Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: INU alm. del (Bilag 63)
Aktører:
Sundhedsudspil - del 1
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/inu/bilag/63/2907005.pdf
SEPTEMBER 2024 Sundhed tæt på dig Del 1 Offentligt INU Alm.del - Bilag 63 Indenrigsudvalget 2023-24 Henvendelse om publikationen kan ske til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 72 26 90 00 ISBN-13 978-87-94224-75-8 (digital version) ISBN-13 978-87-94224-74-1 (trykt version) Design BGRAPHIC Foto RODE IMAGES / Joachim Rode, Valdemar Ren og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Tryk Stibo Complete Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.ism.dk SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 3 Sundhed tæt på dig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Overblik over reformens initiativer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Lægereform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kronikerpakker og nye patient rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Behandling tættere på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Ny struktur i sundhedsvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Reformøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Indhold SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 5 Sundhed tæt på dig Knap 50.000 danskere forventes i år at få at vide, at de desværre har kræft. For bare 20 år siden var det for mange en dødsdom. Dengang måtte man vente; først på at få diagnosen, så på at blive behandlet. Danmark var det land i Norden, hvor færrest overlevede en kræftsygdom. Sådan er det ikke længere. Rammes man af kræft, får man i de allerfleste tilfælde en hurtig og professionel behandling med det resultat, at langt flere overlever. Siden årtusindeskiftet har vi været igennem det, vi kan kalde den første etape af sundheds- væsenets udvikling. Der er indført patientrettig- heder, frit valg, kræftpakker, behandlingen er blevet yderligere specia liseret, der er bygget supersygehuse og investeret hundredvis af millioner i moderne udstyr. Og så har vi kompe - tent og veluddannet personale. Nu er der behov for en anden etape. En udvikling af sundhedsvæsenet, der styrker egen læge og de nære tilbud, som er den del af indsatsen, der ligger uden for sygehusene. Det kan illustreres med ét eksempel. Hver dag dør i gennemsnit ti danskere, fordi de har fået lungesygdommen KOL. Sygdommen gør det svært at trække vejret, man har åndenød og daglige hosteanfald. Mange med KOL oplever, at de først behandles hos lægen, så på sygehuset, og så hjemme – og de oplever, at ingen tager ansvar for at sikre en sammenhængende indsats. Selvom KOL ikke kan helbredes, så kan man med den rette hjælp og støtte i mange tilfælde bremse og leve med sygdommen. Men i dag er der for mange, som ikke får den hjælp, de har brug for i hverdagen. Resultatet er ofte, at deres sygdom forværres, og de havner alt for ofte i en hospitals - seng. Situationen for mennesker med KOL er desværre ikke enestående. Hver femte dansker lever med én eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme – som også omfatter for eksempel diabetes, hjerte- sygdom, demens og leddegigt – er netop kroniske, fordi man typisk skal leve med sygdommen resten af livet. De påvirker ens liv og betyder, at mange har brug for sundhedsvæsenet resten af livet. Nogle af problemerne inden for kronikerområdet er de samme, som de var inden for kræftområdet for 20 år siden. At sygdommen opdages for sent. Og at man i høj grad er overladt til selv at finde rundt i sundhedsvæsenet; mellem egen læge, kommune og sygehus. Men hvor den specialiserede behandling på sygehusene stod helt centralt for at nedbringe dødeligheden af kræft, så er svaret et andet end den specialiserede behandling på sygehusene, når det gælder kroniske sygdomme. Dertil kommer forholdet, at vi bliver flere ældre, der får behov for hjælp – uden at der er flere til at hjælpe dem. Og som det er nu, er sundhedsvæsenet ikke gearet til at tackle den udfordring. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 6 Et nært sundhedsvæsen, der er tilstede tæt på borgerne Regeringens sundhedsreform udstikker den over- ordnede retning for den næste store udvikling af sundhedsvæsenet. Antallet af borgere med psykiske lidelser er steget i løbet af de seneste år. I 2035 vil vi være ca. 160.000 flere ældre over 80 år. Flere vil leve med én eller flere kroniske sygdomme. Samtidig vil der være flere ældre, der stopper på arbejdsmarkedet, end der kommer unge ind på arbejdsmarkedet. Det vil vi også kunne mærke i sundhedsvæsenet. Der vil især mangle social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vores forventninger til, hvad sundhedsvæsenet skal kunne, vil stige. Og gør vi ikke noget. Så vil de steder i Danmark, hvor flest af os er syge – i endnu højere grad end i dag – være de samme steder, hvor der er færrest læger. Alt det forstærker en ulighed, der allerede er udtalt i sundhedsvæsenet. Geografisk og socialt. Hvor dem, der bor langt fra de større byer eller har levet et hårdere liv, har adgang til en dårligere behandling end andre. Den struktur, vi har nu, har gjort sygehusene til en magnet, der tiltrækker økonomi, kvalitet og personale. Det har været godt og nødvendigt. Men samtidig er der ikke en ligeså stærk magnet i de nære sundhedstilbud uden for sygehusene for de patienter med problemer og sygdomme, der kunne få bedre og hurtigere hjælp uden at blive indlagt. Enten hos ens egen læge, i et lokalt sundhedstilbud tæt på ens bopæl eller sågar i ens eget hjem. Derfor er der nu behov for at skabe den nye magnet, der trækker økonomi, kompetencer og personale tættere på danskerne. Og som gør, at vi finder nye måder at tilbyde borgere og patienter behandling, pleje og omsorg. Det er netop målet med regeringens sundheds reform: At udvikle et nært sundhedsvæsen, der er til stede dér, hvor borgerne bor. Hvor man i langt højere grad får sammenhængende pleje, behandling og omsorg. Hvor egen læge skal varetage flere opgaver og være en naturlig indgang for mange flere. Hjælpen skal passe til den enkeltes behov, og der skal sættes tidligere ind. Det må ikke være en kamp at skulle navigere gennem systemet, når man står i en sårbar situation. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 7 Der kan mangle 15.000 flere social- og sundhedshjælpere og -assistenter i 2035 sammenlignet med i dag. Frem mod 2035 vil der komme 50% flere ældre over 80 år. Borgernes forventninger til sundhedsvæsenet vokser i takt med, at vi bliver rigere som samfund. Centrale udfordringer og tendenser 20% af befolkningen har én eller flere kroniske sygdomme. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 8 Sundhedsreformens tre centrale elementer Hvis det skal lykkes at udvikle et nært og sammen- hængende sundhedsvæsen, skal vi dreje på mange tandhjul. Det afspejler reformens mange initiativer. Tre elementer er imidlertid helt centrale: 1 En lægereform skal give alle adgang til en læge tæt på, hvor man bor, og sikre, at der er speciallæger nok – også på de mindre sygehuse rundt omkring i landet. 2 Med nye kronikerpakker indføres nye rettigheder til en individuelt tilpasset indsats for mennesker med kronisk sygdom. Den enkelte vil få en sygdomsspecifik, individuel behandling af høj kvalitet, præget af sammenhæng. 3 Flere nære sundhedstilbud skal sikre, at behandling rykkes tættere på borgerne, så alle har adgang til lokale og attraktive sundhedstilbud, uden at man er nødt til at køre langt. Et mere nært sundhedsvæsen skal gå hånd i hånd med, at patienterne får flere rettigheder og et øget frit valg. Sundhedstilbuddene skal tilpasses efter den enkelte borger – ikke omvendt. Derfor skal man for eksempel have mulighed for at vælge at få behandling gennem et digitalt tilbud, i stedet for at skulle møde fysisk op hos egen læge eller på andre lokale sundhedstilbud. Man skal have ret til hurtig behandling, når man har brug for en praktiserende speciallæge. Og mulighed for frit at vælge en lokation tæt på pårørende, hvis man for eksempel efter endt sygehus indlæggelse ikke kan fortsætte behand lingen i eget hjem, men har brug for et midlertidigt ophold på en sengeplads med ekstra pleje og sundhedsfaglig hjælp. Nye sundhedsråd som motor for forandring Sundhedsvæsenet skal indrettes på en måde, så det er muligt at trække det i den ønskede retning. Derfor foreslår regeringen, at den nationale rolle i sundhedsvæsenet styrkes, og der etableres fire regioner og herunder 17 nye sundhedsråd i alt. Regionerne får det primære ansvar for sundheds- væsenet i regionen og for den tværgående plan lægning og prioritering. Regionerne skal sikre syge huse, der fortsat leverer behandling af høj kvalitet, og de skal sikre, at ressourcerne fordeles sådan, at der er læger nok til stede i de områder, hvor borgerne har det største behandlingsbehov. De får også ansvar for en samlet økonomi, der skal målrettes de steder, hvor behovet er størst. Sundhedsrådene, der etableres i regionerne, og hvor der vil være medlemmer fra både regioner og kommuner, får et fælles ansvar og midler til at udvikle nære sundhedstilbud i det område, de dækker, herunder behandling i eget hjem. De sundhedsråd, der dækker områder med de største sundhedsproblemer og har mange ældre borgere, vil få flere midler til at løse deres opgaver, end de sundhedsråd, der dækker områder, hvor borgerne er mere raske. På nationalt plan skal det sikres, at de samlede ressourcer – økonomi og sundhedspersonale – fordeles bedre på tværs af landsdelene. Der skal være en langsigtet, national sundhedsplan, som blandt andet sætter retning for brugen og for delingen af ressourcer på tværs af landet. Så der bliver mulighed for at levere høj og ensartet kvalitet på tværs af landet. Nationalt skal der også skubbes på innovation og implementering af digitale løsninger gennem et bedre og mere systematisk samarbejde om brugen af ny teknologi. Den digitale del af sundheds- væsenet skal hænge bedre sammen, og digitale løsninger og velfærdsteknologi skal fremover udvikles og udbredes meget mere ensartet i hele landet. Derfor etableres der en ny national drifts- og udviklingsorganisation – Digital Sundhed Danmark – og et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, der skal bidrage til mere sammenhængende patientforløb og bedre behandling. Alt det skal gøre sundhedsvæsenet mere digitalt og tilgængeligt for den enkelte. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 9 Kan man udvikle sundhedsvæsenet i løbet af de næste årtier med den struktur, vi har i dag? Måske. Men det vil gå for langsomt. Og incita menterne er ikke stærke nok. Særligt med oprettelsen af 17 nye sundhedsråd i regionerne etableres nu en motor, der skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen. I sundhedsrådene vil alle medlemmer have stemmeret. Med sundheds rådene er formålet at samle folkevalgte fra både regioner og kom- muner, der har indsigt i, hvor sundhedsbehovene er størst. Samtidig får sundhedsrådene økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne. Det muliggøres blandt andet af, at der for eksempel sættes loft over stigningen i antallet af special læger på universitetshospitalerne, og en andel af økonomien målrettes initiativer uden for sygehusene. Regionerne og sundhedsrådene overtager en række sundhedsopgaver fra kommunerne, såsom midlertidige pladser med sundhedsfaglige indsatser og akutsygepleje til eksempelvis ustabile patienter, hvor mange kommuner i dag har svært ved at tilbyde borgerne et tilstrækkeligt tilbud døgnet rundt. Opgaveflytningen giver regionen og sundhedsrådene et større og mere sammen hængende ansvar for behandlingen – helt ud i borgerens eget hjem. Ved for eksempel at etablere et regionsråd for hele Østdanmark bliver det muligt, at læger på Rigshospitalet fremover også kan få opgaver på sygehuset i Nykøbing Falster. Det vil bidrage til at fastholde og udvikle sygehuse og sundhedstilbud i de dele af landet, hvor der i dag er mangel på læger. Og ved for eksempel at målrette en betydelig del af økonomien til investeringer i lokale sundheds - tilbud. Så er det med til at skabe den nødvendige for andring, hvor flere opgaver løses uden for sygehusene til gavn for borgerne. En ny struktur er derfor ikke målet med regeringens sundhedsreform. Det er et middel – et afgørende middel – til det, dét egentlig handler om: At endnu flere borgere – uanset sygdom – får en bedre og hurtigere behandling i det danske sundhedsvæsen. Endnu flere skal overleve og leve et godt liv med kræft og sygdomme, der kræver specialiseret behandling. Derfor har regeringen også varslet en Kræftplan V. Samtidig med, at endnu flere skal kunne leve et bedre liv på trods af kroniske sygdomme, og endnu flere får en hurtigere og bedre behandling af alt det, der ikke kræver en sygehusindlæggelse. Regeringens sundhedsreform er baseret på det grundige arbejde fra Sundhedsstrukturkommis sionen og de mange efterfølgende høringssvar fra mange interessenter. Det er vores bud på, hvordan vi igangsætter anden etape – en udvikling af sundhedsvæsenet for de næste mange år i tæt samarbejde med sundheds væsenets mange aktører og dygtige medarbejdere. Nu ser vi frem til de politiske forhandlinger med Folketingets partier. Regeringen, september 2024 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 10 Overblik over reformens initiativer Lægereform Alle skal have et stærkt sundhedstilbud tæt på. Det kræver en bedre fordeling af læger på tværs af landet. Samtidig skal det almenmedicinske tilbud styrkes, så mere kan løses hos egen læge. Udvalgte centrale initiativer: — Reform af det almenmedicinske tilbud — Bedre fordeling af speciallæger — Flere uddannelsespladser på medicin studiet i Aalborg, Esbjerg og Køge Kronikerpakker og nye patientrettigheder Det skal være nemmere at få den hjælp, man har brug for, hvis man er syg. Det kræver mere faste rammer for tilbuddene til borgere med kronisk sygdom. Nye rettigheder i det nære sundhedsvæsen skal sikre frit valg og hurtig behandling. Udvalgte centrale initiativer: — Kronikerpakker – ret til samlet pakke med sundhedsindsatser — Ret til hurtig adgang til praktiserende speciallæger — Ret til digitale sundhedstilbud SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 11 Behandling tættere på Sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne, og mere behandling skal foregå i borgernes eget hjem. Der skal investeres mere i den del af sundhedsvæsenet, som ligger uden for sygehusene. Udvalgte centrale initiativer: — Hjemmebehandlingsteams — Regionale sundheds- og omsorgs- pladser uden egenbetaling — Sundhedsfond til bedre fysiske rammer og digital infrastruktur Ny struktur for sundhedsvæsenet Der er brug for en ny organisering, som kan sikre bedre sammenhæng og et stærkere nært sundhedsvæsen. Det betyder en reform af sundhedsvæsenets strukturer og en ny opgavefordeling mellem myndighederne. Udvalgte centrale initiativer: — Én samlet Region Østdanmark — 17 nye sundhedsråd — Én national plan for udviklingen af sundhedsvæsenet — Nationalt Center for Sundhedsinnovation Læs mere om den samlede reform og alle initiativerne i Sundhed tæt på dig, del 2. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 13 Lægereform Alle borgere skal have adgang til en læge tæt på, uanset hvor man bor. Egen læge udgør en grundsten i sundhedsvæsenet, og de alment praktiserende læger løfter i dag en stor og vigtig opgave i sundhedsvæsenet. Mange af vores helbredsproblemer løses her, hos en læge vi kender, og som kender os. I fremtidens sund- hedsvæsen skal egen læge spille en endnu større rolle og bidrage med mere sammenhæng og kvali- tet for den enkelte. Egen læge skal i højere grad være indgangen til et nyt og mere nært sundheds- væsen, som løfter flere opgaver tæt på borgerne. Derfor skal det almenmedicinske tilbud være stærke, og det skal være attraktivt at arbejde som læge i hele landet. Der skal være en bedre og mere retfærdig fordeling af læger. I dag er der stor forskel i fordelingen af læger på tværs af landet. Det gælder særligt i forhold til de almenmedicinske læger – det vil sige borgernes egen læge – men der er også en skæv fordeling af både sygehuslæger og praktiserende speciallæger. Samtidig er der stor forskel på, hvor syge borgerne er i forskellige dele af landet. Der er i dag færrest læger og generelt dårligere adgang til sundheds tilbud i de områder af landet, hvor befolkningen har det største behov. Regeringen vil gennemføre en lægereform i to hovedspor: – Ét spor, der styrker egen læge. – Og ét spor, der skal skabe mere lige adgang til sygehuslæger og praktiserende speciallæger. Regeringen foreslår både initiativer, der vil virke de kommende år, og initiativer, der kræver længere tid for at slå igennem. Desværre kommer omstillingen ikke fra den ene dag til den anden. Bedre lægedækning og flere og bedre nære sundhedstilbud kræver først og fremmest, at der kommer flere læger tæt på borgerne. Derfor er det regeringens ambition, at der skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Det skal ske ved, at uddanne flere læger i almen medicin, skabe gode og attraktive forhold for læger i det almenmedicinske tilbud i hele landet, og skabe en bedre balance i fordelingen af lægerne mellem sygehusene og de nære tilbud. Mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 14 Bjarne får egen læge tæt på Før reformen Bjarne er 62 år og bor på Lolland. Han har KOL og gigt. Bjarne er i dag ikke rådgivet godt nok om sine sygdomme, og hvordan han bedst håndterer dem i dagligdagen. Bjarne har brug for sygehusbehandling på flere afdelinger og behandling hos egen læge. I mange år var det svært, da der ikke var nok praktiserende læger i hans lokalområde, og turen til sygehuset var lang. Efter reformen Bjarne har fået sin egen læge tættere på sit hjem. Bjarne kender lægen godt og er tryg ved hende. Bjarnes læge får desuden god rådgivning fra sygehuset. Og det betyder, at Bjarne nu er velbehandlet, og at flere ting bliver taget i opløbet. Så behøver Bjarne ikke at tage turen til sygehuset for sine kontroller og medicinregulering. Samtidig har Bjarne mulighed for at blive tilset og monitoreret digitalt derhjemme, så han helt undgår nogle af de fysiske kontroller. Lægen hjælper ham også med at holde overblik over og koordinere hans forløb på tværs af sygehuset, kommunen og hos lægen selv. Der er blandt andet åbnet et nyt sundhedshus i hans kommune, hvor der både er lægeklinik, træning, kostvejledning og rygestopkurser, mulighed for blodprøvetagning og sociale aktiviteter arrangeret af lokale frivillige foreninger. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 15 Bedre adgang til egen læge I fremtiden skal langt mere behandling og pleje foregå væk fra sygehuset og tættere på borgeren. Derfor skal egen læge fremover have en større rolle og være den naturlige indgang til mødet med sundhedsvæsenet. Kapaciteten i det almenmedicinske tilbud skal øges og fordeles mere ligeligt – så der i højere grad bliver taget højde for, at der er forskel på, hvor syge patienterne er rundt omkring i landet. I områder med mange borgere med stort behand- lingsbehov skal læger have færre patienter, mens læger i områder, hvor borgerne har en bedre sundhedstilstand, skal have et højere patienttal. En bedre og mere rimelig sammenhæng mellem tyngden i lægens patientgruppe og lægens honorering vil på den måde understøtte den nye fordeling af læger på tværs af landet. Særligt i de områder, hvor behovet er størst og lægedækningen dårligst, skal der gøres noget med det samme, så vi inden for få år har flere læger til de områder, hvor lægedækning i dag er dårligst. Bedre fordeling af læger i det almen medicinske tilbud: Regeringen foreslår, at antallet og fordelingen af læger i det almenmedicinske tilbud (konkret gennem fordelingen af ydernumre) skal fastsættes nationalt, så der tages højde for patient tyngde og patienternes behandlingsbehov. Mere rimelig aflønning af egen læge: Regeringen foreslår, at alment praktiserende læger aflønnes mere rimeligt i forhold til de opgaver, der løftes af den enkelte læge. Det skal ske gennem en differentiering af honorarerne. Egen læge som tydelig tovholder: Regeringen foreslår, at for de borgere, som har mest brug for ekstra støtte og hjælp, skal lægen have en styrket tovholderrolle. Så den enkelte får hjælp til at holde overblik over behandlingsforløb, som for eksempel både involverer kommune, sygehus og egen læge. Nationale krav til lægetilbud: Regeringen foreslår, at der nationalt fastsættes krav og opgavebeskrivelser til lægetilbud på tværs af landet, så der sikres let tilgænge- lighed, høj kvalitet og faglig udvikling af lægetilbuddene til gavn for borgerne Stop for nye lægeklinikker i områder med god lægedækning: Regeringen foreslår, at der allerede i 2025 skal lukkes for at etablere nye lægeklinikker i områder med i forvejen høj lægedækning. Samtidig foreslår regeringen, at der i en overgangsperiode for at styrke lægedækningen nu og her gives en særlig økonomisk støtte til læger med mange syge patienter i områder med svag lægedækning. Derudover foreslås det at lave nye og mere fleksible ansættelsesformer for læger på vej på pension i 2025 og 2026. 45% flere læger i det almenmedicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner i 2030. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 16 Figur 1 Nuværende lægedækning ift. behandlings- behov Anm.: Figuren viser antal lægekapaciteter pr. 100.000 sygdomsvægtede indbyggere inden for akuthospitalernes optageområder i 2023. Sygdomsvægtene bestemmes af den enkelte indbyggers estimerede behandlingsbehov i det almenmedicinske tilbud på baggrund af deres køn, alder, kroniske sygdomme og arbejdsmarkedstilknytning. Variation på tværs af kommu- ner inden for akuthospitalernes optageområder fremgår ikke af figuren. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og egne beregninger. Figur 2 Fremskrivning af udviklingen i læger i det almenmedicinske tilbud i 2030 Anm.: Figuren viser, hvordan den forventede kapacitets udvidelse i det almenmedi cinske tilbud (opgjort i antal lægekapaciteter) forventes at skulle fordeles pr. indbygger inden for akuthospitalernes optageområder, hvis der skal opnås en lige lægefordeling i forhold til befolkningens behand lingsbehov frem mod 2030. Behandlingsbehovet estimeres på baggrund af den enkelte indbyggeres køn, alder, kroniske sygdomme og arbejdsmarkedstilknytning og fremskrives på baggrund af DST’s befolkningsfremskriv- ning. Tallene baseres på en foreløbig fordelingsmodel, og den endelige fordeling kan derfor afvige fra figuren. Variation på tværs af kommu- ner inden for akuthospitalernes optageområder fremgår ikke af figuren. Kilde: Lægeprognosen 2019, Sundhedsdatastyrrelsen, DST’s befolkningsfremskrivning og egne beregninger. Antal lægekapaciteter pr. 100.000 sygdomsvægtede indbyggere 66 45 Pct. 45 0 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 17 Nye klinikformer og nye ansættelsesformer for egen læge Alt for mange borgere oplever, at lægedækningen, der hvor de bor, er for dårlig. Der er behov for at tiltrække flere læger til områderne uden for de store byer. Det kan blandt andet ske ved, at vi skaber flere muligheder for at organisere hvordan en lægeklinik drives. Konkret kan det betyde, at egen læge i fremtiden både kan være privatpraktiserende, ansat i en offentlig drevet klinik eller i en klinik drevet af en privat virksomhed. Det vil være et initiativ, der kan give bedre lægedækning allerede i de kommende år. Samtidig er der behov for nye og mere fleksible ansættelsesformer for lægerne. Det kan for eksempel være ansættelsesformer, hvor læger slipper for den administration, der følger med at være selvstændig klinikejer, og derudover tilbydes et kollegialt miljø med flere læger frem for at eje sin egen klinik. Nye klinikformer: Regeringen foreslår, at der fra 2025 gives mulighed for at etablere nye permanente klinikformer, eksempelvis permanente offentligt drevne lægeklinikker. Nye ansættelsesformer for egen læge: Regeringen foreslår, at der laves nye og mere fleksible ansættelsesformer for læger i det almenmedicinske tilbud. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 18 Flere pladser på medicinstudiet uden for de største byer Der skal uddannes flere læger for at understøtte et stærkt og nært sundhedsvæsen i fremtiden. Samtidig er der et potentiale i at uddanne flere læger tættere på de områder, hvor lægemanglen er størst. For når læger skal finde arbejde, sker det ofte, at lægerne finder arbejde tæt på det universitet, hvor de blev uddannede. Samtidig skal der være fokus på at ændre de velkendte karriereveje for lægerne. Hvor mange læger i dag oplever at skulle specialisere sig på universitets hospitalerne for at få de mest attraktive stillinger, så skal vi have skabt nye karriereveje, hvor almene kompetencer og nærhed til patien- terne tæller med større tyngde på vejen gennem karrieren. Det kan for eksempel være mere sammenhængende uddannelsesforløb eller stillinger, hvor man både er tilknyttet et speciali seret sygehus i en af de store byer og et mindre sygehus. Medicinuddannelsen i Køge skal understøtte, at flere læger på sigt arbejder i hele Østdanmark. Det gøres blandt andet ved at skabe en bred forankring af uddannelsen, og de øvrige sygehuse på Sjælland, for eksempel i Nykøbing Falster, Slagelse og Holbæk, skal tænkes med i udviklingen af den samlede uddannelse. Flere uddannelsespladser på medicin- studiet uden for de største byer: Regeringen foreslår at oprette flere uddannelsespladser på medicinstudiet uden for de tre største byer. De nye uddannelsespladser på medicinuddannelsen oprettes i Esbjerg, Aalborg og Køge, så det samlede antal uddannelsespladser på tværs af landet opjusteres. Bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg: Regeringen foreslår samtidig, at der oprettes en bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg, hvor der i dag kun er en kandidatuddannelse. Det er allerede besluttet, at der i 2027 oprettes en kandidatuddannelse i medicin i Køge. Flere karriereveje for lægerne: Regeringen foreslår at skabe nye karriereveje for lægerne, hvor almene kompetencer og nærhed til patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet og gennem karrieren, så flere læger vælger stillinger i de nære sundhedstilbud og uden for de store byer. Flere speciallæger i udvalgte specialer: Regeringen foreslår også at uddanne flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, børne-og ungepsykiatri og geriatri ved at hæve dimensioneringen. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 19 Loft over speciallæger på universitetshospitalerne Det skal være attraktivt at være læge på sygehuse i hele landet. Der er brug for, at flere sygehuslæger søger mod sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere læger, for eksempel på de mindre sygehuse uden for de større byer. På nogle sygehuse uden for de største byer kan det i dag være svært at opretholde de nødvendige tilbud til patienterne. Det skyldes, at sygehusene oplever mangel på læger inden for udvalgte specialer. De større universitetshospitaler har en stærk tiltrækningskraft på sygehuslægerne på bekostning af andre sygehuse og sundhedstilbud. Det betyder blandt andet, at nogle patienter skal rejse langt for at få en behandling, selvom den ikke er meget specialiseret. Loft over speciallæger på universitets hospitalerne: Regeringen foreslår individuelt fastsatte lofter over antallet af speciallæger på landets universitetshospitaler. Forslaget skal ses i sammenhæng med den nationale sundhedsplan, der skal sætte retning for en bedre overordnet fordeling af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Bedre adgang til praktiserende speciallæger I dag er der områder i landet, hvor det er svært at finde eller få tid hos en praktiserende speciallæge. Det er for eksempel relevant, når du har fået en henvisning fra din egen læge til en praktiserende psykiater, eller du skal i kontakt med en praktise- rende øjenlæge. Bedre adgang til praktiserende speciallæger: Regeringen foreslår en mere lige fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet. Konkret vil regeringen indføre fastere rammer for regionernes praksisplanlægning, så der kommer en bedre geografisk og en mere ensartet og effektiv brug af praktiserende speciallæger på tværs af landet. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 21 Kronikerpakker og nye patient rettigheder Det skal være nemmere at få den hjælp, man har brug for, hvis man er syg. Det gælder ikke mindst for den gruppe af borgere, hvor sygdom fylder en stor del af hverdagen. I dag lever mindst én ud af fem borgere med én eller flere kroniske sygdomme, hvor livslang behandling er en uundgåelig del af hverdagen. Det er for eksempel sygdomme som KOL, diabetes, hjertesygdom og slidgigt. I fremtiden forventes det at blive en livsbetingelse for endnu flere borgere, i takt med at vi lever længere og bliver flere ældre. Som borger skal man vide, hvad man kan regne med. Og man skal kunne vælge frit, når det sundhedsfagligt giver mening. Derfor skal patientrettighederne i det nære sundhedsvæsen udbygges. Alle – uanset hvor tit man er i kontakt med sundhedsvæsenet – skal i højere grad tilbydes indsatser og behandling, der passer til dem. Og for dem, hvor sygdom fylder meget i hverdagen, er der behov for en endnu mere systematisk og sammenhængende indsats. Mennesker, der har en kronisk sygdom, har meget forskellige sygdomsbilleder og dermed også forskellige behov for indsatser og behandling. Heldigvis er der mange med en kronisk lidelse, som lever et liv, hvor sygdommen ikke fylder i hverdagen. For andre er det en hel anden oplevelse. Mange med kronisk sygdom har forløb på både sygehus, i kommunale tilbud og hos egen læge. Forløb der alt for ofte ender med ikke at hænge sammen. Det skaber utryghed og risikerer at for- værre sygdommen for mennesker i en allerede sårbar situation. Derfor skal indsatsen løftes. Så flere får den hjælp og støtte, de har brug for, for at kunne mestre egen sygdom og leve et godt liv. I dag lever hver femte dansker med én eller flere kroniske sygdomme. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 22 Kronikerpakker Regeringen vil – inspireret af succesen med kræftpakkerne – indføre nye behandlingspakker for borgere med kronisk sygdom. Nye kronikerpakker skal give mennesker med kronisk sygdom en fast ramme for deres behand- ling, så de oplever ét samlet forløb hos de forskel- lige aktører og tilbud i sundhedsvæsenet. Det konkrete forløb og indsatserne skal være tilpasset den enkeltes behov. Det kan være indsatser mål rettet kostvejledning, træning, sygdomsmestring og rygestop, men for eksempel også relevante undersøgelser hos praktiserende speciallæger og andre aktører i praksissektoren. Kronikerpakkerne skal skabe sammenhæng i borgernes forløb og understøtte en klar arbejds deling og organisering af de mange indsatser. Planen kan også indeholde tilbud, der ligger uden for sundhedsvæsenet, og som kan gavne patien- tens behandling og livskvalitet i dagligdagen. Kronikerpakker – ret til samlet pakke med sundhedsindsatser: Regeringen foreslår at indføre kronikerpakker, så borgere med kronisk sygdom får en pakke af sundhedsindsatser samlet i en klar individualiseret behandlingsplan. Med de nye kronikerpakker skal borgeren have én indgang til behandlingsforløbet. Egen læge vil være ansvarlig for den konkrete plan og være tovholder for det samlede forløb. Klare frister for opstart af kronikerpakker: Regeringen foreslår, at kronikerpakkerne skal indeholde frister for opstart af den individuelle plan og indsatser i planen. Det betyder, at borgeren har krav på, at en samlet og overskuelig behandlingsplan rulles ud inden for en given frist fra det tidspunkt, hvor borgerens diagnose er stillet. Borgere med behov vil have ret til at få rehabiliteringstilbud inden for fristerne. Det skal sikre en rettidig indsats, som kan bidrage til at forhindre forværring af sygdommen og forbedre livskvaliteten for de mennesker, der har en kronisk sygdom med sig gennem livet. Der udarbejdes sygdomsspecifikke pakker for en række kroniske sygdomme, som borgerens egen læge tilpasser og målretter efter den enkeltes behov i dialog med borgeren selv. Kronikerpakkerne skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer, som også bidrager til at forbedre forløb for mennesker med kronisk sygdom. Det gælder eksempelvis etablering af lokale sundhedsindsatser, hjemmebehandlings teams, udbredelse af digitale løsninger til hjemme behand ling, styrket forebyggelse og en styrket national sundhedsplanlægning, som skal under støtte, at det samlede sundhedsvæsen kan levere netop den hjælp, den enkelte har brug for. Kronikerpakkerne udvikles i prioriteret rækkefølge startende med: – Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL Herefter følger kronikerpakker for: – Type 2-diabetes – Hjertesygdomme – Kroniske lænderygsmerter – Kompleks multisygdom Alle patientgrupperne kan have brug for netop den ekstra hjælp, der skal til for, at de kan leve et godt og langt liv med kronisk sygdom. Ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæge I dag har man ret til hurtig behandling på sygehuset, men ikke hos praktiserende special læger. Derudover er der alt for stor forskel på, hvor lang ventetid der er til speciallægen rundt omkring i landet. Det gælder for eksempel psykiatere, hudlæger og gynækologer. Ret til hurtig behandling ved praktiserende speciallæge: Regeringen foreslår at indføre en lovfæstet rettighed, så borgere, der har modtaget en henvisning til en praktiserende speciallæge, får egentlige rettigheder til udredning og behandling. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 23 Louise får en kronikerpakke Før reformen Louise er 63 år og har slidgigt i knæet. Efter hun har været ved lægen, fordi hun undrer sig over, at hun har hyppig vandledning og er meget tørstig, har hun også fået konstateret diabetes. Hun har tidligere haft svært ved at fastholde et arbejde, fordi hun har mange smerter på grund af sin slidgigt, og det påvirker hendes overskud til at håndtere, at hun nu også har diabetes. Efter reformen Louises egen læge har igangsat en kronikerpakke og udarbejdet en personlig behandlings- plan. Planen er skræddersyet til Louises behov, hvor hun har brug for særlig støtte til at leve med diabetes. Louise har blandt andet fået den rette medicin og er startet på kurser i egenomsorg og kostvejledning som led i et madlavningsforløb med andre fra lokalområdet, der også har diabetes. Derudover er Louise også hjulpet videre i et træningstilbud hos en fysioterapeut, som har mindsket hendes smerter i knæet. Louise er løbende ved lægen, som følger op på hendes diabetes, og hvordan hun har det. Det giver mere overskud i hverdagen, at hun får hjælp til at planlægge sit sygdomsforløb og få de rette behandlinger. Louise oplever, at lægen har bedre tid til at hjælpe med at være tovholder for hendes behandling i hele sundhedsvæsenet. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 25 Behandling tættere på En strukturel ændring af sundhedsvæsenet skal flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne, og langt mere behandling skal foregå væk fra sygehuset og tættere på borgerens eget hjem. Flere skal fremover kunne få behandling i vante rammer i hjemmet tæt på venner og familie. Mange ønsker ikke at komme på sygehuset, hvis det kan undgås. Samtidig oplever for mange at blive indlagt for sygdomme og tilstande, der kunne være behandlet eller forebygget i eller tæt på eget hjem. Det er en udvikling, regeringen ønsker at vende. Derfor skal der tilføres flere penge til det nære sundhedsvæsen - til udbyggede nære indsatser og flere læger og styrkede lokale pleje- og behand- lingstilbud. Der skal skabes bedre fysiske rammer med nye og udbyggede sundhedsindsatser, og flere behandlingsopgaver skal flyttes ud fra sygehusene og løses lokalt. Hvert år bliver 70.000 ældre indlagt på sygehuset med en diagnose, som kunne være forebygget. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 26 Grethe bliver behandlet i eget hjem Før reformen Grethe er 83 år og er både fysisk og kognitivt svækket som følge af flere kroniske sygdomme. Hun har derfor behov for hjælp til at komme igennem hverdagen, og er ofte indlagt. Hun er dog glad for at kunne bo i eget hjem med hjælp fra kommunen, blandt andet til personlig pleje. Efter reformen Grethe har for nyligt være indlagt på sygehuset med en akut lungebetændelse. Grethe kom hurtigt hjem fra sygehuset, selvom hun fortsat havde brug for intravenøs behandling med antibiotika. Behandlingen varetages af en sygeplejerske fra de nye regionale hjemmebehandlingsteams, der kommer hjem til Grethe og tjekker op på behandlingen i dialog med Grethes egen læge. Grethe er meget glad for at undgå en lang indlæggelse. Hun er bange for at skulle dø alene på et sygehus og synes, at det er rart, at hun kan behandles hjemme i trygge rammer, hvor familie og venner er tæt på og kan komme og besøge hende. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 27 Hjemmebehandlingsteams Sundhedsfaglige medarbejdere skal kunne køre ud til borgere med særligt komplicerede sygdoms- forløb, for eksempel hos ældre og sårbare borgere og borgere, der lever med én eller flere kroniske sygdomme, hvor de bor, uanset om det er i eget hjem, på et botilbud, plejehjem eller midlertidigt på en regional sundheds- og omsorgsplads. Samtidig vil hjemmebesøg gøre det nemmere for sundhedspersonalet tidligt at opdage, om borgere har fået det dårligere og har brug for en ekstra indsats. På den måde kan borgerne få den fornødne behandling, der skal til, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehus- behandling eller -indlæggelse. Hjemmebehandlingsteams: Regeringen foreslår, at der etableres regionale hjemmebehandlingsteams med sundheds medarbejdere, der kan køre ud til borgeren med særlige behov og eksempelvis hjælpe, hvis hjemmemonitoreringsapparatet fortæller, at borgerens sundhedstilstand er forværret. Etableringen af hjemmebehandlingsteams bliver et af de tiltag, som de nye sundheds- råd skal implementere lokalt som en del af udbygningen af de nære tilbud. Målrettede midler til nære sundhedstilbud Når det nære sundhedsvæsen skal styrkes, skal pengene følge med. Flere penge til lokalt at udbygge de nære sundhedstilbud, herunder ansætte flere læger og mere sundhedspersonale i nære pleje- og behandlingstilbud. Nye målrettede midler skal hjælpe med at omstille sundhedsvæsenet og bringe det tættere på borgeren. De målrettede midler til nære indsatser udmøntes lokalt af de 17 sundhedsråd. Målrettede penge til nærindsats: Regeringen foreslår, at en markant del af de kommende års økonomiske løft af sundhedsvæsenet målrettes det nære sundhedsvæsen, blandt andet til flere læger. De målrettede midler til nære sundhedstilbud vil skulle udmøntes af sundhedsrådene. I 2030 vil sundhedsrådene samlet kunne investere for 4,3 mia. kr. årligt i nære sundhedstilbud. Det vil betyde, at sundhedsrådene kan skabe en omstilling, hvor en større del af midlerne til sundhed i fremtiden vil blive brugt på at styrke egen læge og sundhedstilbud tæt på hjemmet – mens midlerne til sygehusene vil vokse lang sommere. Det handler om at dreje indsatserne i vores sundhedsvæsen, så vi investerer mere i, at der behandles nært og tidligt, og flere dermed undgår at blive så syge, at de skal indlægges på sygehuset. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 28 3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser Der skal være bedre fysiske rammer for, at flere indsatser kan varetages i det nære sundhedsvæsen. Det kan eksempelvis være nye rammer for det styrkede almenmedicinske tilbud og fremskudte sygehusfunktioner, såsom røntgen og blodprøver eller andre sundheds- og plejeindsatser, for eksem- pel genoptræning og patientrettetforebyggelse. For mange patienter oplever i dag at skulle både rejse langt og flytte sig rundt mellem mange forskellige adresser som en del af et behandlings - forløb. Hvert sundhedsråd skal stå for at sikre de fysiske rammer for stærke lokale sundhedsindsatser. Og regeringen afsætter 3,5 mia. kr. til opgaven. Sundhedsrådene skal stå for at udmønte pengene og vælge, hvordan pengene bedst anvendes i netop deres lokalområde. Og flest penge skal tildeles sundhedsråd med stor patienttyngde og store geografiske afstande. Der kan både være tale om sundhedshuse/nærhospitaler, der samler flere funktioner på én eller flere adresser. Og det kan være både kommunale og regionale tilbud. Den konkrete sammensætning vil afhænge af de lokale forhold, behov og ønsker. Der kan være fokus på pleje og behandling så vel som sociale fællesskaber og involvering af civilsamfundet. 3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser: Regeringen foreslår, at sundhedsrådene får 3,5 mia. kr. over perioden 2027-2031 til at etablere bedre fysiske rammer for nye lokale sund hedsindsatser, så borgerne kan få træning, pleje og behandling, tæt på hvor de bor. Mere moderne sygehuse i hele landet Som borger skal man kunne få specialiseret behandling af høj kvalitet i moderne omgivelser og med det nyeste hospitalsudstyr, når man har brug for det, uanset hvor i landet man bor. Det kræver investeringer i bygninger og udstyr til de sygehuse, hvor der er behov for modernise- ring. De fysiske rammer for behandlingstilbud i nærmiljøet skal være af høj kvalitet. 24 mia. kr. til mere moderne sygehuse og et mere sammenhængende sundhedsvæsen: Regeringen foreslår at etablere en sund hedsfond på 22 mia. kr. over de næste 10 år til en ekstraordinær investering i og modernisering af sygehuse og 2 mia. kr. til teknologi og digitalisering. Sundhedsfonden kommer oveni de 3,5 mia. kr. afsat til at etablere bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser. Dermed vil regeringen samlet set investere yderligere 27,5 mia. kr. i bedre fysiske og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over de næste 10 år. Der vil blive fordelt flest penge til sundhedsråd med stor sygdomsbyrde og store geografiske forskelle. 22 mia. kr. går til modernisering af sygehuse over de næste 10 år. Region Østdanmark Hovedstaden Hovedstaden Syd og Vest Hovedstaden Nord Nordsjælland Region Nordjylland Limfjorden Vendsyssel Region Syddanmark Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Midtjylland Horsens Kronjylland Aarhus Vestjylland SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 29 Foreløbig fordeling af midler til bedre lokale fysiske rammer, fordelt på sundhedsråd Vendsyssel 180 mio. kr. 1.150 kr. pr. borger Hovedstaden 220 mio. kr. 270 kr. pr. borger Horsens 190 mio. kr. 820 kr. pr. borger Hovedstaden Nord 140 mio. kr. 290 kr. pr. borger Fyn 260 mio. kr. 570 kr. pr. borger Aarhus 170 mio. kr. 450 kr. pr. borger Østsjælland og øerne 260 mio. kr. 600 kr. pr. borger Sydvestjylland 210 mio. kr. 860 kr. pr. borger Midt 200 mio. kr. 840 kr. pr. borger Limfjorden 260 mio. kr. 600 kr. pr. borger Hovedstaden Syd og Vest 100 mio. kr. 320 kr. pr. borger Kronjylland 200 mio. kr. 870 kr. pr. borger Nordsjælland 210 mio. kr. 640 kr. pr. borger Trekantsområdet 210 mio. kr. 690 kr. pr. borger Vestjylland 220 mio. kr. 770 kr. pr. borger Midt- og Vestsjælland 250 mio. kr. 610 kr. pr. borger Sønderjylland 200 mio. kr. 910 kr. pr. borger Anm.: Figuren viser en foreløbig fordeling af de 3,5 mia. kr. til anlæg af eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd skal udmønte. Der vil blive fordelt flest penge til sundheds- råd med stor patienttyngde og store geografiske afstande. Den endelige fordeling afventer udvikling af en ny model for beregning af patienttyngde. Tallene er afrundet. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 30 Ret til digitalt sundhedstilbud For mange borgere kan det give bedre mening at blive derhjemme frem for at skulle flytte sig derhen, hvor sundhedspersonalet er. Det kan digitale sundhedstilbud understøtte, men behand- lingen skal altid tilpasses den enkeltes præmisser, og personalet skal kunne hjælpe med at betjene de forskellige digitale løsninger i borgerens eget hjem. Ret til digitalt tilbud: Regeringen foreslår, at borgere, der kan og vil, skal have ret til at vælge et digital tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling. Regionale sundheds- og omsorgs pladser uden egenbetaling Mange patienter - særligt ældre - oplever at få tildelt et ophold på en midlertidig plads i forbindelse med at blive udskrevet fra sygehuset. Variationen i kommunernes tilbud, både i form af kapacitet og kompetencer, er imidlertid stor. Det kan betyde, at nogle borgere er indlagt på sygehuset i længere tid end nødvendigt. Samtidig er der udfordringer med at sikre god nok læge- dækning på de midlertidige pladser. I fremtiden skal sundhedsrådene derfor have ansvaret for at tilbyde ophold på sundheds- og omsorgspladser til en større gruppe af de borgere, hvor ansvaret i dag er kommunernes. Opgaveflyt- ningen omfatter ansvaret for de kommunale akut- pladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige pladser. Det er patienter, som ikke har behov for at være indlagt på sygehuset, men som har brug for en sundhedsindsats, som ikke kan tilbydes hensigtsmæssigt i eget hjem. Kommunerne skal for eksempel fortsat kunne tilbyde et ophold til en borger med demens, hvor formålet er at aflaste den pårørende. De nye pladser bliver omfattet af nationale krav, så borgerne er sikre på at få den indsats, hjælp og pleje, de har brug for. I dag kan borgerne i nogle tilfælde opkræves betaling for ophold på midlertidige pladser i kommunerne, men reglerne er uklare, og borgernes retsstilling skal forbedres. Sundheds- og omsorgspladser skal være uden egenbetaling og skal derudover omfattes af frit valg. Som borger skal det være muligt at vælge, om man ønsker en plads placeret i en anden region og tættere på familie eller venner eller foretrækker en plads tæt på eget hjem. Det skal skabe større tryghed i en ellers meget sårbar livssituation. Sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling: Regeringen foreslår, at regioner overtager ansvaret fra kommunerne for at tilbyde ophold på en sundheds- og omsorgsplads til borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kan tilbydes hensigtsmæssigt i eget hjem. Opholdet skal være uden egenbetaling. Sundheds- og omsorgspladser omfattes af frit valg: Regeringen foreslår også, at sundheds- og omsorgspladser bliver omfattet af en ret til frit valg, så den enkelte kan vælge, hvilket sted i landet der passer bedst. 96 timers behandlingsansvar Når behandlingen afsluttes på sygehuset, har mange stadig brug for behandling eller pleje. I de situationer er det afgørende, at der er et tæt samarbejde mellem sygehus, egen læge og de nære sundhedstilbud, så borgerne oplever, at deres behandlingsforløb hænger sammen i ét fælles sundhedsvæsen. Derfor skal sygehusene fremover have en mere udadvendt rolle og i højere grad støtte sundheds- personalet i kommunen, på sundheds- og omsorgs- pladserne og hos egen læge. 96 timers behandlingsansvar: Regeringen foreslår at udvide sygehusets behandlings- ansvar til 96 timer, efter borgeren er udskrevet. Det betyder konkret, at sygehuset stadig har et ansvar for patienten i op til fire dage efter, at patienten er blevet udskrevet. Og hvis egen læge eller sundhedspersonalet i borgerens eget hjem bliver i tvivl om noget, skal speciallægen på sygehuset kunne hjælpe. Muligheden skal i fremtiden også gælde flere patientgrupper. Det kan for eksempel være psykiatriske patienter eller ældre patienter, der også har været på en akutmodtagelse på et sygehus. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 31 Mere sundhed i social - psykiatrien og flere digitale løsninger i psykiatrien Regeringen ønsker bedre kvalitet i den sundheds- faglige indsats for borgerne i socialpsykiatrien. En stærkere forebyggende og behandlende indsats for beboere på botilbud skal sikre, at både psykisk og somatisk sygdom opdages og behandles mere effektivt end i dag. Det skal ske gennem det samlede løft af den kommunale sundhedsindsats via sundhedsrådene. Derfor stiller regeringen blandt andet krav om, at beboere på botilbud får tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet botilbuddet. Derudover vil regeringen sørge for, at borgere, der mistrives eller har lettere psykiske lidelser, får bedre adgang til digital hjælp og støtte. Flere digitale løsninger skal øge tilgængeligheden i psykiatrien og styrke samarbejdet på tværs af det samlede sundhedsvæsen. Fasttilknyttet læge på botilbud: Regeringen foreslår også, at beboere på botilbud får tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet botilbuddet. Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien: Regeringen foreslår, at digitale løsninger udbredes i psykiatrien. Mere lige muligheder for at leve et sundere liv Mange sygdomme kan undgås. Også mange kroniske sygdomme. Vi skal derfor blive bedre til at fremme danskernes sundhed. Og forebygge sygdom. Danskernes sundhed bliver ikke kun påvirket af sundheds væsenet. Sundhed eksisterer på arbejdspladsen, i hjemmet, i skoler, dagtilbud og den lokale håndboldklub. Dér, hvor vi lever vores liv. Regeringen vil skabe mere lige muligheder for at leve et langt og godt liv. Det skal ske gennem et større og målrettet fokus på at fremme sundhed. For alle og på tværs af velfærdsområder. Det kræver en fælles indsats. For at styrke folke- sundheden og mindske uligheden i sundheden. Ny folkesundhedslov: Regeringen foreslår en ny folkesundhedslov, der styrker kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde rammer for danskernes hverdag med henblik på mere effektiv og målrettet forebyggelse. Det skal foregå i et tæt samarbejde med de almene boligorganisationer, lokale virksomheder, civilsamfundet m.fl. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 33 Ny struktur i sundhedsvæsenet Det danske sundhedsvæsen er på mange områder velfungerende og af høj kvalitet. Men hvis det også i fremtiden skal være lige så velfungerende, er der behov for en ny organisering, så vi sikrer, at der kan blive taget hånd om et stigende antal ældre og syge. Det skal ske uden at sætte årtiers frem- skridt over styr. Derfor skal de seneste årtiers opbygning af et stærkt sundhedsvæsen nu følges op af endnu en historisk udbygning. Næste etape handler om sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Den nye struktur skal sikre bedre sammenhæng for den enkelte borger. Vi skal fastholde og videre- udvikle avanceret behandling i verdensklasse på de specialiserede sygehuse – men samtidig gennemføre en historisk satsning på at opbygge det nære sundhedsvæsen. Det er en hovedprioritet at få nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet. Derfor skal adgangen til sundhedstilbud af høj kvalitet bliver mere lige – både geografisk og socialt. Det kræver, at vi får skabt en ny struktur, der kan være drivende for den store og enormt udfordrende omstilling, som vores sundhedsvæsen skal igennem for, at vi kan skabe et sundheds væsen, der i højere grad end i dag samarbejder på tværs og er mere nært. I dag har de fem regioner mærkbart forskellige vilkår, blandt andet i forhold til at tiltrække læger til sygehusene. Det rammer særligt borgere, der bor øst for Storebælt. Derfor vil regeringen etablere én samlet Region Østdanmark, så der i fremtiden bliver fire regioner. Det skal bidrage til en mere bæredygtig geografisk fordeling af sundheds væsenets ressourcer med mere lige adgang til læger i alle dele af Danmark. Med den nye organisering skal beslutningerne træffes tættere på danskerne. Derfor vil regeringen oprette 17 nye sundhedsråd i regionerne, som skal varetage den umiddelbare forvaltning af sundheds- opgaverne i et afgrænset geografisk område. De nye sundhedsråd får egne ressourcer, og med deltagelse fra både det regionale og kommunale niveau skal de være drivende i omstillingen af sundhedsvæsenet. Samtidig skal nogle beslutninger træffes nationalt og regionalt – fordi der skal være en sikkerhed for ensartet høj kvalitet i den specialiserede behandling i alle dele af landet. Der er desuden behov for et styrket samarbejde om digitalisering og udbredelse af innovative løsninger i sundheds- væsenet. Det skal ske gennem en ny organisering af den digitale del af sundhedsvæsenet i Digital Sundhed Danmark og oprettelsen af et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Det kræver, at vi på nationalt plan fastsætter og hæver ambitionsniveauet. Det skal kombineres med stort lokalt ansvar for at finde lokale løsninger, der passer til de lokale udfordringer. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 34 Oversigt over de nye myndigheder og deres opgaver Opgaver Opgaver Nationalt Stat – National sundhedsplan – Specialeplan – Krav til det almenmedicinske tilbud – Rammer for brug af praktiserende speciallæger – Nationale kvalitetsstandarder – Patientrettigheder – National koordinering i forhold til data og digitalisering Fællesoffentlig – Digital Sundhed Danmark – Nationalt Center for Sundhedsinnovation Regioner – Sygehuse, blandt andet psykiatri og akutberedskab – Det almenmedicinske tilbud og øvrig praksissektor, for eksempel speciallægehjælp, fysioterapi og psykolog – Udvalgte sundhedsopgaver overtaget fra kommuner, for eksempel akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og sengepladser med sundhedsfaglige indsatser Regionsråd – Overordnet ansvar for alle regionens opgaver – Sygehus- og sundhedsplanlægning – Budget og fordeling af ressourcer – Overholdelse af patientrettigheder mv. Sundhedsråd – Udarbejde nærsundhedsplan – Udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser i det nære sundhedsvæsen – Vende sygehusene udad og styrke nære indsatser – Planlægning af det almenmedicinske tilbud og praksissektor – Aftaler med kommuner, blandt andet om rekruttering og sammenhængende forløb Kommuner – Ældreplejen, blandt andet helhedspleje, plejehjem, plejeboliger mv. – Almen kommunal sygepleje – Genoptræning på alment niveau – Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme – Sundhedspleje – Børne- og ungdomstandpleje og omsorgstandpleje mv. – Lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel mv. – Vederlagsfri fysioterapi Staten Nordjylland 4 regioner 17 sundhedsråd 98 kommuner Midtjylland Syddanmark Østdanmark SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 35 17 nye sundhedsråd i regionerne Sundhedsvæsenet skal være nært. Derfor skal en større del af sundhedsbeslut nin gerne også træffes tættere på danskerne. Der er behov for et mere lokalt forankret politisk udvalg med et større kendskab til lokale forhold. Regeringen vil oprette 17 nye sundhedsråd i regionerne, som er geografisk afgrænsede i forhold til deres lokalområde. Sundhedsrådene får til opgave at "vende syge husene udad" og skabe sammenhæng i de nære sundhedstilbud. Derfor skal sundhedsrådene have ansvaret for den umiddelbare forvaltning af sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk område – inden for nationalt og regionalt fastsatte rammer. De nye sundhedsråd etableres i regionerne og vil bestå af politisk valgte repræsentanter for både regionsrådet og byrådene i de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område. Det samlede antal medlemmer i sundhedsrådene vil spænde fra seks til 20. Repræsentanterne for regionsrådet vil altid udgøre flertallet af medlemmer i sundhedsrådet. Deltagelse af kommunale repræsentanter med øget kendskab til lokale forhold og kommunale sundhedstilbud vil bidrage til at binde plan- læg ningen af sundhedsvæsenet på tværs af regioner og kommuner bedre sammen. Både de regionale og kommunale repræsentanter vil have stemmeret i sundhedsrådet. Hvert sundhedsråd får egen økonomi, der blandt andet skal finansiere en udbygning og styrkelse af de nære sundhedstilbud. Dermed får udvalgene en selvstændig økonomisk kompetence til at drive omstillingen af sundhedsvæsenet og bringe det tættere på borgerne. Sundhedsrådet vil ikke kunne træffe beslutninger, der strider mod sundheds- og sygehusplaner, som er fastlagt i regionsrådet. Det betyder for eksempel, at sundhedsrådet ikke kan beslutte at flytte eller nedlægge funktioner på sygehusene, da opgaven med den tværgående sygehusstyring ligger i regionsrådet. På den måde sikres det, at kvalitet og balancer på tværs af landet fastholdes og løftes, samtidig med at der er rum til lokale løsninger. Herudover vil sundhedsrådene være en central drivkraft i at skabe bedre sammenhæng mellem behandlingen på sygehusene, eget hjem og på regionale og kommunale sengepladser. I sundhedsrådene vil man kunne indgå aftaler med kommunerne om, at de varetager opgaver tæt på borgerne på vegne af regionen. Det gælder især i store kommuner, hvor det er muligt at levere den tilstrækkelige kvalitet. Regionerne og kommunerne vil have mulighed for at påvirke den geografiske inddeling og navngivningen af sundhedsrådene gennem en opmand. Region Østdanmark Hovedstaden Hovedstaden Syd og Vest Region Nordjylland Limfjorden Vendsyssel Region Syddanmark Fyn Trekantsområdet Region Midtjylland Horsens Kronjylland SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 36 17 sundhedsråd i fire regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Østdanmark SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 37 Vendsyssel Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn 160.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer Hovedstaden København, Frederiksberg, Bornholm 806.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer Kronjylland Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs 230.000 indbyggere · 10 rådsmedlemmer Hovedstaden Nord Herlev, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby- Taarbæk, Rødovre, Egedal, Furesø, Rudersdal 477.000 indbyggere · 19 rådsmedlemmer Fyn Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Kerteminde, Ærø, Langeland, Nyborg, Svendborg 466.000 indbyggere · 20 rådsmedlemmer Aarhus Aarhus, Samsø 372.000 indbyggere · 6 rådsmedlemmer Østsjælland og øerne Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgssund, Lolland 437.000 indbyggere · 20 rådsmedlemmer Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund 238.000 indbyggere · 12 rådsmedlemmer Midt Viborg, Skive, Silkeborg 244.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer Limfjorden Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Thisted, Mariagerfjord 432.000 indbyggere · 16 rådsmedlemmer Hovedstaden Syd og Vest Hvidovre, Dragør, Tårnby, Albertslund, Brønd- by, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk 304.000 indbyggere · 19 rådsmedlemmer Horsens Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg 235.000 indbyggere · 10 rådsmedlemmer Nordsjælland Hillerød, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm 332.000 indbyggere · 17 rådsmedlemmer Trekantsområdet Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle 310.000 indbyggere · 11 rådsmedlemmer Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer 287.000 indbyggere · 14 rådsmedlemmer Midt- og Vestsjælland Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg, Lejre 416.000 indbyggere · 19 rådsmedlemmer Sønderjylland Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa 225.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Østdanmark SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 38 Ny samlet Region Østdanmark Særligt borgere, der bor øst for Storebælt, oplever, at ressourcerne i sundhedsvæsenet er fordelt alt for skævt. Region Sjælland har i dag sværere ved at tiltrække læger og sygehuspersonale sammenlignet med områder tæt på de større universitetsbyer. Eksempelvis er der i Region Sjælland godt 20 speciallæger pr. 10.000 borgere mod godt 30 speciallæger i Region Hovedstaden. Samtidig bor der i Region Sjælland relativt mange ældre og sårbare borgere, der generelt set har et større behandlingsbehov, sammenlignet med Region Hovedstaden. Det går ikke i et land, hvor sundhedsvæsenet hviler på fri og lige adgang. Borgerne på tværs af Danmark skal have adgang til et sundhedsvæsen af samme beskaffenhed – og det er ikke tilfældet på Sjælland. Etableringen af en ny Region Østdanmark vil bidrage til at skabe et mere bæredygtigt sundhedsvæsen med lige adgang til læger og sundhedstilbud af høj kvalitet i alle dele af det østlige Danmark, hvor der i dag er stor forskel. Regeringens sundhedsreform baserer sig på den nuværende sygehusstruktur med 21 akutsygehuse. Derfor planlægger regeringen ikke sygehus lukninger. Når regeringen foreslår en ny Region Østdanmark, er det netop for at styrke de syge- huse, som i dag oplever udfordringer, og sådan at de stærkere sygehuse i hovedstadsområdet får ansvar for at sikre lægedækning på de mere udfordrede sygehuse. Sundhedsreformen ændrer altså ikke på, at der fortsat skal være et lokalt sygehus i eksem pelvis Nykøbing Falster, Slagelse og Holbæk. De er netop en del af grundlaget for at bringe sundhedsvæsenet og de samlede sundheds - tilbud tættere på, hvor borgerne bor. På samme måde er sundhedsrådene bygget op omkring sygehusene i lokalområdet og har til opgave at udvikle sundhedsvæsenet lokalt og nært. Den nye Region Østdanmark vil få ca. 2,8 mio. indbyggere og blive politisk ledet af et regionsråd med 41 medlemmer. Regionens hovedsæde vil komme til at ligge i Sorø, hvor hovedsædet for Region Sjælland ligger i dag. Det nuværende hovedsæde for Region Hovedstaden i Hillerød vil fortsat danne rammen om en række regionale opgaver. Det er meget vigtigt for regeringen, at borgere fra hele det østlige Danmark er repræsenteret politisk i det nye regionsråd. Derfor vil regeringen følge udviklingen tæt og samle op efter det første valg til regionsrådet og vurdere behovet for eventuelle justeringer af valgmodellen. Den geografiske afgrænsning af Region Nord- jylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark ændres ikke. Antallet af regionsrådsmedlemmer nedjusteres. 17 nye lokale sundhedsråd: Regeringen foreslår at oprette 17 nye sundhedsråd i regionerne, som er geografisk afgrænsede i forhold til deres lokalområde. Der vil både være repræsentanter for regionen og kommunerne i sundhedsrådene. En samlet Region Østdanmark: Regeringen foreslår at etablere en ny samlet Region Østdanmark ved at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden. For hver 1.000 borgere er der to speciallæger i Region Sjælland, mens der er tre i Region Hovedstaden. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 39 Sundhedsrådets sammensætning Der vil både være repræsentanter for regionen og kommunerne i sundhedsrådene. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 40 National sundhedsplan og nærsundhedsplaner For at nå i mål med en vellykket omstilling af sund- hedsvæsenet er der brug for en styrket national rolle i sundhedsvæsenet og et bedre nationalt samarbejde om en række områder. Det gælder for eksempel fordelingen af ressourcerne på tværs af landet og understøttelse af, at nye teknologiske løsninger, der gør det nemmere at være patient, tages i brug i hele sundhedsvæsenet. Derfor lægger regeringen op til, at staten inden for rammerne af en national sundhedsplan skal have en række nye kompetencer til at udvikle og styrke det almenmedicinske tilbud og sikre en bedre for deling af læger på tværs af landet og en bedre brug af data og digitalisering i sundhedsvæsenet. Staten sætter med den nationale sundhedsplan de overordnede rammer, som det derefter er regionerne og sundhedsrådenes opgave at omsætte til konkrete forandringer til gavn for borgerne. Sundhedsrådene skal derfor udarbejde en nærsundhedsplan, der udmønter dele af den nationale sundhedsplan. Planen skal især beskrive implementeringen af omstillingen af sygehusene og et styrket sundhedsvæsen tæt på borgerne, blandt andet gennem øgede krav til de kommunale opgaver. National sundhedsplan: Regeringen foreslår, at der laves en national sundhedsplan, som skal sætte en strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og under støtte, at ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet. Den nationale sundhedsplan skal have fokus på at opbygge de nære indsatser, fortsat udvikling af det specialiserede sundhedsvæsen, understøtte en fordeling af ressourcer og tydeliggøre krav til de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Nærsundhedsplaner: Regeringen foreslår, at sundhedsrådene får til opgave at omsætte den nationale sundhedsplan til konkrete forandringer for borgerne. Det skal ske gennem lokale nærsundhedsplaner, der skal implementere omstillingen af sygehusene og udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Nationalt prioriteringsråd: Regeringen foreslår at nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, som arbejder ud fra politisk besluttede principper og med høj inddragelse af patienter. Det nationale prioriteringsråd skal sikre mest sundhed for pengene, eksempelvis ved at reducere overbehandling og øge patientinddragelsen i behandlingsvalg. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 41 Psykiatrien skal integreres bedre i resten af sundhedsvæsenet Patienter med både fysiske og psykiske lidelser har brug for, at sundhedsvæsenet har blik for begge dele og samarbejder bedre om deres samlede behov. For at skabe en bedre sammenhængende behand- ling skal sundhedsrådene både varetage opgaverne inden for de fysiske sygdomme og de psykiske sygdomme. Mange borgere med både en psykisk og fysisk sygdom oplever, at deres forløb ikke hænger sammen, og at de forskellige læger ikke er gode nok til at tale sammen. Det skyldes blandt andet, at psykiatrien i dag har sin egen organisering adskilt fra de øvrige sygehuse og sundhedstilbud i regionen. Derudover vil regeringen i efteråret præsentere en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien, som indebærer et samlet løft på 3,2 mia. kr. frem mod 2030. Dermed er psykiatrien løftet med mere end 4,3 mia. kr. siden 2019. Integration af psykiatrien og somatikken: Regeringen foreslår, at psykiatrien i højere grad skal integreres i det øvrige sundheds- væsen. Det skal ske ved en organisatorisk integration af psykiatrien og somatikken. Fire ud af fem vil i løbet af deres liv komme i behandling for en psykisk sygdom. Digital Sundhed Danmark Fælles digitale løsninger til borgere og personale Infrastruktur Fælles dataplatform Nationalt Center for Sundhedsinnovation SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 42 Investeringer i et mere digitalt og innovativt sundhedsvæsen Mange borgere såvel som sundhedspersonale oplever i dag, at de digitale systemer ikke taler sammen. Samtidig er der for stor variation i, hvilke digitale løsninger borgerne har adgang til. Vi er kort sagt ikke gode nok til at dele og bruge data i sundhedsvæsenet. Og udbredelsen af digitale løsninger går for langsomt og i forskellige hastigheder på tværs af landet. Regeringen vil sikre, at sundhedsvæsenet giver borgere og sundhedspersonale i alle dele af landet de bedste digitale muligheder i kontakten med sundhedsvæsenet. Derfor prioriterer regeringen 2 mia. kr. i udbredelse af nye digitale løsninger. Samtidig vil regeringen lave en ny organisering af den digitale del af sundhedsvæsenet i en ny national drifts- og udviklingsorga nisation Digital Sundhed Danmark, som skal binde den digitale del af sundhedsvæsenet bedre sammen. Digital Sundhed Danmark: Regeringen foreslår, at dele af den digitale udvikling i sundhedsvæsenet organiseres i en ny national drifts- og udviklingsorganisation. Fælles dataplatform: Regeringen foreslår, at der arbejdes hen imod en fælles data platform for hele sundhedsvæsenet, så lægen og sygeplejersken kan få adgang til relevante oplysninger om borgere i forbindelse med behandling. Det skal gøre det nemmere for sundhedsmedarbejderne at samarbejde om den enkeltes behandlings forløb. Investeringer i digitale løsninger: Regeringen foreslår at afsætte 2 mia. kr. over de næste 10 år til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regi af Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundheds innovation. Digital Sundhed Danmark SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 43 Nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation Regeringen vil etablere et selvstændigt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, der skal styrke udviklingen og udbredelsen af innovative sund- hedsløsninger. Det skal bidrage til at forbedre behandling og frigive tid hos sundhedspersonalet. Centret skal også understøtte sundhedsorganisati- oner og virksomheder i deres arbejde med at udvikle og afprøve innovative løsninger og igang- sætte strategiske innovationsindsatser på tværs af området. Nationalt Center for Sundhedsinnovation: Regeringen foreslår at etablere et Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Det skal styrke udvikling og skalering af innovative sundhedsløsninger. En række kommunale sundheds opgaver flyttes til regionerne Kommunerne varetager i dag en række sundheds- opgaver, hvor det er svært for mange kommuner at give borgerne et tilstrækkeligt tilbud, fordi de er for små. Formålet er at skabe bedre kvalitet, sammenhæng og større kapacitet i opgave løsningen ved at samle opgaverne på et regionalt niveau. Kommunerne har fortsat en helt central rolle i det danske sundhedsvæsen. Omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen stiller høje krav til kommuner – og især at kommuner og regioner arbejder tæt og godt sammen. Her vil de nye sundhedsråd få en helt afgørende rolle i omstillingen og samarbejdet. En række kommunale sundhedsopgaver flyttes til regionerne: Regeringen fore- slår, at regionerne overtager ansvaret for en række sundhedsopgaver, der i dag ligger i kommunerne. Det omfatter blandt andet kommunale sengepladser med sundhedsfaglige indsatser, akutsygepleje, nogle genoptræ ningstilbud og patientrettet forebyggelse. Det svarer til opgaveflytning fra kommunerne til regionerne for op til 5 mia. kr. Tilpasning af regionernes øvrige regionale opgaver Regionerne har i dag en række opgaver, der ikke vedrører sundhedsområdet. Det er opgaver inden for kollektiv trafik, ungdomsuddannelser, kultur og miljø og driftsansvaret for en række tilbud på det specialiserede socialområde og på området for specialundervisning. Størstedelen af opgaverne løses bedst på det regionale niveau. Der er dog enkelte opgaver, hvor det vil give mening at overføre opgaverne til kommunalt niveau og dermed samle kræfterne ét sted. Det gælder for eksempel kulturområdet. Desuden er der en række øvrige opgaver, som regionerne varetager i dag, der vurderes at kunne bortfalde. Det drejer sig om regionernes udviklingsstrategier og udviklingsaktiviteter knyttet hertil. Bortfaldet skal ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt og effektivt. Tilpasning af de øvrige regionale opgaver: Regeringen foreslår en tilpasning af regionernes øvrige opgaver, der ikke vedrører sundhedsområdet. Pengene fra opgavebortfald bliver på sund- hedsområdet og bidrager til at finan siere den samlede sundhedsreform. Beslutningen om den fremtidige varetagelse af ansvaret for den regionale kollektive trafik afventer anbefalingerne fra Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 44 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 45 Reformøkonomi Gennem de sidste to årtier er der investeret i at forbedre den specialiserede behandling på syge husene. Det har løftet kvaliteten markant. Men samtidig er sygehusene også blevet til en magnet, der tiltrækker økonomi, kompetencer og personale. I de kommende år skal der investeres markant i de nære sundhedstilbud for at få en bedre balance i sundhedsvæsenet. Samlede investeringer i sundhed i 2030 Med den samlede sundhedsreform foreslår regeringen at investere markant i sundheds væsenet. Regeringen vil investere på to måder. For det første vil regeringen prioritere 3,6 mia. kr. årligt til sundhed ved fuld indfasning i 2030. For det andet vil regeringen målrette yderligere samlet 2,7 mia. kr. årligt til nære sundhedsindsatser fra de midler, der afsættes til kommuner og regioner i takt med, at der blandt andet kommer flere ældre. På den måde sættes en større del af investerin- gerne dér, hvor de gør størst gavn. Samlet set giver det en ramme på 6,4 mia. kr. i årligt samlet udgifts- niveau fra 2030. Et hovedfokus i reformen er at sikre en stærk investeringsmotor for den nødvendige oprustning af det nære sundhedsvæsen gennem sundheds rådene. Sundhedsrådene skal have økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne. Ud af rammen vil regeringen fore- tage en massiv investering på 4,3 mia. kr. i 2030, som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance i vores sundhedsvæsen. Det skal ske ved, at sundhedsrådene investerer i at udbygge det nære sundhedsvæsen, flere almenmedicinske læger og i fællesskab omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov. Alt sammen for at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren og opruste dér, hvor behovet er størst. Af rammen øremærkes 2,4 mia. kr. indsatser i det nære regio- nale sundhedsvæsen, mens 1,9 mia. kr. øremærkes tiltag i den kommunale sundhedsindsats, heraf 0,5 mia. kr. til udmøntning af tværgående kvalitetsstandarder. I den omstilling, hvor sygehusene skal vokse mindre og det nære sundhedsvæsen mere, vil regeringen have et stærkt øje på, at der ikke er sundheds personale, der kommer i klemme. Der vil skulle løses færre opgaver på sygehusene, men mange flere i det nære sundhedsvæsen. Så der er ikke tale om, at vi får brug for færre hænder på sundheds- området i de kommende år. Nye indsatser og investeringer 4,3 mia. kr. årligt til nære indsatser via sundhedsråd Anm.: 0,2 mia. kr. af de nye midler er finansieret ved opgavebortfald. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 46 3,6 mia. kr. fra ny prioritering til sundhed 2,1 2,1 mia. kr. årligt, blandt andet til kronikerpakker, nye rettigheder og behandling tættere på borgeren 3,5 mia. kr. til fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser 2,0 mia. kr. til innovative løsninger 2,7 mia. kr. fra demografiløft 22 mia. kr. til moderne sygehuse og apparatur 6,4 mia. kr. årligt til sundhed (2030-niveau) 27,5 mia. kr. til bedre fysiske og teknologiske rammer over de næste 10 år De resterende 2,1 mia. kr. i årligt niveau fra 2030 prioriteres til konkrete indsatsområder, bl.a.: – Kronikerpakker: 130 mio. kr. i 2027 stigende til 550 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem. – Frit valg og nye patientrettigheder: 5 mio. kr. i 2026 stigende til 360 mio. kr. årligt fra 2029. – Behandling tættere på: 995 mio. kr. i 2027 og 1.030 mio. kr. årligt fra 2028 til blandt andet hjemmebehandlingsteams og regionale sund- heds- og omsorgspladser uden egenbetaling. Samtidig afsættes der samlet 27,5 mia. kr. til bedre fysiske og teknologiske rammer i sundheds- væsenet over de næste 10 år, heraf 22 mia. kr. til en sundhedsfond til ekstraordinære investeringer i moderne sygehuse og apparatur, 2 mia. kr. til udrulning af ny innovative løsninger i sundheds væsenet og 3,5 mia. kr. til investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser. Sundhedsrådene står for at udmønte pengene til de lokale indsatser, og flest penge tildeles sundhedsråd med stor sygdomsbyrde og store geografiske afstande. Senere på året præsenterer regeringen et samlet udspil til en 10-årsplan for psykiatrien, der samlet løfter området med 3,2 mia. kr. i 2030. Dermed er psykiatrien løftet med mere end 4,3 mia. kroner i årligt niveau siden 2019. Samlet set vil udgifter til administration blive mindre som følge af reformen. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 47 Investeringer i de nye sundhedsråd Investeringer i de nye sundhedsråd 2027 2027 2028 2028 2029 2029 2030 2030 Mia. kr. 2025-PL Ramme til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene 0,6 1,0 1,3 1,9 – heraf til udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder 0,3 0,5 0,5 0,5 Udbygning af det regionale nære sundhedsvæsen og flere læger 0,5 1,1 1,8 2,4 Samlet investeringsniveau 1,1 2,0 3,1 4,3 – heraf via målretning af midler til demografiløft 0,6 1,2 2,0 2,7 Anm.: Der forekommer afrundingsdifferencer. Det demografiske træk opdateres løbende forud for ØA-processen og vil blive udmøntet årligt med ØA-aftalerne. Det faktiske tal kan derfor ændres. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1 48 HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING 48 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 72 26 90 00
Sundhedsudspil - del 2
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/inu/bilag/63/2907006.pdf
SEPTEMBER 2024 Sundhed tæt på dig Del 2 Offentligt INU Alm.del - Bilag 63 Indenrigsudvalget 2023-24 Henvendelse om publikationen kan ske til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 72 26 90 00 ISBN-13 978-87-94224-77-2 (digital version) ISBN-13 978-87-94224-76-5 (trykt version) Design BGRAPHIC Fotos RODE IMAGES / Joachim Rode, Valdemar Ren og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Tryk Stibo Complete Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.ism.dk SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 3 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Reformens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Sundhedsstrukturkommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Tendenser og udfordringer i det danske sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Overblik over reformens initiativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Tema 1: Ny organisering af sundheds væsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Tema 2: Flere læger og bedre fordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Tema 3: Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Tema 4: Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Tema 5: Frit valg og styrkede patient rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Tema 6: Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for nye lokale sundheds indsatser og digitale løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Tema 7: Mere behandling i eller tæt på eget hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Tema 8: Lige muligheder for et sundere liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Tema 9: Økonomi og implementering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Indhold SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 4 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 5 Indledning Danmark har et godt og stærkt sundhedsvæsen. Siden årtusindeskiftet har massive investeringer og reformer, medicinske og teknologiske fremskridt og en kæmpe arbejdsindsats af dygtige og dedike- rede sundhedsmedarbejdere medført, at Danmark i dag har et stærkt sygehusvæsen. Behandlingen er løftet til en højere og mere ensartet kvalitet, og flere overlever i dag alvorlig sygdom. Funda mentet er solidt og godt. Men sundhedsvæsenet er under et stigende pres. Stadig flere borgere får behov for pleje og behandling fra flere dele af vores sundhedsvæsen, og der mangler allerede i dag medarbejdere. Den udfordring vil kun stige. Grundlæggende forandringer er forudsætningen for at skabe frem tidens sundhedsvæsen. Ellers risikerer de seneste to årtiers fremskridt at blive afløst af tilbagegang. Hvor de specialiserede sygehuse gennem en årrække er blevet udbygget og specialiseret, er det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at styrke den del af sundhedsvæsenet, som er tættere på borgeren, og som burde være stærkt. Vi er ikke i tilstrækkelig grad lykkedes med at finde den rigtige balance mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen. Det gælder det almen- medicinske tilbud hos egen læge og sundheds tilbuddene uden for sygehusene, bl.a. i kommu- nerne, som ikke er rustede til det stigende antal borgere med komplekse behandlings- og pleje behov. Borgerne oplever for store forskelle i adgangen til og kvaliteten af sundhedstilbud på tværs af landet, og der mangler ofte en rød tråd i deres forløb, når det går på tværs af sektorer. Derfor nedsatte regeringen Sundhedsstruktur kommissionen. Kommissionen fik til opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, for at sikre et sundhedsvæsen, som er mere lige, sammen hængende og bæredygtigt. I juni 2024 fremlagde kommissionen sin analyse af sundhedsvæsenets mest centrale udfordringer og præsen terede seks tværgående anbefalinger samt tre bud på modeller for en ny forvaltningsmæssig indretning af sund - hedsvæsenet. Efterfølgende har kommissionens rapport været i en bred offentlig høring. Der blev afgivet 207 høringssvar, der alle kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriet hjemmeside (www.ism.dk). Regeringen er klar til at foretage de nødvendige ændringer og investeringer for at ruste sundheds- væsenet til fremtidens udfordringer. Borgerne skal have et stærkt og fremtidssikret sundhedsvæsen, der tager sig af dem. Og sygeplejersker, læger, bioanalytikere, fysioterapeuter, social- og sund- hedsassistenter og de mange, mange andre dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet skal have et godt sundhedsvæsen at gå på arbejde i. Regeringen deler kommissionens analyse af de mest centrale tendenser og udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Vi er klar til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at vi i fremtiden har et stærkt, samlet sundhedsvæsen i bedre balance – i hele landet. Vi skal forandre for at for- bedre. Det vil kræve grundlæggende forandringer mange steder i sundhedsvæsenet og i den måde, vi tænker sundhedstilbud på. For hvem der har ansvar for hvad. Og hvem der får klart ansvar for at levere hvad. Regeringen lægger op til at følge mange af kommis- sionens anbefalinger og forslag, ligesom mange nye er kommet til. Regeringens udspil til en omfattende sundhedsreform står derfor på et stærkt og solidt grundlag. Regeringen fremlægger i alt 46 initiativer. Samtidigt prioriterer regeringen 3,6 mia. kr. årligt til sundhed (2030-niveau) og målretter yderligere 2,7 mia. kr. i årligt niveau fra demografiløftet i de kommende år. I alt 6,4 mia. kr. årligt fra 2030. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 6 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 7 Reformens indhold Regeringen foreslår én samlet reform, som skal sikre en omstilling til et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er brug for en reform af sundhedsvæsenets politiske og økonomiske struktur og en ny opgave- fordeling mellem myndighederne. Der skal tages et større fælles ansvar for borgernes samlede pleje- og behandlingsforløb. Der er også brug for, at ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet. Og flere penge investeres i at styrke egen læge og sundhedstilbuddene uden for sygehusene, så langt mere behandling og pleje kan foregå i eller tæt på borgerens hjem (se tema 1). En ny samlet og forbedret struktur indebærer også en reform af det almenmedicinske tilbud. Det almenmedicinske tilbud skal udbygges og i højere grad integreres i det samlede sundheds væsen, så egen læge kan varetage flere opgaver og bidrage til mere sammenhængende patient forløb. Kapaciteten i det almenmedicinske tilbud styrkes med flere læger, og lægerne skal fordeles bedre på tværs af landet (se tema 2). En ny frem- tidssikret struktur kræver også en langt bedre fordeling og brug af special lægekapaciteten. Adgangen til lægefaglige specialistkompetencer skal fordeles bedre i forhold til behovet i hele landet og på tværs af det almene og specialiserede sundhedsvæsen (se tema 3). En ny organisering af sundhedsvæsenet løser ikke udfordringerne alene. En ny struktur er således ikke målet med regeringens sundhedsreform. Det er et middel – et afgørende middel – til at styrke og ruste sundhedsvæsenet til fremtiden. Den demografiske udvikling kalder samtidigt på flere indsatser målrettet det stigende antal borgere med kroniske sygdomme. Der er behov for at sikre mere sammenhæng i disse borgeres behandlings - forløb. Nogen har behov for en tydelig tovholder og tidligere hjælp og støtte, så forværring af sygdom forebygges. Derfor indføres kroniker pakker, der skal sikre sammenhængende forløb med afsæt i den enkeltes behov (se tema 4). Samtidigt skal nye patientrettigheder og mere frit valg sikre borgerne hurtig og fleksibel adgang til sundhedstilbud, når de har brug for dem, og på en måde, der passer til dem (se tema 5). Sundhedsvæsenet skal omstilles, så flere opgaver og mere behandling foregår hos egen læge og uden for sygehusene. Stærke sygehuse og sund- hedshuse skal sikre, at alle borgere har adgang til både specialiserede og almene sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet (se tema 6). Samtidig skal sygehusene have en langt mere udadvendt rolle og understøtte, at mere behandling kan foregå hos egen læge og uden for sygehusene, så flere borgere har mulighed for at blive behandlet i eller tæt på eget hjem (se tema 7). Borgerne skal have mulighed for at leve et godt og sundt liv. Det skal bl.a. ske gennem styrket forebyggelse i kommu- nerne (se tema 8). Regeringen vil med sundheds reformen investere markant i sundhedsvæsenet. Samtidigt omfatter reformen en stor og vigtig implementeringsopgave, der omfatter hele sundhedsvæsenet (se tema 9). SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 8 Sundhedsstruktur- kommissionen Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat af regeringen i marts 2023 med henblik på at opstille og belyse forskellige modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Modellerne skulle forholde sig til udfordringerne med, at der på tværs af landet er forskellige forudsætninger for at levere sundheds- og behandlingstilbud. De skulle samtidig understøtte en markant omstil- ling af sundhedsvæsenet, så det nære sundheds væsen styrkes og tager større ansvar for flere patienter. Kommissionens forslag til en ændret organisering skulle samlet set være udgiftsneutrale og ikke medføre øget træk på personalekapacitet. Kommunernes styreform og geografiske afgræns- ninger indgik ikke i kommissionens arbejde. Kommissionens medlemmer Kommissionen bestod af eksperter og praktikere udpeget af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). De ni medlemmer var: – Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, tidligere departementschef, tidligere administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Kommune (formand) – Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE – Peter Bjerre Mortensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet – Dorthe Gylling Crüger, tidligere koncerndirektør, Region Hovedstaden – Sidsel Vinge, konsulent, tidligere projektchef i VIVE, tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune – Mogens Vestergaard, praktiserende læge ved Lægefællesskabet Grenå, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus og professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet – Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark – Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk – Gunnar Bovim, tidligere formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges tekniknaturvidenskabelige Universitet SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 9 Jesper Fisker giver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kommissions- rapporten. Sundhedsstrukturkommissionens seks tværgående anbefalinger Anbefaling 1: Ny organisering af det almenmedicinske tilbud Anbefaling 2: Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet Anbefaling 3: Tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet Anbefaling 4: Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser Anbefaling 5: Tilpasning af rammerne for de praktiserende speciallæger Anbefaling 6: Reformsekretariat, der følger og understøtter implementeringen Læs mere om kommissionens seks tværgående anbefalinger her Sundhedsstrukturkommissionens bud på forvaltningsmodeller Model 1: Regionalt enhedssundhedsvæsen med sundheds- og omsorgsregioner Model 2: Statsligt enhedssundhedsvæsen Model 3: Sundhedsregioner Læs mere om kommissionens bud på forvaltningsmodeller her SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 10 Tendenser og udfordringer i det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen er under forandring. I sin rapport gennemgår Sundhedsstrukturkommissionen de centrale tendenser og udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 11 Tre tendenser, der ændrer forudsætningerne for sundheds væsenet Sundhedsstrukturkommissionen peger på tre tendenser, der ændrer forudsætningerne for, hvordan opgaverne skal løses i fremtidens sund- hedsvæsen. For at fremtidssikre sundhedsvæsenet skal der tænkes i løsninger, som tager højde for udviklingen. Det aktuelle og fremtidige sygdomsbillede I de kommende årtier vokser den ældre befolkning markant. I 2050 forventes der at være ca. 340.000 flere ældre over 65 år end i dag, samtidig med at antallet af borgere med én eller flere kroniske sygdomme vokser. Antallet af borgere med psykisk sygdom, særligt blandt børn og unge, er er også steget gennem de seneste år. Dermed vokser behovet for at modtage hjælp og støtte fra sund- hedsvæsenet. I nogle områder vil det vokse mar- kant mere end andre steder i landet. Figur 1 Befolkningen fordelt på aldersgrupper, 1901-2050 0 1.000.000 2.000.000 3.000.000 4.000.000 5.000.000 6.000.000 7.000.000 2050 2040 2030 2020 2010 2000 1990 1980 1970 1960 1950 1940 1930 1920 1910 1901 Indbyggere År 20-65 år Under 20 år Over 80 år 65-80 år Fremskrivning starter (2024) Anm.: Stiplet linje indikerer, hvor fremskrivning starter (2024). Kilde: Danmarks Statistik BEFOLK1 og FRDK124. 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 Både KOL og Type 2-diabetes Type 2-diabetes KOL Personer 179.000 216.000 271.000 328.000 28.000 39.000 2023 2035 -15.000 -10.000 -5.000 0 5.000 10.000 15.000 Social- og sundheds- hjælpere Social- og sundheds- assistenter Læger Sygeplejersker Personer 3.600 -3.400 -11.100 10.300 Netto-efterspørgsel (forskel i udbud og efterspørgsel) SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 12 Mangel på nogle grupper af sundhedsfaglige medarbejdere Sammenlignet med i dag kan der i fremtiden (2035) mangle mere end 10.000 social- og sundheds hjælpere og mere end 3.000 social- og sundheds- assistenter. Selvom der kommer flere læger og sygeplejersker i de kommende år, vil de ikke være jævnt fordelt på tværs af landet, hvis der ikke sættes ind for at sikre en mere geografisk lige for- deling af personalet. Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet stiger I takt med at velstanden i et samfund stiger, stiger borgernes forventninger til sundhedsvæsenet også. Det skyldes bl.a. generelt øget velstand og et stigende behov for sundhedsydelser pga. den demografiske udvikling. Kombineret med et stigende antal ældre øger det presset på sundhedsvæsenet. Figur 2 Fremskrivning af borgere med KOL og type 2-diabetes, 2023 og 2035 Figur 3 Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter udvalgte grupper af sundheds personale Anm.: Fremskrivningerne kan ikke tolkes som prognoser, men alene mekaniske fremskrivninger, der bygger på nuværende adfærd, personalesammensætning og en række antagelser. Den fremtidige udvikling er forbundet med stor usikkerhed og vil afhænge af en række faktorer, som ikke nødvendigvis er medtaget. Resultaterne er angivet i antal personer, ikke årsværk, og der antages en konstant arbejdstidsfordeling i fremskrivningsårene. Kilde: Finansministeriet, 2023, Økonomisk Analyse: Rekruttering af Velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden. Anm.: Sundhedstilstand er opgjort primo året. Initialåret er 2018. Aldersgruppen er 30+-årige. Tallene er afrundet til nærmeste tusinder. Kilde: DREAM-gruppen, 2023. 0 10 20 30 40 50 Borgere over 80 år Borgere over 65 år Alle aldre Pct. 6 21 42 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 13 Tre væsentlige udfordringer for sundhedsvæsenet Sundhedsstrukturkommissionen identificerer tre udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for, og som sundhedsreformen skal give svaret på. Usammenhængende patientforløb Et stigende antal borgere har forløb, der går på tværs af sygehus, almen praksis og kommunal pleje og behandlingstilbud. Mange borgere oplever, at de selv må koordinere deres forløb, fordi de forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke arbejder tilstrækkeligt sammen. Samtidig er der problemer med datadeling på tværs af sektorerne, hvilket yderligere vanskeliggør koordinering og videns deling. Det er især sårbare, ældre borgere med multisygdom og borgere med både psykiske og somatiske sygdomme, som oplever fragmenterede patientforløb. Figur 4 Andel borgere med kontakt til både syge- hus, egen læge og kommunale sundheds- og plejeydelser, fordelt på alders- grupper Anm.: Figuren viser andelen af borgere med kontakt til de tre sektorer i sundhedsvæsenet (alment praktiserende læger, kommune og sygehus) i 2022. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Plejehjemsdata, Elektroniske omsorgsjournaler og Det Centrale Personregister). 0 20 40 60 80 100 England Sverige Norge Nederlandene Finland Danmark Pct. 54 % 46 % 61 % 39 % 69 % 32 % 61 % 39 % 60 % 40 % 59 % 41 % Ikke-sygehuse Sygehuse SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 14 Ubalancen mellem sygehusene og det almene sundhedsvæsen Danmark har i mere end 20 år investeret massivt i den specialiserede sygehuskapacitet og fået et stærkt sygehusvæsen. Udgifterne til sygehus behandling er samtidig vokset mere end udgifterne til resten af sundhedsvæsenet. Sideløbende har kommunerne og det almenmedicinske tilbud fået flere komplekse opgaver som følge af en udvikling mod kortere indlæggelse og borgere, som udskrives med fortsat pleje- og behandlingsbehov. Det lægger pres på det primære sundhedsvæsen, ligesom sygehusene i dag skal håndtere borgere, som bliver indlagt for tilstande, der med fordel kunne være håndteret tættere på eget hjem. Geografisk og social ulighed i sundhed Der er væsentlige forskelle i sundhedsbehov og adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. De geografiske forskelle betyder, at mange områder oplever lægemangel samtidigt med, at der også er langt til nærmeste sygehus. Derudover er der færrest sundhedstilbud i de dele af landet, hvor der bor flest syge og ældre borgere. Dårlig adgang til relevante sundhedstilbud øger risikoen for komplekse og usammenhængende patientforløb. Figur 5 Offentlige sundhedsudgifter for Danmark og sammenlignelige lande, fordelt på sygehuse og ikke-sygehuse Anm.: Stiplet linje indikerer Danmarks andel af sygehusudgifter. Nederlandene summerer ikke til 100 pct. grundet afrunding. Kilde: OECD, "Health expenditure and financing". SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 15 Figur 6 Nuværende lægedækning ift. behandlings- behov Figur 7 Andel borgere over 80 år pr. kommune Anm.: Antal kommuner i hver kategori i parentes. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik (FRKM123). Over 11 pct. (0) 10-11 pct. (2) 9-10 pct. (1) 8-9 pct. (2) 7-8 pct. (11) Under 7 pct. (82) Over 11 pct. (12) 10-11 pct. (11) 9-10 pct. (22) 8-9 pct. (17) 7-8 pct. (15) Under 7 pct. (21) Antal lægekapaciteter pr. 100.000 sygdomsvægtede indbyggere 66 45 Anm.: Figuren viser antal lægekapaciteter pr. 100.000 sygdomsvægtede indbyggere inden for akuthospitaler- nes optageområder i 2023. Sygdomsvægtene bestemmes af den enkelte indbyggers estimerede behandlingsbehov i det almenmedicinske tilbud på baggrund af deres køn, alder, kroniske sygdomme og arbejdsmarkedstilknytning. Variation på tværs af kommu- ner inden for akuthospitalernes optageområder fremgår ikke af figuren. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og egne beregninger. 2023 2035 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 16 1. Ny organisering af sundhedsvæsenet 1.1 Fire nye regioner 1.2 Etablering af 17 nye sundhedsråd med kommunal deltagelse 1.3 Regioner etableres med forpligtelser 1.4 Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsrådene 1.5 Fordeling af statens generelle tilskud (bloktilskuddet) til regionerne 1.6 En række sundhedsopgaver flyttes til regionerne fra kommunerne 1.7 Bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling 1.8 Bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik 1.9 Etablering af et nationalt prioriteringsråd 1.10 Et stærkt digitalt sundhedsvæsen og Digital Sundhed Danmark 1.11 Nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation 1.12 Regionernes øvrige opgaver 2. Flere læger og bedre fordeling 2.1 Mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud 2.2 Styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud 2.3 Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning 2.4 Flere og nye klinikformer 2.5 Flere læger i det almenmedicinske tilbud i yderområderne 2.6 Mere tid og hjælp til de mest sårbare patienter 2.7 Ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger 2.8 Nationalt fastsat opgavebeskrivelse for almen medicin 2.9 Ny aftalemodel for alment praktiserende læger 2.10 Styrket grundlag for samarbejde og udvikling af det almenmedicinske tilbud 2.11 Begrænsning af antal ydernumre ejet af én læge Overblik over reformens initiativer SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 17 3. Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst 3.1 National sundhedsplan med strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet 3.2 Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger 3.3 National aftale om lofter for antal speciallægestillinger på landets universitetshospitaler 3.4 Flere karriereveje for lægerne 3.5 Flere medicinuddannelsespladser uden for de største byer, oprettelse af en bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg og forankring af læge uddannelsen på hele Sjælland 3.6 Flere speciallæger inden for almen medicin, børn- og ungdomspsykiatri og geriatri samt tilpasning af den lægelige videreuddannelse til fremtidens behov 3.7 Flere af ph.d.-forløbene målrettes det primære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger 4. Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom 4.1 Kronikerpakker – en ny tilgang til behandling og forløb for mennesker med kronisk sygdom 4.2 Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler 4.3 Sammenhængende patientforløb med en patientansvarlig læge 4.4 Eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 18 5. Frit valg og styrkede patientrettigheder 5.1 Ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæge 5.2 Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser 5.3 Mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje 5.4 Ret til digitale sundhedstilbud 5.5 Vision om digital fordør 6. Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger 6.1 Sundhedsfonden og innovationsramme: Vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt styrket udbredelse af nye digitale løsninger 6.2 Bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 19 7. Mere behandling i eller tæt på hjemmet 7.1 Hjemmebehandlingsteams i hele landet 7.2 Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning 7.3 Fasttilknyttet læge på botilbud 7.4 Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien 8. Lige muligheder for et sundere liv 8.1 Indførelse af en folkesundhedslov SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 20 Tema 1: Ny organisering af sundheds væsenet SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 21 Danmark har på mange måder et velfungerende sundhedsvæsen med dygtige læger, sygeplejersker og mange andre sundhedspersoner, som leverer indsatser af høj kvalitet til patienterne hver dag. Sundhedsvæsenet er de seneste par årtier blevet meget stærkere. Det gælder især sygehusene. Ventetiden til behandling er blevet markant kortere. Og flere danskere overlever alvorlige sygdomme, fx kræft, bl.a. på grund af behandlingsrettigheder og udviklingen af kræftpakker. Det er en positiv udvikling, som skal fastholdes. Samtidig står sundhedsvæsenet over for nye udfordringer. I de kommende år vil mange flere ældre og mange flere patienter med kroniske lidelser få brug for sammenhængende indsatser i særligt det nære sundhedsvæsen. Men sundheds- væsenet har ikke den rette struktur og robusthed til at hjælpe de patienter, som der kommer mange af. Sundhedsvæsenet er ikke stærkt nok dér, hvor borgerne i fremtiden har mest behov for hjælp. Allerede i dag skal for mange patienter unødigt på sygehuset, og for mange oplever, at deres forløb ikke hænger godt nok sammen. Derfor skal de seneste årtiers opbygning af et stærkt sygehusvæsen nu følges op af næste etape med en markant udbygning af et mere lige, nært og sammenhængende sundhedsvæsen. I dag har de fem regioner mærkbart forskellige vilkår, bl.a. for at tiltrække læger til sygehusene. Det rammer særligt borgere, der bor øst for Storebælt i Region Sjælland. En ny struktur med bæredygtige enheder, der kan løfte deres ansvar og samarbejde, skal fremtidssikre sundheds væsenet og skabe et stærkt sundhedsvæsen tæt på borgerne med en bedre og mere sammen hængende behandling for den enkelte. Strukturen skal også bygge videre på de seneste årtiers frem- skridt på sygehusene og sikre, at sygehusene fortsat kan levere specialiserede behandlinger af høj kvalitet, når der er brug for det. Regeringen vil ændre den politiske og administra- tive organisering af sundhedsvæsenet. Der er behov for et bedre samarbejde mellem de ansvar- lige myndigheder og et klart, fælles ansvar for at opbygge og styrke sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Der er behov for en bedre opgave fordeling mellem de ansvarlige myndigheder, hvor både kvalitet i opgaveløsningen og sammenhæng for borgerne er centrale faktorer. Der er også behov for en mere balanceret fordeling af ressourcer, der bedre tager højde for de steder, hvor behovet for sundhed er størst. Der skal være et bedre sam arbejde mellem psykiatri og somatik og stærkere nationale kompetencer til at understøtte sundheds tilbud af høj kvalitet i hele landet. Der skal også være et styrket nationalt samarbejde om digitalise- ring og sundhedsinnovation i sundhedsvæsenet, så gode løsninger hurtigere kan komme borgerne til gavn i hele patientforløbet. En bedre struktur og fordeling af ressourcerne bliver også styrket gennem bedre adgang til almen- medicinske sundhedstilbud (læs mere i tema 2) og bedre fordeling af specialiserede ressourcer, uddannelse og forskning (læs mere i tema 3). Et stærkere sundhedslandkort – robust organisering og større ansvar til regionerne helt ud i borgernes hjem Det er en forudsætning for den nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet, at de enkelte regioner er robuste nok til at kunne tilbyde deres befolkning den nødvendige behandling og pleje. Det betyder, at den enkelte region skal have adgang til ressourcer, der afspejler deres borgeres behov for sundhedstilbud. Der er særligt udfordringer med fordelingen af ressourcer på Sjælland, der ikke løses inden for de nuværende regionale grænser. Region Sjælland har væsentlige udfordringer med bemandingen af bl.a. læger, sygeplejersker og andre sundheds personer sammenlignet med Region Hovedstaden. Region Sjælland har godt 20 speciallæger pr. 10.000 indbyggere mod godt 30 speciallæger i Region Hovedstaden. Tilsvarende har Region Sjælland godt 100 sygeplejersker pr. 10.000 indbyggere mod godt 130 sygeplejersker i Region Hovedstaden. Og Region Hovedstaden har mere end dobbelt så mange radiologer pr. indbygger som Region Sjælland. Samtidig bor der i Region Sjælland mange ældre og sårbare borgere, der generelt set har et større behandlingsbehov. Der er med andre ord en for stor ubalance mellem de ressourcer, som Region Sjælland har til rådighed, og den efterspørg- sel efter sundhedstilbud, som regionens borgere har en berettiget forventning om at modtage. Hidtidige forsøg på at sikre en mere ligelig fordeling af fx læger på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland har ikke båret tilstrækkelig frugt. Det går ud over patienterne, hvad angår kvalitet og ventetid. Derfor oprettes fire nye regioner, der erstatter de nuværende fem regioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen til én Region Østdanmark. Formålet er at skabe en mere bære- dygtig og robust region, hvor ressourcerne fordeles bedre, og hvor patienter på hele Sjælland kan få hurtig adgang til behandling og pleje af høj kvalitet. Én region med ét samlet arbejdsgiver- og ledelses- ansvar vil give langt bedre muligheder for, at de stærkere sygehuse i hovedstadsområdet får ansvar SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 22 for og bidrager til lægedækning og udvikling af attraktive uddannelses- og karriereveje på de mere udfordrede sygehuse i Holbæk, Slagelse eller Nykøbing-Falster. De øvrige nuværende regioner – Region Syddan mark, Region Midtjylland og Region Nordjylland – fastholdes. Det er regioner, hvor der ikke på samme måde som på Sjælland er behov for at tegne nye regionsgrænser for at sikre en bedre fordeling af ressourcer. Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer med fordelingen af ressourcer i de tre regioner, fx fordelingen af læger. Men det er udfordringer, som kan løses med en række andre tiltag i reformen end nye regionsgrænser, fx øgede nationale kompetencer, lofter for speciallæger på universitetssygehuse og målretning af midler til nære indsatser til områder med størst behov. De nye regioner skal have ansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksis sektor, fx praktiserende speciallæger, fysioterapeu- ter m.fl. Derudover overtager de fire regioner en række sundhedsopgaver, som i dag varetages af kommunerne. Endelig skal regionerne fortsat varetage en række øvrige opgaver. De nye regioner skal ledes af direkte valgte politikere i regionsrådet, som også gælder i dag. Antallet af folkevalgte medlemmer i hver af de fire regionsråd vil afhænge af regionens størrelse. Region Østdanmark vil som den største region have 41 medlemmer, mens Region Nordjylland som den mindste region vil have 25 medlemmer. I Region Midtjylland og Region Syddanmark vil der være 31 medlemmer i hvert regionsråd. De nye regioner etableres med en række for pligtelser, som fastlægges af staten. De skal sikre, at der opretholdes og udvikles sundhedstilbud af høj kvalitet i hele regionen og have særligt fokus på landets yderområder. Regionerne forpligtes bl.a. til at række ud og understøtte kommunerne med lægehjælp og sikre behandling helt ud i borgerens eget hjem. Derfor er det vigtigt, at den enkelte region har adgang til de nødvendige ressourcer for at kunne løse opgaven. Det sikres dels ved at lave en mere bæredygtig forvaltningsstruktur, dels ved bl.a. at give staten en række kompetencer til at fordele ressourcerne bedre på tværs af landet (læs mere i tema 3). Kommunerne skal fortsat varetage de opgaver, der med fordel kan løses tæt på borgeren og med tilstrækkelig høj kvalitet. Kommunerne skal samtidig have nogle bedre muligheder for at løse deres sundheds- og plejeopgaver. Det handler især om, at kommunerne skal have bedre adgang til lægehjælp til deres borgere, fx den ældre borger på et plejehjem eller en beboer på et botilbud, for at forebygge forværring af sygdom og undgå unødige sygehusindlæggelser. Kommunerne får desuden en markant styrket indflydelse på hele sundhedsområdet med repræsentation og stemme- ret i nye sundhedsråd under regionen. Der flyttes en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne for at løfte den faglige kvalitet og sikre bedre sammenhæng for patien- terne. Opgaveflytningen skal også reducere den kassetænkning, der på nogle områder præger sundhedsvæsenet, og som kan være en barriere for, at regioner og kommuner prioriterer indsatser, der fx kan forebygge sygehusindlæggelser til gavn for patienterne. Det betyder bl.a., at ansvaret for akutsygepleje og midlertidige ophold til en gruppe af borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats flyttes fra kommuner til regioner. Det samme gør ansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau og dele af avanceret genoptræning. Derudover flyttes ansvaret for den patientrettede forebyg- gelse. Der er dog opgaver inden for områderne, som nogle kommuner vil kunne varetage driften af på vegne af regionen (læs mere under initiativ 1.2). Desuden har regionerne et klart ansvar for den lægefaglige behandling i hjemmet. Det lægefaglige ansvar påhviler således regionen, uanset om patien- ten fx er hjemme, hos egen læge eller opholder sig på en midlertidig sengeplads eller sygehuset. De nye opgaver for regionerne skal bidrage til, at regionerne tager et større og mere samlet ansvar for behandlingen af borgerne, og regionerne styrker de udgående funktioner til borgernes hjem og sikrer mere behandling, omsorg og pleje uden for sygehusene (læs mere under initiativ 1.6). Den helt præcise afgrænsning for de enkelte opgaveflytninger skal nærmere afklares med afsæt i en faglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen og i dialog med kommuner og regioner. Regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Østdanmark SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 23 Figur 8 Fire regioner Nye regioner Nye regioner Antal Antal indbyggere indbyggere (mio.) (mio.) Andel Andel indbyggere indbyggere (pct.) (pct.) Antal Antal regionsråds- regionsråds- medlemmer medlemmer Region Nordjylland 0,6 10 pct. 25 Region Midtjylland 1,3 23 pct. 31 Region Syddanmark 1,2 21 pct. 31 Region Østdanmark 2,8 46 pct. 41 17 nye sundhedsråd – sammenhæng og samarbejde I dag oplever for mange patienter, at deres forløb i sundhedsvæsenet ikke hænger godt nok sammen. Eller at de bliver indlagt på et sygehus, selvom det kunne være undgået. Der er derfor brug for en ny politisk organisering, hvor regioner og kommuner i langt højere grad samarbejder og forpligtes til i fællesskab at udvikle et sundhedsvæsen, der hænger sammen, er nært og er til stede dér, hvor patienterne har brug for det. Derfor etableres i alt 17 nye sundhedsråd i regio- nerne, som vil bestå af politisk valgte repræsen tanter fra regionsrådet i regionen og af udvalgs formænd fra de kommuner, der ligger i sundheds - rådets geografiske område. Sundhedsrådene er faste udvalg i regionerne og skal varetage den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver inden for et afgrænset geografisk område. De geografiske inddelinger tager afsæt i strukturen for de 21 akutsygehuse, og der ligger som minimum ét akutsygehus inden for hvert sundhedsråds område. Sundhedsrådene får en række vigtige opgaver med at opbygge og styrke kapaciteten i de nære sundhedstilbud og ”vende sygehusene udad” for at understøtte det nære sundhedsvæsen. Sundhedsrådene skal være centrale drivkrafter i at skabe bedre sammenhæng mellem behand lingen på sygehusene, eget hjem og indsatser i kommunerne. I sundhedsrådene vil man kunne indgå aftaler med kommunerne om, at de vare - tager opgaver tæt på borgerne på vegne af regionen. Det gælder især i større kommuner, hvor grund laget for den tilstrækkelige kvalitet i højere grad er til stede. Sundhedsrådene får også ansvaret for den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud og praksissektoren, og sundhedsrådene skal sikre tæt samarbejde mellem den almene kommunale syge- pleje og nye hjemmebehandlingsteams i sundheds- regionerne, så borgerne får mere sammenhæng og tidligere indsatser. Sundhedsrådene får desuden til opgave at udmønte målrettede midler til opbygning af sundhedsvæsenet tæt på patienten og særligt til de områder, hvor borgerne har størst behov. Sundhedsrådene skal udarbejde og vedtage en nærsundhedsplan, som med afsæt i både nationale og regionale planer skal være en fast ramme for sundhedsrådenes arbejde. Sundhedsrådene skal både varetage opgaverne i forhold til fysiske sygdomme og psykiske sygdomme, så der sikres større sammenhæng i organiseringen og tilbuddene til borgerne. Samtidigt skal regionerne lave en plan for at integrere psykiatrien organisatorisk med det samlede sundhedsvæsen, så borgerne oplever en bedre sammenhæng i behandlingen af fysisk og psykisk sygdom. Patienters og pårørendes viden og perspektiver er centrale for udviklingen af sundhedsvæsenet. Der vil derfor være et patientinddragelsesudvalg i hver region, som systematisk skal inddrages og høres, bl.a. i forbindelse med større politiske planer. Som følge af de nye sundhedsråd nedlægges de nuværende sundhedsklynger, og sundheds samarbejdsudvalget og arbejdet med sundheds aftaler ophører i dets nuværende form. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 24 Region Østdanmark Hovedstaden Hovedstaden Syd og Vest Hovedstaden Nord Nordsjælland Sjælland og øerne Midt- og Vestsjælland Region Nordjylland Limfjorden Vendsyssel Region Syddanmark Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Midtjylland Horsens Kronjylland Aarhus Vestjylland Midt Region Østdanmark Hovedstaden Hovedstaden Syd og Vest Hovedstaden Nord Nordsjælland Sjælland og øerne Midt- og Vestsjælland Region Nordjylland Limfjorden Vendsyssel Region Syddanmark Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Midtjylland Horsens Kronjylland Aarhus Vestjylland Midt SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 25 Figur 9 17 sundhedsråd SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 26 Sundhedsråd Sundhedsråd Kommuner Kommuner Indbyggertal Indbyggertal (i 1.000) (i 1.000) Antal råds- Antal råds- medlemmer medlemmer Nordjylland Vendsyssel Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn 160 9 Limfjorden Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Thisted, Mariagerfjord 432 16 Midtjylland Kronjylland Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs 230 10 Horsens Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg 235 10 Aarhus Aarhus, Samsø 372 6 Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer 287 14 Midt Viborg, Skive, Silkeborg 244 9 Syddanmark Fyn Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Kerteminde, Ærø, Langeland, Nyborg, Svendborg 466 20 Trekantsområdet Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle 310 11 Sydvestjylland Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund 238 12 Sønderjylland Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa 225 9 Østdanmark Hovedstaden København, Frederiksberg, Bornholm 806 9 Hovedstaden Syd og Vest Hvidovre, Dragør, Tårnby, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk 304 19 Hovedstaden Nord Herlev, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Egedal, Furesø, Rudersdal 477 19 Nordsjælland Hillerød, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm 332 17 Østsjælland og øerne Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgssund, Lolland 437 20 Midt- og Vestsjælland Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg, Lejre 416 19 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 27 Initiativ 1.1 Fire nye regioner Regeringen ønsker en ny organisering af det regionale sundhedsvæsen. Regeringen vil etablere fire regioner med et folkevalgt regionsråd, der erstatter de nuværende fem regioner. Det inde bærer, at der etableres en ny region, der dækker den nuværende Region Sjælland og den nuværende Region Hovedstaden. Regionen hedder Østdan- mark. Den nye Region Østdanmark vil få ca. 2,8 mio. indbyggere og blive politisk ledet af et regionsråd med 41 medlemmer. Regionens hoved- sæde vil komme til at ligge i Sorø, hvor hovedsædet for Region Sjælland ligger i dag. Det nuværende hovedsæde for Region Hovedstaden i Hillerød vil fortsat kunne danne rammen om en række regionale opgaver. Det er helt centralt, at borgere fra hele det østlige Danmark er repræsenteret politisk i det nye regionsråd. En gennemgang af de nuværende regionsrådsmedlemmer tyder generelt ikke på en underrepræsentation af de tyndere befolkede områder i regionsrådene – snarere tværtimod. Derfor lægges der ikke op til ændringer af valg modellen. Regeringen vil dog følge udviklingen tæt og samle op efter det første valg til regions rådet og vurdere behovet for eventuelle justeringer af valgmodellen. De øvrige regioner svarer til de nuværende Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Region Syddanmark bliver ledet af et regionsråd med 31 regionsrådsmedlemmer, Region Midtjylland bliver ledet af et regionsråd med 31 medlemmer, og Region Nordjylland bliver ledet af et regionsråd med 25 medlemmer. Målet med at gå fra fem til fire regioner er at etablere fire bæredygtige regioner med et bedre forhold mellem befolkningens behov og adgangen til ressourcer i den enkelte region. Særligt borgere, der bor øst for Storebælt, oplever, at ressourcerne i sundhedsvæsenet er fordelt alt for skævt. Med etablering af Region Østdanmark bliver der mulighed for at skabe bedre balance i sundheds tilbuddene på hele Sjælland og ørerne. Med ét samlet arbejdsgiveransvar kan ressourcerne i hovedstaden i højere grad bidrage til at dække behovet i den samlede region. Det vil dermed give mere lige adgang til læger og sundhedstilbud af høj kvalitet i alle dele af det østlige Danmark, hvor der i dag er stor forskel. Regionerne får på sundhedsområdet ansvaret for sygehusbehandling, almenmedicinske tilbud, det præhospitale område og praksissektoren med praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl. Regionerne får ansvaret for en række nye opgaver, som overtages fra kommunerne (læs mere under initiativ 1.6 og 1.7). Regionerne skal desuden fortsat varetage en række øvrige opgaver uden for sund heds området (læs mere under initiativ 1.12). Staten Nordjylland 4 regioner 17 sundhedsråd 98 kommuner Midtjylland Syddanmark Østdanmark Figur 10 Forvaltnings model SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 28 Initiativ 1.2 Etablering af 17 nye sundhedsråd med kommunal deltagelse De nye regioner får en ny politisk organisering inden for sundhedsområdet. Formålet er opbygge stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehuse og det nære sundhedsvæsen. Organiseringen skal sikre en større lokal, politisk beslutningskraft, hvor flere sundhedsbeslutninger træffes tættere på danskerne, så tilbuddene i højere grad indrettes efter lokale behov. Hver region skal som i dag ledes af et regionsråd. Regionsrådet er det øverste, folkevalgte organ i regionen med det samlede budget- og bevillings- ansvar samt ansvar for styring af regionens opga- ver, processer og indhold. Regionsrådet har det overordnede ansvar for budgetlægning og fordeling af ressourcer inden for regionen. Det er derfor i høj grad regionsrådet, som fx skal sikre bedre geografisk fordeling af speciallæger på tværs af stærke og udfordrede sygehuse. Regionsrådet har også ansvaret for den samlede sundhedsplan- lægning. Et centralt fokus bliver at omstille mere behandling til det nære sundhedsvæsen. Regions rådet har ansvar for den samlede sygehusplan lægning og ansvar for, at behandlingen på alle regionens sygehuse har en tilstrækkelig høj kvalitet. Det indebærer også et ansvar for, at patienterne sikres deres lovfastsatte rettigheder, fx deres rettigheder inden for kræftområdet og rettigheder til frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg og hurtig udredning og behandling. Regionsrådet får derudover kompetence til at kunne pålægge de enkelte lokale sundhedsråd at samarbejde med andre sundhedsråd om vare tagelse af konkrete sygehusopgaver. Det kan fx være i en situation, hvor et sygehus oplever ekstraordinære kapacitetsudfordringer, som kræver, at sygehuse i andre sundhedsråd træder til og midlertidigt hjælper det pågældende sygehus. Der etableres som i dag også et forretningsudvalg, som har det umiddelbare ansvar for de økonomiske og administrative forhold i regionen. Det sker bl.a. gennem udarbejdelsen af et forslag til et samlet årsbudget for hele regionen. Forretnings udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der ved rører regionens økonomiske og almindelige admini- strative forhold. Tilsvarende skal erklæring ind hentes i enhver sag, der forelægges regions rådet. Forretningsudvalget har desuden en forberedende rolle i forhold til regionsrådets opgaver. Forret- ningsudvalget får driftsansvaret for udvalgte koncernfunktioner, fx byggeri og anlæg, HR, over- enskomstområdet mv. Der etableres i alt 17 sundhedsråd i regionerne bestående af politisk valgte repræsentanter fra regionsrådet i regionen og af repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område. Regeringens forslag til ind deling af sundhedsråd betyder, at der i de 17 sundhedsråd vil være mellem to og ni kommuner repræsenteret i hver. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 29 Sundhedsrådene varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver inden for et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene får det umiddelbare ansvar for: Sygehuse Sundhedsrådene skal varetage driften af syge husene. Sundhedsrådets sygehusopgaver vil være klart defineret inden for de rammer, som er fastlagt i regionsrådet, og som følger af national regulering. Et centralt fokus for sundhedsrådet bliver at omlægge ambulant sygehusaktivitet og opbygge ny kapacitet i de nære tilbud. Sundhedsrådene skal rapportere til regionsrådet, hvis der lokalt opstår kapacitetsudfordringer, som kræver samarbejde på tværs af sygehuse og sundhedsråd. Nærsundhedsplan Sundhedsrådene skal udarbejde og vedtage en nærsundhedsplan, som med afsæt i både en national sundhedsplan og regionsrådets sundheds- planlægning skal danne rammen for sundheds rådets arbejde. Planen skal især beskrive imple- menteringen af omstillingen fra sygehusene og et styrket sundhedsvæsen tæt på borgerne, her under den lokale implementering af det almen- medicinske sundhedstilbud. Sundhedsrådene som motor for forandring Sundhedsrådene skal være en motor, der skal drive omstillingen af sundhedsvæsenet og bringe det tættere på borgeren. Der afsættes en økonomisk ramme til de nye sundhedsråd til udbygning af det nære sundhedsvæsen, bl.a. til flere læger, herunder med fokus på de områder, hvor behovet er størst. Sundhedsrådene bliver derfor en motor, der skal drive omstillingen af sundhedsvæsenet og bringe det tættere på borgeren (se også initiativ 1.4). En central opgave for sundhedsrådene er derfor udmønt ningen af nye midler og omprioriteringer til indsatser, der understøtter udbygningen af det nære sundhedsvæsen og samtidigt sikrer en mod- svarende aflastning af sygehusene. Lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor Sundhedsrådene skal planlægge og implementere det udbyggede almenmedicinske tilbud og bl.a. omsætte de nye kompetencer på området, som fx valg af klinikformer. Sundhedsrådene skal stå for den lokale planlægning af praksissektoren, som bl.a. omfatter praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fod terapeuter m.fl. Vende sygehusene udad Sundhedsrådene skal understøtte, at sygehusene i højere grad stiller kompetencer til rådighed for de nære tilbud og tager et ansvar før og efter syge- husophold i sammenhæng med, at sygehusene får udvidet behandlingsansvar på 96 timer. Planlægning af akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, hjemmebehandlingsteams mv. Sundhedsrådene skal tilrettelægge og planlægge de opgaver, som overtages fra kommunerne. Det omfatter bl.a. akutsygepleje, nye sundheds- og omsorgspladser (for de nuværende kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midler tidige pladser), specialiseret rehabilitering og dele af avanceret genoptræning samt patientrettet forebyggelse. Nogle kommuner vil kunne varetage driftsopgaverne på vegne af sundhedsrådet, men sundhedsrådet kan også oprette egne tilbud. Sundhedsrådene skal også opbygge nye hjemme behandlingsteams, som kan sikre behandling og monitorering af borgere tæt på eller i eget hjem. Opgaven skal tilrettelægges i samarbejde med sygehuset, særligt det præ hospitale område, og kommuner. Aftaler om sammenhængende forløb Sundheds rådene vil danne rammen for aftaler mellem regionen og kommunerne i lokalområdet om sammenhængende patientforløb, bl.a. for ældre patienter og borgere med kroniske lidelser, som bor inden for sundhedsrådets område. Lokalt samarbejde med kommuner om rekruttering Sundhedsrådene vil danne rammen for samarbejde med kommunerne i området om at skabe attraktive rammer for, at læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner vil besætte sig i områder med rekrutteringsudfordringer. Tværsektorielle fora Som følge af de nye sund hedsråd nedlægges de nuværende sundheds klynger og sundhedssam arbejdsudvalg, og arbejdet med sundhedsaftaler ophører i dets nuværende form. Regioner og kommuner skal fortsat sikre gode tværsektorielle forløb, som kan aftales i regi af sundhedsrådene og i andre lokale samarbejdsfora, der kan organiseres lokalt efter behov. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 30 Fastlæggelse af sundhedsrådets geografiske afgrænsning og navngivning Den geografiske inddeling og navngivning af de 17 sundhedsråd fastsættes centralt. Kommuner og regioner vil få mulighed for at komme med indsigelser. Der udpeges en opmand, som får til opgave at lytte til lokale indsigelser om geografisk inddeling og navngivning, og som derpå udarbejder et vejledende oplæg med henblik på endelig stillingtagen fra centralt hold. Kommunernes stemmeret i sundhedsråd Alle kommuner i sundhedsrådets geografiske område bliver repræsenteret i sundhedsrådet med en udvalgsformand, der har ansvaret for sundhed og omsorg i kommunen. Kommunerne får stemmeret. Det er kommunestørrelsen, der afgør, om den enkelte kommune har en eller to stemmer. Kommuner med under 80.000 indbygger tildeles én stemme, og kommuner over 80.000 indbyggere tildeles to stemmer. De regionale repræsentanter får en stemme. I alle sundhedsråd udgør medlemmer fra regionen et flertal, både i forhold til antal deltagere og antal vægtede stemmer. Der gives desuden mulighed for, at en kommune kan deltage som observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det. Det vil afhænge af en lokal stillingtagen og skal besluttes i det sundhedsråd, som en kommune ønsker at deltage i som observatør. Standsningsret i sundhedsrådene Ethvert af regionsrådets medlemmer i sundheds rådet kan udøve en såkaldt standsningsret, som betyder, at regionrådets medlemmer kan indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regions rådet. Der gælder tilsvarende standsningsret i de faste kommunale udvalg i dag. Ny model for vederlag i regionerne. Der indføres en ny model for vederlag i regionerne, hvor medlemmer af regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd modtager et fast vederlag, som fastlægges centralt inden for den nuværende ramme til vederlag i regionerne. Regionsråds formanden og regionsrådsmedlemmerne vil få et vederlag svarende til niveauet i dag. Der fast- lægges et vederlag for sundhedsrådenes formænd, som størrelsesmæssigt svarer til niveauet for de vederlag, som kommunale udvalgsformænd modta- ger i mellemstore kommuner. De øvrige udvalg får en vederlagspulje, som regionsrådet kan disponere over. Anm.: Beløbende i figuren er illustrative og svarer til et gennemsnitligt sundhedsråd. Regionen Sundhedsråd A D B Sundhedsråd C Ramme til sundhedsrådenes nære indsatser, ca. 2,6 mia. kr. Forretningsudvalget har udgifter for ca. 2 mia. kr. til regionale fællesfunktioner Hvert sundhedsråd har udgifter for ca. 8,9 mia. kr. Indikerer nye midler til sundhedsområdet afsat ifm. sundhedsreform 45 mio. kr. afsat til mere behandling i eller tæt på eget hjem 140 mio. kr. prioriteret indsatser i det nære, herunder flere læger i almen- medicinske tilbud Sygehusramme, ca. 6,3 mia. kr. 20 mio. kr. afsat til patientrettigheder til behandling hos praktiserende speciallæger 110 mio. kr. afsat til nære kommunale indsatser via sundhedsrådene Figur 11 a Illustration af sundheds rådenes økonomiske delrammer og opgaver SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 31 Initiativ 1.3 Regioner etableres med forpligtelser Regeringen vil etablere de nye regioner med en række forpligtelser for at sikre sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet. Forpligtelserne fastlægges af staten. Regionerne skal: Udvikle og robustgøre sygehusene i hele landet Regionerne skal som led i reformen udvikle syge husene i hele landet. Den bedre fordeling af ressourcer og styrkelse af sundhedsvæsenet generelt skal bidrage til, at regionerne kan styrke og robustgøre akutsygehusene. Sikre lægedækning i hele regionen Regionerne forpligtes til at sikre god lægedækning i hele regionens geografiske område. Det skal ske i overensstemmelse med en ny national model for geografisk fordeling af læger, så der kommer flere læger i de områder, hvor de mest syge borgere bor. Der lægges samtidig op til forhandlinger med Danske Regioner på kort sigt, som skal sikre et stop for yderligere ydernumre i områder med relativt høj kapacitet frem mod 1. juli 2025, hvor den nye fordeling træder i kraft. Understøtte de kommunale tilbud inden for regionens geografiske område Regionerne skal sikre fastilknyttet almenmedicinsk lægehjælp på plejehjem og botilbud, som ligger inden for regionens geografiske område. Rammer og krav bliver fastlagt i en national opgavebeskri- velse om det almenmedicinske tilbud, som regio- nerne er forpligtet til at følge (læs mere i tema 2). Sikre lægedækning på de mindre sygehuse Regionen skal vedtage konkrete mål og planer for, hvordan stærke sygehuse kompetence- og ledelses mæssigt understøtter udfordrede sygehuse med speciallægedækning og etablering af attraktive uddannelses- og karriereveje. Det understøttes af individuelt fastsatte lofter for læger på universitets- sygehusene, som aftales mellem staten og regionerne (læs mere i tema 3). Understøtte kvalitetsarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet Regionerne skal understøtte en tværgående og systematisk læring og forbedring af den faglige kvalitet i sundhedstilbuddene. Prioritere bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser Regionerne forpligtes til at prioritere midler via sundhedsrådene til bedre fysiske rammer for nye, lokale sundhedsindsatser i områder, hvor der er størst behov (læs mere i tema 6). Udbygge hjemmebehandling Regionerne forpligtes til at udbygge og understøtte hjemmebehandling, bl.a. til borgere med kroniske sygdomme og udsatte og sårbare ældre, i hele regionens geografiske område i forlængelse af indgåede aftaler og kvalitetsstandarder (læs mere i tema 7). Klare mål for den akutte sundhedsindsats Som led i en national sundhedsplan aftales nogle få, klare mål for den akutte sundhedsindsats. Formålet er at sikre, at patienter oplever ensartet kvalitet i tilbuddene på tværs af landet Indhente statslig godkendelse af praksisplaner Der indføres en ny lovhjemmel, der giver Sundheds styrelsen kompetence til at godkende regionernes praksisplaner for privatpraktiserende speciallæger. Det understøtter en mere ensartet fordeling og adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet (læs mere i tema 3). SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 32 Initiativ 1.4 Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsrådene Et hovedfokus i reformen er at sikre en ny og stærk investeringsmotor for den nødvendige oprustning af det nære sundhedsvæsen gennem sundheds rådene. Sundhedsrådene skal have økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne. Regeringen vil derfor foretage en massiv priorite- ring på samlet 4,3 mia. kr. årligt (i 2030-niveau), som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance i sundhedsvæsenet. Dele af investeringen kommer fra en målretning af dele af de ekstra økonomiske rammer, der afsættes til kommuner og regioner i takt med, at der bl.a. kommer flere ældre. Det er det såkaldte demografiløft (læs mere i tema 9). Sundhedsrådene skal bidrage til, at de nære sundhedstilbud prioriteres på tværs af kommune og region, herunder understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Det skal sikre mere sammenhængende tilbud, hvor borgerens forløb kommer i centrum, og hvor der er koordination på tværs. Der skal udvikles tilbud og indsatser, hvor der ikke skal forhandles om, hvem der betaler, men hvor fokus er på, hvad er godt for patienternes rejse gennem sundhedsvæsenet. Midlerne udmøntes lokalt af de 17 sundhedsråd. Disse midler kommer oven i de generelle budge- trammer til drift af sygehuse, det almenmedicinske tilbud mv., illustreret i figur 11 b. Figur 11 b Ny investerings- motor for nære indsatser i sundheds- rådene Regionerne 4,3 mia. kr. Målretning af regionalt demografiløft 2,2 mia. kr. Målretning af kommunalt demografiløft 0,6 mia. kr. Yderligere midler 1,5 mia. kr. Målrettet nære indsatser i regionerne, herunder flere læger 2,4 mia. kr. Målrettet nære indsatser i kommunerne 1,9 mia. kr. Sundhedsrådene 4,3 mia. kr. Fordeling af midler på baggrund af patienttyngde og demografi 1,3 mia. kr. Anm.: Beløbene i figuren illustrerer 2030-niveauet. Det demografiske træk opdateres løbende. Det faktiske tal kan derfor ændres. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 33 En del af investeringen (1,9 mia. kr. i 2030-niveau) målrettes den kommunale sundhedsindsats, hvor der er særligt behov. Sundhedsrådene kan bruge midlerne til at medfinansiere kommunale sund- hedsopgaver. Indsatserne kan gælde bredt inden for de kommunale sundhedsindsatser og dækker desuden den samlede indsats, som bl.a. kan styrke kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats i social- psykiatrien. Hvor der er ønske fra kommunerne herom, kan der også være tale om indsatser, hvor regionen bidrager til den kommunale indsats. Sundhedsrådene kan betinge udmøntningen ved at opstille konkrete implementeringskrav for kom- munernes sundhedsindsats. En del af midlerne anvendes til at omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder for den kommunale sundheds- indsats til lokale behov. Fordelingen af investerings- rammen til kommunale indsatser mellem sundheds- råd fastlægges statsligt med henblik på at tage højde for forskelle i demografi og patienttyngde. Resten af investeringen (2,4 mia. kr. i 2030-niveau) målrettes nære indsatser i regionerne. Det skal bl.a. understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Regionerne er ansvarlige for at sikre en prioritering og fordeling af økonomi inden for regionen og mellem sundhedsrådene. De skal bl.a. tage højde for, at der fra statslig side vil være fastlagt klare bindinger på, hvordan bl.a. almenmedicinske læger skal fordeles, og at der således lokalt er økonomi til at finansiere de flere læger. Samtidigt ønsker regeringen, at en større andel af den fremtidige vækst på sundhedsområdet i kommende år målrettes det nære sundhedsvæsen. Der fastsættes derfor lofter for de maksimale udgifter til sygehusområdet. Regionerne kan om prioritere midler fra sygehusrammen til det nære, men ikke omvendt. Det skal understøtte omstillingen, hvor langt flere opgaver løses uden for sygehusene tæt på borgerne. I den omstilling, hvor sygehusene skal vokse mindre og det nære sundhedsvæsen mere, vil regeringen have et stærkt øje på, at der ikke er sundheds personale, der kommer i klemme. Der vil skulle løses færre opgaver på sygehusene, men mange flere i det nære sundhedsvæsen. Der er hermed ikke tale om, at der bliver behov for færre med arbejdere på sundhedsområdet de kommende år. Men der bliver en ny fordeling af væksten mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen. Initiativ 1.5 Fordeling af statens generelle tilskud (bloktilskuddet) til regionerne Regionerne er finansieret af statsligt bloktilskud, som fordeles til hver region efter et opgjort udgifts- behov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden. Med sundhedsreformen foreslås sammenlægning af to regioner, og der foreslås ændringer i opgaverne for at sikre bedre sammenhæng mellem ressourcer og bl.a. socioøkonomisk betingede forskelle. Regionernes fremtidige finansieringsmodel skal kunne understøtte disse ændringer. En ny finansieringsmodel for de fire regioner baseres på en videreførelse af den gældende finansieringsmodel og tilpasses ændringer i forvalt- ningsstruktur og opgavefordeling. Med afsæt i en analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier gennemgås og revideres, og evt. nye kriterier analyseres, udarbejdes oplæg til en ny finansie- ringsmodel med henblik på, at der kan lovgives herom forud for tilskudsudmeldingen i foråret 2026. Grundtilskuddet Som et element i en ny finansieringsmodel øges grundtilskuddet på sundhedsområdet til den enkelte region til fordel for mindre regioner. Finansieringsordninger Finansieringsordninger med resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (nærheds finansiering) og kommunal medfinansiering (KMF) foreslås samtidig nedlagt. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 34 Initiativ 1.6 En række sundhedsopgaver flyttes til regionerne fra kommunerne Regeringen ønsker at styrke behandling tæt på eller i borgernes hjem. Samtidigt er der en række opga- ver, hvor mange kommuner i dag har udfordringer med at sikre borgerne tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet. Fx kan der være udfordringer inden for de områder, hvor der er behov for et døgn dækkende tilbud eller medarbejdere med de rette faglige kompetencer. Derfor ønsker regeringen at flytte en række opgaver til regionerne, som i dag løses i kommunerne. Den akutte, specialiserede sygepleje, der i dag er en del af den kommunale sygepleje En flytning af dele af sygeplejen vil give regionerne mulighed for at flytte specialiserede kompetencer tættere på borgerne og udvikle det samlede akut tilbud, fx døgndækkede udgående teams, som kan behandle og monitorere borgere tæt på eller i eget hjem. Det vil også medføre, at den specialiserede sygepleje kan planlægges og koordineres i tæt sammenhæng til den præhospitale indsats, fx lægevagt og paramedicinere. Regionerne får dermed en bedre mulighed for at prioritere og styrke indsatser i borgerens eget hjem, som kan forebygge sygehusindlæggelser. Der er i dag udfordringer med den faglige bæredyg- tighed i den kommunale akutsygepleje i forhold til at sikre døgndækkede tilbud. Derfor vil opgaveflyt- ningen samtidig understøtte bæredygtigheden i opgaveløsningen. Opgaveflyttet forudsætter, at regionerne får en klar forpligtelse til at sparre med og understøtte den almene kommunale sygepleje for ældre borgere. Det skal føre til, at flere borgere får den rette indsats og dermed færre forebyggelige og unødige indlæggelser. Tilbud om midlertidige ophold til den gruppe borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages på kommunale midlertidige pladser (regionale sundheds- og omsorgspladser) Regionerne overtager ansvaret for at tilbyde mid- lertidige ophold til en større gruppe borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages på kommunale midlertidige pladser. Dermed skal regionerne råde over og tilbyde veder lagsfrit ophold på sundheds- og omsorgs pladser til borgere, som fx er udskrevet fra syge hu set, men har behov for en fortsat sundheds- faglig indsats, og hvor borgeren ikke hensigts mæssigt kan modtage indsatsen i eget hjem. Det ændrede opgaveansvar svarer til, at ansvaret for de kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige pladser flyttes til regio- nerne. Kommunerne vil fortsat i medfør af service loven kunne anvende midlertidige ophold, fx i forbindelse med aflastningsophold, som ikke er sundhedsfagligt begrundet. Den specialiserede rehabilitering og dele af genoptræning på avanceret niveau Rehabilitering på specialiseret niveau vedrører mindre patientgrupper med komplekse behov, som kræver en særlig og specialiseret indsats med de rette faglige kompetencer hos medarbejderne. Det kan fx være borgere med hjerneskade efter blodprop, trafikuheld, tumorer, iltmangel m.fl. Derudover kan der være særlige genoptrænings behov hos borgere med sjældne kræftdiagnoser og kroniske sygdomme i centralnervesystemet og hos børn og unge. De særlige genoptræningsindsatser er kendetegnet ved en opgaveløsning, der kræver et patientgrund- lag, der overstiger størrelsen på de fleste kommu- ner, for at sikre en bæredygtig opgaveløsning. Der skal i den sammenhæng også ses på behovet for at flytte de mest specialiserede dele af gen optræning på avanceret niveau. Opgaveflyttet skal således styrke kvaliteten for de patienter, der har behov for mere specialiserede indsatser. Derudover flyttes finansieringsansvaret for specialiseret genoptræning fra kommuner til regionerne. Denne opgave løses allerede i dag af sygehusene, men finansieres af kommuner. Patientrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse handler om forebyg- gende og sundhedsfremmende indsatser for borgere, der lever med én eller flere kroniske sygdomme. Det kan være borgere med kroniske sygdomme, der skal have hjælp til at leve med deres sygdomme i hverdagen for så vidt muligt at være selvhjulpne og reducere behovet for varig hjælp og fx mere specialiseret behandling på syge- huset. Det kan være i form af træningsindsatser, kostvejledning, kurser i sygdomsmestring og andre typer af tiltag, der skal forebygge forværring af sygdom og udvikling af følgesygdomme mv. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 35 Flytningen af denne opgave sker for at opnå en større faglig og økonomisk bæredygtighed i fore- byggelsestilbuddene til mennesker med kronisk sygdom. Den patientrettede forebyggelse har sammenhæng til sygehus- og praksissektoren, fordi den rette indsats til borgerne kan reducere behovet for sygehusindsats for den store gruppe af borgere med kronisk sygdom, der vil vokse. i de kommende år. Det er derfor et vigtigt element i omstillingen af sundhedsvæsenet og skal bidrage til at forhindre de såkaldte ”høste-så” problematik- ker på området. Det svarer til en samlet opgaveflytning fra kommuner til regioner på op til 5 mia. kr. Initiativ 1.7 Bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling Regeringen ønsker, at regionerne overtager an - svaret for at tilbyde midlertidigt ophold til en større gruppe af borgere med behov for en sundheds faglig indsats, som ikke kræver sygehusindlæggelse, men ikke hensigtsmæssigt kan tilbydes i eget hjem. Samtidigt ønsker regeringen af styrke kvaliteten på disse pladser. Mange patienter – særligt ældre – oplever i for bindelse med at blive udskrevet fra sygehuset at få tildelt et midlertidigt ophold på en kommunal midlertidig plads. Variationen i kommunernes tilbud i form af kapacitet og kompetencer er imidlertid stor. Det kan betyde, at nogle borgere er indlagt på sygehuset længere tid end nødvendigt. Samtidig er der udfordringer med at sikre god nok læge dækning på de midlertidige pladser. I fremtiden skal sundhedsrådene derfor have ansvaret for at tilbyde ophold på sundheds- og omsorgspladser til en større gruppe af de borgere, hvor ansvaret i dag er kommunernes. Opgave flytningen omfatter ansvaret for de kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midler tidige pladser. Det er patienter, som ikke har behov for at være indlagt på sygehuset, men som har brug for en sundhedsindsats, som ikke hensigtsmæssigt kan tilbydes i eget hjem. Kommunerne skal fortsat kunne tilbyde fx et ophold til en borger med demens, hvor formålet er at aflaste den pårørende. Regionernes sundheds- og omsorgspladser skal omfattes af krav til kapacitet, udstyr og sundheds- fagligt indhold for en nærmere fastsat målgruppe. I forlængelse heraf kan der etableres en særskilt finansieringsordning, som skal understøtte kommu- nernes sideløbende ansvar for den gruppe af borgere, der midlertidigt har ophold på en sund- heds- og omsorgsplads. Sundheds- og omsorgs- pladser skal bl.a. understøtte overgangene for borgere, der udskrives fra sygehuset med fortsat behov for intensiv pleje eller behandling. Målet er at sikre, at alle borgere får den indsats, hjælp og pleje, de har brug for, og oplever sammenhæng og tryghed i deres forløb og ophold. Borgerne kan i dag i nogle tilfælde opkræves betaling for ophold på midlertidige pladser i kom- munerne, men reglerne er uklare, og borgernes retsstilling skal forbedres. Sundheds- og omsorgs- pladser skal være uden egenbetaling og skal derud- over omfattes af frit valg (læs mere i tema 5). Som borger skal det være muligt at vælge, om man ønsker en plads placeret i en anden region og tættere på familie eller venner eller foretrækker en plads tæt på eget hjem. Det skal skabe større tryghed i en ellers meget sårbar livssituation. Det betyder også, at kommunerne fremadrettet skal opleve, at en styrket indsats og kapacitet i det regionale sundhedsvæsen skaber et bedre grundlag for en succesfuld overgang fra sygehuset til eget hjem for kommunens borgere. Kommunerne vil fortsat i medfør af serviceloven kunne anvende midlertidige ophold, fx i forbindelse med aflast- ningsophold, som ikke er sundhedsfagligt begrundet. Etableringen af sundheds- og omsorgspladser skal også ses i sammenhæng med, at regeringen foreslår at flytte ansvaret for den akutte, specialiserede del af den kommunale sygepleje til regionerne samt oprettelse af nye hjemmebehandlingsteams. På den måde har regionerne det sundhedsfaglige ansvar for mennesker, der har behov for behandling – uanset om de opholder sig på sygehuset, på en sengeplads tæt på hjemmet eller derhjemme. Den nærmere målgruppe og krav til kompetencer, udstyr og kapacitet i regionernes tilbud skal nærmere beskrives i et fagligt arbejde i regi af Sundhedsstyrelsen. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 36 Initiativ 1.8 Bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik Regeringen vil sikre, at psykiatrien og somatikken hænger organisatorisk bedre sammen, så borgerne får en bedre og sammenhængende behandling. Mennesker med samtidig psykisk og somatisk sygdom har nemlig ofte komplicerede forløb, hvor der er behov for forskellige og samtidige indsatser fra både psykiatrien og somatikken. Initiativet skal også sikre, at somatisk sygdom opdages og behandles mere effektivt hos borgere med psykiske lidelser, end tilfældet er i dag. Mennesker med psykiske lidelser har i gennemsnit en øget fore- komst af somatisk sygdom og også en overdøde lighed som følge af somatisk sygdom. Med regeringens initiativ vil der ske en organi - sa torisk sammenlægning, der skal skabe større sammenhæng i behandlingen. Denne sammen lægning skal ske gennem en aftale med regionerne. Samtidigt får sundhedsrådene ansvar for behand- lingstilbuddene for både fysisk og psykisk sygdom i deres område. Det betyder også bedre betingelser for, at der kan samarbejdes på tværs af regioner og kommuner om tilbuddene i et geografisk område. Den organisatoriske integration af psykiatrien og somatikken skal ske gradvist i forlængelse af en aftale med regionerne. Initiativet skal ses i sammenhæng med regeringens prioritering af 3,2 mia. kr. til et løft af psykiatrien frem mod 2030. Således vil der fra 2020 til 2030 samlet set blive afsat 4,3 mia. kr. yderligere årligt til psykiatri - området. Initiativ 1.9 Etablering af et nationalt prioriteringsråd Regeringen vil etablere et nationalt prioriterings- råd. Det nationale prioriteringsråd skal være et over ordnet organ, som fremmer en tværgående, transparent og systematisk prioritering i hele sund- hedsvæsenet i såvel det nære som specialiserede sundhedsvæsen. Rådet skal således sikre mest mulig sundhed for pengene og frigøre ressourcer, der kan anvendes til at fremtidssikre sundheds væsenet, bl.a. ved at forholde sig til reduktion i unødig sygehusaktivitet som led i en omstilling af sundhedsvæsenet. Selvom regeringen tilfører midler og investerer i sundhedsvæsenet, skal der træffes svære prio riteringer i sundhedsvæsenet hver dag. Formålet med et nationalt prioriteringsråd er at sikre mest mulig sundhed for pengene, men også at de svære beslutninger, som skal træffes, afspejler fælles ambitioner og værdier for sundhedsvæsenet. Prioriteringsrådet skal arbejde ud fra politisk besluttede principper for prioritering, der afspejler politiske værdier for sundhedsvæsenet. Det er desuden afgørende, at rådet sikrer en høj grad af patientinddragelse for at understøtte at patien- ternes perspektiver inddrages i udviklingen af sund- hedsvæsenet. Etableringen af prioriterings rådet skal bidrage til en styrket sammenhæng mellem de eksisterende prioriteringsindsatser med henblik på at sikre en tydeligere styring, faglig gennem sigtighed og fælles prioritering. Et nyt national prioriteringsråd kan derfor forudsætte tilpasninger af de nuværende prioriteringsorganer. Et nationalt prioriteringsråd skal sikre en styret og sammenhængende prioriteringsindsats på tværs af hele sundhedsvæsenet samt udarbejdelse af et større antal vurderinger af såvel eksisterende som nye behandlingsindsatser for at opnå mest mulig sundhed for pengene. Regeringen vil fremlægge et forslag til etablering af et Nationalt Prioriteringsråd. Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsætter i efteråret 2024 et inddragende arbejde med at definere opgaver og en model for et nationalt prioriteringsråd samt præcisering af økonomiske implikationer forbundet med den konkrete model. Herefter vil regeringen invitere Folketingets partier til fortsat drøftelse om etableringen af rådet og dets sammensætning og opgaver. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 37 Initiativ 1.10 Et stærkt digitalt sundhedsvæsen og Digital Sundhed Danmark Regeringen vil sikre, at sundhedsvæsenet giver borgere og medarbejdere i alle dele af landet de bedste digitale muligheder i kontakten med sund- hedsvæsenet og i samarbejdet på tværs af sektorer. Derfor er der behov for bedre koordinering og prioritering på tværs af sundhedsvæsenet og behov for at styrke de nationale kompetencer. Sundheds aktørerne skal arbejde i fællesskab på en række områder inden for digitalisering og brugen af ny teknologi. Fx skal borgere med KOL i hele landet i fremtiden kunne modtage samme gode behand- ling i vante omgivelser i eget hjem og være trygge ved forvisning om, at sundhedspersonalet følger deres sygdom ved hjælp af hjemmemonitorerings - teknologi. Derfor oprettes Digital Sundhed Danmark som en ny national drifts- og udviklingsorganisation, som ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab. Digital Sundhed Danmark skal samle en række af de fælles digitale løsninger og infrastrukturer, som binder sundhedsvæsenet sammen, men hvor ansvaret i dag er spredt på mange aktører. Det gælder bl.a. opgaver, som i dag løses i sundhed.dk, MedCom, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., og fælles nationale opgaver, som i dag løses af regionerne. Der lægges op til, at organisationen over tid kan udbygges med andre opgaver, og der igangsættes derfor en køreplan for at afklare og analysere for- udsætningerne for udvidelser af Digital Sundhed Danmark med yderligere opgaver i tæt samarbejde med kommuner og regioner. Med Digital Sundhed Danmark og målrettede investeringer skabes en stærkere infrastruktur til datadeling, som skal give både borgere og medarbejdere let adgang til relevante sundheds oplysninger. Det skal bl.a. gøre det lettere for sundhedspersonalet at samarbejde om borgerne i sammenhængende behandlingsforløb, og det skal gøre det mere trygt for den enkelte borger, der ikke skal bære rundt på egen data og gen fortælle sin sygehistorie til nye medarbejdere eller unødigt have foretaget prøver igen. Samtidig skal infrastrukturen skabe bedre forudsætninger for forskning og udvikling af nye behandlings former. Digitaliserings- og dataområdet bliver desuden omfattet af national strategi for området og en national planlægningskompetence, så udvik- lingen og mulighederne bliver bedre udnyttet og mere ensartede. Regeringen foreslår også, at der arbejdes hen i mod en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet, så lægen og sygeplejersken kan få adgang til rele- vante oplysninger om borgerne i forbindelse med behandling. Det skal gøre det nemmere for sund- hedsmedarbejderne at samarbejde om den enkeltes behandlingsforløb. Finansieringen afsættes som en del af en ny innovationsramme på 2 mia. kr. til bl.a. teknologi og digitalisering (læs mere i tema 6). Initiativ 1.11 Nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation Regeringen vil etablere et nationalt center for sundhedsinnovation, der skal styrke udvikling og skalering af innovative sundhedsløsninger og understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af sundhedsvæsenet. Med det nationale innovations- og kompetencecenter vil regeringen styrke sund- hedsvæsenets forudsætninger for at udbrede velafprøvede løsninger, som kan forbedre patient- behandlingen og frigøre arbejdskraft til bedre indsatser for patienterne. Med centret skal sundhedsorganisationer og virk- somheder opleve sammenhæng og understøttelse af innovationskraften i sundhedsvæsenet. Centret får til opgave at skabe overblik, følge og udbrede strategiske innovationsindsatser på tværs af områ- det. Det nationale innovationscenter skal rådgive og understøtte den innovation, der sker lokalt for at møde brugernes konkrete behov. Hertil skal centret også vurdere og vise effektive, innovative løsninger og rådgive om implementering, så gode løsninger kan blive udbredt i sundhedsvæsenet. Udbredelsen af effektive nye løsninger vil evt. i nogle tilfælde kunne understøttes af en styrket statslig planlægningskompetence. Centrets rolle skal derudover tænkes sammen med det etablerede Nævn for Sundhedsapps. Centret skal også under- støtte sundhedsorganisationer og virksomheder i deres arbejde med at udvikle og afprøve innovative løsninger og igangsætte strategiske innovationsind- satser på tværs af sundhedsområdet. Innovations centret etableres som et selvstændigt center, forankret i Digital Sundhed Danmark, for at sikre eksekveringskraft og sammenhæng mellem imple- menteringen af innovative sundhedsløsninger og digitialiserings- og it-udviklingen (læs mere om finan sieringen i tema 6). SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 38 Initiativ 1.12 Regionernes øvrige opgaver Regionerne varetager i dag også andre opgaver end sundhedsområdet. Det skal de også fremover. Det er opgaver inden for kollektiv trafik, ungdoms- uddannelser, kultur og miljø samt driftsansvaret for en række tilbud på det specialiserede socialområde og på området for specialundervisning. Største delen af opgaverne løses bedst på det regionale niveau. Regeringen foreslår dog, at opgaver vedrørende kultur og grænseoverskridende samarbejder flyttes til kommunalt niveau. Derudover foreslår regeringen, at en række opgaver knyttet til regio- nernes regionale udviklingsstrategier og aktiviteter knyttet hertil bortfalder. Bortfaldet skal ses i lyset af regeringens opmærksomhed på, at ressourcerne fokuseres mest hensigtsmæssigt og effektivt. Bortfaldet bidrager til at finansiere den samlede reform og et styrket sundhedsvæsen. Placering af regionernes opgaver vedr. kollektiv trafik afventer anbefalingerne fra Ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 39 Figur 12 Ansvar for udvalgte opgaver på sundheds- og omsorgs området Myndighed Myndighed Udvalgte opgaver på sundheds- og omsorgsområdet Udvalgte opgaver på sundheds- og omsorgsområdet Staten – Fastlæggelse af overordnede rammer for sundhedsvæsenet via lovgivning, økonomi mv., herunder patientrettigheder. – Specialeplan for specialiseret sygehusbehandling – Nationale kvalitetsstandarder og retningslinjer Opgaver, hvor den statslige kompetence styrkes: – National sundhedsplan og styrkede statslige kompetencer til øget omstilling og bedre geografisk fordeling af ressourcer, herunder fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud og praktiserende speciallæger – Styrket national planlægning og koordinering ift. data og digitalisering Regioner – Sygehuse, herunder psykiatri og akutberedskab – Almenmedicinske tilbud og praksissektoren, fx praktiserende speciallæger, fysio- og ergoterapeuter mm. Opgaver med styrkede krav til regionen: – Behandling helt ud i borgeres eget hjem med hjemmebehandlingsteams – Styrket ansvar for udvikling og samarbejde med det almenmedicinske tilbud og opfølgning på efterlevelse af nationale krav – Understøttelse af kommunale sundhedstilbud med specialiserede kompetencer og lægehjælp Udvalgte opgaver, som overtages fra kommunerne: – Sundheds- og omsorgspladser (tidligere kommunale midlertidige pladser) – Akutsygepleje – Patientrettet forebyggelse – Dele af genoptræning (rehabilitering på specialiseret niveau samt dele af genoptræning på avanceret niveau) Kommuner – Ældreplejen, herunder bl.a. helhedspleje, plejehjem, plejeboliger mv. – Almen kommunal sygepleje – Dele af genoptræning – Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme – Sundhedspleje – Børne- og ungetandpleje samt omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje – Let tilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel mv. – Vederlagsfri fysioterapi Figur 13 Opgaveansvar på det øvrige regionale opgaveområde Myndighed Myndighed Øvrige regionale opgaver Øvrige regionale opgaver Regioner – Drift af tilbud og institutioner på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet – Opgaver relateret til kollektiv trafik – Miljøopgaver, herunder opgaven med jordforurening, samt råstofindvinding på land – Opgaver på uddannelsesområdet – Indstillingsret til 20 pct. af socialfondsmidlerne i programperioden 2021-2027 – Åbenhed om privat partistøtte for folketingskandidater og kredsorganisationer Kommuner – Kulturområdet – Grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-programmer Bortfalder En række opgaver relateret til regionernes udviklingsopgaver, herunder: – Regionale udviklingsstrategier – Udviklingsaktiviteter i relation til de regionale udviklingsstrategier – Indstillingsret til bestyrelsesposter på erhvervsfremmeområdet – Udpegning af medlemmer til overvågningsudvalgene for strukturfondene og Fonden for Retfærdig Omstilling – Ret til at fremsætte forslag til landsplanlægning SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 40 Tema 2: Flere læger og bedre fordeling SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 41 Regeringen vil foretage de grundlæggende forandringer, der skal til for at styrke det almen medicinske tilbud. Borgernes egen læge er en grundsten i det danske sundhedsvæsen, og de alment praktiserende læger løfter i dag en stor og vigtig opgave i sundheds væsenet. Det er hos egen læge eller lægeklinik, man som borger først henvender sig, når man har et helbredsproblem eller en bekymring. Egen læge behandler de mest almindelige sygdomme og udreder og afklarer, om borgeren eksempelvis har behov for behandling på et sygehus. På den måde fungerer almen praksis som en indgang og ”gatekeeper” til store dele af sundhedsvæsenet. Blandt borgerne er der generelt meget stor tilfredshed med de praktiserende læger. I de kommende år kommer der mange flere ældre og sårbare patienter og patienter med én eller flere kroniske sygdomme. Det er patienter, som i dag typisk er i kontakt med flere dele af sundheds væsenet, og som i mange tilfælde vil have gavn af, at behandlingen samles og forankres i et almen- medicinsk tilbud. Udviklingen i patientsammensætningen udfordrer allerede i dag det almenmedicinske tilbud. Sund- hedsstrukturkommissionen vurderer, at den nuværende måde at organisere det almenmedicin- ske tilbud på ikke er tilstrækkelig til at sikre den nødvendige udvikling og tilpasning, hvis det almenmedicinske tilbud fortsat skal spille en nøgle- rolle i sundhedsvæsenet. I visse områder af landet er der også problemer med mangel på læger i det almenmedicinske tilbud. I fremtidens sundhedsvæsen skal det almenmedi- cinske lægetilbud spille en endnu større rolle og bidrage med mere sammenhæng og kvalitet for den enkelte. Det skal i højere grad være indgangen til et nyt og mere nært sundhedsvæsen, som løfter flere opgaver tæt på borgeren. Det almenmedi cinske tilbud skal derfor styrkes, udvikles og varetage flere af de opgaver, der i dag løses på sygehusene. Og en større andel af de samlede sundhedsudgifter skal investeres i det almen medicinske tilbud. Målet er at omstille sundhedsvæsenet, så langt mere behandling og pleje kommer til at foregå hos egen læge og tættere på eller i eget hjem. I dag er det også sådan, at der er færrest læger og generelt dårligere adgang til sundhedstilbud i de områder af landet, hvor befolkningens behov for behandling og pleje er størst. Det skal ændres. Der skal være en bedre og mere retfærdig fordeling af læger. Målet er derfor også at sikre, at borgerne får let og lige adgang til almenmedicinske tilbud af høj kvalitet. Det gælder uanset, hvor man bor i landet. Det almenmedicinske tilbud skal have ansvar for en langt større del af borgernes sygdomsforløb, så undersøgelse, udredning, kontrol og løbende opfølgning i højere grad samlet ét sted tæt på hjemmet og hverdagen. Lægen skal herunder have en styrket tovholderrolle for de borgere, som har mest brug for ekstra støtte og hjælp. Borgere, der har behov for det, skal også være garanteret en særlig hjælp og støtte af egen læge. For nogle vil det også omfatte almenmedicinsk lægehjælp i eget hjem, på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser, midlertidige pladser eller botilbud. Forandringen kommer ikke af sig selv. Der er brug for at ændre den måde, vi styrer og udvikler det almenmedicinske tilbud på. Derfor vil regeringen tage en række initiativer, som skaber forudsæt ninger for den nødvendige opgaveudvikling i det tilstrækkelige tempo. Regionerne skal have bedre forudsætninger for at lede udviklingen og fx benytte andre klinikformer. Fra national side skal der stilles krav til basale funktioner i alle lægetilbud, så der sikres let tilgængelighed, høj kvalitet og faglig udvikling af lægetilbuddene til gavn for bor- gerne. Og overenskomstmodellen skal nytænkes, så nye opgaver og ændrede krav kan indoptages mere smidigt. Forbedringer kræver samtidig grundlæggende, at der kommer flere læger til det almenmedicinske tilbud, og det bliver mere attraktivt at være læge i de områder, hvor befolkningen har mere brug for sundhedsvæsenet. Derfor er det regeringens ambition, at der skal være mindst 5.000 læger, der arbejder i det almenmedicinske tilbud i 2035. Det skal ske ved at uddanne flere læger i almen medicin og skabe gode og attraktive forhold for læger i almen medicin i hele landet. Det skal være attraktivt at være i faget, så flere har lyst til at arbejde i det almenmedicinske tilbud og forlænge deres arbejdsliv. Antallet og fordelingen af læger i det almenmedi- cinske tilbud skal fastsættes nationalt, så der tages højde for patienttyngde og patienternes behand- lingsbehov. Allerede fra 2025 skal der lukkes for flere læger i områder med god lægedækning, så nye læger etableres i yderområderne. Og fremadrettet skal der være en mere rimelig aflønning i forhold til de opgaver, der løftes af den enkelte læge. Honorarerne skal differentieres, så læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening, mens læger med en lavere patienttyngde skal have flere patienter for at opretholde den samme indtjening. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 42 Figur 14 Fremskrivning af udviklingen i læger i almen- medicinske tilbud i 2030 Pct. 45 0 Anm.: Figuren viser, hvordan den forventede kapacitets udvidelse i det almenmedicin- ske tilbud (opgjort i antal læge kapaciteter) forventes at skulle fordeles pr. indbygger inden for akuthospitalernes optage- områder, hvis der skal opnås en lige lægefordeling i forhold til befolkningens behand- lingsbehov frem mod 2030. Behandlingsbehovet estimeres på baggrund af den enkelte indbyggers køn, alder, kroniske sygdomme og arbejdsmarkeds tilknytning og fremskrives på baggrund af DST's befolknings- fremskrivning. Tallene baseres på en foreløbig fordelings- model, hvorfor den endelige fordeling kan afvige fra figuren. Variation på tværs af kommu- ner inden for akuthospitalernes optageområder fremgår ikke af figuren. Kilde: Lægeprognosen 2019, Sundhedsdatastyrrelsen, DST’s befolkningsfremskrivning og egne beregninge SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 43 Initiativ 2.1 Mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud Regeringen vil sikre en mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud på tværs af landet. Hensigten er, at alle borgere skal have let og lige adgang til et almenmedicinsk tilbud, uanset hvor i landet man bor. I dag er det sådan, at der er færrest læger der, hvor folk er mest syge. Samtidig skal det almenmedicinske tilbud i langt højere grad prioritere indsatsen for de mest sårbare og syge borgere. Derfor skal fordelingen af læge kapaciteter ske nationalt, så patienttallet i den enkelte praksis bliver tilpasset sammensætningen af patienter og patienternes behandlingsbehov. Klinikker i områder med mange borgere med stort behandlingsbehov skal have færre patienter, mens klinikker med mange raske og ressourcestærke borgere skal have flere. Det fastlægges i sundhedsloven, at den overord- nede fordeling af ydernumre og lægekapaciteter sker statsligt ud fra en national model, der tager udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Det skal sikre en mere lige fordeling af læger, mere tid til patienter med størst behov og en mere lige fordeling af opgaverne i det almenmedicinske tilbud. Målet er bl.a., at der i 2030 skal være ca. 45 pct. flere læger, der arbejder i det almen medicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborg sund og Vordingborg kommuner. Modellen skal evalueres i 2028 for at sikre, at der er sket den ønskedes fordeling af læger med udgangs punkt i patienternes behandlingsbehov. Initiativ 2.2 Styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud Regeringen vil udbygge kapaciteten og kompeten- cerne i det almenmedicinske tilbud. I fremtiden skal mere behandling foregå i det almenmedicinske tilbud, og derfor skal kapaciteten og kompeten- cerne også følge med udviklingen. Det almen medicinske tilbud skal være klædt på til opgaven, og ressourcerne skal udnyttes bedst muligt. I dag er der svarende til ca. 3.500 fuldtidslæger i det almenmedicinske tilbud. Det er regeringens mål, at der på tværs af landet skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Det vil medføre en stigning på 1.500 læger sam- menlignet med i dag. Af den årsag skal en større andel af de samlede sundhedsudgifter bruges i det almenmedicinske tilbud. Det bliver en central opgave for sundhedsrådene at udvikle de nære sundhedstilbud og realisere ambitionen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud 2035. Med sundhedsudspillet tager regeringen en række konkrete initiativer, der skal understøtte sundheds- rådenes arbejde med at udvikle og styrke de nære tilbud, herunder i det almenmedicinske tilbud. Regeringen vil samtidig sikre de økonomiske rammer for at realisere ambitionen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud 2035. Regeringen vil bl.a. prioritere 2,4 mia. kr. årligt indfaset frem mod 2030 til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud. Antallet skal stige i takt med, at opgaver omstilles til og løses af det almenmedicinske tilbud, og flere læger kommer til, bl.a. fordi der uddannes flere speciallæger i almen medicin. Der vil i den kom- mende dimensioneringsplan blive taget højde for, at der er den tilstrækkelige dimensionering af speciallægeuddannelsen i almen medicin, således at antallet hæves for at understøtte målet om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. Regeringen vil følge udviklingen i antallet af læger i det almenmedicinske tilbud tæt for at sikre at målsætningen indfries. De flere læger i det almen- medicinske tilbud vil også betyde, at borgere, som i dag bor i områder med lægemangel og mange læger med lukket for nye patienter, får bedre mulighed for frit at vælge deres egen læge. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 44 Initiativ 2.3 Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning Regeringen vil på kort sigt tilgodese de områder, hvor der er udfordringer med lægemangel og flere syge borgere med større behandlingsbehov, så der kommer forbedringer allerede i de kommende år. Derfor skal det være mere attraktivt at være læge i områderne. Regeringen afsætter derfor midler til regionerne i 2025 og 2026, som skal kunne understøtte almenmedicinske tilbud i yderområder, som varetager mange patienter med stort behandlingsbehov. Formålet er i overgangsperioden 2025 og 2026 at understøtte prioritering af det almenmedicinske tilbud og flere lægekapaciteter i områder med lægemangel og med mange behandlingskrævende patienter. Midlerne skal understøtte, at kapaciteten udvides enten med regionsklinikker, udbuds klinikker eller praktiserende læger i områder med lægemangel samtidig med, at eksisterende tilbud fastholdes. Midlerne afsættes midlertidigt frem til, at en ny honorarstruktur træder i kraft i 2027, der indebærer en omfordeling af honorarer til fordel for læger/kliniker med mange behandlingskrævende patienter. Initiativ 2.4 Flere og nye klinikformer Regeringen vil gøre det muligt for regionenerne at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra lokale forhold og behov ved at benytte forskellige klinikformer og leverandører. Regeringen skaber hermed også bedre mulighed for at udvikle klinik- former, hvor tilbuddene er tilpasset særlige patient- grupper og giver lettere adgang til et almenmedi- cinsk tilbud og flere valgmuligheder for borgerne. Det skal samtidig styrke myndighedens mulighed for sikre lægedækning i områder, hvor det er svært at tiltrække speciallæger i almen medicin i tradi- tionelle klinikformer. Det styrker også rekrutterings - mulighederne og giver mulighed for flere ansæt telsesformer for læger i det almen medicinske tilbud, som ikke ønsker at eje en klinik selv. Med muligheden fjernes de nuværende lov giv nings mæssige barrierer for at bruge andre perma- nente klinikformer end de alment praktiserende læger. Det betyder en ophævelse af de praktise- rende lægers nuværende de facto monopol på at levere almenmedicinske ydelser. Initiativ 2.5 Flere læger i det almenmedicinske tilbud i yderområderne Regeringen vil sikre flere læger i det almenmedi cinske tilbud til yderområderne, også på kort sigt. Af den årsag vil regeringen gøre det mere attraktivt at være uddannelseslæge i områder med læge mangel. Uddannelseslæger udgør en væsentlig kapacitet i det almenmedicinske tilbud, og derfor kan flere uddannelseslæger i yderområderne være med til at afhjælpe udfordringerne med læge dækning. Gennem konkrete, økonomiske incita- menter vil regeringen fremme, at lægerne vælger uddannelsesstillinger i almenmedicinske tilbud i områder med lægemangel. Regeringen vil også gøre det mere attraktivt for læger, der er på vej på pension, at blive længere i det almenmedicinske tilbud. Her skal ansættelses- formerne eksempelvis være mere fleksible, særligt i yderområder. Speciallæger i almen medicin er en eftertragtet ressource i hele sundhedsvæsenet. Derfor vil regeringen aftale med regionerne, at sygehusene ikke optager en uforholdsmæssigt stor andel af speciallægerne i 2025 og 2026. Formålet er at sikre, at de kommende års mange læger med speciale i almen medicin får ansættelse i almen medicinske tilbud. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 45 Initiativ 2.6 Mere tid og hjælp til de mest sårbare patienter Regeringen vil sikre, at ældre medicinske patienter og borgere med langvarige psykiske og/eller fysiske sygdomme får let adgang til almenmedicinsk læge- hjælp, når borgerne har brug for det. Derfor skal det almenmedicinske tilbud varetage behandling og fungere som tovholder for patienterne i eller tæt på eget hjem for at skabe mere sammenhængende behandling og forebygge indlæggelser. Særligt sårbare borgere skal have den nødvendige hjælp og støtte, så de ikke genindlægges i de tilfælde, hvor det kunne være undgået. Regionerne skal derfor sikre fasttilknyttet almenmedicinsk læge- hjælp på plejehjem, regionale sundheds- og omsorgspladser og botilbud i tæt sammenhæng med øvrige sundheds- eller plejeindsatser. På den måde vil der være lægehjælp at hente de steder, hvor borgerens egen læge ikke alene kan dække borgerens behov for sygebesøg. Det skal samtidig styrke kvaliteten, at personalet løbende kan få råd og sparring. Regeringen vil også sikre, at det almenmedicinske lægetilbud – som en del af basiskravene til det almenmedicinske tilbud – varetager en særlig tovholderfunktion i forhold til de mest sårbare borgere, så de oplever den nødvendige tætte opfølgning og indsats, både hos deres egen læge og de øvrige indsatser, som lægen koordinerer med. Det skal gøre en forskel for patienter, der enten generelt eller i en periode har behov for hjælp og støtte. Initiativ 2.7 Ny honorarstruktur for de alment praktiserende læger Regeringen vil skabe sammenhæng mellem læger- nes honorar og borgernes sundhedstilstand og behandlingsbehov. Læger, der behandler de mest syge borgere, skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindst syge. Der skal være en mere ligelig fordeling af opgaver blandt de alment praktiserende læger. Samtidig vil regeringen styrke det tværfaglige samarbejde og samarbejdet mellem det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundheds væsen. Der skal derfor udvikles en ny honorar- struktur for de alment praktiserende læger, som skal træde i kraft i 2027. En forenklet honorar struktur skal også sikre, at ændrede eller nye opgaver ikke forsinkes af detaljerede forhandlinger om økonomi, og at forbedret produktivitet gennem udvikling i sektoren kommer hele sundheds - væsenet til gavn. Initiativ 2.8 Nationalt fastsat opgavebeskrivelse for almen medicin Regeringen vil sikre, at det almenmedicinske tilbud afspejler de aktuelle behov i sundhedsvæsenet og sikre ensartet, høj kvalitet i tilbuddet. Fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud skal derfor fastlægges af en national sundhedsmyndig- hed og hvile på et fagligt grundlag med inddragelse af relevante faglige selskaber og aktører. Ambitio- nen er at gøre det klart, hvad det samlede almen- medicinske tilbud skal levere ved at fastlægge en faglig beskrivelse af funktioner, opgaver, kompe- tencer samt længere åbningstider og tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud og af samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Som en del af opgavebeskrivelsen vil der blive fastlagt en basis- funktion med beskrivelse af funktioner, opgaver, kompetencer, tilgængelighed og samarbejde, som alle almenmedicinske klinikker som udgangspunkt skal leve op til. Opgavebeskrivelsen skal samtidig fastlægge og gøre det tydeligt, hvordan sygehuse og specialister skal understøtte det almenmedicin- ske tilbud. Der skal tilstræbes en balance mellem kravene og det almenmedicinske tilbuds kapacitet, ressourcer og kompetencer, når den nationale myndighed fx vil flytte en opgave fra sygehus til det almenmedicinske tilbud. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 46 Initiativ 2.9 Ny aftalemodel for alment praktiserende læger Regeringen tager initiativ til, at en smallere central rammeaftale skal erstatte Overenskomsten om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse. Aftalesystemet skal være mere smidigt og styrbart. Samtidig skal et aftalebaseret grundlag, som fastlægger vilkårene for de praktiserende læger, bevares. Initiativ 2.10 Styrket grundlag for samarbejde og udvikling af det almenmedicinske tilbud Regeringen vil give regionerne en styrket kom petence til at lede og samarbejde om den faglige udvikling af de det almenmedicinske tilbud. Sam tidigt skal regionens politiske og ledelsesmæssige opmærksomhed i højere grad rettes mod udvikling af det almenmedicinske tilbud. Regionerne skal have et styrket lovmæssigt grundlag for at kunne stille krav til samarbejdet med det almenmedicinske tilbud og planlægge og tilrettelægge tilbuddet. Det skal bl.a. ske i regi af sundhedsrådene, som skal kunne sætte retning, lede og understøtte det almenmedicinske tilbud i den faglige udvikling og i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Regionen skal endvidere have bedre mulighed for at følge op på det almenmedicinske tilbuds efterlevelse af nationalt fastlagte krav og sank tionere de klinikker, der ikke overholder disse krav. Der skal etableres et nyt tvistløsningssystem, hvis der er uenighed mellem myndigheden og en klinik om en sanktion. Regeringen vil også i højere grad sikre grundlaget for løbende videns- og erfaringsopsamling og kvali- tetsudvikling i det almenmedicinske tilbud. Der skal være indsigt i og adgang til data og information om aktiviteten og kvaliteten i det almenmedicinske tilbud – også for regionen med ansvar for tilbuddet. Det skal samtidig skabe et endnu bedre grundlag for at udvikle og følge opgaveløsningen i det almenmedicinske tilbud. Det betyder bl.a., at igangværende tiltag om kvalitetsarbejde vil blive udbredt og gælde alle lægeklinikker, uanset organisationsform. Initiativ 2.11 Begrænsning af antal ydernumre ejet af én læge Regeringen vil begrænse antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud, fra de nuværende seks til tre, så sundheds koncerner ikke overtager kontrollen med yder - numre. Derudover vil regeringen give regionerne styrket kontrol med salg af ydernumre. Det gøres ved at indføre krav om, at en speciallæge i almen medicin ved køb af et ydernummer forhåndsgodkendes af sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af, om det kan sandsynliggøres, at lægen vil efterleve gældende krav og regler, fx krav om at have praksisdrift som hovedbeskæftigelse. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 47 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 48 Tema 3: Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst 0 10 20 30 40 Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Speciallæger pr. 10.000 indbyggere 22 24 27 26 32 Anm.: Antallet af borgere vedrører bopælsregion, mens antal sundhedspersonale vedrører arbejdsstedsregionen. Opgørelsen tager udgangspunkt i lægernes arbejdssted. Branchen speciallæger er defineret ud fra den virksomhed, lægen er beskæftiget i. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019, Lægeprognose 2021-2045: Udbuddet af læger og speciallæger, og bevægelsesregistret. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 49 Regeringen vil sikre, at ressourcerne i sundheds væsenet bliver bedre fordelt. Målet er at gøre det attraktivt for læger, sygeplejersker, bioanalytikere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundheds- assistenter og alle andre centrale faggrupper at arbejde i sundhedsvæsenet i hele landet. Det gælder både på sygehuse og i de nære sundhedstilbud. Der skal skabes en bedre fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet på tværs af landet og på tværs af det almene og specialiserede sundhedsvæsen. Det kræver en prioritering af de områder og de landsdele, hvor behovet for medarbejdere, viden og uddannelse vokser i fremtiden. Centrale nye redskaber er en national sundheds- plan og nationale retningslinjer, der skal under støttes af individuelt fastsatte lofter på antallet af speciallæger på landets universitetshospitaler, så de faglige miljøer og bæredygtigheden på de mindre sygehuse kan vokse. Stærke faglige miljøer er afgørende for at kunne tiltrække personale på de mindre sygehuse. Det kan blandt andet opbygges gennem tætte og forpligtende samarbejder mellem store og mindre sygehuse fx i form af partner hospitaler og fælles ledelse. Målet er at skabe mere attraktive arbejdspladser og fagligt attraktive karriereveje for sundhedspersonalet. Det skal også ses i sammenhæng med opfølgningen på Robusthedskommissionens anbefalinger om tilstrækkeligt sundheds- og plejepersonale. Dygtige sundhedsmedarbejdere er helt afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen. Regeringen vil derfor uddanne flere læger i de dele af landet, hvor behovet for læger er størst. Det starter alle- rede på medicinuddannelsen, hvor der fremad - rettet skal uddannes flere læger i Aalborg, Køge og Esbjerg – i alt øges medicinstudiet med 140 pladser fordelt med hhv. 70 pladser i Aalborg, 50 pladser i Esbjerg og 20 pladser i Køge. Regeringen vil også sikre, at der uddannes flere speciallæger i bl.a. almen medicin. Ligeledes skal en større del af uddannelsesforløbene på den lægelige videre uddannelse placeres udenfor de større byer. Kompetencer skal også følge med behovet og udviklingen – fremtidens læger skal have tilstræk- kelig faglig bredde og generalistkompetencer. Sundhedsfaglig forskning er med til at forbedre vores sundhedsvæsen og kan bidrage til et stærkt og nært sundhedsvæsen. Det er derfor regeringens ambition, at forskning i det almene sundhedsvæsen skal styrkes eksempelvis ved, at flere Ph.d.-forløb fokuserer på det nære sundhedsvæsen og almen- medicinske problemstillinger. En bedre fordeling af ressourcerne i sundheds væsenet sker også med styrkelsen af det almen medicinske tilbud i hele landet (læs mere i tema 2) og med en ny fordeling af de økonomiske ressour- cer i sundhedsvæsenet, der tager mere højde for behandlingsbehovet i befolkningen og udviklingen af sundhedsvæsenet tæt på patienten (læs mere i tema 1). Figur 15 Speciallæger pr. indbygger, fordelt på region 0 20 40 60 80 100 120 140 2022 2020 2018 2016 2014 2012 2010 2008 Indeks (2007=100) År Praksissektor Sygehuse SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 50 Figur 16 Udvikling i udgifter til sygehuse og praksis sektoren Anm.: Udgifter til sygehuse findes på følgende funktioner i regionernes kontoplan: 1.10.01, 1.10.02, 1.20.16-1.20.25, 1.20.30, 1.60.40, 1.50.33-1.50.35. Udgifter til praksissektor findes på følgende funktioner i regionernes kontoplan: 1.20.10-1.20.15. Kilde: Danmarks Statistik (REGR31). SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 51 Initiativ 3.1 National sundhedsplan med strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet Regeringen vil udarbejde en national sundhedsplan, der sætter strategisk retning for sundhedsvæsenet i hele landet for en kommende længere årrække. Planen skal give en klar opgavefordeling, tydelig- gøre krav til sundhedsvæsenets aktører og under- støtte en bedre fordeling af ressourcer og styrket kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. Den nationale sundhedsplan består af to dele: – Én med fokus på sundheden i hele landet eksempelvis bedre geografisk fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet. – Én med fokus på at styrke det almene sundheds- væsen og omstilling af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Sundhedsstyrelsens planlægning af de specialise- rede sygehusfunktioner (den såkaldte speciale - planlægning) er fortsat et centralt planlægnings- værktøj. Den strategiske retning i den nationale sundhedsplan skal samtidig sætte retningen for regeringens allerede igangsatte revision af den nationale specialeplan. Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national sundhedsplan. Planen aftales herefter mellem stat, regioner og kommuner, så der sikres en fælles retning for udvikling af sundhedsvæsenet. Det forudsættes, at en national sundhedsplan skal sætte den overordnede retning for sundheds- væsenets udvikling og gælde for en 8 til 10-årig periode med fast opdatering fx hvert fjerde år. Den nationale sundhedsplan skal omsættes til lokale løsninger for et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne. Det skal ske gennem nærsund- hedsplaner i sundhedsrådene (læs mere i tema 1). Initiativ 3.2 Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger Regeringen vil indføre nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende special- lægehjælp. Det skal afhjælpe den ulige fordeling af praktiserende speciallæger på tværs af landet og give mere ensartet adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet og en samlet bedre kapacitetsudnyttelse. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for regionernes planlægning af speciallægehjælp. Retningslinjerne skal blandt andet forholde sig til, om en behandling løses bedst af en praktiserende speciallæge eller i det almenmedicinske tilbud med støtte fra en specialist. Retningslinjerne skal også beskrive, hvor mange praktiserende speciallæger der forventes at være behov for i et geografisk område, og hvornår alternativer til fuldtidsydernumre, som bl.a. satellitpraksis og ydernumre på licens, er mest relevant. Sundhedsstyrelsen får en ny kompetence til at godkende regionernes praksisplaner for praktise- rende speciallæger. Initiativet vil tage en årrække at udvikle og imple- mentere fuldt ud. Initiativet skal ses i sammen- hæng med indførelse af en ny patientrettighed, så borgere, der har modtaget en henvisning til en speciallægepraksis, får ret til hurtig adgang til praktiserende speciallæge, uanset hvor man bor (læs mere i tema 5). Initiativ 3.3 National aftale om lofter for antal speciallægestillinger på landets universitetshospitaler Regeringen vil tage initiativ til, at der laves en national aftale om lofter for antallet af speciallæge- stillinger på landets universitetshospitaler. Lofter skal understøtte, at universitetssygehusene ikke optager en uforholdsmæssig stor andel af lægerne, og at flere sygehuslæger søger mod de sygehuse, hvor det i dag er svært at rekruttere læger, og hvor behovet for læger er størst. Det skal være attraktivt at være læge på sygehusene i hele landet. Loftet for antallet af speciallægestillinger på univer- sitetshospitalerne skal være individuelt fastsat pr. hospital, så der kan tages hensyn til en balanceret og holdbar omfordeling af ressourcerne ift. lokale behov. Samtidig skal loftet understøtte en bedre fordeling af speciallæger på tværs af landet. Fx var der i 2019 3,2 speciallæger pr 1.000 personer i Region Hovedstaden, mens der i Region Sjælland var 2,2 speciallæger pr. 1.000 personer. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 52 Initiativ 3.4 Flere karriereveje for lægerne Regeringen ønsker at skabe nye karriereveje for lægerne, hvor almene kompetencer og nærhed til patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet og gennem karrieren, så flere læger vælger stillinger i de nære sundhedstilbud og uden for de store byer. Karriereveje skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer vedrørende bl.a. lægeuddannelsen og lofter over antallet af speciallæger på landets universitetshospitaler. Udviklingen af disse karrie- reveje skal ske i samarbejde mellem relevante parter nationalt, regionalt og fagligt. Initiativ 3.5 Flere medicinuddannelsespladser uden for de største byer, oprettelse af en bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg og forankring af lægeuddannelsen på hele Sjælland Læger er centrale for et velfungerende sundheds- væsen, der kan imødekomme befolkningens behov nu og i fremtiden. For at understøtte et stærkt og nært sundhedsvæsen vil regeringen derfor sikre, at der uddannes flere læger i de dele af landet, hvor behovet for læger er størst. Målet er på lang sigt at reducere de geografiske forskelle i adgangen til almenmedicinske tilbud og løse udfordringerne med at sikre lægedækning uden for de store byer. Når læger skal finde arbejde, sker det ofte, at lægerne finder arbejde tæt på det universitet, hvor de blev uddannet. Der vurderes at være et poten- tiale i at uddanne læger tæt på de områder, hvor lægebehovet er størst. Regeringen vil derfor øge antallet af bachelorpladser på medicinuddannelsen uden for de største byer med 140 pladser samt dertilhørende kandidatuddannelsespladser. Konkret vil regeringen øge antallet af bacheloruddannelses- pladser i Aalborg med 70. For at sikre, at fremtidens læger kan tage hele deres medicinuddannelse i Esbjerg, oprettes en bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg med 50 pladser. Derudover vil regeringen øge antallet af pladser på medicinuddannelsen i Køge med 20 bachelorpladser samt igangsætte initiativer til yderligere at styrke den regionale forankring af medicinuddannelsen på Sjælland. Medicinuddannelsen i Køge skal understøtte, at flere læger på sigt arbejder i hele Østdanmark. Det gøres bl.a. ved at skabe en bred forankring af uddannelsen, og at de øvrige sygehuse på Sjælland, for eksempel i Nykøbing Falster, Slagelse og Holbæk, tænkes med i udviklingen af den samlede uddannelse. Med de nye medicinuddannelsespladser øges bachelorpladser på medicinuddannelsen samlet set med i alt ca. 8 pct. For Aalborg betyder det, at antallet af bachelorpladser forøges med 39 pct., og for Køge øges antallet af bachelorpladser med 15 pct. Med den nye bacheloruddannelse i Esbjerg øges det samlede antal bachelorpladser på medicinuddannelsen i Region Syddanmark med 15 pct. De generelle almenmedicinske kompetencer og nærhed til patienterne skal tælle med større tyngde på vejen gennem hele karrieren. Derfor vil regeringen afsøge med universiteterne, om medicinuddannelsen kan tilpasses, så der på uddan nelsen er et større fokus på de almenmedicinske kompetencer. Initiativ 3.6 Flere speciallæger inden for almen medicin, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri samt tilpasning af den lægelige videreuddannelse til fremtidens behov Dygtige speciallæger er helt afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen. Regeringen vil derfor skabe rammerne for, at der kan uddannes flere speciallæger, som kan understøtte et stærkt og nært sundhedsvæsen i fremtiden. Konkret ønsker regeringen at øge antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri i for bindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensionerings plan, som skal gælde fra 2026. Der vil i forbindelse med dimensioneringsplanen blive kigget på balancerne i den samlede dimensionering med henblik på at sikre, at dimensioneringen af speciallæger svarer til fremtidens behov. Parallelt sættes der gang i et arbejde med at udvikle en model til at estimere efterspørgslen efter sund- hedspersonale. Modellen skal bl.a. bruges i fo r- bindelse med kommende dimensioneringer af den SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 53 lægelige videreuddannelse og skal ses som tillæg til den nuværende prognose, som primært fremskriver antallet af læger og speciallæger. Den nye model vil på sigt også kunne anvendes i forbindelse med dimensionering af uddannelsen til andre vigtige faggrupper i sundhedsvæsenet fx sygeplejersker, tandlæger og tandplejere. Hvilke områder, der står først for, afhænger af, hvad der kan lade sig gøre modelteknisk. Regeringen ønsker, med udgangspunkt i Sundheds- styrelsens anbefalinger til revisionen af den læge- faglige videreuddannelse, at tage næste skridt ved at give anbefalingerne konkret form og realisere dem i sundhedsvæsenet. Dermed får special lægerne gennem deres uddannelse i højere grad almenmedicinske kompetencer, der kan modsvare fremtidens behov i sundhedsvæsenet. For at understøtte at de lægefaglige ressourcer er dér, hvor befolkningen har det største behov, skal en større del af uddannelsesforløbene i den lægelige videreuddannelse placeres uden for de større byer fx på et mindre sygehus. Den geogra fiske placering af videreuddannelsen har nemlig betydning for efterfølgende arbejdssted. Og flere uddannelsesforløb på fx mindre sygehuse kan være med til at skabe nye karriereveje for lægerne. Sammen med initiativ 3.5 skal initiativerne samlet set give de rette lægefaglige kompetencer til at understøtte et stærkt og nært sundhedsvæsen i fremtiden, hvor læger uddannes og dermed i højere grad kan rekrutteres uden for de største universitetsbyer. Initiativ 3.7 Flere af Ph.d.-forløbene målrettes det primære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger For at styrke det almene sundhedsvæsen vil regeringen sikre mere forskning i det almene sund- hedsvæsen, og at andre faggrupper end læger i højere grad deltager i forskningen. Formålet er at styrke forskningen på de områder, hvor det danske sundhedsvæsen er udfordret, og hvor der er behov for mere viden og nye, bedre løsninger. I dag forskes væsentligt mere på sygehusområdet end i det almene sundhedsvæsen, og Ph.d.- forløbene foregår ofte på universitetshospitalerne. Ca. 30 pct. af de færdiguddannede læger påbe gynder en Ph.d.-uddannelse, og Ph.d.-forløbene må ses som en væsentlig del af den nuværende magnet, der tiltrækker medarbejdere til de store universitetshospitaler, herunder fordi en Ph.d. i praksis er blevet en nødvendig adgangsbetingelse for at komme ind på de mest attraktive lægefaglige hoveduddannelser. Den nuværende forskning i det almene sundhedsvæsen er spredt ud på en række forskellige forskningsmiljøer, og kredsen af for skningsaktører må betegnes som lille sammenlignet med gruppen af aktører, der forsker i det specialise- rede sundhedsvæsen. En ændring i prioriteringen af sundhedsforskning kan bidrage til omstillingen af sundhedsvæsenet gennem ny viden og styrke attraktive karriereveje i det almene sundheds - væsen. Regeringen ønsker derfor at indføre måltal for: – andelen af Ph.d.-stillinger, som er målrettet det almene sundhedsvæsen, så der tilskyndes til mere forskning på området. – andel af Ph.d.-forløbene på sygehusene, som besættes af andre faggrupper end læger, så den samlede forskningsaktivitet på sygehusene fortsat er høj og fordelt ud over flere vigtige faggrupper. – andelen af hoveduddannelsesstillinger, der besættes af læger uden en Ph.d.-grad. Det skal modvirke, at en Ph.d. er en nødvendig forud sætning for at blive ansat i en hoveduddannelses- stilling. Specialerne psykiatri og almen medicin undtages for at understøtte mere forskning på områderne. Regeringen vil desuden iværksætte en revision af Sundhedsstyrelsens syv lægeroller, som definerer de roller og kompetencer, alle læger skal mestre. Revisionen skal understøtte at fx forskerrollen ikke får en uforholdsmæssig stor vægt ift. andre centrale lægeroller. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 54 Tema 4: Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 55 Mindst én ud af fem danskere lever med én eller flere kroniske sygdomme, hvor livslang behandling er en uundgåelig del af hverdagen. Det er fx KOL, diabetes, hjertesygdom og slidgigt. I takt med at vi bliver flere ældre og lever længere, vil livet med kronisk sygdom blive en livsbetingelse for stadig flere danskere. Mennesker, der har en kronisk sygdom, har meget forskellige sygdomsbilleder og har derfor også forskellige behov for indsatser og behandling. De fleste kan heldigvis leve et langt og godt liv, hvis deres kroniske sygdom er velbehandlet, og hvor sygdommen lægger få begrænsninger på hverdagslivet. Andre vil i højere grad være påvirket af deres sygdom og have svært ved at leve det liv, de ønsker. For mennesker med kroniske sygdomme gælder det, at en tilpasset og rettidig indsats, som fx kan vedrøre kostvejledning, træning og sygdoms- forståelse, også har stor betydning for, hvordan sygdommen udvikler sig på længere sigt. Det er mere end den medicinske behandling, der har betydning for borgerens sygdom og liv med sygdom. Sundhedsvæsenet skal understøtte borgere med kroniske sygdomme med de tilbud, som er rele- vante for dem. Nogle vil have brug for et mere håndholdt og intensivt forløb og regelmæssig opfølgning hos eksempelvis egen læge, fysiotera- peuter eller sygeplejersker, mens andre kan klare mere selv og skal understøttes i at forvalte deres egen sundhed og sygdom via fx digitale tilbud og behovsbestemt opfølgning. Men uanset om man har brug for meget eller lidt hjælp, så gælder det, at man skal vide, hvad man har ret til, og hvor man skal gå hen for at få den nødvendige hjælp og behandling. Regeringen foreslår derfor, at der indføres en ret til en samlet indsats for personer med kronisk sygdom. Med den nye rettighed vil personer med kronisk sygdom inden for en given tidsfrist få ret til en personlig behandlingsplan, der skal sikre sammenhængende behandling af høj kvalitet, så sygdommen ikke forværres. Over en årrække indføres disse såkaldte kronikerpakker, med en ret til en personlig behandlingsplan, for de største patientgrupper. Det skal løfte kvaliteten og indsatserne på tværs af sundhedsvæsenet. Samtidig er der for store forskelle i den behandling og de sundhedsindsatser, de tilbydes på tværs af landet. Det kan ofte være svært at navigere i sundhedsvæsenet, og man kan føle sig tabt mellem sygehuse, kommune og egen læge. Derfor skal sundhedsvæsenet indrettes til i højere grad at tilgodese sundhedsbehovene for denne voksende gruppe af borgere. De skal i langt højere grad modtage en sammenhængende behandling og opfølgende indsatser, så de undgår, at deres sygdom forværres, og så følgesygdomme forebygges. Regeringen foreslår også at revidere regelsættet for udlevering af behandlingsredskaber og hjælpe- midler. I dag oplever mange desværre, at det er uklart, om regionen eller kommunen har ansvaret for at udlevere produkter, som patienten har brug for, for at kunne leve med sin sygdom. Desuden vil regeringen udvide og forbedre ord- ningen med patientansvarlig læge og igangsætte et eftersyn af reglerne om befordring. 0 200.000 400.000 600.000 800.000 1.000.000 1.200.000 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 Personer Antal borgere med multisygdom Antal borgere med kroniske sygdomme +100 pct. +20 pct. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 56 Figur 17 Udvikling i borgere med kronisk sygdom og multisygdom Anm.: Opgørelsen inkluderer udvalgte kroniske sygdomme: astma, demens, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, osteoporose, type 1-diabetes og type 2-diabetes. Kilde: Egne beregninger, baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen (Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS)). SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 57 Initiativ 4.1 Kronikerpakker – en ny tilgang til behandling og forløb for mennesker med kronisk sygdom Regeringen vil indføre sygdomsspecifikke kro nikerpakker til mennesker med kronisk sygdom. Kronikerpakker skal udgøre en systematisk ramme for den behandling, som en borger med kroniske sygdomme modtager på tværs af sundheds - væsenet. Det konkrete forløb og de konkrete indsatser skal være tilpasset den enkeltes behov, og der skal stilles forpligtende krav til de indsatser, der er relevante for den enkelte. For en borger, der fx er nydiagnosticeret med KOL, vil det bl.a. betyde, at der bliver fastlagt krav til, hvornår man bliver indkaldt til opfølgende undersøgelser, og at regionen tilvejebringer et relevant tilbud om rygestopkurser eller andre relevante indsatser. Med kronikerpakkerne får borgere som noget nyt ret til: – En personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge inden for en given tidsfrist i forlængelse af, at borgeren har fået en diagnose. – Opstart af behandling og relevante patient rettede tilbud inden for en given tidsfrist. Ved opstart af et pakkeforløb vurderer egen læge borgernes sundhedstilstand og livssituation, og på den baggrund beslutter læge og patient i fælles- skab, hvilke konkrete behandlingsindsatser og øvrige indsatser, som den enkelte skal modtage fremadrettet. Med de nye kronikerpakker skal borgeren have én indgang for behandlingsforløbet. Ansvaret for behandling og patientens samlede forløb forankres hos egen læge. Kronikerpakker skal dog samtidig indeholde krav til indsatser i form af kostvejledning, træning, sygdomsmestring, rygestop mv. samt relevante undersøgelser hos fx praktiserende speciallæger og andre aktører i praksissektoren Indsatserne vil være gradueret efter behov med opdeling af patienter i rød, gul og grøn gruppe – fra dem, der har brug for omfattende og kom- pleks hjælp, til dem, der har den bedste hverdag alene med egenomsorg og evt. digitale tilbud. Hvis man skal modtage en omfattende behandling fx en større operation, kan det være vigtigt, at man er fysisk klar til indgrebet. Det er bl.a. borgere med kronisk sygdom, der kan have særlig gavn af såkaldt præ-habilitering og det kan således være relevant, at overveje disse behov i udviklingen af kroniker- pakkerne. Det kan også bidrage til at udskyde behovet for mere specialiseret behandling eller operation på sygehuset, fx gennem træning. Regeringen foreslår, at der udarbejdes fem syg- domsspecifikke kronikerpakker, der indfases over en årrække startende med KOL i 2027, som er det tidspunkt, hvor den nye forvaltningsstruktur og opgaveinddeling i sundhedsvæsenet træder i kraft. Rækkefølgen for pakker for kronisk sygdom: – KOL – Type 2-diabetes – Hjertesygdomme – Kroniske lænderyg-smerter – Kompleks multisygdom Parallelt med udrulningen af de planlagte kroniker- pakker tages stilling til nye målgrupper, eksempelvis patientgrupper med visse kræftformer eller psykiske lidelser. For de enkelte pakker vil der ligeledes blive tale om en gradvis indfasning, hvor ny diagnosticerede bliver vurderet i forbindelse med diagnosen, mens øvrige patienter, der tidligere har fået en diagnose, vurderes løbende ved kontakt med egen læge. Den faglige ramme for pakkerne skal udvikles med bred inddragelse af eksperter, patientorganisationer m.fl. Regeringen ønsker at følge op på effekten og efterlevelsen af de rettigheder, som er indeholdt i kronikerpakkerne. Derfor udvikles en særskilt monitorering af indsatserne i det almenmedicinske tilbud og de patientrettede forebyggelsestilbud. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 58 Initiativ 4.2 Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler Regeringen ønsker, at det skal være let og hurtigt for borgerne at få behandlingsredskaber, som led i behandling, eller hjælpemidler, der bl.a. afhjælper følgerne af en varigt nedsat funktionsevne, som de har ret til. Ansvaret for tildeling af behandlingsredskaber og hjælpemidler opleves dog i praksis ofte som uklare, og borgeren kan komme i klemme mellem myndigheder. Kompressionsprodukter har i de seneste år været et eksempel på et område, hvor der har været uenighed mellem kommuner og regioner, da de kan have både et behandlingsformål og et fore byggende/afhjælpende formål. Myndighederne har derfor været i tvivl om, hvem der i konkrete situationer har haft ansvar for at udlevere og finansiere produkterne. Sundhedsstrukturkommissionen peger på, at der kan være et potentiale i at fastlægge en national procedure for, at der inden for udvalgte sygdoms- områder eller i forhold til specifikke produkter kan fastsættes et entydigt myndighedsansvar. Regeringen vil med dette afsæt iværksætte et arbejde med henblik på at omsætte kommissionens overvejelser til en konkret udgiftsneutral model, der kan skabe mere klarhed for borgeren og tyde- lighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne. Initiativ 4.3 Sammenhængende patientforløb med en patientansvarlig læge Regeringen vil udvikle og forbedre ordningen med patientansvarlig læge på sygehusene, som oprin deligt blev indført i 2016. Ordningen bidrager til sammenhæng, kvalitet og tryghed. Derfor skal patienterne have en patientansvarlig læge i de forløb, hvor det giver mening. Regeringen ønsker at sætte fornyet fokus på ordningen og vil derfor invitere de relevante parter til at indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle ordningen. Konkret vil regeringen bl.a. styrke koordineringen mellem den patientansvarlige læge på sygehusene og tovholderfunktionen i det almen- medicinske tilbud. Det kan også være relevant at undersøge mulighederne for at differentiere ord- ningen mere på baggrund af patienternes behov. Derudover kan der peges på en række indsats områder, herunder 1) at skabe tydelighed om funk tionen som patientansvarlig læge, 2) at opnå mere viden om, hvilke patienter der i dag ikke oplever at have en patientansvarlig læge, samt 3) at der på sygehusene sættes organisatorisk og ledelses mæssigt fokus på ordningen. Initiativ 4.4 Eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven Regeringen vil gennemføre et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse i sund- hedsloven. Det skal sikre, at reglerne er mere gennemskuelige og er til gavn for borgere med størst muligt behov for hjælp til befordring i for bindelse med sundhedsydelser. I dag oplever for mange borgere, at det er uigen- nemskueligt, om de har ret til befordring eller godtgørelse. Samtidig bruger regioner og kommu- ner alt for meget tid på at administrere reglerne. Befordringsreglerne skal sikre, at det ikke er befordringen, der hindrer, at sårbare borgere får den rette hjælp og behandling i sundhedsvæsenet. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 59 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 60 Tema 5: Frit valg og styrkede patient rettigheder SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 61 Regeringen vil udbygge borgernes patientrettig heder og det frie valg i sundhedsvæsenet. Patient rettigheder og det frie valg giver borgerne hurtig og fleksibel adgang til de nødvendige sundhedstilbud dér, hvor man ønsker det. I dag er det sådan, at hvis man henvises til udred- ning og behandling i sygehusvæsenet, så er man omfattet af retten til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg. Men hvis man henvises til udredning og behandling hos praktiserende speciallæger fx gynækolog eller psykiater, så er man ikke omfattet af den samme ret til, at det skal gå hurtigt. Regeringen ønsker at stille patienterne mere ens uanset, om de kommer på sygehus eller til praktiserende speciallæge for at få deres udredning og behandling. Med reformen skal regionerne i fremtiden have ansvar for regionale sundheds- og omsorgspladser. Det er sengepladser, som man kan blive henvist til, hvis man fortsat har brug for sundhedsfaglige indsatser, men ikke har brug for at være indlagt på et sygehus (se også tema 1). Ofte vil der være tale om svækkede og sårbare borgere. Regeringen vil indføre frit valg til de regionale sundheds- og omsorgspladser, så borgere kan vælge en plads tæt på familien i en tid, hvor man er særlig sårbar. Regeringen vil sikre mere sammenhæng på tværs af sygehus, sundheds- og omsorgspladser, egen læge og kommune, og sygehusene skal have en langt mere udadvendt rolle. Sygehusenes behand- lingsansvar skal udvides til 96 timer, og flere patientgrupper skal omfattes (læs mere i tema 7). Det foreslås også, at den almene sygepleje inte greres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb. Flere af initiativerne skal også ses i sammenhæng med initiativet om kronikerpakker, hvor der indføres nye patient rettigheder. I dag er der store forskelle på, om borgerne har mulighed for at vælge et digitalt tilbud frem for et fysisk tilbud. Fremover skal man i højere grad kunne blive behandlet hjemme. Det kan fx være, at man gerne vil deltage i genoptræning virtuelt eller undgå en fysisk kontrol hos lægen. Regeringen ønsker, at man fremadrettet skal have mulighed for at vælge et digitalt tilbud, når det er fagligt relevant og giver mening for borgeren. Behandlingen kan dermed tilpasses den enkeltes præmisser. Det vil også gøre adgangen til sundhedsvæsenet mere fleksibel. For at understøtte borgerens ret til digitale sund- hedstilbud og borgernes andre digitale muligheder i sundhedsvæsenet er det regeringens vision, at der skal være en digital fordør, som skal være borgerens digitale indgang til sundhedsvæsenet. Borgeren skal let, fleksibelt og overskueligt kunne tilgå sundhedsvæsenet digitalt for hurtigt at kunne få afklaring og blive ledt videre til det rette tilbud. Regeringen vil afklare, hvordan det er muligt at lave en samlet digital fordør for alle borgere. Det frie valg styrkes også med andre dele af reformen. Det gælder særligt styrkelsen af det almenmedicinske tilbud. I dag har mange praktise- rende læger lukket for adgang. Det betyder, at der i nogle områder af landet reelt ikke er mulighed for, at den enkelte borger kan vælge sin egen læge. I fremtiden vil bl.a. det øgede antal læger i det almenmedicinske tilbud give bedre mulighed for, at man kan vælge den læge, som man ønsker. 0 1 2 3 4 Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Praktiserende speciallæger pr. 10.000 indbygger 1,9 1,6 1,9 1,9 3,8 Anm.: Antallet af borgere vedrører bopælsregion, mens antal sundhedspersonale vedrører arbejds- stedsregionen. Opgørelsen tager udgangspunkt i lægernes arbejdssted. Røntgen- og fertilitets klinikker samt alkoholambulatorier er også omfattet af branchen praktiserende speciallæger. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019, Lægeprognose 2021-2045: Udbuddet af læger og speciallæger, og bevægelsesregistret. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 62 Figur 18 Praktiserende speciallæger pr. indbygger, fordelt på region Der er dobbelt så mange praktiserende speciallæger pr. borger i Region Hovedstaden sammenlignet med de resterende regioner. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 63 Figur 19 Borgernes ønsker til og brug af digitale sund- hedstilbud 78% af befolkningen har tillid til offentlige digitale løsninger i 2023. 2,9 millioner borgere har logget ind på Sundhed.dk i 2023. 6,3 millioner downloads af MinSundhed app i alt i 2023. 2,3 millioner unikke digitale sundhedskort er oprettet på Sundhedskort app i 2023. 65% bruger offentlige, digitale løsninger min. én gang om ugen i 2023. 95% af danskerne over 15 år, kender Sundhed.dk i 2023. 2,5% millioner aktive brugere af MinLæge app i 2023. Kilder: Danmarks Statistik, IT-anvendelse i befolkningen (2023) Sundhed.dk, Årsrapport 2023 Minlaegeapp.dk Digitaliseringsstyrelsen, Tal og statistik SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 64 Initiativ 5.1 Ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæge De praktiserende speciallæger spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet. I mange tilfælde er de den specialiserede indgang til sundhedsvæsenet, frem for en henvisning til sygehuset. De praktise- rende speciallæger er for mange borgere et nært og specialiseret sundhedstilbud. Flere steder i landet og inden for nogle specialer er der dog lang ventetid til behandling hos praktiserende special læger. Patienter henvist til speciallægepraksis er heller ikke omfattet af de samme patientrettigheder som patienter henvist til sygehusbehandling. Regeringen vil sikre, at patienter, som er henvist til praktiserende speciallæge, omfattes af en lov fastsat ny patientrettighed, så borgere der har modtaget en henvisning til en praktiserende speciallæge, får egentlige rettigheder til udredning og behandling. Den nærmere model for rettigheden skal afklares med inddragelse af relevante parter. Det skal bl.a. afklares, i hvilket omfang adgangen kan forbedres i yderområder, uden det sker på bekostning af opretholdelsen af funktioner på mindre sygehuse, ligesom retten skal ses i sammen- hæng med tiltaget om bedre fordeling og udnyt- telse af kapaciteten hos de praktiserende special- læger. Initiativ 5.2 Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser Hvert år bliver mange patienter visiteret til en akutplads eller midlertidig plads i kommunerne. Fremover vil regionerne overtage ansvaret for at stille sundheds- og omsorgspladser til rådighed for borgere med relevant behov (læs mere i tema 1). Det vil ske inden for rammerne af sundhedsloven. Regeringen vil give patienter ret til frit at vælge, hvor i landet de ønsker at benytte en regional sundheds- og omsorgsplads, når de er visiteret hertil. Det skal give mulighed for, at borgerne frit kan vælge ophold tæt på fx familie og venner fremfor i bopælskommunen, hvor det skal være i dag. Initiativet skal betrygge borgere, typisk ældre, der i forvejen befinder sig i en sårbar livssituation. Den nye fritvalgsrettighed skal ses i sammenhæng med, at regionerne i forvejen forvalter borgernes rettigheder til frit sygehusvalg. De overtager nu også ansvaret for at tilbyde midlertidige ophold til en nærmere fastsat gruppe af borgere, som er udskrevet fra sygehuset, men har sundhedsfaglige problemstillinger, som gør, at de ikke kan opholde sig i eget hjem. Initiativ 5.3 Mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje Regeringen vil integrere den almene sygepleje i den kommende helhedspleje for ældre borgere, som implementeres i forbindelse med ældreloven. Målet er at sikre mere sammenhæng og mere kontinuitet i indsatsen på tværs af ældreplejen og sygeplejen. Mange borgere over folkepensionsalderen vil både modtage ydelser efter den kommende ældre- lov og kommunal sygepleje efter sundhedsloven. Regeringen foreslår at samle dette i helhedsplejen. I mange kommuner løftes de sygeplejefaglige opga- ver allerede af medarbejdere, som også udfører opgaver på ældreområdet fx i form af personlig pleje. Ved at integrere sygeplejen for ældre borgere i helhedsplejen sikres det, at sygeplejeindsatser i højere grad løftes af de faste, tværfaglige teams fra starten af et forløb, i stedet for at være adskilte. Dermed vil borgerens frie valg ikke kun omhandle helhedsplejen efter ældreloven men også favne sygeplejeydelser. Det betyder, at private leveran dører af helhedsplejen også skal kunne løfte de almene sygeplejeopgaver. Den konkrete model og ramme herfor skal udvikles i tæt sammenhæng med de øvrige initiativer til at styrke hjemme behandlingen (læs mere i tema 7). SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 65 Initiativ 5.4 Ret til digitale sundhedstilbud Regeringen vil indføre en ny digital patientrettig- hed, der skal give de borgere, som kan og vil, ret til at vælge, om kontakten med sundhedsvæsenet skal være digital frem for fysisk. Eksempelvis skal borgere have ret til selv at vælge, om konsultatio- nen med egen læge og sygehuset skal ske fysisk eller virtuelt. Retten skal indføres til tilbud, hvor det giver fagligt mening, og hvor det kan være hen- sigtsmæssigt for borgeren, at tilbuddet er digitalt. Initiativet skal ses i lyset af, at flere danskere allerede benytter digitale sundhedstilbud i dag. Flere både ønsker og forventer også, at kontakten med sundhedsvæsenet i langt flere situationer kan foregå digitalt fremover. I dag er det ofte den enkelte behandler eller enhed, der afgør, om borgeren skal have et digitalt tilbud eller ej. Med den nye digitale patientrettighed skal det i stedet være op til borgeren selv at vælge, om vedkommende ønsker en digital frem for en fysisk kontakt, uanset hvor i landet borgeren bor. Det vil gøre adgangen til sundhedsvæsenet mere fleksibel. Borgeren skal også have ret til, at pårørende kan deltage digitalt i konsultationer i forbindelse med familiemedlemmers eller andre nære relationers sygdom, selvfølgelig kun med samtykke fra patienten. Rettigheden skal fastsættes ved lov og sikre, at borgeren selv får mulighed for at bestemme, hvor- når et digitalt tilbud fra sundhedsvæsenet er den rette løsning. Den vil i første omgang omfatte videokonsultationer med det almenmedicinske tilbud, digital genoptræning, skærmbesøg fra den kommunale sygepleje, udvalgte virtuelle kontroller og opfølgninger på hospitalet og hjemmebehand- lingstilbud inden for en række kronikerområder. Rettigheden skal løbende udbredes til andre områder i takt med den teknologiske udvikling. Initiativ 5.5 Vision om digital fordør Regeringen vil afklare, hvordan det danske sund- hedsvæsen kan få en digital fordør, som skal være borgerens digitale indgang til sundhedsvæsenet. Formålet med en digital fordør er, at borgeren let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå sundhedsvæsenet digitalt for hurtigt at kunne få afklaring og blive ledt videre til det rette tilbud. På den måde skal fordøren altså understøtte rettigheden til digitale tilbud og borgernes øvrige digitale muligheder i sundhedsvæsenet. I dag oplever borgere, at der er mange forskellige digitale indgange til sundhedsvæsenet. Det er derfor svært at gennemskue, hvilke muligheder der er, og hvilken indgang der skal bruges til hvad. Derudover varierer de digitale indgange til sund- hedsvæsenet på tværs af landet. En digital fordør vil altså gøre det nemmere for borgerne at få adgang til virtuel eller fysisk konsultation, information og digitale værktøjer til selvhjælp i sundhedsvæsenet. Ved at understøtte borgernes mulighed for selvhjælp bidrager fordøren også til at lette presset på sundhedspersonalet. Der vil dog fortsat være ikke-digitale alternativer, så borgeren kan have fysisk kontakt med sundhedsvæsenet. Det er regeringens vision, at borgeren kan få let digital adgang til egne sundhedsoplysninger, søge information om sundhed og sygdom, navigere rundt i sundhedsvæsenet og få anbefalinger om apps og digitale løsninger, som kan bruges i bor gerens behandlingsforløb. Det er også regeringens vision, at fordøren kan udvides i takt med den teknologiske udvikling fx indledende digital kontakt med borgere og symptomvurdering. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 66 Tema 6: Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for nye lokale sundheds indsatser og digitale løsninger SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 67 Regeringen vil investere i renovering og moder - ni sering af sygehuse og etablere flere og bedre fysiske rammer for sundhedsindsatser lokalt fx sundhedshuse. De fysiske rammer for behandlings- tilbud i nærmiljøet skal være af høj kvalitet, så alle borgere har adgang til specialiserede og almene sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet. Det kræver større investeringer i både bygningsmasse og indkøb af relevant udstyr og teknologi. Der er allerede investeret massivt i nybyggeri og moderniseringer af en række sygehuse. Det gælder ikke mindst de såkaldte supersygehuse. En del sygehuse er dog præget af manglende vedlige holdelse, og derfor er der brug for investeringer. Regeringen vil derfor etablere en sundhedsfond på 22 mia. kr., som skal investeres i vedligeholdelse og modernisering af de sygehuse, der trænger mest, og sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger og apparatur på sygehuse i hele landet. Det skal bidrage til, at alle borgere også i fremtiden har adgang til sygehusbehandling af høj kvalitet i moderne bygninger med ny teknologi, og samtidig gøre det nemmere for sundhedspersonalet at bruge deres tid på det, der er vigtigt. Regeringen afsætter samtidig 2 mia. kr. til en teknologiramme, der skal sikre styrket udbredelse af nye digitale løsninger og en etablering af en national dataplatform for sundhedsdata. Samtidig vil regeringen med 3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser sikre, at flere borgere har et sammenhængende og trygt behandlings- og rehabiliteringstilbud tæt på, hvor de bor. Sundhedshuse kan fungere som samlingspunkt for et bredt udvalg af særligt almene sundhedstilbud og tilbud på tværs af sundheds væsenet og civilsamfundet. De fysiske rammer skal ikke være ens. Hvilke sundhedstilbud der skal være lokalt, skal afhænge af de lokale behov og ønsker. Samlet investeres dermed 27,5 mia. kr. over de kommende ti år. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 68 Initiativ 6.1 Sundhedsfonden og innovationsramme: Vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt styrket udbredelse af nye digitale løsninger Alle borgere skal også i fremtiden have adgang til sygehusbehandling af høj kvalitet i moderne bygninger med ny teknologi. Derfor vil regeringen etablere en ny sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. Med en investering på 22 mia. kr. i perioden 2026-2035 vil regeringen sætte ekstra skub i ved ligeholdelse og modernisering af sygehuse i hele landet. Investeringerne vil ligge ud over det normale regionale anlægsniveau, der aftales i økonomiaftalerne med regionerne. Regeringen foreslår, at der etableres et ekspert- panel, der kan rådgive regeringen om, hvordan investeringen kan gøre mest muligt gavn. Ekspert- panelet kan også komme med forslag til, hvordan regionerne kan blive endnu bedre til at organisere arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse. Med afsæt i ekspertpanelets anbefalinger skal regionerne forpligtes på en fælles, national planlægning og koordination af anlægsområdet. Den fælles planlægning skal sikre, at investerin- gerne flugter med de overordnede sigtelinjer for sundheds væsenet, fx ønsket om mere behand- ling i eller tæt på hjemmet. Samtidig skal investe ringen målrettes de sygehuse, der trænger mest. Sundhedsvæsenet skal også være mere digitalt tilgængeligt, og der skal være bedre muligheder for deling af sundhedsdata fx mellem sygehuset og egen læge. Det er afgørende for at kunne skabe mere sammenhængende forløb for den enkelte borger, så både borgere og sundhedspersonale kan bruge deres tid på det, der er vigtigt. Regeringen foreslår derfor at investere yderligere 2 mia. kr. i 2026-2035 i styrket udbredelse af nye digitale løsninger og etablering af en national dataplatform for sundhedsdata, jf. initiativ 1.10 om et stærkt digitalt sundhedsvæsen. Midlerne kan udmøntes gennem Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Initiativ 6.2 Bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser Regeringen vil etablere bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser rundt om i hele landet. Målet er at samle og rykke sundhedstilbud tættere på borgerne, sikre sammenhæng i behandlings forløb, og at flere forløb starter og afsluttes i det almene sundhedsvæsen tæt på borgerne og ikke på sygehusene. Det kan eksempelvis være nye rammer for det styrkede almenmedicinske tilbud og fremskudte sygehusfunktioner fx røntgen og blodprøver eller andre sundheds- og plejeindsatser fx genoptræning eller patientrettet forebyggelse. Der kan både være tale om nærhospitaler/sund- hedshuse, der samler flere funktioner på én eller flere adresser. Og det kan være både kommunale og regionale tilbud. Den konkrete sammensætning af tilbud i sundheds- husene skal være fleksibel og kunne tilpasses ud fra lokale ønsker og behov. Det betyder, at de fysiske rammer tænkes sammen med øvrige sociale-, sund- heds- eller civilsamfundsindsatser i lokalområdet. De kan desuden både bestå af en fysisk matrikel eller som ”murstensløse tilbud” med fx digitale tilbud eller udgående funktioner. Sundhedshusene skal sætte rammerne for gode og innovative løsninger og danne ramme for attraktive arbejds- pladser for sundhedspersonale. Der er afsat 3,5 mia. kr. i 2027-2031 til anlæg af eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd skal udmønte. Der vil blive fordelt flest penge til sundhedsråd med stor patienttyngde og store geografiske afstande. Region Østdanmark Hovedstaden Hovedstaden Syd og Vest Hovedstaden Nord Nordsjælland Region Nordjylland Limfjorden Vendsyssel Region Syddanmark Fyn Trekantsområdet Sydvestjylland Sønderjylland Region Midtjylland Horsens Kronjylland Aarhus Vestjylland SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 69 Figur 20 Foreløbig fordeling af midler til bedre lokale fysiske rammer, fordelt på sundhedsråd Vendsyssel 180 mio. kr. 1.150 kr. pr. borger Hovedstaden 220 mio. kr. 270 kr. pr. borger Horsens 190 mio. kr. 820 kr. pr. borger Hovedstaden Nord 140 mio. kr. 290 kr. pr. borger Fyn 260 mio. kr. 570 kr. pr. borger Aarhus 170 mio. kr. 450 kr. pr. borger Østsjælland og øerne 260 mio. kr. 600 kr. pr. borger Sydvestjylland 210 mio. kr. 860 kr. pr. borger Midt 200 mio. kr. 840 kr. pr. borger Limfjorden 260 mio. kr. 600 kr. pr. borger Hovedstaden Syd og Vest 100 mio. kr. 320 kr. pr. borger Kronjylland 200 mio. kr. 870 kr. pr. borger Nordsjælland 210 mio. kr. 640 kr. pr. borger Trekantsområdet 210 mio. kr. 690 kr. pr. borger Vestjylland 220 mio. kr. 770 kr. pr. borger Midt- og Vestsjælland 250 mio. kr. 610 kr. pr. borger Sønderjylland 200 mio. kr. 910 kr. pr. borger Anm.: Figuren viser en foreløbig fordeling af de 3,5 mia. kr. til anlæg af eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd skal udmønte. Der vil blive fordelt flest penge til sundheds- råd med stor patienttyngde og store geografiske afstande. Den endelige fordeling afventer udvikling af en ny model for beregning af patienttyngde. Tallene er afrundet. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 70 Tema 7: Mere behandling i eller tæt på eget hjem SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 71 Regeringen vil flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne og sikre, at langt mere behandling kan foregå i eller tæt på eget hjem. Flere skal fremover kunne få behandling i vante rammer i hjemmet tæt på venner og familie. De nye sundhedsråd skal være med til at sikre, at det sker. De fleste mennesker ønsker ikke at komme på sygehuset, hvis det kan undgås. Samtidig oplever flere at blive indlagt for sygdomme og tilstande, der kunne være behandlet eller ligefrem forebygget i eller tæt på eget hjem. Målet med at flytte mere behandling, omsorg og pleje tættere på borgerne er, at flere borgere skal opleve trygge og sammenhængende behandlings- forløb og undgå at blive unødigt indlagt på syge husene. Allerede i 2035 vil der være 250.000 flere ældre borgere over 65 år, og det er særligt de ældre borgere, der vil have gavn af ikke at skulle på sygehuset for at få behandling, da unødige ind- læggelser kan svække deres sundhedstilstand yderligere. Også borgere med kronisk sygdom og borgere med psykisk lidelse, vil have gavn af mere behandling i eller tæt på eget hjem, så deres hverdag påvirkes mindst muligt af sygdommen. Det kræver, at sygehusene får en mere udadvendt rolle og understøtter egen læge og kommunerne i behandlingen og plejen af borgerne. I fremtiden skal mere behandling derfor foregå i eller tæt på borgerens eget hjem. Det kan ske både ved fysiske hjemmebesøg og ved brug af digitale løsninger. Det vil muliggøre, at udskrivelse fra sygehus forløber mere sikkert med mindre risiko for genindlæggelse. Det vil samtidig give borgeren større mulighed for at tage aktiv del i sit behand- lingsforløb i trygge rammer og frigive tid hos sundhedspersonalet på sygehusene. Regeringen ønsker bedre kvalitet i den sundheds- faglige indsats i kommunerne. Det skal ske som led i det samlede løft af den kommunale sundheds indsats via sundhedsrådene. Målet er at tydelig - gøre ansvars- og opgavefordelingen blandt sundhedsvæsenets aktører og løfte og ensarte kvaliteten i de sundhedsfaglige indsatser, som i dag er for forskellig (læs mere i tema 1). Regeringen ønsker bedre kvalitet i den sundheds- faglige indsats for borgerne i socialpsykiatrien. En stærkere forebyggende og behandlende indsats for beboere på botilbud skal sikre, at både psykisk og somatisk sygdom opdages og behandles mere effektivt end i dag. Der er behov for fokus på borgerens behov for sammenhæng og koordination mellem eksempelvis botilbud, det almenmedicinske tilbud og behandlingspsykiatrien. Det skal ske gennem det samlede løft af den kommunale sundhedsindsats via sundhedsrådene. 0 5 10 15 20 25 30 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 Pct. År Akutte psykiatriske genindlæggelser indenfor 30 dage Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 72 Figur 21 Udvikling i somatiske og psykiatriske genindlæggelser Anm.: Genindlæggelsesfrekvensen er beregnet som andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage. Der er databrud i 2019 grundet overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) primo 2019. Det betyder, at sammenligninger af tal før og efter 2019 skal foretages med ekstra varsomhed. Tallene er køns- og alders- standardiserede. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 73 Initiativ 7.1 Hjemmebehandlingsteams i hele landet Regeringen vil investere i, at langt mere behandling kan foregå i borgerens eget hjem. Målet er, at flere borgere modtager en rettidig indsats i eget hjem inden borgerens tilstand bliver så kritisk, at der er behov for indlæggelse på sygehus. Regionerne skal med nye hjemmebehandlings- teams udbygge og understøtte døgndækkende hjemmebehandling med flere sundhedsfaglige medarbejdere, som fx kan monitorere borgerens tilstand digitalt og køre ud i borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Det skal konkret aftales i sundhedsrådene. Opgaverne vil efter aftale også kunne løses af de kommunale medarbejdere fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som i forvejen er i borgerens hjem fx som led i helhedsplejen på ældreområdet, med relevant sparring og oplæring fra de nye hjemmebehandlingsteams. De nye teams kan samtidig kobles til relevante dele af den nuværende opgaveløsning på det præhospitale område. Det skal ses i forlængelse af, at akutsygeplejen flyttes fra kommunerne til sundhedsregionerne, der således kan planlægge indsatserne i eget hjem i sammenhæng. Det kan være relevant med offentligt/privat samarbejde om løsninger. Initiativ 7.2 Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning Regeringen vil udvide ordningen om 72 timers behandlingsansvar. Det skal ske som led i det samlede løft af den regionale sundhedsindsats via sundhedsrådene. Målet er at skabe tryggere overgange mellem hospitaler og det nære sundhedsvæsen, reducere genindlæggelser og understøtte sammenhængende patientforløb og kommunikation mellem sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer. Det skal ske som led i det samlede løft af den regionale sundhedsindsats via sundhedsrådene. Sygehusene skal have et større ansvar for borgerne efter udskrivelse og understøtte det almenmedicin- ske tilbud og sundhedspersonalet i kommunerne og borgerens hjem. Ordningen skal udvides til 96 timer og omfatte en større gruppe patienter. Det skal aftales nærmere mellem relevante parter, hvilke konkrete patientgrupper ordningen skal udvides til. Regeringen lægger op til, at ordningen udvides til at omfatte ældre patienter på akutmodtagelser og psykiatriske patienter. Initiativ 7.3 Fasttilknyttet læge på botilbud Regeringen vil sikre, at beboere på botilbud får tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet botilbuddet. Målet er at sikre en stærkere forebyg- gende og behandlende indsats for beboere på botilbud, så både psykisk og somatisk sygdom opdages og behandles mere effektivt end tidligere. Med initiativet vil regionen blive forpligtet til at sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp som en del af opgavebeskrivelsen for det almenmedicin- ske tilbud. Hvilke botilbud, der skal være omfattet af ordningen, bl.a. om der er tale om midlertidige eller længerevarende tilbud, fastlægges nærmere. Initiativ 7.4 Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien Regeringen vil styrke udbredelsen af digitale løs ninger i psykiatrien ved at bygge oven på indsatsen fra Aftale om en bedre psykiatri fra 2023. Målet er at sikre øget tilgængelighed, sammenhæng og hurtigere hjælp samt afhjælpe det aktuelle kapaci- tetspres, som psykiatrien står over for. Konkret skal udbredelsen af digitale løsninger bl.a. medvirke til, at mistrivsel eller lettere psykiske lidelser ikke forværres og kræver yderligere specialiseret behandling. Med Aftale om en bedre psykiatri blev Internet psykiatrien, som varetages af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, styrket. Med dette initiativ kan der bygges oven på indsatsen ved bedre brug af digitale løsninger i psykiatrien. Det kan eksempelvis ske ved yderligere at øge behandlingskapaciteten i Internetpsykiatrien varetaget af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 74 Tema 8: Lige muligheder for et sundere liv SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 75 Der er flere borgere med kroniske sygdomme end nogensinde før, og den sociale ulighed i sundhed er stigende. Målet er derfor i langt højere grad at forebygge de sygdomme, der kan forebygges, så flest mulig kan leve det liv, de ønsker, med et aktivt familie-, uddannelses- og arbejdsliv. Et stigende antal danskere får sygdomme som kræft, KOL og diabetes, som kunne have været forebygget. Samtidig rammer sygdom og dødelig- hed i højere grad mennesker med lavere indkomst og kortere uddannelse. Fra 2015 til 2023 er antallet af personer med KOL steget med 14 pct., og antallet af personer med type 2 diabetes er steget med 24 pct. Det er samtidig dokumenteret, at 40 pct. af alle kræfttilfælde kan forebygges. Der er brug for et tværgående fokus på at styrke danskernes sundhed og mindske uligheden i sund- hed. Det skal ske ved at indføre en folkesundheds- lov, som styrker kommunernes arbejde med fore- byggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde rammer for danskernes hverdag med henblik på mere effektiv og målrettet forebyggelse. Det kræver ressourcer at træffe sunde valg. De ressourcer kan være svære at finde, særligt hvis man er i en mindre privilegeret social eller økono- misk position. Strukturel forebyggelse handler om at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår, der fremmer et godt helbred. Det kan være byrum, der understøtter bevægelse fx gode cykelstier og legepladser, eller det kan være sund kost i dag institutioner eller noget helt tredje. Det står kommunerne frit for at målrette indsatserne til netop de behov og udfordringer, der er lokalt. Sundhedsstyrelsen vil revidere de eksisterende fore byg gelses pakker, så det bliver enklere for kommunerne at prioritere indsatserne og arbejde målrettet og effektivt med borgernes sundhed. Sunde rammer gavner bredt, men kommer i særdeleshed dem med få ressourcer til gavn ved at gøre det lettere at træffe sunde valg. Figur 22 Udvikling i borgere med KOL og type 2 diabetes Anm.: Opgørelsen viser estimerede antal personer med KOL og type 2 diabetes. Opgørelsen estimeres på baggrund af medicinforbrug og kontakter med sundhedsvæsenet. Kilde: Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. +14% Antallet af personer med KOL er steget med 14 pct. fra 2015 til 2023. +24% Antallet af personer med type 2 diabetes er steget med 24 pct. fra 2015 til 2023. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 76 Initiativ 8.1 Indførelse af en folkesundhedslov Regeringen vil indføre en folkesundhedslov, som styrker kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af velfærdsområder. Målet er at sikre alle borgere gode forudsætninger for at leve et sundt og langt liv. Folkesundhedsloven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk med at styrke folke sundheden og mindske ulighed i sundhed, uden at det indebærer øget administration for kommunerne. Folkesundhedsloven vil udgøres af en ændring af §119 i Sundhedsloven. For at komme bedst muligt i mål lægges der op til, at kommunerne arbejder systematisk med fore byggelsen med frihed til at iværksætte netop de indsatser, der har effekt i forhold til de udfordringer, der identificeres lokalt – på tværs af forvaltningsområder og med inddragelse af civilsamfundet, almene boligorganisationer, lokale virksomheder m.fl. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 77 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 78 Tema 9: Økonomi og implementering SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 79 Regeringen vil med sundhedsreformen investere markant i sundhedsvæsenet. Samlet etableres en årlig ramme på 6,4 mia. kr. frem mod 2030 – 2,7 mia. kr. gennem delvis målretning af demografi- løft til regioner og kommuner og en prioritering på yderligere 3,6 mia. kr. oven i. Det nære sundheds- væsen skal udbygges, hvor der er mest behov. Det betyder blandt andet, at der skal være flere læger i det alment medicinske tilbud, og at kvalite- ten skal styrkes gennem tværgående kvalitets standarder. De nye sundhedsråd får en nøglerolle i forhold til at prioritere og udmønte investerin- gerne ud fra lokalt kendskab til behovet. Regeringen vil følge implementeringen af reformen tæt efter indgåelsen af en politisk aftale. Det er regeringens holdning, at reformen først er endeligt i mål, når den er forankret på de enkelte sygehus afdelinger, hjemmebehandlingsteams, i kommunale og regionale nære sundhedsindsatser og i praksis- sektoren. Det vil sige, når borgerne mærker et løft af kvaliteten. Samlede investeringer i sundhed i 2030 Med den samlede sundhedsreform foreslår regerin- gen at investere markant i sundhedsvæsenet. Med udspillet etableres en samlet økonomisk ramme på 6,4 mia. kr. årligt (2030-niveau). For det første vil regeringen prioritere 3,6 mia. kr. årligt til sundhed ved fuld indfasning i 2030. For det andet vil regeringen målrette yderligere samlet 2,7 mia. kr. årligt til nære sundhedsindsatser fra de midler, der afsættes til kommuner og regioner, i takt med at der bl.a. kommer flere ældre. På den måde sættes en større del af investeringerne dér, hvor de gør størst gavn. Et hovedfokus i reformen er at sikre en stærk investeringsmotor for den nødvendige oprustning af det nære sundhedsvæsen gennem sundheds rådene. Ud af rammen vil regeringen foretage en massiv målretning på 4,3 mia. kr. i 2030, som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance i vores sundhedsvæsen. De resterende 2,1 mia. kr. årligt (2030-niveau) prioriteres til konkrete indsats- områder. Dette uddybes nedenfor. Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsvæsenet Sundhedsrådene får økonomi og beslutnings kompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne (se også initiativ 1.4 Ny investeringsmotor for nære indsatser i sundhedsrådene). En massiv samlet økonomisk ramme til investeringer på 4,3 mia. kr. skal gøre det muligt for sundhedsrådene at udbygge det nære sundhedsvæsen, understøtte målsætning om mindst 5.000 læger i det almen medicinske tilbud i 2035 samt omsætte nationale tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov. Af den samlede investering målrettes 2,4 mia. kr. til indsatser i det nære regionale sundhedsvæsen, mens 1,9 mia. kr. målrettes tiltag i den kommunale sundhedsindsats. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 80 Målretning til det nære regionale sundhedsvæsen på 2,4 mia. kr. i 2030 Der målrettes 2,4 mia. kr. årligt i 2030 til investe- ring i udbygning af det nære regionale sundheds- væsen. Heraf tilvejebringes 2,2 mia. kr. gennem en målretning af en andel på 75 pct. af det løft, der hvert år afsættes til regionerne til at dække udgifterne til, at der kommer flere ældre. Målret ningen afspejler, at regionerne skal have et styrket fokus på at prioritere det nære sundhedsvæsen, herunder udbygningen af det almenmedicinske tilbud. Gevinsten ved omstillingen af sundheds væsenet kan ikke forventes fuldt realiseret fra dag ét, og målretningen indfases derfor med 65 pct. i 2027 og 75 pct. i 2028 og frem for at bidrage til, at sygehusene i omstillingsfasen har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere patienter, indtil flere kan behandles i det nære sundhedsvæsen. Der fastsæt- tes årligt lofter for de maksimale sygehusudgifter, mens der omvendt ikke fastsættes et årligt loft for de nære sundhedsindsatser. Målretning til det kommunale sundhedsvæsen på 1,9 mia. kr. i 2030 Der målrettes 1,9 mia. kr. årligt i 2030 til investe- ring i udbygning af de nære tilbud i kommunerne, heraf 0,5 mia. kr. til udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder. Fordelingen af rammen fastlægges statsligt og vil bl.a. tage højde for forskelle i patienttyngde og demografi. En andel på 0,6 mia. kr. tilvejebringes som med finansiering gennem en målretning af en del af det løft, der hvert år afsættes til kommunerne til at dække udgifterne ved, at der kommer bl.a. flere ældre. Målretningen af demografiløftet indfases med 5 pct. i 2027, 7 pct. i 2028, 8 pct. i 2029 og 10 pct. i 2030. Målretningen skal styrke de kommunale sundhedsindsatser og prioriteres på tværs af kommunerne efter behov med en hensigt om, at de skal komme alle kommuner til gavn, som det også gælder i dag. Udover de afsatte midler til sundhedsrådene prioriteres der 2,1 mia. kr. (2030-niveau) til en række konkrete indsatsområder: Ny organisering: Implementering af digitalisering, Center for Sundhedsinnovation og etablering af prioriteringsråd 15 mio. kr. i 2025, 50 mio. kr. årligt fra 2026 til 2028 og 45 mio. kr. årligt fra 2029 til bl.a. implementering af Digital Sundhed Danmark, Nyt Nationalt Prioriteringsråd, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og styrket infrastruktur til datadeling. Flere læger og bedre fordeling samt styrkelse af sundhedsvæsenet, hvor behovet er størst 180 mio. kr. i 2025, 220 mio. kr. i 2026 og 40 mio. kr. årligt fra 2027 til økonomisk støtte til områder med svag lægedækning og flere pladser på medi- cinuddannelsen uden for de største byer, herunder styrket regional forankring på Sjælland. Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom 130 mio. kr. i 2027 stigende til 550 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem til kronikerpakker. Frit valg og styrkede patientrettigheder 5 mio. kr. i 2026, 180 mio. kr. i 2027, 275 mio. kr. i 2028, 360 mio. kr. i 2029 og 365 mio. kr. årligt fra 2030 til frit valg på sundheds- og omsorgs pladser, ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæge, sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje og foranalyse vedr. digital fordør. Mere behandling i eller tæt på eget hjem 2 mio. kr. i 2026, 745 mio. kr. i 2027 og 780 mio. kr. årligt fra 2028 og frem til bl.a. hjemme behandlingsteams, bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling, fasttilknyttet læge på botilbud og styrket udbre- delse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien. Lige muligheder for et sundere liv 250 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde rammer for danskernes hverdag i forbindelse en ny folkesundhedslov. Den samlede reformøkonomi er afspejlet i tabel 1. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 81 Tabel 1 Oversigt over den samlede økonomi i sundheds udspillet Mio. kr. 2025-PL 2025 2026 2027 2027 2028 2029 2030 Investeringer i de nye sundhedsråd - - 1.065 2.050 3.065 4.265 Ramme til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene - - 575 1.000 1.255 1.890 Udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder - - 250 500 500 500 Målretning af midler til kommunal demografi1 - - 75 200 360 560 Udbygning af det regionale nære sundhedsvæsen og flere læger i det almenmedicinske tilbud - - 490 1.050 1.815 2.375 Målretning af midler til regional demografi1 - - 490 1.050 1.615 2.175 Konkrete indsatsområder 195 300 1.400 1.705 1.925 2.090 Ny organisering: Implementering af digitalisering, Center for Sundhedsinnovation og etablering af prioriteringsråd 15 50 50 50 45 45 Flere læger og bedre fordeling samt styrkelse af sundhedsvæsenet, hvor behovet er størst 180 220 40 40 40 40 Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning, herunder til uddannelseslæger 95 185 20 20 20 20 Flere pladser på medicinuddannelsen uden for de største byer, herunder styrket regional forankring på Sjælland 85 35 20 20 20 20 Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom - - 130 300 450 460 Bedre tilbud til mennesker med kronisk sygdom i det nære sundhedsvæsen2 - - 130 300 450 460 Frit valg og styrkede patientrettigheder - 5 180 275 360 365 Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser og ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæge - - 180 260 345 350 Mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje - - - 15 15 15 Vision om digital fordør - 5 2 - - - Mere behandling i eller tæt på eget hjem - 2 745 780 780 780 Fasttilknyttet læge på botilbud og styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien - 2 2 30 30 30 Hjemmebehandlingsteams i hele landet - - 200 200 200 200 Bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling - - 545 550 550 550 Lige muligheder for et sundere liv - - 250 250 250 250 Indførelse af en folkesundhedslov - - 250 250 250 250 Reserve - 20 1 5 - 150 Driftsudgifter i alt 195 300 2.465 3.750 4.995 6.355 Finansiering 195 300 2.465 3.750 4.995 6.355 FFL253 195 185 175 180 400 400 Bortfald af opgaver inden for regional udvikling - 110 225 225 225 225 Råderum til at målrette andel af det demografiske træk1 - - 565 1.250 1.970 2.735 Råderum til udgifter ekskl. det demografiske træk - - 1.500 2.100 2.400 3.000 Anlægsrammer 27,5 mia. kr. i alt for perioden 2026-2035 Ramme til investeringer i moderne sygehuse 22 mia. kr. i 2026-2035 Ramme til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regi af Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for sundhedsinnovation 2 mia. kr. i 2026-2035 Investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedshuse (sundhedsråd – skævdeles)4 3½ mia. kr. i 2027-2031 Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Såfremt udgiften er lavere end 2,5 mio. kr. vises det præcise tal i mio. kr. 1) Det demografiske træk opdateres løbende forud for ØA-processen og vil blive udmøntet årligt med ØA-aftalerne. Det faktiske tal kan derfor ændres. 2) Kronikkerpakkerne medfører udgifter stigende til 550 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem. 3) Rammen fra FFL25 til sundhed er teknisk videreført i 2029-2030. 4) Der er tale om prioritering af tidligere afsatte midler som led i aftale om sundhedsreform af maj 2022. Kilde: Egne beregninger SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 82 Samtidig afsættes der samlet 27,5 mia. kr. til bedre fysiske og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over de næste 10 år, heraf 22 mia. kr. til en sundhedsfond til ekstraordinære investeringer i moderne sygehuse og apparatur, 2 mia. kr. til udrulning af nye innovative løsninger i sundheds- væsenet og 3,5 mia. kr. til investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser. Sundhedsrådene står for at udmønte pengene til de lokale sundhedsindsatser, og flest penge tildeles sundhedsråd med stor sygdomsbyrde og store geografiske afstande. Reformen vil samlet set medføre et fald i admini- strationen på tværs af forvaltningsniveauer og -organisationer. Dette skyldes bl.a. administrative tilpasninger som følge af opgavebortfald i regio- nerne vedrørende regionale udviklingsopgaver. Der vil også være administrative besparelser ved sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden, som regeringen lægger op til skal komme patienterne til gavn i regionen. Senere på året præsenterer regeringen et samlet udspil til en 10-årsplan for psykiatrien, der samlet løfter området med 3,2 mia. kr. i 2030. Dermed er psykiatrien løftet med mere end 4,3 mia. kroner i årligt niveau siden 2019. Finansiering Driftsudgifterne til reformen finansieres af afsatte midler på finansloven for 2025, som er teknisk videreført på 0,4 mia. kr. i 2030, besparelser ifm. opgaveflytning og -bortfald inden for det regionale udviklingsområde på 0,2 mia. kr. i 2030 samt et samlet råderumstræk på 5,7 mia. kr. i 2030, heraf 2,7 mia. kr. til at dække målretning af andel af demografisk træk samt 3,0 mia. kr. til driftsudgifter ekskl. demografisk træk. Råderumstrækket håndte- res inden for de udgiftsmæssige rammer frem mod 2030 (finanspolitisk råderum). Rammerne til anlægsinvesteringer finansieres af den samlede afsatte ramme til offentlige investerin- ger frem mod 2030 samt af de midler, der vi blive afsat til investeringer i en kommende økonomisk plan i årene efter 2030. Økonomi vedr. opgaveflytning På tværs af sundhedsreformen er der opgave flytninger fra kommunerne til regionerne for op til 5 mia. kr. Det gælder flytning af ansvar for akut sygepleje, hovedparten af de midlertidige pladser, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilite- ring og dele af den avancerede genoptræning. Der vil blive igangsat et fagligt arbejde med henblik på at fastlægge det nærmere omfang af ansvaret for opgaver, der skal overdrages til regionerne, og deraf følgende ændringer i finansieringen. Der flyttes også opgaver fra regioner til kommuner vedrørende grænseoverskridende samarbejder samt på kulturområdet. Derudover foreslår regeringen, at en række opgaver knyttet til regionernes regionale udviklingsstrate- gier og aktiviteter knyttet hertil bortfalder. Penge fra opgavebortfald bliver på sundhedsområdet til at finansiere den samlede reform. Finansieringsudvalgsarbejde vedr. den kommunale finansiering og udligning Regeringen vil i forlængelse af sundhedsreformen igangsætte et arbejde under Indenrigs- og Sund- hedsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at forberede ændringer i udligningssystemet, hvor der vil kunne inddrages seneste reformer mv. med betydning for kommunernes fremtidige udgifter og skatteindtægter. Kommissorium for Finansieringsudvalget vil foreligge medio 2025 med henblik på afrapportering senest ultimo 2027. Der vil i en overgangsperiode blive etableret en likviditetsneutral overgangsordning med henblik på at håndtere byrdefordelingsmæssige konsekvenser af opgaveflytningen og bortfald af den kommunale medfinansieringsordning, hvilket indebærer et bortfald af kommunernes løbende betalinger til regionerne for årligt ca. 26 mia. kr. Finansieringsmodel for de fire nye regioner Regionerne er finansieret af statsligt bloktilskud, som fordeles til hver region efter et opgjort udgifts- behov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden. Med sundhedsreformen foreslås sammenlægning af to regioner, og der foreslås ændringer i opgaverne med henblik på at sikre bedre sammenhæng mellem ressourcer og bl.a. socioøkonomisk betin- gede forskelle. Regionernes fremtidige finansie- ringsmodel skal kunne understøtte disse ændringer. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 83 En ny finansieringsmodel for de fire regioner baseres på en videreførelse af den gældende finansieringsmodel og tilpasset ændringer i forvalt- ningsstruktur og opgavefordeling. Med afsæt i en analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier gennemgås og revideres, og evt. nye kriterier analy- seres, udarbejdes et oplæg til en ny finansierings- model, med henblik på at der kan lovgives herom forud for tilskudsudmeldingen i foråret 2026. Som et element i en ny finansieringsmodel øges grundtilskuddet på sundhedsområdet til den enkelte region til fordel for mindre regioner. Implementering af sundhedsreformen Sundhedsreformen omfatter en stor og vigtig opgave med implementering. Det grundige for arbejde og store engagement fra personer i og omkring sundhedsvæsenet, der danner grundlaget for en reform, skal i sidste ende også føre til de ønskede forandringer i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter. Implementeringen hviler på, at dygtige ledere og medarbejdere på sygehuse, i kommuner og praksis- sektor bidrager med indsatser og viden. Regeringen vil blandt andet understøtte og bidrage til dette arbejde gennem en række målrettede initiativer, der skal skabe de bedst mulige forudsætninger for en vellykket implementering og opfølgning. Samtidig er det urealistisk at tro, at der ikke vil opstå udfordringer eller spørgsmål undervejs. Det handler i stedet om at bringe disse hurtigst muligt frem i lyset, så de kan løses i tæt samarbejde og dialog. Regeringen lægger op til en inddragende proces for implementering. Der skal nedsættes et partner- skab mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand), Danske Regioner, KL, regioner og et repræsentativt udsnit af kommunerne. Samtidig skal der også nedsættes en følgegruppe med væsentlige interessenter på sundhedsområdet. Formålet er at understøtte implementeringsproces- sen, drive omstillingen fremad og at sikre løbende status og videndeling på tværs af sundheds - væsenet. I overensstemmelse med sundhedsstrukturkommis- sions anbefalinger etableres der også et reform sekretariat under indenrigs- og sundhedsministeren til blandt andet at betjene de to samarbejdsfora og sikre et overblik og en plan, som gør, at der er fokus på alle de enkelte dele af reformen. Implementering af den udvalgte, centrale initiativer Den nye forvaltningsmodel indebærer, at Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen til en ny Region Østdanmark, at de øvrige tre regioner beholder deres nuværende geografiske grænser, at der etableres 17 sundhedsråd, samt at der bl.a. sker en flytning af opgaver fra kommuner til de nye regioner samt mindre opgaver fra de nuværende regioner til kommunerne. De nye myndigheder overtager opgaverne pr. 1. januar 2027, og 2026 vil derfor være et over- gangsår. Der er valg til de nye regionsråd i novem- ber 2025. I Region Sjælland og Region Hovedstaden vil de eksisterende regionsråd blive videreført et ekstra år for at varetage driften frem til 2027. Det nyvalgte regionsråd for den kommende Region Østdanmark vil i 2026 fungere som et forbere- dende udvalg, som skal forberede opgaveændrin- gerne med reformen. For Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland vil de nyvalgte regionsråd i 2026 både varetage driften i regionen samt fungere som forberedende udvalg. Nedenfor fremgår en tabel med tidspunkter for, hvornår udvalgte, centrale initiativer i sundheds reformen skal træde i kraft. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 84 Tabel 2 Tidspunkter for ikræfttrædelse af udvalgte, centrale initiativer Initiativer Initiativer 2025 2026 2027 2027 Forvaltningsmodel Lovgivning om bl.a. nye myndigheder med effekt fra 1. januar 2027 samt overgangsår og forlængelse af periode for eksisterende regi- onsråd i Østdanmark i 2026 forventes frem- sat forår 2025 mhp. vedtagelse juni 2025. Valg til nye regionsråd tirsdag den 18. novem- ber 2025. De nuværende regions- råd for Hovedstaden og Sjælland fortsætter indtil ultimo 2026, hvor de vil varetage driftsopgaver. Det nyvalgte regions- råd for Østdanmark fungerer som forbere- delsesudvalg for den nye region (regionsråd, sundhedsråd, forvalt- ning m.v.) i 2026. De nyvalgte regions- råd i øvrige regioner varetager både drifts- opgaver samt fungerer som forberedelsesud- valg for reformen i 2026. De nye sundhedsråd virker fra 1. januar 2027. Det nye regionsråd for Østdanmark fungerer som regions- råd for den nye region fra 1. januar 2027. De nye regionsråd for øvrige regioner fungerer som regions- råd for de nye regioner fra 1. januar 2027. Flytning af dele af regionernes øvrige opgaver Lovforslag forventes fremsat oktober 2025. Opgaveoverdragelse forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Flytning af opgaver fra kommuner til regioner (akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patient rettet forebyggelse, dele af genoptræning m.v.) Lovforslag forventes fremsat oktober 2025. Opgaveoverdragelse forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Styrket almen medicin Lovforslaget om styrket kapacitet, bedre for deling af læger samt flere og nye klinikformer forventes fremsat marts 2025. Initiati- verne forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Ny honorarstruktur, aftalemodel og natio- nalt fastsat opgave - beskrivelse og styrket kompetence til regio- nerne til at lede og følge op på nationale krav træder i kraft. Kronikerpakker Den første kroniker- pakke forventes implementeret fra 2027. National drifts- og udviklingsorganisation for digitalisering og data (Digital Sundhed Danmark) og Nationalt Center for Sundhedsinnovation Lovforslag forventes fremsat 2. halvår 2025. Lovgivningen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Organisationen etable- res i løbet af 2026. Derefter kan organisa- tionen udbygges trinvis med flere opgaver. National sundhedsplan Sundhedsstyrelsen udarbejder udkast til national sundhedsplan. Aftalen indgås mellem regeringen og relevante myndigheder i 2026. National sundhedsplan forventes at gælde fra 2027. Indførelse af folkesundhedslov Lovforslag forventes fremsat i oktober 2025. Lovgivningen forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 85 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 86 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 87 SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2 88 HANDLINGSPLAN FOR LIGESTILLING 88 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 72 26 90 00