DIU alm. del - svar på spm. 206 om ministeren vil redegøre for status for teleaftalens punkt 13 vedr. fastsættelse af offentlige myndigheders lejepriser på markedsvilkår, hvor det var aftalen, at der skulle træffes politisk beslutning om en model inden udgangen af 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Spørgsmål 206)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Alexander Ryle
DIU alm. del - svar på spm. 206.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/diu/spm/206/svar/2068978/2906695.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 digmin@digmin.dk Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 22. august 2024. Spørgsmål nr. 206: ”Vil ministeren redegøre for status for teleaftalens punkt 13 vedr. fastsættelse af offentlige myndigheders lejepriser på markedsvilkår, hvor det var aftalen, at der skulle træffes politisk beslutning om en model inden udgangen af 2022?” Svar: Med initiativ 13 i den telepolitiske aftale af 21. december 2021 blev det aftalt, at en nærmere undersøgelse skal bidrage til at finde en metode til fastsættelse af lejepriser på markedsvilkår for udlejning af arealer til brug for mobilmaster og -antenner. I aftalen var der endvidere lagt op til, at der skulle kunne træffes politisk beslutning om en metode inden udgangen af 2022. Udmøntningen af initiativet har dog taget længere tid end forventet. I forbindelse med mødet i Teleforligskredsen den 15. december 2023 blev der udsendt et notat med beskrivelse af mo- dellen for fastsættelse af lejepriser samt en status for sagen. Forventningen på dette tids- punkt var, at metoden kunne træde i kraft den 1. juli 2024. Forligskredsen tilsluttede sig dette. Det fremgik også af notatet til teleforligskredsen, at der ikke er finansiering til implementering af metoden, og det er derfor en forudsætning for en obligatorisk brug af metoden, at der op- nås enighed med KL og Danske Regioner om rammerne. Metoden er fortsat genstand for drøftelse med relevante aktører på området, herunder bl.a. KL og Teleindustrien. Jeg forventer at kunne give Teleforligskredsen en aktuel status for sagen ved førstkommende møde. Med venlig hilsen Caroline Stage Sagsnr. 2024 - 2659 Doknr. 99364 Dato 17-09-2024 Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Offentligt DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 206 Udvalget for Digitalisering og It 2023-24