Anmodning om foretræde fra Danske Erhvervsakademier om reform af professions- og erhvervsrettede uddannelser

Side 1 af 1
Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att. Katrine Robsøe (formand) og Sofie Lippert (næstformand)
Anmodning om foretræde vedrørende reform af professions-
og erhvervsrettede uddannelser
Danske Erhvervsakademier ønsker foretræde for Folketingets Uddannelses- og Forsk-
ningsudvalg for at fortælle om erhvervsakademiernes positioner og interesser i den
kommende reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser.
De danske erhvervsakademier udbyder korte- og mellemlange videregående uddannel-
ser målrettet det private erhvervsliv. Erhvervsakademierne tilbyder både 2-årige er-
hvervsakademiuddannelser med 1,5-årige overbygningsuddannelser og 3,5-årige pro-
fessionsbacheloruddannelser. Uddannelserne fordeler sig inden for hhv. det tekniske,
det it-faglige og det merkantile område, og der ligger et erhvervsakademi i hver fjerde
danske kommune. I alt studerer ca. 24.000 fuldtidsstuderende på erhvervsakademier-
nes uddannelser. Det er disse uddannelser og institutioner, som vil blive berørt af even-
tuelle ændringer i en kommende reform.
Danske Erhvervsakademier anmoder om foretræde for at fortælle om erhvervsakade-
miernes interesser og ønsker til reformen med håb om at give indsigt i, hvordan de
planlagte ændringer vil påvirke uddannelserne og institutionerne. Samtidig ser Danske
Erhvervsakademier med reformen muligheder for at forberede de eksisterende uddan-
nelser og rammerne for de institutioner, som udbyder dem.
Danske Erhvervsakademier vil derfor gerne anmode om foretræde ved Uddannelses-
og Forskningsudvalgets møde tirsdag den 5. november eller tirsdag den 12. november.
Med venlig hilsen
24. september 2024
Danske
Erhvervsakademier
Danske
Erhvervsakademier
Vester Voldgade 109
1552 København V
www.dkea.dk
Stefan Lezuik
Direktør
Telefon: 26 36 21 96
E-mail: stle@dkea.dk
Steen Enemark Kildesgaard
Formand for rektorkollegiet
Danske Erhvervsakademier
Charlotte Lundblad
Bestyrelsesformand
Danske Erhvervsakademier
Stefan Lezuik
Direktør
Danske Erhvervsakademier
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 114
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24


Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 114
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24


Erhvervsakademierne udbyder korte- og mellemlange videregående
uddannelser målrettet erhvervslivet.
Fokus er på at uddanne arbejdskraft i tæt samarbejde med det lokale
arbejdsmarked, hvor uddannelsesinstitutionerne ligger.
De 8 erhvervsakademier udbyder uddannelser fordelt på 25 lokationer
både i og uden for de store byer. Erhvervsakademierne er
repræsenterede i hver fjerde kommune.
I alt læser 24.000 studerende en fuldtidsuddannelse på et af de 8
erhvervsakademier. 60 pct. af de studerende læser en
erhvervsakademiuddannelse, mens de resterende 40 pct. læser en top
up- eller professionsbacheloruddannelse.
ERHVERVSAKADEMIERNE
fakta om
de 8 erhvervsakademier :
KEA – Københavns
Erhvervsakademi
(København, Hillerød)
CPH Business Academy
(København, Hillerød, Lyngby-
Taarbæk, Bornholm)
Zealand Business Academy
(Køge, Holbæk, Guldborgsund,
Næstved, Roskilde, Slagelse)
EAAA – Erhvervsakademi Aarhus
(Aarhus)
IBA Kolding – International Business
Academy Kolding
(Kolding)
Erhvervsakademi Dania
(Randers, Norddjurs, Hobro, Horsens,
Silkeborg, Skive, Viborg)
Erhvervsakademi SydVest
(Esbjerg, Sønderborg, Tønder)
Erhvervsakademi MidtVest
(Herning, Holstebro)
Derudover findes der også
erhvervsakademiuddannelser og
erhvervsrettede professionsbachelor-
uddannelser på professionshøjskolerne
UCL, VIA og UCN.
Erhvervsakademierne udbyder
tre typer af fuldtidsuddannelser
Erhvervsakademiuddannelse: 2-2,5-årig
uddannelse svarende til kvalifikationsniveau 5
Top-up uddannelse: 1,5-årig specialiserende
tillægsuddannelse, som læses efter en
erhvervsakademiuddannelse, svarende til
kvalifikationsniveau 6.
Professionsbachelor: 3,5-årig uddannelse
svarende til kvalifikationsniveau 6
1 Kilde: ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/kvalifikationsniveauer/kvalifikationsniveau-videregaaende-uddannelser [1]
De mest populære uddannelser
på erhvervsakademierne i 2023 var:
Finansøkonom: 1.921 optagne
Markedsføringsøkonom: 1.801 optagne
Datamatiker: 1.044 optagne
Erhvervsakademiernes uddannelser fordeler sig primært
inden for tre områder: det tekniske område, det
merkantile-økonomiske område og det it-faglige område.
1
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 114
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Alle erhvervsakademiernes fuldtidsuddannelser indeholder en
obligatorisk praktik.
Praktikken varer 20 uger på en professionsbacheloruddannelse,
mens den på både erhvervsakademiuddannelse og top-up
uddannelse varer 10 uger. Enkelte variationer forekommer på f.eks.
optometristuddannelsen (optiker).
Erhvervsakademiuddannelserne er de mest undervisnings-
intensive videregående uddannelser, og de studerende har i
gennemsnit 10,1 timers undervisning pr. ECTS-point.
Det er 30 pct. flere timer end på de akademiske
bacheloruddannelser.
87 procent
af de studerende gennemfører deres studie
på normeret tid, hvilket ligger betydeligt
over gennemsnittet for alle videregående
uddannelser på 71 pct.
Hvad kendetegner de uddannelser,
der udbydes på et erhvervsakademi?
2 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets Timetalssystem, egne beregninger [2]
Erhvervsakademierne udbyder t0 typer af
DELtidsuddannelse: Akademi og Diplom
Erhvervsakademierne er også store udbydere af voksen- og
efteruddannelser af f.eks. faglærte.
40 pct. af studerende på videregående voksen- og
efteruddannelse gennemførte i 2021/22 deres uddannelse på
et af de 8 erhvervsakademier.
Studerende, der bliver optaget på en
fuldtidsuddannelse på et erhvervsakademi, er lidt
ældre end gennemsnittet for alle videregående
uddannelser.
I 2022 kom langt de fleste studerende ind på
erhvervsakademierne med en gymnasial uddannelse,
hvoraf størstedelen havde en stx-baggrund. Andelen af
studerende med en erhvervsfaglig baggrund
udgjorde 17 pct.
Erhvervsakademierne er den naturlige
videreuddannelse for erhvervsuddannelser inden for
teknologi og byggeri - f.eks. tilbyder
erhvervsakademierne elektrikere at videreuddanne sig
til el-installatør eller tømrere til bygningskonstruktører.
Hvem studerer på et erhvervsakademi?
Social løfteevne
Det er den største andel på tværs af alle videregående
uddannelser, hvilket gør erhvervsakademi-
uddannelserne til uddannelserne med den stærkeste
social løfteevne.
Højdespringeren er den 2,5-årige
datamatikeruddannelse, som sender hele 46 pct. af
dimittenderne fra lavindkomstfamilier til det allerøverste
indkomstlag (20 pct.), hvilket sikrer uddannelsen en
plads i top-10 på tværs af alle videregående
uddannelser, når det kommer til social løfteevne.
1
2
1
1
16 procent af de
færdiguddannede fra
erhevrvsakdemuddan-
nelserne kommer fra
lavindkomstfamilier
(lavest 20 pct.)
Efter endt uddannelse
rykker knap halvdelen af
disse til de øverste 40
procent indkomster
På erhvervsakademiernes uddannelser er de studerende særligt
motiverede for at arbejde med den grønne omstilling.
28 pct. af de studerende vil gerne arbejde med grøn omstilling efter endt
uddannelse, og 45 pct. har inden for det første år på uddannelsen modtaget
undervisning i grøn omstilling.
Det er højst på tværs af alle videregående uddannelser.
Erhvervsakademierne udbyder også flere uddannelser klart målrettet den
grønne omstilling, f.eks. uddannelserne Energiteknolog, El-installatør og
Automationsteknolog eller uddannelserne Bygningskonstruktør og
Designteknolog, hvor centrale dele af uddannelsens indhold fokuserer på
bæredygtighed.
Hvor arbejder erhvervsakademiernes dimittender?
Dimittenderne finder hurtigt beskæftigelse efter afslutningen af deres fuldtidsuddannelse, og halvdelen af
dimittenderne er i job på under 2 måneder. De ansættes for 90 procents vedkommende i den private sektor, mens
10 procent ansættes i den offentlige sektor.
Erhvervsakademiernes dimittender arbejder typisk med bæredygtig konstruktion, energieffektivisering og
produktionsdrift eller med digitalisering såsom softwareudvikling til industriel IT-infrastruktur, big data eller digital
forretningsudvikling- og innovation. En væsentlig del er også beskæftiget inden for den finansielle sektor, byggeri og
handel.
Hvordan arbejder erhvervsakademierne
med den grønne omstilling?
3 Kilde: EVA, Førsteårsstuderendes oplevelse af grøn omstilling på videregående uddannelser, 2023
4 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets Datavarehus
[3]
3
4


FORETRÆDE FOR
FOLKETINGETS UDDANNELSES-
OG FORSKNINGSUDVALG
.
5. november 2024
Offentligt
(Omtryk - 04-11-2024 - Yderligere bilag vedlagt) UFU Alm.del - Bilag 114
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
REFORMTILTAG KAN SKABE DYGTIGERE
STUDERENDE OG MINDSKE FRAFALD
Danske Erhvervsakademier er positive over for mere
simulations- og værkstedsundervisning med mere
tidssvarende udstyr.
Kvalitetsløft gennem kompetenceudvikling af
undervisere og tiltag, der styrker tilknytningen til
arbejdsmarkedet, mere vejledning og feedback kan løfte
studerende med svage studieforudsætninger.
Praksisfagligt introduktionsprogram (praktikum) på de
tekniske erhvervsakademiuddannelser vil styrke kvalitet
og mindske frafaldet på vigtige, grønne uddannelser.
Anbefaling: Der skal gives plads og fleksibilitet til, at øget
kvalitet ser forskelligt ud på tværs af uddannelser og
institutioner.
SAMMENKÆDNING AF OPTAGET PÅ EA OG PBA SKABER EN
BARRIERE FOR AT UDDANNE TIL ARBEJDSMARKEDET
Af reformen fremgår det, at der må omlægges 15-20 pct. af uddannelses-
pladserne fra erhvervsakademi- til professionsbachelorniveau. Dog må andelen
af professionsbacheloruddannelsespladser ikke overstige 50 pct. af det
samlede uddannelsesudbud.
Sammenkædningen og 50%-loftet gør, at det er attraktiviteten af de 2-årige
erhvervsakademi-uddannelser, der bestemmer optaget i
professionsbacheloruddannelserne.
Der er i dag en omfattende regulering af udviklingen af uddannelsesudbud og
optag i form af dimensionering og andre styringsmekanismer.
Den samlede udbud af erhvervsrettet videregående uddannelse skal
underlægges ensartede vilkår.
”Konkret foreslår regeringen, at ca.
15-20 pct. af det samlede, nuværende
antal uddannelsespladser på
erhvervs-akademiuddannelserne
omlægges til professions-
bacheloruddannelser.
[…] den samlede andel af
professionsbachelor-
uddannelsespladser på erhvervs-
akademierne [må] ikke overstiger
50 pct."
(Faktaark: Reform af
erhvervsakademiuddannelserne, s, 2)
Anbefaling: Den fastlåste sammenkædning mellem optag på
professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser skal
fjernes, så arbejdsmarkedsefterspørgslen er det styrende for optaget.
LIVSLANG LÆRING OG
ARBEJDSUDBUD PÅ MANGELOMRÅDER
Erhvervsakademierne er positive over styrkelsen af livslang
læring gennem finansieret videre- og efteruddannelse for
erhvervsakademiernes dimittender
Erhvervsakademierne er positive over for ambitionen om flere
internationale studerende på mangelområder. Men dette bør gå
hånd i hånd med et klart fokus på fastholdelse og tilknytning til
det danske arbejdsmarked.
Vores vurdering er dog, at det nuværende antal af internationale
studerende ikke er nok til at imødekomme efterspørgslen hos
aftagervirksomhederne.
Anbefaling: Taksten for videre- og efteruddannelse skal sættes, så
undervisningskvaliteten kan fastholdes på niveau med den videre-
og efteruddannelser, der udbydes med egenbetaling.
Anbefaling: Der skal åbnes for flere end 400 internationale
studerende, og de skal mødes med krav om sprogundervisning, og
den obligatoriske praktik skal foregå i Danmark.
TAK FOR ORDET