UUI alm. del - svar på spm. 547 om Danmark skal følge Tysklands eksempel og begynde tvangsmæssigt at udvise kriminelle udlændinge til Afghanistan
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 547)
Aktører:
UUI alm. del - svar på spørgsmål 547.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/547/svar/2073351/2912722.pdf
Ministeren Side 1/2 1. oktober 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 13696 Akt-id 2813736 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 547 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 547: Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at Danmark skal følge Tysklands eksempel og begynde tvangsmæssigt at udvise kriminelle udlændinge til Afghani- stan? Der henvises til artiklen "Germany resumes deportations to Afghanistan" fra Reuters.com den 31. august 2024. Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om Danmark kan begynde tvangsmæssigt at udsende udvisningsdømte udlændinge til Afghanistan. Danmark fører en restriktiv kurs over for Taliban og ønsker ikke at anerkende regi- met. Det betyder, at Danmark af udenrigspolitiske hensyn generelt ikke samarbej- der med myndighederne i Afghanistan, hvilket også omfatter samarbejde om ud- sendelse. Danmark gennemfører derfor aktuelt ikke tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan. Det ændrer ikke på, at udlændinge uden lovligt ophold i Danmark har pligt til at udrejse. Udlændinge- og Integrationsministeriet afsøger løbende, om forholdene ændrer sig på en måde, så det igen bliver muligt at gennemføre tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan. Jeg følger selvfølgelig også udviklingen i Tyskland, lige- som mit ministerie følger med i, hvordan Tyskland og Danmarks øvrige nære allie- rede forholder sig til situationen. Danmark udsender fortsat afghanske statsborgere uden lovligt ophold, der medvir- ker til deres hjemrejse. Der kan i den forbindelse forekomme begrænset myndig- hedskontakt, såkaldt teknisk bistand, hvor udlændingemyndighederne på sagsbe- handlerniveau tager kontakt til afghanske myndigheder på vegne af udlændinge, der ønsker at udrejse frivilligt, med henblik på at hjælpe de pågældende med at få udstedt rejsedokumenter. Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 547 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/2 Kaare Dybvad Bek / Christina Fløystrup