MFU spm. hvilke tiltag ministeren vil sætte i værk for at hjælpe kommunerne med at finde billige boliger eller sikre borgernes betalingsevne, når kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025 giver et øget behov for flere billige boliger

Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 91
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 91:
”Hvilke tiltag vil ministeren sætte i værk for at hjælpe kommunerne med at finde
billige boliger eller sikre borgernes betalingsevne, når kontanthjælpsreformen
pr. 1. juli 2025 giver et øget behov for flere billige boliger, og det samtidig kan
blive vanskeligere at finde billige boliger, fordi flere boligområder kan blive
kategoriseret som hhv. forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller
parallelsamfund?”
Svar:
Det er min vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt og som følge af
kontanthjælpsreformen, er behov for at iværksætte nye tiltag, som skal
understøtte kommunerne i at finde billige boliger eller sikre borgernes
betalingsevne.
I besvarelsen af BOU alm. del spm. nr. 88 fremgår det bl.a., at det ikke før i
2027 vil være muligt at beregne om de ændringer for visse ydelsesmodtagere,
som udmøntes med L 152, og får virkning fra 1. juli 2025, vil føre til flere
udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder.
Herudover er der i de senere år allerede taget en række initiativer, som skal
sikre tilvejebringelsen af billige almene boliger, herunder også boliger, der er
øremærket til kommunal anvisning.
Bl.a. er der i dag, via differentieret grundkapital, incitament til at bygge små
billige almene boliger. Herudover er det i dag også muligt at støtte almene
boliger i de store byer ved nybyggeri, hvis grundprisen ikke tillader byggeri
under maksimumbeløbet. Endelig har der tidligere været prioriteret midler i
Landsbyggefonden til små billige almene boliger til kommunal anvisning.
Kommunerne kan desuden stille krav til størrelse og pris, når der gives tilsagn
til nye almene boliger.
Senest er der med aftalen om Fonden for blandede byer – flere billige boliger
og en vej ud af hjemløshed afsat betydelige midler til at sikre meget billige
boliger øremærket kommunal boliganvisning til danskere med den laveste
betalingsevne. Det drejer sig konkret om to puljer på:
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 91
Boligudvalget 2023-24
2
• 150 mio. kr. til at nedsætte huslejen til mellem 3.500-5.000 kr. om
måneden i eksisterende almene boliger. Puljen er udmøntet og
kommunerne kan anvende tilsagnet frem til 2025.
• 900 mio. kr. i 2022-2027 til et engangstilskud, som permanent sikrer en
lav husleje i nye små almene boliger på maksimalt 55 m2.
Der er fuld kommunal anvisningsret til samtlige særligt billige boliger, som
tilvejebringes via de to puljer.
Trækket på puljerne har indtil nu været begrænset, og Social- og
Boligministeriet følger derfor udviklingen nøje. Det er dog fortsat vurderingen,
at der er tid for kommunerne til at lave anvisningsaftaler med huslejetilskud og
til at beslutte at give tilsagn til nybyggeri.
De nye boliger skal placeres, så der ikke udvikles udsatte boligområder.
Endelig forstår jeg spørgsmålet om sikring af borgenes betalingsevne, som
relateret til mulighederne for at betale husleje, jf. ovenstående redegørelse for
de seneste tiltag, der skal sikre billige boliger herunder til kommunal anvisning.
Det kan dog også nævnes, at det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget L
152, at en af de centrale målsætninger med lovændringerne er at tilskynde
visse kontanthjælpsmodtagere til at komme i arbejde, hvorved de vil få en
højere indkomst, jf. også besvarelse af BOU alm. del 88.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
BOU alm. del – svar på spm. 88


Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 88
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge SF.
Spørgsmål nr. 88:
”Det fremgår af lovforslaget L 152 om skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp, at omkring 10.000 skønnede personer pr. 1. juli 2025 vil overgå
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelser eller overgangsydelse (den fremtidige
mindstesats), og at denne persongruppe vil opleve en væsentlig
ydelsesnedgang. Vil ministeren foretage en beregning af, hvad den væsentlige
ydelsesnedgang, som følge af nye kontanthjælpsregler pr. 1. juli 2025, betyder
for det antal områder, som kategoriseres som hhv. forebyggelsesområder,
udsatte boligområder eller parallelsamfund?
Det bemærkes, at ét blandt flere kriterier i kategoriseringen af et boligområde
er, at den gennemsnitlige bruttoindkomst i området udgør mindre end 65 pct.
(forebyggelsesområder) eller 55 pct. (udsatte boligområder og parallelsamfund)
af regionsgennemsnittet for 15-64-årige, jf. § 61 a og 61 b i lov om almene
boliger m.v.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen hentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Social- og Boligstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at
beregne, hvad en ydelsesnedgang, som følge af de nævnte nye
kontanthjælpsregler, der får effekt for visse kontanthjælpsmodtagere pr. 1. juli
2025, betyder for det antal områder, som kategoriseres som hhv.
forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller parallelsamfund.
Det skyldes, at ændringen i indkomsten først vil træde i kraft 1. juli 2025, og
derfor først vil have fuld effekt på indkomstdata i 2026. Disse tal vil først være
mulige at bruge ved beregningerne af parallelsamfundskriterierne pr. 1.
december 2027, da referencedatoen for indkomstdata er den 31. december det
foregående år, jf. Danmarks Statistisk grunddataoversigt.
Derudover måler kriteriet den relative indkomst i de almene boligområder, i
forhold til den region områderne ligger i. Det vil sige, at indkomstkriteriet også
er afhængig af udviklingen i det omkringliggende samfund.
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 91
Boligudvalget 2023-24
2
Indkomsten i området afhænger også af andelen af beboere uden tilknytning til
arbejdsmarkedet. Hvis andelen fx forventes at falde som følge af, at flere af
beboerne i de store almene områder kommer i arbejde, vil disse beboere opnå
højere indkomst, hvilket vil have en positiv effekt på parallelsamfundskriteriet
vedr. indkomsten.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister