Beretning nr. 22/2023 om autorisation af udenlandske sundhedspersoner

September 2024
— 22/2023
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Autorisation af
udenlandske
sundhedspersoner
Offentligt
FIU Alm.del - Bilag 263
Finansudvalget 2023-24
22/2023
Beretning om
autorisation af udenlandske
sundhedspersoner
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2024
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i januar 2025.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2023, som afgives i februar 2025.
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
statsrevisorerne@ft.dk
www.ft.dk/statsrevisorerne
ISSN: 2245-3008
ISBN online 978-87-7434-847-4
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik • finder det meget/særdeles positivt
• finder det positivt
• finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel • finder det ikke helt tilfredsstillende
Middel kritik • finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
• påpeger/understreger/henstiller/forventer
• beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik • kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
• påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik • påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Statsrevisorernes
bemærkning
Beretning om autorisation af udenlandske sund-
hedspersoner
Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af autorisation af
udenlandske sundhedspersoner.
Det danske sundhedsvæsen mangler arbejdskraft. Udenlandske sundheds-
personer skal have autorisation, før de må arbejde i sundhedsvæsenet.
I 2023 ansøgte over 2.600 sundhedspersoner fra udlandet om autorisa-
tion til at arbejde som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder i
Danmark. Størstedelen af ansøgerne er uddannet i tredjelande, hvilket
vil sige lande uden for EU/EØS. I perioden februar 2022 – december 2023
har 85 % af ansøgerne fra EU/EØS, som har fået afgjort deres sag, fået au-
torisation, mens det kun gør sig gældende for 12 % af ansøgerne fra tred-
jelande.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af udenland-
ske sundhedspersoner.
Statsrevisorerne finder Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvalt-
ning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner utilfredsstillen-
de. Ansøgerne venter unødigt længe på at få deres autorisation, og i
ventetiden kan de hverken bidrage til det danske sundhedsvæsen el-
ler opretholde deres kompetencer. Derudover kan langvarige autori-
sationsforløb medføre risiko for, at kompetente ansøgere helt fravæl-
ger at søge om autorisation i Danmark.
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet har afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredje-
lande, der søger om autorisation, uden at undersøge konsekvenserne.
Statsrevisorerne konstaterer, at der er flere eksempler på, at manglen-
de danskkundskaber blandt udenlandske sygeplejersker har udgjort
en risiko for patientsikkerheden.
Statsrevisorerne
23. september 2024
Serdal Benli
Leif Lahn Jensen
Mikkel Irminger Sarbo
Lars Christian Lilleholt
Monika Rubin
Mai Mercado
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:
• Når Styrelsen for Patientsikkerhed skal vurdere ansøgernes uddannel-
ser, ligger sagerne stille i mindst 50 % af tiden, uden at der sker sags-
behandling.
• Danmark stiller højere krav til ansøgere fra tredjelande end de andre
skandinaviske lande. I Sverige og Norge får sundhedspersoner fra tred-
jelande autorisation henholdsvis 8 måneder og 2 år hurtigere end i
Danmark.
• Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder kun autorisation til udenland-
ske sundhedspersoner, hvis ansøgerne har indsendt den lovbestemte
dokumentation.
• Ansøgere fra tredjelande har ofte svært ved at forstå kravene til doku-
mentation for at blive autoriseret som sundhedsperson i Danmark. An-
søgerne kontakter gennemsnitligt styrelsen 8 gange og sender mere
end 300 sider, før Styrelsen for Patientsikkerhed finder dokumentatio-
nen tilstrækkelig.
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afskaffet sprogprøvekravet for
sygeplejersker fra tredjelande uden at vurdere konsekvenserne. Nogle
sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for pa-
tientsikkerheden, mens de var i en evalueringsansættelse.
• Det tager i gennemsnit ca. ½ år for ansøgere fra EU/EØS at få autorisa-
tion i Danmark, mens det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit ta-
ger ca. 5½ år.
Statsrevisorerne henleder opmærksomheden på, at et flertal i Folketinget
i juni 2024 har vedtaget en ændring af autorisationsloven med henblik på
at skabe bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske
sundhedspersoner fra tredjelande.
Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Indenrigs-
og Sundhedsministeriet med fordel kan hente inspiration fra Sveriges og
Norges initiativer i deres autorisationsforløb. Ministeriet kan fx analysere
fordele og ulemper ved et digitalt ansøgningssystem, systematisk opsam-
ling på tidligere uddannelsesvurderinger og indførelse af maksimale ven-
tetider på fagprøver.
Statsrevisorernes bemærkning
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion.......................................................................................................1
1.1. Formål og konklusion...........................................................................................................................1
1.2. Baggrund....................................................................................................................................................5
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning..........................................................................8
2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af
udenlandske sundhedspersoner .........................................................................................11
2.1. Udenlandske sundhedspersoners kvalifikationer.............................................................11
2.2. Autorisationsforløbets varighed.................................................................................................15
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ........................................................................................................30
Bilag 2. Metodisk tilgang.....................................................................................................................................31
Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,
og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af
§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet.
I undersøgelsesperioden februar 2022 - april 2024 har der været
følgende ministre:
Magnus Heunicke: juni 2019 - december 2022
Sophie Løhde: december 2022 -
Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i
beretningen.
Introduktion og konklusion | 1
1. Introduktion og
konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Der mangler arbejdskraft flere steder i sundhedsvæsenet. Det gælder både i dag,
hvor dele af sundheds- og ældreområdet har svært ved at finde nok ansatte, og i frem-
tiden, hvor udfordringerne med at finde arbejdskraft forventes at stige, i takt med at
danskerne bliver ældre, og flere får kroniske sygdomme.
2. For at løse udfordringerne med bl.a. manglen på arbejdskraft nedsatte den davæ-
rende regering i august 2022 Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet – også
kaldet Robusthedskommissionen. Det skete i forlængelse af den politiske aftale om en
sundhedsreform fra maj 2022. Da Robusthedskommissionen kom med sine anbefa-
linger i september 2023, pegede kommissionen bl.a. på, at udenlandske sundhedsper-
soner udgør ”en meget begrænset andel” af de ansatte i sundhedsvæsenet – især i for-
hold til sammenlignelige lande som Sverige og Norge.
3. Udenlandske sundhedspersoner skal have autorisation, før de må arbejde i det dan-
ske sundhedsvæsen. Men den nuværende autorisationsproces er ifølge en taskforce,
som regeringen nedsatte i 2023, langvarig, ufleksibel og uigennemsigtig. En af konse-
kvenserne af processen kan ifølge taskforcen være, at kompetente ansøgere helt fra-
vælger at søge dansk autorisation.
På baggrund af taskforcens arbejde indgik et flertal i Folketinget i januar 2024 Aftale
om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner
fra tredjelande og vedtog i juni 2024 en ændring af autorisationsloven. Lovændringen
medførte bl.a. et særskilt forløb for særligt efterspurgte sundhedspersoner, hvilket Ro-
busthedskommissionen også anbefalede.
4. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som
udsteder autorisationer. Når styrelsen vurderer, om udenlandske sundhedspersoner
skal have dansk autorisation, sker det på baggrund af autorisationsloven, som har til
formål at understøtte patientsikkerheden og kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal balancere 2 hensyn, når styrelsen giver autorisa-
tion. På den ene side skal styrelsen kun give autorisation til personer, der har tilstræk-
kelige kvalifikationer. På den anden side skal styrelsen sikre, at personer med tilstræk-
kelige kvalifikationer hurtigt får mulighed for at arbejde i sundhedsvæsenet.
Introduktion og konklusion | 1
2 | Introduktion og konklusion
5. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedsper-
soner. I undersøgelsen er sundhedspersoner afgrænset til læger, tandlæger, sygeple-
jersker og jordemødre. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
• Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at udenlandske sundhedspersoner kun
får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer?
• Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at udenlandske sundhedspersoner med
tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst muligt?
6. Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i september 2023 på baggrund af en an-
modning fra Statsrevisorerne, jf. bilag 1, hvor Statsrevisorernes spørgsmål fremgår.
Introduktion og konklusion | 3
Hovedkonklusion
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke en tilfredsstillende forvaltning
af autorisation af udenlandske sundhedspersoner. Konsekvensen er, at
udenlandske sundhedspersoner venter unødigt længe på at få autorisation
og dermed på at bidrage til det danske sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske sundhedspersoner
kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer. Ministeriet har imid-
lertid afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker uden at belyse konsekvenser-
ne, og nogle sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for pa-
tientsikkerheden.
Undersøgelsen tyder på, at Styrelsen for Patientsikkerhed kun udsteder autorisation til
udenlandske sundhedspersoner, hvis ansøgerne har indsendt den lovbestemte doku-
mentation om fx uddannelse, sprogprøve og faglige prøver. Styrelsen kan dog med for-
del præcisere kravene til, hvilken dokumentation ansøgere fra tredjelande skal sende.
Fx har ansøgerne i gennemsnit kontaktet styrelsen 8 gange og sendt mere end 300 si-
der, før styrelsen vurderer, at de har modtaget al relevant dokumentation.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke
har udarbejdet analyser af de mulige konsekvenser ved at afskaffe sprogprøvekravet
for sygeplejersker fra tredjelande. Undersøgelsen viser, at andelen af sygeplejersker,
som får en negativ vurdering af deres danskkundskaber, er næsten firdoblet efter af-
skaffelsen af sprogprøvekravet, og at foreløbig 6 sygeplejersker ifølge deres arbejdsgi-
vere har udgjort en risiko for patientsikkerheden i deres evalueringsansættelser, hvil-
ket ikke var tilfældet for nogen sygeplejersker før afskaffelsen af kravet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at udenlandske sundhedsper-
soner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst muligt.
Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit tager ca. ½ år for ansøgere fra EU/EØS at få
autorisation i Danmark, og at det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit tager ca.
5½ år. Det betyder, at det tager omtrent lige så lang tid for ansøgere fra tredjelande at
få autorisation og i den forbindelse lære dansk, som det tager at gennemføre den tilsva-
rende danske sundhedsuddannelse. Forløbet – især for ansøgere fra tredjelande – rum-
mer meget tid, hvor sagen ligger stille, og sagerne behandles derfor ikke hurtigst mu-
ligt. Liggetiden er mindst 50 % i den del af forløbet, hvor styrelsen vurderer ansøgernes
uddannelse.
Der er ikke regler om, hvor hurtigt sager om autorisation skal afsluttes. Rigsrevisionen
bemærker dog, at udenlandske sundhedspersoner skal vente længere på at få autori-
sation i Danmark end i Sverige og Norge. I Sverige og Norge får sundhedspersoner fra
tredjelande autorisation henholdsvis 8 måneder og 2 år hurtigere end i Danmark.
Sprogprøvekrav
Sundhedspersoner fra tredje-
lande skal bestå Prøve i
Dansk 3 for at få autorisation
– dog ikke sygeplejersker fra
tredjelande, som har været
undtaget sprogprøvekravet
siden juni 2023. For at leve op
til kravet skal sundhedsperso-
nen opnå mindst karakteren
10 i mundtlig kommunikation,
mindst 7 i læseforståelse og
mindst 7 i skriftlig fremstilling.
Evalueringsansættelse
Sundhedspersoner fra tredje-
lande skal gennemføre et sær-
ligt ansættelsesforløb, hvor
de skal evalueres, før de kan
få autorisation. Evaluerings-
ansættelsen sker i det dan-
ske sundhedsvæsen og varer
6-12 måneder afhængigt af
faggruppe. Undervejs vurde-
rer og evaluerer arbejdsgiver-
ne ansøgernes sproglige og
faglige kompetencer.
EU/EØS
Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS) er
et samarbejde mellem EU og
Norge, Island og Liechtenstein.
I denne undersøgelse dækker
begrebet EU/EØS over de 27
EU-lande, de 3 EØS-lande og
Schweiz. Øvrige lande kaldes
tredjelande.
Introduktion og konklusion | 1
4 | Introduktion og konklusion
Rigsrevisionen har identificeret initiativer i Sverige og Norge, som bidrager til et hurti-
gere autorisationsforløb. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan med fordel analysere
fordele og ulemper ved at implementere:
• Et digitalt ansøgningssystem. Norge har gjort autorisationsforløbene kortere ved
at bruge et digitalt ansøgningssystem, som har betydet, at langt flere ansøgere sen-
der alle relevante dokumenter, når de ansøger.
• Systematisk opsamling på tidligere uddannelsesvurderinger. Sverige og Nor-
ge har sparet tid, ved at den ansvarlige styrelse løbende samler viden om uddannel-
ser, som styrelsen allerede har godkendt eller afvist, og derfor kun sender uddan-
nelser til ekstern vurdering, hvis vurderingen er særligt kompleks.
• Maksimal ventetid på fagprøver. Sverige har skrevet maksimale ventetider på
fagprøver ind i kontrakterne med udbyderne for at undgå unødvendig ventetid for
ansøgerne.
Introduktion og konklusion | 5
1.2. Baggrund
7. Begrebet udenlandske sundhedspersoner dækker i denne undersøgelse over læ-
ger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre, som er uddannet i udlandet. Der er
3 grunde til, at vi har valgt netop disse faggrupper:
• Det er 4 af de faggrupper, hvor antallet af udenlandske ansøgere er højest.
• Der er mangel på sundhedspersoner i alle 4 faggrupper i sundhedsvæsenet.
• De 4 faggrupper er alle omfattet af reglerne om automatisk anerkendelse under
EU's anerkendelsesdirektiv.
8. Hvert år søger udenlandske sundhedspersoner fra de 4 faggrupper om autorisa-
tion i Danmark. Antallet af ansøgere er steget de seneste år – fra ca. 800 i 2016 til
over 2.600 i 2023. Størstedelen af ansøgerne er uddannet i tredjelande, hvilket vil
sige lande uden for EU/EØS. Størstedelen af de ansøgere, der får autorisation, kom-
mer fra EU/EØS.
I perioden februar 2022 - december 2023 har 85 % af de ansøgere fra EU/EØS, som
har fået afgjort deres sag, fået autorisation, hvilket svarer til 969 ansøgere. Det sam-
me gør sig gældende for 12 % af ansøgerne fra tredjelande, svarende til 224 ansøge-
re. De fleste ansøgere fra EU/EØS er uddannet i Sverige, Tyskland og Rumænien, og
de fleste ansøgere fra tredjelande er uddannet i Iran, Pakistan og Nepal.
9. Folketingets Ombudsmand undersøgte i 2022 Styrelsen for Patientsikkerheds
sagsbehandlingstider for udenlandske lægers ansøgninger om autorisation. Ombuds-
manden kritiserede bl.a., at den tid, der går, fra styrelsen modtager en ansøgning, til
styrelsen begynder at vurdere ansøgerens uddannelse, var steget fra ca. 10 måneder
i 2018 til ca. 36 måneder i 2022.
10. Folketinget og skiftende regeringer har flere gange afsat midler for at sænke sags-
behandlingstiderne i Styrelsen for Patientsikkerhed. På finansloven for 2022 afsatte
Folketinget 23,1 mio. kr. for 2022 og 2023 til årsværk i Styrelsen for Patientsikkerhed
og til ekstern vurdering af ansøgernes uddannelse. I 2023 indgik regeringen Aftale om
en akutplan for sygehusvæsenet, som tilførte 13,5 mio. kr. for 2023 og 2024 til bl.a. at
reducere sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed. Som følge af midlerne har sty-
relsen øget antallet af medarbejdere, som arbejder med udenlandske ansøgninger,
fra ca. 13 årsværk i 2020 til ca. 26 årsværk i 2023.
11. I forbindelse med Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023 aftal-
te parterne også at nedsætte en taskforce om udenlandsk arbejdskraft. Folketinget
og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund implementeret en række
initiativer. Initiativerne ændrer kun enkelte dele af autorisationsforløbene, medmindre
ansøgeren allerede har indgået en aftale om evalueringsansættelse forud for ansøg-
ningen.
Rigsrevisionen konstaterer, at et planlagt initiativ om målrettet rekruttering af sund-
hedspersoner fra tredjelande sandsynligvis vil øge antallet af ansøgere, og at endnu
flere derfor vil blive påvirket, hvis autorisationsforløbene ikke er så hurtige som mu-
ligt. Boks 1 viser initiativer, som er udviklet på baggrund af taskforcens anbefalinger.
Faggrupper
Der findes 19 faggrupper, som
skal have autorisation for at
arbejde i Danmark. De 19 fag-
grupper er: ambulancebe-
handler; bandagist; behand-
lerfarmaceut; bioanalytiker;
ergoterapeut; fodterapeut; fy-
sioterapeut; jordemoder; kiro-
praktor; klinisk diætist; klinisk
tandtekniker; læge; optiker,
kontaktlinseoptiker og opto-
metrist; osteopat; radiograf;
social- og sundhedsassistent;
sygeplejerske; tandlæge og
tandplejer.
Automatisk anerkendelse
EU/EØS-borgere, som er kva-
lificerede til at udøve deres er-
hverv i hjemlandet, har ret til
automatisk anerkendelse, hvis
deres kvalifikationsbevis er
nævnt i et bilag til anerkendel-
sesdirektivet.
Årsværk
Antal årsværk, der arbejder
med autorisation af udenland-
ske sundhedspersoner, i pe-
rioden 2020-2023:
12,7 13,4
23,2 26,1
2020 2021 2022 2023
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 1
6 | Introduktion og konklusion
Boks 1
Initiativer på baggrund af taskforce om udenlandsk arbejds-
kraft
Efter taskforce om udenlandsk arbejdskraft gav sine anbefalinger, har Folketinget og
Indenrigs- og Sundhedsministeriet implementeret en række initiativer gennem en lov-
ændring og en bekendtgørelse. Initiativerne omfatter:
• Genvej gennem autorisationsforløbet. Genvej for sundhedspersoner, som allerede
har indgået en aftale med en arbejdsgiver om evalueringsansættelse, så de kan gen-
nemføre autorisationsforløbets krav om fx fagprøver sideløbende med i stedet for før
evalueringsansættelsen.
• Gebyrstruktur. Ændring af gebyrstrukturen i Styrelsen for Patientsikkerhed, så ansø-
gere fra tredjelande betaler gebyr ved ansøgning og ikke, når de får autorisation. Det
skal modvirke, at der opstår nye sagspukler.
• Udvidet uddannelsesvurdering. Styrelsen for Patientsikkerhed får mulighed for at
inddrage videreuddannelse i vurderingen af lægers, tandlægers og sygeplejerskers
uddannelse, og der gives mulighed for kompensation for manglende kliniske timer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder med flere initiativer
på baggrund af taskforcens anbefalinger. Initiativerne omfatter:
• Digitalt kursus. Ændring af kursus i dansk sundhedslovgivning, så kurset afholdes
digitalt frem for fysisk. Ministeriet forventer, at ændringen sker fra begyndelsen af
2025.
• Én indgang til ansøgning om evalueringsansættelse på jobnet.dk. Ministeriet har
oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvornår initiativet vil blive implementeret.
• Målrettet rekruttering af sundhedspersoner fra tredjelande. Afdækning af partner-
skaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersoner. Ministeriet
har oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvornår initiativet vil blive implementeret.
12. Selv om Danmark hvert år modtager mange ansøgninger om autorisation fra uden-
landske sundhedspersoner, udgør de ikke nær så stor en andel af de ansatte i sund-
hedsvæsenet som i Sverige og Norge. Tabel 1 viser, hvor stor en andel udenlandske
læger og sygeplejersker udgør i de 3 lande.
Tabel 1
Andelen af udenlandske læger og sygeplejersker i sundhedsvæsenet
i de skandinaviske lande
DANMARK SVERIGE NORGE
Udenlandske læger 10 % 29 % 41 %
Udenlandske sygeplejersker 2 % 3 % 6 %
Note: Tallene for læger er for 2020, og tallene for sygeplejersker er for 2019.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Robusthedskommissionen.
Introduktion og konklusion | 7
Autorisationsforløbet for udenlandske sundhedspersoner
13. Når udenlandske sundhedspersoner søger om autorisation i Danmark, skal de gen-
nem et forløb for at dokumentere, at de har tilstrækkelige kvalifikationer til at arbejde
i det danske sundhedsvæsen. Hvilke trin sundhedspersonerne skal igennem, afhæn-
ger af deres uddannelsesland og faggruppe. Figur 1 viser de trin, som ansøgere fra
EU/EØS og tredjelande typisk skal igennem.
Figur 1
Det typiske autorisationsforløb for udenlandske sundhedspersoner
Note: Figuren er standardiseret og viser derfor ikke, at der i den del, hvor ansøgere fra tredjelande skal opfylde yderligere krav, gælder forskellige krav
for faggrupperne. Fx skal sygeplejersker ikke bestå fagprøver, og siden juni 2023 har sygeplejersker heller ikke skullet bestå en sprogprøve.
Kilde: Rigsrevisionen på baggund af dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
ANSØGERE FRA EU/EØS ANSØGERE FRA TREDJELANDE
Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt
Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt
Styrelsen modtager ansøgers dokumenter
Styrelsen behandler ansøgningen
Ansøger får autorisation
Styrelsen modtager ansøgers fysiske dokumenter
Styrelsen behandler ansøgningen
Styrelsen indhenter en vurdering fra Københavns
Universitet eller Københavns Professionshøjskole
for at vurdere tandlægers, sygeplejerskers og
jordemødres uddannelse
Styrelsen godkender ansøgers uddannelse
Ansøger finder typisk sprogskole og gennem-
fører danskuddannelse
Ansøger sender sprogprøvebevis til styrelsen,
der har et mål om at behandle beviset inden for
14 dage
Ansøger venter på og gennemfører fagprøver på
Københavns Universitet eller Københavns Profes-
sionshøjskole
Ansøger finder selv evalueringsansættelse
Ansøger gennemfører evalueringsansættelse i
det danske sundhedsvæsen
Ansøger får autorisation
VURDERING
AF
UDDANNELSE
YDERLIGERE
KRAV
Æ
8 | Introduktion og konklusion
Forskelle i forløbet for ansøgere fra EU/EØS og tredjelande
14. Autorisationsforløbet for ansøgere fra EU/EØS og tredjelande adskiller sig på 2 må-
der. Den første forskel handler om, hvordan ansøgernes uddannelse bliver vurderet.
For ansøgere fra tredjelande undersøger Styrelsen for Patientsikkerhed, om ansøger-
nes uddannelse svarer til den tilsvarende danske uddannelse ud fra kriterier om ni-
veau, varighed og indhold. Styrelsen henter ofte bidrag til denne vurdering fra Køben-
havns Universitet eller Københavns Professionshøjskole. Styrelsen sender med få und-
tagelser ikke lægers uddannelse til vurdering, men benytter i stedet den amerikanske
organisation ECFMG til vurderingen. For ansøgere fra EU/EØS undersøger styrelsen
som udgangspunkt kun, om ansøgernes uddannelse opfylder EU’s mindstekrav, og om
ansøgerne har en gyldig autorisation fra hjemlandet.
Den anden forskel handler om, hvor mange trin ansøgere fra EU/EØS og tredjelande
skal igennem. Ansøgere fra EU/EØS får autorisation, når Styrelsen for Patientsikker-
hed er færdig med at vurdere ansøgernes uddannelse. Ansøgere fra tredjelande får
først autorisation, når styrelsen har vurderet ansøgernes uddannelse, og når ansøger-
ne herefter har opfyldt en række yderligere krav.
15. Forskellene på ansøgere fra EU/EØS og tredjelande bunder i, at ansøgere, som er
uddannet i EU/EØS, er omfattet af EU’s anerkendelsesdirektiv. Det er ansøgere fra
tredjelande ikke. Ansøgere fra tredjelande er i stedet omfattet af Indenrigs- og Sund-
hedsministeriets bekendtgørelser under den danske autorisationslov. Bekendtgørel-
serne indeholder bl.a. krav om, at de fleste ansøgere fra tredjelande skal bestå en
sprogprøve og nogle fagprøver samt gennemføre en evalueringsansættelse. Alle kra-
vene skal ifølge ministeriet samlet set sikre, at ansøgerne har de rette sproglige og fag-
lige kompetencer, så de ikke er til fare for patientsikkerheden.
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning
Vurderingskriterier og metode
16. I afsnit 2.1 undersøger vi, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at uden-
landske sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikatio-
ner. Det gør vi, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge autorisationsloven skal give
autorisation til udenlandske sundhedspersoner, hvis deres uddannelse kan sidestilles
med den tilsvarende danske uddannelse. Styrelsen skal også følge en række bekendt-
gørelser under autorisationsloven, når de behandler ansøgninger om autorisation.
Analysen baserer sig på en dokumentgennemgang, en gennemgang af autorisations-
forløb og en gennemgang af evalueringer af sproglige kompetencer. Vi har analyseret
Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsforløb for at undersøge, om udenlandske
sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer. Vi har
gennemgået 36 af styrelsens forløb med hovedvægt på komplekse forløb ud fra en for-
ventning om, at styrelsen med høj sandsynlighed sagsbehandler ud fra gældende lov
og retningslinjer i mindre komplekse forløb, hvis det er tilfældet i de mest komplekse
forløb.
ECFMG
Educational Commission for
Foreign Medical Graduates
(ECFMG) har udviklet et sy-
stem til at verificere uddannel-
sespapirerne for bl.a. læger.
Læger fra tredjelande skal
derfor uploade deres uddan-
nelsespapirer til ECFMG’s di-
gitale platform, når de søger
om autorisation hos Styrelsen
for Patientsikkerhed. Ansøger-
ne betaler selv udgifterne for
denne vurdering.
EU’s mindstekrav
Danmark er som medlem af
EU forpligtet til at følge EU’s
såkaldte anerkendelsesdirek-
tiv. Direktivet fastsætter nogle
mindstekrav for lægers, tand-
lægers, sygeplejerskers og jor-
demødres uddannelse, herun-
der niveau, varighed og ind-
hold. Hvis en sundhedsperson
fra én af de 4 faggrupper er
uddannet i EU/EØS og opfyl-
der mindstekravene, anerken-
der Styrelsen for Patientsik-
kerhed automatisk uddannel-
sen og giver dansk autorisa-
tion.
Introduktion og konklusion | 9
Vi har også gennemgået samtlige evalueringer af sygeplejersker fra tredjelande, som
har været i evalueringsansættelse i perioden januar 2020 - april 2024. Det har vi gjort
for at undersøge, hvor ofte arbejdsgiverne oplever sprogproblemer hos sygeplejer-
skerne, før og efter sprogprøvekravet blev afskaffet i juni 2023. Det drejer sig om 54
evalueringer før afskaffelsen og 91 efter afskaffelsen.
17. I afsnit 2.2 undersøger vi, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at uden-
landske sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst
muligt. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingen i autorisationsloven, men vi læg-
ger til grund, at sager i den offentlige forvaltning ifølge Ombudsmandens myndigheds-
guide skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Vi lægger og-
så til grund, at Danmark er i konkurrence med andre lande om efterspurgt arbejds-
kraft. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlingen ikke ligger stille uden grund.
Vi har analyseret data fra Styrelsen for Patientsikkerhed for at undersøge den samle-
de tid for godkendte ansøgninger om autorisation og varigheden af enkelte trin i forlø-
bet. Vi har også analyseret data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet for at un-
dersøge, hvor lang tid det tager udenlandske sundhedspersoner at gennemføre et
sprogforløb.
18. Endelig har vi analyseret data fra Socialstyrelsen i Sverige og Helsedirektoratet i
Norge for at sammenligne varigheden af autorisationsforløbet i Danmark med varig-
heden i Sverige og Norge. Styrelserne i de 3 lande har en ensartet opgave med at be-
handle ansøgninger om autorisation fra sundhedspersoner fra EU/EØS og tredjelan-
de. En sammenligning af de 3 lande kan derfor bidrage til at vurdere, om Styrelsen for
Patientsikkerhed sikrer, at udenlandske sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifi-
kationer får autorisation hurtigst muligt, hvilket kan gøre det attraktivt for sundheds-
personer at søge om autorisation i Danmark.
De 3 landes opgaver med at autorisere udenlandske sundhedspersoner er sammen-
lignelige, da landene er underlagt de samme EU-regler for autorisation af ansøgere fra
EU/EØS. Landene har dog implementeret reglerne forskelligt, ligesom der er forskel
på, hvordan styrelserne i de 3 lande har tilrettelagt autorisationsforløbet. En sammen-
ligning af de 3 lande kan derfor også bidrage med læring og eksempler på bedste
praksis.
19. Undersøgelsens metode uddybes i bilag 2.
20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 2.
10 | Introduktion og konklusion
Afgrænsning
21. Vores undersøgelse handler om autorisationsforløb for udenlandske sundhedsper-
soner, som har fået autorisation i perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023. Under-
søgelsen omfatter kun afsluttede forløb. Da forløbene er langvarige, kan der gå bety-
delig tid, før ændringer i Styrelsen for Patientsikkerheds forvaltning af området fører
til kortere autorisationsforløb.
22. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte læger, tandlæger, sygeplejersker og jor-
demødre. Det skyldes, at disse 4 faggrupper – som de eneste af de 19 autoriserede
grupper af sundhedspersoner – er omfattet af EU’s regler om automatisk anerkendel-
se.
23. Vi undersøger ikke Udlændinge- og Integrationsministeriets rolle i forhold til uden-
landske sundhedspersoners opholdsgrundlag, arbejdstilladelser og sprogforløb. Vi un-
dersøger, hvor lang tid der går, fra ansøgerne bliver henvist til sprogforløbet, til ansø-
gerne består sprogprøven. Vi undersøger ikke årsager til varigheden af forløbet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 11
2. Indenrigs- og Sund-
hedsministeriets forvalt-
ning af autorisation af
udenlandske sundheds-
personer
24. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en tilfredsstillende for-
valtning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner, har vi undersøgt, om mini-
steriet har sikret:
• at udenlandske sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige
kvalifikationer (afsnit 2.1)
• at udenlandske sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisa-
tion hurtigst muligt (afsnit 2.2).
2.1. Udenlandske sundhedspersoners kvalifikationer
25. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske
sundhedspersoner kun får autorisation, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer, har
vi undersøgt følgende:
• Dokumentation for kvalifikationer. Vi har undersøgt, om Styrelsen for Patientsik-
kerhed kun giver autorisation til udenlandske sundhedspersoner, hvis de har ind-
sendt den lovbestemte dokumentation for deres kvalifikationer.
• Konsekvenser af afskaffet sprogprøvekrav. Vi har undersøgt, om Indenrigs- og
Sundhedsministeriets afskaffelse af sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tred-
jelande har haft konsekvenser for arbejdsgivernes vurderinger af sygeplejersker-
nes danskkundskaber.
Sprogprøvekrav
Sundhedspersoner fra tredje-
lande skal bestå Prøve i
Dansk 3 for at få autorisation
– dog ikke sygeplejersker fra
tredjelande, som har været
undtaget sprogprøvekravet
siden juni 2023. For at leve op
til kravet skal sundhedsperso-
nen opnå mindst karakteren
10 i mundtlig kommunikation,
mindst 7 i læseforståelse og
mindst 7 i skriftlig fremstilling.
12 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Undersøgelsen viser, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet i de forløb, som Rigsrevi-
sionen har undersøgt, kun giver autorisation til udenlandske sundhedspersoner, hvis
de har indsendt den lovbestemte dokumentation. Ministeriet har imidlertid afskaffet
sprogprøvekravet for sygeplejersker uden at belyse konsekvenserne for patienterne,
selv om sygeplejerskerne undervejs i autorisationsforløbet skal have patientkontakt i
deres evalueringsansættelse. Andelen af sygeplejersker, som efter arbejdergivernes
vurdering ikke taler og forstår godt nok dansk, er næsten firdoblet efter afskaffelsen
af sprogprøvekravet. Arbejdsgiverne vurderer, at 6 af sygeplejerskerne efter afskaf-
felsen af kravet har udgjort en risiko for patientsikkerheden, hvilket ikke var tilfældet
for nogen sygeplejersker før afskaffelsen.
Dokumentation for kvalifikationer
26. Vi har gennemgået 36 forløb, hvor udenlandske sundhedspersoner har søgt om
autorisation, for at vurdere, om Styrelsen for Patientsikkerhed kun giver autorisation
til udenlandske sundhedspersoner, hvis de har indsendt den lovbestemte dokumen-
tation for deres kvalifikationer.
27. Vores gennemgang viser, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet vejled-
ninger til sagsbehandlerne, som understøtter, at sagsbehandlerne sikrer, at styrelsen
har modtaget den fornødne dokumentation for kvalifikationer. Gennemgangen af de
36 ansøgninger om autorisation viser, at styrelsen i alle forløb har modtaget den lov-
bestemte dokumentation. Dokumentation kan fx være et uddannelsesbevis eller et
sprogbevis. Boks 2 viser eksempler på den dokumentation, som ansøgere fra tredje-
lande skal sende til styrelsen.
Boks 2
Dokumentation, som ansøgere fra tredjelande skal sende til
Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgere fra tredjelande skal sende alle dokumenter med post til Styrelsen for Patient-
sikkerhed for at få autorisation. De skal bl.a. sende kopier af pas, eksamensbeviser og
diplomer, beviser for at have bestået en sprogprøve og beskrivelser af fag på deres ud-
dannelse med angivelse af timetallet for fx kliniske timer. Dokumenterne skal være origi-
nale dokumenter eller kopier, der er stemplet og underskrevet af fx en ambassade eller
politiet. Ansøgere fra EU/EØS skal også sende dokumenter til styrelsen, men ikke lige så
mange, og de kan sende dem via mail.
Styrelsen for Patientsikkerhed kræver, at ansøgere fra tredjelande sender dokumenter-
ne med post for at undgå snyd. Styrelsen har oplyst, at styrelsen bedre kan vurdere ægt-
heden af fysiske dokumenter end indscannede kopier, bl.a. fordi man på dokumenterne
kan mærke, om en underskrift er slået igennem på bagsiden, eller se, om et stempel fly-
der ud, ved at påføre vand. Modsat Danmark kræver Socialstyrelsen i Sverige og Helse-
direktoratet i Norge ikke, at ansøgere fra tredjelande skal sende deres dokumenter med
post. I stedet kan ansøgerne uploade eller sende dokumenterne digitalt, hvilket ifølge sty-
relserne i de 2 lande ikke forringer muligheden for at opdage forsøg på snyd.
Evalueringsansættelse
Sundhedspersoner fra tredje-
lande skal gennemføre et sær-
ligt ansættelsesforløb, hvor
de skal evalueres, før de kan
få autorisation. Evaluerings-
ansættelsen sker i det dan-
ske sundhedsvæsen og varer
6-12 måneder afhængigt af
faggruppe. Undervejs vurde-
rer og evaluerer arbejdsgiver-
ne ansøgernes sproglige og
faglige kompetencer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 13
28. Vores gennemgang sammenholdt med vores dataanalyse viser, at ansøgere fra
tredjelande har svært ved at forstå kravene til, hvilken dokumentation de skal sende.
Ansøgerne har i gennemsnit kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed 8 gange via
brev eller mail og sendt 325 siders dokumentation, før styrelsen vurderer, at al rele-
vant dokumentation er modtaget.
Konsekvenser af afskaffet sprogprøvekrav
29. Vi har undersøgt 145 evalueringer af sygeplejersker, som har været i evaluerings-
ansættelse, for at vurdere, hvilke konsekvenser det har haft for arbejdsgiveres vurde-
ringer af sygeplejerskernes danskkundskaber, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
i 2023 afskaffede sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande.
30. Alle sundhedspersoner fra tredjelande på nær sygeplejersker skal bestå en sprog-
prøve for at få dansk autorisation. Indenrigs- og Sundhedsministeriet afskaffede i juni
2023 kravet for sygeplejersker for at få gruppen hurtigere gennem autorisationsforlø-
bet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har haft skiftende vurderinger af, om et sprogprø-
vekrav for alle sundhedspersoner fra tredjelande er nødvendigt for at sikre patientsik-
kerheden.
I 2011 spurgte Indenrigs- og Sundhedsministeriet eksterne fagpersoner til råds og vur-
derede herefter, at det øger patientsikkerheden at kræve, at alle sundhedspersoner
fra tredjelande skal bestå en sprogprøve. I november 2022 vurderede ministeriet om-
vendt, at det ikke ville kompromittere patientsikkerheden at afskaffe kravet for syge-
plejersker – denne gang uden at inddrage eksterne fagpersoner. Den nye vurdering
skyldes ifølge ministeriet, at det var blevet tydeliggjort i sundhedsloven, at arbejdsgi-
verne skal sikre, at sygeplejerskerne har de nødvendige sproglige kompetencer til ar-
bejdet. Ministeriet gennemførte vurderingen få måneder før, at regeringen sammen
med Danske Regioner og KL aftalte at afskaffe sprogprøvekravet for sygeplejersker i
Aftale om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023.
31. Sygeplejersker fra tredjelande skal ligesom alle andre sundhedspersoner fra tred-
jelande i en såkaldt evalueringsansættelse. I løbet af ansættelsen skal arbejdsgiverne
evaluere sygeplejerskernes sproglige og faglige kompetencer. Vi har undersøgt eva-
lueringer af sygeplejersker fra tredjelande, som begyndte i evalueringsansættelse, før
og efter ministeriet afskaffede sprogprøvekravet i juni 2023. Vi har ikke set på evalu-
eringer af andre faggrupper end sygeplejersker. Derfor taler sandsynligheden for, at
forskelle i evalueringerne hænger sammen med afskaffelsen af sprogprøvekravet.
Figur 2 viser forskellen på arbejdsgivernes vurderinger før og efter afskaffelsen af
sprogprøvekravet.
14 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Figur 2
Arbejdsgiveres vurderinger af udenlandske sygeplejerskers dansk-
kundskaber
Note: Vi har undersøgt arbejdsgivernes evalueringer af samtlige sygeplejersker fra den 1. januar 2020 og frem
til afskaffelsen af sprogprøvekravet den 19. juni 2023 (54 evalueringer).
Vi har også undersøgt evalueringerne af samtlige sygeplejersker, som begyndte i evalueringsansættelse
efter afskaffelsen af sprogprøvekravet den 19. juni 2023 og frem til den 12. april 2024 (91 evalueringer).
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgår af figur 2, at andelen af sygeplejersker, som har fået en negativ vurdering
af deres danskkundskaber, er steget fra 4 % til 15 %, efter Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet afskaffede sprogprøvekravet for sygeplejersker i juni 2023.
32. Vores analyse viser, at arbejdsgiverne i 6 af de 91 evalueringer efter afskaffelsen af
sprogprøvekravet vurderede, at sygeplejerskerne havde udgjort en risiko for patient-
sikkerheden. Det kan fx være situationer, hvor en sygeplejerske har frakoblet vigtig
medicin, har givet medicin uden tilladelse eller har haft svært ved at aflæse psykiatri-
ske patienter med fare for kolleger og andre patienter. Før afskaffelsen af sprogprøve-
kravet var der ingen evalueringer, hvor arbejdsgiveren vurderede, at sygeplejersken
havde udgjort en risiko for patientsikkerheden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at de 6 forløb i ministeriets øjne er udtryk
for, at evalueringsansættelserne fungerer som tilsigtet, fordi sygeplejerskerne ikke har
fået varig autorisation. Rigsrevisionen konstaterer, at sygeplejerskerne ikke har fået
varig autorisation, men alligevel har haft patientkontakt undervejs i evalueringsansæt-
telserne og ifølge deres arbejdsgivere har udgjort en risiko for patientsikkerheden på
grund af manglende danskkundskaber. Sygeplejerskerne ville med de gamle regler fra
før juni 2023 ikke have haft patientkontakt, medmindre de havde bestået en sprogprø-
ve forud for evalueringsansættelsen.
96 %
85 %
4 %
15 %
Før afskaffelsen af
sprogprøvekravet
(før juni 2023)
Efter afskaffelsen af
sprogprøvekravet
(efter juni 2023)
Positiv vurdering Negativ vurdering
Arbejdsgiverne
nævner i 0 af de 2
negative vurderinger,
at sygeplejerskerne
har udgjort en risiko
for patientsikkerheden Arbejdsgiverne
nævner i 6 af de 14
negative vurderinger,
at sygeplejerskerne
har udgjort en risiko
for patientsikkerheden
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 15
2.2. Autorisationsforløbets varighed
33. For at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske
sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation hurtigst muligt,
har vi undersøgt følgende:
• Autorisationsforløbets varighed i Danmark. Vi har undersøgt, hvor lang tid det ta-
ger at få autorisation i Danmark, herunder hvor lang tid de enkelte trin i forløbet ta-
ger.
• Autorisationsforløbets varighed i Skandinavien. Vi har undersøgt, om udenlandske
sundhedspersoner med tilstrækkelige kvalifikationer får autorisation lige så hur-
tigt i Danmark som i Sverige og Norge.
34. Der er ikke fastsat frister for sagsbehandlingen i autorisationsloven, men vi læg-
ger til grund, at sager i den offentlige forvaltning ifølge Ombudsmandens myndigheds-
guide skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.
Vi lægger også til grund, at Danmark er i konkurrence med andre lande om efterspurgt
arbejdskraft. Det fremgår af rapporten fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft, at
langvarige autorisationsforløb medfører risiko for, at kompetente ansøgere helt fravæl-
ger at søge om autorisation i Danmark. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlingen ikke
ligger stille uden grund, så kvalificerede ansøgere kan få autorisation hurtigst muligt.
Undersøgelsen viser, at ansøgningerne om autorisation ligger stille i Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed i mindst 50 % af tiden, når styrelsen vurderer ansøgernes uddannelse.
Undersøgelsen viser også, at udenlandske sundhedspersoner skal vente længere på
at få autorisation i Danmark end i Sverige og Norge.
Autorisationsforløbets varighed i Danmark
35. Vi har foretaget en dataanalyse af varigheden af autorisationsforløb for udenland-
ske sundhedspersoner for at vurdere, hvor lang tid det tager at få autorisation i Dan-
mark, herunder hvor lang tid de enkelte trin i forløbet tager. Figur 3 viser, hvor lang tid
det samlede forløb har taget for de sundhedspersoner fra EU/EØS og tredjelande, som
har fået dansk autorisation.
16 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Figur 3
Gennemsnitlig varighed af autorisationsforløbet for sundhedspersoner
fra EU/EØS og tredjelande, der har fået dansk autorisation i perioden
1. februar 2022 - 5. december 2023
Note: Varigheden af autorisationsforløbet for ansøgere fra EU/EØS er opgjort, fra en ansøger sender sin an-
søgning, til ansøgeren får autorisation. Varigheden af forløbet for ansøgere fra tredjelande er opgjort i
2 dele. Den første del går, fra en ansøger sender sin ansøgning, til Styrelsen for Patientsikkerhed har vur-
deret uddannelsen. Den anden del går fra godkendelse af uddannelsen, til ansøgeren får autorisation.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgår af figur 3, at det i gennemsnit tager over 5 måneder eller ca. ½ år at få au-
torisation for ansøgere fra EU/EØS, mens det i gennemsnit tager ca. 66 måneder eller
ca. 5½ år for ansøgere fra tredjelande.
36. Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at få autorisation, afhængigt af hvil-
ken faggruppe sundhedspersonen tilhører. For læger og tandlæger fra tredjelande ta-
ger det henholdsvis 6½ år og 6 år, mens det for sygeplejersker tager lidt over 3½ år.
Til sammenligning tager det i Danmark 7 år at uddanne sig til læge, 6 år til tandlæge
og 3½ år til sygeplejerske. For disse 3 faggrupper fra tredjelande tager det altså om-
trent lige så lang tid at få autorisation og i den forbindelse lære dansk, som det gør at
gennemføre den tilsvarende danske uddannelse. Der er for få jordemødre fra tredje-
lande i vores data til at lave en lignende sammenligning.
ANSØGERE FRA EU/EØS ANSØGERE FRA TREDJELANDE
VURDERING
AF
UDDANNELSE
YDERLIGERE
KRAV
5 måneder
(ca. ½ år)
12 måneder
(1 år)
54 måneder
(4½ år)
EU/EØS: Spredning i
varigheden af hele for-
løbet
Måneder
Korteste forløb <1
Median 3,2
Gennemsnit 5,4
Længste forløb 112,5
Forløb i alt 906
Tredjelande: Spredning i
varigheden af vurdering
af uddannelse
Måneder
Korteste forløb 1,5
Median 10,3
Gennemsnit 12,4
Længste forløb 43,4
Forløb i alt 161
Tredjelande: Spredning i
varigheden af opfyldelse
af yderligere krav
Måneder
Korteste forløb 6,6
Median 54,7
Gennemsnit 54,2
Længste forløb 128,6
Forløb i alt 161
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 17
37. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen ikke har haft tilstrækkelige
resurser til at undgå sagspukler. Rigsrevisionen konstaterer, at Ombudsmanden i sin
rapport fra 2022 om Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderede, at utilstrækkelige
resurser ikke kan ”bevirke en forlængelse af den tid, som man må anse for en i almin-
delighed acceptabel sagsbehandlingstid”.
38. Vores analyse viser, at Styrelsen for Patientsikkerhed samtidig med ansættelsen
af ekstra årsværk har vurderet uddannelser for ansøgere fra tredjelande hurtigere.
Hvis vi kun kigger på ansøgninger fra 2023, har styrelsen i gennemsnit vurderet ansø-
gernes uddannelse på 5 måneder, mens det for ansøgere fra 2022 tog 15 måneder.
Analysen viser også, at Styrelsen for Patientsikkerhed afsluttede flere sager på daglig
basis i december 2023 end i januar 2022. I januar 2022 afgjorde styrelsen lidt over 2
sager om dagen, mens styrelsen i december 2023 afgjorde tæt på 8 sager om dagen.
Stigningen i afsluttede sager kan bl.a. skyldes, at styrelsen undervejs har ændret prak-
sis. For at undgå at bruge tid på ansøgere, som ikke længere er interesserede i at få
autorisation, har styrelsen udsendt såkaldte interessebreve for at afslutte sagerne.
Boks 3 beskriver styrelsens praksis med at udsende interessebreve.
Boks 3
Styrelsen for Patientsikkerheds interessebreve
Styrelsen for Patientsikkerhed sendte – som en del af pukkelafviklingen – interessebreve
til ansøgere, som typisk havde ventet 2-3 år på at få deres ansøgning behandlet. Styrel-
sen skrev i brevene, at styrelsen ville betragte ansøgningen som trukket tilbage, hvis an-
søgeren ikke bekræftede sin interesse over for styrelsen inden for 1 måned. Vores analy-
se viser, at styrelsen afsluttede minimum 128 sager på baggrund af interessebreve. Det
svarer til 7 % af styrelsens afgørelser for sundhedspersoner fra tredjelande.
18 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Hvor lang tid tager det ansøgere fra EU/EØS at få autorisation?
39. Styrelsen for Patientsikkerhed kan gøre forløbene kortere for ansøgerne ved at
nedbringe den tid, hvor ansøgningen ligger stille i styrelsen, uden at der sker sagsbe-
handling, og uden at ansøgeren finder og sender supplerende dokumentation. Den
tid, ansøgningen ligger stille, kalder vi liggetid. Figur 4 viser liggetiden for hele autori-
sationsforløbet for ansøgere fra EU/EØS.
Figur 4
Gennemsnitlig liggetid for hele autorisationsforløbet for ansøgere fra
EU/EØS
Spredning i liggetid
Måneder
Laveste liggetid <1
Median 1,7
Gennemsnit 2,7
Højeste liggetid 24,1
Forløb i alt 875
Note: Udregningen af liggetid er et konservativt estimat. Det skyldes, at vi i liggetiden kun inkluderer den tid, der går, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
har modtaget en ansøgning og dokumentation, til styrelsen begynder at behandle ansøgningen. Sagsbehandlingen kan enten starte med, at sty-
relsen begynder at vurdere ansøgningen, eller at styrelsen beder ansøgeren om at sende yderligere dokumentation. Der vil formentlig også være
liggetid i andre dele af forløbet, som vi ikke tæller med i liggetiden, fx når styrelsen modtager ny dokumentation fra en ansøger og ikke behand-
ler den nye dokumentation med det samme.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgår af figur 4, at en ansøgning fra EU/EØS i gennemsnit ligger stille i ca. 2½
måned, uden at Styrelsen for Patientsikkerhed aktivt behandler ansøgningen. Det er
halvdelen af den tid, som hele autorisationsforløbet tager for ansøgere fra EU/EØS.
DET FULDE FORLØB FOR
ANSØGERE FRA EU/EØS
Liggetid hos
styrelsen
Ca. 2½ måned
Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt
Styrelsen modtager ansøgers dokumenter
Styrelsen behandler ansøgningen
Ansøger får autorisation
Ca. 50 % liggetid i alt i det fulde forløb
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 19
40. Styrelsen for Patientsikkerhed kan spørge en ansøgers uddannelsesland til råds
gennem EU’s informationssystem for det indre marked (IMI), når styrelsen mangler do-
kumenter fra ansøgeren eller er i tvivl om dokumenternes ægthed. Det kan medvirke
til et langt autorisationsforløb for ansøgere fra EU/EØS, hvis styrelsen venter længe
med at bede ansøgerens uddannelsesland om nødvendige oplysninger om ansøgeren.
Boks 4 viser et forløb, hvor ansøgningen ligger stille i usædvanlig lang tid, før styrelsen
benytter IMI.
Boks 4
Eksempel på et forløb, hvor ansøgningen ligger stille i lang tid,
før Styrelsen for Patientsikkerhed benytter IMI
Uddannelsesområde: EU/EØS
Varighed af forløb: 3 år og 1 måned
En ansøger fra EU/EØS søger om dansk autorisation. Styrelsen for Patientsikkerhed bru-
ger ca. 1 år på at indhente de relevante dokumenter fra ansøgeren. Herefter kontakter
styrelsen ikke ansøgeren igen for at bede om yderligere dokumenter. I stedet går der 1 år
og 11 måneder, før styrelsen sender hendes dokumenter til IMI for at få dem verificeret.
Styrelsen får svar gennem IMI 1 måned senere og giver herefter ansøgeren dansk autori-
sation.
Liggetid, før styrelsen benytter IMI: 1 år og 11 måneder.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvor lang tid tager det ansøgere fra tredjelande at få autorisation?
41. Vi har undersøgt, hvor lang tid de enkelte trin i autorisationsforløbet tager for ansø-
gere fra tredjelande. I første del af forløbet skal Styrelsen for Patientsikkerhed vurde-
re ansøgerens uddannelse. Figur 5 viser, hvor lang tid ansøgningerne ligger stille for
ansøgere fra tredjelande i den første del af deres forløb.
IMI
Informationssystemet for det
indre marked (IMI) er Europa-
Kommissionens onlineværktøj,
hvor nationale, regionale og
lokale myndigheder kan kom-
munikere med myndigheder i
andre EU/EØS-lande. Styrel-
sen for Patientsikkerhed bru-
ger IMI til at udveksle oplysnin-
ger om ansøgere, som søger
om autorisation.
20 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Figur 5
Gennemsnitlig liggetid for vurdering af uddannelse for ansøgere fra
tredjelande
Spredning i liggetid
Måneder
Laveste liggetid <1
Median 5,3
Gennemsnit 7,8
Højeste liggetid 32,9
Forløb i alt 142
Note: Udregningen af liggetid er et konservativt estimat. Det skyldes, at vi i liggetiden kun inkluderer den tid, der går, fra Styrelsen for Patientsikkerhed
har modtaget en ansøgning og dokumentation, til styrelsen begynder at behandle ansøgningen. Sagsbehandlingen kan enten starte med, at sty-
relsen begynder at vurdere ansøgningen, eller at styrelsen beder ansøgeren om at sende yderligere dokumentation. Der vil formentlig også være
liggetid i andre dele af forløbet, som vi ikke tæller med i liggetiden, fx når styrelsen modtager ny dokumentation fra en ansøger og ikke behand-
ler den nye dokumentation med det samme.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgår af figur 5, at ansøgningerne gennemsnitligt ligger stille ca. 63 % af tiden
i den del af forløbet, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ansøgernes uddan-
nelse. Vores beregninger viser, at styrelsen har reduceret liggetiden til 50 %, hvis vi
kun kigger på ansøgninger i 2023, efter styrelsen fik tilført ekstra årsværk.
42. Vi har i beregningen af liggetid kun medregnet tid, hvor ansøgningen med sikker-
hed ligger stille i Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at styrelsen behandler ansøg-
ningen. Det skyldes, at styrelsen ikke har de nødvendige data til, at vi i alle dele af for-
løbet med sikkerhed kan vurdere, om der er tale om liggetid, sagsbehandlingstid eller
tid, som ansøgeren er ansvarlig for.
VURDERING AF UDDANNELSE FOR
ANSØGERE FRA TREDJELANDE
Ca. 63 % liggetid i alt ved vurdering af uddannelse
Liggetid hos
styrelsen
Ca. 8 måneder
Styrelsen for Patientsikkerhed
modtager ansøgers ansøgningsskema digitalt
Styrelsen modtager ansøgers fysiske dokumenter
Styrelsen behandler ansøgningen
Styrelsen indhenter en vurdering fra Københavns
Universitet eller Københavns Professionshøjskole
for at vurdere tandlægers, sygeplejerskers og jorde-
mødres uddannelses
Styrelsen godkender ansøgers uddannelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 21
Der kan fx være længere perioder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har registreret,
at al dokumentation er modtaget, men hvor vi ikke kan vurdere, om styrelsen reelt er i
gang med at behandle ansøgningen, eller om den ligger stille. Den samlede liggetid på
ca. 63 % er derfor et konservativt estimat, hvilket betyder, at der vil være liggetid i øv-
rige dele af forløbet, som ikke indgår i vores beregning.
43. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen reelt bruger få dage på at
vurdere ansøgernes uddannelse. I stedet bruger styrelsen lang tid på at skaffe alle de
nødvendige dokumenter fra ansøgerne. Styrelsen bruger bl.a. tid på at skrive med an-
søgere, der er i tvivl om, hvad de skal sende.
Inden Styrelsen for Patientsikkerhed har fået alle de rette dokumenter, har styrelsen i
gennemsnit sendt 6 mails til ansøgeren og modtaget 8 mails fra ansøgeren. Tiden med
denne korrespondance indgår ikke i vores opgørelse af liggetid. Boks 5 viser et forløb
fra Rigsrevisionens sagsgennemgang, hvor styrelsen bruger lang tid på at skaffe doku-
menter, og hvor ansøgeren er i tvivl om, hvilke dokumenter styrelsen beder om.
Boks 5
Eksempel på et forløb, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed flere
gange beder ansøgeren om at sende yderligere dokumenter
Uddannelsesområde: Tredjeland
Varighed af forløb: 4 år og 5 måneder
En ansøger, som er uddannet i et tredjeland, sender sin ansøgning digitalt og sine doku-
menter med post til Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter 3 måneder svarer styrelsen, at
der er brug for yderligere dokumentation. Ansøgeren skriver, at hun er i tvivl om, hvad
styrelsen skal bruge, og styrelsen uddyber. 4 måneder senere modtager styrelsen ansø-
gerens dokumenter på i alt 206 sider sendt ad 3 omgange med post.
Ansøgeren rykker 3 måneder senere, da hun ikke har hørt fra styrelsen. Samme dag sva-
rer styrelsen, at der stadig mangler et dokument, som hun skal få myndighederne i ud-
dannelseslandet til at sende med post. Efter yderligere 3 måneder modtager styrelsen
dokumentet. Den tid, som styrelsen har brugt på at indhente dokumenter fra ansøgeren,
indgår ikke i Rigsrevisionens beregning af liggetid.
Tid brugt på at indhente dokumenter: 1 år og 1 måned.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
44. En del af den tid, der ikke er liggetid, går med, at Københavns Universitet og Kø-
benhavns Professionshøjskole vurderer ansøgernes uddannelse. Styrelsen for Patient-
sikkerhed sender med få undtagelser ikke lægers uddannelse til vurdering, men benyt-
ter i stedet den amerikanske organisation ECFMG til vurderingen. For tandlæger, syge-
plejersker og jordemødre sender styrelsen mindst 97 % af ansøgningerne til ekstern
vurdering.
ECFMG
Educational Commission for
Foreign Medical Graduates
(ECFMG) har udviklet et sy-
stem til at verificere uddannel-
sespapirerne for bl.a. læger.
Læger fra tredjelande skal
derfor uploade deres uddan-
nelsespapirer til ECFMG’s di-
gitale platform, når de søger
om autorisation hos Styrelsen
for Patientsikkerhed. Ansøger-
ne betaler selv udgifterne for
denne vurdering.
22 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Uddannelsesinstitutionerne skal ifølge kontrakten med Styrelsen for Patientsikkerhed
vurdere almindelige ansøgninger inden for 20 arbejdsdage og komplekse ansøgninger
inden for 25 arbejdsdage. Vores analyser viser, at det i gennemsnit tager 33 arbejds-
dage at vurdere en ansøgning. For tandlæger tager det i gennemsnit 56 arbejdsdage.
Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen løbende har været i dialog med uddannelses-
institutionerne for at løse problemerne med denne overskridelse.
45. Ansøgere fra tredjelande skal – afhængigt af faggruppe – i anden del af deres for-
løb bestå en sprogprøve, nogle fagprøver og en evalueringsansættelse for at vise, at
de har tilstrækkelige sproglige og faglige kvalifikationer. Disse trin involverer også an-
dre aktører end Styrelsen for Patientsikkerhed, fx sprogcentre, universiteter og ikke
mindst ansøgeren selv. Derfor har styrelsen ringere mulighed for at påvirke varigheden
af disse trin, end når styrelsen skal vurdere ansøgerens uddannelse. Figur 6 viser, hvor
lang tid der går for ansøgere fra tredjelande i de forskellige trin i denne del af forløbet.
Figur 6
Gennemsnitlig varighed af opfyldelse af yderligere krav for ansøgere
fra tredjelande
Note: Figuren er standardiseret og viser derfor ikke, at der gælder forskellige krav for faggrupperne. Fx skal
sygeplejersker ikke bestå fagprøver, og siden sommeren 2023 har sygeplejersker heller ikke skullet be-
stå en sprogprøve.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
OPFYLDELSE AF YDERLIGERE KRAV
FOR ANSØGERE FRA TREDJELANDE
Tid brugt på hvert trin
26 måneder
19 dage
20 måneder
2½ måned
6-15 måneder
Ansøger finder typisk sprogskole og gennem-
fører danskuddannelse
Ansøger sender sprogprøvebevis til styrelsen,
der har et mål om at behandle beviset inden for
14 dage
Ansøger venter på og gennemfører fagprøver på
Københavns Universitet eller Københavns Profes-
sionshøjskole
Ansøger finder selv evalueringsansættelse
Ansøger gennemfører evalueringsansættelse i det
danske sundhedsvæsen
Ansøger får autorisation
Æ
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 23
Det fremgår af figur 6, at det i gennemsnit tager sundhedspersoner fra tredjelande 26
måneder eller lidt over 2 år at gennemføre den nødvendige danskuddannelse. Styrel-
sen for Patientsikkerhed kan ikke påvirke, hvor lang tid det tager at gennemføre ud-
dannelsen. Når ansøgerne har gennemført uddannelsen, får de et sprogbevis, som de
skal sende til styrelsen.
Det fremgår også af figuren, at der efterfølgende går 20 måneder i gennemsnit, fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed har godkendt ansøgerens sprogbevis, til ansøgeren har
gennemført de nødvendige kurser og fagprøver. Styrelsen er ansvarlig for at afholde
et kursus i dansk sundhedslovgivning og kan desuden påvirke rammerne for de an-
dre fagprøver, som ansøgeren skal bestå. Det skyldes, at styrelsen er ansvarlig for at
udbyde opgaven og indgå kontrakter med uddannelsesinstitutioner om afviklingen af
prøverne.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at flere faktorer kan påvirke, hvor lang tid
det tager at bestå fagprøverne. Det kan fx være, at ansøgeren er syg eller dumper.
Rigsrevisionen konstaterer, at sygdom og dumpede prøver kan forlænge længden af
de enkelte forløb, men ikke kan forklare det høje gennemsnitlige tidsforbrug for alle
ansøgere. En læge skal fx gennemføre et kursus i dansk sundhedslovgivning, der va-
rer 3 dage, og bestå en mundtlig og skriftlig fagprøve, som tager henholdsvis 2 timer
og 4 timer, og som udbydes 2 gange årligt.
46. Boks 6 viser et forløb fra vores sagsgennemgang, hvor en ansøger venter længe
på at blive tilmeldt kurset i dansk sundhedslovgivning. Det samlede forløb tager om-
trent lige så lang tid som et gennemsnitligt forløb, men kunne have været væsentligt
hurtigere, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed havde tilmeldt ansøgeren, da hun bad
om det.
24 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Boks 6
Eksempel på en ansøger, der venter længe på at blive tilmeldt
kurset i dansk sundhedslovgivning
Uddannelsesområde: Tredjeland
Varighed af forløb: 5 år og 4 måneder
En sundhedsperson fra et tredjeland søger om dansk autorisation. Så snart hun kan, til-
melder hun sig det obligatoriske kursus i dansk sundhedslovgivning. Styrelsen for Patient-
sikkerhed svarer, at der kun er plads til 15 deltagere på kurset, og at styrelsen prioriterer
ansøgere, som har bestået alle fagprøver. Hun kommer derfor på en venteliste.
1 år senere rykker ansøgeren, fordi hun har bestået sine fagprøver. Styrelsen svarer, at
de stadig ikke kan fortælle hende, hvornår hun får plads på kurset. 3 måneder senere får
styrelsen officiel bekræftelse på, at hun har bestået alle fagprøver.
Ansøgeren hører herefter ikke mere om kurset fra styrelsen, og hun rykker igen efter
yderligere 2 måneder. Styrelsen svarer ikke. 1 måned senere skriver hun til styrelsen, at
hun har set, at kurset er blevet aflyst på grund af COVID-19. Styrelsen svarer, men kan
stadig ikke fortælle hende, hvornår hun kan få plads. 3 måneder senere får hun plads på
kurset, som hun består – næsten 2 år efter, at hun først tilmeldte sig.
Tid brugt på at blive tilmeldt fagprøve: 1 år og 10 måneder.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
47. Et yderligere trin i forløbet, der tager tid, er de påkrævede evalueringsansættelser.
Vores analyse viser, at sundhedspersoner fra tredjelande i gennemsnit er mindst 2½
måned om at finde en evalueringsansættelse og 6-15 måneder om at gennemføre an-
sættelsen. Det tager i gennemsnit knap 12 måneder for læger, 15 måneder for tandlæ-
ger og 6 måneder for sygeplejersker.
Autorisationsforløbets varighed i Skandinavien
48. Vi har foretaget en dataanalyse af varigheden af autorisationsforløbet i Danmark,
Sverige og Norge for at vurdere, om udenlandske sundhedspersoner med tilstrække-
lige kvalifikationer får autorisation lige så hurtigt i Danmark som i Sverige og Norge.
De 3 lande har overordnet set opstillet det samme forløb for ansøgere fra EU/EØS
med den undtagelse, at ansøgere i Sverige skal bestå en sprogprøve. De 3 lande har i
store træk også samme forløb for ansøgere fra tredjelande, men adskiller sig i forhold
til de konkrete krav, som er vist i tabel 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 25
Tabel 2
Sammenligning af krav til ansøgere fra tredjelande i autorisationsforløbene i de skandinaviske
lande
Krav
DANMARK SVERIGE NORGE
Krav til uddannelse Høje
Uddannelsen skal
svare til den danske
uddannelse
Lave
Uddannelsen skal
ligne den svenske
uddannelse
Middel
Uddannelsen skal
svare til den norske
uddannelse eller
kompenseres med
tillægskrav
Krav til afprøvning Høje
Fagprøver og
evalueringsansættelse
Høje
Fagprøver og
evalueringsansættelse
Lave
Fagprøver
Andel, der får autorisation 12 % 63 % 23 %
Note: Andelen af ansøgere, der får autorisation, er opgjort på baggrund af 224 forløb i Danmark, 676 forløb i Sverige og 987 forløb i Norge.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.
Det fremgår af tabel 2, at Danmark både stiller høje krav til ansøgernes uddannelse
og til den efterfølgende afprøvning. Danmark giver kun undtagelsesvist autorisation,
som er betinget af, at ansøgeren består tillægskrav.
Sverige stiller lave krav til ansøgernes uddannelse i forhold til, om den skal ligne den
tilsvarende svenske uddannelse. Omvendt stiller Sverige høje krav til den efterfølgen-
de afprøvning af ansøgernes kompetencer i form af både fagprøver og evaluerings-
ansættelse.
Norge stiller middelhøje krav til ansøgernes uddannelse. Det skyldes, at Norge stiller
krav om, at ansøgernes uddannelse skal svare til den norske, men hvis ansøgernes ud-
dannelse næsten svarer til den norske, kan ansøgerne få autorisation ved blot at be-
stå enkelte kurser. Norge benytter denne godkendelsesform i hver tredje sag. Norge
stiller lave krav til afprøvning, da de ikke benytter evalueringsansættelse, fordi de vur-
derer, at ansøgernes kompetencer er tilstrækkeligt vurderet gennem uddannelses-
vurderinger og fagprøver.
26 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
49. Figur 7 viser, hvor lang tid det tager for ansøgere fra EU/EØS at få autorisation i
Danmark, Sverige og Norge.
Figur 7
Tid fra ansøgning til godkendt autorisation for sundhedspersoner fra
EU/EØS, som blev autoriseret i perioden 1. februar 2022 - 5. december
2023 i de skandinaviske lande
Note: Figuren er baseret på 906 forløb i Danmark, 1.793 forløb i Sverige og 6.173 forløb i Norge.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-
ratet.
Det fremgår af figur 7, at et autorisationsforløb for sundhedspersoner, der er uddan-
net i EU/EØS, i gennemsnit tager ca. 5 måneder i Danmark, under 1 måned i Sverige
og ca. 2 måneder i Norge. Det vil sige, at det tager mere end 5 gange så lang tid at få
autorisation i Danmark som i Sverige og mere end dobbelt så lang tid som i Norge.
< 1 måned
SVERIGE
Ca. 2 måneder
NORGE
Ca. 5 måneder
DANMARK
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 27
50. Figur 8 viser, hvor lang tid det tager for ansøgere fra tredjelande at få autorisation
i Danmark, Sverige og Norge.
Figur 8
Tid fra ansøgning til godkendt autorisation for sundhedspersoner fra
tredjelande, som blev autoriseret i perioden fra 1. februar 2022 - 5. de-
cember 2023 i de skandinaviske lande
Note: Figuren er baseret på 161 forløb i Danmark, 562 forløb i Sverige og 228 forløb i Norge.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-
ratet.
Det fremgår af figur 8, at ansøgere fra tredjelande gennemsnitligt bruger ca. 8 måne-
der mere på at få autorisation i Danmark end i Sverige og ca. 24 måneder mere i Dan-
mark end i Norge.
51. Vores analyse viser, at det i gennemsnit tager 2½ måned for de svenske myndighe-
der at godkende en tredjelandsansøgers uddannelse. Til sammenligning tager det ca.
12 måneder i Danmark. Dermed er Sverige næsten 5 gange hurtigere end Danmark til
at vurdere ansøgernes uddannelse.
58 måneder
(ca. 5 år)
SVERIGE
66 måneder
(ca. 5½ år)
DANMARK
42 måneder
(ca. 3½ år)
NORGE
28 | Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Tiltag, der kan gøre autorisationsforløb kortere
52. Vi har undersøgt, hvilke tiltag der bidrager til forskellene på, hvor lang tid autori-
sationsforløbet tager i Danmark, Sverige og Norge. Tabel 3 viser 3 væsentlige tiltag.
Tabel 3
Væsentlige tiltag, der påvirker varigheden af autorisationsforløb
Digitalt ansøgningssystem
I Sverige og Norge kan udenlandske sundhedspersoner sende alle dokumenter digitalt. Helsedirektoratet i
Norge skiftede til et digitalt system i 2017, hvilket ifølge Helsedirektoratet medførte en stigning på 50 % i
antallet af ansøgninger, der fra starten var fuldt dokumenterede. I Danmark skal de udenlandske sundheds-
personer ansøge digitalt, men sende alle efterfølgende dokumenter med post. I 76 % af de godkendte ansøg-
ninger fra tredjelande har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt om supplerende dokumentation, og der har i
gennemsnit været korrespondance 6 gange fra styrelsen til ansøgeren og 8 gange fra ansøgeren til styrelsen,
før styrelsen har fået alle relevante dokumenter.
Systematisk opsamling på tidligere vurderinger af uddannelser
I Sverige og Norge gennemfører Socialstyrelsen og Helsedirektoratet som udgangspunkt selv vurderingerne
af ansøgernes uddannelse. Socialstyrelsen og Helsedirektoratet har udviklet databaser over deres tidligere
vurderinger af uddannelser, som de kan benytte til at vurdere en uddannelse uden at inddrage eksterne par-
ter. Styrelsen for Patientsikkerhed benytter eksterne vurderinger for mindst 29 % af ansøgerne fra tredjelan-
de, mens Helsedirektoratet i Norge benytter eksterne vurderinger for ca. 1% af ansøgerne. I Sverige benytter
Socialstyrelsen ikke eksterne vurderinger for de 4 faggrupper.
Maksimal ventetid på fagprøver
I Sverige har Socialstyrelsen stillet krav til udbydere af fagprøver om, at de skal garantere ansøgerne en mak-
simal ventetid på 4 måneder for hver fagprøve. Kravet modvirker unødig ventetid og flaskehalse. I Danmark
bruger ansøgerne i gennemsnit 20 måneder på at bestå fagprøverne, mens kurserne op til fagprøverne kun
har få dages varighed. Den svenske model vil isoleret set kunne medføre yderligere omkostninger for Styrel-
sen for Patientsikkerhed, men vil omvendt føre til samfundsøkonomiske gevinster ved at sikre, at ansøgerne
hurtigere kan komme i beskæftigelse som autoriserede sundhedspersoner.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale og data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.
53. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at længden af autorisationsforløbe-
ne i Danmark i den undersøgte periode hænger sammen med sagsophobning og den
efterfølgende pukkelafvikling. Rigsrevisionen bemærker, at der også i Sverige og Nor-
ge har været en stigning i antallet af ansøgere i perioden. Rigsrevisionen konstaterer,
at de stigende ansøgningstal i de 2 lande ikke har ført til lige så lange gennemsnitlige
autorisationsforløb som i Danmark.
54. Boks 7 viser, at overgangen til et digitalt ansøgningssystem både kan forkorte au-
torisationsforløbet og have økonomiske gevinster for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner | 29
Boks 7
Gevinster ved et digitalt ansøgningssystem
Før Norge digitaliserede ansøgningssystemet i 2017, udarbejdede Helsedirektoratet en
såkaldt businesscase, dvs. en beregning af forventede udgifter og besparelser. Business-
casen viste, at det kunne betale sig for Helsedirektoratet at skifte til et digitalt ansøg-
ningssystem. Helsedirektoratet ville kunne gøre forløbet hurtigere ved at automatisere
de dele, der ikke krævede menneskelige skøn. Helsedirektoratet ville også hurtigere kun-
ne få alle de rette dokumenter fra ansøgerne, og ansøgerne kunne derfor hurtigere blive
autoriseret. Helsedirektoratet har desuden oplyst, at de har sparet 3 arkivmedarbejdere
ved at gå fra at modtage fysiske dokumenter til at modtage digitale dokumenter.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed indførte et digitalt ansøgningssystem i Danmark, vil-
le styrelsen kunne opnå en hurtigere sagsoplysning, så sagsbehandlerne bruger færre re-
surser på at efterspørge yderligere dokumentation, herunder scanne og journalisere fy-
siske dokumenter. Styrelsen skal med det nuværende system sende alt fysisk materiale
retur til ansøgerne. I 2023 havde styrelsen udgifter til porto på over 200.000 kr. Det er
udgifter, som styrelsen kunne have sparet.
Rigsrevisionen, den 12. september 2024
Birgitte Hansen
/Kristian Brink
30 | Statsrevisorernes anmodning
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Statsrevisorernes spørgsmål Her besvares spørgsmålet
Er lovgivningen ensartet for sundhedspersoner inden for EU/EØS og uden for EU/EØS, og hvad be-
ror eventuelle forskelle på?
Kapitel 1
Hvordan sikrer Styrelsen for Patientsikkerhed, at sundhedspersoner, der er omfattet af autorisations-
lovgivningen, bliver autoriseret og anerkendt efter gældende love og regler på området?
Afsnit 2.1
Hvordan og ud fra hvilke kriterier vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, om en udenlandsk uddan-
net sundhedspersons grunduddannelse er egnet til afprøvning?
Kapitel 1
Hvor ofte påpeger arbejdsgivere sprogproblemer, når de evaluerer sundhedspersoner, hvor en offi-
ciel danskprøve er et krav for ansættelse, sammenlignet med sundhedspersoner som sygeplejersker,
hvor danskkundskaberne alene vurderes af arbejdsgiver?
Afsnit 2.1
Hvor lang tid tager det i gennemsnit for sundhedspersonale uddannet uden for EU/EØS at bestå
sprogkravene efter de nuværende regler?
Afsnit 2.2
Har Styrelsen for Patientsikkerhed tilfredsstillende sagsbehandlingstider for behandlingen af autori-
sation af udenlandske sundhedspersoner, fx sammenlignet med øvrige nordiske lande?
Afsnit 2.2
Metodisk tilgang | 1
Metodisk tilgang | 31
Bilag 2. Metodisk tilgang
Undersøgelsen bygger på følgende metoder:
• Dokumentgennemgang. Vi har systematisk gennemgået dokumenter fra Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
• Gennemgang af autorisationsforløb. Vi har gennemgået 36 autorisationsforløb for
at undersøge, om Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget de lovpligtige do-
kumenter forud for en eventuel udstedelse af autorisation.
• Gennemgang af evalueringer. Vi har gennemgået 145 evalueringer af udenland-
ske sygeplejersker, som har været i evalueringsansættelse, for at undersøge, om
der er forskel i andelen af sygeplejersker, som har fået en negativ vurdering af de-
res danskkundskaber af arbejdsgiveren, før og efter afskaffelsen af sprogprøve-
kravet for sygeplejersker.
• Dataanalyse af autorisationsforløbenes varighed. Vi har undersøgt varigheden af
autorisationsforløbet for udenlandske læger, tandlæger, sygeplejersker og jorde-
mødre.
• Dataanalyse af danskuddannelsens varighed. Vi har undersøgt, hvor lang tid det
tager læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre fra tredjelande at gennem-
føre Prøve i Dansk 3.
• Benchmarking. Vi har sammenlignet varigheden af autorisationsforløbene i Dan-
mark, Sverige og Norge og identificeret tiltag, der kan gøre autorisationsforløbene
kortere.
Vi har holdt møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få indsigt i området, for at ha-
ve dialog om undersøgelsens metoder og for at kvalificere vores anmodninger om da-
ta og øvrigt materiale. Vi har også holdt møder med følgende myndigheder og interes-
senter på området:
• Sundhedsfaglige interessenter: Lægeforeningens sekretariat, Danske SOSU-sko-
ler, Danske Kvindelige Lægers Forening, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderfore-
ningen for at få indsigt i autorisationsområdet.
• Uddannelsesinstitutioner: Københavns Universitet og Københavns Professions-
højskole for at få indsigt i institutionernes arbejde med at vurdere udenlandske
sundhedspersoners uddannelse for Styrelsen for Patientsikkerhed og gennemfø-
re fagprøver.
• Ombudsmanden for at drøfte snitflader mellem Rigsrevisionens og Ombudsman-
dens undersøgelser om autorisationsforløb i Styrelsen for Patientsikkerhed.
• Skandinaviske rigsrevisioner: Riksrevisionen i Sverige og Riksrevisjonen i Norge
for at få indsigt i deres undersøgelser på området og skabe kontakt til myndighe-
derne i Sverige og Norge.
• Skandinaviske styrelser: Socialstyrelsen i Sverige og Helsedirektoratet i Norge for
at få kendskab til deres data på autorisationsområdet, kvalificere vores analyti-
ske tilgang og modtage data fra styrelserne for at kunne sammenligne autorisati-
onsforløbene i Skandinavien. Styrelserne har fået resultaterne af vores bench-
marking i høring.
32 | Metodisk tilgang
Dokumentgennemgang
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
• relevant lovgivning, bl.a. EU’s anerkendelsesdirektiv, autorisationsloven og under-
liggende bekendtgørelser samt lovbemærkninger hertil
• besvarelser af udvalgsspørgsmål om autorisationsområdet
• Ombudsmandens myndighedsguide og undersøgelsen Alt for lang sagsbehand-
lingstid for udenlandske lægers ansøgninger om autorisation fra 2022
• korrespondance mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed om resurser, sagsbehandlingstider, mål for sagsbehandlingstider,
baggrunden for reglerne på autorisationsområdet og vurderinger af konsekven-
ser af ændring af reglerne
• materiale fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft, herunder mailkorrespondan-
cer mellem taskforcen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og relevante styrelser,
mødereferater, taskforcens udkast til afrapportering og taskforcens endelige af-
rapportering
• interne vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed om sagsbehandling af uden-
landske ansøgninger om autorisation
• års- og kvartalsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at skabe grundlag for vo-
res vurdering af, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en tilfredsstillende forvalt-
ning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner. Med dokumentgennemgangen
har vi samlet kravene og målene på området. Det har vi gjort for at kunne sammenhol-
de kravene og målene med Styrelsen for Patientsikkerheds faktiske sagsbehandling
og sagsbehandlingstider i vores efterfølgende gennemgang af autorisationsforløb og
evalueringer samt i vores dataanalyser.
Gennemgang af autorisationsforløb
Vi har gennemgået udvalgte autorisationsforløb for at undersøge, om Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har sikret, at udenlandske sundhedspersoner kun får autorisa-
tion, hvis de har tilstrækkelige kvalifikationer.
Udvælgelse af autorisationsforløb
Vi har udvalgt 36 autorisationsforløb, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har behand-
let udenlandske sundhedspersoners ansøgninger om dansk autorisation, for at under-
søge, om styrelsen har modtaget den lovbestemte dokumentation fra ansøgerne i de
konkrete forløb.
Vi har udvalgt forløbene ud fra en risikobaseret tilgang, hvilket vil sige, at vi overvejen-
de har udvalgt forløb med høj kompleksitet. Kompleksiteten i forløbene afgøres af,
hvor mange dokumenter ansøgeren skal levere, og hvor vanskeligt det er for Styrelsen
for Patientsikkerhed at vurdere dokumenterne. Vi har derfor prioriteret forløb med an-
søgere fra tredjelande, hvor styrelsens sagsbehandling har taget lang tid. Det har vi
gjort ud fra en forventning om, at styrelsen med høj sandsynlighed sagsbehandler ud
fra gældende lov og retningslinjer i mindre komplekse forløb, hvis det er tilfældet i de
mest komplekse forløb. Vi har også udvalgt autorisationsforløb for ansøgere fra EU/
EØS, der som udgangspunkt er mindre komplekse, for også at undersøge denne type
af forløb.
Bekendtgørelser
Der findes en række relevante
bekendtgørelser under autori-
sationsloven, herunder:
• BEK nr. 478 af 10/05/2013
• BEK nr. 1129 af 26/08/2016
• BEK nr. 993 af 28/06/2018
• BEK nr. 218 af 27/02/2019
• BEK nr. 874 af 26/08/2019
• BEK nr. 789 af 13/06/2023
• BEK nr. 1225 af 08/06/2021
• BEK nr. 1372 af 09/12/2010
• BEK nr. 97 af 09/02/2011
• BEK nr. 49 af 13/01/2010
• BKI nr. 81 af 08/09/1994.
Metodisk tilgang | 33
Vi har overordnet set udvalgt 2 typer af autorisationsforløb med lang sagsbehand-
lingstid:
1) forløb, hvor der er gået længst tid, fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget
ansøgning og dokumentation, til styrelsen er begyndt at behandle ansøgningen
2) forløb, hvor der er gået længst tid, fra Styrelsen for Patientsikkerhed er begyndt at
behandle ansøgningen, til styrelsen har modtaget al relevant dokumentation.
Vi har derudover udvalgt forløb på baggrund af centrale faktorer, fx Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds afgørelser, ansøgernes uddannelseslande og ansøgernes faggrupper.
Tabel A viser de konkrete faktorer, som ligger til grund for udvælgelsen.
Tabel A
Udvælgelse af autorisationsforløb
Godkendte
ansøgninger
(EU/EØS)
Godkendte
ansøgninger
(tredjelande)
Afslag
på ansøgning
(tredjelande)
Igangværende
ansøgninger
(tredjelande)
Ansøgning
trukket tilbage
(tredjelande)
Afgørelsesperiode 1. februar 2022 -
5. december 2023
1. februar 2022 -
5. december 2023
1. februar 2022 -
5. december 2023
Aktive 1. februar 2022 -
5. december 2023
Antal forløb af type 1 4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
Antal forløb af type 2 4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
4
(1 fra hver
faggruppe)
Kilde: Rigsrevisionen.
Efter vi havde fastlagt udvælgelseskriterierne for de 40 autorisationsforløb, modtog vi
36 ansøgningssager fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi modtog 4 færre sager end
ønsket, fordi der i undersøgelsesperioden kun var én jordemoder og én tandlæge fra
tredjelande, som havde trukket deres ansøgning tilbage, og fordi der var så få autorisa-
tionsforløb med jordemødre i perioden, at 2 jordemødre levede op til begge udvælgel-
seskriterier og derfor var repræsenteret 2 gange. Vi har modtaget alle de dokumenter,
som styrelsen har journaliseret i forbindelse med de enkelte forløb. Det drejer sig fx
om ansøgninger, mailkorrespondancer, scanninger af pas og uddannelsesbeviser.
Systematisk gennemgang af forløbene
Efter udvælgelsen gennemgik vi systematisk dokumenterne for hvert autorisationsfor-
løb med udgangspunkt i en kodebog, som vi udarbejdede til formålet. Vi strukturerede
gennemgangen ud fra de trin, som ansøgninger fra udenlandske sundhedspersoner
kommer igennem – fra det første ansøgningsskema til sagens endelige udfald. Kode-
bogen fremgår af tabel B.
34 | Metodisk tilgang
Tabel B
Kodebog for gennemgang af autorisationsforløb
Emner Variable Udfald
0. Stamdata ID [ID-nummer]
Fornavn [Tekst]
Efternavn [Tekst]
Faggruppe Læge; tandlæge; sygeplejerske; jorde-
moder
Ansøgningsområde EU/EØS; tredjeland
Uddannelsesland [Land]
1. Forventet sagsbehandlingstid Ansøger oplyst Ja; Nej; Ikke relevant
Forventet sagsbehandlingstid/-opstart [Dato]
2. Digital ansøgning Digital ansøgning modtaget [Dato]
Kvitteringsmail for digital ansøgning
sendt
Ja; Nej; Ikke relevant
3. Dokumentation Ansøgning med underskrift Ja; Nej; Ikke relevant
Bevis for navn, fødselsdato og statsbor-
gerskab (fx pas)
Ja; Nej; Ikke relevant
CV Ja; Nej; Ikke relevant
Dokumentation for erfaring Ja; Nej; Mindre end 6 år siden; Ikke rele-
vant
Eksamensbevis Ja; Nej; Ikke relevant
Study program Ja; Nej; Ikke relevant
Erklæring fra uddannelsesinstitution Ja; Nej; Ikke relevant
Erklæring fra sundhedsmyndighed Ja; Nej; Ikke relevant
Yderligere materiale efterspurgt Ja, flere gange; Ja, en enkelt gang; Nej;
Ikke relevant
4. Godkendelse af uddannelse Ansøgning sendt til Københavns Univer-
sitet/Københavns Professionshøjskole
Ja; Nej, uddannelse vurderes via EPIC-
rapport (læger); Nej; Ikke relevant
Dato for ansøgning sendt til Københavns
Universitet/Københavns Professionshøj-
skole
[Dato]
Dokumentation for vurdering fra Køben-
havns Universitet/Københavns Profes-
sionshøjskole
Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for vurdering fra Københavns Uni-
versitet/Københavns Professionshøj-
skole
[Dato]
Autorisationsbetingelsesbrev sendt Ja; Nej; Ikke relevant
Metodisk tilgang | 35
Tabel B – fortsat
Kodebog for gennemgang af autorisationsforløb
Emner Variable Udfald
5. Sprogprøvekrav
[kun for ansøgere fra tredjelande og
ikke for sygeplejersker efter juni 2023]
Dokumentation for bestået sprogprøve Ja; Ja, men ikke rette niveau/karakterer;
Dispensation; Nej; Ikke relevant
Gennemført <12 mdr. før ansøgning Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for sprogbevis modtaget [Dato]
Kvittering for sprogprøvekrav Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for kvittering for sprogbevis [Dato]
Vurdering af sprogbevis Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for vurdering af sprogbevis [Dato]
6. Fagprøver
[kun for ansøgere fra tredjelande og
ikke for sygeplejersker]
Bestået alle fagprøver Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for alle fagprøver bestået [Dato]
7. Evalueringsansættelse
[kun for ansøgere fra tredjelande]
Dokumentation for evalueringsansæt-
telse
Ja; Nej; Ikke relevant
Opdateret CV afsendt Ja; Nej; Ikke relevant
Ny good standing indsendt Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for ansøgning om evalueringsautori-
sation
[Dato]
Ansøgning om påkrævede evaluerings-
ansættelser
Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for evalueringsautorisation [Dato]
Påkrævede evalueringsskemaer modta-
get
Ja; Nej; Ikke relevant
Dato for evalueringsskemaer modtaget [Dato]
8. Endelig autorisation Betaling Ja; Nej; Ikke relevant
Afgørelse Godkendelse; Afslag; Ingen; Ikke relevant
Dato for endelig autorisation [Dato]
Note: Enkelte variable, der ikke indgår i gennemførte analyser, fremgår ikke af tabellen.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af autorisationsloven og underliggende bekendtgørelser samt vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
I vores gennemgang undersøgte vi, om ansøgerne havde indsendt obligatoriske do-
kumenter, fx eksamensbevis, sprogprøvebevis og erklæring fra de lokale sundheds-
myndigheder. Vi undersøgte også, om Styrelsen for Patientsikkerhed havde sendt
påkrævede dokumenter og oplysninger til ansøgerne og eventuelle eksterne rådgi-
vere samt datoerne for disse. Vi noterede desuden datoerne for de relevante sags-
trin, fx ansøgningstidspunkt.
Kvalitetssikring af gennemgangen
Vi har kvalitetssikret vores gennemgang ved systematisk at gennemgå hinandens
kodninger af de enkelte autorisationsforløb. Desuden har vi gennemgået den konkre-
te dokumentation, der har ligget til grund for kodningerne, for at sikre, at vi har kodet
ens. Vi har dermed som minimum haft 2 par øjne på alle kodninger.
36 | Metodisk tilgang
Gennemgang af evalueringer
Vi har gennemgået samtlige evalueringer for sygeplejersker fra tredjelande, som har
været i evalueringsansættelse i perioden januar 2020 - april 2024, svarende til i alt 145
evalueringsskemaer. Formålet med gennemgangen af evalueringerne har været at un-
dersøge, om der er forskel i andelen af sygeplejersker, som har fået en negativ vurde-
ring af deres danskkundskaber af arbejdsgiveren, før og efter afskaffelsen af sprogprø-
vekravet for sygeplejersker. På baggrund af gennemgangen har vi kunnet vurdere, om
arbejdsgiverne i højere grad oplever sprogproblemer hos sygeplejersker i evaluerings-
ansættelse, efter sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande blev afskaffet
den 19. juni 2023. Vi har også undersøgt, om arbejdsgiverne i fritekstbesvarelser har
angivet, at sygeplejerskerne, som har været i evalueringsansættelse, har udgjort en ri-
siko for patientsikkerheden. Vi har gennemgået alle evalueringerne af sygeplejersker
fra tredjelande i perioden ud fra kodebogen i tabel C.
Tabel C
Kodebog for gennemgang af evalueringer
Variable Udfald
Ansøgers navn [Tekst]
Dato for evaluering [Dato]
Evalueringsperiodens startdato [Dato]
Evalueringsperiodens slutdato [Dato]
Arbejdsgivers svar på, om sygeplejersken har fungeret kommunikationsmæssigt tilfredsstillende Ja; Nej; Ikke udfyldt
Arbejdsgivers svar på, om kommunikationsvanskeligheder har forhindret faglig funktion Ja; Nej; Ikke udfyldt
Arbejdsgivers svar på, om sygeplejersken samlet har fungeret kommunikativt tilfredsstillende,
herunder med hensyn til danske sprogkundskaber
Ja; Nej; Ikke udfyldt
Arbejdsgivers eventuelle begrundelser for vurdering af sygeplejerskers kommunikative niveau [Tekst]
Arbejdsgiver har i fritekstfelt skrevet, at sygeplejersken har udgjort en risiko for patientsikkerheden Ja, Nej
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds evalueringsskema.
Vi har i gennemgangen brugt arbejdsgiverens svar på, om sygeplejersken samlet set
har fungeret kommunikativt tilfredsstillende, herunder med hensyn til danske sprog-
kundskaber, som udtryk for arbejdsgiverens samlede vurdering af sygeplejerskens
sproglige og kommunikative færdigheder.
Metodisk tilgang | 37
Dataanalyse af autorisationsforløbenes varighed
Vi har undersøgt enkelte trin og den samlede varighed af autorisationsforløb, som er
endt med tildeling af autorisation. Analysen af autorisationsforløbets varighed tager
udgangspunkt i data fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Data stammer fra styrelsens
journalsystem, WorkZone, og styrelsens sagsbehandlingssystem, CRM. Data fra Work-
Zone består af aktlister over journaliserede dokumenter og korrespondance mellem
styrelsen og ansøgere samt andre myndigheder og institutioner. Data fra CRM består
af de afgørelser og registreringer, som styrelsen bruger i sin interne ledelsesinforma-
tion.
Korrektion af data
I analysen af sagsbehandlingstider har vi arbejdet med udgangspunkt i data fra CRM,
fordi de er kvalitetssikret af Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er imidlertid 3 proble-
mer med data fra CRM, som gør, at vi også benytter data fra WorkZone:
• Manglende observationer. Det er ikke alle hændelser i et sagsforløb, der systema-
tisk indgår i CRM-dataene. Det gælder fx data for, hvornår Styrelsen for Patientsik-
kerhed har sendt en ansøgers uddannelse til vurdering hos en uddannelsesinstitu-
tion, eller hvornår ansøgerens uddannelse er godkendt.
• Fejlregistreringer. Der er fejlregistreringer i CRM. Det gælder fx tidsstempler, der
er indtastet manuelt, hvor der ved en fejl fx er tastet 1920 – sandsynligvis i stedet
for 2019.
• Samme sagsnumre anvendes til flere sagsforløb. I enkelte tilfælde har samme an-
søger mere end ét ansøgningsforløb, der er registreret på samme sagsnummer.
For at korrigere for disse problemer med CRM-data benytter vi 2 strategier: berigelse
af data og korrektion og frasortering af data.
Berigelse af data
Vi har beriget data, når vi har skullet gennemføre analyser af et trin i autorisationsfor-
løbene uden en dato i CRM. Det kunne fx være, hvornår Styrelsen for Patientsikker-
hed har sendt en ansøgers uddannelse til vurdering hos en uddannelsesinstitution.
Vi beriger dataene ved at bruge strukturerede søgetermer (også kaldet ”regular ex-
pressions”) til at søge på tekstmønstre i dokumenttitler i aktlisterne.
Søgetermerne er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsen for Patientsikkerheds vej-
ledninger til sagsbehandling for læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre for
at afstemme sprogbrugen i vores søgetermer. Det er ikke alle sagsbehandlere, som
stringent benytter de formuleringer, der er beskrevet i vejledningerne, når de registre-
rer oplysninger i CRM. Vi har derfor suppleret med hyppigt anvendte formuleringer fra
aktlisterne, som afspejler samme hændelsestidspunkt. Alle søgebetingelser fremgår
af tabel D.
38 | Metodisk tilgang
Tabel D
Beskrivelse af søgebetingelser
Trin i autorisationsforløbet Dokumenttype Positiv søgebetingelse Negativ søgebetingelse
Styrelsen modtager ansøgers
digitale ansøgning
Udgående post ”aut ansøgning:”
Styrelsen modtager ansøgers
fysiske dokumenter
Udgående post ”bekræfter modtagelse af
papiransøgning”
Styrelsen anmoder om vurdering
af ansøgers uddannelse
Udgående post og
akter journaliseret
under dokument-
gruppen ”udtalelses-
anmodning”
(”anmodning” OG ”vurdering”)
ELLER (”sendt” OG ”skole”)
ELLER (”anmodes” OG ”sko-
len”) ELLER (”udtalelse” OG
”bedes”)
”kvittering” ELLER ”genvurde-
ring” ELLER ”e-post” ELLER
”spørger” ELLER ”yderlig” EL-
LER ”yderligere” ELLER ”sv:”
ELLER ”svar” ELLER ”vs:” EL-
LER ”genansøgning” ELLER
”revurdering” ELLER ”ny”
Styrelsen modtager vurdering
af ansøgers uddannelse
Indgående post ”vurdering” OG ((”læge”) EL-
LER (”jordemoder”) ELLER
(”tandlæge”) ELLER (”syge-
plejerske”) ELLER ”uddan-
nelse”))
”kvittering” ELLER ”genvurde-
ring” ELLER ”e-post” ELLER
”spørger” ELLER ”yderlig” EL-
LER ”yderligere” ELLER ”sv:”
ELLER ”svar” ELLER ”vs:” EL-
LER ”genansøgning” ELLER
”revurdering” ELLER ”ny”
Styrelsen godkender ansøgers
uddannelse
Udgående post (”afgørelse” OG ”prøvetid”)
ELLER (”afgørelse” OG ”eva-
lueringsansættelse” OG ”prø-
ver”)
”dispensation” ELLER ”kvitte-
ring” ELLER ”e-post” ELLER
”sv:” ELLER ”svar” ELLER ”vs:”
Styrelsen modtager ansøgers
sprogprøvebevis
Indgående post ”bevis for prøve i dansk 3”
Styrelsen godkender ansøgers
sprogprøvebevis
Udgående post ”Kvittering for modtagelse af
sprogbevis” ELLER
”Kvittering” OG ((”dansk 3”)
ELLER (”sprogbevis”) ELLER
(”sprogprøve”) ELLER
(”sprogkrav”))
Styrelsen godkender, at ansøger har
gennemført de relevante fagprøver
Udgående post ”tillykkebrev” ELLER ”tillykke” ”autorisation” ELLER ”selv-
stændigt” ELLER ”speciallæ-
geanerkendelse”
Note: Tabellen viser søgebetingelser, som vi har anvendt i forbindelse med berigelse af CRM-data. En positiv søgebetingelse er en tekststreng, der
skal være til stede. En negativ søgebetingelse er en tekststreng, der ikke må være til stede. Vi har foretaget alle søgninger med udgangspunkt i
data fra WorkZone.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds vejledninger, data fra styrelsens aktlister og arbejdsmøder med styrelsen.
Efter vi havde fundet de relevante dokumenter, oprettede vi en ny variabel i datasæt-
tet, hvor vi for hver ansøger gemte det tidsstempel, der knyttede sig til dokumentet.
Inden vi oprettede de endelige berigede variabler, undersøgte vi præcisionen af vores
observationer fra WorkZone. Det vil sige, at vi inden konstruktionen af det berigede da-
tasæt sikrede os, at der var mindst mulig tidsforskel mellem tidsstempler i CRM-data
og i WorkZone-data. Det gjorde vi for at sikre, at vi har anvendt de korrekte søgetermer
og samtidig har identificeret potentielle fejl eller forløb med mere end én ansøgning.
Metodisk tilgang | 39
Korrektion og frasortering af data
Vi har anvendt korrektion og frasortering i kombination, når datakvaliteten af varia-
blerne i CRM-datasættet har været god, og når vi samtidig har kunnet finde åbenlyse
fejlregistreringer. Dette gør sig bl.a. gældende for variablerne ”elektronisk ansøgning
modtaget” og ”fysisk ansøgning modtaget”.
Vi har afdækket, om hændelser i CRM-datasættet følger hinanden logisk. I de tilfæl-
de, hvor fx den fysiske ansøgning ligger før den digitale ansøgning, har vi undersøgt,
om der var tale om fejlregistreringer, og om det var muligt at korrigere tidsstempler-
ne. Dernæst har vi fjernet de forløb, hvor der ikke var registreret en fysisk ansøgning
i WorkZone, da vi ikke har kunnet korrigere datoen. Vi har herefter frasorteret forløb
med mere end én fysisk ansøgning i WorkZone, fordi vi ikke har kunnet afgøre, hvilket
tidspunkt der var korrekt. Det efterlader os med en række forløb, hvor vi entydigt har
kunnet overskrive datoen for fysiske ansøgninger, som er modtaget, med tidsstem-
pler fra WorkZone.
For at imødekomme usikkerhed forbundet med ekstreme observationer – såkaldte
outliers – har vi ligeledes kontrolleret for observationer, der afviger meget fra øvrige
observationer i datasættet. Vi har i den forbindelse sendt en opgørelse over alle afvi-
gende observationer til Styrelsen for Patientsikkerhed, som har undersøgt, om der er
tale om fejlregistreringer. Vi har på den baggrund frasorteret outliers i de enkelte del-
analyser.
Det endelige datasæt
Tabel E viser, hvor mange ansøgningsforløb der indgår i det rensede datasæt, fordelt
på uddannelsesområder og faggrupper.
Tabel E
Godkendte ansøgningsforløb fordelt på uddannelsesområder og faggrupper
Uddannelses-
områder
Før rens Efter rens
I alt Læger Tandlæger Jordemødre Sygeplejersker I alt
EU/EØS 969 464 134 35 277 910
Tredjelande 224 157 28 1 33 219
I alt 1.193 621 162 36 310 1.129
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det fremgår af tabel E, at vi har 910 godkendte ansøgningsforløb fra EU/EØS og 219
forløb fra tredjelande i det rensede datasæt. Vi har i rensningen af data fjernet 59 for-
løb fra EU/EØS og 5 forløb fra tredjelande. Det svarer til, at vi har frasorteret henholds-
vis 6 % og 2 % af forløbene i hver af de 2 grupper.
40 | Metodisk tilgang
I de enkelte delanalyser vil antallet af observationer som oftest være mindre end hen-
holdsvis 910 og 219 forløb. Det skyldes dels, at vi har frasorteret outliers i de enkelte
delanalyser, dels at ikke alle observationer er komplette, dvs. at et forløb mangler ét
eller flere datostempler. Fx indgår der kun 141 observationer i liggetidsanalysen for an-
søgere fra tredjelande, hvilket primært skyldes outliers og manglende registrering af,
hvornår Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt uddannelsen.
Opgørelse af varigheden af autorisationsforløb
Vi har anvendt de rensede data til at beregne de gennemsnitlige sagsbehandlingsti-
der for det samlede autorisationsforløb og til at opgøre varigheden af de enkelte trin i
sagsforløbet. For at beregne tiden mellem hændelser har vi først bestemt differencen
i tid mellem start- og sluttidspunktet for den enkelte ansøger. På baggrund af dette har
vi udregnet de gennemsnitlige forløbstider. Tabel F viser varigheden af autorisations-
forløb fordelt på faggrupper og uddannelsesområder.
Tabel F
Varigheden af det samlede forløb fordelt på faggrupper og uddannelses-
områder for udenlandske sundhedspersoner, som blev autoriseret i
perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023
Faggrupper Ansøgere fra EU/EØS Ansøgere fra tredjelande
Læger 0,43 år
(462 forløb)
6,0 år
(157 forløb)
Tandlæger 0,35 år
(133 forløb)
6,5 år
(28 forløb)
Sygeplejersker 0,52 år
(276 forløb)
3,6 år
(33 forløb)
Jordemødre 0,55 år
(35 forløb)
-
I alt 0,44 år
(906 forløb)
5,65 år
(219 forløb)
Note: Jordemødre fra tredjelande er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få observationer.
Antallet af forløb på tværs af faggrupperne summerer derfor ikke til det samlede antal forløb.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Liggetidsanalyse
I analysen af liggetid har vi opgjort liggetiden forskelligt, afhængigt af om sagen er fuldt
oplyst, før Styrelsen for Patientsikkerhed begynder at behandle ansøgningen. Der er i
alle opgørelser af liggetid tale om konservative estimater, da vi kun opgør liggetid som
tiden, fra sagen er fuldt oplyst, til styrelsen begynder at behandle sagen. Vi ser ikke på
liggetid i løbet af de enkelte sagstrin. De forskellige typer af forløb er vist i tabel G.
Metodisk tilgang | 41
Tabel G
Typer af forløb
EU/EØS Tredjelande
Sagen er fuldt oplyst, før Styrelsen for Patient-
sikkerhed begynder at behandle sagen
15 % 24 %
Sagen er ikke fuldt oplyst, før Styrelsen for
Patientsikkerhed begynder at behandle sagen
85 % 76 %
I alt 100 % 100 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
I forløb, hvor sagen er fuldt oplyst, har vi udregnet liggetiden som den tid, der går, fra
Styrelsen for Patientsikkerhed modtager den fuldt oplyste sag, til styrelsen begynder
at behandle sagen, fordi hverken styrelsen eller ansøgeren foretager sig i noget i sa-
gen i denne periode.
I forløb, hvor sagen ikke er fuldt oplyst, inden Styrelsen for Patientsikkerhed begyn-
der at behandle sagen, har vi udregnet liggetiden som den tid, der går, fra styrelsen
har modtaget ansøgning og dokumentation, til styrelsen begynder at behandle sagen.
I denne periode foretager hverken styrelsen eller ansøgeren sig noget i sagen. Vi har
kunnet se i dataene, at det første sagstrin i disse forløb er, at styrelsen beder om sup-
plerende oplysninger, hvilket stemmer overens med, hvad styrelsen har oplyst.
Tabel H viser den samlede liggetid for ansøgere fra EU/EØS fordelt på faggrupper.
Tabel H
Liggetid for ansøgere fra EU/EØS fordelt på faggrupper
Faggrupper Liggetid i måneder Liggetid i procent Antal observationer
Læger 2,6 50 % 448
Tandlæger 2,1 53 % 129
Sygeplejersker 3,2 48 % 263
Jordemødre 2,8 41 % 35
I alt 2,7 50 % 875
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
42 | Metodisk tilgang
Tabel I viser den samlede liggetid for ansøgere fra tredjelande fordelt på faggrupper.
Tabel I
Liggetid ved vurdering af uddannelse for ansøgere fra tredjelande
Faggrupper Liggetid i måneder Liggetid i procent Antal forløb
Læger 8,2 65 % 100
Tandlæger 7,2 64 % 14
Sygeplejersker 6,7 55 % 27
I alt 7,8 63 % 142
Note: Jordemødre er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få observationer. Antallet af forløb på
tværs af faggrupperne summerer derfor ikke til det samlede antal forløb.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Varigheden af opfyldelse af yderligere krav for ansøgere fra tredjelande
I opgørelsen af liggetider har vi ikke inkluderet den del af autorisationsforløbet, hvor
ansøgere fra tredjelande skal opfylde yderligere krav. Det har vi ikke gjort, fordi varig-
heden af trinene i denne del af autorisationsforløbet i højere grad er afhængig af andre
myndigheder og ansøgeren selv. Vi har derfor kun opgjort varigheden af de enkelte
trin. Tabel J viser varigheden af trin i autorisationsforløbet, efter Styrelsen for Patient-
sikkerhed har vurderet en ansøgers uddannelse, fordelt på faggrupper.
Tabel J
Varighed af opfyldelse af yderligere krav for ansøgere fra tredjelande
fordelt på faggrupper
Trin i autorisationsforløbet Læger Tandlæger Sygeplejersker
Ansøger finder typisk sprogskole
og gennemfører danskuddannelse
26 måneder
(81 forløb)
27 måneder
(9 forløb)
24 måneder
(24 forløb)
Ansøger sender sprogprøvebevis
til styrelsen, der har et mål om at
behandle beviset inden for 14 dage
0,61 måneder
(120 forløb)
0,87 måneder
(19 forløb)
-
Ansøger venter på og gennemfører
fagprøver på Københavns Univer-
sitet eller Københavns Professions-
højskole
20 måneder
(143 forløb)
24 måneder
(20 forløb)
-
Ansøger finder selv evaluerings-
ansættelse
2 måneder
(22 forløb)
- -
Ansøger gennemfører evaluerings-
ansættelse i det danske sundheds-
væsen
12 måneder
(148 forløb)
15 måneder
(21 forløb)
6 måneder
(33 forløb)
Note: Jordemødre er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få forløb. Det samme gælder for nogle
af trinene for tandlæger og sygeplejersker.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Metodisk tilgang | 43
Konsekvenser af pukkelafviklingen
På finansloven for 2022 afsatte Folketinget 23,1 mio. kr. for 2022 og 2023 til årsværk
i Styrelsen for Patientsikkerhed og til ekstern vurdering af ansøgernes uddannelse.
I 2023 og 2024 fik styrelsen tilført 13,5 mio. kr. til bl.a. at reducere sine sagspukler.
Som følge af midlerne har styrelsen øget antallet af medarbejdere, som arbejder med
udenlandske ansøgninger om autorisation. De øgede midler medvirkede til, at styrel-
sen afgjorde 70,4 sager pr. årsværk i 2023 mod 42,7 sager pr. årsværk i 2022.
Vi har undersøgt udviklingen i varigheden af autorisationsforløbet og liggetiden for
henholdsvis ansøgere fra EU/EØS og ansøgere fra tredjelande. Det har vi gjort for at
kunne undersøge konsekvenserne af pukkelafviklingen og give så aktuelt et billede
som muligt. Tabel K viser udviklingen i forløbsvarighed og liggetid for ansøgere fra
EU/EØS.
Tabel K
Varighed af og liggetid i autorisationsforløb for ansøgere fra EU/EØS
Ansøgningsår Varighed af
autorisationsforløb
Liggetid Liggetid i
procent
2021 10,4 måneder 6,3 måneder 61 %
2022 3,6 måneder 2,0 måneder 56 %
2023 2,6 måneder 1,5 måneder 58 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
I opgørelsen af forløbsvarighed og liggetid for ansøgere fra tredjelande har vi både
set på forløb, hvor der er udstedt varig autorisation, og på igangværende ansøgninger,
hvor kun uddannelsen er blevet godkendt. Det har vi gjort for at have tilstrækkelige
forløb i analysen til at give så aktuelt et billede som muligt. Tabel L viser udviklingen
for ansøgere fra tredjelande.
Tabel L
Varighed af og liggetid for vurdering af uddannelse for godkendte og
igangværende ansøgninger for ansøgere fra tredjelande
Ansøgningsår Varighed af
vurdering af uddannelse
Liggetid Liggetid i
procent
2021 23,7 måneder 17,9 måneder 76 %
2022 14,6 måneder 9,1 måneder 62 %
2023 5,1 måneder 2,6 måneder 51 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
44 | Metodisk tilgang
Dataanalyse af danskuddannelsens varighed
Vi har anvendt registerdata fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til at undersø-
ge, hvor lang tid udenlandske læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre har
brugt på at gennemføre og bestå Prøve i Dansk 3. Vi har modtaget udtræk fra dansk-
undervisningsdatabasen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet for de ansøgere,
hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har registreret et CPR-nummer på sagen.
Vi har afgrænset vores datasæt til sundhedspersoner, der har bestået deres seneste
Prøve i Dansk 3 efter den 1. april 2019, hvor den seneste regelændring på området ske-
te. Vi har kun medtaget ansøgere, som er blevet henvist til et sprogforløb, efter Styrel-
sen for Patientsikkerhed har godkendt deres uddannelse. Vores analyse omfatter på
den baggrund 111 ansøgere. Vi har efterfølgende udregnet den gennemsnitlige tid fra
henvisningsdato til seneste prøvedato for hver ansøger.
Figur A viser geografiske forskelle på, hvor lang tid det tager for en ansøger at opfylde
Styrelsen for Patientsikkerheds sprogprøvekrav. I denne analyse har vi inkluderet an-
søgere, som er blevet henvist til sprogforløb, før styrelsen godkendte deres uddannel-
se. Det har vi gjort for at have tilstrækkeligt mange sundhedspersoner fra hver region
til at kunne lave en robust sammenligning.
Figur A
Gennemsnitlig varighed af opfyldelse af sprogprøvekrav fordelt på regioner
Spredning i varighed
Region Gennem-
snit
Median Antal
forløb
Hovedstaden 1,8 år 1,6 år 78
Midtjylland 2,5 år 1,8 år 23
Nordjylland 1,3 år 1,2 år 20
Sjælland 1,6 år 1,8 år 8
Syddanmark 2,1 år 1,9 år 11
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
>2,25 år
2,00-2,25 år
1,75-2,0 år
1,50-1,75 år
Antal år
<1,50 år
Metodisk tilgang | 45
Benchmarking
I alle 3 skandinaviske lande ligger opgaven med at autorisere udenlandske sundheds-
personer hos en styrelse. Tabel M viser udvalgte nøgletal for arbejdet hos de 3 styrel-
ser.
Tabel M
Nøgletal for autorisation af udenlandske sundhedspersoner i de skandinaviske lande
Nøgletal
DANMARK SVERIGE NORGE
Antal afgørelser 2.656 3.024 6.145
Antal autorisationer 810 1.895 4.804
Årsværk 26 Ca. 25 35,5
Afgørelser pr. årsværk 102 121 173
Finansieringskilder Dels skattefinansieret og
dels gebyrfinansieret
Dels skattefinansieret og
dels gebyrfinansieret
Gebyrfinansiereret
Gebyrstruktur Mulighed for forudbetaling
for ansøgere fra EU/EØS og
bagudbetaling for ansøgere
fra tredjelande
Forudbetaling for ansøgere
fra EU/EØS og bagud-
betaling for ansøgere
fra tredjelande
Forudbetaling for
ansøgere fra EU/EØS og
ansøgere fra tredjelande
Gebyrindtægter DKK 9,4 millioner DKK 15,3 millioner
(SEK 23,4 millioner)
DKK 25,1 millioner
(NOK 39 millioner)
Kilde: Rigsrevisionen baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.
Tabel N viser, hvordan autorisationsforløbet overordnet set er indrettet i de 3 lande.
46 | Metodisk tilgang
Tabel N
Sammenligning af autorisationsforløb i de skandinaviske lande
DANMARK SVERIGE NORGE
Ansøgning og
dokumentation
Alle ansøgere fra tredjelande skal sen-
de dokumentation fysisk. Ansøgere fra
EU/EØS kan også sende dokumenta-
tion digitalt.
Alle ansøgere skal sende ansøgning og
dokumentation digitalt.
Alle ansøgere skal sende ansøgning og
dokumentation via Helsedirektoratets
digitale ansøgningssystem.
Vurdering af
uddannelse
Styrelsen for Patientsikkerhed doku-
menterer, at en udenlandsk sundheds-
persons uddannelse svarer til den dan-
ske uddannelse.
For læger fra tredjelande benytter sty-
relsen den amerikanske organisation
ECFMG til at vurdere uddannelsen.
For øvrige faggrupper fra tredjelande-
benytter styrelsen som hovedregel
ekstern vurdering til at vurdere uddan-
nelsen.
Socialstyrelsen dokumenterer, om en
ansøgers uddannelse ligner den tilsva-
rende svenske uddannelse.
Styrelsen godkender uddannelser på
baggrund af sin egen database over
uddannelser, som tidligere er godkendt.
I tvivlstilfælde benyttes ekstern vurde-
ring af uddannelsen.
Helsedirektoratet dokumenterer, at en
udenlandsk sundhedspersons uddan-
nelse svarer til den norske uddannelse.
For læger fra tredjelande benytter Hel-
sedirektoratet den amerikanske orga-
nisation ECFMG til at vurdere uddan-
nelsen.
For øvrige faggrupper godkender Hel-
sedirektoratet uddannelser på bag-
grund af sin egen database over ud-
dannelser, som tidligere er godkendt. I
tvivlstilfælde benyttes ekstern vurde-
ring af uddannelsen.
Sprogprøvekrav Ansøgere fra EU/EØS og sygeplejer-
sker fra tredjelande skal ikke bestå en
sprogprøve.
Ansøgere fra tredjelande fra øvrige fag-
grupper skal bestå en dansk sprogprø-
ve på B2-niveau med karakterkrav.
Ansøgerne skal ikke betale for sprog-
prøven.
Ansøgere fra EU/EØS og fra tredjelan-
de skal bestå svensk sprogprøve på
C1-niveau, medmindre de kan doku-
mentere skandinaviske sprogkundska-
ber.
Ansøgerne skal som udgangspunkt selv
betale for sprogprøven.
Ansøgere fra EU/EØS skal ikke bestå
en sprogprøve.
Ansøgere fra tredjelande skal bestå en
norsk sprogprøve på B2-niveau, med-
mindre de kan dokumentere skandina-
viske sprogkundskaber.
Ansøgerne skal selv betale for sprog-
prøven.
Fagprøver og
kurser
Alle læger og tandlæger, der er uddan-
net i et tredjeland, skal bestå:
Kursus i dansk sundhedslovgivning:
Kurset varer 3 dage og afsluttes med
en skriftlig prøve. Styrelsen for Patient-
sikkerhed betaler for kurset.
Alle læger, tandlæger og jordemødre,
der er uddannet i et tredjeland, skal
desuden bestå:
Fagprøver: Omfatter en teoretisk og
en praktisk prøve. Prøverne afholdes
2 gange årligt med deltagerloft. Ansø-
gerne har ret til 3 prøveforsøg. Styrel-
sen betaler for prøverne.
Alle ansøgere fra tredjelande skal be-
stå:
Digitalt kursus i svensk sundhedslov-
givning: Kurset foregår over 10 uger og
afholdes 4-6 gange om året. Socialsty-
relsen betaler for kurset.
Fagprøver: Omfatter en teoretisk og
en praktisk delprøve. Prøverne afhol-
des på en række uddannelsesinstitutio-
ner. Styrelsen betaler for prøverne og
har fastsat en maksimal ventetid på 4
måneder for ansøgerne. Ansøgerne har
højst 5 forsøg til at bestå den teoreti-
ske delprøve og dermed få adgang til
den praktiske delprøve. Ansøgerne har
derefter højst 3 forsøg til at bestå den
praktiske delprøve. Prøverne skal være
bestået inden for en periode på 5 år.
Alle ansøgere fra tredjelande skal be-
stå:
Kursus i norsk sundhedssystem og
-lovgivning: Kurset tager 10 dage og
afholdes af Folkeuniversitetet flere ste-
der i landet. Kurset udbydes 2 gange
om året. Ansøgerne betaler for kurset.
Kursus i lægemiddelhåndtering: Læger,
tandlæger og sygeplejersker skal bestå
prøven. Kurset afholdes af Folkeuniver-
sitetet flere steder i landet og udbydes
2 gange om året. Ansøgerne betaler for
kurset.
Fagprøver: Læger, tandlæger og syge-
plejersker skal bestå praktiske, mundt-
lige og skriftlige delprøver. Prøverne
gennemføres på uddannelsesinstitutio-
ner og udbydes 2 gange om året. Ansø-
gerne betaler selv for prøverne.
Evaluerings-
ansættelse
Ansøgere fra tredjelande skal gennem-
føre en evalueringsansættelse, som er
normeret til 6-12 måneder. Ansøgerne
skal selv finde evalueringsansættelse.
Ansøgere fra tredjelande skal gennem-
føre en 3-6 måneder lang evaluerings-
ansættelse. Ansøgerne skal selv finde
en evalueringsansættelse.
Ingen evalueringsansættelse.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.
Æ
Metodisk tilgang | 47
Analyse af varigheden af autorisationsforløb i Sverige
Vi har undersøgt alle forløb, hvor en udenlandsk sundhedsperson fik udstedt autori-
sation i Sverige i perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023, og har udregnet varig-
heden af autorisationsforløb ved at finde den gennemsnitlige tid mellem ansøgnings-
datoen og autorisationsdatoen. Med denne afgrænsning har vi i alt 1.793 godkendte
ansøgninger om varig autorisation fra EU/EØS og 562 fra tredjelande. Tabel O viser
varigheden af autorisationsforløbet for de enkelte faggrupper.
Tabel O
Varighed af svensk autorisationsforløb fordelt på faggrupper
Faggrupper Ansøgere fra EU/EØS Ansøgere fra tredjelande
Læger 0,6 måneder 59,8 måneder
Tandlæger 0,7 måneder 59,5 måneder
Sygeplejersker 0,6 måneder 53,5 måneder
Jordemødre 1,3 måneder 61,4 måneder
I alt 0,7 måneder 57,5 måneder
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Socialstyrelsen.
Vores udregninger er kvalitetssikret af Socialstyrelsen.
Analyse af varigheden af autorisationsforløb i Norge
Vi har undersøgt alle forløb, hvor en udenlandsk sundhedsperson fik udstedt autori-
sation i Norge i perioden 1. februar 2022 - 5. december 2023, og hvor godkendelses-
typen er ”autorisasjon” og ”autorisasjon etter gjennomført kvalifiseringstiltak”. Vi har
beregnet varigheden af forløbene ved at finde den gennemsnitlige tid mellem ansøg-
ningsdatoen og autorisationsdatoen.
Med denne afgrænsning har vi i alt 6.173 godkendte ansøgninger om varig autorisation
fra EU/EØS og 228 ansøgninger fra tredjelande. Af de 228 ansøgninger fra tredjelande
har 177 godkendelsestypen ”autorisasjon etter gjennomført kvalifiseringstiltak”. Her er
det ikke teknisk muligt at samkøre oplysninger om ansøgere og ansøgningstidspunkt
med oplysninger om afgørelser. Vi har derfor baseret opgørelsen af disse forløb på ma-
nuelle opslag af 25 repræsentativt udvalgte forløb, som vi efterfølgende har ekstrapo-
leret til alle 177 forløb af denne type under hensyntagen til faggrupper. Det medfører
en usikkerhed om varigheden af disse forløb. Vi har udregnet varigheden af autorisa-
tionsforløbet for de enkelte faggrupper, jf. tabel P.
48 | Metodisk tilgang
Tabel P
Varighed af norsk autorisationsforløb fordelt på faggrupper
Faggrupper Ansøgere fra EU/EØS Ansøgere fra tredjelande
Læger 2,2 måneder 28,6 måneder
Tandlæger 3,6 måneder 46,1 måneder
Sygeplejersker 2,2 måneder 44,4 måneder
Jordemødre 2,1 måneder -
I alt 2,3 måneder 41,9 måneder
Note: Jordemødre fra tredjelande er ikke medtaget af diskretionshensyn, da der er for få observationer.
Der er usikkerhed om opgørelsen af sygeplejersker fra tredjelande, da tallet er baseret på et stikprøve-
udtræk af 17 ud af i alt 178 forløb.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Helsedirektoratet.
Vores udregninger er kvalitetssikret af Helsedirektoratet.
Sammenligning af varigheden af autorisationsforløb i Danmark, Sverige og Norge
Vi har sammenlignet varigheden af autorisationsforløb for de 4 udvalgte faggrupper,
når de søger om autorisation i Danmark, Sverige og Norge. Vi har også undersøgt, hvor
langt det gennemsnitlige autorisationsforløb ville være i Sverige og Norge, hvis andelen
af de 4 faggrupper svarede til andelen i Danmark. Tabel Q viser resultaterne for ansø-
gere fra EU/EØS.
Tabel Q
Gennemsnitlig varighed af autorisationsforløb for ansøgere fra EU/EØS
i Danmark, Sverige og Norge ved faktisk sammensætning af faggrupper
og ved samme sammensætning som i Danmark
Faggrupper
DANMARK SVERIGE NORGE
Læger 5,2 måneder 0,6 måneder 2,2 måneder
Tandlæger 4,2 måneder 0,7 måneder 3,6 måneder
Sygeplejersker 6,2 måneder 1,3 måneder 2,2 måneder
Jordemødre 6,7 måneder 0,6 måneder 2,1 måneder
I alt (faktisk sammensætning) 5,4 måneder 0,7 måneder 2,3 måneder
I alt (samme sammensætning
som i Danmark)
5,4 måneder 0,8 måneder 2,4 måneder
Note: Rigsrevisionen har udregnet ”samme sammensætning som i Danmark” ved at gange den gennemsnitlige
varighed for den givne faggruppe med antallet i den tilsvarende danske faggruppe og endeligt udregnet
et nyt samlet gennemsnit for autorisationsforløbet på tværs af disse faggruppeberegninger.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-
ratet.
Metodisk tilgang | 49
Det fremgår af tabel Q, at den gennemsnitlige varighed af autorisationsforløbet for
ansøgere fra EU/EØS ville være 0,1 måned længere i Sverige og Norge, hvis de 2 lan-
de havde samme sammensætning af faggrupper, som vi har i Danmark.
Tabel R viser resultaterne for ansøgere fra tredjelande.
Tabel R
Gennemsnitlig varighed af autorisationsforløb for ansøgere fra tredje-
lande i Danmark, Sverige og Norge ved faktisk sammensætning af fag-
grupper og ved samme sammensætning som i Danmark
Faggruppe
DANMARK SVERIGE NORGE
Læger 71,4 måneder 59,8 måneder 28,6 måneder
Tandlæger 78,1 måneder 59,5 måneder 46,1 måneder
Sygeplejersker 42,9 måneder 61,4 måneder 44,4 måneder
Jordemødre - 57,5 måneder -
I alt (faktisk sammensætning) 67,8 måneder 57,5 måneder 43,9 måneder
I alt (samme sammensætning
som i Danmark)
67,8 måneder 59,7 måneder 33,1 måneder
Note: Rigsrevisionen har udregnet ”samme sammensætning som i Danmark” ved at gange den gennemsnitlige
varighed for den givne faggruppe med antallet i den tilsvarende danske faggruppe og endeligt udregnet
et nyt samlet gennemsnit for autorisationsforløbet på tværs af disse faggruppeberegninger. Jordemødre
er udeladt for Danmark og Norge af diskretionshensyn.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirekto-
ratet.
Det fremgår af tabel R, at den gennemsnitlige varighed af autorisationsforløbet for an-
søgere fra tredjelande ville være godt 2 måneder længere i Sverige og godt 10 måne-
der kortere i Norge, hvis de 2 lande havde samme sammensætning af faggrupper, som
vi har i Danmark.
Sammenligningerne viser, at forskelle i antallet af sundhedspersoner i hver faggruppe
ikke forklarer forskellene i varigheden af autorisationsforløbene i Danmark, Sverige og
Norge for hverken sundhedspersoner fra EU/EØS eller fra tredjelande.
50 | Metodisk tilgang
Tiltag, der kan gøre autorisationsforløbet kortere
Vi har undersøgt, hvilke tiltag der landene imellem kan bidrage til hurtigere autorisa-
tionsforløb. Tabel S viser de enkelte tiltag.
Tabel S
Tiltag, der kan gøre autorisationsforløbet kortere
Trin Udfordring Løsning
Ansøgning og
dokumentation
Det tager lang tid at skaffe alle
relevante dokumenter fra ansø-
gerne.
Norge har indført et digitalt ansøgnings-
system, hvor alle ansøgere bliver bedt om at
uploade eller sende bestemte dokumenter.
Vurdering af uddannelse Det tager tid at vurdere uddan-
nelsen for ansøgere fra tredje-
lande.
Sverige sandsynliggør tredjelandsansøgeres
kompetencer og lægger i stedet vægt på af-
prøvning gennem fagprøver og evaluerings-
ansættelse.
Sverige og Norge har interne databaser over
vurderinger af tredjelandsansøgeres uddan-
nelse og er mindre afhængige af eksterne
vurderinger.
Sprogprøvekrav Det tager lang tid at gennemføre
sprogprøver.
Danmark og Norge har valgt, at ansøgere fra
EU/EØS ikke skal opfylde sprogprøvekravet.
Danmark har valgt, at sygeplejersker fra tred-
jelande ikke skal opfylde sprogprøvekravet.
Fagprøver og kurser Det skaber flaskehalse, at det
ikke er til at forudse antallet af
ansøgere.
Sverige sikrer en maksimal ventetid for an-
søgere fra tredjelande gennem kontrakter
med udbyderne af fagprøver.
Norge betaler for tomme pladser til fagprø-
ver for at sikre, at der altid er nok pladser til
ansøgere fra tredjelande.
Evalueringsansættelse Det tager lang tid at gennemføre
en evalueringsansættelse.
Norge har valgt, at ansøgere fra tredjelande
ikke skal gennemføre en evalueringsansæt-
telse.
Note: Rigsrevisionens undersøgelse viser, at den danske afskaffelse af sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande har betydet, at langt flere
sygeplejersker ifølge deres arbejdsgivere ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, og at sygeplejerskerne ifølge arbejdsgiverne i flere tilfælde
har udgjort en risiko for patientsikkerheden.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger og dokumentation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Socialstyrelsen og Helsedirektoratet.
Tabel S viser en række tiltag, som kan bidrage til hurtigere autorisationsforløb. Af alle
tiltagene har vi kun undersøgt konsekvenserne af den danske afskaffelse af sprogprø-
vekravet for sygeplejersker fra tredjelande. Tabellen viser derfor ikke eventuelle kon-
sekvenser for kvaliteten af autorisationsforløbet for de øvrige tiltag.
Metodisk tilgang | 51
Kvalitetssikring
Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,
som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring med
chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Standarderne fastlægger,
hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der er tale om en
god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper
i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).