GRU alm. del - svar på spm. 86 om arbejdsgruppens overvejelser vedrørende bistandsbisiddere også tager stilling til etablering af en bistandsadvokatordning, som Naalakkersuisut og mange andre aktører inden for justitsområdet længe har efterspurgt?

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse GRU 86.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/gru/spm/86/svar/2068377/2905728.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 86 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 86 (Alm. del), som
Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juli
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. september 2024
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Ditte Konradsen
Refsgaard
Sagsnr.: 2024-08979
Dok.: 3367550
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 86
Grønlandsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 86 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”I svar på GRU alm. del spørgsmål nr. 59 fremgår det, at
arbejdsgruppen om professionalisering af retsvæsenets aktører
overvejer initiativer vedrørende bistandsbisiddere.
Bistandsbisiddere har alene til opgave at yde personlig støtte og
vejledning af mere almen karakter. Bistandsbisidderen kan altså
ikke hjælpe med opgaver af juridisk karakter, som f.eks.
erstatning. Det er bistandsadvokatens opgave, og den
manglende ordning medfører en lavere standard i Grønland. Vil
ministeren oplyse, om arbejdsgruppens overvejelser vedrørende
bistandsbisiddere også tager stilling til etablering af en bistands-
advokatordning, som Naalakkersuisut og mange andre aktører
inden for justitsområdet længe har efterspurgt?”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvist henvise til ministeriets besvarelse af
26. juni 2024 af spørgsmål nr. 59 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg, som der også henvises til i spørgsmålet.
Som det fremgår heraf skal arbejdsgruppen om professionalisering af
retsvæsenets aktører komme med forslag til at øge professionaliseringen af
retsvæsenets aktører i kriminalretsplejen i Grønland med fokus på
behandlingen af kriminalsager i første instans og på baggrund heraf komme
med forslag til konkrete initiativer, justeringer og løsninger, der kan være
med til at sikre en mere effektiv retspleje med en højere grad af
retssikkerhed for borgerne i Grønland.
Arbejdsgruppen overvejer blandt andet behovet og mulighederne for
iværksættelse af initiativer vedrørende bistandsbisiddere. Det vil være op til
arbejdsgruppen at tilrettelægge dette arbejde nærmere, herunder vurdere,
hvilke overvejelser der bør indgå, og hvilke mulige initiativer, justeringer
og løsninger, der på baggrund heraf kan fremsættes forslag om. Det
bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet vil sende nærværende
besvarelse til arbejdsgruppen til orientering.
Justitsministeriet vil i samarbejde med Naalakkersuisut vurdere
arbejdsgruppens anbefalinger nærmere, når de foreligger.