BUU alm. del - svar på spm. 403 om ministerens kommentar til henvendelse om Regeringens forslag til taxameterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske Gymnasier

Børne- og Undervisningsministeriet
1. oktober 2024
Sagsnr.: 24/28960
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 403
I brev af 6. september 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 403:
Vil ministeren kommentere henvendelse om Regeringens forslag til taxa-
meterreform, fra Maja Bødtcher-Hansen, rektor og formand for Danske
Gymnasier, jf. BUU alm. del - bilag 246
Svar:
Udvalget har bedt mig kommentere på henvendelsen fra Danske Gymna-
sier (DG) vedrørende regeringens forslag til taxameterjusteringer.
Jeg vil godt starte med at sige, at jeg sætter stor pris på DG’s interesse for
regeringens taxametermodel. Som det vil fremgå, er jeg dog uenig i de
væsentligste kritikpunkter i DG’s brev.
Indledningsvist vil jeg også gerne understrege nogle generelle pointer,
der er relevante på tværs af brevets kritikpunkter. Taxametermodellen og
de valgte tiltags konkrete udformninger og gensidige forbindelser afspej-
ler en samlet politisk prioritering fra regeringen, hvor der er taget højde
for og politisk afvejet flere forhold og hensyn. Regeringen har med ud-
gangspunkt i regeringsgrundlaget blandt andet ønsket at skabe mere lige
vilkår mellem f.eks. de almene gymnasier og erhvervsskolerne. Væsentlige
hensyn i forbindelse med nogle af tiltagene har også været behovet for at
finansiere den udgiftsneutrale justering af taxametermodellen og ønsket
om, at særligt store institutioner skal bære et ansvar for finansieringen.
Taxametermodellen er således ikke udelukkende en teknisk eller admini-
strativ øvelse.
Det gælder helt overordnet, at taxametersystemet – herunder størrelsen
på de enkelte takster – er politisk fastsat. Den nuværende indretning af
taxametersystemet er konsekvensen af politiske prioriteringer gennem de
seneste 30 år, og regeringens forslag til justering er dermed også udtryk
for en aktuel politisk prioritering.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 403
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/5
Dertil er jeg ikke enig i DG’s overordnede præmis om, at der med juste-
ringerne er tale om en meget omfattende besparelse med stor negativ
påvirkning for eleverne.
Jeg vil gerne adressere en række mere tekniske elementer i forbindelse
med kritikken i brevet. DG mener eksempelvis særligt, at der ikke er sag-
ligt belæg for forslaget om at indføre et knæk i undervisningstaxamet-
rene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700 årselever.
Som DG også henviser til, så finder tiltaget blandt andet inspiration i en
omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019. Analysen viste, at der
generelt er en tendens til faldende marginalomkostninger på ungdoms-
uddannelsesområdet, således at blandt andet løn- og øvrige driftsom-
kostninger per årselev falder med antallet af årselever.
DG er dog utilfreds med den konkrete udformning af knæktaxameteret,
herunder blandt andet knækpunktet på 700 årselever og den valgte til-
skudsreduktion på 10 procent, som DG mener, er helt tilfældigt sat. Dette
er jeg ikke enig i.
For så vidt angår knækgrænsen på 700 årselever, så peger analysen med
udgangspunkt i resultater for eksempelvis stx på, at de gennemsnitlige
omkostninger pr. årselev til gymnasierne især er aftagende for institutio-
ner med op til ca. 600 stx-årselever, mens omkostningerne er svagere af-
tagende fra ca. 600 årselever og op. Knækgrænsen i regeringens tiltag er
således sat ca. 100 årselever over ovennævnte grænse fra analysen.
For så vidt angår den valgte reduktion på 10 procent, så peger analysen i
forhold til eksempelvis lønomkostninger for stx på, at de gennemsnitlige
omkostninger pr. årselev er ca. 8-10 pct. lavere på institutioner med 600
stx-årselever sammenlignet med institutioner med 300 stx-årselever og
ca. 16-18 pct. lavere på institutioner med 1.200 stx-årselever sammenlig-
net med institutioner med 300 stx-årselever. Der kunne på den baggrund
i princippet også være valgt en højere reduktion end 10 procent.
DG kritiserer også, at knækket er lagt pr. uddannelsestype og ikke umid-
delbart på alle årselever på institutionen. Meget taler dog for, at stor-
driftsfordele relateret til undervisningens gennemførelse primært kan rea-
liseres inden for den enkelte uddannelsestype.
Det bemærkes, at tiltaget om en knæktakst udelukkende vedrører under-
visningstaxametrene, selvom analysen fra Struensee og Co. også konsta-
terer faldende marginalomkostninger for øvrige driftsomkostninger. Der-
ved ville der også have været belæg for et knæk i fællestaxameteret,
selvom regeringen ikke foreslår dette. Der henvises i øvrigt til svaret på §
20 spm. S 1187 (2023-2024) for en uddybning af det faglige grundlag for
tiltaget.
Side 3/5
Jeg er generelt enig med DG i, at der er mange relevante parametre for et
gymnasiums økonomi, og at grænsen på 700 årselever ikke nødvendigvis
fortæller alt eller er altafgørende i forhold til den enkelte skoles økonomi-
styring. DG peger selv på blandt andet den demografiske udvikling, som
et væsentligt øvrigt parameter, hvilket vi dog adresserer ved blandt andet
det nye varige udkantstilskud til skoler i relevante områder. Ungdomsud-
dannelsesinstitutionerne prioriterer dertil selv, hvordan deres midler an-
vendes, og gymnasiernes økonomi afhænger derfor af en lang række in-
stitutionsspecifikke forhold, såsom de konkrete tilpasningsmuligheder, de
ledelsesmæssige prioriteringer, økonomistyring mv. En anvendelig taxa-
metermodel baseret på objektive kriterier vil aldrig kunne tage højde for
alle forhold.
DG kritiserer også regeringens forslag om at afskaffe det såkaldte A-fags-
taxameter, der er et tillægstaxameter for særlige A-fag målrettet primært
naturvidenskabelige fag. Ifølge DG vil afskaffelsen blandt andet gå ud
over prioriteringen af de naturvidenskabelige fag og betyde færre natur-
ligvidenskabelige studenter.
Igen er det væsentligt at påpege, at tiltaget afspejler en samlet politisk
prioritering og afvejning af hensyn, herunder behovet for finansiering.
Dertil har regeringen også ønsket at udligne historisk betingede forskelle
og sikre en højere grad af ligestilling af rammevilkår mellem de gymnasi-
ale uddannelser, jf. også harmoniseringen af takster mellem stx og hhx.
Dette A-fagstaxameter findes således alene på stx – men ikke på de er-
hvervsgymnasiale uddannelser.
Ministeriet har ikke mulighed for at konsekvensberegne eller validere
DG’s udsagn omkring effekterne af tiltaget på skolernes og elevernes pri-
oritering af naturvidenskabelige fag mv. Dette skyldes blandt andet, som
også fremhævet ovenfor, at institutionerne frit disponerer over midlerne.
Mere generelt er der typisk ikke tale om en direkte eller entydig sammen-
hæng mellem tilskudsfald og –stigninger i taxametersystemet og udbud-
det af bestemte fag eller elevernes præferencer og adfærd.
Når det er sagt, er det min opfattelse og forhåbning, at landets rektorer
fortsat vil og bør prioritere at udbyde naturvidenskabelige fag på højt ni-
veau inden for deres statstilskud. Der henvises i øvrigt til BUU alm. del
spm. 395 (2023-2024), der blandt andet begrunder tiltaget.
DG’s brev påpeger også, at regeringen med taxameterjusteringerne, her-
under blandt andet det nye udkantstilskud, ikke kommer i mål med ambi-
tionen om at understøtte skoler i landdistrikterne. DG peger i den forbin-
delse blandt andet på, at en række gymnasier, der i dag modtager ud-
kantstilskud, ifølge ministeriets egne beregninger forventes at modtage
et lavere tilskud på grund af taxameterjusteringerne.
Side 4/5
Den primære årsag til dette er, at ministeriet i de nævnte beregninger
medregner en række af de eksisterende midlertidige tilskud i institutio-
nernes nuværende tilskud og samlede omsætning. Derved fremgår den
varige tilskudsændring for institutioner, der i dag får midlertidige tilskud,
lavere, på trods af at de stod til at bortfalde med de kendte politiske be-
slutninger. Skolernes forventede reelle gevinst er således større, end hvad
der fremgår af de nævnte beregninger. Der henvises også til BUU alm. del
spm. 398 (2023-2024) for en uddybning herom, herunder også af omfan-
get af institutioner, der oplever en tilskudsstigning som følge af modellen.
Jeg er i øvrigt enig i, at demografiske udfordringer for landdistriktsskoler
ikke kan løses med penge alene. Taxametermodellen er blot et af flere ini-
tiativer i en større værktøjskasse for regeringen i forhold til at adressere
udfordringer for små erhvervsskoler og gymnasier uden for de store byer.
DG mener desuden, at det nye og forhøjede udkantstilskud, der blandt
andet finansieres af knæktaxameteret, er blevet defineret for bredt, og
kritiserer i den forbindelse særligt, at det nuværende kriterie om maksi-
malt 430 årselever, der gælder for de almene gymnasier, fjernes med det
nye tiltag. Der henvises i denne forbindelse til BUU alm. del spm. 399
(2023-2024), der mere udførligt begrunder det nye udkantstilskud og sva-
rer på, hvorfor kriteriet om maksimalt 430 årselever ikke længere indgår.
Kort fortalt, så har nogle af de væsentligste hensyn i forbindelse med ud-
formningen af det nye udkantstilskud været:
• at der etableres fælles udbetalingskriterier på tværs af almene
gymnasier og erhvervsskoler
• at det er nemt at gennemskue og budgettere efter for skolerne
• at kriterierne er objektive, bredt tilgængelige og defineret af en
anerkendt tredjepart (Danmarks Statistik)
• at tilskuddet understøtter institutioner i de områder, som forven-
tes at blive udfordret på elevtilgangen i den nære fremtid
Den primære hensigt med et udkantstilskud må være at tildele midler på
baggrund af geografi og ikke for eksempel ift. hvorvidt en skole er lille
mv. Dette forhold samt blandt andet ovennævnte hensyn indebærer, at
det nuværende kriterium om maksimalt 430 stx-årselever ikke fortsat vil
kunne danne grundlag for en fælles tværgående udkantstilskudsmodel.
Afslutningsvist vil jeg også gerne kommentere på DG’s overordnede op-
fattelse af taxameterjusteringerne. Brevet nævner, at regeringen har to
formål med forslaget, nemlig at omfordele fra store til små skoler og at
give et løft til skoler i landdistrikterne. Det er korrekt, at regeringen har
disse to formål, men det er ikke de eneste. Taxametermodellen adresserer
en række forskellige udfordringer og indeholder også tiltag, der sigter ef-
ter at understøtte en bedre social balance i taxametersystemet og mere
lige økonomiske rammevilkår på tværs af uddannelserne.
Side 5/5
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
25. september 2024
Sagsnr.: 24/28707
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 395
I brev af 4. september 2024 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 395:
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at afskaffe A-fagstaxame-
teret og studieretningstilskud både for det faglige niveau og for udbud-
det af A-fag?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at afskaffe en række
særlige tilskud for de almene gymnasier, herunder tillægstaxameter for
særlige A-fag målrettet primært naturvidenskabelige fag og studieret-
ningstilskuddet for både græsk-latin og musikalsk grundkursus.
Den foreslåede taxameteromlægning er samlet set udgiftsneutral, og der
omfordeles med tiltagene inden for taxametersystemet, herunder bl.a. fra
store til små institutioner, fra by til land og fra almene gymnasier til er-
hvervsskoler. Tiltaget om afskaffelse af en række særlige tilskud for de al-
mene gymnasier afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages
højde for flere forhold, herunder behovet for at finansiere modellens til-
tag.
Tillægstaksten til særlige fag på A-niveau og studieretningstilskuddet af-
spejler daværende politiske prioriteringer og historisk betingede forskelle.
Der findes eksempelvis ikke en tilsvarende ordning for fag på A-niveau på
de erhvervsgymnasiale uddannelser. Regeringen ønsker med tiltaget at
udligne disse historisk betingede forskelle.
En ambition med tiltaget er således, at der med afskaffelsen etableres en
højere grad af økonomisk ligestilling og harmonisering af rammevilkår
mellem de gymnasiale uddannelser, jf. også hensigten i regeringsgrundla-
get samt regeringens øvrige tiltag om en harmonisering af takster mellem
stx og hhx.
Ministeriet har ikke mulighed for at konsekvensberegne, hvordan tiltaget
konkret påvirker det faglige niveau og udbuddet af A-fag. Dette skyldes
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 395
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 403
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
blandt andet, at institutionernes samlede statstilskud ydes som et bloktil-
skud, således at institutionerne frit disponerer over midlerne. De konkrete
effekter af tiltaget afhænger således af skolernes specifikke muligheder
og tilpasningsevner, ledelsens beslutninger, prioriteringer og strategiske
valg, institutionens økonomistyring mv.
Dertil skal taxameter- og tilskudssystemet og de enkelte tiltag i den fore-
slåede taxametermodel ses som et samlet hele, hvor nogle institutioner
således potentielt vil skulle tilpasse sig på baggrund af den forventede
samlede tilskudsændring, mens andre institutioner får en samlet tilskuds-
stigning og derved i højere grad vil kunne understøtte eksempelvis et
bredere fagligt udbud end i dag.
Mere generelt er der typisk ikke tale om en direkte eller entydig sammen-
hæng mellem taxametersystemet (eksempelvis tilskudsfald og –stigning)
og udbuddet af bestemte fag eller lavere eller højere undervisnings- og
uddannelseskvalitet.
Sammenfattende er det min opfattelse, at landets rektorer fortsat kan –
og bør – prioritere at udbyde naturvidenskabelige fag på højt niveau in-
den for deres statstilskud. Vi har netop rektorer frem for administratorer
til at lede vores gymnasier, fordi andre aspekter end økonomi skal påvirke
prioriteringerne – herunder værdien af, at gymnasierne kan tilbyde ele-
verne i lokalområdet et bredt sæt af faglige valgmuligheder. Det ansvar
har rektorerne kunnet løfte i årevis. Jeg har tillid til, at de også kan det
fremadrettet.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
17. september 2024
Sagsnr.: 24/28742
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 398
I brev af 4. september 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 398:
Hvordan forholder ministeren sig til, at 9 ud af de 31 almene gymnasier,
der i dag modtager udkantstilskud, samlet set vil få et lavere tilskud i
2029 sammenlignet med i dag ifølge ministeriets beregninger af den for-
ventede effekt af taxameterjusteringerne på institutionernes nuværende
økonomi?
Svar:
Det er korrekt, at 9 ud af de 31 almene gymnasier, der i dag modtager
udkantstilskud, forventes at modtage et lavere tilskud i 2029 sammenlig-
net med i dag som følge af regeringens forslag til taxameterjusteringer. I
alle tilfælde er der tale om fald i tilskud, der udgør under en halv procent
af disse institutioners samlede omsætning i 2023.
Som følge af regeringens forslag til justeringer af taxameter- og tilskuds-
systemet oprettes der et nyt udkantstilskud til bl.a. almene gymnasier, på
3,8 mio. kr. Det erstatter det nuværende udkantstilskud til almene gymna-
sier, der i dag udgør mellem 1,4-3,3 mio. kr. pr. institution.
Den primære årsag til, at en række gymnasier forventes at miste tilskud
sammenlignet med i dag, er, at en andel af det nuværende udkantstilskud
til almene gymnasier er udgjort af både permanente og midlertidigt for-
højede tilskud, der bortfalder frem mod 2028.
Ministeriets beregninger af den forventede effekt af taxameterjusterin-
gerne medregner en række af de eksisterende midlertidige tilskud, såsom
den førnævnte midlertidige forhøjelse af udkantstilskuddet til almene
gymnasier, i institutionernes nuværende tilskud og samlede omsætning.
Derved fremgår den varige tilskudsændring for institutionerne, der mod-
tog dette tilskud lavere, eftersom den midlertidige andel af tilskuddet er
medregnet i institutionens nuværende, på trods af, at det stod til at bort-
falde med de kendte politiske beslutninger.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 398
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 403
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Alle 9 institutioner påvirkes desuden også af tiltaget om afskaffelse af
særlige taxametertilskud til almene gymnasier, herunder tillægstaxameter
for særlige A-fag mv.
Dertil oplever 2 af de 9 almene gymnasier (Fjerritslev og Tønder Gymna-
sium) desuden et tilskudsfald som følge af justeringen af det sociale taxa-
meter sammenlignet med det nuværende sociale taxameter. Dette skyl-
des, at begge institutioner har en andel af frafaldstruede elever på de re-
levante udbud, der ligger marginalt over det historiske skæringspunkt for
at kunne modtage takst 1 i det nuværende sociale taxameter. Disse be-
regninger skal dog tolkes med stor forsigtighed, da de beror på en anta-
gelse om, at andelen af frafaldstruede elever på de pågældende udbud
holdes konstant.
Det skal dog understreges, at taxameterjusteringerne betyder, at 56 insti-
tutioner i landkommunerne forventes samlet at modtage 90 millioner kr.
Heraf forventes 46 af disse institutioner at opleve en tilskudsstigning på
92 millioner kr. i alt, mens de resterende 10 institutioner forventes at mi-
ste 2 millioner kr. tilsammen.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
17. september 2024
Sagsnr.: 24/28742
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 399
I brev af 4. september har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 399:
Vil ministeren forklare, hvorfor der i det nye udkantstilskud ikke indgår et
kriterium om max 430 elever på udbuddet, som man kender det fra de
nuværende kriterier for udkantstilskud på det almengymnasiale område?
Svar:
Der gives i dag ét udkantstilskud til erhvervsskoler og ét til almene gym-
nasier, men kriterierne for udbetalingen af tilskuddene samt størrelsen på
tilskuddene varierer. Med regeringens finanslovsforslag for 2025 afskaffes
det nuværende udkantstilskud til både almene gymnasier og erhvervssko-
ler ifm. de samlede taxameterjusteringer, og der indføres i stedet et nyt
og forhøjet udkantstilskud med ensartede kriterier på 3,8 mio. kr. pr. insti-
tution. Det nye udkantstilskud tildeles institutioner, hvis hovedadresse er
beliggende i en land- eller oplandskommune, jf. Danmarks Statistiks kom-
munegrupper.
Det vurderes hensigtsmæssigt at etablere en ny model for udkantstil-
skuddet, der har ens udbetalingskriterier på tværs af almene gymnasier
og erhvervsskoler, og som er nem at gennemskue og planlægge efter for
institutionerne. Den nye model, der indgår i regeringens forslag til finans-
loven for 2025, har netop fælles kriterier på tværs af institutionstype, og
bliver tildelt på tværs af objektive, gennemskuelige kriterier, defineret af
en anerkendt tredjepart (Danmarks Statistik).
Det har dertil været en prioritet for regeringen at gøre op med de midler-
tidige tilskudsordninger til institutionerne i landdistrikterne og i stedet
præsentere en permanent og holdbar model, så skolerne kan få mere sik-
kerhed om økonomien. For at understøtte udbuddet af ungdomsuddan-
nelser i hele landet forhøjes udkantstilskuddet således til 3,8 mio. kr.
Institutioner i landdistrikter er særligt udfordret af lav aktivitet og et usik-
kert økonomisk grundlag. Udfordringen med manglende økonomisk
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 399
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 403
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
grundlag for at drive institutioner i landdistrikter forværres af den demo-
grafiske udvikling og tendens til urbanisering, der i særlig grad forventes
at indebære aktivitetsnedgang for skoler uden for de større byer.
Udbetaling af udkantstilskud på baggrund af kommunetype (land- og op-
landskommuner) er bl.a. valgt, da den demografiske udvikling er korrele-
ret med kommunetypen. Således er netop land- og oplandskommuner de
kommunetyper der vil opleve det relativt største fald i antallet af 15-18-
årige frem mod 2035. Institutioner i landdistrikter er særligt udfordret af
lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag.
Det bemærkes, at det nye udkantstilskud primært har sigte mod at adres-
sere fremtidige udfordringer, som følge af faldende demografi frem mod
2030.
Endeligt er det vigtigt at bemærke, at det som udgangspunkt er hensig-
ten med et udkantstilskud at tildele midler på baggrund af geografi og
ikke for eksempel ift. hvorvidt en skole er lille mv. Samtidig er der betyde-
lige forskelle i institutionsstruktur mellem almene gymnasier og erhvervs-
skoler, hvor erhvervsskoler i gennemsnit er større institutioner grundet
udbud af erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser, voksen-
og efteruddannelse mv. Såfremt et kriterium på max. 430 årselever skulle
danne grundlag for en fælles tværgående model for udkantstilskud, ville
det sandsynligvis udelukke eksempelvis Campus Bornholm og erhvervs-
skolen på Lolland-Falster (CELF) fra at modtage udkantstilskud.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
3. september 2024
Sagsnr.: 24/27871
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Sofie Lippert (SF) har den 27. august 2024 stillet
spørgsmål nr. S 1187, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1187:
Hvad er den faglige begrundelse for at indføre et knæk i taxameteret for
gymnasiale uddannelser ved 700 elever, og hvordan forventer ministeren,
at dette vil påvirke institutionernes økonomiske bæredygtighed og ud-
dannelseskvalitet i praksis?
Svar:
Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuld-
tidsuddannelser ved 700 årselever tager blandt andet udgangspunkt i en
omkostningsanalyse af gymnasier, erhvervsskoler og VUC’er fra 2019,
som Struensee og Co. gennemførte i samarbejde med Børne- og Under-
visningsministeriet og Finansministeriet som led i det daværende eftersyn
af taxameter- og tilskudssystemet.1
Analysen fra Struensee og Co. viste, at der generelt er en tendens til fal-
dende marginalomkostninger på ungdomsuddannelsesområdet. Således
falder løn- og øvrige driftsomkostningerne per årselev med antallet af
årselever. Analysen pegede på, at de faldende marginalomkostninger for
lærerløn, som udgør størstedelen af lønomkostningerne, særligt er drevet
af holdstørrelse og lærernes andel af undervisningstid (”konfrontations-
tid”). På de større skoler giver flere elever bedre forudsætninger for at op-
rette større hold og udnytte lærernes arbejdstid til undervisning, hvilket
er med til at nedbringe lærerlønomkostningerne per årselev.
Observationerne fra analysen indebærer, at stordriftsfordele alt andet lige
medfører bedre økonomiske vilkår for større institutioner relativt til min-
dre uddannelsesinstitutioner.
1
”Hovedrapport: Omkostningsanalyse af ungdomsuddannelsesområdet,” december 2019,
Struense og Co. Link: Hovedrapport: Omkostningsanalyse af ungdomsuddannelsesområ-
det 2019 | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
Offentligt
S 1187 endeligt svar
2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 403
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/3
Analysen peger med udgangspunkt i resultater for stx på, at de gennem-
snitlige omkostninger pr. årselev til gymnasierne især er aftagende for in-
stitutioner med op til ca. 600 stx-årselever, mens omkostningerne er sva-
gere aftagende fra ca. 600 årselever og op.
Resultaterne i forhold til specifikt lønomkostningerne for gymnasierne
peger endvidere på, at de gennemsnitlige omkostninger pr. årselev er ca.
8-10 pct. lavere på institutioner med 600 stx-årselever sammenlignet med
institutioner med 300 stx-årselever og ca. 16-18 pct. lavere på institutio-
ner med 1.200 stx-årselever sammenlignet med institutioner med 300 stx-
årselever. Knækgrænsen i regeringens tiltag er således sat ca. 100 årsele-
ver over ovennævnte grænse fra analysen.
Det bemærkes, at tiltaget om en knæktakst udelukkende vedrører under-
visningstaxametrene, selvom analysen også konstaterer faldende margi-
nalomkostninger for øvrige driftsomkostninger. Derved ville der også
være belæg for et knæk i fællestaxameteret, selvom et sådan knæk ikke
indføres. Det understreges desuden, at udformningen og indførslen af
knæktaxameteret afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages
højde for flere forhold, herunder behovet for at finansiere modellens øv-
rige tiltag.
For så vidt angår den økonomiske påvirkning af tiltaget, kan det helt ge-
nerelt nævnes, at gymnasiernes havde forbedrede regnskabsresultater for
2023 i forhold til 2022. For gymnasierne og hf-kurserne var resultatet i
2023 således på 75,6 mio. kr. før ekstraordinære poster, mens der i 2022
var et samlet underskud på 37,6 mio. kr. Antallet af gymnasier med et ne-
gativt årsresultat faldt også fra 2022 til 2023.
I forhold til den finansielle robusthed for de skoler, der rammes af knæk-
taxameteret, kan det nævnes, at der er tale om store skoler, der er belig-
gende i provins- og hovedstadskommuner. Analysen fra Struensee og Co.
undersøger også gymnasiernes økonomiske bæredygtighed og finder, at
gymnasierne er blevet mere finansielt robuste, men at der er store variati-
oner mellem skolerne. Specifikt peger analysen på, at økonomisk udsatte
gymnasier gennemsnitligt er kendetegnet ved færre årselever, placering i
landkommuner, socioøkonomisk svagere elever og mindre hold.
De store skoler i provins- og hovedstadskommuner, der rammes af knæk-
taxameteret, vurderes ikke generelt at kunne karakteriseres som økono-
misk udsatte, jf. de fire karakteristika udpeget af Struensee og Co. Det be-
mærkes også, at de store gymnasiale institutioner over 700 årselever i
gennemsnit har en større positiv udvikling i egenkapital pr. år end de
mindre institutioner.
Hvad angår de konkrete effekter af knæktaxameteret, vil der desuden
være tale om institutionsspecifikke omkostningstilpasninger, og skolernes
tilpasningsevne vil bl.a. være baseret på institutionernes individuelle be-
slutninger, økonomistyring mv. Der vil således typisk ikke være en direkte
Side 3/3
sammenhæng mellem tilskudsfald og -stigning og lavere eller højere un-
dervisningskvalitet. Det bemærkes også generelt, at formålet med institu-
tionernes drift ikke er at opnå overskud på den ordinære drift hvert år.
Effekten af knæktaxameteret kan ikke betragtes isoleret fra de øvrige til-
tag i taxametermodellen, ligesom der må tages højde for den konkrete
institutions samlede omsætning, aktivitetsudvikling, organisatoriske for-
udsætninger mv.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye