Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
26-09-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05053
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
"Insolvensdirektivet"
Med henblik på mødet i Folketinget Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2024
vedlægges Justitsministeriets samlenotat vedrørende forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af insolvenslovgivningen, KOM
(2022) 0702.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2022) 0702 - Bilag 3
Europaudvalget 2022


Side 1/28
Samlenotat
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivnin-
gen
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 702
1. Resumé
Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvens-
lovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 20.
januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til
formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til
dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at
forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive in-
solvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig fordeling
af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et skridt i ret-
ning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapitalmarkedsunion
og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlemsstater.
Dato: 26. september 2024
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-
sen
Sagsnr.: 2024-11371
Dok.: 3421947
Offentligt
KOM (2022) 0702 - Bilag 3
Europaudvalget 2022
Side 2/28
Fra dansk side støtter man det overordnede formål med direktivforslaget og
finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-
rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-
neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.
Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterla-
der Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.
Regeringen er kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet proce-
dure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder fordi de foreslåede
regler vil medføre væsentlige omkostninger for domstolene. Derudover pe-
ges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører
mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil med-
føre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens
mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige
hensyn.
Det er væsentligt for regeringen, at samspillet mellem det foreliggende di-
rektivforslag og insolvensforordningen afklares, herunder indvirkningen på
dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af retsforbeholdet,
mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld implemente-
ring af direktivet som muligt.
Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk lovgiv-
ning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige statsfinan-
sielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både erhvervsøkonomiske
og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tids-
punkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger. Det
er på denne baggrund væsentlig for regeringen, at forslaget medfører fær-
rest mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-
kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-
nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.
Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede
insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den
frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-
relt.
Side 3/28
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge
Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har
forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-
handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-
rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-
ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den 7. de-
cember 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-
slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:
1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
2. Effektive insolvensprocedurer.
3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets
kreditorer.
3.2. Indhold
Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-
oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,
sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens
pligt til at indlede insolvensbehandling, forenklede likvidationsprocedurer
for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes udar-
bejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national insolvenslov-
givning.
For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-
mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-
nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.
Der forventes at være indholdsmæssige ændringer af Kommissionens for-
slag frem mod vedtagelse af Rådets generelle indstilling, idet udkast til
Side 4/28
reviderede tekster er modtaget under både det spanske, belgiske og ungarske
formandskab og fortsat forventes modtaget. Der forventes særligt at være
indholdsmæssige ændringer til afsnittet om forenklet likvidation af mikro-
virksomheder. Da de reviderede tekster fortsat er genstand for drøftelser, er
de i relevant omfang indarbejdet i nærværende notat.
Direktivforslaget forventes sat på dagsordenen for mødet i Rådet for Retlige
og Indre Anliggender i december 2024 til en (delvis) generel indstilling.
3.2.1. Centrale definitioner i forslaget
Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:
• ”Retshandel”: Enhver menneskelig adfærd, der har retsvirkning.
• ”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”: Et kriterium, hvorved
ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en likvidation under pre-
pack-proceduren, end en sådan kreditor ville blive, hvis den normale
prioritetsrækkefølge i en likvidation var blevet anvendt i tilfælde af
en gradvis likvidation.
• ”Pre-pack-procedure”: En fremskyndet likvidationsprocedure, der
gør det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf
som en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med henblik
på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er erklæret in-
solvent.
• ”Part med nær tilknytning til skyldneren”: Personer, herunder juri-
diske personer, der har særlig adgang til ikkeoffentlige oplysninger
om skyldnerens forhold.
3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)
Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål
at beskytte konkursboer mod uretmæssig fjernelse af aktiver inden indled-
ning af insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betin-
gelser for, at en retshandel kan erklæres ugyldig, omstødelsesgrundene og
retlige konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.
I artikel 4 og 5 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål
og forholdet til nationale bestemmelser. I artikel 4 præciseres, at alle rets-
handler, der er til skade for kreditormassen, og som opfylder betingelserne
i artikel 6-8, kan gøres til genstand for anfægtelsessøgsmål.
Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder
at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler kan erklæres ugyldige: hvis den
Side 5/28
begunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse, sikkerhedsstillelse
eller andet; hvis den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig mod-
ydelse, eller hvis skyldneren forsætligt har forvoldt skade på kreditormassen
ved retshandlen.
Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål. Eksem-
pelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der i medfør
af direktivet er blevet erklæret ugyldige, ikke kan gøres gældende med hen-
blik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås det, at den, der
har draget fordel af retshandlen, er forpligtet til at tilbagelevere begunstigel-
sen i form af aktivet eller penge. Det foreslås ydermere, at fordringer kan
genopstå, hvis insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret, samt at ret-
tigheder kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving eller an-
den efterfølger til den part, der har draget fordel af retshandlen.
3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)
Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og ved-
rører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for insolvensbehandlere
at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (insolvens-
forordningen). Afsnittet handler om bl.a., hvilke nationale registre insol-
vensbehandlere skal have adgang til for at kunne spore aktiverne så effektivt
som muligt.
Artikel 13-16 handler om udpegede retters eller udpegede administrative
myndigheders adgang til og søgning i en virksomheds bankoplysninger, her-
under i det bankkontoregister, der er indført med det nye hvidvaskdirektiv
(direktiv (EU) 2024/1640). Det foreslås, at insolvensbehandleren skal kunne
anmode en udpeget ret om adgang til en virksomheds bankoplysninger. Det
foreslås endvidere at fastsætte betingelser for, hvornår en søgning i bankop-
lysningerne kan finde sted, og hvordan der skal ske overvågning med de
udpegede retters adgang til bankoplysningerne.
Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt
ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har ad-
gang til de oplysninger i registre over reelt ejerskab, der er oprettet i med-
lemsstaterne og er tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af re-
gistre over reelt ejerskab. Der er navnlig tale om den reelle ejers navn, fød-
selsmåned og -år, statsborgerskab og bopælsland, samt art og omfang af den
Side 6/28
reelle ejers rettigheder. Endvidere skal insolvensbehandlere have rettidig
adgang, uden at parterne varsles.
I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have adgang til medlems-
staternes nationale registre over aktiver, der er opført i bilag I, hvis et sådant
register findes.
3.2.4. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)
Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at
sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er
tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-
pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af) skyld-
nerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.
Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består
af to på hinanden følgende faser – ”forberedelsesfasen” og ”likvidationsfa-
sen”. Artikel 20- 21 omhandler bl.a. sammenhængen mellem direktivfor-
slaget og andre EU-instrumenter.
Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.
udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af kredi-
torforfølgning og principper for salgsprocessen.
Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at
den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af
virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende
aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er nødven-
dige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres uden
samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem pre-
pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og forpligtelser,
medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for opsættende
virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse eller gen-
nemførelse af salget af virksomheden.
Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det bed-
ste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge mel-
lem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes
regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar
for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter
med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve
Side 7/28
skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at
de underretter den tilsynsførende om deres forhold til skyldneren.
Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder
bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den
midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, , og at
midlertidig finansiering kan modregnes som led i et afgivet tilbud.
Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at
blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller gennem-
føres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse af sik-
kerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme krav
som ved likvidation.
Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer
i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,
hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig proce-
dure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der indebærer en
betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.
3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37)
Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligt til at indgive begæring om
indledning af insolvensbehandling og deres civilretlige ansvar.
Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds le-
delse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,
at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at virk-
somheden blev insolvent.
Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at virksomhedsle-
delsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36.
3.2.6. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)
Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og fast-
sætter regler for en forenklet likvidationsproces.
Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at mikrovirk-
somheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder betingel-
serne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og hvornår der
kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at
Side 8/28
medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation mellem retten, insolvensbe-
handleren og de berørte parter kan foregå elektronisk.
I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en
begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente
myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger
efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for, hvor-
når en begæring om forenklet likvidation kan afslås.
Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer kon-
trollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal an-
gives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte
og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have
adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer of-
fentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer i det regi-
ster, der er omhandlet i artikel 24 i insolvensforordningen.
Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af for-
dringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og op-
rettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren
anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin be-
gæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de foreslåede
regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse tilfælde. Slut-
telig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en endelig liste over
de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den liste, som skyldne-
ren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.
I artikel 49 foreslås det, at retten, efter insolvensboet er oprettet, træffer af-
gørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet
uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.
Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et elektro-
nisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens aktiver.
Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i for-
enklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere
samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med
ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i over-
ensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III, frigø-
res fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation.
Side 9/28
3.2.7. Kreditorudvalg (artikel 58-67)
Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.
Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget, udvæl-
gelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal medlem-
mer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan ned-
sættes et kreditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på kreditor-
mødet. Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorer-
nes interesser og skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.
Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det
foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en proto-
kol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære og
deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed og beslutningsdygtighed og
interessekonflikter.
Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til at høre
insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt, ret til at give møde
og blive hørt under insolvensbehandlingen, ret til at blive underrettet og hørt
om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget har en interesse i, mv.
Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter og ve-
derlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der
afholder udgifterne til kreditorudvalget.
Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudvalget er
fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af medlem af
udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme eller forsætlige
handlinger, samt at der nationalt fastsættes en klageadgang, såfremt kredi-
torudvalget får beføjelse til at godkende visse afgørelse eller dispositioner.
3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning og afsluttende bestemmel-
ser (artikel 68-72)
Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til
at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse
elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.
Side 10/28
Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet
efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for
ikrafttrædelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er Eu-
ropa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Europa-Parlaments udvalg for Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive udta-
lelse om forslaget, mens udtalelse fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg (ECON) afventer.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-
førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.
Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-
lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-
deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-
gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-
vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-
ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til
finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Omstødelsesregler
Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,
som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-
ditorer.
Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under
konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-
tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af
boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-
sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til
Side 11/28
at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke
kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.
De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og
omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke
var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere
er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.
Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §
65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige
betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning
for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal
være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt, skifteretten modtog
begæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositi-
oner, der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige di-
spositioner, jf. § 74.
Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal
være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,
hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er
der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-
ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.
Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-
ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-
nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-
solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-
vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
6.2. Sporing af aktiver
I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i
forbindelse med insolvens.
Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.
omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,
der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners
oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),
postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §
112).
Side 12/28
6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger
I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse
med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således
regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom
der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-
tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.
Konkursloven
Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af
økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at blive insolvent, og når
det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren er
insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.
Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-
destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke
kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under
rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes
kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-
struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-
tør.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om
en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en
virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-
nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen
som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-
ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-
tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.
Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt
retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-
skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-
vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-
sitioner uden rekonstruktørens samtykke.
Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget
og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.
Side 13/28
Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under
konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,
modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og
lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin
formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-
res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-
kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-
kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets
afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal
fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-
kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-
gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion
over skyldnerens aktiver.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder
sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede
dispositioner over aktiverne.
Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-
ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om
gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-
neren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til –
at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-
ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-
ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal
kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan
endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-
handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er
der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-
frister, der skal sikre sagens fremme.
I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse
og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.
Selskabsloven
Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-
selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-
pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Side 14/28
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.
Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring, frivillig li-
kvidation og tvangsopløsning.
Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-
ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,
og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-
samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.
Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige
tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder
f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-
rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.
Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-
bet er insolvent.
6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling
Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-
delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-
delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-
svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-
skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således
til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at
det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere
sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-
stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-
nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-
gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.
Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under udførel-
sen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade. Det
samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Der er
tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der
kan pålægges erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er for-
voldt ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes skade-
volderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at der er år-
sagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende adfærd og skaden.
Side 15/28
Hvis driften af et selskab fortsættes efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste
eller burde vide, at fortsat drift ikke kunne ske uden yderligere tab for kre-
ditorerne (håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.
Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om
rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets
vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-
der likvidation.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med
begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en hen-
visning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket blandt
andet betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens kapitalberedskab er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksom-
hedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til
enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det
tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af
begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et fondens
ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.
Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er for-
svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens for-
pligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver
tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-
deværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter
at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens
grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om foran-
staltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag
om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest 2 uger efter afholdelsen af
bestyrelsesmødet, indsende protokoludskrift med en redegørelse for fondens
økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring
om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens
Side 16/28
vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af
likvidator.
Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere
ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-
ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-
taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage
i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,
hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-
ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
6.5. Likvidationsprocedurer for insolvente mikrovirksomheder
Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af
insolvente mikrovirksomheder.
Selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og erhvervsfondsloven indehol-
der alene regler om opløsning af solvente virksomheder.
Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som
beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for mikrovirksom-
heder.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre behov for – som minimum – at ændre kon-
kursloven. Dette gælder særligt for så vidt angår de foreslåede regler om en
pre-pack-procedure og den forenklede procedure for likvidation af mikro-
virksomheder.
Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets
regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om om-
stødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse kan
opretholdes set i lyset af direktivforslaget.
Forslaget vil muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslovens, er-
hvervsvirksomhedslovens og erhvervsfondslovens regler om ledelsesansvar
grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at
Side 17/28
indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love i dag ikke pålæg-
ger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed heller
ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til de statsfinansielle konsekvenser vurderer Domstolsstyrelsen
overordnet og med betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-udvik-
lingsopgave vil indebære betydelige merudgifter svarende til i alt ca. 60-65
mio. kr. over en periode på ét til to år. Hertil forventes varige drifts- og ved-
ligeholdelsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt, svarende til 10-15 pct. af de
samlede it-udviklingsomkostninger.
Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29
mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i ret-
terne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af aktiver
i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den foreslåede
såkaldte ”pre-pack procedure” må forventes at medføre et øget ressource-
forbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af salg af
skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal retssager
som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget ressourcefor-
brug som følge af de organisatoriske og databeskyttelsesmæssige rammer,
som forslaget kræver.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af EU-retsakter, som
udgangspunkt skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan forslaget potentielt
medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer
dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente mikrovirksomhe-
der potentielt kan medføre nye administrative byrder for mikrovirksomhe-
derne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende tidspunkt og ud fra de
foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de positive og negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.
Det bemærkes, at en række forhold i forslaget fortsat er uafklarede, navnlig
ift. de foreslåede regler om mikrovirksomheder og sporing af aktiver, hvor-
for skønnene af de statsfinansielle og vurderingen af de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser, ligeledes er behæftet med væsentlig usikkerhed både i
forhold til de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side 18/28
I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på
tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have samfundsøkonomiske
konsekvenser, idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle
konsekvenser.
Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-
sigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2023 til den 27. januar
2023 og endvidere til følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,
ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,
Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening,
Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæg-
lere og Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisor-
forening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arki-
tektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,
Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-
nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-
mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring
og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,
Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-
gets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA,
Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB),
Side 19/28
International Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd
og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-
nen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-
gen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-
tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
organisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Poli-
tidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigspolitiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Ju-
ridisk Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-
hus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at
følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske
sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity As-
sociation, Danske Inkassoadvokater og FTF.
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU – Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater og
Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-
ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedorganisation, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen,
Københavns Byret på vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten,
Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke
at udtale sig om direktivforslaget.
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans
Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-
ening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at have be-
mærkninger til direktivforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Generelle bemærkninger
Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvensområ-
det end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yderligere
Side 20/28
omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har derfor en be-
kymring for, at en harmonisering af området kan få karakter af ”laveste fæl-
lesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.
Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og
Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af direktiv-
forslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes samt Sø-
og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger om direk-
tivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende tids-
punkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det be-
mærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at
gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.
Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til
formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom rå-
det kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning. Derud-
over er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne, som
har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til person-
oplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede
faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil fremme ind-
drivelsesraten. Derudover findes bl.a. revisionsbestemmelserne hensigts-
mæssige.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over
for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,
der bør ændres.
Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om
retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som ud-
gangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.
Anfægtelsessøgsmål
Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål
på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om om-
stødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en ugyldig-
hedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.
Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver be-
vismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være
Side 21/28
forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden,
der ligger inden for anfægtelsesfristerne.
Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgs-
mål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforsla-
gets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at krav ikke er
fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.
Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til
skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for
nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne
blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte
fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får
løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.
Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan undta-
ges fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale løngaranti-
ordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede skattekrav med-
fører, at behovet for udligning er begrænset.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene
til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske
regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for skyldners virksomhed.
Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere
end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og
hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver an-
ledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for gammel
gæld.
Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse
ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker
utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før
forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for an-
læggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.
Pre-pack- proceduren
Side 22/28
Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel
kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at
salgsprocessen skal være fortrolig.
Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksom-
hed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der
i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes i forbe-
redelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om pre-
pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde an-
svar.
Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte
kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end
reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,
nr. 2.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget
lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om
medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,
at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,
at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de over-
dragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er en
klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen over-
bevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke
kan støtte sådanne regler.
FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,
hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en
pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,
hvilket naturligvis må belyses.
FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser
spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende re-
konstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-proce-
dure.
Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for over-
dragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun ind-
træder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden efter
indledningen af forberedelsesfasen.
Side 23/28
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det
afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan for-
beredes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således at
de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for over-
dragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog
ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og likvidations-
fasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske udfordrin-
ger i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt bebyr-
dende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der ikke kan
ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede
regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket
kan have stor betydning for panthaveres ageren.
Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-
procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om, hvor-
dan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de gæl-
dende danske regler om virksomhedsoverdragelse.
Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke æn-
dres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at kreditinsti-
tutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.
Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om
pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt
dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af lea-
singgenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvi-
dere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende
høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det an-
føres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensi-
digt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.
Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling
Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at
indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter virksom-
hedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for lang. Dog
kan fristen skærpes i national lovgivning.
Side 24/28
Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at
indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,
og ellers på direktionen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af
en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske anderle-
des set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den foreslåede
forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne om fore-
byggende rekonstruktion.
Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for
direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne
for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige for-
handlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering, som
løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at være en
uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.
Mikrovirksomheder
Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirksom-
heder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og kreditorer
større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at kunne påføre med-
lemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører endvidere, at bestem-
melserne om, at personer, der hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan
opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt
ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om
elektroniske auktionssystemer findes hensigtsmæssige.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes
en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets
bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører endvi-
dere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de foreslå-
ede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin virksomhed,
samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige be-
tydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problemati-
ske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at
unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.
Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af
alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen
anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at
Side 25/28
et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsmi-
nisteriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator
konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, in-
den selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste op-
gave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lov-
overtrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i
ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af
konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattesty-
relsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvor-
vidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal
indstilles til konkurskarantæne.
Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens års-
beretning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkursdekreter,
mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På den baggrund
mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til at insolvensbe-
handle mindre virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en
præventiv effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af direk-
tivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol
fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af dan-
ske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.
Foreningen mener, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder
er kontraproduktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,
hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomhe-
der kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige ud-
fordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi reg-
lerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle konkursbehandlinger.
Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen for misbrugsmulighe-
der. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre dansk statistik om forde-
lingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.
Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil
øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling
ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres end-
videre, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages stil-
ling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de
nærmeste år.
Side 26/28
Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem insolvens-
behandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret i dansk
ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes, at ord-
ningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende dan-
ske regler ikke skal finde anvendelse.
Kreditorudvalg
Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg
bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår tyde-
ligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget, og at
dette bør præciseres.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om
kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift. veder-
læggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes beføjelser.
Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om kre-
ditorudvalg.
Øvrigt
Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definitionsbe-
stemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil medføre øgede
udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede retter og admini-
strative myndigheder, herunder til etablering og drift af et nationalt elektro-
nisk auktionssystem.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af
placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.
Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser
om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende
mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at
medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til
bortauktionering af skyldnerens aktiver.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke
har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige
Side 27/28
behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland
ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig
til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at
Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing
af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til
oplysninger, som befinder sig i Danmark.
Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den
formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a. spo-
ring af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det af-
klares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.
Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som udgangs-
punkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i forhold til
kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske regering arbejder
for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne forhold.
Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske
personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af
aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale
bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra ban-
kerne om skyldneres forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En stor andel af medlemsstaterne har under de igangværende forhandlinger
udtrykt stærk skepsis over for Kommissionens forslag til en forenklet pro-
cedure for likvidation af mikrovirksomheder. Derudover har flere medlems-
stater givet udtryk for, at forslaget ikke giver medlemsstaterne nok fleksibi-
litet til at opretholde nationale regler på området, herunder i lyset af mødet
i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 19.-20. oktober 2023, hvor
harmoniseringsniveauet for de foreslåede omstødelsesregler blev problema-
tiseret af en række medlemsstater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at
styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan bi-
drage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også
Side 28/28
bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og
dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).
Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og
finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-
rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-
neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.
Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader
Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.
Det er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest
mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.
Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler
om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder
fordi de foreslåede regler vil medføre væsentlige omkostninger for domsto-
lene.
Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Dan-
mark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødven-
digvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskelig-
gøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offent-
ligretlige hensyn.
Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det
foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-
ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-
forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld
implementering af direktivet som muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16. februar
2023 om forslaget og den 29. november 2023 oversendt revideret grund- og
nærhedsnotat om forslaget. Herudover er Folketingets Europaudvalg orien-
teret om sagen i forbindelse med rådsmøde for retlige og indre anliggender
den 19.-20. oktober 2023 og den 13.-14. juni 2024.