Anmodning om foretræde fra Dansk Industri om en ny vision for dansk forsknings- og innovationspolitisk

H. C. Andersens Boule-
vard 18
(+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Anmodning om foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget
angående en ny vision for dansk forsknings- og innovationspolitisk
Vi er på vej ind i en ny verdensorden. En verdensorden præget af
geopolitisk ustabilitet, teknologiske revolutioner og globale klima-
forandringer. I denne tid er det vigtigere end nogensinde før, at
danske virksomheder er på forkant med den teknologiske udvikling
og kan udvikle nye konkurrencedygtige løsninger, der både kan
gavne Danmark og resten af verden.
På den lange bane er Danmark desværre ved at tabe det internatio-
nale videnkapløb. I mange af de lande, som vi sammenligner os
med, øges ambitionerne for forskning og udvikling. De danske ambi-
tioner har nu ligget stille i mange år, og Danmark er ganske enkelt
ved at falde bagud.
Dansk Industri vil derfor gerne anmode om foretræde for Uddannel-
ses- og Forskningsudvalget for at præsentere et forslag til en nye vi-
sion for dansk forsknings- og innovationspolitik, der offentliggøres i
starten af oktober.
Det er en vision med et markant højere ambitionsniveau end den
politik, som skiftende regeringer har haft for Danmark i de sidste
mange år. Det mener vi ikke bare er muligt. Det er en nødvendig-
hed.
Med venlig hilsen
Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri
24. september 2024
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 115
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24


FORSKNING OG INNOVATION FOR DANMARK
I EN NY VERDENSORDEN
1
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 115
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Vi står overfor en ny
verdensorden, der vil
udfordre dansk
konkurrencekraft.
Vores svar skal være en
ny, ambitiøs vision for
forskning og innovation
i Danmark.
2
Indhold
• Forord: En ny forsknings- og innovationspolitik for Danmark
• De syv første skridt for dansk forsknings- og innovationspolitik
i en ny verdensorden
• To mål for dansk forskning og innovation i 2030:
1. Styrk investeringerne i forskning og innovation
2. Stimulér privat forskning og udvikling
Side
3
5
15
16
18
3
Vi er på vej ind i en ny verdensorden. En verdensorden præget af geopolitisk
ustabilitet, teknologiske revolutioner og globale klimaforandringer. I denne tid
er det vigtigere end nogensinde før, at danske virksomheder er på forkant med
den teknologiske udvikling og kan udvikle nye konkurrencedygtige løsninger,
der både kan gavne Danmark og resten af verden.
I dette udspil præsenterer Dansk Industri en vision for en ny forsknings- og
innovationspolitik for Danmark. Det er en vision med et markant højere
ambitionsniveau end den politik, som skiftende regeringer har haft for Danmark
i de sidste mange år. Det mener vi ikke bare er muligt. Det er en nødvendighed.
De første skridt til en ny dansk forsknings- og innovationspolitik bør være at
gøre Danmark klar til de udfordringer, der præger den nye verdensorden. Vi
skal investere i udviklingen af forsvars- og sikkerhedsteknologi samt kritiske
digitale teknologier, såsom kunstig intelligens, kvanteteknologi, mikrochips og
rumteknologi. Vi skal forsvare vores grønne styrkepositioner og Danmark som
produktionsland, og vi bør investere mere i lovende life science-iværksættere.
Og så bør vi øge vores samarbejde med vores europæiske naboer om forskning
og udvikling.
Forord: En ny forsknings- og
innovationspolitik for Danmark
4
Danmarks økonomiske vækst bliver i dag i høj grad drevet af
forskningsbaserede virksomheder. Det gælder både inden for life science,
biosolutions, energibranchen, vandsektoren, fødevarebranchen og blandt
produktionsvirksomheder mv. Forskning og innovation er helt centralt for
Danmarks erhvervsudvikling, herunder samarbejdet mellem virksomheder
og vidensinstitutioner. Derfor er forskningspolitik også erhvervspolitik.
På den lange bane er Danmark desværre ved at tabe det internationale
videnkapløb. I mange af de lande, som vi sammenligner os med, øges
ambitionerne for forskning og udvikling. De danske ambitioner har ligget
stille siden 2016, og Danmark er ganske enkelt ved at falde bagud.
Det skal vi ændre. På sigt bør de offentlige investeringer i forskning og
innovation i Danmark derfor også øges markant, således at de i 2030 svarer
til mindst 1,5 pct. af BNP. Og samtidig bør der igangsættes en række
initiativer, der kan stimulere forskning og udvikling i den private sektor.
Forskning og innovation er til gavn for hele samfundet. Det skaber nye
løsninger på vores samfundsudfordringer og gode arbejdspladser. Sammen
skal vi forberede os til en sikker, grøn, sund og digital fremtid.
De syv første skridt for dansk forsknings- og
innovationspolitik i en ny verdensorden
5. Øremærk 1 mia. kr. årlig til forskning og udvikling inden for
forsvar og sikkerhed som en del af forsvarsforliget. Midlerne skal
lægges oven i 1,0 pct.- målet for offentlig finansieret forskning.
1. Investér mindst 1,5 mia. kr. årligt i udviklingen af kritiske digitale
teknologier, såsom AI, kvanteteknologi, cybersikkerhed,
rumteknologi mv. som en del af de årlige forskningsreserver.
6. Stop modregning af EU-hjemtaget og øg i stedet Danmarks
deltagelse i det europæiske forsknings- og
innovationssamarbejde.
4. Fastsæt virksomheders skattefradrag for forskning og udvikling
permanent til 130 pct. uden maksimalt loft hurtigst muligt.
7. Styrk forskning og udvikling inden for produktionsteknologi med
100 mio. kr. årligt, der kan bidrage til, at produktion i Danmark
forbliver attraktivt.
5
2. Forsvar Danmarks grønne styrkeposition ved at øge de grønne
forskningsbevillinger med 1,5 mia. kr. mod 2030. Midlerne skal
lægges oven i 1,0 pct.-målet for offentlig finansieret forskning.
3. Øg investeringerne i Innovationsfondens InnoExplorer-program
med 100 mio. kr. årligt med særligt med henblik på at støtte
lovende life science-iværksættere.
Kritiske digitale teknologier
bliver afgørende for Danmark
Vi står overfor en ny teknologisk revolution, som vi lige nu kun kan ane konsekvenserne af. Når det på globalt plan vil
lykkes at kombinere videnskabelige nybrud inden for bl.a. kunstig intelligens, kvanteteknologi, mikrochips, robotter,
sensorer og satellitter, må vi forvente, at der vil blive skabt helt nye muligheder i vores menneskelige interaktion med
digitale teknologier. Konsekvenserne heraf vil blive enorme, også selvom de er svære at forudsige præcist.
Det er helt afgørende, at Danmark bliver en del af den kommende teknologiske revolution. Digitale teknologier er
centrale for vores lands konkurrencekraft på tværs af brancher. Og selvom Danmark i dag er et af de mest
digitaliserede lande i verden, så halter vi alvorligt efter andre lande, når det kommer til offentlige investeringer i
udvikling af fremtidens kritiske digitale teknologier. Det er afgørende, at dette ændres, hvis Danmarks
konkurrencekraft skal kunne bibeholdes.
Forskning og udvikling er også blevet sikkerhedspolitik, og både forskningsmiljøer og virksomheder skal i dag
forholde sig til spørgsmål om digital suverænitet, herunder hvem man kan samarbejde med, og hvad man kan
samarbejde om. Dette skal ses i lyset af den omskiftelige sikkerhedspolitiske agenda og EU's forordning om
screening af udenlandske direkte investeringer (FDI-forordningen) og reglerne om eksportkontrol.
Konkrete anbefalinger:
• Investér massivt i forskning og udvikling inden for kritiske digitale teknologier med mindst 1,5 mia. kr. årligt, der
kan øremærkes som led i de årlige forhandlinger om forskningsreserven. Midlerne skal bl.a. bruges til forskning
og udvikling inden for kunstig intelligens, kvanteteknologi, cybersikkerhed, robot- og sensorteknologi samt rum-
og satellitteknologi.
• Midlerne skal endvidere styrke de datalogiske forskningsmiljøer på universiteterne, så de kan uddanne flere IT-
specialister, som der er markant efterspørgsel efter i erhvervslivet. 6
Forsvar Danmarks grønne styrkeposition
Klimakrisen er vores generations største udfordring. Der skal investeres betydeligt mere i forskning, innovation og i
udviklingen af bl.a. klima- og energiløsninger, bæredygtige fødevarer, vandteknologi, bæredygtigt byggeri, energilagring
samt genanvendelse af plast og tekstil. Det er nødvendigt, så vi når de ambitiøse danske mål om klimaneutralitet i 2045 og
ikke mindst retter blikket mod beyond net zero, - og samtidig beskytter vores natur og miljø.
I Danmark har vi endvidere et særligt potentiale for at bidrage til at nedbringe de globale udledninger af drivhusgasser ved
at eksportere innovative grønne løsninger fra dansk erhvervsliv og udvikle nye forretningsmodeller. For at forløse vores
globale potentialer er der forsat behov for øgede investeringer i forskning og udvikling. Det gælder bl.a. inden for
biosolutions og vandteknologi. Herudover er det kritisk at forsvare de eksisterende grønne danske styrkepositioner bl.a.
inden for energieffektivisering, energiløsninger og vindenergi på vand og land ved også at styrke forsknings- og
udviklingsaktiviteterne på disse områder.
Konkrete anbefalinger:
• De fire grønne missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskaber bør gøres permanente med flerårige bevillinger
mod 2030 og via individuelle tildelinger af midler, der kan sikre en hurtig udmøntning.
• De øremærkede grønne forskningsbevillinger bør øges fra 2,6 mia. kr. årligt til 4,1 mia. kr. årligt i 2030. De 1,5 mia. kr.
ekstra til grøn forskning bør lægges oven i det nuværende mål om, at offentlig finansieret forskning skal udgøre 1,0 pct.
af BNP. Midlerne bør udmøntes i åben konkurrence fremfor snævre afgrænsede puljer for at opnå størst mulig effekt.
• De øgede grønne forskningsmidler skal endvidere anvendes til at investere strategisk i udvikling samt opbygning af
test- og demonstrationsfaciliteter inden for bl.a. PtX, CCUS, brint, fødevarer, biosolutions, vandteknologi mv. (se
anbefaling 10 på side 20) 7
Life Science: Danmarks
forskningsbaserede spydspids
Den danske life science-branche er en af vores største erhvervsmæssige styrker. Branchens konkurrencedygtighed
er i høj grad er baseret på forskning og innovation samt højtuddannet arbejdskraft.
Samtidig bliver der i Danmark flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Det vil i fremtiden lægge et stort pres
på sundhedsvæsenet, hvis vi ikke kan udvikle nye effektive forebyggelses- og behandlingsmetoder og forkorte
sygdomsforløb.
Det er derfor afgørende, at vi investerer massivt i sundhedsforskning og udviklingen af nye forebyggelses- og
behandlingsmetoder. Samtidig er det afgørende, at vi bliver bedre til at implementere de nyudviklede teknologier
og løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Dette kan både bidrage til at reducere presset på sundhedsvæsnet og
videreudvikle den danske erhvervsmæssige styrkeposition.
Dansk sundhedsforskning har internationalt højt niveau. Men det er stadig en udfordring at få omsat idéer og
forskningsresultater til spin-outs og levedygtige virksomheder, der kan levere nye sundhedsløsninger. Det skyldes
bl.a., at der mangler risikovillig kapital til den helt tidlige udvikling af idéer.
Konkrete anbefalinger:
• Øg investeringerne i Innovationsfondens InnoExplorer-program med 100 mio. kr. årligt med særligt med
henblik på at støtte lovende life science-iværksættere.
• Øg optaget af ph.d.-studerende særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og life science.
(jf. anbefaling 3, side 17).
• Gør udvikling og implementering af nye sundhedsløsninger til en prioriteret kerneopgave i hele
sundhedsvæsenet i tråd med Life Science Rådets anbefalinger.
8
Et permanent skattefradrag for
forskning og udvikling på 130 pct.
Anm.: "Små, åbne økonomier" dækker over gennemsnittet for Sverige, Holland, Irland, Belgien og Østrig.
"EU" er udtryk for det gennemsnitlige niveau blandt de lande, der var medlemmer af EU i det angivne år
Kilde: OECD R&D Tax Expenditure and Direct Government Funding of BERD
.
0,17
0,10
0,04
0,00
0,04
0,08
0,12
0,16
0,20
Små, åbne
økonomier
EU
Danmark
9
I mange EU-lande, og særligt i små, åbne
økonomier, har man øget de skattebaserede
incitamenter til, at virksomheder kan udføre
forskning og udvikling. Der er imidlertid få
skattebaserede incitamenter, der kan
understøtte, at virksomheder placerer deres
forskning og udvikling i Danmark.
Det er vigtigt, at vi i Danmark kan tilbyde
konkurrencedygtige vilkår, hvis det fortsat skal
være attraktivt for virksomheder at forske og
udvikle i landet.
Konkret anbefaling:
• Fastsæt virksomheders skattefradrag for
forskning og udvikling permanent til 130 pct.
uden maksimalt loft hurtigst muligt.
Udgifter til indirekte skatteunderstøttelse af erhvervslivets forskning og udvikling
Pct. af BNP
Ny teknologi skal skabe
sikkerhed for Danmark
Sikkerhed er blevet et altafgørende hensyn i den nye geopolitiske dagsorden. Sikkerhed er både essentielt
for den danske stat og for danske virksomheder. Danmark skal være på forkant med den teknologiske
udvikling, hvis vi ikke skal overhales af fjendtlige stater og organisationer, der ønsker at true rigets og
erhvervslivets sikkerhed.
Men vi har i Danmark i mange år forsømt at prioritere forskning og udvikling inden for forsvar og sikkerhed.
Der er derfor behov for at påbegynde en massiv forskning- og udviklingsindsats inden for området i
samarbejde med Forsvaret og den danske forsvars- og sikkerhedsindustri.
Det er derfor positivt, at alle landets universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS'er) er
gået sammen om at skabe det nye Nationalt Forsvarsteknologisk Center, der kan hjælpe i denne proces. Men
det er kun en start.
Konkrete anbefalinger:
• Prioritér 2 pct. af de samlede forsvarsudgifter til forskning og udvikling som en del af forsvarsforliget
svarende til ca. 1 mia. kr. årligt.
• Midlerne bør anvendes til forskning og udvikling, der kan styrke vores forsvar og sikkerhed, f.eks. inden
for radar- og satellitteknologi, navigationsteknologi, droneteknologi, kvanteteknologi, cybersikkerhed og
øvrige områder, der er særligt relevante for dansk erhvervsliv.
• Midlerne bør ikke tælle med i den nuværende målsætning om, at de offentlige udgifter til forskning skal
udgøre 1,0 pct. af BNP.
10
Stop modregningen af EU-hjemtaget
Sammenligning af det forventede hjemtag fra og det beregnede bidrag til EU's forskningsprogrammer
Mio. kr. 2023-priser
11
Danmark bør have de højeste ambitioner for at
deltage i EU’s forsknings- og innovations-
programmer. Desværre medfører den nuværende
beregningsmetode i forhold til 1 pct.-målet for
offentlig finansieret forskning, at et øget hjemtag
af forskningsmidler fra EU ikke giver flere penge
til forskningen i Danmark. Det reducerer bare
statens investeringer i forskning.
Dette bør ændres, således at
forskningsinstitutioner og virksomheder har
stærkere incitamenter til at indgå i EU-
programmerne for forsknings og innovation.
Konkrete anbefaling:
• Benyt Danmarks bidrag til EU's
forskningsprogrammer til beregningen af 1
pct.-målet, og ikke forskeres og
virksomheders hjemtag af EU-midler.
Anm.: Danmark har ikke noget særskilt bidrag til EU’s forskellige forskningsprogrammer, fx Horizon Europe. Programmerne finansieres af det
samlede EU-budget (og af ikke EU-lande, som indgår i forskningssamarbejdet). Det kan dermed ikke entydigt opgøres, hvad der er den danske andel
af finansieringen af EU’s forskningsmidler. Derfor er der tale om et skøn fra UFM.
Kilde: UFM, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds svar til Sinus Lindgreen, alm. el spørgsmål 236, folketingsår 2023-2024, 13.
oktober 2023.
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Forventet hjemtag fra EU's forskningsprogrammer Beregnet bidrag til EU's forskningsprogrammer**
Danmark som innovativt
produktionsland
For at opretholde Danmark som et konkurrence- og bæredygtigt produktionsland er det nødvendigt for
danske produktionsvirksomheder at have de stærkest muligste produktionsprocesser. Men det kræver, at
produktionsvirksomhederne er på forkant med den teknologiske udvikling. Der skal løbende udvikles og
implementeres nye avancerede produktionsteknologier i både store og små virksomheder. Men løsningerne
er sjældent ”plug and play”. Avancerede produktionsteknologi skal udvikles og tilpasses til de enkelte
produktionsprocesser.
Derfor er det afgørende, at der investeres i anvendt forskning og i samarbejdet mellem vidensinstitutioner og
industrien. Der gælder bl.a. inden for kunstig intelligens, robotteknologi, automatisering og digitale tvillinger.
Teknologierne kan både styrke produktionsprocesserne og samtidig fungere som redskaber til en mere
bæredygtig produktion, hvor energiforbruget reduceres, materialeforbruget optimeres og spild i
produktionen mindskes.
Konkrete anbefalinger:
• Der bør øremærkes 100 mio. kr. årligt til forskning og udvikling i avanceret og bæredygtig
produktionsteknologi, der skal uddeles af Innovationsfonden.
• Hovedparten af midlerne skal kunne søges af et bredt konsortium af forskningsinstitutioner og
virksomheder inden for avanceret produktion. Et bredt konsortium vil kunne samle de relevante aktører
på området og sikrer videnspredning til mange produktionsvirksomheder.
12
Finansiering af de syv første skridt for
dansk forsknings- og innovationspolitik
Prioriteringer og finansiering af DIs forslag til de 6 første skridt
Mia. kr. 2023-priser
13
DI’s forslag til en ny forsknings- og
innovationspolitik medfører samlet set en udgift
på ca. 5,6 mia. kr. årligt, hvoraf 1,7 mia. kr. kan
finansieres inden for rammerne af den
eksisterende forskningsreserve.
Dermed medfører de seks forslag en offentlig
merudgift på ca. 3,9 mia. kr.
1,0 mia. kr. kan finansieres inden for rammerne af
Folketingets forsvarsforlig. Det øvrige
finansieringsbehov kan realiseres indenfor
rammerne af DI’s 2030-plan.
Finansieringen heraf vil være det første skridt
mod et offentligt forskningsbudget på 1,5 pct. af
BNP.
Kilde: DI’s 2030-plan
InnoExplorer
Digitale teknologier
Produktionsteknologi
Forsvar og sikkerhed
FoU-fradrag
Grønne
forskningsbevillinger
Modregning af EU-hjemtag
Forskningsreserven
Forsvarsforlig
Finansierings-
bidrag fra DI’s
2030-plan
0
1
2
3
4
5
6
Prioritering Finansiering
Danmark er ved at tabe den internationale
konkurrence om forskning og udvikling
Udgifter til forskning og udvikling – offentlig og privat (2022)
Pct. af BNP
14
Danmark er ikke blandt de lande, der investerer
mest i forskning og udvikling på tværs af den
offentlige og private sektor. F.eks. er
investeringer større i lande som Finland,
Tyskland, Østrig, Schweiz, Sverige og Belgien.
I betragtning af Danmarks økonomiske
afhængighed af eksport af forskningsbaserede
produkter og løsninger, er det i længden ikke
holdbart, at Danmark skal findes i bunden af top-
10 over de mest forskningsintensive lande.
Der er behov for at øge investeringerne i offentlig
finansieret forskning betydeligt, ligesom det er
nødvendigt at stimulere privat forskning og
innovation.
Anm.: De prikkede søjler viser 2021-tal, da nyere tal endnu ikke er offentliggjort
Kilde: Eurostat, tabel tsc00001
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
To mål for dansk forskning og innovation i 2030
15
Dansk Industri foreslår, at der etableres to nye
mål for Dansk forskning og innovation, der skal
indfris frem mod 2030.
For det første skal de offentlige investeringer i
forskning og udvikling øges til 1,5 pct af BNP. For
det andet skal den private forskning og udvikling
stimuleres, således at de private investeringer
udgør 2,5 pct. af BNP i 2030.
Der er behov for en række initiativer for, at vi i
Danmark kan indfri de to mål. I det følgende
præsenteres 14 initiativer, der skal bringe os et
stykke af vejen.
0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0%
Offentlige budget
Erhvervslivets udgifter
Forskning og udvikling i pct. af BNP
I dag 2030 Mål
1,5 %
2,5 %
1. Styrk investeringerne
i forskning og innovation
Konkrete anbefalinger:
1. Øg det offentlige forskningsbudget til 1,5 pct. af BNP i 2030.
2. Løft universiteternes basisforskningsmidler varigt og anvend
dem særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og
life science.
3. Øg optaget af ph.d.-studerende til 4.000 årligt.
4. Fordoble Grundforskningsfondens årlige uddelinger.
5. Styrk investeringerne i tung forskningsinfrastruktur.
6. Prioritér flere midler til strategiske forskningssamarbejder
mellem universiteter og virksomheder.
7. Giv universiteterne varig finansiering til innovationsopgaven.
16
Øg det offentlige forskningsbudget til
1,5 pct. af BNP i 2030
Der er behov for et markant højere
økonomisk ambitionsniveau for forskning
og udvikling. DI foreslår, at de offentlige
udgifter til forskning og innovation i 2030
skal udgøre 1,5 pct. af BNP, svarende til
ca. 15 mia. kr. mere end det nuværende
offentlige forskningsbudget.
Se evt. DI’s 2030 plan.
01
Løft universiteternes
basisforskningsmidler varigt
Universiteternes basismidler til forskning
og innovation bør løftes varigt og særligt
anvendes til et kapacitetsløft inden for
naturvidenskab, teknisk forskning og life
science. Dette skal styrke
universiteternes muligheder for at
udvikle stærke forskningsmiljøerne og
modtage midler fra eksterne fonde,
herunder stigende bevillinger fra private
fonde.
02
Øg optaget af ph.d.-studerende til
4.000 årligt
Færdiguddannede ph.d.-dimittender er
en stor gevinst for Danmark og højt
eftertragtet i erhvervslivet. Optaget fra
ph.d.-studerende bør derfor øges fra ca.
2.500 årligt til ca. 4.000 årligt i takt med
at basismidlerne til forskning øges. De
ekstra ph.d.-pladser bør etableres inden
for naturvidenskab, teknisk forskning og
life science.
03
Giv universiteterne varig finansiering
til innovationsopgaven
Regeringen har annonceret, at den vil
målrette midler til universiteternes
innovationsindsatser. Der bør etableres
en varig, årlig økonomisk ramme på
finansloven til at løfte dette mål.
Midler bør understøtte universiteternes
opbygning og drift af innovations-
infrastruktur. Dette kan f.eks. være
incubationsmiljøer, teknologioverførsel,
styrkede samarbejdsrelationer med
erhvervslivet og de Godkendte
Teknologiske Serviceinstittuter mv.
Midlerne bør fordeles ud fra en
performancebaseret fordelingsnøgle, der
fordeler midlerne i et treårigt interval ud
fra relevante innovationsindikatorer.
Innovation skal være en integreret del af
universiteternes kerneopgave og må ikke
blive afgrænset til enestående siloer. Der
skal forsat bruges basismidler til
innovation, og de nye midler må ikke
anvendes til at erstatte finansieringen af
eksisterende aktiviteter.
07
Styrk investeringerne i tung
forskningsinfrastruktur
Adgang til forskningsinfrastruktur er en
forudsætning for stærke
forskningsmiljøer, ligesom det kan
tiltrække internationale
forskningstalenter. Der er behov for et
markant løft af bevillingen til Puljen for
Forskningsinfrastruktur, som er et vigtigt
led i en national koordineret indsats for
opbygning af relevant state of the art
forskningsinfrastruktur.
05
Fordobl Grundforskningsfondens
årlige uddelinger
Internationalt anerkendte
grundforskningsmiljøer er en vigtig del af
innovationsøkosystemet – og dermed et
vigtigt konkurrenceparameter.
Grundforskningsfonden bør årligt fordele
dobbelt så meget, som de gør i dag
svarende til ca. 450 mio. kr. ekstra årligt
- for således at skabe flere fremragende
danske grundforskningsmiljøer.
04
17
Styrke det strategiske samarbejde
mellem universiteter og virksomheder
Som en del af det øgede offentlige
forskningsbudget, bør der allokeres
betydelige flere midler til
Innovationsfonden, der kan støtte
strategisk samarbejde mellem
universiteter og virksomheder på flere
forskellige udviklingstrin. Også midlerne
til udviklings- og demonstrations-
programmerne samt de Godkendte
Teknologiske Serviceinstitutter(GTS) bør
øges.
06
2. Stimulér privat
forskning og udvikling
Konkrete anbefalinger:
8. Afskaf sektordimensioneringen, der begrænser
uddannelsen af forsknings- og udviklingspersonale.
9. Skab klarhed om definitionen af erhvervslivets forskning
og udvikling.
10. Fokusér klyngernes kerneopgave på
innovationssamarbejde og videnspredning.
11. Lav en national strategi for test- og
demonstrationsfaciliteter.
12. Etablér flere delestillinger på tværs af universiteter og
virksomheder.
13. Harmonisér bevillingsvilkår på tværs af offentlige fonde.
14. Harmonisér processer og vilkår for teknologioverførsel
mellem universiteter og virksomheder.
18
Afskaf sektordimensioneringen, der
begrænser uddannelsen af forsknings-
og udviklingspersonale
Den største begrænsning for danske
virksomheders forskning- og udviklings-
aktiviteter er mangel på kvalificerede
medarbejdere. Sektordimensioneringen
vil øge denne mangel, da den begrænser
antallet af studiepladser på universi-
teterne uafhængigt af efterspørgslen.
Sektordimensioneringen bør derfor
ophæves, men dens ledighedsbaserede
dimensionering bør fortsætte.
08
Harmonisér processer og vilkår for
teknologioverførsel mellem
universiteter og virksomheder
Virksomheder og forskere oplever i dag,
at der er stor forskel på, hvordan
universiteterne håndterer IP-rettigheder.
Samtidig kan sagsprocesserne være
langvarige og opleves uigennemskuelige,
og dette vanskeliggør
kommercialiseringen af nye opfindelser.
Universiteternes arbejde med
teknologioverførsel og IP-rettigheder
skal understøtte erhvervslivets
investeringer i den videre udvikling af nye
opfindelser fra universiteterne. Det er
ikke intentionen, at universiteterne skal
søge at styrke deres økonomi via
arbejdet med opfindelser og
patentrettigheder. Det er vigtigt, at
universiteternes arbejde med
teknologioverførsel organiseres med
dette formål.
Der er samtidig behov for at
standardisere processer, vilkår og
aftaleskabeloner for overførsel af IP-
rettigheder fra forskningsinstitutioner til
virksomheder.
14
Skab klarhed om definitionen af
erhvervslivets forskning og udvikling
Der er i dag stor usikkerhed om
definitionen af forskning og udvikling
særligt ifm. skattekreditordningen.
Regeringen har annonceret en
undersøgelsen heraf, og den bør lede til
en klar definition. Såfremt det er
nødvendigt med en udvidelse af
begrebet, bør der afsættes midler til at
dække et potentielt mindreprovenu.
09
11
19
Lav en national strategi for test- og
demonstrationsfaciliteter
Dansk virksomheder skal have adgang til
state of the art test- og demonstrations-
faciliteter for at kunne udvikle nye
produkter. Der bør udarbejdes en
national strategi for udviklingen af
faciliteter, der understøtter strategiske
prioriteringer såsom grøn omstilling.
Strategien bør opdateres løbende og
have en investeringsramme på 200 mio.
kr. årligt, der skal gå til opbygning af
faciliteter.
12
Etablér flere delestillinger på tværs af
universiteter og virksomheder
Der bør arbejdes på at øge mobiliteten af
medarbejdere mellem universiteter og
virksomheder, der kan understøtte
udvekslingen af viden og idéer. Der bør
bl.a. etableres flere delestillinger,
herunder flere erhvervs-ph.d.’er og
erhvervs-postdocs. Ligeledes bør der
findes nye modeller for, at også mere
erfarne medarbejdere kan rokere mellem
universiteter og virksomheder.
Fokusér klyngernes kerneopgave på
innovationssamarbejde og
videnspredning
De offentligt støttede danske viden- og
erhvervsklynger spiller en vigtig rolle ved
at understøtte innovationskraften i dansk
erhvervsliv – ikke mindst, når det drejer
sig om at gøre offentligt forskning
tilgængelig og anvendelig for det brede
erhvervsliv. Klyngerne bør have skarpt
fokus på denne opgave, hvor gevinsterne
kan være store for både erhvervsliv og
samfund.
10
13
Harmonisér bevillingsvilkår på tværs
af offentlige fonde
I dag har de offentlige fonde forskellige
bevillingsbetingelser. Der er behov for at
harmonisere regelsæt og bevillings-
vilkår, således at virksomheder og uni-
versiteter møder de samme støttesatser
og udbetalingstempi på tværs af de
offentlige fonde. Samtidig bør krav til
afrapportering, milepælsopgørelser osv.
standardiseres. Virksomheder bør møde
en hurtig og transparent sagsbehandling
med et højt serviceniveau.
20