DIU alm. del - svar på spm. 208 om regeringen har en strategi eller konkrete planer for at bidrage med dokumentation, som kan bruges i EU-kommissionens sager mod Meta og TikTok om brud på reglerne i forordningen for digitale tjenester
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Spørgsmål 208)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for digitalisering
- Adressat: ministeren for digitalisering
- Stiller: Dina Raabjerg
DIU alm. del - svar på spm. 208.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/diu/bilag/0/2912215.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 digmin@digmin.dk Svar på spørgsmål fra Dina Raabjerg (KF) stillet den 2. september 2024. Spørgsmål nr. 208: ”Vil ministeren oplyse om regeringen har en strategi eller konkrete planer for at bidrage med dokumentation, som kan bruges i EU-kommissionens sager mod Meta og TikTok om brud på reglerne i forordningen for digitale tjenester (jf. EU-Kommissionens pressemeddelelser »Com- mission opens formal proceedings against TikTok under the Digital Services Act« den 19. feb- ruar 2024, og »Commission opens formal proceedings against Meta under the Digital Services Act related to the protection of minors on Facebook and Instagram«, den 16. maj 2024)? Det kan f.eks. være dokumentation om manglende beskyttelse af børn og udsættelse af brugere for indhold med kønsbaseret vold. Såfremt regeringen har en strategi eller konkrete planer, vil ministeren så redegøre for disse?” Svar: Regeringen er enig i, at det er vigtigt, at der er fokus på beskyttelsen af særligt børn og unge online, og forordning om digitale tjenester (DSA) og tilsynet med forordningen er et vigtigt skridt ift. at skabe et mere sikkert og trygt onlinemiljø. Det følger af DSA, at de håndhævende myndigheder skal handle i fuld uafhængighed under udførelsen af tilsynsopgaven. Derfor kan regeringen ikke give DSA-tilsynet instruks om at følge en bestemt strategi eller en konkret plan for, hvordan tilsynet kan bidrage med doku- mentation i Europa-Kommissionens tilsynsarbejde, herunder i sagerne mod TikTok og Meta. Det følger af DSA-loven, at DSA-tilsyn i medlemslandene kan være med til at oplyse om sager til Europa-Kommissionen, og Europa-Kommissionen kan indhente informationer fra medlems- landene til brug for udførelsen af Europa-Kommissionens tilsyn. DSA-tilsynet i Danmark kan på forskellig vis få kendskab til viden, der kan være relevant for Europa-Kommissionen i forhold til igangværende eller potentielle tilsynssager. Sådant kend- skab kan opstå på baggrund af klager, som DSA-tilsynet modtager eller fx ved, at en sag er omtalt i pressen. DSA-tilsynet i Danmark tog bl.a. initiativ til at drøfte sagen om brug af dan- ske tv-værter i falske annoncer på Facebook og Instagram med DR og TV 2, hvorefter DSA-til- synet sendte sagen til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Selve tilsynet og ansvaret for håndhævelsen med de meget store onlineplatforme, herunder TikTok og Meta er delt mellem Europa-Kommissionen og DSA-tilsynet i det medlemsland, hvor tjenesten er etableret eller har udpeget en retlig repræsentant. Opgaven med at føre til- syn med, at de meget store tjenester efterlever forpligtelser i DSA vedrørende systemiske ri- sici, varetages dog udelukkende af Europa-Kommissionen. Sagsnr. 2024 - 2542 Doknr. 97763 Dato 30-09-2024 Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Offentligt DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 208 Udvalget for Digitalisering og It 2023-24 2 DSA-tilsynet i Danmark deltager i deres egenskab som koordinator for digitale tjenester i mø- der i Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (Rådet). Rådet består af alle medlemslandenes DSA-tilsyn og Europa-Kommissionen. Gennem Rådet samarbejder Europa-Kommissionen og koordinatorerne for digitale tjenester som et sammenhængende tilsyn og anlægger en euro- pæisk tilgang til håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester. DSA-tilsynet bidrager videre bl.a., i sin egenskab af koordinator for digitale tjenester, til hørin- ger iværksat af Europa-Kommissionen vedrørende konkrete onlineplatformes mulige overtræ- delser af DSA. DSA-tilsynet vil ved sådanne høringer indhente input fra relevante aktører og organisationer i det omfang, at høringen lægger op til det. Når det gælder den generelle dokumentation af danske børn og unges forhold på de største digitale tjenester som Instagram, TikTok m.fl. er der konkrete planer i regi af Sikker Internet Center Danmark (SIC DK), bl.a. i form af en survey, der skal dokumentere børn og unges ople- velser med skadeligt indhold online på de nævnte platforme SIC DK er et nationalt konsortium bestående af en helpline (Center for Digital Pædagogik), hotline (Red Barnet Danmark) og vi- denscenter og koordinator (Medierådet for Børn og Unge). Konsortiet arbejder for at implementere den fælles europæiske såkaldte ”Better Internet for Kids”-strategi, der skal styrke et mere sikkert internet og ansvarlig brug af digitale medier samt bekæmpe ulovligt og uønsket indhold hos slutbrugeren. De europæiske Sikker Internet Centre har bl.a. til opgave at understøtte Kommissionens implementering af forordningen om Digitale Tjenester (DSA), herunder dokumentation om børn og unges oplevelser online i de nationale kontekster. Med venlig hilsen Caroline Stage