Fremsat den 1. oktober 2024 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Fremsat den 1. oktober 2024 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2028
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2028 fastsæt-
tes til 627,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts-
udgifter udgør 301,2 mia. kr., og det statslige delloft for
indkomstoverførsler udgør 326,4 mia. kr., jf. dog § 2, stk. 1.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2028
fastsættes til 324,4 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2028 fast-
sættes til 147,1 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for
sundhedsområdet udgør 144,0 mia. kr., og det regionale del-
loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,1 mia. kr.
§ 2. Finansministeren kan foretage en omfordeling mel-
lem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige
delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2028, i det
omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelin-
gen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsud-
gifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-
valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin-
ger herom på Finansministeriets hjemmeside.
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2024-25
Finansmin., j.nr. 2024-7239
AE003180
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer
for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-
året 2028, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Danmarks økonomi-
ske politik tilrettelægges overordnet efter, at de offentlige
finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetlo-
ven og EU-bestemmelser, herunder stabilitets- og vækstpag-
ten. For at understøtte, at udgifterne holder sig inden for det
planlagte, er der indført et udgiftspolitisk styringssystem,
hvormed der fastsættes årlige udgiftslofter for henholdsvis
stat, kommuner og regioner. Lovforslaget afspejler udgifts-
lofter, der er i overensstemmelse med et opdateret 2030-for-
løb, der afspejler de finanspolitiske rammer frem mod 2030
og de politiske prioriteringer på forslag til finanslov for
finansåret 2025 mv.
Det følger af budgetloven, at finansministeren årligt frem-
sætter et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for
stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende fi-
nansår samtidigt med forslaget til finanslov. Fastsættelsen af
udgiftslofterne for det nye fjerdeår, 2028, sker med henblik
på at skabe klarhed om de økonomiske rammer, som ligger
til grund for budgetteringen af forslagene til finanslovene
for finansårene 2025 til 2028.
Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-
des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
Dette lovforslag bygger på en ny makroøkonomisk frem-
skrivning, der indeholder de finanspolitiske rammer frem
mod 2030. De konkrete forudsætninger for den mellemfri-
stede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættel-
sen, er beskrevet i 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter
2028, august 2024, der findes på Finansministeriets hjem-
meside til understøttelse af Folketingets behandling af lov-
forslaget.
2. Fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-
ner for finansåret 2028
2.1. Gældende ret
Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse for nærmere be-
stemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5,
stk. 2.
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret
udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering
eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.
2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Udgiftslofterne for 2028 fastsættes med afsæt i den forud-
satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,
hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-
gøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den
offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-
skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-
ver, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne
for 2028 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse
med det samfundsøkonomiske forløb og de finanspolitiske
rammer i et opdateret 2030-forløb, jf. 2030-forløb: Grundlag
for udgiftslofter 2028, august 2024.
Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter
for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige
udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-
gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft
er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til
service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof-
ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik-
lingsopgaver.
2.2.1. Fastsættelse af udgiftsloft for staten
Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-
ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-
ne for 2014-27. Det statslige delloft for driftsudgifter er på
den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgetterede
udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2025,
den årlige vækst i råderummet, udviklingen i bidragene til
EU og øvrige overførsler til udlandet samt fremskrivning
af udgifterne til forskning og udvikling mv. Det statslige
delloft for driftsudgifter udgør 301,2 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1
Udgiftslofter for staten for finansåret 2028
Mia. kr. (2025 pris- og lønniveau) 2028
Statsligt delloft for driftsudgifter 301,2
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 326,4
Det er forudsat, at det finanspolitiske råderum som ud-
gangspunkt placeres under det statslige delloft for driftsud-
gifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige og
de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til
budgetloven kunne justeres løbende i forbindelse med det
årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter
ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter
blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-
løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med
afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-
de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning,
2
jf. 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028, august
2024. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budget-
teringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det
tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov
for finansåret 2025.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-
så, at der tages højde for en udsvingsbuffer på 1 pct. af
de budgetterede udgifter under det statslige delloft for ind-
komstoverførsler, svarende til 3,2 mia. kr. Udsvingsbuffe-
ren udgør en sikkerhedsmargin til håndtering af eventuelle
statslige merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det
statslige delloft for indkomstoverførsler. Det statslige delloft
for indkomstoverførsler opgøres til 326,4 mia. kr. i 2028, jf.
tabel 1.
De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i
Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2028, der er offent-
liggjort på Finansministeriets hjemmeside.
Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse
for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,
stk. 2.
Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt
i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin-
gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende
2011-12, tillæg A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlæn-
gelse heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætnin-
ger om afgrænsning af delloftet til grund. Det er med lovfor-
slaget således forudsat, at det statslige delloft for driftsudgif-
ter indeholder følgende typer af udgifter:
– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som
driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-
tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-
skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,
selvom tilskuddet gives til f.eks. en virksomhed. Denne
type tilskud indgår under det statslige delloft for ind-
komstoverførsler.
– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.
– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et
lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan-
ge ydelser under Kulturministeriets område.
– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat-
ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,
indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men
som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.
Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter
udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til
anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til
alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet
direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til
opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger
og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-
byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-
ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-
ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene
boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden
uden for det statslige delloft for driftsudgifter.
Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører
viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår
under delloftet for driftsudgifter.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-
udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-
duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af
udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.
af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-
gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som
lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-
indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-
hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de
statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder
lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-
sen. Undtaget herfra er dog udgifter til ledighedsrelaterede
indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne
driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrela-
terede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.
Det er forudsat, at det statslige delloft for indkomstover-
førsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker
løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af
kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfæl-
de, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene ve-
drører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrela-
terede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter
til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftige-
de, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-
overførsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobrotations-
ordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes
er f.eks. bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørel-
se og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område
under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevil-
lingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kon-
tanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne
Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-
munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-
munale udgiftsloft for 2028 udgør 324,4 mia. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2
Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2028
Mia kr. (2025 pris- og lønniveau) 2028
Kommunalt loft for serviceudgifter 324,4
Det kommunale udgiftsloft for 2028 er fastsat med ud-
gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2025 som fastsat
på finanslovforslaget for 2025.
Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås
de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-
rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene
ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering
3
af regionernes sundhedsvæsen samt udgifter til overførs-
ler og budgetgaranterede områder, jf. Folketingstidende
2011-12, tillæg A, L 174 som fremsat, side 20. De kommu-
nale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede net-
todriftsudgifter på det specialiserede socialområde opgjort
eksklusive indtægter fra den centrale refusionsordning for
særligt dyre enkeltsager.
2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne
Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,
stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-
rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre
grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,
jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på
tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-
udgifter for 2028 udgør 144,0 mia. kr., mens det regionale
delloft for udviklingsopgaver for 2028 udgør 3,1 mia. kr., jf.
tabel 3.
Tabel 3
Udgiftsloft for regioner for finansåret 2028
Mia kr. (2025 pris- og lønniveau) 2028
Delloft for sundhedsområdet 144,0
Delloft for regionale udviklingsopgaver 3,1
Delloftet for sundhedsområdet for 2028 er fastsat med
udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2025 som
fastsat på finanslovforslaget for 2025.
Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.
2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og
udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den
autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy-
stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel
af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.
fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af
renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter
driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på
henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i henhold til
den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til medicin-
tilskud omfatter udgifter, der skal opføres som medicin i
henhold til funktion 1.20.12 i den autoriserede regionale
kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusom-
rådet, medicintilskud og de praktiserende læger og special-
læger.
Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2028 er
tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi-
onale udviklingsområde i 2025 som fastsat på finanslovfor-
slaget for 2025.
Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.
3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på
hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto-
plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter
(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto
4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra
hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter
fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonti og
statsrefusionskonti i henhold til den autoriserede regionale
kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollek-
tiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.
2.2.4. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsud-
gifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en
række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-
lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne
mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-
bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske
justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-
længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-
tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-
fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af
udgifter under de to dellofter.
Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som
følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det
statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge
af diskretionære tiltag, der ændrer udgiftsfordelingen mel-
lem de to dellofter.
Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte udsvings-
buffer under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet
for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9,
stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 174 som
fremsat, side 18.
Endvidere vil bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2,
fastsætte, at finansministeren orienterer Folketingets Finans-
udvalg om ændringer i fordelingen mellem det statslige del-
loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-
overførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansmi-
nisteriets hjemmeside.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principper-
ne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for
dette lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
4
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myn-
digheder, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Dan-
ske Regioner, Dansk Industri, Formandskabet for De Øko-
nomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.
10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser / mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner for det fjerde af de følgende finansår, som er
2028. For nuværende findes der ikke fastsatte udgiftslofter
for det nye fjerdeår, 2028.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 3.1-3.2.3.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at det statslige udgiftsloft for
finansåret 2028 fastsættes til 627,6 mia. kr., hvoraf det stats-
lige delloft for driftsudgifter udgør 301,2 mia. kr., og det
statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 326,4 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at
det statslige udgiftsloft udgør 627,6 mia. kr., at det statslige
delloft for driftsudgifter udgør 301,2 mia. kr., og at det
statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 326,4 mia. kr.
for finansåret 2028.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at det kommunale udgiftsloft for
finansåret 2028 fastsættes til 324,4 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, vil medføre, at
det kommunale udgiftsloft udgør 324,4 mia. kr. for finans-
året 2028.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at det regionale udgiftsloft for
finansåret 2028 fastsættes til 147,1 mia. kr., hvoraf det re-
gionale delloft for sundhedsområdet udgør 144,0 mia. kr.,
og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver
udgør 3,1 mia. kr.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, vil medføre, at
det regionale udgiftsloft udgør 147,1 mia. kr., det regionale
delloft for sundhedsområdet udgør 144,0 mia. kr., og at det
regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør
3,1 mia. kr. for finansåret 2028.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at finansministeren uanset
lovforslagets § 1 kan foretage en omfordeling mellem det
statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for
indkomstoverførsler for finansåret 2028, i det omfang det er
begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter
omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det stats-
lige delloft for indkomstoverførsler.
5
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.2.4.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at
finansministeren kan foretage en omfordeling mellem det
statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for
indkomstoverførsler for finansåret 2028.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at finansministeren orienterer
Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det
statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for
indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på
Finansministeriets hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre,
at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om
omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter
og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentlig-
gør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, vil medføre, at
loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-
de.
Den foreslåede bestemmelse skyldes, at finansministeren
ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgifts-
lofter for 2025-2027 samt forslaget til udgiftslofter for det
nye fjerdeår, 2028, til grund for budgetteringen af forslagene
til finanslove for finansårene 2025 til 2028. Således fastsæt-
tes udgiftslofter i det pågældende år svarende til finansåret
2028 i finanslovsforslaget. Retsgyldige udgiftslofter er en
nødvendighed for forslagene til finanslovene samt den efter-
følgende budgettering.
Det er således nødvendigt, at den foreslåede lov træder
i kraft samtidig med finansloven for 2025, så de på finans-
loven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgifts-
lofter for den fireårige periode, jf. bemærkningerne til den
foreslåede § 3, stk. 1.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, og således følger budgetlovens territoriale afgræns-
ning.
6