BUU alm. del - svar på spm. 406 om ministerens kommentar til henvendelse om tilfældig omfordeling på gymnasieområdet rammer elever på små erhvervsgymnasier i landdistrikter, fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation

Børne- og Undervisningsministeriet
30. september 2024
Sagsnr.: 24/29099
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 406
I brev af 9. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 406:
Vil ministeren kommentere henvendelse om tilfældig omfordeling på gym-
nasieområdet rammer elever på små erhvervsgymnasier i landdistrikter, fra
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Landssammenslutningen af Han-
delsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation, jf. BUU alm. del -
bilag 249.
Svar:
Henvendelsen fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisa-
tion vedrører regeringens forslag til justering af taxametersystemet og pe-
ger på elementer af omlægningen, som de anser som særligt udfordrende.
I henvendelsen rejses særligt kritik af det såkaldte knæktaxameter, hvor
undervisningstilskuddet reduceres med 10 pct. for aktivitet på den enkelte
uddannelse pr. institution som overstiger 700 årselever, samt fordelingen
af det nye og forhøjede udkantstilskud.
Tiltaget om et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtids-
uddannelser ved 700 årselever tager blandt andet udgangspunkt i en om-
kostningsanalyse af gymnasier, erhvervsskoler og VUC’er fra 2019, som
Struensee og Co. gennemførte i samarbejde med Børne- og Under-
visningsministeriet og Finansministeriet som led i det daværende eftersyn
af taxameter- og tilskudssystemet. DEG m.fl. anfører i deres henvendelse,
at analysens resultater vedrørende faldende marginalomkostninger ved
større institutioner som følge af bedre muligheder for at oprette større
hold og bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid ikke kan overføres til er-
hvervsskoler med flere uddannelser og flere afdelinger i forskellige byer.
Analysen fra Struensee og co. viser dog, at der også er faldende marginal-
omkostninger på erhvervsskoler. Dette gælder både for større erhvervsret-
tede institutioner med mange afdelinger og uddannelser, de såkaldte kom-
binationsskoler, samt for handelsskoler, hvor der primært udbydes mer-
kantile erhvervs- og erhvervsgymnasiale uddannelser.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 406
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/3
Analysen påpeger, at større institutioner generelt har lettere ved at fylde
hold op, samt at muligheden for at reducere driftsomkostninger gennem
effektiv administration ligeledes stiger i takt med institutionens størrelse.
Henvendelsen anfører også, at tiltaget om knæktaxameteret rammer
skævt, da årselevs-aktiviteten opgøres på institutionsniveau og ikke afde-
lingsniveauet. Udformningen af knæktaxameteret afspejler en samlet poli-
tisk prioritering, hvor der tages højde for flere forhold, herunder blandt an-
det behovet for at finansiere tiltagene i den udgiftsneutrale taxametermo-
del og en økonomisk omfordeling fra større til mindre institutioner.
Der henvises i øvrigt til BUU alm. del – spm. 369 (2023-2024) for en uddyb-
ning vedrørende ministeriets anvendelse af institutionsniveauet i forbin-
delse med tiltaget om knæktaxameteret.
For så vidt angår det nye og forhøjede udkantstilskud ensartes kriterier for
tildeling på tværs af både almene gymnasier og erhvervsskoler, ligesom
tilskuddets størrelse løftes og harmoniseres til 3,8 mio. kr. Tilskuddet tilde-
les pr. hovedinstitution som er placeret i enten en land- eller oplandskom-
mune i henhold til Danmarks Statistiks kommunegrupper. Disse kommuner
kan i høj grad identificeres som områder, hvor de faldende ungdomsår-
gange særligt vil udfordre institutionernes elevgrundlag i de kommende
år. Der er på denne måde tale om objektive kriterier med overordnet afsæt
i den demografisk baserede udvikling, og tiltaget har således blandt andet
til formål at understøtte institutioner i særligt de områder, som forventes
at blive udfordret på elevtilgangen i den nære fremtid.
Taxameterjusteringernes formål er at understøtte adgangen til ungdoms-
uddannelse af høj kvalitet i hele landet og blandt andet sikre en mere fair
balance mellem de forskellige gymnasiale uddannelser og store og små
institutioner. Jeg anerkender, at nogle institutioner vil skulle tilpasse sig
som følge af den samlede tilskudsændring i forbindelse med regeringens
forslag til taxameterjusteringer. Andre institutioner vil derimod få en samlet
tilskudsstigning. Institutionernes specifikke betingelser er komplekse, og
der kan ikke fuldt ud tages højde for alle forhold i en samlet model, som
hviler på objektive kriterier.
Netop derfor foreslår regeringen også en indfasningsmodel for taxameter-
justeringen, så de institutioner, som skal tilpasse deres omkostninger, har
en rimelig tidshorisont til at foretage disse ændringer.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at taxametermodellen skal ses i sin hel-
hed, og hvert tiltag kan således ikke betragtes isoleret. Flere større er-
hvervsskoler med mange afdelinger forventes at modtage mere i tilskud
som følge af taxameterjusteringen og på trods af, at de omfattes af knæk-
taxameteret. Dette kan blandt andet skyldes, at regeringens forslag harmo-
niserer undervisnings- og færdiggørelsestilskuddene for hhx og stx, hvilket
øger undervisningstaxameteret for hhx med næsten 2.000 kr. pr. elev. Vi-
dere forventes en række større institutioner at modtage mere i socialt til-
skud med den nye foreslåede model for socialt taxameter. Dette vil kunne
øge institutionernes indsats i forhold til fastholdelse af elever, der vurderes
særligt frafaldstruet.
Side 3/3
Afslutningsvist er det væsentligt at understrege, at de konkrete effekter af
de enkelte tiltag i taxametermodellen i sidste ende afhænger af skolernes
specifikke muligheder og tilpasningsevner, ledelsens beslutninger, priori-
teringer og strategiske valg, institutionens økonomistyring mv.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne og Undervisningsministeriet
25. september 2024
Sagsnr.: 24/28188
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 369
I brev af 30. august 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 369:
Med FFL25 indføres et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale
fuldtidsuddannelser ved 700 årselever. Vil ministeren oplyse, om det er
korrekt, at aktiviteten opgøres på institutions- og ikke afdelingsniveau,
hvorfor skoler med mange elever på en hovedafdeling, men også lokale
underafdelinger, risikerer at blive relativt hårdt ramt økonomisk, selvom
de også bidrager til det geografiske udbud af ungdomsuddannelser?
Svar:
Regeringen foreslår med finanslovforslaget for 2025 at indføre et knæk i
undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700
årselever, således at taksten for aktivitet over 700 årselever reduceres
med 10 procent. Antallet af årselever opgøres pr. uddannelse pr. institu-
tion. Således opgøres årselevsaktiviteten i forbindelse med knæktaxame-
teret ikke på afdelingsniveau.
Den foreslåede taxameteromlægning er samlet set udgiftsneutral, og der
omfordeles med tiltagene inden for taxametersystemet, herunder bl.a. fra
store til små institutioner, fra by til land og fra almene gymnasier til er-
hvervsskoler. Indførslen og den konkrete udformning af knæktaxameteret
afspejler en samlet politisk prioritering, hvor der tages højde for flere for-
hold, herunder behovet for at finansiere modellens tiltag. Et knæktaxame-
ter på afdelingsniveau vil som udgangspunkt resultere i en anden omfor-
deling og kræve ny finansiering i den udgiftsneutrale model.
Generelt har det været et ønske fra regeringens side, at store institutio-
ner, der overordnet anses for at være økonomisk bæredygtige, også skal
bære et ansvar for at finansiere den udgiftsneutrale taxameteromlægning,
der blandt andet understøtter det økonomiske grundlag for mindre insti-
tutioner i landdistrikterne, og knæktaxameteret er blandt andet valgt for
at sikre denne type finansiering og omfordelingsprofil.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 406
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Der opgøres i dag i visse sammenhænge aktivitetsdata på afdelingsni-
veau i ministeriet, herunder blandt andet optag, tilgang og bestand på af-
delingsniveau på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Datagrundlaget i
ministeriet vedrørende afdelingsniveauet er dog på nuværende tidspunkt
af en sådan karakter, at et knæktaxameter opgjort på afdelinger tilskuds-
teknisk ikke er muligt uden systemmæssig videreudvikling og formalise-
ring af praksis.
Ministeriet har dertil i forbindelse med udformningen af tiltaget taget ud-
gangspunkt i en omkostningsanalyse fra Struensee og Co. fra 2019, hvor
afdelingsniveauet ikke er det primære analyseniveau.
For så vidt angår hvorledes institutioner med flere afdelinger præcis ram-
mes af et knæktaxameter på institutionsniveau, er det væsentligt at huske
på, at de statslige bevillinger til ungdomsuddannelsesinstitutionerne på
Børne- og Undervisningsministeriets område ydes som bloktilskud. Dette
betyder blandt andet, at institutionerne som udgangspunkt selv dispone-
rer over deres samlede tilskud, herunder afgør, hvordan et eventuelt til-
skudsfald som følge af knæktaksten potentielt rammer enkelte afdelinger.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye