GRU alm. del - svar på spm. 94 om ministeren vil redegøre for nærhedsprincippet i Grønland, herunder afvejningen mellem den dømtes ret til at afsone i en anstalt nær sit hjemsted og hensynet til kapacitet i kriminalforsorgen

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 94 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Julie Christine Gade Mikkelsen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 1. oktober 2024
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Ditte Konradsen
Refsgaard
Sagsnr.: 2024-09353
Dok.: 3376607
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94
Grønlandsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 94 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for nærhedsprincippet i Grønland,
herunder afvejningen mellem den dømtes ret til at afsone i en
anstalt nær sit hjemsted og hensynet til kapacitet i
kriminalforsorgen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen i Grønland.
Kriminalforsorgen kan på den baggrund oplyse, at en
foranstaltning med anstaltsanbringelse – så vidt det er praktisk
muligt – skal fuldbyrdes i nærheden af dømtes hjemsted (det
såkaldte nærhedsprincip ved valg af afsoningsinstitution).
Nærhedsprincippet kan fraviges på baggrund af en række
modsatrettede hensyn, herunder bl.a.
• hensynet til at kunne yde den dømte pædagogisk,
lægelig eller anden særlig bistand
• hensynet til at undgå, at den dømte afsoner i en
institution, hvori den dømte har nærtstående, som gør
tjeneste
• hensynet til at den dømte ikke afsoner i en institution,
hvor den dømte har begået en forbrydelse imod en ansat
eller dennes nærtstående
• hensynet til at beskytte den dømte imod overgreb samt
• hensynet til den samlede udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens institutioner
Reglerne om valg af afsoningsinstitution og anbringelse findes
i kriminallovens §§ 196 og 197.
Afvejningen mellem hovedreglen om, at fuldbyrdelse af
anstaltsanbringelse – så vidt det er praktisk muligt – skal ske i
nærheden af dømtes hjemsted (nærhedsprincippet), og de
hyppigst forekommende fravigelser herfra sker således med
inddragelse af en række modsatrettede hensyn. I denne
forbindelse har Kriminalforsorgen i Grønland i en længere
periode haft et væsentligt fokus på en høj samlet
kapacitetsudnyttelse med henblik på i videst mulige omfang at
få nedbragt ventelisten til afsoning.
Side 3/3
I det omfang det er muligt inden for rammen af dette fokus og
karakteren af den ledige kapacitet, afvejer Kriminalforsorgen i
Grønland i videst muligt omfang, hvilke dømte der med mindst
mulig indgriben kan indkaldes til andre anstalter end anstalten
nærmest den dømtes hjemsted. I denne afvejning indgår en lang
række hensyn af forskelligartet karakter, herunder tungtvejende
hensyn til mindreårige børn, helbredsmæssige forhold,
muligheden for at opnå og fastholde tilladelse til udgang til
arbejde eller uddannelse, foranstaltningens længde mv.
Hertil kommer, at der under forudsætning af ledig kapacitet i de
enkelte anstalter er mulighed for i et vist begrænset omfang, hvis
den indsatte selv ønsker det, og særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler derfor, i løbet af afsoningen kan
ske overførsel fra én åben afdeling til en anden åben afdeling.
Det er som nævnt ikke alene mængden af pladser i den enkelte
anstalt, der afgør, hvor mange dømte der vil kunne indkaldes til
den pågældende anstalt, men også karakteren af de enkelte
afsoningspladser.
Til illustration kan nævnes den åbne del af Anstalten i Nuuk,
som har i alt 36 pladser fordelt på forskellige afsnit. Af disse
pladser er langt størstedelen øremærkede til
motivationsbehandlingsbehandlingspladser for
sædelighedsdømte, kvindelige domfældte, forvaringsdømte
med ofte meget langvarige udslusningsforløb og pladser på en
personalefri afdeling.”