Svar på spørgsmål vedr. oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 13/9 om Terma

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/upn/bilag/361/2906751.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del), som
Folketingets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 13.
september 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Aviaja Hesby Holm
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. september 2024
Kontor: EU-retskontoret
Sagsbeh: Cecilie Helene Brok
Pedersen
Sagsnr.: 2024-11733
Dok.: 3433313
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 361
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 253 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet 13/9 om
Terma over for myndighederne har oplyst, at Israel er potentiel
slutbruger af danske våbendele til F-35-kampflyprogrammet
m.v.”
Svar:
Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for
justitsministerens besvarelse den 13. september 2024 af samrådsspørgsmål
P (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.


Talepapir.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/upn/bilag/361/2906752.pdf

Side 1/11
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål P
fra Folketingets Udenrigsudvalg
Samrådsspørgsmål P:
Kan ministrene bekræfte, at Terma over for myndighederne har oplyst,
at Israel er potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-
kamplyprogrammet, som virksomheden har søgt og fået
eksporttilladelse til, som det fremgår af artikel i Information ”Israel
stod i papirerne, da Danmark godkendte eksport af dele til kampfly”
den 26. juni 2024? Vil ministrene endvidere redegøre for, hvordan
dette stemmer overens med de oplysninger, som ministrene gav under
åbent samråd L i Udenrigsudvalget den 17. juni 2024, hvor ministrene
oplyste, at ”der er ikke siden den 1. januar tildelt nogen
våbentilladelser, hvor Israel har været kendt slutbruger på nogen
produkter”, herunder om ministrenes svar giver et retvisende billede
af sagen i lyset af disse for offentligheden nye oplysninger? Vil
ministrene desuden redegøre for, hvorvidt det faktum at Terma har
oplyst, at Israel er en potentiel slutbruger af dansk våbeneksport,
således burde have ført til afslag på ansøgning om våbeneksport jf.
regeringens ”meget restriktive” tilgang til våbeneksport til Israel
samt Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s
våbenhandelstraktat og EU’s regler?
Dato: 13. september 2024
Kontor: EU-retskontoret
Sagsbeh: Cecilie Helene Brok
Pedersen
Sagsnr.: 2024-08681
Dok.: 3359556
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 361
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Side 2/11
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Side 3/11
Svar:
Tak for spørgsmålet – og for muligheden for endnu en
gang at drøfte emnet om eksport af militært udstyr.
Vi har tidligere drøftet de generelle rammer for
Rigspolitiets udstedelse af tilladelser til eksport af
militært udstyr. I dag vil jeg fokusere på de tre konkrete
sager, der henvises til i samrådsspørgsmålet.
Jeg vil starte med at redegøre for, hvad begrebet
”slutbruger” dækker over, når Rigspolitiet behandler
sager om eksport af militært udstyr. Herefter vil jeg
gennemgå de væsentligste sagsskridt i Rigspolitiets
sagsbehandling i de tre konkrete sager.
[Slutbrugerbegrebet]
Vi starter med begrebet ”kendt slutbruger”.
Der skal i en ansøgning om eksport af militært udstyr
fremgå oplysninger om slutbrugeren, hvis denne er
kendt på ansøgningstidspunktet. Det skal også fremgå,
hvis produktet skal indgå i et andet slutprodukt.
Side 4/11
Hvad angår slutbrugerbegrebet, er der altså kun to
muligheder, når Rigspolitiet modtager en ansøgning:
1. Der findes en konkret kendt slutbruger eller
2. Slutbrugeren er ukendt
I sager, hvor slutbrugeren er ukendt, vil Rigspolitiet og
Udenrigsministeriet behandle ansøgningen med
udgangspunkt i modtagerlandet. Og det følger af
Danmarks internationale forpligtelser, at der i
vurderingen af modtagerlandet tages udgangspunkt i
kriterierne i Rådets fælles holdning, herunder en
vurdering af risikoen for, at militærudstyret
reeksporteres til uønskede bestemmelsessteder, og af
modtagerlandets evne til at føre en effektiv
eksportkontrol.
Det er en del af den udenrigs- og sikkerhedspolitisk
vurdering, som Udenrigsministeriet foretager. Derfor vil
jeg overlade det til udenrigsministeren at fortælle
nærmere herom.
I forhold til Rigspolitiets sagsbehandling, så er der også
sager, hvor der under sagsbehandlingen opstår tvivl om,
hvorvidt der er en konkret kendt slutbruger. Her vil
Side 5/11
Rigspolitiet kontakte ansøgeren og spørge til, om
ansøgeren er bekendt med konkrete slutbrugere.
Hvis ansøgeren bliver bekendt med en slutbruger inden
ansøgningen er færdigbehandlet, skal ansøgeren oplyse
det til Rigspolitiet.
Og så vil jeg gerne understrege, at oplysningerne i
ansøgninger om eksport af militært udstyr gives under
strafansvar [straffelovens § 163].
[De tre konkrete sager]
Nu vil jeg komme nærmere ind på de tre konkrete sager,
der henvises til i Informations artikel.
Rigspolitiet har oplyst, at der er tale om tre ansøgninger
fra Terma, som Rigspolitiet modtog henholdsvis den 30.
november 2023 og den 16. januar 2024.
Om indholdet af ansøgningerne har Rigspolitiet oplyst,
at ansøgningen fra den 30. november 2023 drejede sig
om tilladelse til eksport af udstyr til F-35-fly.
Modtageren var her et nordeuropæisk land med henblik
på videreeksport til USA. Der var tale om udstyr, som
ikke i sig selv kan anses for dødbringende materiel.
Side 6/11
De to ansøgninger, som Rigspolitiet modtog den 16.
januar 2024, drejede sig om eksport til USA af ikke-
dødbringende udstyr og udstyrsdele til F-35-
programmet.
Endvidere indeholdt alle tre ansøgninger en skriftlig
erklæring på tro og love fra ansøgeren om, at det
pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den anførte
modtager. Ansøgningerne indeholdt desuden en
erklæring om, at ansøgeren var bekendt med, at afgivelse
af urigtige oplysninger medfører strafansvar.
[Oplysninger om slutbruger i de tre konkrete sager]
Der spørges i samrådsspørgsmålet til, om det er korrekt,
at Terma over for myndighederne har oplyst, at Israel er
potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-
kampflyprogrammet, som virksomheden har søgt og fået
eksporttilladelse til.
Rigspolitiet har oplyst, at følgende tekst fremgår af
Termas ansøgninger af 16. januar 2024 – og jeg citerer:
”Vi er ikke i besiddelse af information om, hvem der
konkret vil ende som slutbruger af de konkrete fly, som
Side 7/11
Lockheed Martin producerer, og som de enkelte Terma-
leverancer måtte ende med at indgå i. Den endelige
slutbruger af de dele, Terma leverer ind til
flyprogrammet, tilhører således kredsen af slutbrugere
af flyet, dvs. enten det amerikanske forsvar eller de
allierede lande, herunder Danmark, som den
amerikanske regering måtte vælge at sælge flyet til.”
Citat slut.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at slutbrugeren i
ansøgningen af 30. november 2023 var producenten af
flyene.
Rigspolitiet rettede derfor henvendelse til Terma med
spørgsmål om, hvorvidt Terma var bekendt med
konkrete slutbrugere af de F-35-fly, som de angivne
produkter skulle indgå i.
Terma besvarede henvendelsen med en beskrivelse, der
var identisk med den, jeg citerede før. Terma oplyste
altså, at virksomheden ikke var i besiddelse af
information om, hvem der konkret ville ende som
slutbruger af de konkrete fly, men kun om at den endelige
slutbruger tilhører F-35-kredsen – altså enten det
Side 8/11
amerikanske forsvar eller de allierede lande, herunder
Danmark.
Hertil vil jeg gerne bemærke – og det har jeg også sagt
ved tidligere lejligheder: Danske virksomheders eksport
til F-35-programmet vil i praksis ofte foregå med USA
som modtager.
Det skyldes, at det på ansøgningstidspunktet ofte ikke er
kendt for den danske virksomhed, hvilke F-35-partner-
eller brugerlande det færdige produkt med det
eksporterede udstyr eventuelt skal videresælges til.
[Høring af Udenrigsministeriet i de tre sager]
Rigspolitiets næste trin i sagsbehandlingen var høring af
Udenrigsministeriet. Høringerne blev sendt afsted i
februar og marts 2024.
Som det tidligere er blevet oplyst, så er konkrete
ansøgninger om eksport til bl.a. USA omfattet af den
rammevurdering, som Udenrigsministeriet har
udarbejdet til brug for ansøgninger om eksporttilladelse
til modtager- og slutbrugerlande inden for EU, EFTA og
NATO med undtagelse af Tyrkiet.
Side 9/11
Udenrigsministeriet opfordrede imidlertid medio februar
2024 Rigspolitiet til i relevant omfang at høre
Udenrigsministeriet om konkrete ansøgninger om
eksport af dele til F-35-fly fra Danmark.
Udenrigsministeriet har oplyst, at opfordringen sker i
lyset af den helt særlige og alvorlige situation i Israel og
Palæstina, der kan ændre sig fra dag-til-dag. Formålet er
netop at sikre, at de enkelte udførsler til F-35 er omfattet
af rammevurderingen, og denne hele tiden er aktuel, og
dermed, at betingelserne for udførsel til F-35-
programmet forsat er opfyldt.
Rigspolitiet har på den baggrund oplyst, at Rigspolitiet
siden medio februar 2024 har anmodet
Udenrigsministeriet om en udtalelse i sager, der vedrører
udstyr, som skal indgå i F-35-programmet.
Den 23. februar 2024 sendte Udenrigsministeriet sit svar
på høringen vedrørende ansøgningen af 30. november
2023.
Udenrigsministeriet oplyste, at sagen var omfattet af den
udenrigs- og sikkerhedspolitiske rammevurdering for
EU-, EFTA- og NATO-lande. Udenrigsministeriet fandt
Side 10/11
på den baggrund ikke anledning til at udtale sig imod at
imødekomme ansøgningen om tilladelse til eksport.
Udenrigsministeriet oplyste den 14. marts 2024 det
samme i forhold til de to ansøgninger af 16. januar 2024.
Udenrigsministeriet udtalte sig ikke imod at
imødekomme ansøgningerne i de tre sager. Derudover
vurderede Rigspolitiet, at betingelserne i øvrigt var
opfyldt for at meddele tilladelse til eksport.
Rigspolitiet udstedte derfor tilladelserne henholdsvis den
27. februar 2024 og den 8. maj 2024.
[Afrunding]
Som afslutning vil jeg blot gentage, at Israel ikke er
”kendt slutbruger” i nogen af de tre sager. Rigspolitiet
har derfor i sagsbehandlingen af ansøgningerne i
overensstemmelse med praksis lagt til grund, at
slutbrugeren var ukendt.
De tre sager ændrer altså ikke ved, at det er korrekt, at
Rigspolitiet ikke siden den 1. januar 2024 har meddelt
tilladelse til permanent udførsel af militært udstyr, hvor
Side 11/11
Israel har været anført som modtagerland eller kendt
slutbrugerland.
Tak for ordet, som jeg nu vil give videre til
udenrigsministeren.