IFU alm. del - svar på spm. 227 om et afslag i at give dispensation i sag nr. 17 på dispensationsliste 15, lov I 2024/2025 ville stride mod Danmarks forpligtelser i forhold til Handicapkonventionen

Ministeren
Side 1/5
september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 13023
Akt-id 2797001
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 23. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 227
(Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 227:
Vil ministeren vurdere, om et afslag i at give dispensation i sag nr. 17 på dispensa-
tionsliste 15, lov I 2024/2025 (IFU alm. del – bilag 187) ville stride mod Danmarks
forpligtelser i forhold til Handicapkonventionen?
Svar:
1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden
ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind-
fødsret.
Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i
cirkulæreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at det
er Indfødsretsudvalget, der foretager den retlige vurdering af sagen.
Det fremgår af præmisserne til Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en
række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø-
velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger.
Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser,
herunder FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med
handicap (handicapkonventionen), i forbindelse med behandling af sager om med-
delelse af dansk indfødsret.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at handicapkonventionen
forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan nyde ret-
tigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de pågæl-
dende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 227
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/5
Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod en-
hver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og
artikel 18 forpligter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med
handicap til statsborgerskab på lige fod med andre.
Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med
handicap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve
statsborgerskab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhver-
velse af statsborgerskab.
Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning
om dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for
personer, der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der
ikke er omfattet af konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre
diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen.
I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde,
og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation – sammen-
holdt med handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå stats-
borgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser.
Det bemærkes endvidere, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om
indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder
handicapkonventionen, er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på
erstatning eller godtgørelse.
3. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af
§ 23, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det
er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansø-
geren er selvforsørgende. Det indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 2
år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, at i forbindelse med frem-
sættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år
ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt
mere end 4 måneder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at kontanthjælp udbeta-
les efter lov om aktiv socialpolitik. Kontanthjælp er dermed til hinder for optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ledighedsydelse,
som gives til personer, der er visiteret til fleksjob, ligeledes udbetales efter lov om
aktiv socialpolitik. Ledighedsydelse er dermed til hinder for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23.
Side 3/5
Ministeriet forelægger imidlertid efter fast praksis sager, hvor en ansøger har mod-
taget ydelser, der efter cirkulæreskrivelsens § 23 er til hinder for optagelse på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, og hvor ansøgeren har godtgjort, at ansøge-
ren som følge af dokumenteret sygdom (langvarig funktionsnedsættelse) ikke op-
fylder selvforsørgelseskravet, for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på
udvalgets stillingtagen til, om der på grund af ansøgerens funktionsnedsættelse kan
dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirkulæreskrivelsens § 23. Forelæg-
gelse sker i den forbindelse efter cirkulæreskrivelsens § 25, stk. 1.
4. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan yderligere oplyse, at Vestre Landsret
ved dom af 7. februar 2020 har taget stilling til betydningen af udbetalt ledigheds-
ydelse i en konkret indfødsretssag. Ministeriet har tidligere oversendt en oriente-
ring om dommen til Folketingets Indfødsretsudvalg, jf. IFU (Alm. del) bilag 120
2019-20. Det fremgår af dommen bl.a., at Vestre Landsret i sin begrundelse bl.a.
har anført, at sagsøgeren på baggrund af sit handicap – det var lagt til grund i lands-
retten, at sagsøger på tidspunktet for Indfødsretsudvalgets beslutning var handi-
cappet – alene var i stand til at arbejde i et fleksjob, og at han dermed i tilfælde af
uforskyldt ledighed ikke var berettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset
om han havde været medlem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville
en person uden handicap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt personen var med-
lem af en arbejdsløshedskasse, hvilket ikke havde været til hinder for dansk ind-
fødsret. Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgeren indirekte blev forskels-
behandlet som følge af sit handicap i forhold til personer uden handicap, og at for-
skelsbehandlingen ikke kunne anses for objektivt og rimeligt begrundet, og den der-
for var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 14 og FN’s
Handicapkonventions artikel 18.
5. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs-
målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf.
cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2 i, idet ansøgeren har modtaget ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik (kontanthjælp og ledighedsydelse) i følgende perioder: fra den 1.
oktober 2019 til den 31. maj 2020 (kontanthjælp), fra den 1. juni 2020 til den 30.
september 2020 (ledighedsydelse) og fra den 1. juni 2021 til den 31. juli 2021 (le-
dighedsydelse).
Ansøgeren er tilkendt fleksjob med virkning fra den 1. juni 2020.
Det fremgår af den til sagen fremlagte lægerklæring af 24. maj 2022 bl.a., at ansø-
geren lider af smerter i venstre ben efter traume, hælsporer på begge fødder, mi-
græne, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), inkontinens, smerter i venstre
arm efter skud, lændesmerter, smerter i mave, smerter i ar efter mange kejsersnit,
smerter i ar efter kolecystektomi og D-vitaminmangel. Det fremgår endvidere, at
ansøgeren ”fik kontanthjælp i forbindelse med forbindelse med jobafklaring, da
hun pga. sygdom ikke kunne forsørge sig selv.”
Side 4/5
Det fremgår yderligere af sagen, at ansøgeren opfylder cirkulæreskrivelsens øvrige
betingelser.
Sagen har været forelagt for Indfødsretsudvalget efter fast praksis, jf. cirkulæreskri-
velsens § 25, med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der på grund af ansøge-
rens funktionsnedsættelse kan dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf. cirku-
læreskrivelsens § 23.
6. Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur-
dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i
sagen.
Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen bl.a., at ansøgeren lider af smerter i
venstre ben efter traume, hælsporer på begge fødder, migræne, posttraumatisk
belastningsreaktion (PTSD), inkontinens, smerter i venstre arm efter skud, læn-
desmerter, smerter i mave, smerter i ar efter mange kejsersnit, smerter i ar efter
kolecystektomi og D-vitaminmangel. Endvidere fremgår det, at ansøgeren er til-
kendt fleksjob. Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger på den baggrund til
grund, at ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse, og at ansøgeren derfor
er omfattet af handicapkonventionen.
For så vidt angår den udbetalte kontanthjælp bemærkes, at det fremgår af den til
sagen fremlagte lægeerklæring, at ansøgeren fik kontanthjælp i forbindelse med
jobafklaring, da hun pga. sygdom ikke kunne forsørge sig selv.
Ansøgeren er efter periode, hvor ansøger modtog kontanthjælp, tilkendt fleksjob.
Det lægges til grund, at ansøgeren herefter som følge af sin langvarige funktions-
nedsættelse alene er i stand til at arbejde i et fleksjob. Det betyder, at ansøgeren i
tilfælde af uforskyldt ledighed ikke er berettiget til at opnå arbejdsløshedsdag-
penge, uanset om ansøgeren er medlem af en arbejdsløshedskasse. Ansøgeren har
som følge heraf modtaget ledighedsydelse i to perioder og opfylder dermed ikke
selvforsørgelseskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23. I modsætning hertil vil en
person uden en langvarig funktionsnedsættelse, der er i arbejde, være berettiget
til at modtage arbejdsløshedsdagpenge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt per-
sonen er medlem af en arbejdsløshedskasse. En person vil i et sådant tilfælde op-
fylde selvforsørgelseskravet efter cirkulæreskrivelsens § 23.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at faktum i den konkrete
sag sammenholdt med domspraksis vedrørende betydningen af udbetalt ledig-
hedsydelse i en konkret indfødsretssag, jf. ovennævnte dom af 7. februar 2020 fra
Vestre Landsret, peger i retning af, at domstolene i den konkrete sag ville komme
frem til, at et afslag på dispensation fra selvforsørgelseskravet, jf. cirkulæreskrivel-
sens § 23, vil være indirekte forskelsbehandling som følge af ansøgerens handicap
i forhold til personer uden handicap, og at en sådan forskelsbehandling ikke vil
kunne anses for objektivt og rimeligt begrundet.
Side 5/5
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen