BOU alm. del - svar på MFU spm. 92 om det er rimeligt, at mange kommuner, som i overensstemmelse med de politiske intentioner har ydet en væsentlig indsats for at hindre boligområder i at blive kategoriseret som parallelsamfund, udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, får undermineret deres indsats med de nye kontanthjælpsregler og dermed får indskrænket deres muligheder for at føre en selvstændig kommunal boligpolitik

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BOU alm. del - MFU spm. 92.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/bou/spm/92/svar/2070480/2909816.pdf

Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 92
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 92:
”Finder ministeren det rimeligt, at mange kommuner, som i overensstemmelse
med de politiske intentioner har ydet en væsentlig indsats for at hindre
boligområder i at blive kategoriseret som parallelsamfund, udsatte
boligområder eller forebyggelsesområder, får undermineret deres indsats med
de nye kontanthjælpsregler og dermed får indskrænket deres muligheder for at
føre en selvstændig kommunal boligpolitik?”
Svar:
Kommuner og boligorganisationer har med afsæt i
parallelsamfundslovgivningen gjort en stor indsats for at forbedre
beboersammensætningen i deres almene boligområder. Der har således været
et markant fald i antallet af udsatte boligområder, parallelsamfund og senest
også forebyggelsesområder.
Det er glædeligt, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder mv. er
forbedret så markant, som det er tilfældet. Det betyder, at flere børn nu vokser
op i et miljø, hvor det i højere grad er normalt, at de voksne går på arbejde og
har en uddannelse, at kriminalitet ikke er en del af hverdagen, og hvor de
økonomiske vilkår ikke adskiller sig så meget fra regionen som tidligere.
Denne udvikling skulle meget gerne fortsætte.
Bl.a. med henvisning til besvarelserne af spm. 89 og 91 mener jeg ikke, at det
kan forudses, at lovændringerne på kontanthjælpsområdet vil fratage
kommunerne muligheden for at føre en selvstændig kommunal boligpolitik.
Der er flere boligpolitiske redskaber, som kommunerne kan bringe i anvendelse
for at sikre balancen mellem en hensigtsmæssig beboersammensætning i de
almene boligområder og adgangen til billige boliger til brug for kommunal
anvisning. Særligt udlejnings- og anvisningsaftaler mellem kommuner og
boligorganisationer er effektive her.
Jeg vil også gerne minde om, at kommunerne er ansvarlige for, at den lokale
boligforsyning matcher boligbehovet, og at kommunerne derfor kan give tilsagn
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 92
Boligudvalget 2023-24
2
til byggeri af almene boliger. Her kan det overvejes at søge støtte fra puljen til
særligt billige boliger i Fonden for Blandede Byer.
Det er min forventning, at kommunalbestyrelserne fortsat vil arbejde for at
bekæmpe parallelsamfund og sikre at borgere, der har behov for at få anvist en
almen bolig, får den nødvendige hjælp.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: BOU alm. del – svar på spm. 89
Bilag 2: BOU alm. del – svar på spm. 91


Bilag 1 Svar på BOU alm. del - MFU spm. 89.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/bou/spm/92/svar/2070480/2909817.pdf

Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 89
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge SF.
Spørgsmål nr. 89:
”Med indførelsen af regler om skærpede betingelser for at modtage
kontanthjælp og de nye kontanthjælpsregler pr. 1. juli 2025 vil en del
kontanthjælpsmodtagere modtage den fremtidige mindstesats og miste et
betydeligt beløb hver måned. Det vil for nogen betyde, at de ikke har råd til at
bo i deres eksisterende bolig. Det bemærkes, at det følger af nugældende
lovgrundlag, at ledige boliger, som er stillet til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og som er beliggende i et udsat boligområde, ikke må
anvises til boligsøgende, som i 6 sammenhængende kalendermåneder har
modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (tidligere
integrationsydelse), uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 59, stk. 6, i lov
om almene boliger m.v. Vil ministeren vurdere, om det bliver nemmere eller
sværere for kommunerne at finde billige boliger til disse
kontanthjælpsmodtagere, hvis flere boligområder kategoriseres som
forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller parallelsamfund, hvor der
ikke må anvises boliger til personer, som har modtaget selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
6 sammenhængende måneder?”
Svar:
Jeg skal henvise til besvarelsen på BOU, alm. del, spørgsmål nr. 88, hvor det
fremgår, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opgøre, hvorvidt
indkomstnedgangen der ifølge lovforslaget vil være for visse
kontanthjælpsmodtagere, vil føre til flere udsatte boligområder, parallelsamfund
og forebyggelsesområder.
Således er det ikke muligt at vurdere, om det bliver nemmere eller sværere for
kommunerne at finde billige boliger til brug for kommunal anvisning, jf.
almenboliglovens § 59, stk. 6-7, hvor det fremgår, at der som udgangspunkt
ikke må anvises boligsøgende der modtager bestemte ydelser til udsatte
boligområder og forebyggelsesområder. Parallelsamfund er en delmængde at
de udsatte boligområder.
Det skal bemærkes, at det fremgår af reglerne om begrænsning af den
kommunale anvisning i almenboliglovens § 59, stk. 6-7, at hvis der ikke er
andre muligheder for at tilbyde en bolig til en borger med et påtrængende
boligsocialt behov, skal kommunalbestyrelsen – uanset om den boligsøgende
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 92
Boligudvalget 2023-24
2
modtager en af de her omtalte ydelser – anvise en bolig i et udsat boligområde
eller et forebyggelsesområde, jf. almenboliglovens § 59, stk. 9.
Kommunalbestyrelserne har som udgangspunkt adgang til hver fjerde ledige
almene familiebolig til kommunal boliganvisning, jf. almenboliglovens § 59, stk.
1. Det er muligt for kommunerne og boligorganisationer at aftale en højere
andel. Det kan fx også aftales, at kommunalbestyrelsen får tilbudt flere af de
særligt billige boliger uden for de udsatte områder til brug for anvisning.
Endelig kan det anføres, at der i perioden fra 2021-2023 i gennemsnit blev
genudlejet ca. 4.000 boliger med en husleje under 3.500 kr./md. årligt uden for
de udsatte boligområder og forebyggelsesområder. Generelt udlejes knap 11
pct. af de almene familieboliger til u. 3.500 kr./md. via kommunal anvisning.
Antages det, at boligsøgende med en lav indkomst kan betale en husleje på
4.000 kr./md. stiger antallet af boliger, der bliver ledige årligt uden for de
udsatte boligområder og forebyggelsesområder med 3.800 boliger til i alt 7.800
boliger. Det er boliger, som kommunerne potentielt vil kunne anvise til
boligsøgende med meget lave indkomster hvert år.
Kommuner og boligorganisationer har efter min vurdering således muligheder
for sammen at tilvejebringe flere billige almene familieboliger uden for de
udsatte boligområder til anvisning af boligsøgende med påtrængende
boligsociale behov og en lav indkomst.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
BOU alm. del – svar på spm. 88


Bilag 2 Svar på BOU alm. del - MFU spm. 91.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/bou/spm/92/svar/2070480/2909818.pdf

Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 8. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 91
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra MFU Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 91:
”Hvilke tiltag vil ministeren sætte i værk for at hjælpe kommunerne med at finde
billige boliger eller sikre borgernes betalingsevne, når kontanthjælpsreformen
pr. 1. juli 2025 giver et øget behov for flere billige boliger, og det samtidig kan
blive vanskeligere at finde billige boliger, fordi flere boligområder kan blive
kategoriseret som hhv. forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller
parallelsamfund?”
Svar:
Det er min vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt og som følge af
kontanthjælpsreformen, er behov for at iværksætte nye tiltag, som skal
understøtte kommunerne i at finde billige boliger eller sikre borgernes
betalingsevne.
I besvarelsen af BOU alm. del spm. nr. 88 fremgår det bl.a., at det ikke før i
2027 vil være muligt at beregne om de ændringer for visse ydelsesmodtagere,
som udmøntes med L 152, og får virkning fra 1. juli 2025, vil føre til flere
udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder.
Herudover er der i de senere år allerede taget en række initiativer, som skal
sikre tilvejebringelsen af billige almene boliger, herunder også boliger, der er
øremærket til kommunal anvisning.
Bl.a. er der i dag, via differentieret grundkapital, incitament til at bygge små
billige almene boliger. Herudover er det i dag også muligt at støtte almene
boliger i de store byer ved nybyggeri, hvis grundprisen ikke tillader byggeri
under maksimumbeløbet. Endelig har der tidligere været prioriteret midler i
Landsbyggefonden til små billige almene boliger til kommunal anvisning.
Kommunerne kan desuden stille krav til størrelse og pris, når der gives tilsagn
til nye almene boliger.
Senest er der med aftalen om Fonden for blandede byer – flere billige boliger
og en vej ud af hjemløshed afsat betydelige midler til at sikre meget billige
boliger øremærket kommunal boliganvisning til danskere med den laveste
betalingsevne. Det drejer sig konkret om to puljer på:
Sagsnr.
2024 - 5365
Doknr.
894248
Dato
24-09-2024
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 92
Boligudvalget 2023-24
2
• 150 mio. kr. til at nedsætte huslejen til mellem 3.500-5.000 kr. om
måneden i eksisterende almene boliger. Puljen er udmøntet og
kommunerne kan anvende tilsagnet frem til 2025.
• 900 mio. kr. i 2022-2027 til et engangstilskud, som permanent sikrer en
lav husleje i nye små almene boliger på maksimalt 55 m2.
Der er fuld kommunal anvisningsret til samtlige særligt billige boliger, som
tilvejebringes via de to puljer.
Trækket på puljerne har indtil nu været begrænset, og Social- og
Boligministeriet følger derfor udviklingen nøje. Det er dog fortsat vurderingen,
at der er tid for kommunerne til at lave anvisningsaftaler med huslejetilskud og
til at beslutte at give tilsagn til nybyggeri.
De nye boliger skal placeres, så der ikke udvikles udsatte boligområder.
Endelig forstår jeg spørgsmålet om sikring af borgenes betalingsevne, som
relateret til mulighederne for at betale husleje, jf. ovenstående redegørelse for
de seneste tiltag, der skal sikre billige boliger herunder til kommunal anvisning.
Det kan dog også nævnes, at det fremgår i bemærkningerne til lovforslaget L
152, at en af de centrale målsætninger med lovændringerne er at tilskynde
visse kontanthjælpsmodtagere til at komme i arbejde, hvorved de vil få en
højere indkomst, jf. også besvarelse af BOU alm. del 88.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
BOU alm. del – svar på spm. 88