Henvendelse af 17/9-24 fra Dansk Blindsamfund vedr. digitaliseringen som barriere for et inkluderende arbejdsmarked

Blekinge Boulevard 2 – 2630 Taastrup – Telefon 38 14 88 44
Fax 38 14 88 00 – CVR 18 20 39 28 – Reg.nr. 2191 Kontonr. 8195604437
E-mail info@blind.dk – Internet www.blind.dk
Udvalget for digitalisering og it
Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde
og svagsynede i Danmark
Taastrup, 17/9 2024
Digitaliseringen som barriere for et inkluderende arbejdsmarked
Tak for muligheden for foretræde.
Som nævnt i vores brev til udvalget, ønsker vi med foretrædet at gøre opmærksom på de
udfordringer rigtig mange blinde og svagsynede oplever på arbejdsmarkedet, i forsøget på at
komme ind på arbejdsmarkedet og i dagligdagen, hvor digitale løsninger i den grad har
vundet indpas.
Langt fra alle digitale løsninger overholder de standarder for tilgængelighed, som gør det
muligt for os at bruge IT- og andre digitale værktøjer på lige fod med andre. Det er Torben et
illustrativt eksempel på.
Desværre er han ikke den eneste, som oplever, at IT-værktøjer og digitale platforme bliver en
barriere. Når en ”gem” eller ”videre”-funktion i offentlige journaliseringssystemer ikke er
navngivet, kan blinde medarbejdere - fx socialrådgivere i en kommune eller en
kontorfuldmægtig i en styrelse - ikke udføre deres arbejde korrekt og selvstændigt, fordi det
er tæt på umuligt at finde frem til den rette funktion eller det korrekte sted at indtaste
oplysninger. Når kontrasterne på nogle offentlige hjemmesider er så svage, at seende
kolleger klager over hovedpine efter kort tids hjemmeside-læsning, er det umuligt for
svagsynede at navigere rundt på siden og finde relevante oplysninger.
Tilgængelighed handler ikke blot om specifikke situationer, hvor man oplever problemer og
ikke kan komme videre. Tilgængelighed er den bagvedliggende systematik, der sikrer, at alle
funktioner er korrekt kodet, at digitale platforme og hjemmesider kan tilgås ved hjælp af
synskompenserende udstyr og ikke mindst, at alle medarbejdere/brugere – synshandicap
eller ej – har en sikker og intuitiv brugeroplevelse, idet standarderne også indeholder
anbefalinger af kontraster, skriftstørrelser mv.
Netop derfor er det helt afgørende, at der allerede i kravsspecifikationerne til nye offentlige
IT-udbud stilles krav til at arbejde indgående og med høj faglig kvalitet med tilgængelighed og
brugerinddragelse. Digital tilgængelighed bør være et ligeværdigt konkurrenceparameter,
ligesom pris, funktioner/funktionalitet og udviklingstid mv.
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 173
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
Det vil ligeledes være i overensstemmelse med Udbudsloven §40, hvor der bl.a. slås fast, at
”… ordregiver [skal] være opmærksom på hensynet til, at disse løsninger skal være
tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse.” (Vejledning om udbudsreglerne
(kfst.dk))
Allerede inden udviklingsfasen er det vigtigt for alle interessenter at have en fælles afklaring
af, hvordan man vil arbejde for både at sikre overholdelse af EU's tilgængelighedsdirektiv
(Direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer) og WCAG-standarderne (EN 301 549 v3.2.1 — Tilgængelighedskrav til
IKT-produkter og -tjenester). En fælles forståelse for tilgængelighed blandt projektejere,
udviklere, brugere og øvrige relevante interessenter vil sikre et solidt fundament for nye
digitale værktøjer og løsninger og det vil tillige højne alle digitalt svage brugeres chance for at
anvende de pågældende værktøjer. At tage digital tilgængelighed seriøst, vil give alle
medarbejdere – hvad enten man har behov for synskompenserende hjælpemidler eller ej –
en brugervenlig adgang til platforme og IT-systemer.
Der er adskillige eksempler på, at omprogrammering af en eksisterende hjemmeside eller
digital platform med henblik på at øge tilgængeligheden er omkostningstungt og med et
dårligere resultat, fordi forskellige funktioner kan blokere for hinanden, når skelettet og
systematikken ikke er opbygget tilgængeligt fra begyndelsen.
Digital eksklusion?
Når digitale værktøjer og platforme – offentlige eller kommercielle – ikke overholder
tilgængelighedsstandarderne, skaber det endnu større distance for blinde og svagsynede til
arbejdsmarkedet, hvor det i forvejen er vanskeligt at få fodfæste (68 % af blinde og
svagsynede i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet). Ligeledes kommer
arbejdsgivere uden at ville det – som fx Forsvaret, hvor Torben i 25 år har bidraget med sin
arbejdskraft – til at ekskludere medarbejdere med synshandicap, fordi der ikke er stillet krav
om tilgængelighed, når der indkøbes nye IT-værktøjer, som medarbejderne skal anvende.
Her kan offentlige arbejdspladser, med stor fordel gå forrest og sikre, at ny-indkøb af
IT/digitale værktøjer overholder tilgængelighedsstandarder, så medarbejdere med
synshandicap – og øvrige medarbejdere med særlige behov, herunder ordblinde – fortsat kan
varetage deres jobfunktion, selvom systemer med mellemrum udskiftes. Det svarer til, at man
som virksomhed også er forpligtet til at overholde GDPR- og øvrige IT-sikkerheds-regler. Et
naturligt sted at indsætte krav om tilgængelighed vil være i SKI-aftalerne omkring offentlige
udbud. Her findes i forvejen vejledninger til, hvordan man indarbejder bæredygtighedstiltag i
kravsspecifikationer.
Hvis man, som arbejdsgiver/virksomhed/arbejdsplads ikke stiller krav om tilgængelighed ved
udvikling eller indkøb af nye IT-værktøjer, modarbejder man – bevidst eller ubevidst – de
indsatser for at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked og en aktiv samfundsdeltagelse,
som politikere og arbejdsgiverorganisationer, har højt på dagsordenen i lyset af den
nuværende mangel på arbejdskraft.
Man skulle synes, at dette paradoks, er nok til at prioritere tilgængelighed i langt større grad,
end tilfældet er i dag.
Tilgængelighed er vejen til digital uafhængighed
Som ovenfor nævnt er tilgængelighed i digitale løsninger, værktøjer og platforme helt
fundamentalt for, at blinde og svagsynede – og andre med behov for IT-kompenserende
løsninger – kan være en aktiv del af det digitale samfund, som Danmark med rette er kendt
for over alt i verden. Ved at skabe forståelse for og prioritere tilgængelighed som fundament
for digitale løsninger, vil vi ligeledes kunne tilgå nyhedsmedier, sociale medier, digitale
undervisningsmaterialer, egne og pårørendes sundhedsoplysninger og øvrige
informationskanaler, hvor flertallet af danskerne dagligt orienterer sig. Det vil give os samme
uafhængighed til frit at opsøge viden og information om givne temaer, på lige fod med alle
andre. I dagens videnssamfund er evnen til informationssøgning og digital formåen
nødvendige og helt relevante kompetencer/kvalifikationer at være i besiddelse af. Derfor er
det endnu mere vigtigt at sikre, at flest muligt har muligheden herfor, og at det i hvert fald ikke
er tekniske mangler, der spænder ben for adgangen til både arbejdsmarked, viden og digital
selvstændighed. Det modsatte vil medføre en stor samfundsøkonomisk byrde, hvis flere,
ligesom Torben, presses ud af arbejdsmarkedet og over på passiv forsørgelse, alene fordi
digitale arbejdsværktøjer ikke er tilgængelige. Det bliver meget hurtigt en gevinst for
samfundet at investere i digital inklusion. Dette understøttes bl.a. af nordiske undersøgelser,
der ligesom COWI slår fast, at løft af mennesker med handicap fra passiv forsørgelse til aktiv
beskæftigelse, medvirker positivt til samfundsøkonomien.
(https://dch.dk/files/media/document/Fakta-ark_besk%C3%A6ftigelse.pdf )
Vi håber, Udvalget for digitalisering og IT vil arbejde videre med digital inklusion, så de
barrierer, vi oplever i dag med manglende tilgængelighed på arbejdsmarkedet, vil fjernes
over tid.
Vi står naturligvis til rådighed og drøfter gerne yderligere løsningsforslag.
Venlig hilsen og
Ask L. Abildgaard og Diana Stentoft
Landsformand og Næstformand i Dansk Blindesamfund