Svar på spørgsmål vedr. den offentlige forbudsliste

1
UUI Samråd – Moskva-patriarkatet
TALEPUNKT
Tak for ordet. Jeg må indrømme, at jeg var lidt overrasket over at
skulle bruge tid på et samråd om et emne, der som bekendt allerede
har været på dagsordenen i Udenrigspolitisk Nævn tilbage i
september. Ikke desto mindre er jeg glad for at få muligheden for
at klargøre sagen og forklare, hvorfor mit ministerium afgav det
høringssvar, det gjorde.
Indledningsvis vil jeg gerne afklare en række misforståelser
omkring processen, som har figureret i pressen. Det er ikke korrekt,
at jeg skulle have undladt at følge de indstillinger, jeg har fået. Det
forholder sig lige omvendt. Jeg har fået en klar indstilling fra
embedsværket i mit eget ministerium. Den har jeg fulgt, og det står
jeg ved. Det er også en sandhed med modifikationer, når det
fremføres, at jeg har involveret mig personligt i sagen. Jeg har
selvfølgelig læst og forholdt mig til den indstilling, jeg har
modtaget fra mit departement. Men jeg har ikke anfægtet eller
ændret i den faglige vurdering, der kom fra ministeriet.
***
Til:
Udenrigsministeren
Enhed:
EUNABO
Dato: 18-03-2024
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 365
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
2
Regeringen har en meget klar linje, når det kommer til
sanktionerne mod Rusland: Vi støtter de hårdest mulige EU-
sanktioner, der kan opnås enighed om. Det er det, Danmark har
presset på for, når der forhandles sanktioner i EU. Samtidig har vi
også haft den klare indstilling, at vi får langt mere ud af
sanktionerne, når vi indfører dem i fælleskab med resten af EU i
stedet for at gå enegang.
Der har i medierne været en fortælling om, at Udenrigsministeriets
svar i den konkrete sag skulle skyldes et hensyn til Rusland. Det
mener jeg er at skyde helt ved siden af. Mens jeg har været
udenrigsminister er der indført nye sanktionspakker mod Rusland
fem gange, og vi har hver gang presset på for, at sanktionerne
skulle være så hårde som muligt. Det vil vi også blive ved med.
Lad mig også gøre det klart – jeg går fuldt og helt ind for sanktioner
mod de dele af Moskva-patriarkatet, som aktivt understøtter den
russiske invasion af Ukraine. Vi er meget opmærksomme på, at der
er ledende medlemmer af patriarkatet, som er tæt forbundet med
Putins regime. De støtter offentligt op om Putin, og de drager
samtidig gavn af, at Putin støtter dem. Det er dem, vi ønsker at
sætte ind over for. Vi har derfor meldt klart ud om, at patriark Kirill
skal underlægges EU-sanktioner. Selvom forslaget om dette
3
tidligere er blevet blokeret af en enkelt medlemsstat, så er det
noget, vi fortsat ønsker og har presset på for i EU.
Jeg er også meget tilfreds med, at vi med den 12. sanktionspakke i
december 2023 fik sanktionsdesigneret en propagandakanal og en
militant gruppe med koblinger til Moskva-patriarkatet. Det er
nøjagtig den slags målrettede sanktioner, der bør indføres, og som
vi støtter op om i EU. Det beviser, at vi igennem EU kan levere og
indføre hårdtslående sanktioner mod dem i Moskva-patriarkatet,
der støtter Putins krig.
***
Når det er sagt, mener jeg, at vi må holde fast i, at der er forskel på
at sanktionere personer eller organisationer, som støtter krigen –
og så at indføre restriktioner mod et kirkesamfund med over 100
millioner følgere i hele verden.
I svaret til Udlændingestyrelsen anførte Udenrigsministeriet, at da
det ikke havde været muligt for Udlændingestyrelsen at finde
oplysninger om, at den russisk-ortodokse kirke modarbejdede
demokrati og grundlæggende rettigheder i Danmark, var det
Udenrigsministeriets opfattelse, at det ville være uhensigtsmæssigt
unilateralt at tilføje kirken til forbudslisten. Det var
Udenrigsministeriets vurdering, at det ville være mest
hensigtsmæssigt – og have den størst mulige effekt – hvis
4
eventuelle tiltag mod Moskva-patriarkatet eller Patriark Kirill
indførtes samlet i EU.
Det var Udenrigsministeriets vurdering, at det ikke kunne afvises,
at det kunne medføre væsentlige negative udenrigspolitiske
konsekvenser for Danmark, hvis kirken som helhed tilføjedes
forbudslisten. Det var dertil vurderingen, at de udenrigspolitiske
konsekvenser for Danmark kunne minimeres ved at indføre fælles
sanktioner i EU.
Vi ville være gået dansk enegang, hvis vi havde tilføjet hele den
russisk-ortodokse kirke til forbudslisten. Her er det vigtigt, at vi
holder tingene adskilt. Enkelte lande har indført sanktioner mod
Kirill selv eller mod enkeltstående præster, som har bakket op om
krigen. Det har vi som sagt også støttet i EU. Men så vidt jeg er
orienteret, er der ikke et eneste EU-land, som har indført tiltag i stil
med forbudslisten over for kirken som helhed.
***
Det er en balancegang at ramme de aktører i Moskva-patriarkatet,
der støtter krigen – så hårdt og så effektivt som muligt – samtidig
med at man ikke rammer almindelige troende, som intet har med
krigen i Ukraine at gøre. Det er ikke deres skyld, at deres
trosretning misbruges til politiske formål af Kirill og Putin.
5
Det er rigtigt, at de fleste troende i den russisk-ortodokse kirke bor
i Rusland, men der er altså tale om verdens største ortodokse
kirkesamfund med over 100 millioner troende i hele verden.
I Ukraine, Belarus, Moldova, Kasakhstan, og de baltiske lande. Og
ja, også her i Danmark. Der var en risiko for, at opførelsen af kirken
på forbudslisten ville kunne skade vores forhold til lande, som vi
ønsker et godt forhold til. Moldova, hvor jeg netop har åbnet en ny
dansk ambassade. Kasakhstan og andre lande i Centralasien, som
vi ønsker at skabe en bedre dialog med.
Dertil har den russisk-ortodokse kirke søsterkirker, som man
åndeligt er tæt forbundet med. Blandt andet den bulgarsk-
ortodokse kirke og den serbisk-ortodokse kirke, der særligt er aktiv
i Serbien, Montenegro og i Bosnien-Hercegovina, hvor vi skal til
at åbne ambassade.
Det er nærliggende at forestille sig, at opførelsen af den russisk-
ortodokse kirke på forbudslisten vil blive opfattet som et markant
og stødende signal for mange troende. Også i kontekst af, at den
eneste anden russiske organisation på forbudslisten er den
nynazistiske og imperialistiske gruppering ”Russian Imperial
Movement”. Man risikerer, at helt almindelige ortodokse troende
vil opfatte det som et angreb på deres tro i dens helhed.
6
Det er risici, jeg synes vi skal tage alvorligt. Især når vi med de
målrettede EU-sanktioner allerede har et værktøj, som kræver
diplomatisk arbejde, men som også fungerer bedre.
***
Og hvis vi skal hæve abstraktionsniveauet et øjeblik, så foregår der
en global kamp om den offentlige mening om krigen i Ukraine. Og
om Ruslands politiske konflikt med Vesten. På vores side forsøger
vi at skabe bred international forståelse for, hvorfor Rusland er
ansvarlig for krigen, og vi forsøger at skabe bred opbakning til
Ukraine og til den ukrainske fredsformel. Rusland på den anden
side forsøger med alle midler at slå en kile mellem Vesten og den
store gruppe af lande, der måske ikke direkte har taget stilling.
Vi så for eksempel i forbindelse med skændingerne af koranen, at
Rusland vidt og bredt spredte desinformation om særligt Sverige.
De svenske myndigheder anklagede i den anledning de russiske
statsmedier RT og Sputnik for systematisk at sprede
desinformation om Sverige. Og de svenske myndigheder
registrerede i juni 2023 over én million opslag på sociale medier
med samme desinformationsindhold. Den russiske Statsduma
føjede yderligere brænde til bålet ved at vedtage en udtalelse, der
blandt andet fordømte de svenske myndigheder for ikke skride ind
og standse bogafbrændingerne. Alt dette fra russisk side netop med
7
henblik på at så splid mellem os og lande i det globale syd – og
dermed aflede opmærksomhed fra krigen i Ukraine.
En dansk listning af hele den russisk-ortodokse kirke må forventes
at blive udnyttet af det russiske propagandaapparat. At understøtte
Putins og Kirills forvrængede narrativ om en større civilisations-
eller værdikamp, som Vesten skulle have indledt. Det er
propaganda, der desværre appellerer bredere. Og det er ikke i
dansk udenrigspolitisk interesse at føde ind i den propaganda. Og
slet ikke i forhold til en mindre menighed i Hobro, som
Udlændingestyrelsen ikke har oplysninger om skulle søge at
undergrave demokrati eller grundlæggende rettigheder i Danmark.
At opføre hele trossamfundet på forbudslisten vil altså virke mod
hensigten. Og det vil ikke bidrage til at isolere Putin – tværtimod.
***
Lad mig afslutningsvis sige, at jeg sympatiserer med ønsket om at
gøre mere over for Moskva-patriarkatet. Jeg ville da klart ønske, at
Kirill allerede var på sanktionslisten. Arbejdet med at
sanktionsdesignere både ham og andre i Moskva-patriarkatet, som
støtter krigen, fortsætter derfor. Der er stadig bred opbakning til at
styrke sanktionerne i EU, og vi ser hele tiden nye forslag til
sanktioner, som løbende drøftes i EU-kredsen. I en tid, hvor
8
Rusland håber på splittelse i EU, er fælles løsninger og strategisk
tænkning vejen frem.


1/2
Folketingets Udenrigsudvalg Dato
26. september 2024
Bilag
1. UUI Alm. del - endeligt
svar på spørgsmål 331
Sag
24/15322
Enhed
EUNABO
URU alm. del – svar på spørgsmål 234 fra Zenia Stampe stillet den
30. august 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om det er forekommet, at ministeriet har modsat sig at
optage en fysisk eller juridisk person på den offentlige forbudsliste, jf.
donationslovens § 2, stk. 2, og kan ministeren oplyse, hvilke ”eventuelle væsentlige
udenrigspolitiske konsekvenser” der kan føre til en sådan handling, herunder om det
også dækker hensyn til danske erhvervsøkonomiske interesser?
Svar
Udenrigsministeriet har i et enkelt tilfælde udtalt sig imod at optage en fysisk eller
juridisk person på den offentlige forbudsliste jf. Lov om forbud mod modtagelse af
donationer fra visse fysiske og juridiske personer § 2, stk. 2.
I den konkrete sag fandt Udenrigsministeriet, at der kunne være væsentlige
udenrigspolitiske konsekvenser forbundet med at optage Moskvapatriarkatet,
forstået som den samlede russisk-ortodokse kirke, på forbudslisten. En detaljeret
redegørelse for vurderingen af mulige væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser
forbundet med den konkrete sag fremgår af UUI Alm. del - endeligt svar på spørgsmål
331, der tillige vedlægges nærværende besvarelse.
Udenrigsministeriets vurdering af evt. væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser
forbundet med at optage en given juridisk eller fysisk person på den offentlige
forbudsliste vil bero på en konkret vurdering fra sag til sag.
Med ”væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser” sigtes særligt til situationer, hvor
undladelse af optagelse på forbudslisten må anses for nødvendigt til beskyttelse af
væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til
andre lande eller internationale organisationer. Der vil således blive lagt vægt på
bl.a., om optagelse af en fysisk eller juridisk person på forbudslisten vurderes at ville
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 365
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk
2/2
skabe en nærliggende fare for, at rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder
forholdet til andre lande eller internationale organisationer, vil lide skade.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen