Analyse af finansieringsbehovet for at kunne implementere Advokatrådets anbefalinger til at styrke retssikkerheden i Grønland

RETSSIKKERHED I
GRØNLAND
Hvad erfinansieringsbehovet forbundet med at
implementere Advokatrådets anbefalinger?
ADVOKATSAMFUNDET
12. SEPTEMBER 2024
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 78
Grønlandsudvalget 2023-24
FORFATTERE
Ph.D. Henrik Balleby Okholm
Henrik Rothe
Jacob Østermann
Jakob Nejsum
FORORD
Analyse af finansieringsbehovet for at kunne implementere
Advokatrådets anbefalinger til at styrke retssikkerheden i Grønland
I foråret 2024 udkom Advokatrådets rapport ”Retssikkerhed i Grønland”1, der indeholder 25 anbe-
falinger til at styrke retssikkerheden og retsvæsnet i Grønland på kort sigt, se Boks 1. Anbefalin-
gerne har til formål at løse nogle af de strukturelle udfordringer i det grønlandske retsvæsen samti-
dig med at hensynet til høj juridisk faglighed balanceres med det nærhedsprincip, som ligger til
grund for den grønlandske retspleje.
Implementeringen af Advokatrådets anbefalinger vil resultere i øgede udgifter i det grønlandske
retsvæsen. Dette vil kræve, at der afsættes midler ved kommende finanslove, da det grønlandske
retsvæsen ikke er overtaget af det grønlandske selvstyre.
Advokatrådet har bedt Copenhagen Economics undersøge finansieringsbehovet ved at implemen-
tere Advokatrådets anbefalinger. Finansieringsbehovet svarer til den merbevilling, der ville skulle
afsættes på finansloven, når der tages højde for allerede afsat finansiering.
Det skønnede finansieringsbehov bygger på data fra Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten samt en
række interviews og dialoger med forskellige interessenter med dybdegående kendskab til det grøn-
landske retssystem. En række af datakilderne er behæftet med betydelig usikkerhed. Hertil har det
på nogle områder været nødvendigt at lave beregningsantagelse, da data ikke har været tilgængeligt.
Usikkerheden indebærer, at de skønnede udgifter for nogle anbefalinger kan være overvurderet,
mens de for andre anbefalinger kan være undervurderet. Vi vurderer dog, at de beregnede udgifter
samlet set giver et retvisende skøn over det samlede finansieringsbehov for at kunne implementere
Advokatrådets anbefalinger.
I rapporten forudsætter vi, at læseren har læst Advokatrådets rapport ”Retssikkerhed i Grønland”
samt har et grundlæggende kendskab til det grønlandske retssystem.
Boks 1 Advokatrådets kortsigtede anbefalinger
1. Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv.
1.1. Domstolene
1.1.1. At de nuværende kredsdommere over en nærmere tilrettelagt periode tilby-
des en bacheloruddannelse i jura som efteruddannelse i samarbejde med Ilisi-
matusarfik (Grønlands Universitet).
1.1.2. At alle fire kredsretter opnormeres med det antal kredsdommere, som er nød-
vendigt for at håndtere det aktuelle ressourcepres og give plads til, at kreds-
dommerne får tid til løbende ajourføring og vidensdeling samt efteruddan-
nelse.
1 Advokatrådets rapport om retssikkerheden i Grønland
1.1.3. At der gennemføres de ændringer i ansættelsesvilkårene for dommere og
dommerfuldmægtige i Grønland, som er nødvendige for at tiltrække og fast-
holde kandidater i stillinger hos Retten i Grønland og Grønlands Landsret.
1.2. Anklagemyndigheden
1.2.1. At anklagemyndigheden i Grønlands Politi udvides betydeligt, så det i alle al-
vorlige og komplicerede sager i kredsretterne om blandt andet manddrab,
voldtægt eller grov vold er en juridisk uddannet anklager, der møder i retten.
1.2.2. At der gennemføres grundigere uddannelse og løbende opfølgning samt kom-
petenceudvikling for de polititjenestemænd, der fører kriminalsager i kredsret-
terne.
1.3. Autoriserede forsvarere
1.3.1. At Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -muligheder udvides, så der etab-
leres en reel løbende supervision af de autoriserede forsvarere. Det anbefales
herunder, at der indføres pligt for de autoriserede forsvarere til at vende anke-
spørgsmål med Landsforsvareren samt vejlede deres klienter om klagemulighe-
derne til Retten i Grønland.
1.3.2. At retsplejelovens krav skærpes, så kredsretterne i alle alvorlige og komplice-
rede kriminalsager om blandt andet manddrab, grov vold og voldtægt skal
beskikke en advokat frem for en autoriseret forsvarer. Derudover bør tiltalte og
sigtede i alle øvrige sager have valgfrihed mellem at få beskikket en advokat
og en autoriseret forsvarer.
1.3.3. At den økonomiske ramme for Landsforsvareren hæves betydeligt, så Landsfor-
svareren har flere ressourcer, herunder personaleressourcer, til at gennemføre
vejledning, efter- og videreuddannelse samt tilsyn. Rammen bør desuden regu-
leres efter antallet af aktive autoriserede forsvarere.
1.3.4. At Landsforsvareren får en særskilt bevilling til gennemførelse af grunduddan-
nelse, så uddannelsen kan gennemføres i fuldt eller forkortet omfang efter det
aktuelle samfundsbehov.
1.4. Bisiddere og bistandsadvokater
1.4.1. At der etableres en bistandsadvokatordning i Grønland.
2. Access to justice i mindre befolkede områder
2.1. Adgang til bistand fra advokater og autoriserede forsvarere
2.1.1. At Grønlands Landsrets vejledende salærtakster for beskikkede advokater og
autoriserede forsvarere i kriminalsager ændres, så salæret i højere grad afspej-
ler den faktiske anvendte tid og risikoen for længere ophold på stedet for rets-
mødet.
2.1.2. At videoafhøringer enten sidestilles med retsmøder i landsrettens vejledende
takster, eller der findes en anden passende løsning for rejsesalær forbundet
med afhøringerne
2.2. Adgang til lokale autoriserede forsvarere
2.2.1. At lokal tilstedeværelse af autoriserede forsvarere i alle retskredse understøttes
ved at indføre en ret til tjenestefrihed uden løn fra andre ansættelsesforhold i
forbindelse med varetagelsen af hvervet som autoriseret forsvarer.
2.2.2. At der oprettes en fuldtidsstilling som autoriseret forsvarer i hver af de fire rets-
kredse, som underlægges særligt skærpede vilkår i forhold til efteruddannelse
og tilsyn samt pligt til at påtage sig kriminalsager i yderområder og opgaver
som "bistandsbisidder".
2.3. Adgang til retshjælp og rådgivning
2.3.1. At der afsættes betydeligt flere ressourcer til retshjælp i Grønland på en fast
bevilling, herunder til øget tilstedeværelse i Grønlands yderområder.
2.4. Lokal polititilstedeværelse
2.4.1. At der sikres langsigtet finansiering både centralt og lokalt til Grønlands Politis
arbejde med uddannelse og supervision af kommunefogederne.
2.4.2. At kommunefogedernes timeløn reguleres, så den samlede løn i højere grad
afspejler den faktiske arbejdsindsats.
2.5. Gennemførelsen af videoafhøringer
2.5.1. At videoafhøringer gennemføres med tilstedeværelse af en juridisk uddannet
anklager, en advokat som repræsentant for den mistænkte eller sigtede samt
en bistandsadvokat for den person, der afhøres.
3. Forholdene for tilbageholdte og domfældte
3.1.1. At det undersøges, hvilke lovgivningsmæssige eller praktiske tiltag der kan gen-
nemføres for at øge brugen af samfundstjeneste som foranstaltning.
3.1.2. At der afsættes midler til at fortsætte samt udvide Inussuk-afdelingen med hen-
blik på at få flere personer dømt for seksualforbrydelser hurtigere i behandling
og til afsoning.
4. Adgang til lovgivning og information
4.1. Lovgivning og retspraksis
4.1.1. At udarbejdelsen af lovbekendtgørelser for gældende lovgivning i Grønland
på både overtagne og ikke-overtagne områder prioriteres i samme omfang,
som man gør med dansk lovgivning.
4.1.2. At Domsdatabasen hurtigst muligt sættes i kraft for Grønland, herunder at der
afsættes de nødvendige ressourcer i både Domstolsstyrelsen og domstolene i
Grønland til udvælgelse og inddragelse af relevante domme.
4.2. Data og statistik
4.2.1. At institutionerne på justitsområdet i Grønland hurtigst muligt sikres den it-under-
støttelse, der muliggør dataindsamling og offentliggørelse af statistik i et langt
større omfang end i dag.
4.3. Terminologi og tolkning
4.3.1. At der sikres langsigtet finansiering til arbejdet med udvikling og standardisering
af juridisk terminologi på grønlandsk, som ikke kan forventes færdiggjort inden-
for den nuværende projektperiode.
4.3.2. At der gennemføres en undersøgelse af ansættelsesvilkårene for tolke og over-
sættere i retsvæsenet, herunder om de akademiske tolkes lønvilkår afspejler, at
oversætter- og tolkeuddannelsen i dag er en universitetsuddannelse på ba-
chelorniveau.
Kilde: Retssikkerhed i Grønland, Advokatrådet, Maj 2024
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord 0
Sammenfatning 5
1 Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv. 8
1.1 Domstolene 9
1.2 Anklagemyndigheden 17
1.3 Autoriserede forsvarere 20
1.4 Bisiddere og bistandsadvokater 25
2 Access to justice i mindre befolkede områder 28
2.1 Adgang til bistand fra advokater og autoriserede
forsvarere 29
2.2 Adgang til lokale autoriserede forsvarere 33
2.3 Adgang til retshjælp og rådgivning 35
2.4 Lokal polititilstedeværelse 36
2.5 Gennemførelsen af videoafhøringer 38
3 Forholdene for tilbageholdte og domfældte 41
4 Adgang til lovgivning og information 44
4.1 Lovgivning og retspraksis 45
4.2 Data og statistik 46
4.3 Terminologi og tolkning 47
5
SAMMENFATNING
Vi vurderer, at Advokatrådets kortsigtede anbefalinger varigt set vil indebære et årligt finansie-
ringsbehov på 34,3 mio. kr.
Advokatrådet har bedt Copenhagen Economics undersøge finansieringsbehovet ved at implemen-
tere Advokatrådets anbefalinger til at styrke retssikkerheden i Grønland. Advokatrådets anbefalin-
ger vedrører fire forskellige områder:
1. Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv.
2. Access to justice i mindre befolkede områder
3. Forholdene for tilbageholdte og domfældte
4. Adgang til lovgivning og information
De fire områder består samlet set af 25 kortsigtede forskellige anbefalinger. Vi belyser de økonomi-
ske udgifter forbundet med hver af de enkelte kortsigtede anbefalinger.
Vores skøn tager udgangspunkt i den nuværende situation i det grønlandske retssystem, mens data
vedrørende antal årsværk ved de forskellige instanser, nuværende lønninger, antallet af sager mv.
tager udgangspunkt perioden 2021-2023.
Vi bemærker, at der for nyligt er indgået aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelse og
centralorganisationerne om lønforholdene for statens tjenestemænd i Grønland fra den 1. april
2024. Dette kan have indflydelse på finansieringsbehovet for at kunne implementere Advokatrådets
anbefalinger. Vi vurderer dog, at virkningen heraf ikke er betydelig og falder inden for den naturlige
usikkerhed, der er behæftet med de skønnede udgifter.
På baggrund heraf har vi skønnet de varige økonomiske udgifter ved anbefalingerne, dvs. når de er
fuldt indfaset. Dertil har vi skønnet over de kortsigtede udgifter over en fireårig periode under anta-
gelse af, at anbefalingerne træder i kraft fra og med 2025. Vi har skønnet, at anbefalingerne vil være
fuldt indfasede i 2037.
Vores analyse viser, at Advokatrådets kortsigtede anbefalinger varigt set vil indebære et finansie-
ringsbehov på 34,3 mio. kr., se Figur 1. Anbefalingerne medfører en varig bruttoudgift på 37,7 mio.
kr., mens allerede afsatte midler reducerer det faktiske finansieringsbehov med 3,5 mio. kr.
6
Figur 1
Overblik over de samlede varige årlige økonomiske udgifter ved Advokatrådets kort-
sigtede anbefalinger
Mio. kr.
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af ele-
menterne ikke stemmer med de angivne totaler. De varige udgifter er opgjort i 2037, hvor det skønnes at
udgifterne vil være konstante.
Kilde: Copenhagen Economics
I det nedenstående opsummeres udgiftsskønnene for de fire forskellige områder. Dertil gennemgås
det kortsigtede finansieringsbehov.
Borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv.
Vi vurderer, at Anbefalingerne vedrørende borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv. indebærer
de højeste bruttoudgifter, der samlet set udgør 19,9 mio. kr. Heraf er det særligt anbefalingerne om
juridisk uddannede anklagere og forsvarere i alle alvorlige kriminalsager i kredsretterne samt etab-
leringen af en bistandsadvokatordning, der er udgiftsdrivende.
Access to justice i mindre befolkede områder
Vi skønner, at Anbefalingerne vedrørende access to justice i mindre befolkede områder indebærer
bruttoudgifter for 8,8 mio. kr. Heraf er det særligt anbefalingerne om tilpasning af Grønlands
Landsrets vejledende salærtakster for beskikkede forsvarere i kriminalsager og en øget tilstedevæ-
relse af juridiske aktører i videoafhøringssager, der er udgiftskrævende.
Forholdene for tilbageholdte og domfældte
Vi skønner, at Anbefalingerne vedrørende forholdene for tilbageholdte indebærer bruttoudgifter for
7,7 mio. kr. Udgifterne vedrører finansiering af driftsudgifterne ved at videreføre bevillingen til In-
nusuk-afdeling samt udvide antallet af pladser med henblik på at få flere personer dømt for seksual-
forbrydelser hurtigere i behandling og til afsoning.
7
Adgang til lovgivning og information
Vi skønner, at Anbefalingerne vedrørende forholdene for tilbageholdte indebærer bruttoudgifter for
1,4 mio. kr. Heraf er det anbefalingerne om ikraftsættelsen af Domsdatabasen for Grønland og fort-
sættelsen af arbejdet med at udvikle en juridisk terminologi på grønlandsk, der er udgiftsdrivende.
Kortsigtede finansieringsbehov
På kort sigt er finansieringsbehovet mindre end det varige finansieringsbehov, se Tabel 1. Dette
skyldes, at der med de seneste flerårsaftaler for domstolene, kriminalforsorgen, finanslove mv. er
afsat finansiering i de kommende år, der overlapper med Advokatrådets anbefalinger. En række af
disse aftaler udløber mellem 2025 til 2028. En evt. videreførelse og finansiering af initiativerne vil
derfor afhænge af resultatet af de næste flerårsaftaler og finanslove.
Vi bemærker, at det faktiske finansieringsbehov i de første par år kan være mindre end det skøn-
nede finansieringsbehov. Det skyldes, at vi i beregninger har lagt til grund, at anbefalinger vil træde
i kraft med fuld virkning fra primo 2025. Det må dog forventes, at en række af anbefalingerne vil
kræve lovændring. Lovarbejdet forbundet hermed indebærer, at nogle af anbefalingerne først vil
kunne træde i kraft i løbet af 2025 eller senere. De faktiske udgifter i de første par år vil derfor af-
hænge af, hvornår de enkelte anbefalinger vil træde i kraft. De skønnede varige udgifter vil dog ikke
være påvirket.
Tabel 1
Overblik over de samlede økonomiske udgifter ved anbefalingerne vedr. borgernes
retssikkerhed i kriminalsager mv.
ANBEFALING 2025 2026 2027 2028 VARIGT
1. Borgernes retssikkerhed i kriminalsa-
ger mv.
19,4 19,4 19,5 19,5 19,9
2. Access to justice i mindre befolkede
områder
8,8 8,8 8,8 8,8 8,8
3. Forholdene for tilbageholdte og
domfældte
7,7 7,7 7,7 7,7 7,7
4. Adgang til lovgivning og information 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Samlede bruttoudgifter 37,2 37,2 37,3 37,4 37,7
Allerede afsat finansiering -10,1 -5,2 -6,4 -3,5 -3,5
Finansieringsbehov 27,1 32,1 30,9 33,9 34,3
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af
elementerne ikke stemmer med de angivne totaler.
Kilde: Copenhagen Economics
Resten af notatet er bygget op omkring de fire områder. For hver anbefaling præsenterer vi først
den beregnede varige bruttoudgift, og derefter de centrale antagelser og forudsætninger bag bereg-
ningen. En mere omfattende beskrivelse af beregningen, herunder dens antagelser og input, frem-
går i særskilte metodebokse.
8
KAPITEL 1
BORGERNES RETSSIKKERHED I
KRIMINALSAGER MV.
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedr. borgernes retssikkerhed i kriminalsager mv. varigt
set indebærer en årlig bruttoudgift på 19,9 mio. kr., se Tabel 2. Den varige bruttoudgift er marginalt
højere end de kortsigtede udgifter. Det skyldes, at udgifterne vedrørende anbefalingen om at tilbyde
de nuværende kredsdommere en bacheloruddannelse i jura som efteruddannelse (1.1.1) og opnor-
mering af antal kredsdommere (1.1.2) vil have en svagt stigende udgiftsprofil i den første årrække.
Vi skønner, at finansieringsbehovet vedr. anbefalinger om borgernes retssikkerhed i kriminalsager
mv. varigt udgør 17,3 mio. kr. Det skyldes, at der allerede er afsat en varig bevilling til Landsforsva-
reren på 3,5 mio. kr. På kort sigt vil finansieringsbehovet være mindre, da der med den seneste fler-
årsaftale for domstolenes økonomi er afsat midler frem til og med 2027 til uddannelse af to kreds-
dommere, en øget bevilling til Landsforsvareren til uddannelse af autoriserede forsvare, samt mid-
ler til etableringen af en bistandsværgekoordinatorfunktion ved Landsforsvareren.
Tabel 2
Overblik over de samlede økonomiske udgifter ved anbefalingerne vedr. borgernes
retssikkerhed i kriminalsager mv.
ANBEFALING 2025 2026 2027 2028 VARIGT
1.1 Domstolene 6,4 6,4 6,5 6,6 7,0
1.1.1 Efteruddannelse af kredsdommere 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
1.1.2 Opnormering af kredsdommere 3,0 3,0 3,1 3,1 3,3
1.1.3 Ansættelsesvilkårene for dommere
og dommerfuldmægtige i Grønland
3,4 3,4 3,4 3,4 3,4
1.2 Anklagemyndigheden 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3
1.2.1 Juridisk uddannet anklager i alvor-
lige og komplicerede sager i kredsret-
terne
2,1 2,1 2,1 2,1 2,1
1.2.2 Polititjenestemænds uddannelse
og kompetencer i at føre kriminalsager i
kredsretterne
0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
1.3 Autoriserede forsvarere 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8
1.3.1 Landsforsvarerens tilsynskompeten-
cer og -muligheder
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
1.3.2 Beskikket advokat som forsvarer i
alvorlige eller komplicerede kriminal-
sager
1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
1.3.3 Øget økonomisk ramme for Lands-
forsvareren
3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
1.3.4 Særskilt bevilling til Landsforsvare-
ren til gennemførelse af grunduddan-
nelse1)
1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
9
1.4 Bisiddere og bistandsadvokater 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
1.4.1 Bistandsadvokatordning i Grønland 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9
Bruttoudgift 19,4 19,4 19,5 19,5 19,9
Opnormering af kredsdommere - - -1,2 - -
Nuværende økonomiske ramme for
Landsforsvareren
-4,5 -4,3 -4,3 -3,5 -3,5
Midler til uddannelse af autoriserede for-
svarere
-1,2 -1,2 -1,2 - -
Finansieringsbehov 14,7 14,7 13,6 16,1 16,5
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af
elementerne ikke stemmer med de angivne totaler. 1) Udgifterne vil være 1,4 mio. kr. over en fireårige
periode til at afholde et ”kort” og ”lang” uddannelsesforløb. Udgifterne er beregningsteknisk lagt fladt
ind i de enkelte år, mens de faktiske årlige udgifter vil variere, da uddannelsesomkostninger i et givent år
vil afhænge af uddannelsesaktiviteten.
Kilde: Copenhagen Economics
1.1 DOMSTOLENE
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende domstolene samlet set vil indebære en varigt
årlig bruttoudgift på 7,0 mio. kr. På kort sigt vil udgifterne være en smule lavere. Dette skyldes en
stigende udgiftsprofil for lønningerne til kredsdommere i takt med, at de består bacheloruddannel-
sen i jura og kredsdommeruddannelse.
1.1.1 Efteruddannelse af kredsdommere
At de nuværende kredsdommere over en nærmere til-
rettelagt periode tilbydes en bacheloruddannelse i jura
som efteruddannelse i samarbejde med Ilisimatusarfik
(Grønlands Universitet).
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at nuværende kredsdommer tilbydes en bachelorud-
dannelse i jura som efteruddannelse varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 0,2 mio. kr.
grundet højere lønninger efter endt uddannelse. Udgifterne vil være lavere på kort sigt og stige i takt
med, at flere kredsdommere opnår en bachelorgrad i jura.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for antallet af kredsdommere der vil gøre brug af
tilbuddet om efteruddannelse, uddannelsesomkostninger, uddannelsesperiode og løn efter endt
uddannelse, se Boks 2. Konkret skønner vi, at syv af ud af de nuværende 11 kredsdommere vil gen-
nemføre en bacheloruddannelse i jura inden for en seksårig periode.
10
Vi vurderer, at der ikke vil være nogen nævneværdige omkostninger forbundet med selve uddannel-
sen. Efter endt uddannelse vurderes det, at kredsdommerenes løn vil stige med fem procent som
følge af et højere kompetenceniveau. Yderligere antager vi, at kredsdommerne modtager fuld løn
under efteruddannelse, og at de selv skal afholde eventuelle merudgifter til bolig mv. Vi beregner
udgifterne forbundet med at ansætte yderligere kredsdommere til at dække ind, mens de nuvæ-
rende kredsdommere efteruddannes, i beregningen vedr. anbefaling 1.1.2.
Boks 2 Antagelser vedr. anbefaling 1.1.1 Efteruddannelse af kredsdommere
Antal kredsdommere der vil gøre brug tilbuddet om efteruddannelse
Vi skønner i beregningen, at syv ud af de nuværende 11 kredsdommere vil gennemføre ba-
cheloruddannelsen i jura. Det faktiske antal kredsdommere, der vil reelt vil gøre brug af tilbud-
det, vil afhænge af en række faktorer.
For det første vil det afhænge af de enkelte kredsdommeres præferencer for at tage en ba-
cheloruddannelse i jura. Kredsdommere tættere på pensionsalderen vil formentlig være min-
dre tilbøjelige til at deltage i en treårige efteruddannelse. Dette skyldes, at de kun har relativt
få år tilbage på arbejdsmarkedet, hvor de ville kunne gøre brug af deres nye kompetencer.
F.eks. er fire ud af de nuværende 11 kredsdommere over 60 år.
For det andet vil det afhænge af de enkelte kredsdommeres kvalifikationer. For at kunne blive
optaget på jurauddannelsen ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) skal kredsdommeren
som udgangspunkt opfylde adgangskravene, der blandt andet kræver en gymnasial uddan-
nelse med et eksamensgennemsnit på syv.2 Ilisimatusarfik kan give dispensation pba. en kon-
kret vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer, hvis kredsdommeren ikke opfylder ad-
gangskravene.
Vi vurderer på baggrund heraf, at kredsdommere over 60 år ikke vil gøre brug af tilbuddet. Hertil
antager vi, at alle kredsdommere vil kunne blive optaget på jurauddannelsen ved Ilisimatusarfik.
Uddannelsesomkostninger
Vi vurderer, at der ikke vil være nogen nævneværdige uddannelsesomkostninger forbundet
med uddannelsen af de syv kredsdommere. Dette skyldes, at bevillingen til Ilisimatusarfik ikke
direkte afhænger af antallet af fuldtidsstuderende.3 Dette adskiller sig fra det danske uddan-
nelsestaxametersystem, hvor universiteternes tilskud baseres på antallet af aktive studerende. I
det omfang at efteruddannelsen af kredsdommerne, mod forventning, vil kræve øget kapaci-
tet eller særskilt undervisning, vil dette medføre yderligere uddannelsesomkostninger.
Driftsudgifterne ved Ilisimatusarfik vurderes ikke at blive væsentlig påvirket af en marginalt hø-
jere studieaktivitet på jurauddannelsen. Det skal ses i lyset af, at der i 2022 blev optaget 182
nye studerende, hvoraf 10 startede på jurauddannelsen. Det samlede antal studerende var
673 i 2022, hvoraf 46 var jurastuderende.4 Efteruddannelsen af syv kredsdommere over en år-
række vil derfor resultere i en marginal ændring i den samlede studieaktivitet ved Ilisimatusarfik.
2 Studieordning for bacheloruddannelsen i jura, 2021, Ilisimatusarfik
3 Inatsisartutlov om Ilisimatusarfik, §27
4 Ilisimatusarfiks Årsrapport 2022
11
Et højere antal studerende ved jurauddannelsen vil dog i praksis indebære øgede udgifter til
vurdering af eksamensopgaver og bachelorprojekter. Vi vurderer, at disse udgifter er så be-
grænsede, at de vil kunne afholdes inden for den eksisterende driftsramme.
Uddannelsesperiode
Vi vurderer, at de syv kredsdommere vil kunne gennemføre en bacheloruddannelse inden for
en seksårig periode. Dette skyldes, at bacheloruddannelsen tager tre år at gennemføre, og at
kredsdommerne kun i begrænset omfang vurderes at kunne få meritoverførsel fra kredsdom-
meruddannelsen.
Det konkrete omfang af meritoverførsel vil afhænge af en nærmere undersøgelse af studieord-
ningen for kredsdommeruddannelsen. En umiddelbar vurdering i samarbejde afdelingsleder
ved jurauddannelsen ved Ilisimatusarfik, Anette Storgaard, indikerer, at kredsdommeruddan-
nelse vil kunne give merit på 15 ECTS point for faget kriminalret og proces. Hertil kan der poten-
tielt gives yderligere merit i mindre omfang, om end mulighederne for dette er mere usikre.
Vi forudsætter, at kredsdommerne vil bibeholde deres fulde løn under uddannelsen, mens de
ikke vil modtage SU under uddannelsen. Dette understøtter, at kredsdommere ikke vil opleve
en betydelig indkomstnedgang under uddannelsen, der ville reducere kredsdommernes øko-
nomiske incitament til at takke ja til tilbuddet om efteruddannelse.
Endelig antager vi, at kredsdommerne selv afholder udgifter til bolig mv. under uddannelsen.
Figur 2
Tidslinje for uddannelse og efteruddannelse af kredsdommere
Note: Tidsprofilen antager at, der vil at være muligt at finde fem kredsdommerkandidater til at starte
på kredsdommeruddannelsen d. 1. januar 2025. Tidsprofilen vil derfor ændres, hvis det ikke er
muligt at rekruttere nok kredsdommerkandidater til at starte med.
Kilde: Copenhagen Economics
Løn efter endt uddannelse
Vi antager i beregningen, at kredsdommerne vil få en fem procent højere løn efter uddan-
nelse, svarende til cirka 2.600 kr. pr. måned. Den højere løn afspejler et øget kompetenceni-
veau, der er med til at give kredsdommerne en økonomisk gevinst ved at tage en bachelorud-
dannelse i jura.
Den konkrete lønstigning vil afhænge af implementering i overenskomsten for kredsdommere.
Antagelsen på de fem procent afspejler den gennemsnitlige forskel i lønnen for personer med
en kort videregående uddannelse ift. personer med en bacheloruddannelse i Danmark.5
5 Antagelsen er baseret den gennemsnitlige forskel i lønnen for medarbejdere i den danske stat med en kort videregående ud-
dannelse ift. medarbejdere med en bacheloruddannelse i Danmarks Statistiks lønstatistik, 2022 (LONS11).
12
De økonomiske konsekvenser af forslaget vil afhænge af tidsprofilen for, hvornår de syv kreds-
dommerne vil færdiggøre bacheloruddannelsen i jura, se Figur 2. I beregningerne lægger vi til
grund, at de nuværende kredsdommere først vil få tilbudt muligheden for at tage en bachelor-
uddannelse i jura, når der er færdiguddannet nye kredsdommere til at dække ind for dem, jf.
anbefaling 1.1.2. Konkret antager vi, det, at tre af de nuværende syv kredsdommere, der vil
takke ja til tilbuddet, vil påbegynde bacheloruddannelsen i efteråret 2027. De vil dermed fær-
diggøre uddannelsen i sommeren 2030. Herefter antager vi, at de resterende fire kredsdom-
mere vil påbegynde efteruddannelsen i efteråret 2030 og færdiggøre den i 2033.
1.1.2 Opnormering af kredsdommere
At alle fire kredsretter opnormeres med det antal kreds-
dommere, som er nødvendigt for at håndtere det aktu-
elle ressourcepres og give plads til, at kredsdommerne
får tid til løbende ajourføring og vidensdeling samt efter-
uddannelse.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der opnormeres med det antal kredsdommere, som
er nødvendigt for at håndtere det aktuelle sagspres og give plads til efteruddannelse af kredsdom-
mere, varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 3,3 mio. kr. primært bestående af lønudgifter
til fem yderligere kredsdommere. På kort sigt vil det faktiske finansieringsbehov være lavere, da der
allerede er afsat midler til uddannelse af to kredsdommere i 2027.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for den nødvendige opnormering af kredsdom-
mere, omkostninger til kredsdommeruddannelsen, omkostninger til efteruddannelse, og lønudgif-
ter, se Boks 3. Konkret antager vi, at normeringen af kredsdommer løftes med fem årsværk, hvor-
ved den samlede normering vil udgøre 17 kredsdommere.
Boks 3 Antagelser vedr. anbefaling 1.1.2 Opnormering af kredsdommere
Den nødvendige opnormering af kredsdommere
Vi antager, at en opnormering på fem kredsdommere vil være tilstrækkelig til at håndtere det
aktuelle sagspres og give plads til efteruddannelse af kredsdommere. Konkret vurderer vi, på
baggrund af dialog med den administrerende dommer ved Retten i Grønland (Stig Nørskov-
Jensen), at to ekstra kredsdommere vil kunne bidrage til at afhjælpe det aktuelle ressource-
pres. Hertil vurderer vi, at yderligere tre kredsdommere vil muliggøre efteruddannelse af de nu-
værende kredsdommere.
Det har ikke været muligt inden for at rammerne af dette projekt at kvantificere det konkrete
behov, da det vil kræve en grundigere gennemgang af sagsvægte mv. I det nedenstående
beskrives logikken bag vores antagelser ang. den nødvendige opnormering af kredsdommere.
13
Plads til efteruddannelse
Vi vurderer, at det vil være nødvendigt at opnormere antallet af kredsdommere med tre års-
værk for at kunne dække ind for de nuværende kredsdommere, der ønsker af gøre brug af
tilbuddet om en bacheloruddannelse i jura. Det vil sikre, at der omtrent vil være en omtrent 1:1
dækning, mens de nuværende kredsdommere deltager i bacheloruddannelsen i jura.
Vi vurderer, i dialog med administrerende dommer ved Retten i Grønland (Stig Nørskov-Jen-
sen), at det vil være nødvendigt at uddanne de ekstra kredsdommere før de nuværende
kredsdommere kan påbegynde efteruddannelse. Dette skyldes, at kredsdommerkandidater
kun i begrænset omfang løser opgaver ved kredsretterne. De vil derfor først reelt kunne vare-
tage kredsdommeropgaver, når de har færdiggjort kredsdommeruddannelsen.
Aktuelt sagspres
Vi vurderer, på baggrund af dialog med administrerende dommer ved Retten i Grønland (Stig
Nørskov-Jensen), at to ekstra kredsdommere vil kunne bidrage til at afhjælpe det aktuelle sags-
pres.
Normeringen af antallet af kredsdommere udgjorde 12 årsværk fordelt på de fire kredsretter i
2013. Normeringen er forhøjet til 14 kredsdommere i 2024 til 2027 som følge af den seneste fler-
årsaftale for domstolene, jf. Aftale om domstolenes økonomi, 2024-20276. De ekstra kredsdom-
mere har til hensigt at afhjælpe det nuværende sagspres.
Der er dog ikke afsat permanent finansiering til en normering på 14 kredsdommere. Det skyl-
des, at flerårsaftalen kun indeholder midler frem til og med 2027. Videreførelsen af opnormerin-
gen afhænger derfor af, at der afsættes finansiering fra 2028 og frem.
Vi bemærker derudover, at normeringen på 12 kredsdommer ikke har været opfyldt i de sene-
ste år. I 2023 var der 11 kredsdommere, mens der blev færdiguddannet to kredsdommere. En
af dem blev efterfølgende ansat ved en kredsret, mens den anden ikke på nuværende tids-
punkt er ansat som kredsdommer. Normeringen var derfor umiddelbart opfyldt. En anden
kredsdommer stoppede dog i 2023. Således var der ved udgangen af 2013 ansat 11 kreds-
dommere, mens der afsat finansiering til 12 kredsdommere.
En opnormering på tre kredsdommere for at give plads til efteruddannelse, to kredsdommere
til at afhjælpe sagspresset samt en opfyldelse af nuværende normering vil samlet set på læn-
gere sigt bidrage til seks yderligere kredsdommere ift. i dag, svarende til en omtrent 50% for-
øgelse. Vi forventer derfor, at det vil kunne bidrage til et betydeligt mindre sagspres i kredsret-
terne.
Omkostninger til kredsdommeruddannelsen
Kredsdommere i Grønland skal have gennemgået kredsdommeruddannelsen på to år og tre
måneder. Uddannelsen foregår ved Retten i Grønland i Nuuk. Under uddannelsen modtager
kredsdommerkandidaten løn og varetager en række arbejdsopgaver.7
Vi skønner, at den årlige uddannelsesomkostning pr. kredsdommerkandidat er på 0,6 mio. kr.
Det er baseret på den gennemsnitlige uddannelsesomkostning ved den seneste afholdte
kredsdommeruddannelse. Udgiften inkluderer lønudgifter til kredsdommerkandidater, rejseud-
gifter, samt øvrige udgifter.
6 https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Bilag-2-Initiativer-vedroerende-Nordatlanten-2.pdf
7 https://domstol.dk/groenland/om-domstolene-i-groenland/uddannelse/
14
Vi antager, at de fem kredsdommere vil påbegynde kredsdommeruddannelsen i 2025 og di-
mittere i slutningen af 1. kvartal 2027. Såfremt det ikke vil være muligt at rekruttere alle fem
kredsdommerkandidater i 2025, vil det resultere i, at tidsprofilen for udgifterne vil strække sig
over en længere periode. De varige udgifter vil dog ikke være påvirket.
Omkostninger til efteruddannelse
De fem yderligere kredsdommere vil på sigt også få tilbudt en bacheloruddannelse i jura som
efteruddannelse. Vi vurderer, ligesom i beregningen vedr. anbefaling 1.1.1, at der ikke vil være
nogen nævneværdige uddannelsesomkostninger forbundet hermed.
Lønudgifter
Vi antager, at kredsdommerne vil opleve en lønstigning på fem procent, når de har opnået en
bachelorgrad i jura tilsvarende antagelsen vedr. anbefaling 1.1.1.
Vi antager, at de fem kredsdommere påbegynder bacheloruddannelsen i jura ved Ilisimatusarfik
i efteråret 2033, se Figur 2 i Boks 3. Årsagen er, at formålet med opnormeringen bl.a. er at mulig-
gøre efteruddannelsen af de eksisterende kredsdommere. Derfor antager vi, at de fem ekstra
kredsdommere først påbegynder deres efteruddannelse, når efteruddannelsen af de eksiste-
rende kredsdommere slutter i 2033.
Det indebærer, at de fem yderligere kredsdommere vil få en lønstigning fra 2036 og frem.
Vi bemærker, at de skønnede udgifter kan være marginalt undervurderet. Det skyldes, at løn-
udgiften til yderligere kredsdommere tager udgangspunkt i lønniveauet for nuværende kreds-
dommere i perioden 2021-2023. De overenskomstlige lønninger til kredsdommere er dog æn-
dret per 1. april 2024. Her er lønnen for en kredsdommer med fem års anciennitet, der ikke er
administrerende kredsdommer, er steget fra 44.480 kr. per måned til 48.200 kr. per måned.
1.1.3 Ansættelsesvilkårene for dommere og dommerfuldmægtige i
Grønland
At der gennemføres de ændringer i ansættelsesvilkå-
rene for dommere og dommerfuldmægtige i Grønland,
som er nødvendige for at tiltrække og fastholde kandi-
dater i stillinger hos Retten i Grønland og Grønlands
Landsret.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der gennemføres ændringer i ansættelsesvilkårene
for dommere og dommerfuldmægtige i Grønland, varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 3,4
mio. kr. grundet højere lønomkostninger. Vi vurderer, at udgifterne vil være de samme på kort og
langt sigt.
15
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af den nuværende normering for dommere og dommer-
fuldmægtige, det nuværende lønniveau for dommere og dommerfuldmægtige, og et skøn for det
nødvendige løft af lønnen der skal tiltrække og fastholde dommere og dommerfuldmægtige, se
Boks 4.
Konkret tager vi beregninger udgangspunkt i en lønstigning på 50 procent ift. lønninger i 2023.
Vi forventer, at der er behov for en lønpræmie for at varetage en stilling Grønland ift. Danmark.
Lønpræmien vil gøre stillinger i Grønland mere økonomisk attraktive, hvilket kan bidrage til at løse
rekrutteringsudfordringerne. [1] Andre personalegrupper med højt kvalificeret arbejdskraft får en
lønpræmie i Grønland. Konkret tager vi udgangspunkt i lønpræmien blandt anklagere og læger,
hvor vi observerer en lønpræmie på omkring 25 procent. Dvs. læger og anklagere i dag tjener om-
kring 25 procent mere i Grønland ift. en tilsvarende stilling i Danmark.
Situationen for dommere og dommerfuldmægtige er modsat. Dommerlønnen er lavere i Grønland
end i Danmark. Konkret skønner vi, at dommerlønnen i Grønland i 2023 var omkring 15 procent
lavere end en tilsvarende stilling i Danmark, selvom leveomkostninger er højere i Grønland. Dom-
mere har derfor økonomisk incitament til at arbejde i Danmark i stedet for i Grønland. Vi forventer
derfor, at en sidestilling af lønpræmien for dommere og dommerfuldmægtige med anklagere og læ-
ger, alt andet lige, vil kunne bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne.
Boks 4 Antagelser vedr. anbefaling 1.1.3 Ansættelsesvilkårene for dommere og
dommerfuldmægtige i Grønland
Nuværende normering for dommere og dommerfuldmægtige
Vi antager i beregningen, at de nuværende normeringer bliver opfyldt. I praksis betyder dette,
at vi beregner lønstigningen for såvel besatte som ikke-besatte stillinger hos Retten i Grønland
og Grønlands Landsret.
Baseret på tal fra Domstolsstyrelsen er de nuværende normeringer ikke opfyldt. Ved Retten i
Grønland er den nuværende normering på to dommere og fire dommerfuldmægtige. Til sam-
menligning var der kun ansat en dommer og en dommerfuldmægtig ved udgangen af 2023.
Normeringen ved Grønlands Landsret består af en landsdommer og en souschef. Med aftale
om Domstolenes økonomi er der afsat finansiering til en opnormering af souschefstillingen til en
landsdommerstilling. Stillingen var dog ikke besat ved udgangen af 2023.
Lønniveau for dommere og dommerfuldmægtige
Baseret på tal fra Domstolsstyrelsen, udgør årslønnen for dommeren ved Retten i Grønland 1,0
mio. kr., mens den udgør 1,1 mio. kr. for landsdommeren ved Grønlands landsret. Endelig udgør
gennemsnitslønnen for dommerfuldmægtige ved Retten i Grønland 0,7 mio. kr. årligt.
Lønløft for at tiltrække og fastholde
Det har inden for rammerne af dette projekt ikke være muligt at lave en konkret analyse af
sammenhængen mellem rekrutteringsudfordringerne og de nuværende ansættelsesvilkår. I
stedet tager vi udgangspunkt i en lønstigning på 50%. Det er baseret på en gennemgang af
anklageres og lægers løn i hhv. Grønland og Danmark sammenlignet med lønforskellen for
dommere og dommerfuldmægtige mellem Grønland og Danmark. I det følgende gennemgås
logikken bag lønstigningen.
16
Læger og anklagere tjener ca. 25 procent mere i Grønland end i Danmark
Vi har lavet et groft skøn for den nødvendige lønstigning pba. en gennemgang af forskellen på
lægelønninger i Grønland og Danmark. Lønforskellen afhænger af en række faktorer, hvor
blandt andet den konkrete stilling påvirker tillægget. Dette indebærer, at der er en forholdsvis
stor spredning i lønforskellen. Vi vurderer, at en lønforskel på 25% giver et retvisende billede af,
hvad en læge typisk kan forvente at modtage ved at varetage et job i Grønland frem for i
Danmark.
En lønstigning på 25% afspejler omtrent den lønforskel, der er for anklagere, mellem at arbejde i
Grønland ift. Danmark. Ifølge tal fra Anklagemyndigheden var den gennemsnitlige årsløn for
anklagere ansat i de danske politikredse cirka 640.000 kr. inkl. pension i 2023. Til sammenligning
var den gennemsnitlige årsløn for de juridisk uddannet anklagere ved Anklagemyndigheden i
Grønland cirka 810.000 kr. Således modtager en anklager i Grønland omtrent 25 procent mere
end en lignende anklager ansat i Danmark. Forskellen skal dog fortolkes med forsigtighed, da
det delvist kan skyldes forskelle i anciennitet, kvalifikationer og andre forhold.
Dommere og dommerfuldmægtige tjente i 2023 omkring 15% mindre i Grønland end i Dan-
mark
Dommere ansat i det grønlandske retsvæsen tjener i dag mindre end tilsvarende stillingerne i
det danske retsvæsen. I en tidligere opslået stilling fra 2023 som dommer hos Retten i Grønland
angives det, at månedslønnen er 69.000 kr. Til sammenligningen var lønnen i et lignende stil-
lingsopslag hos Retten i Næstved 81.913 kr. Dette betyder, at dommere i Grønland i 2013 tjente
omkring 15% mindre end tilsvarende stillinger i Danmark.
Det vurderes derfor, at lønningerne for dommere og dommerfuldmægtige vil skulle stige med
ca. 50%, hvis en dommer i Grønland i 2023 skulle have haft en løn, der var 25% højere end i
Danmark (81.913 𝑘𝑟. 𝑝𝑒𝑟 𝑚å𝑛𝑒𝑑 ⋅ (1 + 25%)/69.000 𝑘𝑟. 𝑝𝑒𝑟 𝑚å𝑛𝑒𝑑).
Vi bemærker, at de skønnede udgifter kan være overvurderet. Det skyldes, at beregninger ta-
ger udgangspunkt i de faktiske lønudgifter til dommere i perioden 2021-2023. De overenskomst-
lige lønninger til dommere er dog ændret per 1. april 2024. Her blev lønnen for en dommer re-
guleret fra 69.000 kr. per måned til 75.500 kr. måned. Den nuværende lønforskel mellem Grøn-
land og Danmark for dommere udgør derfor i dag mindre end 10 pct.
Vi bemærker slutteligt, at Domstolsstyrelsen oplyser, at Regeringen har besluttet, at den vil ar-
bejde for at skabe det fornødne grundlag for, at løn- og ansættelsesvilkårene for statens an-
satte i Grønland varigt bliver ligestillet med vilkårene for statens ansatte i Danmark. Arbejdet
omfatter både tjenestemands- og overenskomstansatte. Arbejdet hermed varetages af Med-
arbejder- og Kompetencestyrelsen, der efter det oplyste har en ambition om, at de nødven-
dige ændringer kan træde i kraft pr. 1. april 2026.
17
1.2 ANKLAGEMYNDIGHEDEN
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende anklagemyndigheden samlet set vil indebære
en varig årlig bruttoudgift på 2,3 mio. kr. Vi vurderer, at de kortsigtede udgifter vil være de samme
som de varige udgifter.
1.2.1 Juridisk uddannet anklager i alvorlige og komplicerede sager i
kredsretterne
At anklagemyndigheden i Grønlands Politi udvides bety-
deligt, så det i alle alvorlige og komplicerede sager i
kredsretterne om blandt andet manddrab, voldtægt el-
ler grov vold er en juridisk uddannet anklager, der møder
i retten.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at udvide anklagemyndigheden i Grønlands Politi,
samlet set vil indebære en årlig bruttoudgift på 2,1 mio. kr. primært bestående af lønudgifter til seks
bacheloruddannede jurister ved Grønlands Politi. Vi vurderer, at de kortsigtede og varige udgifter er
de samme.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn over det nødvendige antal bacheloruddannede ju-
rister og deres lønomkostningerne, se Boks 5.
Der eksisterer ikke umiddelbart data for det konkrete omfang af alvorlige og komplicerede sager i
kredsretterne. Som et illustrativt beregningseksempel antager vi i beregningen, at disse sager udgør
en fjerdedel af alle kriminalsager i kredsretterne.
Boks 5 Antagelser vedr. anbefaling 1.2.1 Juridisk uddannet anklager i alvorlige og
komplicerede sager i kredsretterne
Det nødvendige antal bacheloruddannede jurister
Vi vurderer, at det vil kræve ansættelse af seks juridisk uddannede årsværk, hvis det i fremtiden
skal være juridisk uddannede anklagere, der skal møde i en fjerdedel af alle kriminalsager i
kredsretterne. Skønnet er baseret på dialog med chefanklageren ved Anklagemyndigheden i
Grønland (Mariam Khalil).
På nuværende tidspunkt er det kun i et meget begrænset omfang juridisk uddannede ankla-
gere, der møder i kredsretterne. Ud af de afsluttede kriminalsager ved kredsretterne i 1. kvartal
2024, var det i 4% af sagerne en juridisk uddannet anklager fra Anklagemyndigheden, der
mødte i retten dem.8 I de resterende 96% af kriminalsagerne var det en politianklager, der
mødte i retten. Der er således et behov for flere juridisk uddannede anklager, hvis de skal
8 Tallene er oplyst af Grønlands Politi.
18
møde i en fjerdedel af alle kriminalsager i kredsretterne. Det er en forudsætning, at anklagerne
med juridisk uddannelse som hovedregel behersker både grønlandsk og dansk.
Under antagelse af, at de alvorlige og komplicerede kriminalsager udgør 25% af alle kriminal-
sagerne ved kredsretterne, vil der årligt være omkring 450 alvorlige og komplicerede kriminal-
sager ved kredsretterne. Dette er baseret på et gennemsnitlig antal kriminalsager på omkring
1.750 sager pr. år mellem 2021-2023. Ud af de 450 alvorlige kriminalsager vurderer vi, at 4% i
dag varetages af en juridisk uddannet anklager. Det svarer til, at der er omkring 400 alvorlige
sager, der i dag ikke varetages af en juridisk uddannet anklager.
Vi vurderer på baggrund af dialog med chefanklageren ved Anklagemyndigheden i Grøn-
land, at det vil kræve omkring 1.200 arbejdsdage pr. år blandt juridisk uddannede anklagere,
for at de kan møde i de 400 retssager. Dette bygger på et skøn om, at anklagere i gennemsnit
bruger én dags forberedelse pr. retsdag og to gennemsnitlige retsdage pr. retssag. Med om-
kring 200 arbejdsdage pr. år svarer det til seks årsværk.
Lønomkostninger
Vi lægger i beregningen til grund, at de juridisk uddannede anklagere vil være bachelorud-
dannede jurister fra Ilisimatusarfik. Dette skyldes hensynet til de grønlandske forhold, herunder
nærhedsprincippet i retsplejen.
Dette betyder, at de bacheloruddannede jurister vil skulle ansættes i politisøjlen og ikke i Ankla-
gemyndigheden. Dette skyldes, at det er et krav, at personer, der ansættes ved Anklagemyn-
digheden, har en cand.jur.
Den årlige lønomkostning for en bacheloruddannet jurist vurderes at være omkring 350.000 kr.
pr. år. Det svarer til lønnen for bachelorer uddannet fra Ilisimatusarfik med et par års erfaring, jf.
Cirkulære om overenskomst for Juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tje-
neste i Grønland.
Vi bemærker, at lønomkostninger potentielt kan være højere end de antagne 350.000 kr. pr. år
af to primære grunde. For det første vil det også være muligt at ansætte jurister, der er uddan-
nede fra et universitet i Danmark, hvis de behersker både grønlandsk og dansk. Årsværkudgif-
terne til jurister fra et dansk universitet vil umiddelbart være højere, da de umiddelbart er beret-
tiget til en række tillæg. For det andet, vil det også på sigt være muligt at ansætte kandidat-
uddannede jurister fra Ilisimatusarfik, da de første cand.jur. fra Ilisimatusarfik forventes uddan-
net i 2026.
Hvis de højere lønomkostninger bliver en realitet, vil de faktiske udgifter være højere end udgif-
ter vi har beregnet.
19
1.2.2 Polititjenestemænds uddannelse og kompetencer i at føre
kriminalsager i kredsretterne
At der gennemføres grundigere uddannelse og løbende
opfølgning samt kompetenceudvikling for de polititjene-
stemænd, der fører kriminalsager i kredsretterne.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om grundigere uddannelse, løbende opfølgning, og kompe-
tenceudvikling for de polititjenestemænd, der fører kriminalsager i kredsretterne, varigt set vil in-
debære en årlig bruttoudgift på 0,2 mio. kr. som følge af øgede uddannelsesomkostninger hos
Grønlands Politi. Vi vurderer, at udgifterne er de samme på kort og langt sigt.
Beregningen tager udgangspunkt i et illustrativt eksempel, hvor omfanget af polititjenestemænds
efteruddannelse i anklageropgaven fordobles. Konkret beregnes merudgiften forbundet med at gen-
nemføre ét årligt efteruddannelseskursus af to ugers varighed. Til sammenligning afholdes der i dag
cirka et årlig kursus af én uges varighed.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af information om udgifter pr. kursus og antal deltagere,
se Boks 6. Konkret vurderer vi, at et årligt anklagerkursus på to uger med omkring 10-15 deltagere
er ca. 150.000 kr., når de eksisterende årlige udgifter til anklagerkurset fratrækkes.
Boks 6 Antagelser vedr. anbefaling 1.2.2 Polititjenestemænds uddannelse og kom-
petencer i at føre kriminalsager i kredsretterne
Antal deltagere
Vi vurderer pba. dialog med Grønlands Politi, at der i gennemsnit vil være 10-15 deltagere pr.
kursus, hvis det afholdes årligt. Dette bygger på, at der i 2022 var 26 deltagere på kurset, mens
der i 2023 var seks deltagere. Tilsvarende er der planlagt et kursus i 2024 for seks deltagere.
De seks deltagere kan potentielt være et overkantsskøn. Det skyldes, at der umiddelbart vil
være færre politianklagere som følge af anbefalingen om, at det skal være juridisk uddan-
nede anklagere, der møder i de alvorlige og komplicerede sager i kredsretterne.
Udgifter pr. kursus
Vi vurderer, at et anklagerkursus på to uger med 10-15 deltagere vil koste ca. 240.000 kr. Udgif-
ten omfatter leje af lokaler, forplejning og rejseomkostninger, men ikke lønudgifter.
Skønnet bygger på udgifterne ved de faktiske afholdte kurser i de seneste år. I 2022 afholdte
Grønlands Politi et anklagerkursus over tre dage for 26 deltagere, hvor Grønlands Politi skønner,
at kurset kostede ca. 150.000 kr. Heraf udgjorde lokaleleje og mødepakker 75.000 kr.
20
Vi antager, at de faste udgifter (lokaleleje, mødepakker) udgør150.000 kr. for et kursus af to
ugers varighed. Dette svarer til en fordobling af de faste udgifter ved en fordobling af læng-
den på kurset.
Hertil antager vi, at de variable udgifter (rejser, tjenesteafregning, forplejning) udgør omkring
90.000 kr. svarende til cirka 6.000 kr. pr. kursist. Dette svarer til, hvad prisen pr. kursist var i 2022,
når de faste udgifter er fratrukket.
På baggrund heraf vurderer vi, at nettoudgiften forbundet med et årligt anklagerkursus på to
uger med omkring 10-15 deltagere er ca. 150.000 kr., når de eksisterende årlige udgifter til an-
klagerkurset fratrækkes.
1.3 AUTORISEREDE FORSVARERE
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende autoriserede forsvarere samlet set vil inde-
bære en varig årlig bruttoudgift på 7,6 mio. kr.
1.3.1 Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -muligheder
At Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -muligheder
udvides, så der etableres en reel løbende supervision af
de autoriserede forsvarere. Det anbefales herunder, at
der indføres pligt for de autoriserede forsvarere til at
vende ankespørgsmål med Landsforsvareren samt vej-
lede deres klienter om klagemulighederne til Retten i
Grønland.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at Landsforsvarerens tilsynskompetencer og -mulighe-
der udvides, vil indebære et øget ressourcebehov. Vi har estimeret udgifterne forbundet med dette
ressourcebehov under anbefaling 1.3.3. angående den økonomiske ramme for Landsforsvareren.
21
1.3.2 Beskikket advokat som forsvarer i alvorlige eller komplicerede
kriminalsager
At retsplejelovens krav skærpes, så kredsretterne i alle al-
vorlige og komplicerede kriminalsager om blandt andet
manddrab, grov vold og voldtægt skal beskikke en ad-
vokat frem for en autoriseret forsvarer. Derudover bør til-
talte og sigtede i alle øvrige sager have valgfrihed mel-
lem at få beskikket en advokat og en autoriseret forsva-
rer.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der skal beskikkes en advokat som forsvarer i alle
alvorlige kriminalsager ved kredsretterne, og at tiltalte i alle øvrige sager skal kunne vælge at få be-
skikket en advokat som forsvarer, varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 1,9 mio. kr. grun-
det øgede udgifter til forsvarsadvokaters salær, mens der vil være modgående besparelse i de autori-
serede forsvareres salær. Vi vurderer, at udgifterne vil være de samme på kort og langt sigt.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af antallet af kriminalsager ved kredsretterne, timefor-
brug pr. sag, og salærtakster, se Boks 7.
I lighed med anbefaling 1.2.1 om juridisk uddannede anklagere eksisterer der ikke umiddelbart data
for det konkrete omfang af alvorlige og komplicerede sager i kredsretterne. Som et illustrativt be-
regningseksempel antager vi i beregningen, at der i fremtiden skal beskikkes en forsvarsadvokat i
den alvorligste og mest komplicerede fjerdedel af alle kriminalsager ved kredsretterne. I de reste-
rende tre fjerdedele af kriminalsagerne ved kredsretterne antager vi, at det er en autoriseret forsva-
rer, der møder som forsvarer.
Vi bemærker, at vi antager, at de anklagede i de mindre komplicerede sager vil vælge en autoriseret
forsvarer selv om de har muligheden for at vælge en forsvarsadvokat. Dette skyldes, at vi forventer,
at anklagede i mindre komplicerede sager fortsat vil foretrække at få beskikket en autoriseret for-
svarer i langt de fleste tilfælde, fordi forhold som lokalkendskab, sprog mv. vejer tungere i disse sa-
ger.
Konkret estimerer vi udgifterne ved at beregne ændringen i udgifterne til beskikkede forsvarsadvo-
kater. Vi vurderer, at der i dag beskikkes en forsvarsadvokat i 8% af alle kriminalsager i kredsretten.
Som følge af anbefalingen antager vi, at det i fremtiden vil være i 25% af alle kriminalsager i kreds-
retterne. I beregningen skønner vi, at forsvarsadvokater og autoriserede forsvarere i gennemsnit får
udbetalt salær for 6 timer pr. sag ved kredsretterne.
22
Boks 7 Antagelser vedr. anbefaling 1.3.2 Beskikket advokat som forsvarer i alvor-
lige eller komplicerede kriminalsager
Antallet af kriminalsager ved kredsretterne
Der var i perioden 2021-2023 i gennemsnit ca. 1.750 afsluttede kriminalsager ved kredsretterne.9
Vi antager, at anbefalingen vil indebære, at 25% af kriminalsager ved kredsretterne vil vareta-
ges af forsvarsadvokater, svarende til 450 sager pr. år. De resterende 75% af sagerne vil vareta-
ges af autoriserede forsvarere, svarende til ca. 1.300 sager.
Vi vurderer, at der i dag beskikkes en forsvarsadvokat i 8% af kriminalsagerne ved kredsretterne,
svarende til cirka 140 kriminalsager om året. Skønnet bygger på dialog med forsvarsadvokat
Marie Louise Frederiksen (Formand for Grønlandske Advokater og medlem af arbejdsgruppen
bag advokatrådets rapport), der vurderer, at det langt fra altid er en juridisk uddannet ankla-
ger, der står over for forsvarsadvokater i kredsretterne. Ifølge Grønlands Politi er det en juridisk
uddannet anklager, der møder i 4% af kredsretssagerne. På baggrund heraf antager vi, at der i
dag beskikkes en forsvarsadvokat i 8% af kredsretssagerne, svarende til 140 kriminalsager pr. år.
Advokatrådets anbefaling vil derfor indebære, at der vil ske en stigning på 300 kriminalsager,
hvor der vil beskikkes en forsvarsadvokat. Vi antager i forbindelse hermed, at der vil ske et til-
svarende fald i antallet af kriminalsager, der varetages af en autoriseret forsvarer.
Timeforbrug pr. sag
Vi vurderer på baggrund af dialog med forsvarsadvokat Marie Louise Frederiksen, at en for-
svarsadvokat/autoriseret forsvarer i gennemsnit honoreres for seks timer pr. kriminalsag. Vi vur-
derer yderligere, at timeforbruget omtrent er det samme for alvorlige sager som for mindre al-
vorlige sager. Det skyldes, at nogen alvorlige sager vil have forholdsvis entydige beviser, hvilket
medfører en relativ kort retssag. Samtidig kan der være mindre alvorlige sager, hvor der er en
stor bevisbyrde, der skal gennemgås, hvilket medfører et relativt højt tidsforbrug.
Vurderingen på seks timer stemmer overens med Justitsministeriets undersøgelse ”Undersøgelse
vedrørende forsvarsadvokater” fra august 201710. I perioden 2015-2017 modtog danske for-
svarsadvokater i gennemsnit 11.297 kr. i salærudbetalinger pr. sag.11 I samme periode udgjorde
den gældende timetakst for forsvarsadvokater omtrent 1.690 kr. På baggrund heraf har vi ud-
ledt, at en forsvarsadvokat i gennemsnit honoreres for 6,7 timer pr. sag.
Salærtakster
Til beregningen af de økonomiske omkostninger anvender vi de nuværende salærtakster for
forsvarsadvokater og autoriserede forsvarer i Grønland.12 En forsvarsadvokat vil modtage et sa-
lær på 17.340 for en seks timers retsdag, mens autoriserede forsvarere vil få et salær på 8.670.
kr. eller 13.005 kr. afhængig af, om vedkomne har en bachelorgrad i jura. Vi har ikke oplysnin-
gerne om uddannelsesfordelingen mellem de autoriserede forsvarer. I beregninger tager vi
derfor udgangspunkt i gennemsnittet af de to salærtakster for autoriserede forsvarere.
9 https://domstol.dk/groenlandskredsretter/statistik/
10 https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2018/07/ey_rapport_vedr_forsvarsadvokater_-_endelig.pdf
11 Artiklen nævner ikke, hvorvidt der kun er tale om sager, der ender retten. Såfremt det også indeholder sager, der ikke ender i
retten, kan de 6,7 timer være et underkantskøn for det gennemsnitlige timerforbrug pr. sag, der ender i retten.
12 De resulterende udgifterne som følge af Advokatrådets anbefaling om ændring af salærtaksterne for advokater håndteres i
forbindelse med afsnit 2.1.1.
23
1.3.3 Øget økonomisk ramme for Landsforsvareren
At den økonomiske ramme for Landsforsvareren hæves
betydeligt, så Landsforsvareren har flere ressourcer, her-
under personaleressourcer, til at gennemføre vejledning,
efter- og videreuddannelse samt tilsyn. Rammen bør
desuden reguleres efter antallet af aktive autoriserede
forsvarere.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at Landsforsvarerens økonomiske ramme hæves bety-
deligt, varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 3,5 mio. kr. grundet øgede lønomkostninger til
at ansætte en advokatfuldmægtig. Det faktiske varige finansieringsbehov vil dog være minimalt, da
Landsforsvarerens nuværende faste bevilling udgør ca. 3,5 mio. kr. årligt.13
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af Landsforsvarerens nuværende udgifter, og et skøn over
lønomkostningerne til en fuldtidsansat advokat, se Boks 8. Konkret vurderer vi, at det vil være
nødvendigt, at der ansættes en ekstra fuldtidsadvokat hos Landsforsvareren for at kunne håndtere
den ekstra arbejdsbyrde, der vil blive pålagt Landsforsvareren som følge af anbefaling 1.3.1. Hertil
skal rammen kunne dække Landsforsvarerens nuværende udgifter til løn til Landsforsvareren og
sekretariatslederen, husleje, og efteruddannelse af de autoriserede forsvarere.
Vi antager i beregningen, at rammen er konstant i alle år. Det indebærer, at rammen ikke direkte
afhænger af antallet af autoriserede forsvarer, som Advokatrådet ellers anbefaler. Dette skyldes, at
Landsforsvarerens primære arbejdsbyrde vil afhænge af det samlede antal sager, mens en mindre
del vil afhænge af antallet af autoriseret forsvarer. Hertil kommer, at antallet af autoriserede forsva-
rere har været forholdsvis konstant i de seneste år. Derfor vurderer vi, at en økonomisk ramme for
Landsforsvareren, der er uafhængig af antallet af autoriserede forsvarere, giver et retvisende billede
af Landsforsvarerens faktiske årlige udgifter.
Boks 8 Antagelser vedr. anbefaling 1.3.3 Øget økonomisk ramme for Landsforsva-
reren
Landsforsvarerens nuværende udgifter
På baggrund af dialog med Landsforsvareren samt oplysninger fra Domstolsstyrelsen vurderer
vi, at Landsforsvarerens nuværende udgifter udgør ca. 2,6 mio. kr. årligt. Disse årlige udgifter
dækker over husleje, lønninger samt efteruddannelse af de autoriserede forsvarere.
Udgifterne til selve grunduddannelsen af nye autoriserede forsvarer indgår ikke heri, da anbe-
faling 1.3.4 medfører, at der afsættes en særskilt ramme til grunduddannelse af autoriserede
13 Vi bemærker, at der herudover er afsat midler til etableringen af en bistandsværgekoordinatorfunktion ved Landsforsvareren i
perioden 2024-2027 (0,7 mio. kr. i 2024, 1,0 i 2025, 0,8 i 2026, og 0,8 i 2027). Vi har udeladt disse midler fra vores bereg-
ning, da anbefalingens fokus er på Landsforsvarerens funktion ift. de autoriserede forsvarere.
24
forsvarere. Dette adskiller sig fra i dag, hvor udgifterne til de autoriserede forsvareres grundud-
dannelse afholdes inden for Landsforsvareren samlede økonomiske ramme.
Lønomkostninger til en fuldtidsansat advokat hos Landsforsvareren
På baggrund af dialog med Landsforsvareren vurderer vi, at det vil være nødvendigt at an-
sætte en advokat med tre års erfaring for i fremtiden at kunne gennemføre vejledning, efter-
og videreuddannelse samt øget tilsyn af de autoriserede forsvarere.
I beregningen antager vi, at de årlige lønomkostninger til denne fuldtidsansatte advokat vil
være 960.000 kr. årligt. Denne lønomkostning er baseret på dialog med Landsforsvareren med
udgangspunkt i tal fra DJØF’s lønberegner14, hvor vi anvender lønnen for advokater i alle bran-
cher, med 3-4 års anciennitet, i enten Aarhus, Odense eller Aalborg.15
1.3.4 Særskilt bevilling til Landsforsvareren til gennemførelse af
grunduddannelse
At Landsforsvareren får en særskilt bevilling til gennemfø-
relse af grunduddannelse, så uddannelsen kan gennem-
føres i fuldt eller forkortet omfang efter det aktuelle sam-
fundsbehov.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at Landsforsvareren får en særskilt bevilling til at gen-
nemføre grunduddannelsen af autoriserede forsvarere, varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift
på 1,4 mio. kr. grundet øgede uddannelsesomkostninger. På kort sigt vil det faktiske finansierings-
behov være lavere, da Landsforsvareren til og med 2027 har en øget bevilling på 1,2 mio. kr., der går
til uddannelse af ekstra autoriserede forsvarere.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund et skøn for den nødvendige ramme til grunduddannelse af
autoriserede forsvarere. Konkret antager vi i beregningen, at Landsforsvareren inden for en fire-
årige periode vil skulle kunne afholde en lang og en forkortet grunduddannelse af nye autoriserede
forsvarer. Udgifterne i de enkelte år vil afhænge af uddannelsesaktiviteten. Vi vurderer, at udgif-
terne i gennemsnit vil være ca. 1,4 mio. kr. årligt.
14 https://www.djoef.dk/loen-og-loenforhandling/loenberegner-og-loentjek
15 Byerne er valgt i dialog med Landsforsvareren ud fra, at det vurderes at lønnen vil afspejle lønforholdene i en større dansk
provinsby.
25
Boks 9 Antagelser vedr. anbefaling 1.3.4 Særskilt bevilling til Landsforsvareren til
gennemførelse af grunduddannelse
Ramme til grunduddannelse af autoriserede forsvarere
Vi vurderer, på baggrund af dialog med Landsforsvareren, at en gennemsnitlige ramme på 1,4
mio. kr. vil være nødvendigt, for at der kan gennemføres en lang og forkortet grunduddan-
nelse af de autoriserede forsvarere inden for en fireårig periode.
Konkret vurderer vi, baseret på dialog med Landsforsvareren, at det inden for en fireårig peri-
ode vil være hensigtsmæssigt at gennemføre henholdsvis korte og lange uddannelsesforløb
på skift. Vi vurderer, at de samlede udgifter hertil, over den fireårige periode, vil udgøre 5,5
mio. kr. Vi antager rent beregningsteknisk, at de 5,5 mio. kr. er ligeligt fordelt over de enkelte år,
svarende til 1,4 mio. kr. årligt. De faktiske årlige udgifter vil dog variere afhængig af uddannel-
sesaktiviteten i de enkelte år.
Vi vurderer, at den faste kadence af grunduddannelse vil bidrage til at øge antallet af autori-
serede forsvarer til et niveau, der afspejler det samfundsmæssige behov. Konkret skønner vi, at
der over en fireårig periode vil kunne blive uddannet fem nye autoriserede forsvarere. Dette er
baseret på det faktiske optag og frafald på den lange og forkortede grunduddannelse. I 2021
blev 11 personer optaget på den lange grunduddannelse, hvoraf tre personer gennemførte
hele uddannelsen og bestod den endelige eksamen. Tilsvarende blev der optaget tre perso-
ner på den forkortede uddannelse i 2021, hvoraf to gennemførte uddannelsen.
Vi vurderer, at det øgede antal autoriserede forsvarere ikke vil resultere i øgede salærudgifter.
Dette skyldes, at de samlede salærudgifter afhænger af antallet af sager, hvorved det er uaf-
hængigt af antallet af autoriserede forsvarere.
1.4 BISIDDERE OG BISTANDSADVOKATER
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling vedrørende bisiddere og bistandsadvokater vil indebære en
årlig varig bruttoudgift på 3,9 mio. kr. Disse udgifter udgøres alene af udgifterne til etablering af en
bistandsadvokatordning i Grønland.
1.4.1 Bistandsadvokatordning i Grønland
At der etableres en bistandsadvokatordning i Grønland.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der etableres en bistandsadvokatordning i Grøn-
land, varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 3,9 mio. kr. grundet udgifter til bistandsadvo-
katers salærer. Vi vurderer, at udgifterne vil være de samme på kort og langt sigt.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for antallet af sager hvor der beskikkes en bi-
standsadvokat, bistandsadvokaters timeforbrug, og bistandsadvokaters salærtakster, se Boks 10.
26
Der eksisterer ikke umiddelbart data for det konkrete omfang af sager, hvor der vil beskikkes en bi-
standsadvokat. Som et illustrativt beregningseksempel antager vi i beregningen, at disse sager ud-
gør en fjerdedel af alle sager i Kredsretterne, Grønlands Landsret og Retten i Grønland. Hertil skøn-
ner vi, at en bistandsadvokat i gennemsnit bruger fire timer pr. sag.
De beregnede udgifter tager udgangspunkt i en antagelse om, at det vil være en bistandsadvokat i
alle sagerne ved Kredsretterne, Grønlands Landsret og Retten i Grønland. Såfremt en andel af sa-
gerne vil varetages af autoriserede besiddere fremfor en bistandsadvokat, vil de resulterende udgif-
ter være mindre end de skønnede udgifter.
Boks 10 Antagelser vedr. anbefaling 1.4.1 Bistandsadvokatordning i Grønland
Antallet af sager hvor der beskikkes bisidder
En bistandsadvokatordning i Grønland tilsvarende ordningen i Danmark vil indebære, at der
beskikkes en bistandsadvokat:
• Altid i sager hvor borgeren har været udsat for voldtægt eller alvorlige seksualforbrydel-
ser, samt
• I sager hvor borgeren har været udsat for anden personfarlig kriminalitet som vold eller
røveri, hvis borgeren ønsker det.
Der eksisterer ikke umiddelbart data for det konkrete omfang af sager, hvor der vil beskikkes en
bistandsadvokat. Som et illustrativt beregningseksempel antager vi i beregningen, at disse sa-
ger udgør en fjerdedel af alle sager i Kredsretterne, Grønlands Landsret og Retten i Grønland.
Det er konsistent med antagelserne for anbefaling 1.2.1 og 1.3.2 om, at der skal møde en juri-
disk uddannet anklager og forsvarer i en fjerdedel af sagerne i Kredsretterne.
I perioden 2021-2023 var der i gennemsnit ca. 2.000 afsluttede kriminalsager ved de tre grøn-
landske retsinstanser. Heraf var 1.750 sagerne ved Kredsretterne, 220 sager ved Grønlands
Landsret og under 10 sager ved Retten i Grønland. Under antagelse af der vil være i bistands-
advokat i en fjerdedel af disse sager, svarer det til 500 sager årligt. Såfremt en andel af sagerne
vil varetages af autoriserede besiddere fremfor en bistandsadvokat, vil de resulterende udgif-
ter være mindre end de skønnede udgifter.
Vi har lagt til grund for beregningen, at den beskikkede bistandsadvokat tilbydes ud over de
eksisterende muligheder for bistand. Derfor indgår eventuelle besparelser som følge af mindre
arbejde for eksisterende bisiddere ikke i beregningen.
Timeforbrug
Vi vurderer, at bistandsadvokater i gennemsnit bruger fire timer pr. sag. Dette er baseret på et
interview med en bistandsadvokat i Danmark (Sophia Dankelev) bragt i mediet K-NEWS16. I in-
terviewet fremgår det, at bistandsadvokater bruger mellem to og fire timer pr. sag. Grundet de
særlige grønlandske forhold, skønnes det, at et tidsforbrug på fire timer er mest retvisende i en
grønlandsk kontekst.
Salærtakster
Der findes ikke i dag salærtakster for bistandsadvokater i Grønland, da der i dag ikke eksisterer
en bistandsadvokatordning i Grønland.
16 https://www.k-news.dk/artikler/bistandsadvokater-har-2-4-timer-pr.-sag-der-er-helt-bestemt-sager-hvor-jeg-ikke-synes-
det-er-nok
27
I beregninger anvender den pr. 1. februar 2024 gældende vejledende takster for advokater
på 1.965 kr. per time i Grønland. Det skyldes, at bistandsadvokater ved Vestre og Østre Lands-
ret i Danmark modtager salærtakster tilsvarende til taksterne for forsvarsadvokater. Vi forventer
derfor, at en bistandsadvokat i Grønland også vil modtage en salærbetaling tilsvarende til for-
svarsadvokater.
Vi bemærker, at antagelsen om en gennemsnitlig salærtakst på 1.965 kr. per time potentielt
kan lede til et underkantskøn af udgifterne. Det skyldes for det første, at bistandsadvokater vil
skulle foretage procedurerejser i forbindelse med sager, der behandles uden for Nuuk. For det
andet, vil salærudbetalingen for en producererejse typisk være højere end salærudbetalingen
for en sag, der behandles I Nuuk. Det følger af, at en forsvarsadvokat modtager salær for rejse-
tid samt per dag med planlagte retsmøder.
Vi vurderer dog, at de evt. merudgifter til højere salærudbetaling til bidstandsadvokater ved
procedurerejser vil være indeholdt inden den samlede usikkerhed at udgiftsskønnet. Det skyl-
des for det første, at vi forventer, at en advokat vil kunne varetage sager som forsvarsadvokat
og bistandsadvokat ved det samme procedurerejser. For det andet, har vi allerede i beregnin-
gen delvist taget højde for de særlige grønlandske forhold, da vi antager et gennemsnitlig
timetal på fire timer per sager, mens det det i Danmark i gennemsnit er to til fire timer.
28
KAPITEL 2
ACCESS TO JUSTICE I MINDRE BEFOLKEDE
OMRÅDER
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedr. access to justice i mindre befolkede områder varigt
set vil indebære en årlig bruttoudgift på 8,8 mio. kr., se Tabel 3. Vi skønner, at de kortsigtede og va-
rige udgifter er ens.
Vi vurderer, at det faktisk finansieringsbehov svarer til de skønnede bruttoudgifter, da der ikke
umiddelbart ikke er afsat finansiering til initiativer, der har overlap med Advokatrådets anbefalin-
ger vedr. acces to justice i mindre befolkede områder.
Tabel 3
Overblik over de samlede økonomiske udgifter ved anbefalingerne vedr. access to
justice i mindre befolkede områder
ANBEFALING 2025 2026 2027 2028 VARIGT
2.1. Adgang til bistand fra advokater og au-
toriserede forsvarere
4,2 4,2 4,2 4,2 4,2
2.1.1 Ændring af beskikkede advokaters
og autoriserede forsvareres salærtakster
4,2 4,2 4,2 4,2 4,2
2.1.2 Sidestilling af salærtakster i videoaf-
høringssager
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
2.2. Adgang til lokale autoriserede forsva-
rere
0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
2.2.1 Ret til tjenestefrihed for autorise-
rede forsvarere
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
2.2.2 Fuldtidsansatte autoriserede forsva-
rere
0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
2.3. Adgang til retshjælp og rådgivning 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
2.3.1 Fast bevilling til retshjælp 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
2.4. Lokal polititilstedeværelse 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2.4.1 Finansiering til uddannelse og vej-
ledning af kommunefogederne
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
2.4.2 Kommunefogedernes løn 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
2.5. Gennemførelsen af videoafhøringer 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
2.5.1 Gennemførelsen af videoafhørin-
ger
2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Bruttoudgift 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8
Allerede afsat finansiering - - - - -
Finansieringsbehov 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8
29
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af
elementerne ikke stemmer med de angivne totaler.
Kilde: Copenhagen Economics
2.1 ADGANG TIL BISTAND FRA ADVOKATER OG
AUTORISEREDE FORSVARERE
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende adgang til bistand fra advokater og autorise-
rede forsvarere samlet set vil indebære en varig årlig bruttoudgift på 4,2 mio. kr. Vi vurderer, at de
kortsigtede og varige udgifter er de samme.
2.1.1 Ændring af beskikkede advokaters og autoriserede forsvareres
salærtakster
At Grønlands Landsrets vejledende salærtakster for be-
skikkede advokater og autoriserede forsvarere i kriminal-
sager ændres, så salæret i højere grad afspejler den fak-
tiske anvendte tid og risikoen for længere ophold på ste-
det for retsmødet.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at ændre salærtaksterne, så de i højere grad afspejler
den faktiske anvendte tid og risikoen for længere ophold på stedet for retsmødet, varigt set vil inde-
bære en årlig bruttoudgift på 4,2 mio. kr. grundet højere salærudbetalinger. Vi vurderer, at de kort-
sigtede og varige udgifter vil være de samme.
Vi bemærker dog, at udgifterne i høj grad vil afhænge af, hvordan Grønlands Landsret vil udforme
taksterne, så de i højere grad afspejler de grønlandske forhold. Dette betyder, at de faktiske udgifter
vil afhænge af den konkrete udformning af anbefalingen.
Vi har i beregninger taget udgangspunkt i en model, hvor reglerne for salærtaksterne ændres i for-
bindelse med procedurerejser, så forsvarsadvokater og autoriserede forsvarer også vil modtage sa-
lærbetaling for rejsedage uden planlagte retsmøder. Konkret har vi regnet på en model, hvor for-
svarsadvokater og autoriserede forsvarere vil modtage halvdelen af det supplerende rejsesalær (pkt.
12) i Grønlands Landsrets vejledende salærtakster på de dage på procedurerejser, hvor forsvareren
hverken rejser eller har planlagte retsmøder. Det vil indebære, at forsvarsadvokater vil modtage ca.
7.800 kr. pr. fraværsdag, hvor der ikke er planlagte retsdage eller dage med transporttid. Autorise-
rede forsvarere vil modtage ca. 4.900 kr. pr. fraværsdag afhængig af uddannelsesbaggrund.
Udgifterne kan være højere eller lavere, hvis implementeringen anbefalingen vil udformes anderle-
des end den beskrevne model.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for ændring i salærtaksterne, antal procedurerej-
ser, og den gennemsnitlige varighed pr. procedurerejse, se Boks 11. Konkret vurderer vi, at
30
forsvarsadvokater i gennemsnit vil modtage halvdelen af det supplerende rejsesalær for tre fraværs-
dage pr. procedurerejse. Hertil vurderer vi, at der årligt vil være omkring 210 procedurerejser i gen-
nemsnit til Kredsretterne uden for Nuuk.
Vi bemærker, at en bistandsadvokatordning som følge af anbefaling 1.4.1 potentielt vil kunne resul-
tere i et højere udgiftsskøn. Det skyldes, at en bistandsadvokat potentielt vil skulle foretage proce-
durerejser i forbindelse med sager, der behandles uden for Nuuk. Deres salærudbetaling vil derfor
også potentielt stige, hvis salærtaksterne for procedurerejser ændres. Vi vurderer dog, at de resulte-
rende udgifterne vil være indeholdt inden for usikkerheden, der er forbundet med udgiftsskønnet.
Det skyldes, at vi forventer, at en bistandsadvokatordning ikke vil have en betydelig effekt på antal-
let af procedurerejser, se Boks 10.
Boks 11 Antagelser vedr. anbefaling 2.1.1 Ændring af beskikkede advokaters og
autoriserede forsvareres salærtakster
Ændring i salærtaksterne
Med de nuværende takster modtager forsvarere salærtakst på baggrund af pkt. 11 (transport-
tid) og 12 (supplerende rejsesalær) ved procedurerejser. Dette indebærer, at forsvarer kun
modtager salærudbetaling pr. planlagte retsdage samt for rejsetid. For dage med fravær fra
forsvarerens normale kontor under procedurerejse, hvor der ikke er planlagte rejsedage, mod-
tager forsvareren ikke nogen salærbetaling.
For at den samlede salærudbetaling i højere grad afspejler den faktiske længde på procedu-
rerejsen regner vi på en model, hvor forsvareren vil modtage salær for samtlige rejsedage.
Konkret regner vi på en model, hvor forsvareren vil få en salærudbetaling på halvdelen af det
normale supplerende rejsesalær på fraværsdage uden planlagte retsdage eller rejsetid. Det
svarer til at en forsvarsadvokat vil modtage ca. 7.800 kr. pr. fraværsdag, hvor der ikke er plan-
lagte retsdage eller dage med transporttid. Autoriserede forsvarere vil modtage ca. 4.900 kr.
pr. fraværsdag afhængig af uddannelsesbaggrund.
Antal procedurerejser
Vi vurderer, at der i gennemsnit vil være cirka 250 procedurerejser pr. år. Dette bygger på skøn
for 1.100 antal afsluttede kriminalsager i kredsretterne, der behandles uden for Nuuk, hvor der
vil være behov for procedure rejser. Dertil antager vi, at der behandles 3-6 sager i gennemsnit
pr. procedurerejse.
Antal kriminalsager, der behandles uden for Nuuk.
I beregningen antager vi, at der vil være procedurerejser forbundet med samtlige sager, der
behandles ud for Nuuk. Det skyldes, at langt de fleste advokater og autoriserede forsvarere har
base i Nuuk. Dermed vil der være rejseaktivitet for de fleste sager, der behandles uden for
Nuuk.
31
Ved de tre kredsretter Qaasuitsoq Kredsret, Qeqqa Kredsret og Kujalleq Kredsret var der i gen-
nemsnit 970 afsluttede kriminalsager i perioden 2021-2023.
Ved Sermersooq Kredsret var der i gennemsnit 770 afsluttede kriminalsager i perioden 2021-
2023. Heraf antager vi, at der vil være procedurerejser forbundet med 20%, svarende til 500 kri-
misager om året. Det skyldes, at Sermersooq Kredsret dækker over sager behandlet ved ho-
vedkontoret i Nuuk, men også dækker byer og bygder uden for Nuuk, så som Tasilaq i Østgrøn-
land. Der forligger ikke umiddelbart sagsstatistik for de enkelte kontorer under Sermersooq
Kredsret. Antagelsen om 20% svarer omtrent til andelen af befolkningen, der hører under Ser-
mersooq Kredsret, men bor uden for Nuuk.
Vi bemærker, at antagelsen om at der vil være procedurerejser forbundet med alle kriminalsa-
ger, der behandles uden for Nuuk, kan lede til et lille overkantskøn. Det skyldes, at et fåtal af de
autoriserede forsvarere i dag har base uden for Nuuk. Hertil kommer det, at der som følge af
anbefaling 2.2.2, vil være en fuldtidsansat autoriseret forsvarer ved alle kredsretterne. Disse au-
toriserede forsvarere vil kunne varetage nogle af sagerne uden et behov for en procedure-
rejse. Vi vurderer umiddelbart, at det vil have en mindre betydning for det samlede udgiftsskøn
og være indeholdt inden for de naturlige usikkerheder, der er ved udgiftsskønnet.
Antal sager per procedurerejse
Vi vurderer på baggrund af dialog med forsvarsadvokat Marie Louise Frederiksen, at forsvars-
advokater i gennemsnit behandler 3-6 sager pr. producererejse. Vi antager i beregningerne, at
en autoriseret forsvarer ligeledes behandler 3-6 sager pr. procedurerejse.
Sager der varetages af forsvarsadvokater og autoriserede forsvarere
I lighed med vores antagelse i beregningen vedr. anbefaling 1.3.2 antager vi, at 25% af proce-
durerejser foretages af forsvarsadvokater, mens de resterende 75% af procedurerejser foreta-
ges af autoriserede forsvarere.
Gennemsnitlig varighed pr. procedurerejse
Vi vurderer, på baggrund af dialog med forsvarsadvokat Marie Louise Frederiksen, at en gen-
nemsnitlig procedurerejse varer én uge. Det afspejler, at nogle procedurerejser er forholdsvis
korte, mens andre strækker sig over flere uger.
De korte procedurerejser kræver, at der afgår et fly kort tid efter den sidste retsdag, da fly ofte
er den eneste måde at rejse mellem Nuuk og bitingstederne i Sermersooq kredsret samt de øv-
rige kredsretters tingsteder.17 Modsat vil der være lange procedurerejser, hvis der ikke afgår
nogle fly i dagene efter den sidste retsdag. Dertil sker det ofte, at de planlagte flyafgange
bliver aflyst grundet de grønlandske vejrforhold. Eksempelvis aflyste Air Greenland 43% af af-
gangene mellem Nuuk og Kulusuk i 202118, mens det var 60% i 2022.19 De aflyste afgange inde-
bærer, at forsvarere risikerer at strande i flere dage i træk.
17 Sejlads kan på nogen tider af året udgøre et alternativ til at flyve. Sejlads er dog ofte betydelig langsommere og mindre fleksi-
belt. Det udgør derfor sjældent et reelt alternativ.
18 https://www.sermitsiaq.ag/erhverv/air-greenland-har-88-aflysninger-mellem-nuuk-og-kulusuk-pa-cvet-alene-i-
2021/532670
19 https://sermersooq.gl/da/2024/03/sermersooq-flyaflysninger-kvaeler-oestgroenland/#:~:text=At%20fire%20flyvnin-
ger%20i%20tr%C3%A6k,i%20Tasiilaq%20og%20dets%20bygder.
32
2.1.2 Sidestilling af salærtakster i videoafhøringssager
At videoafhøringer enten sidestilles med retsmøder i
landsrettens vejledende takster, eller der findes en an-
den passende løsning for rejsesalær forbundet med af-
høringerne.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at udgifterne Advokatrådets anbefaling om at sidestille videoafhøringer med retsmøder
i landsrettens vejledende takster varigt vil være indebære øgede udgifter til salærudbetalinger. Vi
vurderer, at disse udgifter til salærudbetalinger er indeholdt i udgiftskønnet vedr. Advokatrådets
anbefaling om ændring af beskikkede advokaters og autoriserede forsvareres salærtakster (2.1.1).
Ved videoafhøringssager modtager forsvarere salær efter pkt. 4 i Grønlands Landsrets vejledende
takster på 1.965 kr. pr. time for forsvarsadvokater og mindre for autoriserede forsvarere. Såfremt
forsvareren skal rejse til en anden by for at deltage i en videoafhøring, bruges de samme timetakster
for videoafhøringer, som ved hovedforhandlinger, jf. punkt 10 B.
En sidestilling af videoafhøringssager med retsmøder vil indebære, at forsvarere vil modtage salær
efter taksterne for transporttid (pkt. 11) og supplerende rejsesalær (pkt. 12), når forsvareren skal
rejse til en anden by, end der hvor forsvareren har kontor, for at deltage i en videoafhøring. Hertil
vil forsvarere også modtage et salær på halvdelen af det supplerende rejsesalær på fraværsdage,
hvor der ikke er planlagte retsdage på grund af anbefalingen om at ændre beskikkede advokaters og
autoriserede forsvareres salærtakster til at afspejle grønlandske forhold (2.1.1).
Vi vurderer, at de øgede udgifter til større salærudbetalinger i forbindelse med videoafhøringer, er
indeholdt i udgiftskønnet for anbefaling 2.1.1 om ændring af de beskikkede advokaters og autorise-
rede forsvareres salærtakster af to årsager.
For det første modtager forsvarere i dag til en vis grad indirekte salærudbetaling efter taksternes
pkt. 11 og 12 ved videoafhøringssager uden for Nuuk. Dette skyldes, at vi er af den forståelse baseret
på interviews med en række interessenter, at videoafhøringssager ofte indgår som del af forsvareres
procedurerejser, hvor der normalt også afholdes retsmøder. Der vil således primært være merudgif-
ter til salærer i de tilfælde, hvor forsvarere rejser alene for at deltage i videoafhøringer. Vi vurderer,
at dette kun sker i sjældne tilfælde. Derfor skønner vi, at den resulterende merudgift for det offent-
lige er begrænset. For den enkelte forsvarer vil det dog være en betydelig ændring i deres salærud-
betaling for videoafhøringssager.
For det andet har vi i beregningen for anbefaling 2.1.1 om ændring af beskikkede advokaters og au-
toriserede forsvareres salærtakster allerede beregnet udgifterne forbundet med i fremtiden at give
forsvarere halvdelen af det supplerende rejsesalær (pkt. 12) på dage, hvor der hverken er planlagt
rejseaktiviteter eller retsmøder. Dette skyldes, at videoafhøringer indgår i den samlede sagsstatistik
hos kredsretterne som ligger til grund for beregningen for anbefaling 2.1.1.
33
2.2 ADGANG TIL LOKALE AUTORISEREDE FORSVARERE
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende adgangen til lokale autoriserede forsvarere
samlet set vil indebære en varig årlig bruttoudgift på 0,7 mio. kr. Vi vurderer, at de kortsigtede ud-
gifter vil være på samme niveau som de varige udgifter.
2.2.1 Ret til tjenestefrihed for autoriserede forsvarere
At lokal tilstedeværelse af autoriserede forsvarere i alle
retskredse understøttes ved at indføre en ret til tjeneste-
frihed uden løn fra andre ansættelsesforhold i forbin-
delse med varetagelsen af hvervet som autoriseret for-
svarer.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at autoriserede forsvarere får en ret til tjenestefrihed
uden løn fra deres andre ansættelsesforhold ikke direkte leder til nogle nævneværdige økonomiske
omkostninger.
2.2.2 Fuldtidsansatte autoriserede forsvarere
At der oprettes en fuldtidsstilling som autoriseret forsvarer
i hver af de fire retskredse, som underlægges særligt
skærpede vilkår i forhold til efteruddannelse og tilsyn
samt pligt til at påtage sig kriminalsager i yderområder
og opgaver som ”bistandsbisidder”.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at oprette en fuldtidsstilling som autoriseret forsvarer i
hver af de fire retskredse varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 0,7 mio. kr. grundet øgede
lønomkostninger. Vi vurderer, at de kortsigtede og varige udgifter er de samme.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for lønomkostningerne til de fire autoriserede for-
svarere, se Boks 12. Konkret antager vi, at de fuldtidsansatte autoriserede forsvarere vil modtage et
fast grundhonorar på 15.000 kr. om måneden. Hertil vil de modtage salærbetaling ud fra de eksiste-
rende takster for autoriseret forsvarer.
34
Boks 12 Antagelser vedr. anbefaling 2.2.2 Fuldtidsansatte autoriserede forsvarere
Lønomkostningerne til de fuldtidsansatte autoriserede forsvarere
Vi vurderer, på baggrund af dialog med Landsforsvareren, at en lønningsmodel for fuldtidsan-
satte autoriserede forsvarere vil bestå af et fast honorar kombineret med en salærindkomst.
Det faste honorar skal udgøre et sikkerhedsnet for den fuldtidsansatte autoriserede forsvarer,
der sikrer, at vedkomne har en fast indtægt selv, hvis antallet af sager er begrænset i en given
periode. Dette afspejler, at autoriserede forsvarere i dag varetager et andet erhverv ved siden
af arbejdet som autoriseret forsvarer. Bierhvervet sikrer de autoriserede en fast indtægt hver
måned, hvilket en fuldtidsansat autoriseret forsvarer ikke vil have mulighed for.
Størrelsen på det faste honorar skal balancere hensynet til at sikre en minimumindkomst i alle
måneder, samtidig med at den samlede månedsløn skal afspejle uddannelsesniveauet for en
autoriseret forsvarer. Sættes det for lavt vil det ikke udgøre et sikkerhedsnet for den fuldtidsan-
satte autoriseret forsvarer, hvilket kan gøre det svært at rekruttere de rette personer til stillin-
gerne. Sættes det for højt vil det skævvride forholdene ift. de øvrige uddannelsesgrupper i det
grønlandske retsvæsen.
Vi vurderer umiddelbart, at et grundhonorar på 15.000 kr. pr. måned vil ramme en rimelig ba-
lance. Vurderingen bygger på, at en autoriseret forsvarer i dag modtager omkring 27.000 kr.
om måneden i salærbetaling.20 Dette vil indebære, at den samlede månedsløn for en fuldtids-
ansat autoriseret forsvarer vil udgøre 42.000 kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige må-
nedsløn for en kredsdommer cirka 52.000 kr.21
20 Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen modtog de autoriserede forsvarere sammenlagt 5.834.603 kr. i honorar/salær i 2023. Fordelt
over de på daværende tidspunkt 18 autoriserede forsvarere betyder dette, at de autoriserede forsvarere i gennemsnit mod-
tog 27.012 kr. om måneden i honorar/salær.
21 Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen var de samlede lønudgifter til kredsdommere 7,1 mio. kr. i 2023. Da årsværkforbruget for
kredsdommere ifølge tallene var 11,4 i 2023, kan det beregnes, at den gennemsnitlige lønudgift pr. kredsdommerårsværk
var 52.118 kr. om måneden i 2023.
35
2.3 ADGANG TIL RETSHJÆLP OG RÅDGIVNING
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende adgang til retshjælp og rådgivning vil inde-
bære en varig årlig bruttoudgift på 1,0 mio. kr. Disse udgifter udgøres alene af udgifterne til en fast
bevilling til retshjælp i Grønland.
2.3.1 Fast bevilling til retshjælp
At der afsættes betydeligt flere ressourcer til retshjælp i
Grønland på en fast bevilling, herunder til øget tilstede-
værelse i Grønlands yderområder.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at der afsættes flere ressourcer til retshjælp i Grønland
på en fast bevilling varigt set vil indebære en årlig bruttoudgift på 1,0 mio. kr. På kort sigt vil det
faktiske finansieringsbehov være lavere, da der allerede er afsat midler til IKIU i perioden 2024-
2027.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af historiske tilskud til retshjælpsinstitutionen IKIU, se
Boks 13. Konkret vurderer vi, at den fremtidige faste bevilling i alt vil være 1,0 mio. kr. årligt. Heraf
vil 150.000 kr. dække udgifter til rejser til Grønlands yderområder.
Boks 13 Antagelser vedr. anbefaling 2.3.1 Fast bevilling til retshjælp
Historiske tilskud til retshjælpsinstitutionen IKIU
Vi vurderer, at der i fremtiden skal gives en årlig grundbevilling på 850.000 kr. til retshjælp i
Grønland. Denne vurdering er baseret på en gennemgang af Civilstyrelsens historiske tilskud til
retshjælpsinstitutioner22, hvor retshjælpsinstitutionen IKIU er den eneste grønlandske institution,
der har modtaget midler i perioden fra 2019 til 2023.
I perioden blev der i gennemsnit givet et tilskud på 775.000 kr., hvoraf der senest i 2024 blev gi-
vet 716.300 kr., mens de havde ansøgt om 900.080 som basistilskud. På denne baggrund vur-
derer vi, at 850.000 kr. er et retvisende niveau for en fast fremtidig grundbevilling.
Til at dække en ”øget tilstedeværelse i Grønlands yderområder”, vurderer vi, at der skal være
separat bevilling til lokal retshjælp på 150.000 kr. årligt. Denne vurdering er baseret på en eks-
trabevilling givet i 2018 på 226.000 kr., der var ”øremærket til styrkelse af rådgivningerne i by-
erne uden for Nuuk i perioden 2020 til og med 2021”23.
22 https://www.civilstyrelsen.dk/sagsomraader/tilskud-til-retshjaelpskontorer-og-advokatvagter/aarsberetninger
23 https://www.ikiu.gl/aarsberetning-2019/?lang=da
36
2.4 LOKAL POLITITILSTEDEVÆRELSE
Vi vurderer, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende lokal polititilstedeværelse samlet set vil in-
debære en varig årlig bruttoudgift på 0,07 mio. kr. Udgiften vedrører alene anbefalingen om en for-
øgelse af kommunefogedernes timeløn.
2.4.1 Finansiering til uddannelse og vejledning af kommunefogederne
At der sikres langsigtet finansiering både centralt og lo-
kalt til Grønlands Politis arbejde med uddannelse og su-
pervision af kommunefogederne.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der sikres langsigtet finansiering af Grønlands Poli-
tis arbejde med uddannelse og supervision af kommunefogederne, ikke vil indebære nogen offent-
lige merudgifter.
Anbefalingen vil umiddelbart medføre et øget ressourceforbrug hos Grønlands Politi til at øge arbej-
det med uddannelse og supervision af kommunefogederne. Vi skønner, at omkostningerne forbun-
det hermed vil være forholdsvis begrænsede. Set i lyset af, at anbefalingen 1.2.1 vil frigive et betyde-
ligt antal årsværk hos Grønlands Politi, vurderer vi, at Grønlands Politi vil kunne afholde udgifterne
hertil inden for den eksisterende ramme.
2.4.2 Kommunefogedernes løn
At kommunefogedernes timeløn reguleres, så den sam-
lede løn i højere grad afspejler den faktiske arbejdsind-
sats.
Kilde: Advokatrådet
Vi vurderer, at Advokatrådets anbefaling om, at kommunefogedernes timeløn reguleres, så den
samlede løn i højere grad afspejler den faktiske arbejdsindsats, vil indebære en varig årlig bruttoud-
gift på 70.000 kr. Vi vurderer, at de kortsigtede og varige udgifter er de samme. De marginale om-
kostninger afspejler, at kommunefogederne generelt har meget begrænset antal arbejdstimer.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for ændring timelønnen og antal løntimer, se Boks
14. Konkret lægger vi til grund for beregningen, at timetaksten hæves fra 97,3 kr. til 137 kr. i timen,
hvilket omtrent svarer til 75% af den implicitte timeløn for en dansk politibetjent baseret på deres
månedlige startløn. Hertil tager vi udgangspunkt i det faktiske antal timer for hvilke kommunefoge-
derne modtog salærbetaling, der samlet set udgjorde 1.775 timer i 2023.
37
Boks 14 Antagelser vedr. anbefaling 2.4.2 Kommunefogedernes løn
Ændring i timelønnen
Kommunefogedernes løn består af et fast tillæg pr. måned samt en variabel indkomst pba.
antallet af arbejdstimer.
Det faste tillæg udgør 6.718,7 kr. pr. måned. Tillægget gives for at stå til rådighed for de opga-
ver, der måtte opstå. Dette indebærer en pligt til at træde i tjeneste, når kommunefogeden
ikke er forhindret. Rådighedsforpligtelsen forhindrer således ikke kommunefogeden i at tage på
ferie, jagtture, fiskeri mv. Vederlaget svarer til vederlaget for en ikke-uddannet kateket (hjæl-
pelærer/-præst) i Grønland.
Timelønnen udgør 97,3 kr. svarende til skalatrin 17 i henhold til aftale om justering af tjeneste-
mandslønninger i Grønland. Dermed aflønnes kommunefogederne med en timeløn svarende
til timelønnen for øvrige ufaglærte i staten i Grønland, fx reservepolitibetjente, kontormedhjæl-
pere og ufaglærte ansat på overenskomsten for faglærte og ufaglærte timelønnede i Grøn-
land.
Vi lægger i beregningerne til grund, at kommunefogedernes timeløn løftes, mens det faste til-
læg forbliver uændret. Hvor meget timelønnen vil skulle løftes, så den i højere grad afspejler
den faktiske arbejdsindsats, vil afhænge af en række faktorer, herunder hvilke typer af opga-
ver kommunefogederne bliver kaldt ud til, hvornår de bliver kaldt ud mv.
Som et illustrativt eksempel tager vi i beregningen udgangspunkt i, at timelønnen hæves til 75%
af den implicitte timeløn for en dansk politibetjent. Startlønnen for en dansk politibetjent er om-
trent 29.600 kr. pr. måned før tillæg.24 Med en standard arbejdsuge på 37 timer i Danmark, sva-
rer dette til en timeløn på ca. 185 kr. Det vil sige, at vi i beregningen antager, at timelønnen for
kommunefogederne hæves fra 97,3 kr. til cirka 138 kr. i timen (75% af 185 kr.).
Antal løntimer
Kommunefogedernes timeløn udbetales pr. påbegyndt arbejdstime. En kommunefoged, der
bliver kaldt ud til eksempelvis 15 minutters arbejde, vil blive aflønnet for en fuld times arbejde.
I 2023 blev der samlet set udbetalt timeløn til kommunefogederne for 1.775 timer. I samme peri-
ode var der i gennemsnit ansat 57 kommunefogeder. Det svarer til cirka 2,6 timers udbetalt løn
pr. kommunefoged pr. måned.
Det begrænsede antal arbejdstimer pr. måned pr. kommunefoged er understøttet af oplysnin-
ger fra Grønlands Politi. I perioden 1. maj 2023 til 30. april 2024 har hver kommunefoged i Grøn-
land i gennemsnit arbejdet 1,1 time om måneden for politiet. Der har i perioden været ansat i
alt 82 kommunefogeder (dækkende over både til- og fratrådte i perioden). Af disse har 32 haft
arbejdsopgaver for politiet i perioden. De 32 kommunefogeder har hver især i gennemsnit ar-
bejdet 2,71 timer om måneden for politiet.
24 https://politi.dk/om-politiet/politiskolen/praktisk-information
38
2.5 GENNEMFØRELSEN AF VIDEOAFHØRINGER
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøringer vil inde-
bære en varig årlig bruttoudgift på 2,8 mio. kr. Udgifterne vedrører øgede udgifter til forsvarere, ju-
ridisk uddannede anklagere og advokater.
2.5.1 Gennemførelsen af videoafhøringer
At videoafhøringer gennemføres med tilstedeværelse af
en juridisk uddannet anklager, en advokat som repræ-
sentant for den mistænkte eller sigtede samt en bistands-
advokat for den person, der afhøres.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om at gennemførelse af videoafhøringer varigt set vil inde-
bære en årlig bruttoudgift på 2,8 mio. kr. grundet øget udgifter til forsvarere, juridisk uddannede
anklagere og advokater. Vi vurderer, at de kortsigtede udgifter er de samme som de varige udgifter.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af antal sager, timer pr. sag, tilstedeværende i dag, og til-
stedeværende i fremtiden, se Boks 15. Konkret vurderer vi, at der, hvis anbefalingen implemente-
res, vil være en juridisk uddannet anklager frem for en polititjenestemand, en forsvarsadvokat frem
for en autoriserede forsvarer og en bistandsadvokat til stede ved alle videoafhøringer. Hertil vurde-
rer vi, at alle de tilstedeværende i gennemsnit vil bruge fire timer pr. videoafhøringssag.
Boks 15 Antagelser vedr. anbefaling 2.5.1 Gennemførelse af videoafhøringer
Antal sager
Vi tager i beregningen udgangspunk i et gennemsnitligt årligt antal videoafhøringssager på
229, baseret på oplysninger fra Grønlands Politi om antallet af videoafhøringssager i Grønland i
perioden 2021-2023 (228, 245 og 214 sager i hhv. 2021, 2022 og 2023).
Timer pr. sag
Vi vurderer, at de tilstedeværende ved videoafhøringssager i gennemsnit bruger fire timer pr.
sag. Skønnet bygger på en vurdering fra Grønlands Politi, der skønsmæssigt antager et timefor-
brug på fire timer pr. videoafhøringssag.25
Vi antager, at tidsforbruget pr. videoafhøringssag er det samme for alle tilstedeværende.
Tilstedeværende i dag
I medfør af den grønlandske retsplejelov er det som udgangspunkt polititjenestemænd og au-
toriserede forsvarere, der virker som hhv. anklager og forsvarer i kriminalsager i 1. instans. Derfor
vil det som udgangspunkt være en polititjenestemand og en autoriseret forsvarer, som medvir-
ker ved videoafhøringssager.
25 Besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg
39
Hertil vil det som hovedregel være en repræsentant for de sociale myndigheder, der beskikkes
som bistandsbisidder for den afhørte.
Tilstedeværende i fremtiden
Som følge af Advokatrådets anbefaling vil der ved videoafhøringssager være tilstedeværelse
af en juridisk uddannet anklager, en forsvarsadvokat og en bidstandsadvokat, jf. nedenfor. Vi
antager, at der forsat vil være en repræsentant fra de sociale myndigheder til stede.
Anklager
Som følge af Advokatrådets anbefaling vil det være en juridisk uddannet anklager, der vil
skulle være til stede ved en videoafhøringssag frem for en polititjenestemand. Dette vil inde-
bære et behov for at ansætte flere juridisk uddannede anklagere i Grønlands Politi. Modsat vil
det frigøre ressourcer blandt polititjenestemænd. I beregningerne lægger vi til grund, at de fri-
givne ressourcer blandt polititjenestemænd vil blive anvendt på andre politiopgaver.
Konkret skønner vi, at der vil være behov for et yderligere juridisk uddannet årsværk ved Grøn-
lands Politi. Ved fire timer pr. sag vil den årlige arbejdsmængde svare til omkring 1.300 timer.
Hertil kommer forberedelsestid, rejsetid mv. Til sammenligning udgør et årsværks ca. 2.100 ar-
bejdstimer. Derfor vurderer vi, at ét årsværk vil være tilstrækkelig til at kunne dække den
øgede arbejdsbyrde blandt juridisk uddannede anklagere.
Det bemærkes hertil, at arbejdsbyrden vil være spredt over alle de juridisk uddannede ankla-
gere, der vil være ansat ved Grønlands Politi. Som følge af anbefaling 1.2.1 om en juridisk ud-
dannet anklager i de alvorligste kriminalsager vil der i forvejen skulle ansættes seks juridisk ud-
dannede årsværk ved Grønlands Politi.
Som i beregningen for anbefaling 1.2.1 om en juridisk uddannet anklager i de alvorligste krimi-
nalsager forudsætter vi, at den juridisk uddannede anklager ansættes i politisøjlen ved Grøn-
lands Politi. Dette sikrer, at der vil kunne ansættes personer, der er uddannet ved Isimatusarfik.
Den årlige lønomkostning for en bacheloruddannet jurist vurderes at være omkring 350.000 kr.
pr. år. Det svarer til lønnen for bachelorer uddannet fra Ilisimatusarfik med et par års erfaring, jf.
Cirkulære om overenskomst for Juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tje-
neste i Grønland.
Forsvarer
Som følge af Advokatrådets anbefaling vil det være en forsvarsadvokat, der skulle være til
stede ved en videoafhøringssag frem for en autoriseret forsvarer. Dette ville indebære øgede
salærudgifter til forsvarsadvokater, mens der vil være færre salærudgifter til autoriserede for-
svarere.
Konkret modtager en forsvarsadvokat 1.965 kr. pr. time ved videoafhøringssager, jf. de vejle-
dende takster for forsvarsadvokater af 1. februar 2024 pkt. 4. Til sammenligning modtager en
autoriseret forsvarer med en juridisk universitetsuddannelse 1.474 kr. pr. time, mens taksten er
983 kr. pr. time for autoriserede forsvarere uden en juridisk universitetsuddannelse, jf. vejle-
dende takster for autoriserede forsvarer af 1. februar 2024 pkt. 4. Vi har ikke oplysningerne om
uddannelsesfordelingen mellem de autoriserede forsvarer. I beregninger tager vi derfor ud-
gangspunkt i gennemsnittet af de to salærtakster for autoriserede forsvarere.
40
Det bemærkes, at de skønnede udgifter kommer i tillæg til de skønnede udgifter forbundet
med anbefaling 1.3.2 om en beskikket advokat som forsvarer i alvorlige eller komplicerede kri-
minalsager og anbefaling 2.1.2 om sidestilling af salærtakster i videoafhøringssager.
Bistandsadvokat
Som følge af Advokatrådets anbefaling vil der skulle være en bistandsadvokat til stede for den
afhørte person. Vi antager, at bistandsadvokaten kommer i tillæg til repræsentanten fra de
sociale myndigheder, som er til stede i dag.
Konkret skønner vi, at en bistandsadvokat vil bruge fire timer pr. sag med en vejledende takst
på 1.965 kr. pr. time, jf. de vejledende takster for advokater af 1. februar 2024 pkt. 4.
41
KAPITEL 3
FORHOLDENE FOR TILBAGEHOLDTE OG
DOMFÆLDTE
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedr. forholdene for tilbageholdte og domfældte varigt
set vil indebære en bruttoudgift på 7,7 mio. kr., se Tabel 4. Finansieringsbehovet i 2025 vil dog være
betydeligt mindre, da der i Aftale om Kriminalforsorgens økonomi er afsat en årlig ramme på 5,3
mio. kr. til og med 2025. Fra 2026 og frem er der på nuværende tidspunkt ikke afsat finansiering.
Tabel 4
Overblik over de samlede økonomiske udgifter ved anbefalingerne vedr. forholdene
for tilbageholdte og domfældte
ANBEFALING 2025 2026 2027 2028 VARIGT
3.1.1 Undersøgelse af samfundstjeneste
som foranstaltning
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
3.1.2 Udvidelse af Inussuk-afdelingen 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7
Bruttoudgift 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7
Aftale om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025
-5,3 - - - -
Finansieringsbehov 2,4 7,7 7,7 7,7 7,7
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af
elementerne ikke stemmer med de angivne totaler.
Kilde: Copenhagen Economics
3.1.1 Undersøgelse af samfundstjeneste som foranstaltning
At det undersøges, hvilke lovgivningsmæssige eller prak-
tiske tiltag der kan gennemføres for at øge brugen af
samfundstjeneste som foranstaltning.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at udgifterne vedr. Advokatrådets anbefalinger om, at det undersøges, hvilke lovgiv-
ningsmæssige eller praktiske tiltag der kan gennemføres for at øge brugen af samfundstjeneste som
foranstaltning potentielt vil kunne afholde inden for Justitsministeriets egen driftsramme. Det er
derfor vurderingen, at der ikke vil være nogen direkte udgifter forbundet med Advokatrådets anbe-
faling.
42
3.1.2 Udvidelse af Inussuk-afdelingen
At der afsættes midler til at fortsætte samt udvide Inus-
suk-afdelingen med henblik på at få flere personer dømt
for seksualforbrydelser hurtigere i behandling og til afso-
ning.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der afsættes flere midler til at forsætte samt udvide
Inussuk-afdelingen, vil indebære en årlig bruttoudgift på minimum 7,7 mio. kr. Vi vurderer, at de
kortsigtede og varige udgifter er de samme. Det faktiske finansieringsbehov i 2025 vil være betyde-
ligt mindre, da der allerede er afsat finansiering frem til og med 2025 til drift af projektet i sit nuvæ-
rende form. Fra 2026 og frem er der ikke på nuværende tidspunkt afsat finansiering til drift af pro-
jektet.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af den nuværende afsatte finansiering samt antal pladser
og driftsomkostningen pr. plads i programmet, se Boks 16. Konkret har vi i beregningen lagt til
grund, at det vil være muligt at videreføre programmet i sin nuværende form med otte pladser for
5,3 mio. kr. pr. år. Hertil kommer 2,4 mio. kr. til drift af projektet ved at udvide programmet med
fire pladser.
En udvidelse af programmet vil yderligere resultere i en betydelig engangsomkostning. Dette skyl-
des, at det på grund af kapacitetsbegrænsninger ikke er fysisk muligt at udvide antallet af pladser i
programmet på nuværende tidspunkt. Det har ikke været muligt inden for rammen at dette projekt
at skønne over de anlægsudgifter, der vil forbundet med at udvide kapaciteten.
Boks 16 Antagelser vedr. anbefaling 3.1.2 Udvidelse af Inussuk-afdelingen
Nuværende afsat finansiering
Ved flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi blev der afsat midler til initiativerne, der skal
bidrage med at reducere antallet af seksuelle overgreb på børn og unge i Grønland.26 Konkret
blev der afsat en ramme på 4,7 mio. kr. årligt fra og med 2022 til og med 2025. Yderligere er
der givet 0,6 mio. kr. årligt i samme periode til udvikling og understøttelse af programmet i Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen.
Antal pladser og driftsomkostning pr. plads
Der er på nuværende tidspunkt otte pladser i motivationsbehandlingsprojektet i Inussuk afde-
lingen.27 Antallet af pladser er den maksimal kapacitet, der i programmet på nuværende tids-
punkt. Det skyldes, at det ikke er fysisk muligt at udvide antallet af pladser, da det vil kræve at
26 https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l65/spm/84/svar/1951637/2696263.pdf og https://www.justitsministe-
riet.dk/wp-content/uploads/2021/12/Aftale-om-kriminalforsorgens-oekonomi-2022-2025-2.pdf
27 https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l65/spm/84/svar/1951637/2696263.pdf
43
der bygges mere kapacitet. Inden for rammen at dette projekt, har det ikke været muligt at
skønne over de anlægsudgifter, der vil forbundet med at udvide kapaciteten.
Som et illustrativt eksempel beregner vi, hvad det vil koste af drive programmet, hvis det udvi-
des med fire pladser. Konkret antager vi, at driften af programmet koster 587.500 kr. pr. plads
pr. år, svarende til den nuværende gennemsnitlige driftsomkostning pr. plads ved otte pladser i
programmet (4,7 mio. kr. divideret med 8). Vi antager, at omkostninger til udvikling og under-
støttelse af programmet i Direktoratet for Kriminalforsorgen (0,6 mio. kr.) ikke afhænger af an-
tallet af pladser.
44
KAPITEL 4
ADGANG TIL LOVGIVNING OG INFORMATION
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedr. adgang til lovgivning og information varigt set vil
indebære en bruttoudgift på 1,4 mio. kr., se Tabel 5. På kort sigt vil finansieringsbehovet være la-
vere, da der allerede er afsat finansiering som følge af tidligere politiske aftaler.
Tabel 5
Overblik over de samlede økonomiske udgifter ved anbefalingerne vedr. adgang til
lovgivning og information
2025 2026 2027 2028 VARIGT
4.1 Lovgivning og retspraksis 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
4.1.1 Prioritering af lovbekendtgørelser N/A N/A N/A N/A N/A
4.1.2 Domsdatabasen skal sættes i kraft
for Grønland
0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
4.2 Data og statistik N/A N/A N/A N/A N/A
4.2.1 IT-understøttelse af juridiske instituti-
oner
N/A N/A N/A N/A N/A
4.3 Terminologi og tolkning 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
4.3.1 Juridisk terminologi på grønlandsk 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
4.3.2 Undersøgelse af
vilkår for tolke og oversættere
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Bruttoudgift 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Domsdatabasen, jf. Aftale om domstole-
nes økonomi 2024-2027
- -0,5 -0,5 - -
Grønlandsk terminologi, jf. Aftalen om fi-
nansloven for 2023
-0,2 - - - -
Finansieringsbehov 1,2 0,9 0,9 1,4 1,4
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af
elementerne ikke stemmer med de angivne totaler.
Kilde: Copenhagen Economics
45
4.1 LOVGIVNING OG RETSPRAKSIS
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende lovgivning og retspraksis samlet set vil inde-
bære en varig årlig bruttoudgift på 0,9 mio. kr. Udgifterne vedrører ikraftsættelse af Domsdataba-
sen i Grønland.
4.1.1 Prioritering af lovbekendtgørelser
At udarbejdelsen af lovbekendtgørelser for gældende
lovgivning i Grønland på både overtagne og ikke-over-
tagne områder prioriteres i samme omfang, som man
gør med dansk lovgivning.
Kilde: Advokatrådet
Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at skønne over de økonomiske kon-
sekvenser af Advokatrådets anbefalinger om, at udarbejdelsen af lovbekendtgørelser for gældende
lovgivning i Grønland på både overtagne og ikke-overtagne områder prioriteres i samme omfang,
som man gør med dansk lovgivning. Det skyldes, at de vil kræve en større redegørelse af, hvad det
vil kræve af ressourcer for kunne implementere Advokatrådets anbefaling.
Dog forventer vi, at anbefalingen på vil indebære en økonomisk udgift, da dens implementering vil
kræve, at der afsattes midler til at sikre det nødvendige antal ressourcer hos Justitsministeriet og i
relevante ministerier i Grønland.
4.1.2 Domsdatabasen skal sættes i kraft for Grønland
At Domsdatabasen hurtigst muligt sættes i kraft for Grøn-
land, herunder at der afsættes de nødvendige ressour-
cer i både Domstolsstyrelsen og domstolene i Grønland
til udvælgelse og inddragelse af relevante domme.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at Domsdatabasen hurtigst muligt sættes i kraft for
Grønland, vil indebære en årlig bruttoudgift på 0,9 mio. kr. Vi vurderer, at de kortsigtede udgifter
vil være de samme som de varige udgifter. Det faktiske finansieringsbehov i 2026 og 2027 vil være
mindre, da der er afsat finansiering i disse år med Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027. Fra
2028 og frem er der på nuværende tidspunkt ikke afsat finansiering.
46
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for antal påkrævede årsværk for at udvalgte grøn-
landske sager kan lægges ind i Domsdatabasen, se Boks 17. Konkret skønner vi, at det vil kræve ét
årsværk ved Retten på Bornholm til at lægge udvalgte danske og grønlandske sager i Domsdataba-
sen. Hertil vurderer vi, at der vil være behov for ét tolkeårsværk til at oversætte sagerne.
Boks 17 Antagelser vedr. anbefaling 4.1.2 Domsdatabasen skal sættes i kraft i
Grønland
Påkrævede årsværk
For at kunne lægge udvalgte grønlandske sager ind i Domsdatabasen vurderer vi, at der vil
være behov for to årsværk. Det ene årsværk vil være ansat ved Retten på Bornholm, som vil
varetage opgaven med at lægge udvalgte grønlandske sager ind i Domsdatabasen. Hertil
vurderer vi, at det vil være hensigtsmæssigt at have ansat en tolk ved Grønlands Landsret til at
hjælpe med at oversætte sagerne.
Vi vurderer, at årsværket ved Retten på Bornholm vil have en årlig lønomkostning på 0,5 mio.
kr. baseret på de afsatte midler ved Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027. Tilsvarende
vurderer vi, at tolken ved Grønlands Landsret vil have en årlig løn på 0,35 mio. kr. svarende til
grundlønnen for tolke og oversættere uddannet som professionsbachelor, skalatrin 40, trin 1, 1.-
2. års anciennitet.
4.2 DATA OG STATISTIK
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende data og statistik vil indebære en betydelig
økonomisk udgift til at udvikle den nødvendige it-understøttelse. Det har dog ikke været muligt in-
den for rammerne af dette projekt at skønne over de konkrete udgifter, da det vil kræve en større
gennemgang af, hvad det nødvendige ressourcebehov vil være, herunder antal årsværk, it-investe-
ringer mv.
4.2.1 IT-understøttelse af juridiske institutioner
At institutionerne på justitsområdet i Grønland hurtigst
muligt sikres den it-understøttelse, der muliggør dataind-
samling og offentliggørelse af statistik i et langt større om-
fang end i dag.
Kilde: Advokatrådet
Det må derfor forventes, at der vil være en betydelig økonomiske udgift forbundet med at sikre en
bedre it-understøttelse i Grønland. Det har dog ikke været muligt inden for rammerne af dette pro-
jekt at komme med konkret skøn over de økonomiske udgifter.
Det bemærkes dog, at der med Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 er afsat 19,1 mio. kr. til
styrket it-understøttelse af Grønlands Domstole over den fireårige periode. Heri lægges der op til, at
der udføres en ”teknisk analyse af muligheder for øget it-understøttelse på længere sigt, herunder
47
mulighederne for den fremtidige it-understøttelse af straffe- og skifteretsområderne ved Retten på
Færøerne og retterne i Grønland”. Aftalen må derfor forventes at bidrage til en bedre it-understøt-
telse i Grønland. Vi forventer dog, at der vil være behov for, at der afsættes yderligere midler for at
kunne komme i mål med at sikre en tilstrækkelig it-understøttelse i Grønland.
4.3 TERMINOLOGI OG TOLKNING
Vi skønner, at Advokatrådets anbefalinger vedrørende terminologi og tolkning samlet set vil inde-
bære en varig årlig bruttoudgift på 0,5 mio. kr. Udgifterne vedrører primært arbejdet med sikre juri-
disk terminologi på grønlandsk.
4.3.1 Juridisk terminologi på grønlandsk
At der sikres langsigtet finansiering til arbejdet med ud-
vikling og standardisering af juridisk terminologi på grøn-
landsk, som ikke kan forventes færdiggjort indenfor den
nuværende projektperiode.
Kilde: Advokatrådet
Vi skønner, at Advokatrådets anbefaling om, at der sikres langsigtet finansiering til arbejdet med
udvikling og standardisering af juridisk terminologi på grønlandsk, vil indebære en varig årlig brut-
toudgift på 0,5 mio. kr. grundet lønomkostninger til at have et årsværk ansat ved Oqaasileriffik
(Grønlands sprogsekretariat). Vi vurderer, at de kortsigtede og varige udgifter er de samme.
Det faktiske finansieringsbehov i 2025 vil være marginalt mindre, da der er afsat midler til det nu-
værende projekt indtil den 15. august 2025, jf. Aftale om finansloven for 2023, hvor blev der afsat 3
mio. kr. til et projekt, der har til formål at udvikle juridiske begreber på grønlandsk.
Vi har estimeret udgifterne på baggrund af skøn for antal påkrævede årsværk for at kunne fort-
sætte arbejdet med en juridisk terminologi på grønlandsk, se Boks 18.
Boks 18 vedr. anbefaling 4.3.1 Juridisk terminologi på grønlandsk
Påkrævede årsværk
På baggrund af dialog med Oqaasileriffik (Grønlands sprogsekretariat) vurderer vi, at der skal
ansættes ét årsværk ved Oqaasileriffik til at videreudvikle arbejdet med at de juridiske termer
på grønlandsk. Vi vurderer, at årsværket ved Oqaasileriffik vil have en årlig lønomkostning på
0,5 mio. kr.
48
4.3.2 Undersøgelse af vilkår for tolke og oversættere
At der gennemføres en undersøgelse af ansættelsesvil-
kårene for tolke og oversættere i retsvæsenet, herunder
om de akademiske tolkes lønvilkår afspejler, at oversæt-
ter- og tolkeuddannelsen i dag er en universitetsuddan-
nelse på bachelorniveau.
Kilde: Advokatrådet
Det har ikke været muligt inden for rammerne af dette projekt at skønne over, hvor mange midler
der vil skulle afsættes før gennemføre en undersøgelse af ansættelsesvilkårene for tolke og oversæt-
tere i retsvæsenet ændres, så lønninger afspejler, at oversætter- og tolkeuddannelsen er en universi-
tetsuddannelse på bachelorniveau.
Vi har lavet en simpel undersøgelse af de nuværende overenskomster i Grønland for personer, der
varetager tolkeopgaver ansat i Grønlands Selvstyre, Staten, og de grønlandske kommuner. Vores
undersøgelse viser, at tolke med en bachelor i Oversættelse & tolkning fra Ilisimatusarfik (Grøn-
lands Universitet) i dag modtager omkring 2.000 kr. pr. måned mindre end personer med en ba-
cheloruddannelse i Sprog, litteratur & medier fra Ilisimatusarfik, se Boks 19.
Vi bemærker, at den faktiske løn for tolke og akademikere modtager afhænger af en række andre
faktorer og tillæg end de overstående eksempler. Der kan således være en række forskellige nuancer
i lønforskellen, som ikke vil fremgå ved at sammenligne de overenskomstlige lønninger.
Boks 19 vedr. anbefaling 4.3.2 Undersøgelse af vilkår for tolke og oversættere
Lønstigningen
Tolke og oversættere med en professionsbachelor ansat i Grønlands Selvstyre, Staten, og de
grønlandske kommuner er omfattet overenskomst mellem Naalakkersuisut, Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for tolke.28
Modsat er personer med en bacheloruddannelse i Sprog, litteratur & medier fra Ilisimatusarfik
omfattet af overenskomst mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationerne.29
Tages der udgangspunkt i lønnen ved fem års anciennitet ses det, at tolke med en professions-
bachelor tjener omkring 3.300 kr. mindre pr. måned end akademikere med en bachelorud-
dannelse. Sammenlignes lønnen i stedet med en akademiker med en kandidatuddannelse
stiger lønforskellen til 4.500 kr. pr. måned.
Konkret udgør lønnen for tolke og oversættere uddannet som professionsbachelor med fem
års anciennitet omkring 32.970 kr. pr. måned. Denne månedsløn består af en grundløn på ca.
28 https://cirkulaere.medst.dk/media/1359/010-24.pdf
29 Overenskomst mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationerne, 2024
49
28.330 kr. pr. måned og et udligningstillæg på 4.640 kr. pr. måned, jf. §9 og 13 i overenskom-
sten mellem Naalakkersuisut, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Sulinermik Inuussutis-
sarsiuteqartut Kattuffiat for tolke.
Til sammenligning vil en akademiker med en bachelor i Sprog, litteratur & medier fra Ilisima-
tusarfik med fem års erfaring have en månedsløn på 36.300 kr. Denne består af en grundløn på
30.580 kr., et akademikertillæg på 2.000 kr. pr. måned og et fastholdelsestillæg på 3.714 kr. pr.
måned. f. §7,10 og 11 i overenskomst mellem Naalakkersuisut og Akademikerorganisationerne.
For en kandidat vil månedslønnen udgøre 37.470 kr.
Forskellen i lønningerne med tolke og akademikere stiger med antal års erfaring. Det skyldes, at
overenskomsten for tolke kun har fire løntrin i grundlønnen, hvor det højeste løntrin gives efter
syv års erfaring. Til sammenligning indeholder overenskomsten for akademikere 20 forskellige
løntrin for grundlønnen, hvor det højeste opnås efter 13 års erfaring. Konkret udgør grundløn-
nen for en tolk på højeste løntrin 29.130 kr. pr. måned, mens den udgør 38.200 kr. for en akade-
miker.
Vi bemærker, at den faktiske løn for tolke og akademikere modtager afhænger af en række
andre faktorer og tillæg end de overstående eksempler. Der kan således være en række for-
skellige nuancer i lønforskellen, som ikke vil fremgå af den forholdsvis simple sammenligning.
50
BILAG A
ALLEREDE AFSAT FINANSIERING
Det faktiske finansieringsbehov for at kunne implementere Advokatrådets anbefalinger vil være
mindre end de beregnede bruttoudgifter. Det skyldes, at der med de seneste flerårsaftaler for dom-
stolene, kriminalforsorgen, finanslove, nuværende bevillinger mv. er afsat finansiering, der overlap-
per med Advokatrådets anbefalinger, se Tabel 6.
Varigt set er der allerede afsat 3,5 mio. kr. i finansiering, hvilket er Landsforsvarerens grundbevil-
ling. På kort sigt er den allerede afsatte finansiering højere. En række af de eksisterende aftaler ud-
løber mellem 2025 til 2028. En evt. videreførelse og finansiering af initiativerne vil derfor afhænge
af resultatet af de næste flerårsaftaler og finanslove. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke af-
sat finansiering til disse initiativer.
Et eksempel på allerede afsat finansiering på kort sigt er opnormeringen af antallet af kredsdom-
mere. Som følge af den seneste flerårsaftale for domstolenes økonomi er der afsat 1,2 mio. kr. i
2027. Midlerne skal bruges til gennemførelsen af uddannelsesforløb for to kredsdommere. Fra
2028 og frem er der på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til at finansiere ansættelsen af to eks-
tra kredsdommere. Midlerne hertil vil derfor afhænge af den næste flerårsaftale for domstolenes
økonomi.
Tabel 6
Allerede afsat finansiering
ANBEFALING 2025 2026 2027 2028 VARIGT
1.1.2: Opnormering af kredsdommere1) - - -1,2 - -
1.3.3: Flere midler til Landsforsvareren2) -3,5 -3,5 -3,5 -3,5 -3,5
1.3.4: Midler til uddannelse af aut. For-
svarere3)
-1,2 -1,2 -1,2 - -
3.1.2 Udvidelse af Inussuk-afdelingen4) -5,3 - - - -
4.1.2: Domsdatabasen skal sættes i kraft
for Grønland5)
- -0,5 -0,5 - -
4.3.1: Juridisk terminologi på grønlandsk6) -0,2 - - - -
I alt -10,1 -5,2 -6,4 -3,5 -3,5
Note: De angivne årlige beløb er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr. Afrundingen kan betyde, at summen af ele-
menterne ikke stemmer med de angivne totaler. 1) Der er afsat midler til en opnormering på to kreds-
dommere i perioden 2024-2027, se https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/01/Bilag-2-
Initiativer-vedroerende-Nordatlanten-2.pdf. 2) Landsforsvareren og Domstolsstyrelsen oplyser, at Landsfor-
varerens faste bevilling er 3,5 mio. kr. årligt. 3) Landsforsvareren og Domstolssyrelsen oplyser, at Landsfor-
svarerens bevilling er forøget med 1,2 mio. kr. årligt til og med 2027. Midlerne er givet for at kunne ud-
danne ekstra autoriserede forsvarere. 4) Kriminalforsorgen oplyser, at der er afsat 5,3 mio. kr. årligt frem til
2025. Heraf er 4,7 mio. kr. afsat til selve initiatived vedr. Inussuk-afdelingen i Grønland, mens 0,6 mio. kr. er
afsat til udvikling og understøttelse af programmet i Direktoratet for Kriminalforsorgen. 5) Domstolsstyrelsen
oplyser at flerårsaftalen indeholder midler til at få udvalgte grønlandske afgørelser ind i Domsdatabasen i
2026 og 2027. 6) Grønlands Sprogsekretariat oplyser, at det nuværende projekt løber indtil 15. august
2025, hvorfor der kun er afsat midler til og med d. 15. august 2025.
Kilde: Copenhagen Economics
51
BILAG B
OVERSIGT OVER INTERESSENTER
Copenhagen Economics har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport været i dialog med
følgende interessenter:
• Domstolsstyrelsen
• Rigsadvokaten
• Grønlands Politi
o Mariam Khalil, Chefanklager
o Emil Maegaard-Hoffmann, Sekretariatschef
o Line Mika Skov, Stabschef
o Uiloq Mulvad Jessen, Ledelsessekretariatet
• Landsforsvareren i Grønland
o Finn Meinel, Landsforsvarer
• Retten i Grønland
o Stig Nørskov-Jensen, Administrerende dommer
• Grønlandske Advokater og medlem af Advokatrådets arbejdsgruppe
o Marie Louise Frederiksen, forsvarsadvokat
• Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)
o Anette Storgaard, Afdelingsleder, Afdeling for Jura
• Kriminalforsorgen i Grønland
o Dan Aagaard Simonsen, Sekretariatsleder
• Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat)
o Beatrine Heilmann, Leder
• Uddannelses- og forskningsministeriet
Interessenterne har bidraget med vigtige input til at skønne over de økonomiske udgifter forbundet
med at implementere Advokatrådets anbefalinger. De skønnede udgifter er dog Copenhagen Econo-
mics vurdering og ikke de enkelte interessenters.