INU alm. del - svar på MFU spm. 96 om ministeren vil oplyse, om en kommune er forpligtet til kun at opkræve kommunale ejendomsbidrag for skorstensfejning for udført arbejde, jf. prisaftale mellem Kommunernes Landsforening og Skorstensfejerlauget af 1778

Tilhører sager:

Aktører:


INU alm. del - svar på spm. 96.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/inu/spm/96/svar/2068977/2906693.pdf

Social- og Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Folketingets Indenrigsudvalg har d. 21. august 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 96 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 96:
I et konkret tilfælde har Skive Kommune opkrævet en ejendomsejer et bidrag
for skorstensfejning på 2.502 kr., selvom det udførte arbejde, jf. taksterne fra
Skorstensfejerlauget, kun udgør 684 kr. Vil ministeren oplyse, om en kommune
er forpligtet til kun at opkræve kommunale ejendomsbidrag for skorstensfejning
for udført arbejde, jf. prisaftale mellem Kommunernes Landsforening og
Skorstensfejerlauget af 1778, og ikke blot opkræve en tilfældig takst uden at
kunne dokumentere det bagvedliggende udførte arbejde, eller om kommunen
har ret til mere frit at fastsætte et bidrag for skorstensfejning – måske et ens
bidrag for alle med skorstensfejning i kommunen?
Svar:
Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og
fyringsanlæg (omtalt som Skorstensfejerbekendtgørelsen) har hjemmel i
byggeloven.
Bekendtgørelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere. Kommunalbestyrelsen
beslutter, hvorledes dette tilbud nærmere skal tilrettelægges.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at bygningsejere skal betale et gebyr for
det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Kommunalbestyrelsen fastsætter
beregningsmåden for gebyrerne, gebyrstørrelsen og forfaldstid. Gebyret for
skorstensfejerarbejde må ikke overstige de faktiske omkostninger.
Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan gebyrerne opkræves sammen med
ejendomsbidraget, ligesom betaling for renovation, rottebekæmpelse mv.
Bygningsejere har frit valg i forhold til, hvilken skorstensfejer de vil benytte. Der
er ikke efter bekendtgørelsen krav om, at bygningsejere skal anvende den
skorstensfejer, som kommunen har truffet aftale med.
Sagsnr.
2024 - 6086
Doknr.
902629
Dato
17-09-2024
Offentligt
INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Indenrigsudvalget 2023-24
2
Hvis bygningsejer benytter en anden skorstensfejer, end den, kommunen har
truffet aftale med, kan kommunen ikke opkræve skorstensfejergebyr.”
Eftersom det er kommunalbestyrelsens afgørelse, indebærer det, at eventuelle
uenigheder i sidste ende vil skulle afgøres ved domstolene, hvorfor jeg som
social- og boligminister ikke vil kommentere på den konkrete sag.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister