B 148 - supplerende svar på spm. 8 om, hvornår arbejdet med notatet vedrørende eksisterende lovgivning på området forventes påbegyndt og afsluttet til offentliggørelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Steffen W. Frølund
KEF-orienteringsbrev .pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b148/spm/8/svar/2068983/2906703.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 28-06-2024 J nr. 2024 - 1177 Akt-id 445766 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Notat om regulering af atomkraft I forbindelse med 1. behandling af B 148 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre tilladelse til test af atomreaktorer og indføre klare regler på området lo- vede jeg, at mit ministerium ville koordinere et notat om regulering på de forskel- lige ministerområder og ressortansvar. Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om reglerne for etablering og drift, herunder test, tilsyn, sikring og affaldshåndtering ifm. atomkraft i Danmark. Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministe- riet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forsvarsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Til udvalgets videre orientering har jeg inviteret en række danske virksomheder til møde mhp. at drøfte udviklingsmuligheder for atomkraft og den danske regule- ring. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt B 148 - supplerende svar på spørgsmål 8 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Notat om regulering af atomkraft .pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b148/spm/8/svar/2068983/2906704.pdf
Side 1/3 Center El, vand og VE på land Kontor El og sikkerhed Dato 28. juni 2024 J nr. 2024 - 1177 / JOFMA Notat om regulering af atomkraft Indeværende notat redegør for reglerne for etablering og drift, herunder test, tilsyn, sikring og affaldshåndtering ifm. atomkraft i Danmark. Reglerne for test af atomkraft Flere ministerier har ressort på atomkraft. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har res- sort på strålebeskyttelsesloven og atomanlægsloven, Klima-, Energi- og Forsynings- ministeriet har ressort på elforsyningsloven, Forsvarsministeriet har ressort på be- redskabsloven, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for Dansk Dekommissionering, der bl.a. varetager afviklingen af de nukleare anlæg på det da- værende Forskningscenter Risø. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen udgør tilsammen Danmarks nukleare tilsynsmyndigheder, der skal inddrages ved behand- ling af ansøgninger om bygning og drift af nukleare anlæg, og udøver tilsyn med nukleare anlæg for at opretholde den nukleare sikkerhed. Sundhedsstyrelsen udøver desuden tilsyn med efterlevelse af strålebeskyttelseslovgivningen. Etablering og drift, herunder test Folketinget besluttede i 1985, at atomkraft ikke skal indgå i den danske energiplan- lægning. Beslutningen blev truffet på baggrund af en udredning vedrørende kerne- kraftens sikkerhed, økonomi og affaldsopbevaring. Derfor indeholder elforsyningslo- vens § 11, stk. 6, et forbud mod etablering af nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion. Hvis et nukleart anlæg producerer el, er det forbudt iht. elforsynings- loven. Det gælder uanset, om der er tale om produktion til det kollektive elnet, direkte linjer eller interne elforbindelser – og uanset om der er tale om et anlæg i konventio- nel drift eller et testanlæg. Hvis et anlæg derimod ikke producerer el, er det ikke omfattet af elforsyningsloven. Bygning såvel som drift af et reaktoranlæg (nukleart anlæg), herunder testanlæg og små modulære reaktorer, kræver godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren. Dette følger af lov nr. 170 af 16. maj 1962 (atomanlægsloven, § 4). Godkendelse meddeles på de vilkår, som er påkrævede af hensyn til sikkerhed og andre væsent- lige almene interesser. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter dette retsgrund- lag godkende bygning og drift af nukleare anlæg. Det har efter atomanlægsloven ikke betydning, til hvilket formål et nukleart anlæg etableres. Atomanlægsloven indeholder imidlertid ikke bestemmelser om eksempelvis place- ring, byggeri, test, drift, afvikling og affaldshåndtering m.v. Offentligt B 148 - supplerende svar på spørgsmål 8 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/3 Ved ansøgning om godkendelse til bygning af et nukleart anlæg skal de nukleare tilsynsmyndigheder forelægges en foreløbig sikkerhedsrapport, inden byggeriet på- begyndes. Den foreløbige sikkerhedsrapport skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget og dets kontrol- og sikkerhedsanlæg, samt en beskrivelse af anlægs- området og dets omgivelser. Ved ansøgning om godkendelse af idriftsættelse af et nukleart anlæg, skal de nukle- are tilsynsmyndigheder forelægges en endelig sikkerhedsrapport. Sikkerhedsrappor- ten skal indeholde en sådan teknisk beskrivelse af anlægget, at den kan danne grundlag for en fuldstændig vurdering af anlæggets sikkerhed. Drift af et nukleart anlæg er desuden underlagt krav jf. strålebeskyttelsesloven, og kræver derfor tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Det følger af bek nr. 699/2019 §§ 1- 9 samt bek nr. 670/2019 §§ 1 og 5. Før et nukleart anlæg sættes i drift, skal virksom- heden udarbejde en sikkerhedsvurdering. Sikkerhedsvurderingen skal adressere alle aspekter af anlægget og driften heraf, som er relevante for sikkerhed og stråle- beskyttelse. Sikkerhedsvurderingen udgør en del af grundlaget for Sundhedsstyrel- sens beslutning om at meddele tilladelse efter strålebeskyttelsesloven, og fastsæt- telsen af evt. vilkår knyttet hertil. Tilsyn Nukleare anlæg er under bygningen såvel som under drift undergivet tilsyn af de nukleare tilsynsmyndigheder. De nukleare tilsynsmyndigheder kan meddele pålæg, som er fornødne for at sikre overholdelse af vilkår for godkendelsen af anlægget, eller som i øvrigt skønnes nødvendige af sikkerhedsmæssige grunde, ligesom de i påtrængende tilfælde af sikkerhedsmæssige grunde kan forlange brugen af anlæg- get standset for en vis tid. Det fremgår af atomanlægsloven. Sundhedsstyrelsen fører desuden tilsyn med, om de relevante bestemmelser i strå- lebeskyttelseslovgivningen efterleves samt evt. vilkår knyttet til en tilladelse til drift. Sundhedsstyrelsen kan forbyde drift, der strider mod loven mv., eller påbyde, at så- danne forhold bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Sikring Hvis der til drift af et reaktoranlæg indgår nukleart materiale, skal anlægget såvel som det nukleare materiale være omfattet af sikringsmæssige foranstaltninger med henblik på at modvirke sabotage og tyveri mv. De trufne foranstaltninger skal indgå i en sikringsplan, som skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Dette følger af be- redskabslovens kapitel 7a. Hvis der til drift af et reaktoranlæg indgår radioaktive materialer, herunder nukleare materialer, i mængder der overstiger fastsatte grænser, kan Sundhedsstyrelsen be- slutte, at sikringsmæssige krav herunder krav om udformning af sårbarhedsvurde- ring, sikringsplan og beredskabsplan finder anvendelse. Dette fremgår af bek. nr. 670/2019, kapitel 12. Side 3/3 Affald Dansk Dekommissionering er en statslig institution under Uddannelses- og Forsk- ningsministeriet, der modtager, behandler og opbevarer affald fra brug af radioaktive materialer i Danmark i henhold til cirkulære om Dansk Dekommissionering (CIR1H nr. 9261 af 11. marts 2022). Dansk Dekommissionering har til opgave at demontere seks nukleare anlæg, der stammer fra Forskningscenter Risø, og samtidig er Dansk Dekommissionering også Danmarks eneste modtagestation for radioaktivt affald. I forbindelse med tilladelse til etablering og drift, herunder test, af atomkraft vil der blive opstillet krav til håndtering af affald, herunder forpligtelsen til overdragelse til Dansk Dekommissionering. Forpligtelsen til overdragelse af radioaktivt materiale – der ikke skal anvendes af virksomheden – samt radioaktivt affald, er omfattet af reglerne i radioaktivitetsbe- kendtgørelsen (BEK nr. 670 af 1. juli 2019). I praksis betyder det, at affaldsemner skal afleveres til Dansk Dekommissionering, som behandler og opbevarer affaldet. Affaldsemnerne skal anmeldes til Dansk Dekommissionering via en online-formular, og ejeren af affaldet er ansvarlig for at transportere og aflevere affaldet til Dansk Dekommissionering efter nærmere aftale. Processen for overdragelse af affald frem- går af Dansk Dekommissionerings hjemmeside (https://www.dekom.dk/).