Svar på spørgsmål vedr. udlevering af endnu ikke udleverede personer, som mistænkes for deltagelse i folkedrab eller andre alvorlige internationale forbrydelser

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del), som
Folketingets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. september 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Ted Rosenbaum
Sagsnr.: 2024-10832
Dok.: 3407095
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 362
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Danmark fra regeringen i Rwanda
har modtaget anmodninger om udlevering af endnu ikke
udleverede personer, som mistænkes for deltagelse i folkedrab
eller andre alvorlige internationale forbrydelser begået i
Rwanda i 1994, og om danske myndigheder i øvrigt har grund
til at antage, at sådanne personer befinder sig i Danmark?”
Svar:
1. Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at behandling af
anmodninger om udlevering af personer fra Danmark til strafforfølgning i
et andet land sker efter reglerne i udleveringsloven.
Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om udlevering af personer til
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i andre lande end Finland, Island,
Norge eller Sverige blev den 1. juni 2016 overført fra Justitsministeriet til
Rigsadvokaten ved lov nr. 377 af 27. februar 2016 og bekendtgørelse nr.
483 af 24. maj 2016.
Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 blev afgørelseskompetencen overført
fra Rigsadvokaten til domstolene, der træffer afgørelse på baggrund af en
indstilling fra Rigsadvokaten.
Kompetencen til at træffe afgørelse om udlevering af personer til Den
Internationale Straffedomstol og de internationale tribunaler til pådømmelse
af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda blev ved samme
lov overført fra Justitsministeriet til domstolene.
2. Justitsministeriet har foretaget en søgning på ordet ”Rwanda” i
Justitsministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem for perioden 1994 til
2016. Justitsministeriet har herefter manuelt gennemgået de for spørgsmålet
relevante sager. Justitsministeriet har fremfundet tre sager, hvor
Justitsministeriet har modtaget en anmodning om udlevering til Rwanda til
strafforfølgning for folkedrab eller andre alvorlige internationale
forbrydelser i Rwanda i 1994, hvor personen ikke er blevet udleveret.
Det bemærkes, at tallet er behæftet med betydelig usikkerhed, da der kan
eksistere relevante sager, som ikke er fremkommet ved søgningen på ordet
”Rwanda”.
Side 3/3
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten ses på baggrund af en søgning på ordet
”Rwanda” i Rigsadvokatens elektroniske sagsbehandlings-
system ikke at have modtaget anmodninger fra Rwanda om
udlevering af andre personer til strafforfølgning for folkedrab
eller andre alvorlige internationale forbrydelser i Rwanda i 1994
end en person, som blev udleveret til Rwanda i 2018, og som
netop er blevet tilbageført til Danmark med henblik på at afsone
en straf, den pågældende blev idømt i Rwanda.”
Justitsministeriet kan henholde sig til det af Rigsadvokaten anførte
vedrørende aktuelle udleveringsanmodninger fra Rwanda om udlevering af
andre personer til strafforfølgning for folkedrab eller andre alvorlige
internationale forbrydelser i Rwanda i 1994, idet ministeriet i øvrigt ikke har
grundlag for at vurdere, hvorvidt personer, som mistænkes for deltagelse i
folkedrab eller andre alvorlige internationale forbrydelser begået i Rwanda,
måtte opholde sig i Danmark.
3. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 231
(Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som
Folketingets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. september 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Ted Rosenbaum
Sagsnr.: 2024-10833
Dok.: 3407115
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 362
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren oversende en oversigt over personer, som
Danmark siden 2002 har udleveret til retsforfølgning baseret på
anklager om internationale forbrydelser af de typer, der er
genstand for Justitsministeriets betænkning nr. 1583 om visse
internationale forbrydelser, med angivelse af personernes alder,
køn, nationalitet og modtagerland?”
Svar:
1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til de
forbrydelser, som Den Internationale Straffedomstol har
jurisdiktionskompetence over. Straffedomstolen har
jurisdiktionskompetence over forbrydelserne folkedrab, forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelser, jf.
betænkning nr. 1583 om visse internationale forbrydelser fra 2024, kapitel
3, side 38.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Betænkning nr. 1583/2024 indeholder bl.a. udkast til
lovforslag om bl.a. en selvstændig kriminalisering i straffeloven
af krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og
tortur.
Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om udlevering af
personer til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i andre lande
end Finland, Island, Norge eller Sverige (den nordiske
arrestordre) blev den 1. juni 2016 overført fra Justitsministeriet
til Rigsadvokaten ved lov nr. 377 af 27. februar 2016 og
bekendtgørelse nr. 483 af 24. maj 2016.
Ved lov nr. 117 af 11. februar 2020 blev afgørelseskompetencen
om udlevering af personer til strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse i andre lande – uanset om der er tale om
udlevering til de nordiske lande til medlemsstater i EU eller til
stater uden for Norden og EU – overført til domstolene, der
træffer afgørelse på baggrund af en indstilling fra
Rigsadvokaten.
Kompetencen til at træffe afgørelse om udlevering af personer
til Den Internationale Straffedomstol og de internationale
tribunaler til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere
Side 3/4
Jugoslavien og Rwanda blev ved samme lov overført fra
Justitsministeriet til domstolene.
Det er ikke muligt på baggrund af søgning i Rigsadvokatens
elektroniske sagsbehandlingssystem at fremfinde oplysninger
om antallet af personer, der siden overførslen af
udleveringssagerne til Rigsadvokaten den 1. juni 2016 er blevet
udleveret til strafforfølgning for internationale forbrydelser
omfattet af betænkning nr. 1583/2024. Disse oplysninger kan
således alene fremfindes ved en ressourcekrævende manuel
gennemgang af et betydeligt antal sager.
Rigsadvokaten kan dog oplyse, at der i 2018 blev udleveret en
person til strafforfølgning i Rwanda for folkedrab og
forbrydelser mod menneskeheden begået i Rwanda i 1994.”
3. I betænkning nr. 1583 om visse internationale forbrydelser fra 2024
beskrives retspraksis, herunder for udlevering af personer fra Danmark til
retsforfølgning i udlandet.
Af betænkningens kapitel 4, punkt 2.2, om forbrydelser mod
menneskeheden, fremgår, at der ses at være en enkelt trykt afgørelse om
udlevering til Rwanda med henblik på retsforfølgning af en person, der var
tiltalt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i form af mord og
udryddelse. I Højesterets kendelse af 6. november 2013 stadfæstede
Højesteret beslutningen om at udlevere den tiltalte til retsforfølgning i
Rwanda.
Af betænkningens kapitel 6, punkt 2.2, om folkedrab, nævnes en anden sag
om udlevering til Rwanda på mistanke om folkedrab. Sagen, som er den
samme, Rigsadvokaten oplyser om i sin udtalelse ovenfor, vedrørte en dansk
statsborger født i Rwanda, som var tiltalt for folkedrab, udryddelse som en
forbrydelse mod menneskeheden og drab som en forbrydelse mod
menneskeheden for overgreb begået mod tutsier i Rwanda. Rigsadvokaten
havde i 2017 på begæring af Rwanda truffet beslutning om udlevering af
den pågældende til strafforfølgning i Rwanda. Afgørelse om udlevering blev
opretholdt af Østre Landsret ved kendelse af 21. september 2018.
4. Det er ikke muligt på baggrund af søgning i Justitsministeriets
elektroniske sagsbehandlingssystem at fremfinde oplysninger om antallet af
personer, der er blevet udleveret til strafforfølgning for internationale
forbrydelser omfattet af betænkning nr. 1583/2024. Disse oplysninger kan
Side 4/4
således alene fremfindes ved en ressourcekrævende manuel gennemgang af
et betydeligt antal sager.
Justitsministeriet har dog identificeret tre sager, hvor Danmark har udleveret
personer til retsforfølgning til Rwanda, hvoraf to af sagerne er dem, der er
nævnt i betænkningen som anført ovenfor.
Den tredje sag omhandler en person udleveret til Rwanda i 2000. Herudover
har Justitsministeriet ikke identificeret sager, hvor Danmark har udleveret
til retsforfølgning baseret på anklager om krigsforbrydelser, forbrydelser
mod menneskeheden, folkedrab og aggressionsforbrydelser.
Alle tre identificerede sager, omhandler mænd, der er udleveret til Rwanda.
Alle personerne er født i Rwanda, hvoraf én efterfølgende er blevet tildelt
dansk statsborgsborgerskab. To af personerne er født i 1962, og den tredje
er født i 1967.
5. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 229
(Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.