UUI alm. del - svar på spm. 484 om at kommentere rapporten fra Amnesty International med titlen ”Sårbare udlændinge bag tremmer” fra juni 2024

Side 1/7
Besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 484 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. september 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Nikolaj Mielcke Siekstele
Sagsnr.: 2024-08888
Dok.: 3365794
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 484
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/7
Spørgsmål nr. 484 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren kommentere rapporten fra Amnesty
International med titlen ”Sårbare udlændinge bag tremmer” fra
juni 2024, herunder gennemgå hver enkelt hovedanbefaling på
s. 7, og redegøre for, hvad det vil kræve at implementere
anbefalingen samt om ministeren ønsker at justere/ændre regler
eller praksis i anledning hver enkelt anbefaling?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst
følgende:
”1. Det fremgår af den rapport, som der henvises til i spørgsmål
nr. 484 (alm. del) UUI, at Amnesty International anbefaler, at
Danmark afskaffer brugen af det, som i rapporten benævnes
’migrationsrelaterede’ frihedsberøvelser.
Det fremgår af rapportens afsnit 2, at der med
’migrationsrelaterede’ frihedsberøvelser henvises til
frihedsberøvelser efter hjemrejselovens § 16 om administrativ
frihedsberøvelse af udlændinge, der ikke har lovligt ophold i
landet, og til frihedsberøvelser efter udlændingelovens § 36 om
frihedsberøvelse af visse asylansøgere.
Udlændingelovens § 36 indeholder bl.a. regler for, hvornår en
asylansøger undtagelsesvist kan frihedsberøves i forbindelse
med behandlingen af ansøgningen om asyl. Det fremgår således
bl.a. af bestemmelsen, at en asylansøger under særlige
omstændigheder kan frihedsberøves, f.eks. hvis der er risiko for,
at den pågældende forsvinder, hvis der er begrundet tvivl om
den pågældendes identitet, eller hvis den pågældende modvirker
asylsagens behandling.
Hjemrejselovens § 16 indeholder bl.a. regler om, at der så vidt
muligt skal ske frihedsberøvelse af udlændinge, der ikke har ret
til at opholde sig her i landet, hvis andre mindre indgribende
foranstaltninger, bl.a. inddragelse af pas eller pålæg af
Side 3/7
opholds-, melde- eller underretningspligt, ikke er tilstrækkelige
til at sikre muligheden for afvisning, udvisning eller udsendelse
af den pågældende.
En implementering af Amnesty Internationals anbefaling om at
afskaffe brug af ’migrationsrelaterede’ frihedsberøvelser vil
således kræve ændring af lovgivningen.
Frihedsberøvelse efter udlændingelovens og hjemrejselovens
regler er et centralt redskab i indsatsen for at sikre en effektiv
kontrol og registrering af udlændinge, der indrejser i og
opholder sig i Danmark uden lovligt opholdsgrundlag. Samtidig
er reglerne centrale i forhold til indsatsen for at begrænse
sekundære bevægelser af irregulære migranter i EU, for at sikre
at en udlænding uden lovligt opholdsgrundlag ikke frit kan
modarbejde de danske myndigheder, herunder ved at give
urigtige oplysninger, og for at understøtte indsatsen for at
udlændinge, som er meddelt afslag på opholdstilladelse eller i
øvrigt ikke har lovligt ophold i Danmark, udrejser af landet i
overensstemmelse med myndighedernes beslutning herom.”
Justitsministeriet kan for så vidt angår rapportens anbefaling nr. 3
vedrørende afskaffelse af brugen af disciplinærstraf og isolationsfængsling
i Ellebæk oplyse, at det fremgår af udlændingeloven, at en frihedsberøvet
udlænding under frihedsberøvelsen ikke er undergivet andre
indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og
opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør, jf.
udlændingelovens § 37 b, stk. 1. Udlændinge, hvis frihedsberøvelse er
opretholdt af retten, eller som er varetægtsfængslet efter de særlige regler i
udlændingeloven eller hjemrejseloven, er omfattet af varetægtsreglerne med
de modifikationer, der følger af udlændingeloven.
Det følger af udlændingelovens § 37 c, stk. 1, at retten på begæring af
politiet kan bestemme, at en frihedsberøvet udlænding fuldstændig eller
delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis
dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til
udlændingeloven kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i
landet.
Side 4/7
Frihedsberøvede udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk kan i lighed med
indsatte i kriminalforsorgens øvrige institutioner ikendes disciplinærstraf,
herunder i form af strafcelle. Disciplinærstraffe er et middel til at opretholde
orden og sikkerhed og sikre en rimelig hverdag i kriminalforsorgens
institutioner. Det kan i den forbindelse oplyses, at reglerne om
disciplinærstraf blev revideret sidste år, bl.a. med det formål at nedbringe
brugen af strafcelle, idet den øvre grænse for ikendelse af strafcelle blev
ændret fra fire uger til som hovedregel højest 14 dage.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der varetager
den daglige drift af Udlændingecenter Ellebæk, som har oplyst følgende:
”1. Det fremgår af anbefaling nr. 2 i rapporten fra Amnesty
International, at der ved ankomst til Udlændingecenter Ellebæk
skal foretages en individuel, effektiv, systematisk og uvildig
lægefaglig screening af personens baggrund og
helbredssituation. Yderligere fremgår det, at denne screening
skal afdække, om vedkommende har været udsat for tortur eller
mishandling i sit oprindelsesland og/eller anden traumatisering.
Af anbefaling nr. 5 i rapporten fremgår, at de danske
myndigheder løbende skal sikre sig, at de indsattes fysiske og
mentale helbredstilstand undersøges og dokumenteres af læger,
psykologer og psykiatere – med henblik på at sikre, at de
frihedsberøvedes ret til sundhed respekteres.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Øst, som
Udlændingecenter Ellebæk organisatorisk hører under.
Det kan oplyses, at alle nyindsatte frihedsberøvede ved ankomst
til Udlændingecenter Ellebæk tilses af en af to faste
sygeplejersker den førstkommende hverdag. Her gennemføres
der en indledende sundhedssamtale, hvor den frihedsberøvedes
somatiske og psykiatriske helbredstilstand undersøges. Der
tages i den forbindelse stilling til kroniske, potentielle og akutte
problemstillinger og iværksættes relevant behandling. Der
henvises til anden relevant faggruppe efter behov, eksempelvis
læge.
Side 5/7
Derudover kan frihedsberøvede efter eget ønske løbende
komme i kontakt med sundhedspersonalet via
anmodningssedler eller via fængselsbetjente.
Sundhedsenheden i Kriminalforsorgen Øst består af læger og
sygeplejersker. Derudover er der tilknyttet en fast psykiater
samt fastansatte psykologer, herunder en psykolog med
specialistuddannelse i psykopatologi, der varetager udredning
ved mistanke om psykiatriske lidelser.
Der benyttes elektronisk patientjournal i Udlændingecenter
Ellebæk (XMO). Heri dokumenteres alle relevante
sundhedsfaglige oplysninger.
Det kan endvidere oplyses, at sundhedsenheden i
kriminalforsorgen er underlagt tilsyn fra Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Ved behov for sundhedsfaglig behandling, som ligger ud over
den ekspertise og kapacitet, der findes i kriminalforsorgen, vil
relevante lægefaglige specialister blive tilkaldt, eller der vil
blive henvist til speciallægepraksis og/eller sygehusafdelinger
uden for matriklen.
Det bemærkes dog, at der for personer, der ikke har bopæl her i
landet, gælder særlige regler i sundhedsloven i forhold til
vederlagsfri sygehusbehandling.
Inden evt. sygehusbehandling påbegyndes, vejleder
kriminalforsorgen derfor den frihedsberøvede om, at
regionsrådet opkræver betaling af patienten for akut og fortsat
behandling, medmindre regionsrådet under de foreliggende
omstændigheder skønner det rimeligt at yde behandlingen
vederlagsfrit, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2.
2. Det fremgår af anbefaling nr. 4 i rapporten fra Amnesty
International, at udlændinge, som er administrativt
frihedsberøvet efter reglerne i udlændinge- og hjemrejseloven,
skal have adgang til mobiltelefoner og internet.
Side 6/7
Direktoratet kan hertil oplyses, at der i lighed med, hvad der
gælder i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, er fastsat et
forbud mod besiddelse af mobiltelefoner og lignende
kommunikationsudstyr for frihedsberøvede udlændinge i
Udlændingecenter Ellebæk.
Forbuddet er begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn, da en
mobiltelefon eksempelvis vil kunne anvendes ved planlægning
af undvigelse, indsmugling og lign., ligesom den via optagelse
af lyd og billede vil kunne lagre og videregive oplysninger om
sikringstekniske installationer, oplysninger om medarbejdere og
frihedsberøvede, hvis anonymitet ikke kan sikres.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at der ikke er
tale om, at frihedsberøvede udlændinge i Udlændingecenter
Ellebæk er afskåret fra at kommunikere med omverdenen. Der
er etableret fastmonterede telefoner, hvorfra frihedsberøvede
ved brug af et taletidskort, som kan indkøbes i centeret, frit kan
ringe til både danske og udenlandske numre.
For så vidt angår ubegrænset internetadgang for
frihedsberøvede udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk
vurderes en sådan adgang at ville udgøre en sikkerhedsrisiko,
idet denne efter direktoratets vurdering kan anvendes af en
frihedsberøvet udlænding til f.eks. via kontakt med en eller flere
personer uden for institutionen at modtage information gennem
live video-streaming og lyd med henblik på koordinering af en
forestående/igangværende undvigelse eller indsmugling. Det er
kriminalforsorgens vurdering, at der ikke er den samme risiko
forbundet med kontakt til omverdenen via den tilladte adgang
til ved brug af taletidskort at ringe fra de fastmonterede
telefoner, jf. ovenfor. Kriminalforsorgen Øst har oplyst, at det i
øjeblikket er under overvejelse, om det er muligt at etablere
internetadgang, som indeholder begrænsninger, der imødegår
ovennævnte sikkerhedsrisici, for at understøtte de
frihedsberøvede udlændinges mulighed for kontakt med
omverdenen og for at støtte tilbagevenden til deres respektive
hjemlande.”
Side 7/7
Justitsministeriet har noteret sig anbefaling nr. 6 i rapporten fra Amnesty
International, hvorefter der bør foretages flere uafhængige undersøgelser af
situationen for frihedsberøvede udlændinge i Udlændingecenter Ellebæk og
i danske arresthuse.