Svar på spm. nr. S 1244: Deler udenrigsministeren den kritik, som Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, retter mod Mellemfolkeligt Samvirke i dette citat: »Når jeg kigger på den aktivistiske rolle, de spiller på udlændinge- og integrationsområdet, kan jeg ikke forstå, at vi skal betale for, at de bekæmper vores udlændingepolitik«, og er udenrigsministeren enig med Frederik Vad i, at Mellemfolkeligt Samvirke på den baggrund skal have skåret deres støtte til udviklingsarbejde uden for Danmark?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. S 1244
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1244/svar/2068293/2905735.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Lovsekretariat Dato 13. september 2024 Bilag / Sag 23/00646 Enhed HUMCIV Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1244 stillet den 9. september 2024 af Zenia Stampe (RV) til udenrigsministeren. Spørgsmål Deler udenrigsministeren den kritik, som Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, retter mod Mellemfolkeligt Samvirke i dette citat: »Når jeg kigger på den aktivistiske rolle, de spiller på udlændinge- og integrationsområdet, kan jeg ikke forstå, at vi skal betale for, at de bekæmper vores udlændingepolitik«, og er udenrigsministeren enig med Frederik Vad i, at Mellemfolkeligt Samvirke på den baggrund skal have skåret deres støtte til udviklingsarbejde uden for Danmark? Svar Jeg forudser ikke konsekvenser for Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejde med Udenrigsministeriet i lyset af den aktuelle sag. De statslige midler, som Mellemfolkeligt Samvirke modtager gennem den strategiske partnerskabsaftale under Udenrigsministeriet, er rettet mod udviklings- og humanitære aktiviteter i udviklingslandene og sker på baggrund af en åben ansøgningsrunde. Midlerne kan ikke anvendes til politiske kampagner i Danmark. Disse må i givet fald finansieres af Mellemfolkeligt Samvirkes egne midler. Danske civilsamfundsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke har ret til at deltage i den offentlige debat og gennemføre privatfinansierede kampagner. Det kan de gøre uafhængigt af, at organisationen modtager midler fra Udenrigsministeriet til gennemførelse af udviklings- og humanitære projekter i udviklingslandene. Som udenrigsminister respekterer jeg naturligvis civilsamfundets ret til at ytre sig – både i Danmark og i udviklingslande – og skal ikke øve indflydelse på, hvilke kampagner enkelte civilsamfundsorganisationer fører for deres egne midler. Offentligt S 1244 endeligt svar 2023-24 2/2 Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen