IFU alm. del - svar på spm. 200 om kommentar til artiklen »Anholdt i lufthavnen: Fængslet i grov sag«, bragt på ekstrabladet.dk 16/6-24

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1110 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 9. september 2024
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Mikkel August von
Buchwald
Sagsnr.: 2024-08119
Dok.: 3341776
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 200
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1110 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Anholdt i lufthavnen:
Fængslet i grov sag”, ekstrabladet.dk, den 16. juni 2024,
herunder sætningen: “Retssagen, hvor den 58-årige var tiltalt
var stort set færdig og manden fundet skyldig. Dog manglede
der at blive afsagt kendelse om strafudmåling, da manden af
uvisse årsager rejste fra Danmark i begyndelsen af maj i år”, og
vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor den
tiltaltes pas ikke var inddraget eller spærret, og vil ministeren
oplyse om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at
personer der er sigtet for voldtægt, skal have deres pas inddraget
og spærret elektronisk i tilfælde af, at de ikke sidder
varetægtsfængslet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Københavns Politi har oplyst, at sagen vedrører overtrædelse
af straffelovens § 216, stk. 1, til dels jf. § 225 (voldtægt og
voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje), § 232
(blufærdighedskrænkelse), § 243 (psykisk vold), § 244, stk. 1
og 2 (simpel vold og vold i nære relationer), straffelovens § 245,
stk. 1 (mishandling), og § 266 (trusler).
Efterforskningen i sagen blev indledt medio 2021 på baggrund
af en anmeldelse om voldtægt.
Tiltalte er blevet mentalundersøgt i forbindelse med sagen, og
mentalundersøgelsen har været forelagt for Retslægerådet. Der
blev rejst tiltale i sagen ved anklageskrift af 30. januar 2023 med
påstand om fængselsstraf.
Den tiltalte udeblev fra det retsmøde, hvor skyldkendelsen i
sagen blev afsagt. Da det efterfølgende blev konstateret, at
tiltalte var udrejst af Danmark, blev han varetægtsfængslet in
absentia i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, og § 762,
stk. 2, nr. 1, ligesom der blev udstedt en europæisk arrestordre.
Den pågældende blev anholdt den 15. juni 2024 i Danmark og
blev varetægtsfængslet den 16. juni 2024.
Københavns Politi har oplyst, at det var Københavns Politis
vurdering, at betingelserne for varetægtsfængsling, eller
varetægtssurrogat ved eksempelvis inddragelse af pas, ikke var
opfyldt forud for afsigelsen af skyldkendelsen. Københavns
Side 3/4
Politi har henvist til, at sagen omhandler mange forhold begået
overfor personer fra tiltaltes husstand, og at beviserne i sagen
hovedsageligt består af vidneforklaringer. Det er Københavns
Politis erfaring, at det i denne type sager kan være særdeles
vanskeligt at løfte bevisbyrden, hvorfor det først var efter
afgørelsen af skyldsspørgsmålet, at der efter Københavns Politis
opfattelse var grundlag for varetægtsfængsling.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at den tiltalte, som er
dansk statsborger, har givet møde i retten alle dage i forbindelse
med hovedforhandlingen, og at der ikke har været indikationer
på, at han ville unddrage sig retsforfølgningen.
Der har været indkaldt arabisk tolk til retsmøderne, da den
tiltalte ikke taler dansk.
Københavns Politi har endelig oplyst, at sagen er berammet til
fortsat hovedforhandling i Københavns Byret den 25. november
2024.
Sagen verserer således ved domstolene.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi.
Rigspolitiet bemærker, at politiet i medfør af paslovens § 2, stk.
1, kan nægte udstedelse af pas eller inddrage et allerede udstedt
pas i en række angivne situationer, herunder når der er rejst
sigtelse mod den pågældende for et strafbart forhold, som kan
antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af sagens
beskaffenhed eller den sigtedes forhold er grund til at antage, at
den pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet
eller forbliven i udlandet.
Københavns Politi har oplyst, at der ikke har været indikationer
på, at den pågældende har haft til hensigt at unddrage sig
retsforfølgningen, og der er derfor ikke under sagen taget
initiativ til fysisk at inddrage den pågældendes pas efter
paslovens § 2.
Da det blev konstateret, at den pågældende var udrejst af
Danmark, blev der udstedt en varetægtsfængslingskendelse in
absentia og en europæisk arrestordre. Det blev i den forbindelse
ikke overvejet at spærre den pågældendes pas.
Side 4/4
Rigspolitiet bemærker hertil, at udstedelsen af en europæisk
arrestordre medfører en indberetning i Schengen Informations
Systemet (SIS), som kan konstateres ved søgning i systemet,
f.eks. i forbindelse med grænsekontrol ved en ydre
Schengengrænse.”
Som det fremgår af udtalelserne fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, kan
inddragelse af pas ske med hjemmel i retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 6,
som varetægtsfængsling i surrogat, og efter paslovens § 2, stk. 1. For en
nærmere redegørelse for reglerne om varetægtssurrogat henvises til
besvarelse af 9. november 2023 af spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Som jeg tidligere har tilkendegivet over for Folketinget, har jeg bedt
Justitsministeriet om at undersøge, hvad der kan være årsagerne til omfanget
af varetægtsfængsling i Danmark. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af
2024.
Regeringen vil gennemføre en strafreform, der sætter hårdere og mere
konsekvent ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet såsom vold
og voldtægt. Som led i arbejdet med regeringens strafreform er
Justitsministeriet fortsat i gang med at se på varetægtsfængslingsområdet,
herunder om vi bruger varetægtsfængsling på den rigtige måde.


Ministeren
Side 1/2
23. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 61 98 40 00
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 9648
Akt-id 2821183
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 17. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 200 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 200:
Vil ministeren kommentere artiklen »Anholdt i lufthavnen: Fængslet i grov sag«,
bragt på ekstrabladet.dk den 16. juni 2024, herunder sætningen: »Ved dagens rets-
møde var den 58-årige bistået af arabisk tolk, og her kom det frem, at han var blevet
dansk statsborger i 1997«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvor-
dan den tiltalte har erhvervet dansk indfødsret? Vil ministeren endvidere med bi-
drag fra Justitsministeriet redegøre for, om det er muligt at forhindre danske stats-
borgere i at få skatteyderbetalt tolkning til andre sprog end dansk, da det må læg-
ges til grund, at en person ved sin ansøgning om dansk indfødsret forstår dansk?
Svar:
1. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”For så vidt angår den konkrete sag kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen
af 9. september 2024 af spørgsmål nr. 1110 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg.
Justitsministeriet kan herudover oplyse, at det følger af retsplejelovens § 149,
stk. 1, 2. pkt., at forhandling med og afhøring af personer, der ikke er det danske
sprog mægtig, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en uddannet translatør el.lign.
Der er i retsplejelovens § 149, stk. 5, fastsat tilsvarende regler om tolkning for
døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme.
Det følger derudover af § 2 i cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989, at udgifter til tolk-
ning i straffesager afholdes endeligt af statskassen.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 200
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/2
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af artikel 6, stk. 3, litra e, i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at enhver, der er an-
klaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis
vedkommende ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.
Der vil således ikke inden for rammerne af EMRK kunne indføres en ordning,
hvorefter danske statsborgere, der er anklaget for en lovovertrædelse, og som
ikke i tilstrækkelig grad forstår og taler dansk, udelukkes fra vederlagsfri tolke-
bistand.”
2. Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen oplyst identiteten på den i spørgsmå-
let omtalte tiltalte person.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan på den baggrund om den pågældendes
erhvervelse af dansk statsborgerskab oplyse, at den pågældende har erhvervet
dansk statsborgerskab ved naturalisation med virkning fra den 17. juni 1997 i hen-
hold til lov nr. 419 af 10. juni 1997 om indfødsrets meddelelse.
3. Jeg kan i øvrigt generelt oplyse, at betingelserne for naturalisation, herunder kra-
vet til dokumentation for danskkundskaber, er strammet flere gange siden 1997.
Det er jeg selvsagt tilfreds med.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen