Henvendelse af 20/9-24 fra Et bedre nordfyn v/Lena Michelsen om "muligt overtrædelse af lovgivning ift. kommunalbestyrelsesmedlemmer"

19. september 2024
J.nr. 24-87044
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Lena Bæk Michelsen
Elledalen 17
5462 Morud
Din henvendelse om aktindsigt
Ankestyrelsen har i dag sendt et brev til Nordfyns Kommune.
Vi vedlægger en kopi af brevet til orientering.
Venlig hilsen
Lykke Outzen Mørk
Offentligt
INU Alm.del - Bilag 65
Indenrigsudvalget 2023-24
J.nr. 24-87044
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Att.: Strategi og politik,
Klaus H. Christensen
Tilsynsudtalelse om aktindsigt (kommunens sagsnr. S2024-9057)
Lena Bæk Michelsen har den 6. september 2024 skrevet til Nordfyns
Kommune om kommunens afgørelse af 3. september 2024 om delvist
afslag på aktindsigt.
Nordfyns Kommune har den 6. september 2024 fastholdt sin afgørelse
og sendt sagen til Ankestyrelsen.
Resumé
Ankestyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at Nordfyns
Kommune ikke var berettiget til at afslå anmodningen om aktindsigt med
den anførte begrundelse.
Vi beder derfor Nordfyns Kommune om at genoptage sagens behandling
og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.
Sagens oplysninger
Lena Bæk Michelsen bad den 20. august 2024 om aktindsigt i punkter,
hvor kommunalbestyrelsen på møder havde behandlet tilladelser til
flexboliger, samt en liste over tilladelser til at benytte helårsboliger til
sommerbeboelse i Nordfyns Kommune.
Nordfyns Kommune sendte den 2. september 2024 en liste over
godkendelser af flexboliger til Lena Bæk Michelsen.
Den 3. september 2024 skrev Lena Bæk Michelsen til Ankestyrelsen:
19. september
2024
2
”Jeg skal venligst anmode Ankestyrelsen om at genbehandle
afgørelse om aktindsigt jf. vedhæftede.
Aktindsigten indeholder ikke oplysninger om husnumre på
flexboliger, hvorfor listen må antages at være ufuldkommen.
Der gives ikke begrundelse for, hvorfor oplysninger er undladt.
[…]”
Ankestyrelsen sendte den 6. september 2024 henvendelsen fra Lena
Bæk Michelsen til Nordfyns Kommune, som skulle behandle
henvendelsen. Ankestyrelsen oplyste Nordfyns Kommune om, at
kommunen skulle sende sagen og dens dokumenter til Ankestyrelsen,
hvis den fastholdt afgørelsen.
Nordfyns Kommune genbehandlede anmodningen om aktindsigt den 6.
september 2024, hvor den fastholdt sit afslag og sendte sagen og dens
dokumenter til Ankestyrelsen. Af Nordfyns Kommunes genbehandling
fremgår bl.a. følgende:
”Vi beklager, at det i den tidligere afgørelse ikke tydeligt fremgik,
at du har fået fuld aktindsigt i den eksisterende liste, som blev
forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 14. august 2024.
I henhold til Offentlighedslovens § 11, stk. 1 er der ret til aktindsigt
i sammenstillinger af oplysninger, der allerede findes i kommunens
databaser, forudsat at oplysningerne kan fremskaffes ved enkle
kommandoer, samt at oplysningerne kan offentliggøres uden
yderligere behandling.
Retten til sammenstillinger gælder kun, hvis beskyttelsen af
personoplysninger, som f.eks. personer med beskyttet adresse, jf.
Offentlighedsloven § 30, nr. 1, kan sikres gennem anonymisering
eller lignende, der kan foretages ved få og enkle kommandoer, jf.
Offentlighedslovens § 11, stk. 1. En sådan anonymisering kan
imidlertid ikke gennemføres ved få eller enkle kommandoer, men
kræver manuel kontrol af hver enkelt adresse.
Vi kan derfor ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt i en
liste med husnumre over boliger med status som flexbolig i
Nordfyns Kommune, da udarbejdelsen af en sådan liste vil kræve
en omfattende gennemgang for at sikre, at oplysninger om
3
beskyttede adresser ikke videregives. jf. offentlighedslovens § 11,
stk. 1.”
Ankestyrelsen kontaktede den 16. september 2024 Nordfyns Kommune,
som oplyste, at det er muligt ved få og enkle kommandoer at trække en
liste med adresser og husnumre over boliger med status som flexbolig,
uden at navnene fremgår af listen. Status som flexbolig er ikke knyttet
til ejendommen, men til personen, der bor på ejendommen. Kommunen
mente derfor, at der var tale om en personoplysning, som kommunen
efter GDPR-reglerne ikke måtte udlevere.
Regler
Dataudtræk
Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at retten til aktindsigt
omfatter dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed
som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens
virksomhed.
Retten til aktindsigt omfatter alene eksisterende dokumenter hos en
myndighed, hvilket indebærer, at den aktindsigtssøgende som
udgangspunkt ikke har krav på, at myndigheden udarbejder eller på
anden måde tilvejebringer nye dokumenter, der ikke allerede findes.
Følgende fremgår dog af offentlighedslovens § 11, stk. 1:
Ӥ 11. Enhver kan forlange, at en forvaltningsmyndighed
foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende
oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan
foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er
omfattet af §§ 19-35, gælder sammenstillingsretten kun, hvis de
hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem
anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enkle
kommandoer. Retten til at få foretaget en sammenstilling gælder
ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form eller
format.”
Af de specielle bemærkninger til offentlighedslovens § 11 i lovforslag nr.
144 af 7. februar 2013 fremgår følgende:
”Bestemmelsen, der er ny, fastsætter i stk. 1 en ret for
offentligheden til under visse betingelser at kræve, at en
4
forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af
oplysninger i myndighedens databaser, som myndigheden ikke
allerede har foretaget. Der er således tale om, at myndighederne –
i modsætning til, hvad der følger af den gældende lov – i et vist
omfang forpligtes til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede
foreligger, jf. herom bemærkningerne til § 7, stk. 1, samt
betænkningens kapitel 10, pkt. 5 (side 324 ff. ), og kapitel 11, pkt.
2.2 (side 355).
Det er en betingelse for, at offentligheden kan kræve en
sammenstilling, at der er tale om allerede foreliggende oplysninger
i myndighedens databaser. Det kan således ikke kræves, at en
myndighed tilvejebringer (nye) oplysninger med henblik på at
foretage en efterfølgende sammenstilling af oplysningerne.
Hvis de oplysninger, der ønskes sammenstillet, er omfattet af
undtagelsesbestemmelserne i §§ 19-35, følger det af
bestemmelsens 2. pkt., at sammenstillingsretten kun gælder, hvis
de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser (eller følger af
bestemmelserne), kan tilgodeses gennem anonymisering eller
lignende. Det gælder f.eks., hvis de oplysninger, der anmodes om
at få sammenstillet, er omfattet af lovforslagets § 30, nr. 1, der
undtager oplysninger om enkeltpersoners private forhold fra retten
til aktindsigt. Det er i den forbindelse en betingelse, at
sammenstillingen og anonymiseringen m.v. for en samlet
betragtning kan foretages ved få og enkle kommandoer, jf. om
dette udtryk nedenfor. Herudover er det en betingelse, at en
eventuel anonymisering m.v. er tilstrækkelig effektiv. Der henvises
herom til betænkningens kapitel 11, pkt. 4.3.1 (side 370 ff. ), og
kapitel 17, pkt. 5.2.2 (side 703 ff. ).
Det bemærkes, at der vil kunne meddeles afslag på en anmodning
om sammenstilling af oplysninger, hvis det må antages, at de
sammenstillede oplysninger vil blive anvendt i et retsstridigt
øjemed.
Det er i øvrigt en betingelse, at sammenstillingen – og en eventuel
anonymisering m.v. – kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Denne betingelse tager sigte på at varetage hensynet til den
ressourcemæssige belastning af den offentlige forvaltning, som en
sammenstillingsret vil indebære, og betingelsen vil alene være
opfyldt, hvis sammenstillingen og en eventuel anonymisering m.v.
kan foretages af myndigheden uden brug af væsentlige ressourcer.
5
Ved vurderingen af, om sammenstillingen og en eventuel
anonymisering m.v. er for ressourcekrævende, skal der lægges
vægt på, hvor lang tid sammenstillingen (og en eventuel
anonymisering m.v.) vil tage, herunder hvor kompliceret den er.
Betingelsen om få og enkle kommandoer vil ikke være opfyldt, hvis
sammenstillingen (og en eventuel anonymisering m.v.) ikke kan
foretages i løbet af kort tid.
Betingelsen om få og enkle kommandoer vil under alle
omstændigheder ikke være opfyldt, hvis den pågældende
forvaltningsmyndighed selv skal foretage en nærmere vurdering af,
hvilke oplysninger der skal sammenstilles med henblik på at
imødekomme en anmodning om at foretage en sammenstilling. Det
samme gælder, hvis den ønskede sammenstilling vil kræve
indhentelse af særlig faglig ekspertise, som myndigheden ikke i
forvejen råder over.”
Hvis de oplysninger, der ønskes dataudtræk af, er omfattet af
undtagelsesbestemmelserne, gælder retten til datatrækket således kun,
hvis de hensyn, der er nævnt i undtagelsesbestemmelserne, kan
tilgodeses gennem anonymisering eller lignende.
Om udtrykket ”anonymisering” fremgår følgende af Offentlighedsloven
med kommentarer, Mohammed Ahsan, Djøf Forlag, 3. udgave 2022, side
305 f:
”Ved udtrykket ”anonymisering” sigtes til de tilfælde, hvor
beskyttelsen af de pågældende hensyn opnås ved at fjerne
oplysninger, der gør det muligt at identificere en juridisk eller fysisk
person. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis de oplysninger, der
anmodes om dataudtræk af, er omfattet af § 30, nr. 1, der
undtager oplysninger om enkeltpersoners private forhold fra retten
til aktindsigt. […]
Det er i den forbindelse en betingelse, at dataudtrækket og
anonymiseringen mv. for en samlet betragtning kan foretages ved
få og enkle kommandoer (dvs. i løbet af kort tid), […] Ved
opgørelsen af en myndigheds ressourceforbrug kan der også
medregnes den tid, der går med at foretage de
sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at sikre, om et
dataudtræk indeholder oplysninger, der er omfattet af §§ 19-35.
Der vil således kun være ret til dataudtræk, hvis alle de
sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at sikre at de
6
hensyn, der er nævnt i §§ 19-35, tilgodeses – og selve
dataudtrækket – kan foretages ved ”få og enkle kommandoer”, jf.
FOB 2016-48. Herudover er det en betingelse, at en eventuel
anonymisering mv. – der foretages ved få og enkle kommandoer –
er tilstrækkelig effektiv, […]”
Undtagelse af oplysninger om private forhold
Det følger af offentlighedslovens § 30, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke
omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske,
forhold.
I de specielle bemærkninger til offentlighedslovens § 30, nr. 1, i
lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 er det bl.a. anført følgende:
”Efter nr. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
Ved vurderingen af, hvilke oplysninger der kan anses for at vedrøre
»private forhold«, må der – som efter den gældende lov – tages
udgangspunkt i, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de
efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges
unddraget offentlighedens kendskab. Det er således ikke enhver
konkret oplysning om enkeltpersoners forhold, der kan
tilbageholdes med hjemmel i bestemmelsen.
Ved vurderingen af, om en oplysning kan undtages fra aktindsigt
efter nr. 1, er det dermed afgørende, om oplysningen ud fra en
generel betragtning efter sin karakter vedrører oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det er
derimod ikke en betingelse for at undtage oplysninger, at
hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde er af betydning for den
person, oplysningerne angår.
[…]
Omfattet af nr. 1 er særligt følsomme oplysninger, såsom
oplysninger om race og religion, oplysninger om strafbare forhold,
helbredsforhold og lignende. Endvidere er mindre følsomme
oplysninger omfattet, f.eks. oplysninger om CPR-numre,
beskyttede adresser i folkeregisteret, beskyttede telefonnumre og
oplysninger om eksamenskarakterer. Bestemmelsen omfatter også
7
oplysninger, der afspejler, at en person har været indstillet til
Kongehuset til en orden, som den pågældende imidlertid ikke fik.
Uden for bestemmelsen falder oplysninger af rent objektiv
karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas og jagttegn,
oplysninger om civilstand og oplysninger om indgåelse af
ægteskab. Det samme gælder oplysninger om, hvem der har
truffet afgørelse i en sag eller i øvrigt medvirket ved sagens
behandling, samt oplysninger, der er offentligt tilgængelige, f.eks. i
offentlige registre, såsom folkeregisteroplysninger.”
Endvidere fremgår følgende af Offentlighedsloven med kommentarer af
Mohammad Ahsan, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave
2022, side 670:
”Oplysninger af mere neutral karakter – dvs. oplysninger, som ikke
er følsomme oplysninger – vil ikke kunne undtages med hjemmel i
§ 30, nr. 1. Det gælder f.eks. oplysninger om udstedelse af pas og
jagttegn, oplysninger om civilstand, herunder oplysninger om
indgåelse af ægteskab.
Ikke-følsomme oplysninger kan dog indgå i en sådan
sammenhæng, at de bliver følsomme. En almindelig
adresseoplysning vil således normalt ikke være omfattet af
bestemmelsen, men hvis den røber, at en person er indlagt på et
psykiatrisk hospital eller er i fængsel, kan den undtages, jf. også
Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2. udgave,
2021), side 749, vedrørende forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Endvidere vil ikke-følsomme oplysninger i (helt) særlige tilfælde
kunne undtages efter opsamlingsbestemmelsen i § 33, nr. 5, jf.
pkt. 11.9 under kommentaren til denne bestemmelse.”
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen har forstået Lena Bæk Michelsens anmodning sådan, at
hun ønsker en liste med husnumre over boliger med status som
flexbolig, men hun har ikke bedt om at få oplysninger om ejernes navne.
Nordfyns Kommune har i sin genbehandling den 6. september 2024
skrevet, at anonymisering eller lignende af f.eks. personer med beskyttet
adresse ikke kan gennemføres ved få eller enkle kommandoer, men
kræver manuel kontrol af hver enkelt adresse.
8
Nordfyns Kommune har den 16. september 2024 telefonisk oplyst til
Ankestyrelsen, at det er muligt ved få og enkle kommandoer at trække
en liste med adresser og husnumre over boliger med status som
flexbolig, uden at navnene fremgår af listen.
Ankestyrelsen vurderer ud fra det foreliggende grundlag, at det er muligt
at imødekomme Lena Bæk Michelsens anmodning om aktindsigt ved få
og enkle kommandoer ved at udlevere listen uden ejernes navne.
Dermed skal kommunen ikke lave manuel kontrol af hver enkelt adresse.
Ankestyrelsen vurderer, at en liste med husnumre over boliger med
status som flexbolig uden ejernes navne ikke indeholder oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.
Ankestyrelsen lægger vægt på, at en almindelig adresseoplysning som
udgangspunkt ikke er omfattet af oplysninger om enkeltpersoners
private, herunder økonomiske, forhold, der kan undtages fra retten til
aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1.
Vi beder derfor Nordfyns Kommune om at genoptage sagens behandling
og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i
§ 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.
Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner
eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven.
Venlig hilsen
Lykke Outzen Mørk
Kopi er sendt til:
Lena Bæk Michelsen
9
Vi har anvendt:
Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven)
nr. 69 af 23. januar 2024
Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven)
nr. 145 af 24. februar 2020


Til Indenrigsudvalget
Kopi til Ombudsmanden
I fortsættelse af min henvendelse i går, har Ankestyrelsen nu fundet, at Nordfyns Kommune i
borgmesterforvaltningen, giver urigtige oplysninger, for at hindre aktindsigt i ulovligheder.
Uddrag fra Ankestyrelsen, - skrivelse i sin helhed er vedhæftet
Mine oplysninger viser, at i hvert fald i 10% af fleksboligbevillingerne, er der tale om der drives
virksomhed fra adressen, hvilket angiveligt er ulovligt.
Ligeledes er over 30% af fleksboligbevillingerne i boliger, der i perioden 5 år forud, har været
helårsbeboelse. Det til trods har kommunalbestyrelsen ikke behandlet/givet samtykke, jf. LOV
nr 342 af 22/03/2022;
- § 7. En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke
uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende
midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse
Hvordan kan en borgmesterforvaltnings jurist – i strid med sandheden – hindre aktindsigt?
Er der tale om en strafbar handling, herunder også jf. sandhedspligten/vildledningsforbuddet?
Offentligt
INU Alm.del - Bilag 65
Indenrigsudvalget 2023-24
Er det ikke problematisk, at Ankestyrelsen her ikke har sanktionsmuligheder?
Med venlig hilsen
Lena Michelsen