UUI alm. del - svar på spm. 539 om, hvor mange indvandrere og efterkommere fra Somalia, der reelt er blevet udvist af Danmark
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 539)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Peter Skaarup
UUI alm. del - svar på spm. 539.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/539/svar/2072621/2912139.pdf
Ministeren Side 1/2 30. september 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 13418 Akt-id 2827902 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 539 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 539: Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse på spørgsmål 490 (alm. del) af den 28. august 2024 redegøre for, hvor mange indvandrere og efterkommere fra Somalia, der reelt er blevet udvist af Danmark, og dermed ikke længere opholder sig i landet, efter at have begået kriminalitet i Danmark? Svar: Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger fra Hjemrejsestyrelsen om antallet af somaliske statsbor- gere, der er udvist ved dom i perioden 1. januar 2005 til 30. april 2024, og som efterfølgende er registreret som udrejst af Danmark. Det skal indledningsvist bemærkes, at Hjemrejsestyrelsen alene kan levere valide data for årene 2012 og frem. Det har således ikke været muligt at opgøre antallet af somaliske statsborgere, der er registreret som udrejst for årene 2005-2011. Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 490 (alm. del), at der er sket udvisning ved dom i 625 tilfælde i perioden 1. januar 2005 til 30. april 2024 – heraf er 494 sket i perioden 1. januar 2012 til 30. april 2024. Hjemrejsestyrelsen har oplyst, at 281 af de 494 udvisningsdømte somaliske stats- borgere er registreret som udrejst. Hjemrejsestyrelsens opgørelse over registrerede udrejser for perioden 2012 til 31. juli 2020 er baseret på fastfrosne data overført til Hjemrejsestyrelsen fra politiet (Nationalt Udlændingecenter/Udlændingecenter Nordsjælland). Fra 1. august 2020 til 31. august 2024 er opgørelsen baseret på foreløbige registreringer i Hjemrejse- styrelsens sagsbehandlingssystem (Public360). Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 539 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/2 Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem. Det bemærkes, at der kan være en række faktorer, som kan have betydning for, at en udlænding, der er udvist ved dom, endnu ikke er udrejst. Blandt de hyppigste årsager til manglende udrejse er, at udlændingen f.eks. fortsat afsoner eller afven- ter at afsone den idømte straf eller den foranstaltning, der træder i stedet for al- mindelig afsoning, at udlændingen er forsvundet efter afsigelsen af endelig dom om udvisning, eller at udlændingen ikke medvirker til sin udsendelse. Endvidere kan manglende udrejse skyldes, at udlændingen har en asylsag under behandling hos udlændingemyndighederne, eller at udlændingen efterfølgende er meddelt op- holdstilladelse, ligesom der f.eks. kan der være tilfælde, hvor en udvist udlænding kan være udrejst, men hvor udlændingemyndighederne ikke er i besiddelse af op- lysninger om udlændingens eventuelle udrejse. Kaare Dybvad Bek / Anette Görtz