Fremsat den 1. oktober 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 1. oktober 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Denne lov finder anvendelse på mobile lønmodtagere
på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer gods eller pas-
sagerer på indre vandveje, når lønmodtageren i henhold til
Romkonventionen har aftalt med arbejdsgiveren eller den-
nes repræsentant, at dansk lovgivning skal være gældende
for ansættelsesforholdet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Denne lovs §§ 3-7 finder dog ikke anvendelse for
lønmodtagere, der i medfør af kollektiv overenskomst er
sikret de rettigheder, der svarer til de i direktiv 2014/112/EU
af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske
aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået
af European Barge Union (EBU), European Skippers Orga-
nisation (ESO) og European Transport Workers᾽ Federation
(ETF).
Stk. 3. For lønmodtagere, der ikke er omfattet af en over-
enskomst, der sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder, finder
§§ 3-7 ikke anvendelse, hvis det i det enkelte ansættelses-
forhold skriftligt aftales, at lønmodtageren er sikret disse
rettigheder i henhold til en nærmere angivet kollektiv over-
enskomst, som er gældende på den virksomhed, hvor løn-
modtageren er ansat.
Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den mobile lønmodtager.
Stk. 5. Erhvervsdrivende inden for transport ad indre
vandveje betragtes ikke som lønmodtagere i henhold til den-
ne lov, selvom de har status som lønmodtagere i deres egen
virksomhed.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold.
2) En mobil lønmodtager: En person, som er en del af
besætningen eller udfører en anden funktion om bord
på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig
transport på indre vandveje.
3) Indre vandveje: Indre vandveje som fremgår af bilag 1,
afsnit 4 i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr.
1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retnings-
linjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet.
4) Arbejdstid: Tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejds-
plads og står til arbejdsgiverens disposition under udfø-
relse af sin beskæftigelse eller sine opgaver.
5) Hvileperiode: Det tidsrum, der ikke er arbejdstid, her-
under hvileperioder på fartøjet under sejlads og når det
ligger stille, og hvileperioder på land.
6) Hviledag: Hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som
den mobile lønmodtager kan tilbringe et sted, denne
selv vælger.
7) Arbejdsplan: Den planlægning af arbejdsdag- og hvile-
dage, som arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren
på forhånd.
8) Fartøj: Et skib eller flydende materiel.
Kapitel 2
Daglig og ugentlig arbejdstid
§ 3. Arbejdstiden er 8 timer pr. døgn, jf. dog stk. 2 og § 4.
Stk. 2. Arbejdstiden kan forlænges i henhold til § 4, når
et gennemsnit på 48 timer om ugen ikke overskrides inden
for en 12-måneders periode. Ferieperioder og sygefravær
skal ikke medregnes i beregningen af gennemsnittet. Krav
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører bestemmelser i Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske
aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU),
European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers. Federation (ETF) EU-Tidende nr. L 367, side 86, som er optrykt som bilag til
loven, samt Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, med senere
ændringer.
Lovforslag nr. L 4 Folketinget 2024-25
Erhvervsmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2023109039
CQ002943
på hvileperioder, der kan henføres til lovbestemte fridage,
medregnes ligeledes ikke.
Stk. 3. For ansættelsesforhold med en varighed på mindre
end 12 måneder skal den maksimale tilladte arbejdstid be-
regnes forholdsmæssigt.
Daglig og ugentlig arbejdstid
§ 4. Arbejdstiden må ikke overstige
1) 14 timer i en given 24-timers periode, og
2) 84 timer i en given 7-dages periode.
Stk. 2. Hvor arbejdsplanen giver flere arbejdsdage end
hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 72
timer ikke overskrides i løbet af en 4 måneders periode.
Stk. 3. Arbejdstiden i natperioden må ikke overstige 42
timer i en given 7-dages periode.
Arbejds- og hviledage
§ 5. Den mobile lønmodtager må maksimalt have 31 på
hinanden følgende arbejdsdage, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der ifølge arbejdsplanen højst er det samme
antal arbejdsdage i forhold til hviledage, skal der i umiddel-
bar forlængelse af de på hinanden følgende arbejdsdage til-
deles det samme antal på hinanden følgende hviledage. Der
kan afviges fra antallet af tildelte på hinanden følgende hvi-
ledage, på betingelse af at
1) det maksimale antal på 31 på hinanden følgende ar-
bejdsdage ikke overskrides,
2) det under stk. 3, nr. 1, 2 eller 3 nævnte minimumsantal
på hinanden følgende hviledage bevilges i umiddelbar
forlængelse af de ydede på hinanden følgende arbejds-
dage, og
3) den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage
udlignes inden for referenceperioden.
Stk. 3. Hvis der forekommer flere arbejdsdage end hvile-
dage i arbejdsplanen, bestemmes minimumsantallet af på
hinanden følgende hviledage til afholdelse i umiddelbar for-
længelse af de ydede på hinanden følgende arbejdsdage på
følgende måde:
1) 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,2 hviledage
pr. på hinanden følgende arbejdsdage.
2) 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,3 hviledage
pr. på hinanden følgende arbejdsdage.
3) 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,4 hviledage
pr. på hinanden følgende arbejdsdage.
Stk. 4. Delvist optjente hviledage, jf. stk. 3, lægges til
minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage og til-
deles som hele hviledage.
Sæsonarbejde på passagerfartøj
§ 6. Uanset kravene i §§ 4 og 5, og under iagttagelse af
kravene i § 3, stk. 2 og 3, må en mobil lønmodtager, der ud-
fører sæsonarbejde på et passagerfartøj, have en arbejdstid,
der ikke overstiger
1) 12 timer i en hvilken som helst 24timers periode, og
2) 72 timer i en hvilken som helst 7dages periode.
Stk. 2. En mobil lønmodtager, som nævnt i stk. 1, skal
have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal til-
deles mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31
dage. Eventuelle resterende hviledage skal tildeles efter afta-
le.
Hvileperioder og pauser
§ 7. Mobile lønmodtagere har ret til hvileperioder på
mindst
1) 10 timer i ethvert tidsrum på 24 timer, hvoraf mindst 6
timer skal være uden afbrydelse, og
2) 84 timer i en given 7-dages periode.
Stk. 2. Den mobile lønmodtagere må ikke arbejde mere
end 6 timer i træk uden pauser.
Beskyttelse af mindreårige
§ 8. § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø finder ikke anven-
delse for 16- og 17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer
på indre vandveje, når natarbejdet er berettiget for at nå
uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og såfremt der
gives den unge en passende kompenserende hvileperiode, og
formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af
unge på arbejdspladsen ikke anfægtes.
Nødsituationer
§ 9. Skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager
arbejder, når det er nødvendigt for fartøjets, ombordværen-
des eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå
andre fartøjer eller personer i nød.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 3-8 kan fraviges i de i stk. 1
nævnte situationer.
Stk. 3. Så snart som muligt efter, at den normale situation
er genoprettet, skal skibsføreren påse, at den mobile løn-
modtager, der har udført arbejde i en planlagt hvileperiode,
får en tilstrækkelig hvileperiode.
Helbredsundersøgelse
§ 10. Den mobile lønmodtager har krav på en gratis årlig
helbredsundersøgelse. Ved de medicinske undersøgelser skal
der rettes særlig opmærksomhed mod symptomer eller for-
hold, der eventuelt kan føres tilbage til arbejde om bord med
minimale daglige hvileperioder og/eller et minimalt antal
hviledage, jf. §§ 3-5.
Stk. 2. Mobile lønmodtagere, der arbejder om natten, og
som lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at
de udfører natarbejde, skal, når det er muligt, overføres til
dagarbejde, som passer til dem.
Stk. 3. Den gratis helbredsundersøgelse er omfattet af
lægens tavshedspligt.
Optegnelser over arbejds- og hvileperioder
§ 11. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal føre
optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for
hver enkelt mobile lønmodtager. Optegnelserne skal opbe-
vares om bord indtil slutningen af referenceperioden.
Stk. 2. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den
mobile lønmodtager skal hver måned kontrollere og bekræf-
te optegnelsen.
2
Stk. 3. Optegnelsen skal som minimum indeholde oplys-
ninger om:
1) Fartøjets navn.
2) Den mobile lønmodtagers navn.
3) Den ansvarlige skibsførers navn.
4) Dato.
5) Arbejds- eller hviledag.
6) Begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvi-
leperioder.
Stk. 4. Den mobile lønmodtager skal have udleveret et ek-
semplar af de bekræftede optegnelser, der vedrører lønmod-
tageren. Arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne mindst
et år.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale
formater til optegnelsen og registrering, jf. stk. 1-3.
Kapitel 3
Tilsyn og straffebestemmelser
§ 12. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol
og tilsyn mv. af § 3-11.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klage-
adgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens afgø-
relser ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
§ 13. Overtrædelse af §§ 3-11 straffes med bøde.
Stk. 2. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der
1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor,
2) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-
misk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende om-
stændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv
eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 4. Overtræder et rederi, et sikkerhedsansvarligt sel-
skab eller en arbejdsgiver §§ 3-11, skal der ved straffens
udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Kapitel 5
Territorial bestemmelse
§ 15. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
3
Bilag 1
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje
3.1. Gældende ret
3.1.1. Ingen indre vandveje i Danmark
3.1.2. Arbejdstidslovgivningen
3.1.3. Rom-konventionen
3.1.4. Manglende hjemmel til at fastsætte regler om mobile lønmodtagere på indre
vandveje
3.1.4.1. Søfartslovgivningen
3.1.4.2. Arbejdstidslovgivningen
3.2. Direktivets indhold
3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
3.4. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Europa-Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse til Danmark om manglende implementering af
direktiv 2014/112/EU om arbejdstid inden for transport ad indre vandveje (herefter direktivet). Danmark
har hævdet, at Danmark er undtaget fra implementering af direktivet, da der ikke er indre vandveje
i landet. Kommissionen har imidlertid anført, at direktivet ikke vedrører indre vandveje som sådan,
eller regulerer selve fartøjerne, der sejler på indre vandveje, men regulerer kontraktforholdet mellem
arbejdsgivere og deres lønmodtagere. Derfor er det i medfør af konventionen om, hvilken lov der skal
anvendes på kontraktlige forpligtelser (herefter Romkonventionen) nødvendigt, at Danmark implemente-
rer direktivet. Regeringen har herefter meddelt Kommissionen, at den vil gennemføre direktivet, men
fastholder, at sejlads på indre vandveje i Danmark er umulig.
Direktivet er en iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggel-
se af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter
på området (European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Trans-
port Workers᾽ Federation (ETF)
Danmark har ikke indre vandveje, da Danmarks søer og åer ikke er led i forsynings- og transportnet-
tet. Danmark har derfor ikke gennemført EU-reglerne om indre vandveje, som er udviklet for at regulere
færdslen ad store floder og kanaler, som løber på tværs af landegrænser i Europa.
Som udgangspunktet er det ansættelsesreglerne i den stat, hvor fartøjet er registreret, (flagstaten), der vil
gælde for ansættelsesforholdet for en mobil lønmodtager, der arbejder på et fartøj på indre vandveje.
I henhold til Rom-konventionen kan parterne i en ansættelseskontrakt dog i princippet frit vælge, hvilken
lovgivning der skal anvendes på deres kontraktforhold. En sådan lovgivning kan være lovgivningen i en
anden medlemsstat end den, hvor den indre vandvej er beliggende, og hvor arbejdet udføres, herunder en
medlemsstat uden indre vandveje.
Der kan således forekomme tilfælde, hvor det i medfør af Rom-konventionen enten er aftalt eller følger af
andre grunde, at den danske lovgivning for en lønmodtagers ansættelseskontrakt, skal anvendes. Danmark
skal derfor implementere direktivet, så der findes danske regler om arbejdstid for en mobil lønmodtager
på et fartøj på de indre vandveje, der findes i andre EU-lande. Der er dog ikke pt. kendskab til, at der
har været eller er konkrete tilfælde, hvor det er aftalt, at danske regler skal gælde for en lønmodtager, der
sejler på indre vandveje på et danskejet fartøj, der er registreret i et udenlandsk skibsregister.
Mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje er ikke søfarende. men har det tilfælles med søfarende
og søfartsområdet, at der tale om arbejde, der udføres på fartøjer, der befinder sig på vand. Det foreslås
derfor, at lovforslaget fremsættes af erhvervsministeren, som har ansvaret for søfartsområdet, og at
kontrollen med overholdelse af loven mv. bliver delegeret til Søfartsstyrelsen.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 7. februar 2024 sendt åbningsskrivelse nr. 2023/2175 til Danmark om
manglende gennemførelse i national ret af Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværk-
sættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers
Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽ Federation (herefter ”direktivet”).
Danmark har siden december 2016 været i løbende dialog med Kommissionen om, hvorvidt Danmark
er omfattet af direktivet. Danmark har frem til modtagelsen af denne åbningsskrivelse holdt fast i, at
5
direktivet ikke skal implementeres i dansk ret, da det er et geografisk faktum, at Danmark ikke har
indre vandveje, og er dermed omfattet af undtagelserne i direktivet, som fritager medlemsstaterne for
implementering.
Kommissionen har i åbningsskrivelsen bl.a. anført, at direktivet ikke regulerer indre vandveje som sådan,
men fokuserer på et særligt aspekt af arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der arbejder i sektoren for
erhvervsmæssig transport ad indre vandveje, herunder deres arbejdstid. Kommissionen fremhæver bl.a.,
at i henhold til Romkonventionen kan det være en mulighed, at dansk lovgivning skal være gældende i en
ansættelseskontekst, der eksempelvis finder sted i en anden medlemsstat med indre vandveje.
Herudover fremhæver Kommissionen i åbningsskrivelsen, at fraværet af indre vandveje på en medlems-
stats område ikke nødvendigvis betyder, at denne medlemsstat ikke har en økonomisk sektor for transport
ad indre vandveje, navnlig i betragtning af at varer, tjenesteydelser og arbejdstagere på Unionens indre
marked kan cirkulere frit uden uberettigede restriktioner. Eksempelvis er en medlemsstats naturlige
topografi ikke til hinder for, at der i denne medlemsstat oprettes vikarbureauer, der ansætter arbejdstagere
til at sejle på indre vandveje i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat. Desuden er den heller
ikke til hinder for, at der i en medlemsstat uden indre vandveje oprettes registre over fartøjer, der sejler på
indre vandveje i erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens opfattelse af, at selvom en medlemsstat ikke har indre vand-
veje, kan det ikke udelukkes, at den pågældende medlemsstats arbejdstidsregulering kan finde anvendelse
i forbindelse med sejlads på indre vandveje i en anden medlemsstat. På den baggrund har regeringen
meddelt Kommissionen, at man vil tage skridt med henblik på gennemførelsen af direktivet. Regeringen
har samtidig meddelt Kommissionen, at det samtidig fortsat er regeringens klare vurdering, at sejlads på
indre vandveje inden for Danmarks geografiske område ikke er teknisk mulig.
3. Arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje
3.1. Gældende ret
3.1.1. Ingen indre vandveje i Danmark
I Danmark er søer og åer ikke led i forsynings- og transportnettet. EU-reglerne om indre vandveje stam-
mer fra den internationale Rhin-konvention om varetransport med flodbåde på de store europæiske floder
og søer. Reglerne blev udviklet med henblik på at regulere færdslen ad store floder og kanaler, som løb
på tværs af landegrænser i Europa. Danmark har valgt ikke at være omfattet af indre vandvejsreglerne,
da Danmark dels ikke har sådanne store floder eller kanaler, dels har kystområder, som står i umiddelbar
forbindelse med åbent hav som Nordsøen, Kattegat, Bælterne og Østersøen. I Danmark gælder samme
regler for sejlads og de søfarende, uanset hvor man sejler i Danmark. I det omfang, der i Danmark foregår
passagersejlads og sejler turbåde på søer og åer, er dette omfattet af reglerne for sejlads på havet. Disse
regler skaber fuldt ud lige så sikre tilstande som indre vandvejs-reglerne.
Der er ikke indre vandveje i Danmark i forhold til EU᾽s regler om indre vandveje, hvilket har været den
danske holdning konsistent siden de første drøftelser heraf. Det fremgår eksempelvis af Europa-Parlamen-
tet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af
det transeuropæiske transportnet. Beslutningen indeholder kort over de europæiske transportnet, herunder
kort over de indre vandveje (afsnit 4). Danmark figurerer ikke på dette kort, hvilket understøtter, at
Danmark ikke har indre vandveje i forhold til EU᾽s regler om indre vandveje.
Endvidere fremgår det eksplicit af præambel 27 og artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på
6
indre vandveje, som anses for hoveddirektivet om indre vandveje, at Danmark ikke har indre vandveje,
netop for at der ikke videre frem skulle opstå tvivlsspørgsmål herom. Danmark fremgår ligeledes ikke af
bilagene til direktivets artikel 4, som klassificerer EU᾽s indre vandveje.
Danmark har følgelig ikke implementeret EU-reglerne om indre vandveje, ligesom Danmark ikke god-
kender fartøjer til sejlads på indre vandveje eller udsteder certifikater til brug for indre vandveje.
3.1.2. Arbejdstidslovgivningen
Størstedelen af reglerne om arbejdstid er i Danmark reguleret i faglige overenskomster. Arbejdsgiver
har derudover i vid udstrækning ret til at lægge arbejdstiden inden for de rammer, der er fastsat af
overenskomsten. I det omfang en ansættelsesaftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager henviser til en
overenskomst, vil det være reglerne i overenskomsten, der gælder.
Overenskomsterne skal dog overholde minimumsbestemmelserne i lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet (herefter arbejdstidsloven), som implementerer Rådets direktiv 93/104/EF om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden med senere ændringer (herefter arbejdstidsdi-
rektivet).
Arbejdstidsloven fastsætter ligesom arbejdstidsdirektivet den maksimale længde af den daglige og ugent-
lige arbejdstid for ansatte. Loven regulerer også overarbejde og fastsætter, hvor meget overtid en med-
arbejder kan udføre. Den indeholder bestemmelser om betaling for overtid og krav til hvileperioder
efter overarbejde. Dette inkluderer mindst 11 timers uafbrudt hvile pr. 24-timers periode og mindst 24
timers uafbrudt hvile pr. uge. Loven giver dog mulighed for fleksibel arbejdstid, hvor medarbejdere og
arbejdsgivere kan aftale individuelle eller kollektive ordninger, såsom fleksible arbejdstidsordninger eller
skiftende arbejdstid.
I arbejdstidsdirektivets oprindelige udgave var en række sektorer undtaget, herunder mobile lønmodtagere
på indre vandveje. Arbejdstidsdirektivet blev ændret ved Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000
om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejds-
tiden. Ved denne ændring blev de sektorer, der indtil da var undtaget fra arbejdstidsdirektivet, omfattet
af reglerne i direktivet, herunder mobile lønmodtagere på indre vandveje. Mobile lønmodtagere blev
endvidere kun omfattet af reglerne om maksimal arbejdstid, idet ændringsdirektivet undtager gruppen
fra reglerne om pauser og natarbejde. Som ligeledes omtalt i afsnit 3.1.2. blev direktivet imidlertid ikke
implementeret i Danmark for så vidt angår mobile lønmodtagere på indre vandveje.
Ændringsdirektivet indeholder dog også en bestemmelse, hvorefter arbejdstidsdirektivet ikke finder an-
vendelse, hvis andre fællesskabsinstrumenter indeholder mere specifikke forskrifter vedrørende tilrette-
læggelse af arbejdstiden for visse former for beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed. Sådant specifik
fællesskabsinstrument blev vedtaget med direktivet.).
Som også omtalt i afsnit 2 er direktivet ikke implementeret i dansk ret. Selv om direktivet ikke er imple-
menteret i dansk ret, vil en borger i visse tilfælde imidlertid kunne støtte ret på direktivet og påberåbe sig
direktivets bestemmelser direkte over for de nationale domstole. Det gælder, hvis et EU-direktiv er klart,
præcist og ubetinget, og hvis tidsfristen for implementering er udløbet.
3.1.3. Rom-konventionen
Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der finder anvendelse i kontraktlige forpligtelser, officielt
kendt som "Rom-konventionen", er et internationalt juridisk instrument, der har til formål at harmonisere
reglerne om lovvalg i kontraktlige forpligtelser på tværs af grænserne.
7
Essensen af Rom-konventionen er at give parterne i en kontrakt mulighed for at vælge hvilken stats
lov der skal gælde for deres aftale. Dette valg skal være udtrykkeligt eller underforstået af omstændighe-
derne. Hvis parterne ikke har foretaget et sådant valg, fastlægger konventionen en række regler for at
bestemme, hvilken stats lov der skal anvendes.
Konventionen har til formål at fremme retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne i internationale
kontrakter ved at skabe en klar ramme for lovvalgsspørgsmål. Danmark har ratificeret konventionen
og har derfor forpligtet sig til at overholde dens bestemmelser. Rom-konventionen er primært blevet
implementeret gennem Lov om International Privatret (IPR-loven), som regulerer spørgsmål om valg af
lov i internationale kontrakter og andre private forhold. I henhold til IPR-loven kan parter i en kontrakt
normalt vælge hvilken lovgivning, der skal regulere deres aftale, og hvis de ikke gør det, fastlægger loven
en række regler for at bestemme den relevante lovgivning.
Selvom Rom-konventionen ikke direkte regulerer arbejdsmarkedslovgivning, kan den have indirekte
indflydelse på ansættelseskontrakter, hvis parterne har valgt en bestemt stats lov til at regulere deres
forhold. Dette kan omfatte spørgsmål som valget af lovgivning for kontraktlige forpligtelser i ansættelses-
kontrakter eller tvister om ansættelsesforhold.
Der kan således i teorien være situationer, hvor en lønmodtager og arbejdsgiver på et dansk ejet fartøj,
som sejler på indre vandveje under udenlandsk flag, vælger at aftale, at det er de danske ansættelsesretlige
regler, der skal være gældende for ansættelsesforholdet. Der er således ikke kendskab til nogen sager,
hvor sådanne aftaler er indgået.
3.1.4. Manglende hjemmel til at fastsætte regler om mobile lønmodtagere på indre vandveje
3.1.4.1 Søfartslovgivningen
Ifølge EU-reglerne er lønmodtagere på indre vandveje ”mobile lønmodtagere”, og ikke ”søfarende”. Det
fremgår bl.a. af ”Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af
European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽
Federation (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport
ad indre vandveje”, ligesom det fremgår af bl.a. rapporten ”Living and working conditions in inland
navigation in Europe” fra ILO.
De love, der regulerer danske søfartsforhold, regulerer forhold ”til søs”, hvilket ifølge almindelig sprog-
forståelse betyder forhold til havs. Anvendelsesområdet for gældende dansk søfartslovgivning er således
ikke ”indre vandveje”, hvorfor der ikke i søfartslovgivningen er hjemmel til at fastsætte regler om mobile
lønmodtagere på indre vandveje.
3.1.4.2. Arbejdstidslovgivningen
Som beskrevet i afsnit 3.1.2 har Danmark gennemført arbejdstidsdirektivet) i arbejdstidsloven. I den
første udgave af arbejdstidsdirektivet var en del sektorer ikke omfattet af direktivet, herunder transport-
sektorer, også på indre vandveje.
Arbejdstidsdirektivet blev ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 om ændring af Rådets direktiv
93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (herefter ændringsdirekti-
vet). Formålet med ændringsdirektivet var at lade de sektorer, der indtil da var undtaget fra arbejdstids-
direktivet, omfatte af reglerne om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. De
grupper, der indtil da var undtaget, og som nu blev omfattet, er lønmodtagere beskæftiget med aktiviteter
inden for vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på
havet, samt aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse.
8
I ændringsdirektivet er mobile lønmodtagere defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 7, som ”en arbejdstager, der
er en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller
godstransport ad vej, ad luftvej eller ad indre vandveje”.
Arbejdstidsdirektivet og ændringsdirektivet er siden skrevet sammen i direktiv 2003/88/EF om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ændringsdirektivet blev gennemført i Danmark ved lov nr. 258 af 8. april 2003 om ændring af lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
Ved ændringslov nr. 258 blev det fastsat, at loven for fremtiden skulle gælde for de ekskluderede sektorer,
der ikke var omfattet af den hidtil gældende lov om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse
af arbejdstiden, dvs. mobile lønmodtagere. Loven skulle gælde for så vidt angår arbejdstid, pauser,
maksimal arbejdstid, tilbud om helbredskontrol for natarbejdere, og maksimal arbejdstid for natarbejde-
re. Ændringsloven fastsætter i § 2, stk. 2, en definition af mobile lønmodtagere: ”Stk. 2. Ved mobil
lønmodtager forstås i denne lov: en lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende personale, som
er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad vej, eller luftvej. ”
Ved implementeringen af ændringsdirektivet har man således i den danske lovgivning ikke medtaget
”indre vandveje”, fordi der i Danmark ikke er indre vandveje.
Der er således ikke i den nuværende danske lovgivning hjemmel til at fastsætte regler om arbejdstid for
mobile lønmodtagere på indre vandveje, hvorfor dette lovforslag fremsættes.
3.2. Direktivets indhold
Direktivet er en gennemførelse af en aftale indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan inden
for indre vandveje transportsektoren (European Barge Union (EBU) og European Skippers’ Organisation
(ESO), som repræsenterer arbejdsgiversiden, samt European Transport Workers’ Federation (ETF), som
repræsenterer arbejdstagersiden.
Aftalen indeholder mere fleksible regler end de regler, som er fastsat i EU᾽s generelle arbejdstidsdirektiv,
idet det generelle arbejdstidsdirektiv ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de særlige forhold, der gør
sig gældende i indre vandvejesektoren.
Selve direktivet iværksætter artikel 1 i den europiske aftale og fastsætter derudover i artikel 2, at med-
lemsstaterne har mulighed for at indføre eller opretholde regler, der giver bedre beskyttelse end dem, der
er fastsat i direktivet. Endvidere fastsættes i artikel 2, at direktivet ikke må bruges som begrundelse for
at sænke beskyttelsesniveauet for arbejdstagerne, selvom ændringer i regler kan ske, så længe direktivets
minimumskrav overholdes, samt fortolkning af direktivet ikke må påvirke eksisterende regler eller aftaler,
der sikrer bedre vilkår for arbejdstagerne.
Direktivets artikel 3 fastsætter, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner for brud på nationale be-
stemmelser, og disse skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Artikel 4 fastsætter, at
medlemsstaterne skal implementere direktivet senest den 31. december 2016 og informere Kommissionen
om de relevante love.
Direktivets bilag 1 indeholder den aftale, som indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan inden
for indre vandveje transportsektoren og hvori de nærmere bestemmelser om arbejdstid og hviletid mv.
er fastsat. Artikel 1 i bilaget omhandler anvendelsesområdet og fastsætter, at aftalen gælder for mobile
arbejdstagere ombord på fartøjer, der driver erhvervsmæssig transport på indre vandveje. Endvidere fast-
sættes, at selvstændige erhvervsdrivende inden for transport ikke omfattes som arbejdstagere, at nationale
9
og internationale skibssikkerhedsregler ikke påvirkes af aftalen, og at de mest beskyttende regler for
arbejdstagernes sundhed og sikkerhed har forrang ved forskelle mellem hvileperioder.
Artikel 2 i bilaget indeholder definitioner.
Bilagets artikel 3 om arbejdstid og referenceperiode fastsætter, at arbejdstiden er baseret på en 8-timers
arbejdsdag, og at arbejdstiden kan forlænges, hvis det gennemsnitlige ugentlige timetal ikke overstiger 48
timer over en 12-måneders referenceperiode. Endvidere fastsættes, at den maksimale arbejdstid i referen-
ceperioden er 2.304 timer, hvor ferie og sygeorlov ikke medregnes, samt at for kortere arbejdsperioder
beregnes arbejdstiden forholdsmæssigt.
Bilagets artikel 4 om daglig og ugentlig arbejdstid fastsætter, at arbejdstiden maksimalt ma være 14
timer inden for 24 timer og 84 timer inden for 7 dage. Hvis der er flere arbejdsdage end hviledage i
tjenesteplanen, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 72 timer over en 4-måneders
periode.
Artikel 5 om arbejds- og hviledage fastsætter, at en arbejdstager maksimalt kan arbejde 31 dage i
træk. Hvis antallet af arbejdsdage er lig med eller mindre end hviledagene i tjenesteplanen, skal der
umiddelbart efter de sammenhængende arbejdsdage gives et tilsvarende antal sammenhængende hvileda-
ge. Der kan dog ske afvigelser, så længe det maksimale antal på 31 arbejdsdage ikke overskrides, og
minimumsantallet af hviledage bevilges umiddelbart efter arbejdsperioden. Hvis arbejdsdagene overstiger
hviledagene, beregnes hviledagene efter en skala, afhængig af antallet af sammenhængende arbejdsdage,
og delvise hviledage skal overføres til næste hvileperiode, og hviledage kan kun holdes som hele hvileda-
ge.
Artikel 6 om sæsonarbejde inden for passagersejlads indeholder undtagelser fra reglerne i artikel 3 og 4
og fastsætter, at arbejdstiden for sæsonarbejdere på passagerfartøjer kan være op til 12 timer pr. dag og 72
timer pr. uge. Arbejdstagerne optjener 0,2 hviledag pr. arbejdsdag, og inden for 31 dage skal der tildeles
mindst to hviledage, mens de resterende aftales.
Bilagets artikel 7 om hvileperioder fastsætter, at arbejdstagere skal have regelmæssige og uafbrudte
hvileperioder, der er tilstrækkeligt lange til at forhindre træthed og sundhedsrisici. Arbejdstagerne skal
have mindst 10 timers hvile inden for 24 timer, hvoraf mindst 6 timer skal være sammenhængende, og
mindst 84 timers hvile over en 7-dages periode.
Artikel 8 om pauser giver arbejdstagere, der arbejder mere end seks timer, ret til at holde pause, og
artikel 9 om maksimal arbejdstid i natperioden fastsætter, at ved en natperiode på 7 timer må arbejdstiden
maksimalt være 42 timer inden for en uge. Bilagets artikel 9 om ferie fastsætter, at alle arbejdstagere har
ret til mindst fire ugers betalt ferie pr. år, eller en forholdsmæssig andel, hvis de har arbejdet i en kortere
periode. Ferien kan ikke erstattes med økonomisk kompensation, medmindre ansættelsen ophører.
Artikel 10 om beskyttelse af mindreårige henviser til direktiv 94/33/EF, der beskytter unge arbejdstagere
under 18 år. Medlemsstaterne kan dog tillade unge over 16 år at arbejde om natten under visse betingel-
ser, hvis det er nødvendigt for deres uddannelse, og hvis de får en passende kompesenrende hvileperiode.
Artikel 11 om kontrol kræver, at der føres optegnelser over hver arbejdstagers daglige arbejds- og
hvileperioder for at sikre, at relevante bestemmelser overholdes. Optegnelserne skal opbevares om bord
indtil slutningen af referenceperioden og regelmæssigt kontrolleres og bekræftes af både arbejdsgiveren
og arbejdstageren. Optegnelserne skal indeholde oplysninger som skibets navn, medarbejderens navn,
skibsførerens navn, dato, arbejds- eller hviledag samt start- og sluttidspunkt for arbejds- og hvileperio-
10
der. Arbejdstageren skal have en kopi af de bekræftede optegnelser, som arbejdsgiveren skal opbevare i et
år.
Artikel 12 om krisesituationer giver skibsføreren eller dennes stedfortræder ret til at kræve, at arbejdsta-
gere arbejder de nødvendige timer for at sikre fartøjets, ombordværendes eller lastens sikkerhed, eller for
at hjælpe andre skibe eller personer i nød. Dette arbejde kan fortsætte, indtil den normale situation er
genoprettet, hvorefter arbejdstagerne skal tildeles en tilstrækkelig hvileperiode, hvis de har arbejdet i en
planlagt hvileperiode.
Artikel 13 om helbredsundersøgelser giver alle arbejdstagere ret til en gratis årlig helbredsundersøgelse
med særlig fokus på sundhedsproblemer, der kan opstå fra arbejdet om bord med begrænsede hvileperio-
der. Natarbejdere med helbredsproblemer relateret til natarbejde skal, om muligt, overføres til passende
dagarbejde. Helbredsundersøgelserne er fortrolige og kan udføres inden for det offentlige sundhedsvæsen.
Bilagets artikel 13 om sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse fastsætter, at der skal være et passende
beskyttelsesniveau for natarbejdere og skifteholdsarbejdere, der matcher arten af deres arbejde. Der skal
også være tilgængelige beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger samt faciliteter, der er på niveau
med dem for øvrige arbejdstagere.
Artikel 14 om arbejdsrytme kræver, at arbejdsgivere, der planlægger arbejdet i en bestemt rytme, skal
tage hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på
at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herunder tage hensyn
til arbejdets karakter og kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt angår pauser i
arbejdstiden..
3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Kommissionen har den 7. februar 2024 sendt åbningsskrivelse nr. 2023/2175 til Danmark om
manglende gennemførelse i national ret af direktivet. Fristen for implementering af direktivet var den 31.
december 2016.
Danmark har siden december 2016 været i løbende dialog med Kommissionen om, hvorvidt Danmark
er omfattet af direktivet. Danmark har frem til modtagelsen af denne åbningsskrivelse holdt fast i, at
direktivet ikke skal implementeres i dansk ret, da det er et geografisk faktum, at Danmark ikke har
indre vandveje, og er dermed omfattet af undtagelserne i direktivet, som fritager medlemsstaterne for
implementering.
Kommissionen har i åbningsskrivelsen bl.a. anført, at direktivet ikke regulerer indre vandveje som sådan,
men fokuserer på et særligt aspekt af arbejdsvilkårene for lønmodtagere, der arbejder i sektoren for
erhvervsmæssig transport ad indre vandveje, herunder deres arbejdstid. Kommissionen fremhæver bl.a.,
at i henhold til Rom-konventionen kan det være en mulighed, at dansk lovgivning skal være gældende i
en ansættelseskontekst, der eksempelvis finder sted i en anden medlemsstat med indre vandveje.
Regeringen har den 9. april 2024 meddelt Kommissionen, at man vil tage skridt med henblik på gennem-
førelsen af direktivet, idet man kan tilslutte sig Kommissionens opfattelse af, at selvom en medlemsstat
ikke har indre vandveje, kan det ikke udelukkes, at den pågældende medlemsstats arbejdstidsregulering
kan finde anvendelse i forbindelse med sejlads på indre vandveje i en anden medlemsstat.
Regeringen har samtidig anført, at det imidlertid fortsat er regeringens klare vurdering, at sejlads på indre
vandveje inden for Danmarks geografiske område ikke er teknisk mulig.
11
Den foreslåede lov er opfølgningen på meddelelsen til Kommissionen om, at Danmark vil implementere
direktivet. Lovforslaget vil sikre, at de mobile lønmodtagere, der arbejder på fartøjer inden for erhvervs-
mæssig transport på indre vandveje i Europa, og som i medfør af aftale mellem lønmodtageren og
arbejdsgiveren om, at danske ansættelsesretlige regler skal finde anvendelse på ansættelsesforholdet i
medfør af Rom-konventionen, er sikret minimumsstandarder for arbejdstid og hviletid. Formålet er at
beskytte lønmodtagernes sikkerhed og sundhed ved at fastlægge regler for arbejdstidens længde, pauser
og hviletider for at forhindre udmattelse og forbedre sikkerheden i transportsektoren på indre vanveje.
Mobile lønmodtagere på indre vandveje defineres ikke som søfarende, men har det tilfælles med sø-
farende og søfartsområdet, at der tale om arbejde, der udføres under sejlads. Det foreslås derfor, at
loven vedtages i regi af erhvervsministeren, som har ansvaret for søfartsområdet, og at kontrollen med
overholdelse af loven mv. bliver delegeret til Søfartsstyrelsen.
3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der vedtages en ny lov, som implementerer de rettigheder og krav, som er indeholdt
i Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om
visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje,
indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport
Workers᾽ Federation (ETF). Indholdet af direktivet er beskrevet i afsnit 3.2.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at lovens anvendelsesområde er mobile lønmodtagere på fartøjer, der transporte-
rer gods eller passagerer på indre vandveje, og indeholder bestemmelser om regulering af arbejdstiden og
hvileperioder. Endvidere afgrænses anvendelsesområdet til de tilfælde, hvor lønmodtageren i henhold til
Rom-konventionen har aftalt med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning skal være
gældende for ansættelsesforholdet, idet det kun er i sådanne situationer, at dansk ret skal være gældende.
I forslaget til § 1, stk. 2 og 3, fastsættes, at lovens bestemmelser om arbejdstid og hvileperioder mv.
ikke finder anvendelse i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af kollektive overenskomster, der
som minimum sikrer de i direktivet fastsatte rettigheder, eller hvis der i den skriftlige ansættelsesaftale
henvises til en sådan kollektiv overenskomst.
Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, stk. 4, at loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den mobile lønmodtager, samt i stk. 5, at personer, der driver virksomhed inden for transport på indre
vandveje, ikke anses som lønmodtagere i henhold til loven, selvom de er ansat som lønmodtagere i deres
egen virksomhed.
Det foreslås i § 3, at den normale arbejdstid baseres på en 8-timers arbejdsdag. Dog tillades i henhold til
forslaget til § 3, stk. 2, en forlængelse af arbejdstiden, under forudsætning af at det gennemsnitlige antal
arbejdstimer på 48 timer om ugen ikke overskrides i løbet af en 12-måneders periode. Det bemærkes,
at ferieperioder og sygefravær ikke skal tælles med i beregningen af dette gennemsnit, og krav på lovbe-
stemte hvileperioder trækkes også fra. Endelig foreslås det i § 3, stk. 3, at for ansættelsesforhold med en
varighed på mindre end 12 måneder, skal den maksimale tilladte arbejdstid beregnes forholdsmæssigt.
I forslaget til § 4 fastlægges grænserne for arbejdstiden for mobile lønmodtagere. Ifølge § 4 må arbejdsti-
den ikke overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode, og den må heller ikke overstige 84 timer
i løbet af en 7-dages periode. I forslaget til § 4, stk. 2, fastslås det, at hvis arbejdsplanen giver flere
arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 72 timer i løbet af
en fire-måneders periode. Endelig specificerer forslaget til § 4, stk. 3, at arbejdstiden ikke må overstige 7
timer i natperioden og ikke 42 timer i løbet af en syv-dages periode. Disse regler har til formål at sikre,
12
at mobile lønmodtagere ikke udsættes for overdreven arbejdsbyrde, især i forhold til hvileperioder og
natlige arbejdstider.
I forslaget til § 5, fastsættes, hvor mange på hinanden følgende arbejdsdage en mobil lønmodtager må
have. Ifølge § 5, stk. 1, kan en mobil lønmodtager maksimalt arbejde i 31 på hinanden følgende dage,
medmindre andet er angivet i stk. 2. Forslaget til § 5, stk. 2, specificerer, at ansatte under 18 år skal
have to sammenhængende fridage om ugen, og hvis nødvendigt kan disse fridage udskydes og erstattes af
tilsvarende frihed senere.
Forslaget til § 5, stk. 3, fastsætter, at hvis arbejdsplanen har det samme antal arbejdsdage som hviledage,
skal det samme antal hviledage tildeles umiddelbart efter de på hinanden følgende arbejdsdage. Der gives
dog mulighed for afvigelser under visse betingelser, herunder at det maksimale antal på 31 på hinanden
følgende arbejdsdage ikke overskrides, at minimumsantallet af hviledage gives umiddelbart efter de på
hinanden følgende arbejdsdage, og at den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes
inden for referenceperioden.
Forslagets § 5, stk. 4, fastsætter minimumsantallet af hviledage, hvis der er flere arbejdsdage end hvile-
dage i arbejdsplanen. Antallet af hviledage bestemmes i forhold til antallet af på hinanden følgende
arbejdsdage på en skala fra 1 til 31, hvor hver kategori har et bestemt antal hviledage pr. på hinanden
følgende arbejdsdag. Eventuelle delvist optjente hviledage lægges til minimumsantallet af på hinanden
følgende hviledage og tildeles som hele hviledage.
Der foreslås i § 6 særlige regler for mobil lønmodtagere, der udfører sæsonarbejde på et passagerfar-
tøj. Selvom kravene i §§ 4 og 5 om arbejdstid og hvileperiode stadig skal overholdes, tillader § 6, under
hensyntagen til § 3, stk. 2 og 3, en vis fleksibilitet.
Ifølge forslaget til § 6, stk. 1, må en mobil lønmodtager, der udfører sæsonarbejde på et passagerfartøj,
ikke arbejde mere end 12 timer i en hvilken som helst 24-timers periode eller mere end 72 timer i en
hvilken som helst syv-dages periode.
Forslaget til § 6, stk. 2, fastsætter, at for hver arbejdsdag, som nævnt i stk. 1, skal mobil lønmodtage-
ren godskrives 0,2 hviledage, og der skal tildeles mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31
dage. Eventuelle ekstra hviledage ud over dette minimum skal forhandles og aftales.
Forslaget til § 7 indeholder bestemmelser om hviletid og pauser. Ifølge forslaget til § 7, stk. 1 har mobile
lønmodtagere ret til hvileperioder på mindst 10 timer i løbet af en 24-timers periode, hvoraf mindst 6
timer skal være sammenhængende og uden afbrydelser. Desuden skal der gives en samlet hvileperiode på
84 timer i løbet af en 7-dages periode. Forslaget til § 7, stk. 2, fastsætter, at den mobile lønmodtager ikke
må arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser.
Ifølge forslaget til § 8 finder § 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø ikke anvendelse for 16- eller 17-årige
mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje, når natarbejdet er berettiget for at nå uddannelsesmå-
let for et godkendt kursus, og såfremt der gives den 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere en passende
kompenserende hvileperiode, og formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen ikke anfægtes. Forslaget betyder, at 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer på
indre vandveje gerne må have natarbejde under visse betingelser.
Det foreslås i § 9, at skibsføreren kan kræve, at den mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer for at
sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre fartøjer eller
personer i nød. I sådanne situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og hviletid mv. i de foregående
13
paragraffer fraviges. Når den normale situation er genoprettet, skal skibsføreren sikre, at den mobile
lønmodtager, der har arbejdet i en planlagt hvileperiode, får tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.
Det foreslås i §10, at den mobile lønmodtager har ret til en årlig gratis helbredsundersøgelse. Under
disse medicinske undersøgelser skal der være særlig opmærksomhed på symptomer eller forhold, der
kan relateres til arbejde om bord med minimale daglige hvileperioder eller et minimalt antal hviledage
i henhold til tidligere bestemmelser. Videre foreslås det i § 10, stk. 2, at mobile lønmodtagere, der
arbejder om natten og lider af helbredsproblemer på grund af natarbejde, så vidt muligt bør overføres
til dagarbejde, der passer til dem. Endelig foreslås det i § 10, stk. 3, at disse helbredsundersøgelser er
underlagt lægens tavshedspligt.
Det foreslås i § 11, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal føre optegnelser over den daglige
arbejds- og hvileperiode for hver enkelt lønmodtager. Optegnelserne skal opbevares om bord indtil
slutningen af referenceperioden. Månedlig kontrol og bekræftelse af optegnelserne af både arbejdsgiveren
og lønmodtageren er påkrævet. Optegnelserne skal indeholde oplysninger som fartøjets navn, lønmodta-
gernes navne, den ansvarlige skibsførers navn, dato, arbejds- eller hviledag samt begyndelse og afslutning
af de daglige arbejds- og hvileperioder. Lønmodtageren skal have et eksemplar af de bekræftede optegnel-
ser, og arbejdsgiveren skal opbevare dem i mindst et år. Endelig muliggør bestemmelsen, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter der gives tilladelse til elektroniske optegnelser.
Det foreslås i § 12, at erhvervsministeren får ret til at fastsætte regler vedrørende tilsyn med overholdel-
sen af lovens §§ 3-11. Desuden kan ministeren etablere regler om klageadgang, som inkluderer, at klager
over afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen ikke kan indbringes for andre administrative myndigheder.
I forslaget til § 13 fastsættes straffebestemmelserne, hvorefter overtrædelse af §§ 3-11 straffes med
bøde. Hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan straffen i stedet være
fængsel i op til 2 år, hvis der er sket skade på liv eller helbred, eller der er opnået en økonomisk
fordel. Det anses for en særlig skærpende omstændighed, hvis skaden berører unge under 18 år. Ved
straffens udmåling for rederier, sikkerhedsansvarlige selskaber eller arbejdsgivere tages virksomhedens
størrelse i betragtning.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner eller
kommuner.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
14
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den
europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport
ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og
European Transport Workers᾽ Federation (ETF). Direktivet skulle have været gennemført senest den 31.
december 2016.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli til den 20. august 2024 (37 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assuranceforeningen, SKULD (Gjensidig), Branche-
foreningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), By &
Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fritidssejler Union,
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)
Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib, Charter Brancheforening, Dansk
Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk
Yacht Union, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,
Fiskernes Forbund, Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri,
Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre
(Departementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommuner-
nes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskinmestrenes Forening, Metal
Maritime, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegra-
fistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer,
Skibstilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget og Sø- og Handelsretten.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
15
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. de-
cember 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for
transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU),
European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Wor-
kers. Federation (ETF).
Er i strid med de fem
principper for implemen-
tering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i re-
levant omfang også gæl-
der ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-re-
gulering) (sæt X)
Ja Nej
X
16
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes i gældende ret ikke bestemmelser om arbejdstid
for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje. Det
foreslås i § 1 at definere lovens anvendelsesområde.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på
mobile lønmodtagere på fartøjer, der erhvervsmæssigt trans-
porterer gods eller passagerer på indre vandveje.
En mobil lønmodtager i henhold til lovforslaget er defineret
i lovforslagets § 2, stk. 1. nr. 2.
Erhvervsmæssig transport ad indre vandveje omfatter aktivi-
teter med fartøjer på floder, kanaler og søer inden for en
nations grænser eller mellem lande med det formål at trans-
portere gods eller passagerer kommercielt. Det inkluderer
fragttransport, passagertransport, turisme og andre kommer-
cielle formål.
Danmark har ingen indre vandveje, som beskrevet i de al-
mindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. Indre vandveje i andre
europæiske lande er defineret i Europa-Parlamentet og Rå-
dets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fælles-
skabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske
transportnet.
Forslaget er en implementering af bilag 1, artikel 1. nr. 1, i
direktiv 2014/112/EU om arbejdstid inden for transport ad
indre vandveje (herefter direktivet).
Forslaget indebærer, at lovens anvendelsesområde begræn-
ses til, hvor lønmodtageren i henhold til konventionen om,
hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtel-
ser (herefter Rom-konventionen) har aftalt med arbejdsgive-
ren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning gælder
for ansættelsesforholdet. Rom-konventionen er nærmere be-
skrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3., hvortil
henvises.
Ansættelsesaftalen kan være indgået med arbejdsgiveren di-
rekte eller med en fysisk eller juridisk person, ansætter på
vegne af arbejdsgiveren, fx et vikar- eller rekrutteringsbu-
reau. Arbejdsgiveren kan ud over et rederi fx også være et
sikkerhedsansvarligt selskab eller et managementfirma.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at lovens §§ 3-7 ikke finder
anvendelse på lønmodtagere, der i medfør af kollektiv over-
enskomst er sikret de rettigheder, der svarer til rettighederne
i direktivet. Den kollektive overenskomst kan enten være
indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt.
Direktivets krav om, at den kollektive overenskomst skal
sikre lønmodtageren de rettigheder, der er angivet i direkti-
vet, indebærer også, at det er muligt at anvende direktivets
undtagelsesmuligheder gennem en sådan overenskomst, fx i
forhold til natarbejde for unge under 18 år. Dette betyder, at
de specifikke bestemmelser i direktivet kan fraviges i over-
ensstemmelse med de aftalte betingelser i den kollektive
overenskomst.
Forslaget til § 1, stk. 3, vedrører ikke-overenskomstansatte
lønmodtagere, der er ansat på en virksomhed, der er delvis
overenskomstdækket. Det foreslås, at for lønmodtagere, der
ikke er omfattet af en overenskomst, der sikrer de i stk. 2
nævnte rettigheder, finder §§ 3-7 ikke anvendelse, når det
i det enkelte ansættelsesforhold skriftligt aftales, at lønmod-
tageren er sikret disse rettigheder i henhold til en nærmere
angivet kollektiv overenskomst, som er gældende på den
virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.
Det forudsættes, at lønmodtageren får kopi af de relevante
overenskomstbestemmelser.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk.
2.
I § 1, stk. 4, foreslås, at loven ikke ved aftale kan fraviges
til ugunst for lønmodtageren. Bestemmelsen skal sikre, at
en lønmodtager ikke, eksempelvis i forbindelse med en an-
sættelse, giver afkald på sine rettigheder med hensyn til
oplysning om ansættelsesvilkår.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk. 2
samt direktivets bilag 1, artikel 17, nr. 2.
I forslaget til § 1, stk. 5, fastsættes det, at erhvervsdrivende,
der er ansat i deres egen virksomhed, ikke i henhold til
lovforlaget anses som lønmodtagere, uanset at de er ansat
som lønmodtagere i virksomheden, fordi de ikke er under-
lagt den samme arbejdsmæssige relation som traditionelle
lønmodtagere.
Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel
1. nr. 2.
Til § 2
I § 2 foreslås en række definitioner.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at en lønmodtager
defineres som en person, der modtager vederlag for person-
ligt arbejde i tjenesteforhold. Det kan nævnes, at der i ferie-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021,
anvendes en formulering vedrørende lønmodtagerstatus, der
ligger meget tæt op ad den her foreslåede, og som beskrevet
i ferielovens forarbejder er det i ferieloven det EU-retlige
lønmodtagerbegreb, som skal lægges til grund. I lighed med
det i ferielovens forarbejder anførte vurderes det således at
være muligt at tage EU-Domstolens praksis i betragtning
ved anvendelsen af en definitions-bestemmelse som her
foreslået.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at en mobil lønmodta-
17
ger defineres som en person, som er en del af besætningen
eller udfører en anden funktion om bord på et fartøj, der er
aktivt inden for erhvervsmæssig transport på indre vandve-
je. Definitionen er tilsvarende definitionen i direktivets bilag
1, artikel 2. litra l.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at definere indre
vandveje omfattet af loven som indre vandveje, der fremgår
af bilag 1, afsnit 4, i af Europa-Parlamentet og Rådets be-
slutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transport-
net. Der er således hovedsagligt tale om indre vandveje i
EU-landene lige syd for Danmark, samt Finland og med
undtagelse af Spanien og Portugal. Da der ikke i Danmark
er indre vandveje, jf. de almindelige bemærkninger afsnit
3.1.1., vil loven således ikke finde anvendelse på sejlads i
Danmark.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at arbejdstid define-
res som tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejdsplads og
står til arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin
beskæftigelse eller sine opgaver. I arbejdstiden indgår pe-
rioder, hvor den mobile lønmodtager skal forblive på sin
arbejdsplads og være klar til at udføre sine arbejdsopgaver,
og perioder med specifikke opgaver, eksempelvis ventetid af
ikke på forhånd kendt varighed. Pauser og hviletid, hvor den
mobile lønmodtager ikke skal forblive på sin arbejdsplads,
medregnes ikke i arbejdstiden. Forslaget er en implemente-
ring af direktivets bilag 1, artikel 2. litra c.
I lovforslagets § 2, nr. 5, er foreslået en definition af hvile-
periode, som angiver det tidsrum, hvor der ikke er arbejds-
tid. Dette begreb omfatter hvileperioder, der finder sted på
fartøjet under sejlads, hvileperioder når skibet ikke sejler,
samt hvileperioder på land. Det skal dog bemærkes, at dette
begreb ikke inkluderer korte hvilepauser, der varer op til 15
minutter. Forslaget er en implementering af direktivets bilag
1, artikel 2. litra d.
I lovforslagets § 2, nr. 6, er foreslået en definition af en
hviledag som en hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer,
hvor den mobile lønmodtager kan tilbringe tid et sted, som
de selv vælger. Forslaget er en implementering af direktivets
bilag 1, artikel 2. litra e.
Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 7, at en ar-
bejdsplan defineres som den planlægning af arbejds- og hvi-
ledage, som arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på
forhånd. Arbejdsplanen skal angive arbejdstider, hviletider
og andre relevante arbejdsforhold for den mobile lønmodta-
ger, herunder eventuelle skift eller rotationer i arbejdstider-
ne. Arbejdsplaner skal udarbejdes forhånd. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 2, litra g.
Endelig foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 8, at et fartøj
defineres som et skib eller flydende materiel. Forslaget er
en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2, litra
a). I lovforslagets definition er anvendt den ordlyd, som
direktivet anvender. Definitionen omfatter også hydrofoilbå-
de, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og
flydende platforme.
Til § 3
Forslaget til § 3 indeholder regler om den mobile lønmod-
tagers arbejdstid. Forslaget er en implementering af direkti-
vets bilag 1, artikel 3.
I forslaget til § 3, stk. 1, foreslås det, at arbejdstiden er
8 timer pr. døgn. Arbejdstid er den tid, hvor en lønmodta-
ger står til rådighed for arbejdsgiveren og udfører arbejde
eller opgaver i henhold til ansættelseskontrakten eller afta-
len. Dette inkluderer både den tid, hvor lønmodtageren ak-
tivt udfører arbejde, og eventuel ventetid eller andre perio-
der, hvor lønmodtageren er på arbejdspladsen og skal være
til rådighed.
En arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en
bestemt rytme, skal jf. direktivets bilag 16, artikel tage hen-
syn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses
mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af
monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herun-
der tage hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende
sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt angår pauser i
arbejdstiden.
Forslaget til § 3, stk. 2, indeholder en undtagelse til reglerne
i forslaget til § 3, stk. 1. Ifølge forslaget kan arbejdstiden
forlænges, såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
på 48 timer overholdes i løbet af en 12-måneders perio-
de. Det vil sige, at inden for denne periode må den mobile
lønmodtager maksimalt arbejde i 2.256 timer, hvis den mo-
bile lønmodtager har 5 ugers ferie. Ferieperioder, sygefra-
vær og krav på hvileperioder skal ikke medregnes.
Forslaget til § 3, stk. 3, vedrører, hvor meget en mobil løn-
modtager, som ikke er ansat i et helt år, må arbejde. Bestem-
melsen fastsætter, at ved ansættelse af en varighed på under
12 måneder skal den maksimalt tilladte arbejdstid beregnes
i forhold til den samlede kontraktperiode. Er den mobile
lønmodtager således ansat i et halvt år, må den maksimale
arbejdstid i perioden være 1.128 timer.
Til § 4
Forslaget til § 4, stk. 1, fastsætter den grænse for den mak-
simale arbejdstid både i løbet af en enkelt dag og over en
periode på en uge. Ifølge forslaget må arbejdstiden ikke
overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode eller 84
timer i løbet af en 7-dages periode. Forslaget er en imple-
mentering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 1.
Lovforslagets forslag til § 4, stk. 2, fastsætter, at indeholder
arbejdsplanen flere arbejdsdage end hviledage, må den gen-
nemsnitlige ugentlige arbejdstid i løbet af en 4-måneders pe-
riode ikke overstige 72 timer. Dette indebærer, at selvom der
kan være variationer i arbejdstiden fra uge til uge, skal den
samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid forblive under
72 timer over en periode på fire måneder. Dette begrænser
18
den samlede arbejdstid og sikrer, at den mobile lønmodtager
ikke overbelastes over en længere periode. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 2.
Endvidere foreslås i § 4, stk. 3, at arbejdstiden i natperio-
den i løbet af en 7-dages periode må ikke overstige 42
timer.. Formålet er at beskytte den mobile lønmodtagers
sundhed og sikkerhed, især når de arbejder under vanskeli-
ge forhold, såsom om natten. Natperioden er tidsrummet
mellem kl. 23.00 og 06.00 og natarbejde er alt arbejde, der
udføres i natperioden. Forslaget er en implementering af
direktivets bilag 1, artikel 9.
Til § 5
Forslaget til § 5 regulerer forholdet mellem arbejdsdage og
hvileperioder og specificerer begrænsninger og retningslin-
jer for den maksimale arbejdsperiode og hviletid for mobile
lønmodtagere. Forslaget er en implementering af direktivets
bilag 1, artikel 5.
Ifølge lovforslagets § 5, stk. 1, må en mobil lønmodtager
som udgangspunkt ikke have mere end 31 på hinanden føl-
gende arbejdsdage. Arbejdstidens længde skal være klart
specificeret og kommunikeret til den ansatte enten gen-
nem ansættelseskontrakten, virksomhedens politikker eller
i overensstemmelse med gældende lovgivning for at sikre
en klar forståelse af forventningerne og rettighederne ved-
rørende arbejdstid. Generelt set kan en dag betragtes som
en arbejdsdag, hvis den indebærer en forpligtelse til at
udføre arbejde, uanset om det er et kortere eller længere
tidsrum. Men dette kan variere afhængigt af den specifikke
situation og kontekst, herunder hvad der er aftalt.
Lovforslagets § 5, stk. 2, angiver, at hvis arbejdsplanen
har det samme antal arbejdsdage som hviledage, skal den
tilsvarende mængde hviledage tildeles umiddelbart efter ar-
bejdsdagene. For eksempel skal en mobil lønmodtager, der
i henhold til arbejdsplanen arbejder 7 dage og derefter har
7 hviledage, have disse hviledage straks efter arbejdsperio-
den. Dog er der mulighed for variation i antallet af hviledage
under visse betingelser, forudsat at den samlede periode med
arbejde ikke overskrider 31 dage i træk, og de nødvendige
minimum hviledage, som der er ret til i henhold til paragraf-
fens stk. 3, gives straks efter arbejdsperioden.
Den foreslåede § 5, stk. 3, specificerer, hvordan minimums-
antallet af hviledage bestemmes, når der er flere arbejdsdage
end hviledage i en arbejdsplan. Formlen for beregningen af
minimumsantallet af hviledage afhænger af antallet af på
hinanden følgende arbejdsdage og er opdelt i tre intervaller:
For 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,2 hvi-
ledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
For 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,3
hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
For 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles 0,4
hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
For eksempel, hvis der er 15 på hinanden følgende arbejds-
dage, vil minimumsantallet af hviledage være 4,5 (15 * 0,3
= 4,5).
Hviledage kan kun tages som hele dage. Forslagets § 5,
stk. 4, fastsætter således, at delvist optjente hviledage, jf.
stk. 3, skal gemmes og tilføjes til antallet af på hinanden
følgende hviledage i den efterfølgende periode. Således vil
delvist optjente hviledage blive akkumulerede og tildelt som
en hel hviledag i fremtidige perioder med hviledage. Hvis
en ansat f.eks. arbejder 12 sammenhængende dage, har
vedkommende ret til 3,6 hviledage (12 * 0,3 = 4,5). Han
eller hun kan tage 3 hele hviledage og lægge 0,6 dag til
den næste hvileperiode. En hviledag er en hvileperiode uden
afbrydelse i 24 timer, som lønmodtageren kan tilbringe et
sted, denne selv vælger, jf. forslaget til lovforslagets§ 2, nr.
6.
Til § 6
Denne bestemmelse vedrører sæsonarbejde udført af mobile
lønmodtagere på passagerfartøjer og fastlægger specifikke
begrænsninger for arbejdstiden samt krav til hviletid for
disses arbejde. Reglerne er lempelige for denne gruppe af
mobile lønmodtagere, da der er tale om sæsonbestemt arbej-
de, som tilsiger en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af
arbejdet. Forslaget er en implementering af direktivets bilag
1, artikel 6.
I henhold til lovforslagets § 6, stk. 1, er det tilladt for en mo-
bil lønmodtager, der udfører sæsonarbejde på et passagerfar-
tøj, at have en arbejdstid, der ikke overskrider 12 timer
inden for en given 24-timers periode og 72 timer inden for
en given syv-dages periode.
Ved sæson forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel 2, litra m, et
tidsrum af højst 9 på hinanden følgende måneder inden for
12 måneder, hvortil driftsaktiviteten er bundet på bestemte
tidspunkter af året pga. af ydre omstændigheder som f.eks.
vejrforhold eller turistmæssig efterspørgsel.
Ved et passagerfartøj forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel
2, litra b, et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med
kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end
12 passagerer.
Ifølge forslaget til § 6, stk. 2, skal en mobil lønmodtager,
som nævnt i stk. 1, have godskrevet 0,2 hviledage pr. ar-
bejdsdag og skal tildeles mindst to hviledage i løbet af hver
periode på 31 dage. Eventuelle resterende hviledage skal
tildeles efter aftale.
Til § 7
Lovforslagets forslag til § 7 omhandler minimumskrav til
mobile lønmodtageres hvileperioder og pau-ser. Forslaget er
en implementering af direktivets bilag 1, artikel 7 og 8.
Ifølge forslaget til § 7, stk. 1, har den mobile lønmodtager
ret til hvileperioder på mindst 10 timers hvile i en given 24-
19
timers periode. Dette betyder, at en mobil lønmodtager skal
have mindst 10 timers sammenhængende hvile i løbet af en
periode på 24 timer. Desuden skal mindst 6 af disse timer
være uden afbrydelse, hvilket indebærer, at lønmodtageren
skal have mulighed for at hvile uafbrudt i mindst 6 timer.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den mobile lønmod-
tager har ret til mindst 84 timers hvile i en 7-dages perio-
de. Der kan således ikke i gennemsnit arbejdes mere end 12
timer over en 7 dages-periode. Hvileperiode er, jf. forslaget
til § 2, nr. 5, det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Begrebet
omfatter hvileperioder på fartøjet under sejlads, når det lig-
ger stille, og på land.
Den foreslåede § 7, stk. 2, fastsætter, at den mobile løn-
modtager ikke må arbejde mere end 6 timer i træk uden
pauser. Formålet er at sikre, at lønmodtagere ikke udsæt-
tes for overdreven arbejdsbyrde og træthed, og at de får
regelmæssige pauser for at hvile og genoplade. I direktivets
bilag 1, artikel 2, er angivet, at hvilepauser er op til 15
minutter. Pausens længde beror herudover på den specifikke
type arbejde, der udføres, samt hvad der aftalt og kutyme på
arbejdspladsen.
Til § 8
Forslaget til lovforslagets § 8 er en implementering af di-
rektivets bilag 1, artikel 11, som omhandler beskyttelse af
mindreårige.
Ifølge forslaget til § 8 finder § 61, stk. 4, i lov om ar-
bejdsmiljø ikke anvendelse for 16- eller 17-årige mobile
lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje, når natarbejdet
er berettiget for at nå uddannelsesmålet for et godkendt
kursus, og såfremt der gives den 16- eller 17-årige mobile
lønmodtagere en passende kompenserende hvileperiode, og
formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af
unge på arbejdspladsen ikke anfægtes.
I § 61, stk. 4, i Arbejdsmiljøloven, som implementerer di-
rektiv 94/33/EF, må unge under 18 år må ikke arbejde i tids-
rummet mellem kl. 20 og kl. 6. Forslaget til § 8, er således
en undtagelse til reglen i § 61, stk. 4 i Arbejdsmiljøloven.
Forslaget til § 8 medfører således, at 16- eller 17-årige mo-
bile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje må arbejde
i tidsrummet, hvor natarbejde normalt er forbudt i henhold
til arbejdsmiljøloven. Dette er tilladt, så længe det er nød-
vendigt for at opfylde uddannelsesmålet for et godkendt
kursus. Det er endvidere en betingelse, at den 16- eller 17-
årige mobile lønmodtager, der udfører arbejde i natperioden,
får en passende kompenserende hvileperiode. En passende
kompenserende hvileperiode er ikke defineret i direktivet
eller i Arbejdsmiljøloven, men i Arbejdstilsynets bekendtgø-
relse om unges arbejde er fastsat, at unge under 18 år skal
have mindst 12 timers uafbrudt hvile mellem to arbejdsdage,
samt at unge skal have mindst 36 timers uafbrudt hvile i
løbet af en uge. Denne hvileperiode kan omfatte de foran-
nævnte 12 timer.
Endelig er det en betingelse, at formålene i artikel 1 i direk-
tiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen ikke
anfægtes. Formålene i det nævnte direktivs artikel 1 er bl.a.,
at unge lønmodtagere beskyttes mod ethvert arbejde, der
kan skade deres sikkerhed, sundhed eller fysiske, psykiske,
moralske eller sociale udvikling eller gribe forstyrrende ind i
deres uddannelse.
Til § 9
Den foreslåede § 9 giver skibsføreren beføjelser til at fravi-
ge reglerne om arbejdstid og hvileperioder, for at sikre, at
der kan handles hurtigt og effektivt i nødsituationer for at
forhindre skade eller fare. Forslaget er en implementering af
direktivets bilag 1, artikel 13.
Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 1, at skibsføreren kan
kræve, at den mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer
for at sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare
sikkerhed eller for at hjælpe andre fartøjer eller personer i
nød.
I forslaget til § 9, stk. 2, fastsættes, at i de i § 9, stk. 1
nævnte situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og
hviletid mv. i de foregående paragraffer §§ 3-8 fraviges.
I forslaget til § 9, stk. 3, fastsættes, at når den normale situ-
ation er genoprettet, skal skibsføreren sikre, at den mobile
lønmodtager, der har arbejdet i en planlagt hvileperiode, får
tilstrækkelig hvile så hurtigt som muligt.
Forslaget til bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse
med reglerne om at kræve arbejde i nødsituationer for at
sikre fartøjets, besætningens eller lastens umiddelbare sik-
kerhed, eller for at hjælpe andre fartøjer eller personer i
nød, som findes i lovgivningen relateret til maritime forhold
eller søfartssikkerhed. Således findes en tilsvarende regel i
§ 10 i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om sø-
farendes hviletid, som er en gennemførelse af en tilsvarende
bestemmelse i § 7 i bilag 1 til Rådets direktiv 1999/63/EF af
21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæg-
gelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem
European Community Shipowners’ Association (ECSA) og
Federation of Transport Workers’ Unions in the European
Union. Endvidere findes en tilsvarende bestemmelse i for-
bindelse med ILO-konvention nr. 186 af 23. februar 2006
om søfarendes arbejdsforhold, MLC.
Forslaget til bestemmelsen skal endvidere for så vidt angår
tilstrækkelig hviletid forstås i overensstemmelse med regler-
ne om hviletid for søfarende. I henhold til § 10 i bekendtgø-
relse om søfarendes hviletid, som gennemfører bestemmel-
ser fra Rådets direktiv 1999/63/EF samt ILO-konvention nr.
186 (MLC), defineres "tilstrækkelig hvileperiode" som en
hvileperiode, der er lang nok til at sikre, at søfarende får
tilstrækkelig hvile, så de kan udføre deres arbejdsopgaver på
en sikker og effektiv måde. Bekendtgørelsen
specificerer, at søfarende skal have mindst 10 timers hvile
inden for hver 24-timers periode, som kan opdeles i højst to
20
perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 6 sammenhæn-
gende timer. Desuden skal søfarende have mindst 77 timers
hvile inden for hver 7-dages periode.
Til § 10
Den forslåede § 10 fastsætter krav om, at mobile lønmod-
tagere får regelmæssige helbredseftersyn for at sikre deres
sundhed og trivsel, og at eventuelle sundhedsmæssige pro-
blemer, der kan relateres til deres arbejdsforhold, bliver
håndteret på en passende måde. Forslaget er en implemente-
ring af direktivets bilag 1, artikel 14 og 15.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at den mobile lønmodtager har
ret til et årlig helbredseftersyn, der skal være gratis. Under
de medicinske undersøgelser skal der lægges særlig vægt
på symptomer eller forhold, der potentielt kan relateres til
arbejde med minimale daglige hvileperioder og/eller et mi-
nimalt antal hviledage, som det er angivet i lovforslagets §§
3-5. Dette sikrer, at eventuelle sundhedsmæssige problemer,
der kan være forårsaget af arbejdsforholdene, bliver identifi-
ceret og adresseret. Helbredsundersøgelsen kan udføres af
sundhedspersonale eller på faciliteter, der er en del af det
offentlige sundhedssystem.
Det foreslås videre i § 10, stk. 2, at mobile lønmodtagere,
der arbejder om natten og lider af helbredsproblemer på
grund af natarbejde, så vidt muligt skal overføres til dagar-
bejde, der passer til deres behov. Dette har til formål at be-
skytte lønmodtagerens helbred ved at minimere de negative
virkninger af natarbejde.
I forbindelse med natarbejde bemærkes, at for natarbejdere
og skifteholdsarbejdere skal der gælde et beskyttelsesniveau
for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde,
de udfører. Samtidig skal passende beskyttelses- og forebyg-
gelsesforanstaltninger og -faciliteter vedrørende natarbejde-
res og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed svare til
dem, der gælder for de øvrige lønmodtagere, og være til
rådighed til enhver tid.
Endelig foreslås det i § 10, stk. 3, at det gratis helbredsef-
tersyn er omfattet af lægens tavshedspligt. Dette betyder,
at alle oplysninger, der indhentes under helbredseftersynet,
skal behandles fortroligt af lægen og ikke må videregives
til andre uden patientens udtrykkelige tilladelse, medmindre
der foreligger en lovbestemt undtagelse, såsom i tilfælde af
fare for patientens liv eller alvorlig skade på andre.
Til § 11
Den foreslåede § 11 fastsætter specifikke krav til arbejds-
giveren eller dennes repræsentant vedrørende førelse af
optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for
hver enkelt mobile lønmodtager om bord på et fartøj, der
sejler erhvervsmæssigt på indre vandveje. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at arbejdstider og hvileperioder,
jf. lovforslagets §§ 3 – 8 overholdes korrekt, og at der er
tilstrækkelig dokumentation til rådighed til at kontrollere
og bekræfte overholdelsen af disse regler. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 12.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant skal registrere den daglige arbejds- og hvilepe-
riode for hver enkelt lønmodtager. Disse optegnelser skal
opbevares om bord på fartøjet mindst indtil slutningen af
referenceperioden. Dette sikrer, at der er dokumentation for
arbejds- og hviletider til rådighed om bord, som kan kontrol-
leres og evalueres ved behov.
Referenceperiodens længde vil afhænge af den mobile løn-
modtagers ansættelsesperiode, jf. lovforslagets § 3.
Det anbefales, at optegnelserne minimum er på fartøjets
arbejdssprog og engelsk, således, at det er muligt at anvende
skemaerne ved en eventuel senere kontrol eller tvist om
optegnelserne indhold.
I forslaget til § 11, stk. 2, fastsættes krav til, at arbejdsgive-
ren eller dennes repræsentant og lønmodtageren hver måned
skal kontrollere og bekræfte optegnelserne. Dette tjener til at
sikre, at optegnelserne er nøjagtige og korrekte. Bekræftelse
kan ske ved en underskrift på optegnelsen.
I forslaget til § 11, stk. 3, er oplistet de oplysninger, som op-
tegnelserne, jf. stk. 1, skal indeholde. Der er tale om en mi-
nimumsbestemmelse, hvorfor optegnelserne kan indeholde
flere oplysninger. Minimums-oplysninger omfatter fartøjets
navn, den mobile lønmodtagers navn, den ansvarlige skibs-
førers navn, datoen, om det var en arbejds- eller hviledag,
samt begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvi-
leperioder. Disse oplysninger er vigtige for at dokumentere
overholdelse af arbejdstidsregler og hvileperioder.
Det foreslås i § 11, stk. 4, at lønmodtageren skal have udle-
veret et eksemplar af de bekræftede optegnelser, der vedrø-
rer dem. Dette giver lønmodtageren mulighed for at kontrol-
lere deres arbejdstider og hvileperioder og sikrer gennem-
sigtighed og retfærdighed i forholdet mellem arbejdsgiver
og lønmodtager.
Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal opbevare opteg-
nelserne i mindst et år. Dette sikrer, at der er dokumentation
tilgængelig for eventuelle kontroller eller undersøgelser, der
måtte forekomme i fremtiden. Opbevaringstiden på 1 år sva-
rer til det i direktivet fastsatte krav til periode.
Med forslagets § 11, stk. 5, foreslås, at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af
bestemte it-systemer og særlige digitale formater til opteg-
nelsen og registrering, jf. stk. 1-3.
Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til Søfartsstyrel-
sen, da Søfartsstyrelsen har bemyndigelse til at udstede
lignende regler om registrering af hviletid for søfarende i
henhold til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Det
forventes således, at Søfartsstyrelsen vil tillade, at arbejds-
og hviletidsoplysningerne for mobile lønmodtagere på fartø-
jer på indre vandveje, hvor det er aftalt, at danske regler skal
21
finde anvendelse på ansættelsesforholdet, registreres og op-
bevares på elektronisk medie. Søfartsstyrelsen kan betinge
tilladelsen af, at registreringen, opbevaringen og indsendel-
sen af oplysningerne sker i særligt format.
Til § 12
Forslaget til § 12, stk. 1, giver erhvervsministeren beføjelse
til at fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af lovfor-
slagets §§ 3-11, som fastlægger regler for daglig og ugentlig
arbejdstid, hvileperioder, arbejds- og hviledage, beskyttelse
af mindreårige, helbredsundersøgelser mv.
Forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, er
nødvendig for at kunne sikre kontrol med og tilsyn af, at
bestemmelserne i lovforslaget overholdes.
Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til Søfartsstyrel-
sen, da Søfartsstyrelsen i forvejen har kompetencer inden
for sejlads og allerede har ansvaret for de regler, som gælder
for søfarendes arbejdsforhold under sejladsen, herunder reg-
ler om søfarendes hviletid. En sådan delegation forventes
foretaget via bekendtgørelse om henlæggelse af visse befø-
jelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.
Ved at bemyndige erhvervsministeren, og i sidste ende Sø-
fartsstyrelsen, til at fastsætte de nærmere regler om kontrol
og tilsyn med lovens bestemmelser, gives Søfartsstyrelsen
fleksibilitet til at udføre tilsyns- og kontrolaktiviteterne i
overensstemmelse med lovens krav og de administrative
behov, der er i transportsektoren for indre vandveje. Dette
sikrer, at Søfartsstyrelsen har de nødvendige redskaber til at
opretholde sikkerhed og overholdelse af lovgivningen.
Som redegjort for i de almindelige bemærkninger, afsnit 1,
er der ikke pt. kendskab til, at der har været eller konkrete
tilfælde, hvor det er aftalt, at danske regler skal gælde for
en lønmodtager, der sejler på indre vandveje på et danskejet
fartøj, der er registreret i et udenlandsk skibsregister. Det
forventes derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om kontrol og tilsyn mv. først vil blive udnyttet, når
der konstateres sådanne tilfælde.
Tilsynet vil bl.a. omfatte, om ansættelsesaftalen mellem den
mobile lønmodtager og arbejdsgiveren overholder reglerne
i dette lovforslag, og om reglerne efterleves i praksis. Det
forventes primært at kunne kontrolleres via optegnelserne
om arbejds- og hviletid, jf. forslaget til § 11, og forventes
dermed også at kunne udføres som distance- og digitale
kontroller.
Forslaget til § 12, stk. 2, bemyndiger erhvervsministeren til
at fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at klager
over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Med forslaget kan erhvervsministeren fastsætte nærmere
regler om klageadgang, f.eks. om fastsættelse af klagefrister
eller om, at administrativ klageadgang til Erhvervsministeri-
et kan afskæres i sager, der forudsætter en særlig teknisk
eller faglig sagkundskab i forhold til indre vandveje. Rets-
stillingen vil efter forslaget minde om retsstillingen på andre
områder under Søfartsstyrelsen og også under Erhvervsmi-
nisteriet i øvrigt, f.eks. på Erhvervsstyrelsens og Sikkerheds-
styrelsens områder.
Til § 13
Forslagets § 13 om straf er en implementering af direktivets
artikel 3, hvorefter medlemsstaterne fastsætter bestemmel-
ser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestem-
melser, der er vedtaget i medfør direktivet. Sanktionerne
skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende
virkning.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at overtrædelse af §§ 3-11 kan
straffes med bøde. Personkredsen, der kan straffes efter stk.
1, er arbejdsgivere, et sikkerhedsansvarligt selskab og et ma-
nagementfirma. Endvidere er det skibsføreren, navigatøren
og den mobile lønmodtager.
Bødeniveauet for overtrædelser af lovforslagets bestemmel-
ser om arbejdstid på indre vandveje bør følge bødeniveauet
for overtrædelser af arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmel-
ser til søs. Bødeniveauet til søs er ved lov nr. 1773 af 28.
december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs og
forskellige andre love, skærpet, så bødeniveauet svarer til
bødeniveauet til lands, herunder bødeniveauet for overtræ-
delser af lov om arbejdsmiljø på Beskæftigelsesministeriets
ressortområde.
Det forslås, at bødeniveauet for materielle overtrædelser be-
gået af arbejdsgiveren, rederiet eller det sikkerhedsansvarli-
ge selskab er på samme niveau som i lov om sikkerhed til
søs, således at bødeniveauet er fra 24.600 kr. til 44.600. Det
vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være
afgørende for om bøden skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr.
Lovforslagets udgangspunktet for overtrædelser er, at disse
har karakter af såkaldt almindelige overtrædelser. Det vil
sige overtrædelser, der hverken er af grovere karakter eller
kan siges blot at være formelle.
Anvendelsesområdet for en bøde på 44.600 kr. forudsættes
at omfatte de overtrædelser, der har en sådan grovhed, at
faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skade-
virkning generelt er større end ved almindelige materielle
overtrædelser f.eks. bevidst negligering af forhold, der in-
debærer åbenlys fare. Angivelserne i skemaet forudsætter
således, at der ikke er udvist så grove forhold, at frihedsstraf
kan komme på tale.
22
Skema til strafudmåling Rederiet/det sikkerhedsansvarlige sel-
skab/arbejdsgiveren
Skibsføreren/navigatøren/
den mobile lønmodtager
Formelle overtrædelser 10.000 kr. 1.000 kr.
Almindelige overtrædelser
En skærpende omstændig-
hed er f.eks., at der er sket
skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor,
eller at der tidligere er ud-
stedt forbud eller påbud for
samme eller tilsvarende for-
hold.
Det skal betragtes som en
særligt skærpende omstæn-
dighed, at der for unge
under 18 år er sket skade på
liv eller helbred eller frem-
kaldt fare herfor.
24.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
24.600 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død.
+ 10.000 for hver skærpende omstæn-
dighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende
omstændighed.
Skibsfører eller anden officer: 5.000 kr.
Menig: 1.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
1.000 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død.
Grove overtrædelser
En skærpende omstændig-
hed er f.eks., at der er sket
skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor,
eller at der tidligere er ud-
stedt forbud eller påbud for
samme eller tilsvarende for-
hold.
Det skal betragtes som en
særligt skærpende omstæn-
dighed, at der for unge
under 18 år er sket skade på
liv eller helbred eller frem-
kaldt fare herfor.
44.600 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
44.600 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død.
+ 10.000 for hver skærpende omstæn-
dighed.
+ 20.000 for hver særligt skærpende
omstændighed.
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
10.000 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død.
Overtrædelse, der medfø-
rer forvoldelse af ulykke
ved grov fejl eller forsøm-
melse
44.600 kr.
(Ved særligt grove overtrædelser bør
bøden dog være på mindst 75.000 kr.)
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
44.600 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død eller
hvis unge under 18 år er kommet til
skade eller er udsat for fare herfor.
10.000 kr.
Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x
10.000 kr., hvis overtrædelsen har med-
ført alvorlig personskade eller død.
23
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-
der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2, fastsætter, at
straffen, som angivet i forslaget til § 13, stk. 1, kan forhø-
jes til en maksimumsstraf på op til 2 års fængsel, under
visse omstændigheder. Disse omstændigheder omfatter, at
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsom-
hed. Derudover skal der være opfyldt mindst én af følgende
betingelser:
– At overtrædelsen resulterer i skade på liv eller helbred
eller udgør en risiko for dette.
– At overtrædelsen fører til eller har til hensigt at opnå en
økonomisk fordel for den, der begår overtrædelsen, eller for
andre involverede parter.
Personkredsen, der kan straffes efter stk. 2, er den samme
som kan straffes efter forslaget til § 13, stk. 1.
Ifølge forslaget til stk. 2, nr. 1, er det en skærpende om-
stændighed, at overtrædelsen resulterer i skade på liv eller
helbred eller udgør en risiko for dette. Hermed signaleres,
at der bør sigtes mod en fordobling af det foreslåede bødeni-
veau efter § 13, stk. 1, for overtrædelse af lovforslaget, der
har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden
til følge, for derved at begrænse antallet af alvorlige ulykker.
Begrebet »skade på liv og helbred« kan f.eks. omfatte am-
putationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger på store
dele af kroppen og forgiftninger. Det tilkommer domstolene
ved en konkret vurdering af fastslå, om der er tale om en
» skade på liv og helbred «.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om hvi-
letider for søfarende, jf. § 16, stk. 5, nr. 1, i bekendtgørelse
nr. 1436 af 30. november 2023 om hviletid for søfarende, og
i reglerne om arbejdsmiljø til lands, jf. § 82, stk. 5, nr. 1 og
2, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om
arbejdsmiljø.
Ifølge forslaget til stk. 2, nr. 2 er det endvidere en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen fører til eller har til hensigt
at opnå en økonomisk fordel for den person, der begår
overtrædelsen, eller for andre involverede parter. Hermed
signaleres, at det skal betragtes som en skærpende omstæn-
dighed, at en virksomhed har opnået eller tilsigtet at opnå
en økonomisk fordel, herunder besparelse, ved overtrædelse
af lovforslaget. Det skal have betydning ved bødens udmå-
ling, at virksomheden har opnået eller tilsigtet at opnå en
økonomisk fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed
og sundhed, hvorved virksomheden kan have tilsigtet at op-
nå en konkurrencefordel i forhold til de virksomheder, der
overholder lovforslaget.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om hvi-
letider for søfarende, jf. § 16, stk. 5, nr. 3, i bekendtgørelse
nr. 1436 af 30. november 2023 om hviletid for søfarende,
og i reglerne om arbejdsmiljø til lands, jf. § 82, stk. 4, nr.
3, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 om
arbejdsmiljø.
Der bør ved udmøntningen af straffen tages hensyn til stør-
relsen af en opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel.
Efter den foreslåede § 13, stk. 3, vil det være at betragte som
en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under
18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare
herfor, jf. stk. 3, nr. 1. Det forudsættes, at hvis den unge
under 18 år udsættes for en ulykke, der medfører skade på
liv eller helbred, kan grundbøden fordobles, jf. forslagets
§ 13, stk. 1, inden bøden forhøjes yderligere på grund af
særligt skærpende omstændigheder.
Unge er særlige beskyttelsesobjekter efter arbejdsmiljøreg-
lerne både til søs og til lands, og bør også være det, når
det gælder sejlads på indre farvande. Dette hænger sammen
med, at børn og unge ikke har den samme erfaring og sjæl-
dent samme uddannelse som voksne arbejdstagere. De er
derfor særligt sårbare og udsat for en særlig risiko.
Forslaget til § 13, stk. 4, indeholder en regel om differentie-
ring efter virksomhedsstørrelse. Forslaget svarer til § 32,
stk. 6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lov nr. 1773 af 28.
december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs og
forskellige andre love. Ordningen er således også lig med
Arbejdstilsynets ordning. Bødeniveauet vil blive differentie-
ret efter virksomhedsstørrelse og ved straffens udmåling
lægges vægt på virksomhedens størrelse, dvs. antallet af
ansatte.
Det tilsigtes, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele
virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Ved differentie-
ring af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antallet af
ansatte, vil der ske en opdeling af virksomhederne i små,
mellemstore, store og helt store virksomheder. Der vil skulle
lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på
overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en over-
trædelse konstateres på f.eks. et fartøj, hvor kun enkelte
af rederiets eller det sikkerhedsansvarlige selskabs ansatte
arbejder, så vil det være antallet af ansatte i hele virksomhe-
den, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes.
Med virksomheden forstås en juridisk enhed som defineret i
§ 3 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der
differentieres kun ved rederiets, det sikkerhedsansvarlige
selskabs eller arbejdsgiverens overtrædelser af den foreslå-
ede lov. Differentieringen af bøden omfatter således ikke
bøder til skibsfører, vagthavende navigatører m.v.
Den samlede bøde med eventuelle forhøjelser på grund af
skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, vil
blive differentieret på følgende måde:
24
– På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse
af den samlede bøde.
– På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede
bøde med 50 pct.
– På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede
bøde med 75 pct.
– På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den
samlede bøde med 100 pct.
Reglerne om differentiering af bøder vil ikke omfatte de
såkaldt formelle overtrædelser. Det drejer sig eksempelvis
om manglende overholdelse af formkrav eller tilsidesættelse
af regler om, at man til enhver tid skal kunne dokumentere
at være i besiddelse af noget, fx en optegnelse i henhold til
forslagets § 11.
Til § 14
Det foreslås at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Til § 15
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land,
Det bemærkes vedrørende Færøerne, at de områder, der re-
guleres med dette lovforslag, er overtaget. Det bemærkes
vedrørende Grønland, at Grønland ikke er medlem af EU,
hvorfor direktivet ikke skal implementeres for så vidt angår
Grønland.
25