    ning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753. Det foreslås i § 3,
    stk. 2, at der fastsættes en straframme i form af bøde eller
    fængsel op til to år for overtrædelse af regler, der udstedes i
    medfør af § 3, stk. 1.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan fastsættes
    regler, der vil føre til at opfylde forpligtelserne i af Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18.
    oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for
    håndværks- og industriprodukter og om ændring af forord-
    ning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753.
    Det vil indebære, at der blandt andet kan fastsættes regler
    om den nationale registreringsfase, herunder modtagelse af
    ansøgning, indsigelse, ændring af produktspecifikation, an-
    nulleringen af registreringen og klager vedrørende geografi-
    ske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Det vil
    samtidig indebære fastsættelse af regler om kontrol og hånd-
    hævelse, herunder verifikation af geografiske betegnelser
    for at sikre overensstemmelse med produktspecifikationen
    samt overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser
    på markedet.
    Der vil også kunne fastsættes regler om sanktioner for
    overtrædelse af forordningen, herunder sanktion for enhver
    direkte eller indirekte kommerciel brug af geografiske be-
    tegnelser for produkter som ikke er omfattet af registrerin-
    gen, uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning af
    den beskyttede geografiske betegnelser, falske eller vildle-
    dende oplysninger om produktet eller enhver anden praksis
    der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets vir-
    kelige oprindelse.
    Der kan fastsættes sanktioner, herunder om forbud og på-
    bud. Der kan f.eks. være tale om regler om, at kontrolmyn-
    digheden kan nedlægge forbud mod salg af produkter, som
    ikke er i overensstemmelse med EU-retsakten, eller give
    påbud om at overholde EU-retsakten.
    Den foreslåede § 3, stk. 2, vil medføre en strafferamme i
    form af bøde eller fængsel op til 2 år. Det vurderes, at det
    vil stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskræk-
    kende virkning. Der lægges dermed op til en straf, som vil
    svare til straffen for krænkelse af geografiske betegnelser
    for blandt andet vin, spiritus samt landbrugsprodukter, her-
    under fødevarer.
    Til § 4
    Det foreslås i § 4, at loven træder i kraft den 1. december
    2025. Forordningens artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 35, stk. 1,
    artikel 37, stk. 7, artikel 67, 68 og 69 og artikel 71, stk. 2,
    fandt dog anvendelse fra den 16. november 2023.
    Til § 5
    Retsplejelovens § 653 giver mulighed for bevissikring
    i sager om bl.a. immaterialret. Bestemmelsen giver rettig-
    hedshaver mulighed for at anmode fogedretten om, at der
    hos en anden skal foretages en undersøgelse med henblik på
    at sikre bevis for krænkelse af rettighedshavers immaterielle
    rettigheder. Fogedretten kan træffe beslutning om bevissik-
    ring, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.
    Retsplejelovens § 653, stk. 2, fastsætter bl.a. udtømmende
    anvendelsesområdet for retsplejelovens regler om bevissik-
    ring ved krænkelse af immaterialretligheder m.v. (kap. 57
    a). Reglerne i retsplejelovens kapitel 57 a gælder for bl.a.
    ”krænkelse af geografiske betegnelser m.v.”, jf. retsplejelo-
    vens § 653, stk. 2, nr. 13. Beskyttelsen af geografiske beteg-
    nelser omfatter i dag bl.a. vin, spiritus og landbrugsproduk-
    ter, herunder fødevarer.
    Det foreslås i § 5, at der sker en ændring af § 653, stk.
    2, nr. 13, således at det tydeligt fremgår, at bestemmelsen
    fremadrettet omfatter geografiske betegnelser for vin, spiri-
    tus og landbrugsprodukter, herunder fødevarer. Dermed fjer-
    nes ”mv.” fra formuleringen, da det ikke er tydeligt, hvad
    dette indebærer.
    69
    Med bestemmelsen vil geografiske betegnelser for vin,
    spiritus og landbrugsprodukter, herunder fødevarer, omfat-
    tes, der er beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024
    om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugs-
    produkter samt garanterede traditionelle specialiteter og
    fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om æn-
    dring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787
    og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU)
    nr. 1151/2012. Bestemmelsen vil omfatte beskyttede oprin-
    delsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for
    vin, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geo-
    grafiske betegnelser for landbrugsprodukter, herunder føde-
    varer, samt geografiske betegnelser for spiritus.
    Det er uklart, hvorvidt retsplejelovens § 653, stk. 2, i dag
    omfatter geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter.
    Det foreslås, at der indsættes et nyt § 653, stk. 2, nr.
    14. Den foreslåede ændring vil medføre, at geografiske be-
    tegnelser for håndværks- og industriprodukter i henhold til
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411
    af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnel-
    ser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af
    forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753, utvivlsomt
    vil være omfattet af den udtømmende opregning af imma-
    terialretskrænkelser i retsplejelovens § 653, stk. 2, som så-
    ledes er omfattet af retsplejelovens regler om bevissikring
    (kap. 57 a).
    Den foreslåede ændring til § 653, stk. 2, nr. 14, vil såle-
    des medvirke til at opfylde forpligtelserne i Europa-Parla-
    mentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004
    om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, for
    så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og
    industriprodukter.
    Til § 6
    Det foreslås i § 6, at loven ikke gælder for Færøerne og
    Grønland, men lovens §§ 1-4 kan ved kongelig anordning
    sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
    med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold
    tilsiger. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da
    lovens formål er at supplere Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyt-
    telse af geografiske betegnelser for håndværks- og industri-
    produkter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og
    (EU) 2019/1753. Færøerne og Grønland er ikke medlem
    af EU, hvorfor forordningen ikke gælder på Færøerne og i
    Grønland.
    70
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 4
    I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts
    2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 665 af 11. juni
    2024, foretages følgende ændringer:
    § 653
    Stk. 1. ---
    Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på bevis-
    sikring vedrørende
    1-12) ---
    13) krænkelse af geografiske betegnelser m.v.
    14) overtrædelse af markedsføringslovens §§ 3 og 4 ved
    ulovlig produktefterligning.
    1. § 653, stk. 2, nr. 13, ophæves, og i stedet indsættes:
    »13) krænkelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus
    og landbrugsprodukter, herunder fødevarer,«.
    2. I § 653, stk. 2, indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:
    »14) krænkelse af geografiske betegnelser for håndværks-
    og industriprodukter og«.
    Nr. 14 bliver herefter nr. 15.
    71