Henvendelse af 16/9-24 fra PROSA vedr. Datatilsynets bevilling mv.

Justitsministeren
Cc: Digitaliseringsministeren
Retsudvalget
Digitaliseringsudvalget
København 2024-09-16
Datatilsynets bevilling
Vi, de underskrevne organisationer, ønsker at udtrykke vores bekymring over Finanslovsforslaget
2025, som indebærer en kontinuerlig nedskæring af Datatilsynets budget. Som det fremgår af
budgetoversigten, falder bevillingen til Datatilsynet fra 54,4 mio. kr. i 2022 til blot 46 mio. kr. i
2028. Denne reduktion, der også påvirker 2025 med et budget på 50,7 mio. kr., er stærkt
problematisk i en tid, hvor digitaliseringen af samfundet accelererer, og hvor behovet for en
robust data- og privatlivsbeskyttelse aldrig har været større. Vi er klar over, at der også er tale om
bortfald af opgaver, men det opvejes så rigeligt af det stigende behov for vejledning og tilsyn.
Sidste år oprettede tilsynet således 18.062 nye sager, det er 7% flere end i 2022.
Øget behov for databeskyttelse i et digitalt samfund
Som følge af den hastige digitalisering af både den offentlige sektor og private virksomheder
bliver der indsamlet og behandlet flere personoplysninger end nogensinde før. Dette skaber et
stigende behov for at beskytte borgernes privatliv og sikre, at persondata behandles lovligt og
etisk forsvarligt. Datatilsynet spiller en central rolle i denne beskyttelse ved at sikre overholdelse
af persondataforordningen (GDPR), føre tilsyn med organisationers datahåndtering, håndtere
borgernes klager over datamisbrug og og vejlede alt fra virksomheder til små foreninger om,
hvordan de beskytter personfølsomme data, så det ikke går galt.
En beskæring af Datatilsynets budget vil uundgåeligt reducere dets kapacitet til at udføre dette
vigtige arbejde. Med færre ressourcer risikerer tilsynet at blive mindre effektivt i at håndtere den
stigende mængde databehandlingssager, hvilket vil føre til længere sagsbehandlingstider og en
forringet beskyttelse af borgernes rettigheder.
Kritisk infrastruktur i en digital tidsalder
Databeskyttelse er en integreret del af et moderne, digitaliseret samfunds infrastruktur. Ligesom
vi beskytter vores fysiske infrastruktur, såsom veje og hospitaler, må vi også beskytte de digitale
systemer, der håndterer persondata. Datatilsynet er en nøgleaktør i denne beskyttelse. En
reduktion i tilsynets ressourcer vil være et svækkende slag mod dette beskyttelsesniveau, hvilket
kan føre til alvorlige konsekvenser, såsom øget risiko for datalæk, svindel og misbrug af
personoplysninger.
I takt med, at cybertrusler og datakrænkelser bliver mere sofistikerede og hyppige, er det
afgørende, at Datatilsynet har tilstrækkelige ressourcer til at følge med udviklingen. Dette
- 1 -
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 172
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
inkluderer både overvågning af compliance med GDPR, men også proaktiv rådgivning og
vejledning til organisationer om, hvordan de bedst beskytter borgernes data.
Sikring af borgernes tillid til det digitale samfund
Tillid er en grundsten i enhver digitaliseringsstrategi. Hvis borgerne ikke har tillid til, at deres data
bliver behandlet ansvarligt, vil de være mindre tilbøjelige til at anvende digitale løsninger og
tjenester. En svækkelse af Datatilsynets kapacitet vil kunne undergrave denne tillid og skabe øget
usikkerhed blandt borgerne omkring, hvordan deres data bliver håndteret.
Datatilsynet har gennem tiden opbygget en høj grad af troværdighed og tillid hos både borgere
og virksomheder. At beskære budgettet vil kunne udhule dette tillidsforhold og skabe en negativ
spiral, hvor borgere i stigende grad oplever, at deres rettigheder ikke bliver beskyttet
tilstrækkeligt. Dette kan på sigt hæmme den videre digitalisering af samfundet.
Økonomiske konsekvenser og langsigtede omkostninger
Det er vigtigt at forstå, at beskæringer af Datatilsynets budget kan have betydelige økonomiske
konsekvenser. Når virksomheder og offentlige institutioner ikke får tilstrækkelig vejledning og
kontrol, stiger risikoen for datalæk og dataskandaler. Det kan medføre store omkostninger for de
involverede parter i form af bøder, tabt tillid og skader på omdømme.
Desuden kan utilstrækkelige ressourcer til Datatilsynet føre til, at flere sager om databrud og
brud på GDPR går ubemærket hen, hvilket skaber en uretfærdig konkurrence mellem de aktører,
der overholder lovgivningen, og dem, der ikke gør.
Opfordring
Vi opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at genoverveje de foreslåede beskæringer af
Datatilsynets budget i Finansloven for 2025. En reduktion i tilsynets ressourcer vil ikke kun have
negative konsekvenser for databeskyttelsen i Danmark, men også for borgernes tillid til det
digitale samfund og Danmarks position som en sikker digital nation. Vi anbefaler, at Datatilsynet
tværtimod styrkes, så det kan følge med den hastige teknologiske udvikling og sikre, at både
offentlige og private aktører behandler borgernes data ansvarligt og sikkert.
Underskrevet
Niels Bertelsen (tlf: 40 11 41 23)
formand, PROSA Forbundet af It-professionelle
Laura Klitgaard (tlf. 26 83 81 84)
formand, Ingeniørforeningen, IDA
Camilla Gregersen (tlf. 20 64 65 03)
forperson, den akademiske fagforening DM
Mads Samsing (tlf: 3330 436)
næstformand, HK Danmark
- 2 -