BOU alm. del - svar på MFU spm. 89 om det bliver nemmere eller sværere for kommunerne at finde billige boliger til disse kontanthjælpsmodtagere, hvis flere boligområder kategoriseres som forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller parallelsamfund, hvor der ikke må anvises boliger til personer, som har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder

Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 88
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge SF.
Spørgsmål nr. 88:
”Det fremgår af lovforslaget L 152 om skærpede betingelser for at opnå ret til
kontanthjælp, at omkring 10.000 skønnede personer pr. 1. juli 2025 vil overgå
til selvforsørgelses- og hjemrejseydelser eller overgangsydelse (den fremtidige
mindstesats), og at denne persongruppe vil opleve en væsentlig
ydelsesnedgang. Vil ministeren foretage en beregning af, hvad den væsentlige
ydelsesnedgang, som følge af nye kontanthjælpsregler pr. 1. juli 2025, betyder
for det antal områder, som kategoriseres som hhv. forebyggelsesområder,
udsatte boligområder eller parallelsamfund?
Det bemærkes, at ét blandt flere kriterier i kategoriseringen af et boligområde
er, at den gennemsnitlige bruttoindkomst i området udgør mindre end 65 pct.
(forebyggelsesområder) eller 55 pct. (udsatte boligområder og parallelsamfund)
af regionsgennemsnittet for 15-64-årige, jf. § 61 a og 61 b i lov om almene
boliger m.v.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen hentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Social- og Boligstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at
beregne, hvad en ydelsesnedgang, som følge af de nævnte nye
kontanthjælpsregler, der får effekt for visse kontanthjælpsmodtagere pr. 1. juli
2025, betyder for det antal områder, som kategoriseres som hhv.
forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller parallelsamfund.
Det skyldes, at ændringen i indkomsten først vil træde i kraft 1. juli 2025, og
derfor først vil have fuld effekt på indkomstdata i 2026. Disse tal vil først være
mulige at bruge ved beregningerne af parallelsamfundskriterierne pr. 1.
december 2027, da referencedatoen for indkomstdata er den 31. december det
foregående år, jf. Danmarks Statistisk grunddataoversigt.
Derudover måler kriteriet den relative indkomst i de almene boligområder, i
forhold til den region områderne ligger i. Det vil sige, at indkomstkriteriet også
er afhængig af udviklingen i det omkringliggende samfund.
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Boligudvalget 2023-24
2
Indkomsten i området afhænger også af andelen af beboere uden tilknytning til
arbejdsmarkedet. Hvis andelen fx forventes at falde som følge af, at flere af
beboerne i de store almene områder kommer i arbejde, vil disse beboere opnå
højere indkomst, hvilket vil have en positiv effekt på parallelsamfundskriteriet
vedr. indkomsten.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister


Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 89
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge SF.
Spørgsmål nr. 89:
”Med indførelsen af regler om skærpede betingelser for at modtage
kontanthjælp og de nye kontanthjælpsregler pr. 1. juli 2025 vil en del
kontanthjælpsmodtagere modtage den fremtidige mindstesats og miste et
betydeligt beløb hver måned. Det vil for nogen betyde, at de ikke har råd til at
bo i deres eksisterende bolig. Det bemærkes, at det følger af nugældende
lovgrundlag, at ledige boliger, som er stillet til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og som er beliggende i et udsat boligområde, ikke må
anvises til boligsøgende, som i 6 sammenhængende kalendermåneder har
modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (tidligere
integrationsydelse), uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 59, stk. 6, i lov
om almene boliger m.v. Vil ministeren vurdere, om det bliver nemmere eller
sværere for kommunerne at finde billige boliger til disse
kontanthjælpsmodtagere, hvis flere boligområder kategoriseres som
forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller parallelsamfund, hvor der
ikke må anvises boliger til personer, som har modtaget selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
6 sammenhængende måneder?”
Svar:
Jeg skal henvise til besvarelsen på BOU, alm. del, spørgsmål nr. 88, hvor det
fremgår, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opgøre, hvorvidt
indkomstnedgangen der ifølge lovforslaget vil være for visse
kontanthjælpsmodtagere, vil føre til flere udsatte boligområder, parallelsamfund
og forebyggelsesområder.
Således er det ikke muligt at vurdere, om det bliver nemmere eller sværere for
kommunerne at finde billige boliger til brug for kommunal anvisning, jf.
almenboliglovens § 59, stk. 6-7, hvor det fremgår, at der som udgangspunkt
ikke må anvises boligsøgende der modtager bestemte ydelser til udsatte
boligområder og forebyggelsesområder. Parallelsamfund er en delmængde at
de udsatte boligområder.
Det skal bemærkes, at det fremgår af reglerne om begrænsning af den
kommunale anvisning i almenboliglovens § 59, stk. 6-7, at hvis der ikke er
andre muligheder for at tilbyde en bolig til en borger med et påtrængende
boligsocialt behov, skal kommunalbestyrelsen – uanset om den boligsøgende
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 89
Boligudvalget 2023-24
2
modtager en af de her omtalte ydelser – anvise en bolig i et udsat boligområde
eller et forebyggelsesområde, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9.
Kommunalbestyrelserne har som udgangspunkt adgang til hver fjerde ledige
almene familiebolig til kommunal boliganvisning, jf. almenboliglovens § 59, stk.
1. Det er muligt for kommunerne og boligorganisationer at aftale en højere
andel. Det kan fx også aftales, at kommunalbestyrelsen får tilbudt flere af de
særligt billige boliger uden for de udsatte områder til brug for anvisning.
Endelig kan det anføres, at der i perioden fra 2021-2023 i gennemsnit blev
genudlejet ca. 4.000 boliger med en husleje under 3.500 kr./md. årligt uden for
de udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Generelt udlejes knap 11
pct. af de almene familieboliger til u. 3.500 kr./md. via kommunal anvisning.
Antages det, at boligsøgende med en lav indkomst kan betale en husleje på
4.000 kr./md. stiger antallet af boliger, der bliver ledige årligt uden for de
udsatte boligområder og forebyggelsesområder med 3.800 boliger til i alt 7.800
boliger. Det er boliger, som kommunerne potentielt vil kunne anvise til
boligsøgende med meget lave indkomster hvert år.
Kommuner og boligorganisationer har efter min vurdering således muligheder
for sammen at tilvejebringe flere billige almene familieboliger uden for de
udsatte boligområder til anvisning af boligsøgende med påtrængende
boligsociale behov og en lav indkomst.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
BOU alm. del – svar på spm. 88