Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd - Brief #48, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

1
Et vindue for indflydelse på den europæiske
forsknings- og innovationspolitik
Der er nytænkning i den europæiske forsknings- og in-
novationspolitik. Den spritnye rapport "The future of Eu-
ropean competitiveness"1
, udarbejdet af økonomen Ma-
rio Draghi, har fremhævet politikområdet som afgørende
for kontinentets konkurrenceevne. Europa-Kommissio-
nens formand Ursula von der Leyen har allerede udtalt,
at rapporten vil få indflydelse på den nye kommission.
Det giver Danmark et vindue for politisk indflydelse på
Europas fremtid, idet EU’s næste rammeprogram for
forskning og innovation skal forhandles på plads under
det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025.
De færreste tænker på den europæiske forsknings- og in-
novationspolitik som dansk kerneinteresse. Men det er det.
Politikområdet er afgørende for Europas konkurrenceevne.
Det er også et område, hvor Danmark taler med stor pon-
dus fordi vi er med helt fremme, når vi ser på indikatorerne
relativt set. Det gælder fx European Innovation Scoreboard,
hvor vi for andet år i træk ligger nummer 12
. Men også i
absolutte tal har vi en tyngde, der overgår vores selvopfat-
telse som et lille land. Vi har flere top-publikationer end
større lande som Polen, Østrig, Portugal og Belgien,3
og
Danmark tegner sig for 7 pct. af det globale marked inden
for bioteknologi.4
Vi skylder os selv og Europa, at engagere
os i den europæiske debat om forsknings- og innovations-
politik, og med et dansk EU-formandskab i andet halvår af
2025 kan rammerne ikke være bedre.
Hvad sker i Europa?
En central debat i Bruxelles handler om hvad, der skal drive
investeringer i forskning og innovation. Skal forskning og
innovation retfærdiggøres i sin egen ret, hvor der investe-
res efter det såkaldte excellence-princip. Det betyder at
pengene gives til de projekter, hvor den videnskabelige
kvalitet vurderes at være bedst. Over for dette princip står
to andre mulige kriterier nemlig udvidelsesprincippet og
strategisk autonomi. Med udvidelsesprincippet gives pen-
gene med henblik på at styrke kapaciteten i lande, der ikke
har så stærke forsknings- og innovationsmiljøer, og med
strategisk autonomi handler det om at investere på de om-
råder, hvor det vurderes at Europa har et særligt strategisk
behov for at opbygge og udvikle kapacitet. Det kunne fx
være rum- og forsvarsindustrierne.
I Draghi-rapporten diskuteres sammenhængene imellem
disse tre investeringsprincipper, og hvordan de hver især
kan understøtte den europæiske konkurrencekraft. Det er
fx interessant at Draghi-rapporten vurderer det nødvendigt
at løfte den videnskabelige kvalitet i Europa, og på den
baggrund anbefaler en fordobling af bevillingen til det Eu-
ropæiske Forskningsråd (ERC). Det bliver i DFIRs optik af-
gørende, at der fastholdes opmærksomhed og midler til at
udvikle den grundlagsskabende forskning, der udmøntes
på baggrund af excellence-princippet. Den europæiske
konkurrence har på eminent vis understøttet den type
forskning i regi af fx ERC og Marie Skłodowska-Curie Ac-
tions. Omvendt er de europæiske instrumenter ikke lykke-
des i samme omfang i forhold til de andre investeringsprin-
cipper.
Et andet tema, der diskuteres i den europæiske hovedstad,
er Europas evne til at tiltrække talenter. Baggrunden er, at
Europas konkurrenceevne lider under et underskud af
mennesker med de rette kvalifikationer. Det kalder på am-
bitiøse strategier inden for uddannelse og opkvalificering.5
På forskningsområdet har de geopolitiske forskydninger
vanskeliggjort tiltrækning af forskningstalenter fra især
Kina. I DFIR’s optik er det afgørende, at EU bidrager til at
opdyrke relationer i nye regioner, der kan understøtte til-
trækning af talenter. For Danmark er det ikke nok, at det
internationale samarbejde kun foregår i en europæisk
ramme. Det må være en målsætning, at Europa bliver lige
så attraktiv en destination for talenter som USA.
Derudover kan vi forvente en intens debat om niveauet for
de europæiske investeringer i forsknings- og innovations-
politikken. I EU anvendes 2,11 pct. af BNP på forskning og
innovation. USA ligger på 3,6 pct., Japan på 3,4 pct. og Kina
på 2,6 pct. De europæiske investeringer udgør en faldende
andel af verdens samlede investeringer (se figur 1). Europa
står med en særlig udfordring i forhold til at øge og diver-
sificere investeringerne fra det private erhvervsliv. I Draghi-
rapporten fremhæves, at der er meget stor stabilitet i de
europæiske virksomheders investeringer i forskning og in-
novation. Det er ikke tilfældet i hverken USA eller Kina, hvor
nye virksomheder fx inden for det digitale område har vok-
set sig store over få år og er blevet dem med de største
forsknings- og innovationsbudgetter. Den amerikanske og
kinesiske dynamik i de private investeringer indikerer, at
forskningen udføres, hvor marginalnytten er størst, og ikke
hvor der er tradition for store forskningsbudgetter som fx i
den europæiske bilindustri. Draghi-rapporten anbefaler en
fordobling af budgettet for det næste europæiske ramme-
program, så det rammer 200 mia. euro.
Udover den fælles europæiske finansiering, så er der også
behov for at diskutere de nationale investeringer. En række
EU-lande investerer mindre end 1 pct. af BNP i forskning
NR. 48
17-09-2024
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 117
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
2
Figur 1 Investeringer i forskning og udvikling som andel af
BNP
Anm: *27 lande fra 2020
Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators (MSTI database)
og udvikling. De er således fortsat langt fra at opfylde Lis-
sabon-målsætningen fra 2009, hvor det blev sat som en
fælles målsætning at investere 3 pct. af BNP i forskning og
innovation. Den målsætning må nu anses for uambitiøs i
forhold til den globale konkurrencesituation. En mulighed
kunne være at arbejde for bindende mål for investeringer i
forskning og innovation. Det vil være et markant nybrud,
men et sådan tiltag ville også være i Danmarks interesse.
Endelig vil vi se en debat om svaghederne i det europæiske
rammeprogram for forskning og innovation. I Draghi-rap-
porten kaldes det ”overdrevent vanskeligt” at modtage
midler fra de europæiske programmer på grund af de ad-
ministrative byrder. Der er også udfordringer i forhold til at
realisere potentialet i offentligt-private partnerskaber, og
rammeprogrammet kritiseres for at sprede midlerne for
tyndt ud over for mange temaer og prioriteter.
Fra Draghi til DFIR: Hvad skal Danmark gøre?
Der er imidlertid også udfordringer i det danske forsk-
nings- og innovationssystems samspil med EU-niveauet. I
DFIR’s optik er der særligt tre udfordringer som kalder på
en national tilpasning, der vil kunne placere de danske in-
stitutioner og virksomheder i en endnu gunstigere position
i forhold til det europæiske samarbejde. For de offentlige
forskningsmiljøer er det et problem, at EU’s overhead ikke
er konkurrencedygtigt. Overhead er en teknisk betegnelse
for de ekstra midler, som betaler for afledte omkostninger
som husleje, forbrug og administrativ støtte. Baggrunden
for denne udfordring er, at den danske balance mellem ba-
sismidler og konkurrenceudsatte midler er tippet, så de
danske miljøer i dag modtager langt flere konkurrenceud-
satte midler end tidligere. Det betyder, at de har dårligere
muligheder for at medfinansiere de bevillinger, der hjem-
tages fra forskellige kilder. En løsning kunne være at den
danske stat medfinansierer en del af de afledte omkostnin-
ger, som beskrevet i DFIRbrief #466
. Det er en model, der
er indført i Norge under navnet Retur-EU-ordning.
En anden udfordring vedrører dansk erhvervslivs delta-
gelse i de europæiske programmer. Den er utilstrækkelig i
forhold til sammenlignelige lande. Det gælder i forhold til
SMV-deltagelsen i enkeltstående projekter samt de
store virksomheders deltagelse i fx EU’s Innovation Fund.
Det vil kræve fortsat opmærksomhed at udvikle dansk er-
hvervslivs opmærksomhed på de europæiske samarbejds-
muligheder.
Endelig har Danmark en systemisk udfordring i, at der over
en årrække sker en modregning fra det danske hjemtag,
der overstiger Danmarks beregnede bidrag til EU’s forsk-
ningsprogrammer. Se DFIRbrief #46 for en udførlig beskri-
velse7
. Hvis modregningen stoppes, vil det betyde at vi
overstiger den danske 1 pct. målsætning, der har været
konsensus om i en længere årrække. Hvis vi fortsætter med
at være lige så succesfulde i EU’s programmer som tidli-
gere må vi forvente at øge det nationale forskningsbudget
med ca. 400 mio. kr. årligt.
Yderligere oplysninger:
Frede Blaabjerg
Formand for DFIR
Telefon: 21 29 24 54
E-mail: fbl@et.aau.dk
Mette Birkedal Bruun
Næstformand for DFIR
Telefon: 24 87 46 48
E-mail: mbb@teol.ku.dk
Noter
1
Europa-Kommissionen: The future of European competitiveness – A
competitiveness strategy for Europe, 2024
2
European Innovation Scoreboard 2024
3
OECD, Science, Technology and Innovation Scoreboard
4
Worldwide; Torreya Partners; S&P Capital IQ; as of November 2021:
Statista: Value share of the biotech sector worldwide as of 2021, by
country
5
Europa-Kommissionen: The future of European competitiveness – A
competitiveness strategy for Europe, 2024
6
DFiRbrief 46: Styrk Danmarks deltagelse i europæiske forsknings-
og innovationsprogrammer
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Japan USA EU* Kina