Henvendelse af 20/9 fra 50 borgmestre om udligningssystemet

1
D. 20. september 2024
Til regeringen og medlemmer af Folketinget
Finansieringen af vores kommuner – herunder det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem
– trænger til et gevaldigt serviceeftersyn.
Derfor noterer vi også med glæde, at regeringen i forlængelse af sundhedsreformen vil igangsætte et
arbejde under Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at forberede
ændringer i udligningssystemet.
Det er der i den grad behov for.
Den seneste store analyse og rapport af det kommunale udligningssystem blev lavet af
Finansieringsudvalget tilbage i 2012. Enkelte mindre analyser har siden fulgt efter, senest i 2018, men
en stor analyse af udligningssystemet er ikke blevet udarbejdet i 12 år!
Måden vores kommuner finansieres på – herunder det nuværende tilskuds- og udligningssystem – er
forældet. Det er fyldt med uhensigtsmæssigheder og afspejler ikke den kommunale virkelighed i 2024.
Senest eksemplificeret ved de svært gennemskuelige ændringer i balancetilskuddet, som har stor
betydning for kommunernes samlede økonomi i årets budgetlægning for 2025. Det har bl.a. betydet, at
hele 44 kommuner i år har søgt om særtilskud fra puljen målrettet særligt vanskeligt stillede
kommuner, ligesom regeringen i slutningen af august har fordelt en hjælpepakke på ekstra 2,5 mia. kr.
til kommunerne.
Hjælpepakken sætter vi pris på, men den er kun 1-årig, og den indikerer, at det nuværende
udligningssystem er uhensigtsmæssigt. Der er brug for langtidsholdbare løsninger.
Vi kunne hver især som borgmestre pege på finansieringsmekanismer eller konkrete kriterier i
udligningssystemet, vi synes, er urimelige. Vi repræsenterer forskellige kommuner med forskellige
udfordringer. Men vi står sammen om én ting: Behovet for en gennemgribende analyse af hele det
system, der finansierer kommunerne – ikke mindst udligningssystemet.
Et nyt, fremtidigt udligningssystem, der virker efter hensigten, kræver et datagrundlag, der er fagligt
velafgrænset, objektivt og aktuelt. I det nuværende udligningssystem er datagrundlaget for gammelt,
og afgrænsningen af de kriterier og data, som anvendes, er ofte helt uforståelig. Det giver en
omfordeling mellem kommunerne, som ikke oprindeligt har været den politiske intention. Og det gør
det samtidig helt umuligt for os at forklare vores borgere, hvordan udligningssystemet hænger
sammen, når det både fremstår og reelt også er ugennemskueligt, uforståeligt og ustabilt.
Hertil kommer, at der kontinuerligt opstår forandringer, som gør det påkrævet at ajourføre
udligningssystemet. Siden den seneste udligningsreform er der fx vedtaget minimumsnormeringer i
daginstitutioner, indført nye arbejdsmarkeds- og pensionsordninger, indfaset et nyt
ejendomsskattesystem, sket store forandringer på det vidtgående socialområde og i virksomhedernes
indtjening. Ingen af disse forandringer er adresseret i udligningssystemet.
Offentligt
INU Alm.del - Bilag 66
Indenrigsudvalget 2023-24
2
Derfor foreslår vi, at de kommende ændringer gennemføres på baggrund af en gennemgribende
analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem efter samme model, som
Finansieringsudvalget gjorde brug af i 2012, Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål,
betænkning nr. 1533, med samme hensigt; at udligningssystemet lever op til sit formål om, at alle
kommuner skal kunne tilbyde borgerne nogenlunde det samme serviceniveau uden store forskelle i
skatteprocenten.
Supplerende til rapporten i 2012 skal der være mulighed for, at alle problemstillinger og mulige
løsninger i forhold til kommunernes finansiering inddrages – fx fordele og ulemper ved at omlægge den
kommunale andel af visse skatter til bloktilskud med henblik på at skabe større lighed mellem
kommunerne.
Det er ikke nytænkning fra vores side. Det er sådan set bare et forslag om at vende tilbage til god
arbejdsskik for kommunal udligning suppleret med et ønske om, at alle redskaber i værktøjskassen
skal kunne tages i brug, når der ses på mulige løsninger i det samlede finansieringssystem.
Det er en fælles opfattelse blandt kommunerne, at der er behov for en gennemgribende analyse af
hele det kommunale finansieringssystem – herunder i særlig grad udligningssystemet. Vi vil derfor
kraftigt opfordre til, at analysen gennemføres som en del af det arbejde, regeringen nu igangsætter, og
at det sker efter de principper, som er beskrevet ovenfor.
Afslutningsvis skal vi samtidig opfordre til, at den nye finansielle hjælpepakke – som minimum det
ekstra finansieringstilskud på 1,8 mia. kr. årligt – videreføres frem til tidspunktet, hvor analysen af
finansieringssystemet er afsluttet, og der politisk er gennemført de nødvendige ændringer i systemet,
som kan sikre forsvarlige, forståelige og forudsigelige økonomiske rammer for kommunestyrets
fremtid.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål og dialog.
Med venlig hilsen
Bent Hansen (V), borgmester, Gribskov Kommune
Bo Hansen (S), borgmester, Svendborg Kommune
Birgit S. Hansen (S), borgmester, Frederikshavn Kommune
Carsten Rasmussen (S), borgmester, Næstved Kommune
Christian Bro (S), borgmester, Fredericia Kommune
Dorte West (V), borgmester, Herning Kommune
Erik Flyvholm (V), borgmester, Lemvig Kommune
Erik Lauritzen (S), borgmester, Sønderborg Kommune
Frank Jensen (RV), borgmester, Fanø Kommune
Frank Schmidt-Hansen (K), borgmester, Vejen Kommune
3
H.C. Østerby (S), borgmester, Holstebro Kommune
Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester, Morsø Kommune
Hans Stavnsager (S), borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hans Østergaard (V), borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune
Henning Urban Dam Nielsen (S), borgmester, Stevns Kommune
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune
Ib Lauritsen (V), borgmester, Ikast-Brande Kommune
Jacob Trøst (K), borgmester, Bornholms Regionskommune
Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester, Esbjerg Kommune
Jesper Greth (V), borgmester, Rebild Kommune
Jørgen Popp Petersen (SP), borgmester, Tønder Kommune
Karina Vincentz (N), borgmester, Odsherred Kommune
Kasper Bjerregaard (V), borgmester, Norddjurs Kommune
Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester, Kerteminde Kommune
Kenneth Muhs (V), borgmester, Nyborg Kommune
Knud Vincents (V), borgmester, Slagelse Kommune
Lars Storgaard (K), borgmester, Favrskov Kommune
Lone Jakobi (S), borgmester, Odder Kommune
Mads Sørensen (V), borgmester, Varde Kommune
Marcel Meijer (S), borgmester, Samsø Kommune
Marianne Bredal (V), borgmester, Struer Kommune
Mette Landtved-Holm (V), borgmester, Nordfyns Kommune
Michael Stegger Jensen (S), borgmester, Syddjurs Kommune
Michael Vindfeldt (S), borgmester, Frederiksberg Kommune
Mikael Smed (S), borgmester, Vordingborg Kommune
Mogens Gade (V), borgmester, Jammerbugt Kommune
Mogens Jespersen (V), borgmester, Mariagerfjord Kommune
Niels Jørgen Pedersen (V), borgmester, Thisted Kommune
Ole Vind (V), borgmester, Hedensted Kommune
Ole Vive (V), borgmester, Faxe Kommune
Peder Christian Kirkegaard (V), borgmester, Skive Kommune
4
Per Bach Laursen (V), borgmester, Vesthimmerlands Kommune
Peter Hansted (S), borgmester, Ærø Kommune
Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund Kommune
Søren Smalbro (V), borgmester, Hjørring Kommune
Søren Steen Andersen (V), borgmester, Assens Kommune
Tobias Birch Johansen (V), borgmester, Læsø Kommune
Tonni Hansen (SF), borgmester, Langeland Kommune
Torben Hansen (S), borgmester, Randers Kommune
Ulrik Wilbek (V), borgmester, Viborg Kommune
Kim Ruberg, formand, Balance Danmark