Svar på spørgsmål vedr., hvordan begreberne ”intention” og ”forsæt” skal fortolkes i FN’s folkedrabskonvention

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/3
Folketingets Udenrigsudvalg Dato
11. september 2024
Bilag
Sag
24/38767
Enhed
INTJUR
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 227 fra Sascha Faxe (ALT)
stillet den 21. august 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan begreberne ”intention” og ”forsæt” skal
fortolkes i FN’s folkedrabskonvention? Spørgsmålet stilles med henvisning til
situationen i Gaza og påståede krænkelse af folkedrabskonventionen ved Den
Internationale Domstol (ICJ).
Svar
Det såkaldte krigsforbrydelsesudvalg – der blev nedsat af justitsministeren i juni
2023 og afgav sin betænkning i juni 2024 – har som led i sit arbejde bl.a. beskrevet
definitionen af folkedrab i FN’s folkedrabskonvention samt betingelserne for
strafansvar for folkedrab, herunder det specielle folkedrabsforsæt.
Der henvises derfor til betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale
forbrydelser, der har været i offentlig høring fra 28. juni til 20. august 2024, hvoraf
følgende fremgår af kapitel 6 (side 171-174):
”Folkedrabskonventionens artikel 2 indeholder definitionen på folkedrab.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”Art. II. I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævnte
handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national,
etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan:
a) at dræbe medlemmer af gruppen,
b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens
fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 360
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
2/3
d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen,
e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.”
(…)
Det er en grundlæggende betingelse for strafansvar for folkedrab efter den
internationale strafferet, at den pågældende handling er begået mod en person eller
personer, som tilhører en bestemt national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Om en gruppe udgør en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe vil afhænge
af en konkret vurdering, da der ikke er en objektiv og præcis definition heraf.
Vurderingen vil derfor skulle foretages i lyset af den konkrete politiske, sociale og
kulturelle kontekst. Et medlem af en sådan gruppe vil ofte være født ind i gruppen
og dermed ikke selv have valgt tilhørsforholdet til gruppen. Den internationale
retspraksis har slået fast, at de fire beskyttede grupper kan overlappe med hinanden,
og at de ikke hver har en distinkt, separat betydning.
Visse elementer vil kunne pege i retning af, at der er tale om en national, etnisk,
racemæssig eller religiøs gruppe. En national gruppe vil eksempelvis kunne være en
samling af mennesker, der deler et juridisk fællesskab baseret på et fælles
statsborgerskab med rettigheder og pligter.
En etnisk gruppe vil eksempelvis kunne være en gruppe, hvor medlemmerne deler
et fællessprog eller kultur. En racemæssig gruppe vil eksempelvis kunne være en
gruppe, der af gerningspersonen identificeres som havende fælles fysiske træk eller
være fra et geografisk område, uafhængigt af sproglige, kulturelle, nationale eller
religiøse ligheder. En religiøs gruppevil eksempelvis kunne være en gruppe, der deler
den samme religion, guddom eller liturgi.
Den folkeretlige retspraksis har på dette punkt udviklet sig, så det i højere grad i dag
er gerningspersonens subjektive opfattelse af den pågældende gruppes karakter og
sammensætning fremfor nogle objektive momenter. Om den forurettede tilhører en
beskyttet gruppe vil primært være en subjektiv vurdering, hvor gerningspersonens
opfattelse af offerets gruppe og gruppe-tilhørsforhold vil være det afgørende. Det vil
således være tilstrækkeligt, at gerningspersonen opfatter den forurettede som
medlem af den pågældende gruppe.
Det er endvidere et krav, at gerningspersonen havde til hensigt at ødelægge den
pågældende gruppe helt eller delvist. Dette krav kan betegnes som det specielle
folkedrabsforsæt, der adskiller folkedrab fra de øvrige internationale forbrydelser og
kræver, at gerningspersonen – udover forsættet til at foretage en af de fem
handlinger oplistet i bestemmelsen – har forsæt til at ødelægge gruppen som sådan.
På denne måde søger forbuddet mod folkedrab at beskytte gruppens eksistens som
sådan. Ved ødelæggelse forstås fysisk eller biologisk destruktion, hvorimod
ødelæggelse af en gruppes sociale eller kulturelle karakteristika ikke er omfattet.
Ødelæggelse af en gruppes sociale eller kulturelle karakteristika vil efter
omstændighederne imidlertid kunne bidrage til at bevise den særlige hensigt om
folkedrab i form af fysisk eller biologisk ødelæggelse.
3/3
Kravet om hel eller delvis ødelæggelse af gruppen som sådan henviser til
gerningspersonens forsæt frem for den faktiske ødelæggelse af gruppen. Ordene
”som sådan” udtrykker et motivkrav om, at gerningspersonen har udvalgt ofrene for
folkedrab på baggrund af deres gruppetilhørsforhold. Det særlige ved folkedrab er
således, at forbrydelsen ikke er rettet mod ofrene i deres egenskab som
enkeltindivider, men i kraft af deres (opfattede) tilhørsforhold til en bestemt gruppe.
Gerningspersonen skal således have forsæt til, at ødelæggelsen skal være rettet mod
gruppen som sådan og ikke blot mod en samlet mængde af medlemmer af gruppen.
Det indebærer, at gerningspersonen skal anse den gruppe, der angribes, for at være
en distinkt enhed.
En delvis ødelæggelse af gruppen skal forstås som et krav om en betydelig eller
væsentlig ødelæggelse af gruppen. Dette indebærer ikke, at det kvantitativt set skal
udgøre en vis mængde af gruppen. Det er derimod en mere kvalitativ vurdering af,
om den ødelagte del af gruppen udgør en substantiel eller væsentlig del af den
samlede gruppe.”
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen