Brev til udlændinge- og integrationsministeren om forløbet vedr. lovbehandlingen af L 177 (forslag til lov om indfødsrets meddelelse)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Bilag 231)
Aktører:
Brev om ÆF - IFU
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ifu/bilag/231/2907798.pdf
Side 1 | 2 Kære udlændinge- og integrationsminister Indfødsretsudvalget har på sit møde den 12. september 2024 drøftet forløbet vedr. lovbehandlingen af L 177, forslag til lov om indfødsrets meddelelse. Lovforslaget blev behandlet af Folketinget i foråret 2024, og undervejs i lov- behandlingen stillede du som minister bl.a. et ændringsforslag, som havde til formål at udtage en person, der havde begået et strafbart forhold. På grund af en fejl i Folketingets Administration blev dette ændringsforslag ikke stillet, og lovforslaget blev derfor vedtaget den 4. juni 2024, uden at den pågæl- dende ansøger var taget af lovforslaget. Indfødsretsudvalget finder det først og fremmest meget beklageligt, at det på- gældende lovforslag blev vedtaget, uden at en person, som har begået et strafbart forhold, blev udtaget af lovforslaget. Udvalget konstaterer dog, at den pågældende person pga. den vedtagne bøde ikke opfylder betingelserne for deltagelse i en grundlovsceremoni, og at vedkommende – til trods for fej- len – derfor ikke vil kunne erhverve dansk statsborgerskab. Som folketingsmedlemmer bør vi kunne regne med, at de lovforslag om ind- fødsrets meddelelse, vi behandler, er ordentligt forberedte, og at alle ansø- gere på lovforslagene er kontrolleret i forhold til, om de fortsat lever op til kra- vene for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Efter udvalgets opfattelse er det desuden et fælles ansvar mellem ministerium og Folketingets Administra- tion at sikre, at en behandling af et lovforslag forløber, som den skal – i over- ensstemmelse med gældende retningslinjer og frister. Udvalget kan dog des- værre konstatere, bl.a. i dit svar på spørgsmål 195 (IFU alm. del), at du ikke mener, at du og dit ministerium har et ansvar i forløbet, herunder for at følge egne lovforslag til dørs og kontrollere, at f.eks. oversendte ændringsforslag i praksis bliver stillet og vedtaget som tilsigtet. Udvalget kan også konstatere, at du ikke mener, at du burde have reageret, da DF’s ordfører under tredje- behandlingen af L 177 gjorde dig opmærksom på den pågældende ansøger, som burde være blevet taget af lovforslaget ved et ændringsforslag. Udlændinge- og integrationsministeren Om forløbet vedr. lovbehandlingen af L 177 (forslag til lov om indfødsrets meddelelse). 18. september 2024 Indfødsretsudvalget J.nr.: 23-001190-7 Folketinget Christiansborg 1240 København K 3337 5500 ft@ft.dk www.ft.dk Offentligt IFU Alm.del - Bilag 231 Indfødsretsudvalget 2023-24 Side 2 | 2 Folketingets Administration har over for udvalget beklaget de dele af forløbet, som skyldes en fejl i Folketingets Administration. Administrationen har desu- den oplyst, at man har gennemgået og justeret de faste arbejdsgange, der knytter sig til tjek af elektroniske postkasser m.v., for at minimere risikoen for, at en tilsvarende situation opstår en anden gang. På baggrund af udvalgets drøftelse vil jeg gerne opfordre til, at du som mini- ster tilsvarende tager initiativ til en grundig gennemgang af ministeriets faste arbejdsgange, der knytter sig til behandlingen af ministeriets egne lovforslag, og at ministeriet herudover overvejer, hvordan man kan forbedre kontrollen med de ændringsforslag, du som minister stiller. Jeg vil også opfordre til, at I i ministeriet overvejer, hvordan I kan forbedre kommunikationen til Folketin- gets Administration, herunder hvordan I konkret informerer, når ændringsfor- slag oversendes meget sent i processen og efter den af udvalget fastsatte frist for at stille ændringsforslag. Som grundlag for udvalgets drøftelse indgik bl.a. dit ministeriums orientering om forløbet fra den 7. juni 2024, Folketingets Administrations orientering om forløbet fra den 19. juni 2024 og dine svar på spørgsmål 193-199 (alm. del), som ligeledes er stillet for at kaste lys over sagen. På udvalgets vegne Mikkel Bjørn formand