Beretning nr. 9 om behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af store bededag afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2024

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2024
Beretning
over
behandlingen af lovforslaget om afskaffelse af store bededag
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Et flertal i udvalget (S, V og M) finder ikke, at kritik-
ken af beskæftigelsesministerens ageren i processen om
lovforslag nr. L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af
store bededag som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2.
samling, og lovforslag nr. L 161 om neutralisering af virk-
ning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en
helligdag, folketingsåret 2023-24, som fremføres af et min-
dretal i Beskæftigelsesudvalget, er berettiget. Der henvises
til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2022-23, 2.
samling, tillæg A, L 13 som fremsat, og Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 161 som fremsat
Regeringen har hele tiden ønsket at neutralisere den af-
ledte virkning på ydelserne. Det fremgik direkte af lovfor-
slag nr. L 13 om konsekvenserne af afskaffelse af store be-
dedag som en helligdag. Det er korrekt, at det ikke fremgik
af lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvad de økono-
miske konsekvenser er, når der er taget højde for de ad-
færdsmæssige konsekvenser af den afledte ydelsesændring i
2026. Det er efterfølgende oplyst, at det havde været mere
retvisende og i overensstemmelse med praksis for Beskæfti-
gelsesministeriets område, hvis tabellen havde præsenteret
virkningen efter skat, tilbageløb og adfærd. Dette er dog
ikke en politisk vurdering, men et fagligt skøn. Der er tale
om en adfærdseffekt på 200 mio. kr. alene i 2026. De sam-
lede varige økonomiske konsekvenser af at afskaffe store
bededag som en helligdag er således uændrede.
På samrådet den 11. september 2024 blev det oplyst,
at beskæftigelsesministeren først den 22. juni 2023 blev
orienteret om en ændring af det faglige skøn, således at
adfærdsvirkningen burde have fremgået af lovforslag nr. L
13 om konsekvenserne ved at afskaffe store bededag som
en helligdag. Der henvises til besvarelse af BEU alm. del
– samrådsspørgsmål L. Beskæftigelsesministeren havde så-
ledes ikke et grundlag for at oplyse Folketinget herom under
selve lovbehandlingen tidligere på året.
Flertallet kan konstatere, at beskæftigelsesministeren
henvendte sig til forligskredsen den 2. januar 2024 for at sø-
ge opbakning til at gennemføre neutraliseringen af virknin-
gen på regulering af overførselsindkomster, altså forud for
lovbehandlingen af lovforslag nr. L 161 om neutralisering af
virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af
en helligdag. Her blev der redegjort for adfærdsvirkningen
ved en afskaffelse af store bededag som en helligdag. Des-
uden blev der tydeligt redegjort for de adfærdsmæssige
konsekvenser i lovforslag nr. L 161 om neutralisering af
virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af
en helligdag, som blev vedtaget i Folketinget den 30. maj
2024.
Flertallet vurderer på den baggrund, at beskæftigelsesmi-
nisterens håndtering af processen omkring de to lovforslag
har været tilstrækkelig, og derfor er kritikken, som fremfø-
res af mindretallet, ikke berettiget.
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og
Dansk Folkeparti
Et mindretal i udvalget (SF, DD, LA, KF, EL og DF)
har i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 13
om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag som
en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling, konstateret,
at der har været mangler i den information, som beskæftigel-
sesministeren har givet til Folketinget. Mindretallet mener,
at ministeren ikke i tilstrækkelig grad har informeret Folke-
tinget om de forventede økonomiske konsekvenser som føl-
ge af afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Yder-
mere har ministeren ikke straks, da ministeren blev bekendt
med det, gjort Folketinget opmærksom på den manglende
information.
Folketinget har ret til at modtage korrekt og fyldestgø-
rende information fra regeringen, og mangelfuld eller mis-
visende information svækker Folketingets mulighed for at
udøve sin parlamentariske kontrolfunktion, ligesom det fra-
tager Folketinget et ordentligt grundlag at træffe beslutnin-
Beretning nr. 9 Folketinget 2023-24
AX030319
ger på. Dette strider imod grundlæggende principper om
gennemsigtighed og ansvarlighed i det danske demokrati.
Mindretallet udtrykker hermed kritik af beskæftigelses-
ministeren for ikke at have givet tilstrækkelig information til
Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr.
L 13 om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag
som en helligdag, folketingsåret 2022-23, 2. samling. Min-
dretallet mener, at manglen på gennemsigtighed og fyldest-
gørende information har været kritisabel, og mindretallet
finder det uacceptabelt, at det tilsyneladende kun er i beslut-
ningsgrundlaget i så vigtig en sag som denne, at Beskæf-
tigelsesministeriet har skønnet, at grundlaget skulle have
været mangelfuldt.
Mindretallet påpeger, at det er afgørende, at alle forslag
og beslutninger, der påvirker arbejdsmarkedet og arbejdsta-
gerrettigheder, skal underbygges med korrekt og fyldestgø-
rende information, så Folketinget har mulighed for at vareta-
ge sin rolle som lovgivende magt.
Mindretallet finder, at beskæftigelsesministeren har hand-
let kritisabelt i denne sag, og udtrykker en kraftig kritik
af ministerens håndtering af informationspligten over for
Folketinget. Mindretallet ønsker med denne kritik at sende
et klart signal om, at gennemsigtighed og ordentlig informa-
tion fra regeringen til Folketinget er en forudsætning for
tillidsfuldt samarbejde og demokratisk kontrol.
2. Udvalgsarbejdet
Udvalget har behandlet beretningen i 1 møde.
P.u.v.
Bjarne Laustsen
formand
2