DIU alm. del - svar på spm. 165 om ministeren vil redegøre for den svenske og britisk praksis med og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 17. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1249 København K
DK Danmark
Dato: 12. september 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2024-06738
Dok.: 3387841
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
Side 2/6
Spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren redegøre for den svenske og britisk praksis med
og erfaringer fra anvendelse af ansigtsteknologi? Mener
ministeren, at der er andre lande, hvis erfaringer bør inddrages
som grundlag for en dansk beslutning om politiets anvendelse
af ansigtsteknologi?”
Svar:
1. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. juni 2024 af
spørgsmål nr. 165 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og
It, har Justitsministeriet foretaget en høring af de danske ambassader i
Sverige og Storbritannien.
Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet om at få oplyst, hvad de
pågældende landes juridiske rammer er for brugen af
ansigtsgenkendelsesteknologi til retshåndhævelsesformål, om
ansigtsgenkendelsesteknologi bliver brugt af de retshåndhævende
myndigheder til realtidsovervågning, hvorvidt der er specifikke
begrænsninger for brugen af realtidsovervågning, om
ansigtsgenkendelsesteknologi bruges af de retshåndhævende myndigheder
retrospektivt, og om der er specifikke begrænsninger for brugen af
ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt.
Justitsministeriet har endvidere anmodet om at få oplyst, hvordan de
pågældende lande sikrer beskyttelsen af den enkeltes privatliv og
datasikkerhed i forbindelse med implementeringen af systemer, der
anvender ansigtsgenkendelsesteknologi, om landene har eksempler på
sager, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi er blevet brugt til at opklare
forbrydelser eller forbedre den offentlige sikkerhed, og hvilke
foranstaltninger der tages for at forhindre misbrug af
ansigtsgenkendelsesteknologi fra de retshåndhævende myndighedernes
side. En sammenfatning fremgår nedenfor.
Sverige
Den danske ambassade i Stockholm har indhentet oplysninger fra det
svenske Justitiedepartement, der har oplyst, at politiets brug af
ansigtsgenkendelsesteknologi ikke specifikt er reguleret, men at de
almindelige regler om behandling af personoplysninger, herunder
Side 3/6
biometrisk data, finder anvendelse. Sverige har implementeret Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016
(retshåndhævelsesdirektivet) gennem en rammelov, ”brottsdatalagen
(20118:177)” og love om de forskellige retshåndhævende myndigheders
behandling af personoplysninger, f.eks. ”lagen om polisens behandling av
personuppgifter inom brottsdatalagens område (2018:1693)”. Artikel 10 i
retshåndhævelsesdirektivet fastsætter specifikke krav til behandling af bl.a.
biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person.
Disse krav er implementeret i de nævnte love, f.eks. i kapitel 2, § 12 i
”brottsdatalagen”. Ifølge denne bestemmelse må biometriske data kun
behandles, hvis det er specifikt foreskrevet, og hvis det er absolut
nødvendigt for formålet med behandlingen.
Det svenske Justitiedepartement har endvidere oplyst, at de
retshåndhævende myndigheder i Sverige i øjeblikket ikke bruger
ansigtsgenkendelsesteknologi i realtid.
I nogle tilfælde bruger politiet automatiserede billedanalyseværktøjer, der
kan indebære behandling af biometrisk data, som f.eks. ansigtsgenkendelse.
Der anvendes kun ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt, hvor det
anses for absolut nødvendigt, og kun på billeder, der er blevet indsamlet og
behandlet til specifikke formål, f.eks. som led i en igangværende
efterforskning af et strafbart forhold.
Beskyttelsen af fysiske personers privatliv og datasikkerhed i forbindelse
med behandling af biometriske data er sikret bl.a. ved ovennævnte
regulering, herunder bestemmelsen om, at biometrisk data kun må
behandles, hvis det er absolut nødvendigt for formålet med behandlingen.
Det indebærer endvidere, at politiet i visse tilfælde er forpligtet til at foretage
en konsekvensanalyse og høre tilsynsmyndigheden
(Integritetsskyddsmyndigheten i Sverige), inden der iværksættes en ny type
behandling eller væsentlige ændringer af en allerede igangværende
behandling af personoplysninger, jf. kapitel 3, § 7 i ”brottsdatalagen”.
Tilsynsmyndigheden kan derefter give skriftlig rådgivning, hvis
myndigheden mener, at den planlagte behandling er i strid med lov eller
anden vedtægt, jf. kapitel 5, § 3 i ”brottsdataförordingen (2018:1202)”.
Tilsynsmyndigheden har også mulighed for at pålægge en bøde i tilfælde af
overtrædelser.
Side 4/6
Politiet bruger et egenudviklet AI-værktøj (Alfa) til at analysere store
mængder billed- og videomateriale. Der kan f.eks. søges efter personer eller
bilers nummerplader. Værktøjet bruges ofte i efterforskningen af alvorlige
forbrydelser. Det er f.eks. blevet brugt til at identificere gerningspersoner på
forskellige steder, der er relevante for konkrete efterforskninger. Værktøjet
er bl.a. blevet brugt til at fastlægge et hændelsesforløb og antallet af
gerningspersoner. I forbindelse med optøjerne i flere svenske byer i påsken
2022 var AI-værktøjet i stand til at søge i billedmateriale i beslaglagte
telefoner. AI-værktøjet fandt bl.a. billeder og video, hvor den mistænkte
kunne identificeres på gerningsstedet.
Politiet har foretaget en konsekvensanalyse og en forudgående høring af
tilsynsmyndigheden vedrørende deres brug af billedanalyse, herunder
ansigtsgenkendelsesteknologi, ved efterforskning af lovovertrædelser. Før
ansigtsgenkendelse anvendes i en konkret sag, vurderes det, om det er
absolut nødvendigt at bruge teknologien. Derudover er det kun et begrænset
antal specialuddannede medarbejdere, der har adgang til
ansigtsgenkendelsesværktøjerne, og al brug af teknologien bliver
registreret.
Storbritannien
Den danske ambassade i London har været i kontakt med det britiske
indenrigsministerium, der har henvist til åbne kilder på internettet, som den
danske ambassade har anvendt til besvarelsen.
Det kan i den forbindelse oplyses, at ansigtsgenkendelsesteknologi til
retshåndhævelsesformål ikke er underlagt specifik lovgivning, men at det
retlige grundlag til at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi udspringer
bl.a. fra politiets beføjelser under sædvaneretten (”common law powers”)
og ”Police and Criminal Evidence Act 1984 (PACE) Section 64A”.
Brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til retshåndhævelsesformål er
omfattet af flere forskellige retsakter, herunder ”Human Rights Act 1998”,
”Equality Act 2010”, ”Data Protection Act 2018”, ”Protection of Freedoms
Act 2012” og ”Freedom of Information Act 2000”.
Ansigtsgenkendelsesteknologien kan kun bruges til politimæssige formål,
hvor det er nødvendigt, proportionalt og retfærdigt.
Der er indtil videre tre politikredse, der har benyttet realtidsovervågning.
Alle anvendelser af ansigtsgenkendelse i realtidsovervågning er målrettede,
Side 5/6
efterretningsbaserede, tidsbegrænsede og geografisk begrænsede. Før
politiet anvender ansigtsgenkendelsesteknologi i realtidsovervågning,
informerer politiet offentligheden om, hvor politiet har til hensigt at bruge
teknologien, og hvor man kan få mere information om dens anvendelse.
Hvis politiet i en efterforskning anvender ansigtsgenkendelse i
realtidsovervåning og får et hit på deres søgning, er det altid en politibetjent,
der beslutter, hvilken handling, hvis nogen, der skal tages. Som i andre
efterforskninger skal den efterforskende betjent have begrundet mistanke
om, at den identificerede person står bag en lovovertrædelse, og at der er
grundlag for en anholdelse.
Standardprocedurer for efterforskning – bevisindsamling, anholdelse,
sigtelse og retsforfølgelse – skal følges. Hvis realtidsovervågningssystemet
ikke matcher en person med politiets overvågningsliste under en
politioperation, slettes personens biometriske data straks og automatisk.
Politiets overvågningsliste destrueres, når den konkrete politioperation er
afsluttet. Det er en operativ beslutning for de enkelte politikredse, hvordan
og hvornår ansigtsgenkendelse ved realtidsovervågning skal bruges, hvilket
er i overensstemmelse med den nationale vejledning (Authorised
Professional Practice) fra College of Policing. Vejledningen beskriver de
tilfælde, hvor politiet kan bruge realtidsovervågning, og hvilke kategorier af
personer de kan søge efter.
Et eksempel på politiets anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi ved
realtidsovervågning er set i forbindelse med kroningen af Kong Charles 3.,
hvor en eftersøgt seksualforbryder blev identificeret på billedmateriale fra
overvågningen. Billedet af vedkommendes ansigt på overvågningen
matchede billedet af en eftersøgt, og på det grundlag blev vedkommende
anholdt for at have overtrådt vilkårene for sin løsladelse.
For så vidt angår brug af ansigtsgenkendelsesteknologi retrospektivt
benyttes det tilsyneladende af flere politikredse, herunder Metropolitan
Police, der er den største politikreds i Storbritannien. I tilfælde af et
potentielt match gennemgår en uddannet operatør billedmaterialet med
henblik på at bekræfte matchet. En efterforsker gennemgår ligeledes
matchet for at bekræfte nøjagtigheden.
Et eksempel på en sag, hvor ansigtsgenkendelsesteknologi er blevet anvendt
retrospektivt, er set i forbindelse med efterforskningen af et drab begået på
en natklub i Coventry. Her blev billedmateriale fra en borger, der opholdt
Side 6/6
sig på natklubben, matchet med en person i politiets nationale database.
Offerets blod blev efterfølgende fundet på personens tøj, og personen blev
dømt til fængsel på livstid.
2. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er ansigtsgenkendelse en teknologi,
som kan benyttes på mange forskellige måder. Anvendelsen strækker sig
lige fra simple sikkerhedsfunktioner, såsom at låse sin iPhone op, til
udbygget og avanceret overvågning af det offentlige rum.
I øjeblikket anvender de retshåndhævende myndigheder
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang. En mere
systematisk eller omfattende anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi
forudsætter, at myndighederne har gjort sig relevante juridiske, praktiske og
principielle overvejelser. I den forbindelse er det naturligt, at
myndighederne inddrager andre landes overvejelser og erfaringer med
teknologien. En eventuel justering af den retlige ramme vil naturligvis ske
under sædvanlig inddragelse af Folketinget.
Der henvises endvidere til REU Alm. del – Bilag nr. 311 (folketingsåret
2023-24) om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i efterforskning
som oversendt til Folketingets Retsudvalg den 5. september 2024.


Side 1/2
Orientering om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i
efterforskning
Den 21. juni 2024 orientererede jeg Folketingets Retsudvalg om, at politiets
forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af
børn ville blive udrullet som et permanent hjælpeværktøj i politiet i denne
type sager. Jeg orienterede samtidig Folketingets Retsudvalg om, at
Rigspolitiet overvejede, om der er andre områder, hvor teknologien på
lignende vis kan styrke politiets efterforskning.
Rigspolitiet har i forlængelse heraf – og i lyset af de aktuelle sager, hvor
unge svenskere er blevet hyret til at begå drab i Danmark – foreslået, at
Københavns Politi implementerer en digital løsning, der ved brug af objekt-
og mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi,
kan gennemgå og analysere store mængder af indsamlet videomateriale.
Den digitale løsning vil muliggøre en markant hurtigere gennemgang af
indsamlet videomateriale, hvilket f.eks. kan have afgørende betydning i
forbindelse med eftersøgning af en farlig gerningsperson (”manhunt”).
Desuden vil en digital løsning kunne øge kvaliteten af politiets
videoanalyse, bl.a. fordi det erfaringsmæssigt kan være svært for
efterforskerne at fastholde koncentrationen i timevis i forbindelse med
gennemgang af videomateriale.
Den påtænkte digitale løsning vil både kunne anvendes til at fremfinde
sekvenser med særlige objekter, f.eks. en speciel cykel eller en særlig
beklædningsgenstand, og ansigter. Politiet kan indstille, hvilke søgekriterier
den digitale løsning skal søge efter i indsamlet videomateriale, og dermed
eksempelvis kun søge efter ansigter i sager, hvor det anses for nødvendigt.
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. september 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2024-10431
Dok.: 3402559
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 311
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
Side 2/2
Behandlingen af biometriske data, herunder ansigtsgenkendelse, vil blive
afgrænset til efterforskning af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet
som f.eks. drab, forsøg på drab, grov vold, voldtægt og lignende
overtrædelser, i sager af betydning for statens sikkerhed, dvs. terrorsager og
lignende, og i operative situationer med en ”manhunt”.
Politiet vil i øvrige sager, hvor der er en større mængde videomateriale, i
relevant omfang gøre brug af den digitale løsning med henblik på at
identificere objekter mv. uden at behandle biometrisk data.
Ansigtsgenkendelsesteknologien fungerer ved, at der ledes efter et mønster,
der kan defineres ud fra ansigter, på tværs af det indsamlede videomateriale.
Det er en opgave, der i dag varetages manuelt af efterforskere og lægger
betydeligt beslag på politiets ressourcer. Der er således ikke tale om at bruge
ansigtsgenkendelsesteknologi i realtid.
Den digitale løsning vil i første omgang blive implementeret i Københavns
Politi med henblik at underbygge og kvalificere, hvorvidt og under hvilke
rammer brugen af henholdsvis objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i
givet fald kan udbredes nationalt i dansk politi.
Det forventes, at løsningen vil være implementeret i Københavns Politi
senest ved udgangen af 2024. De øvrige politikredse vil have mulighed for
at anvende den digitale løsning, hvis videomaterialet fra politikredsene
bliver sendt eller bragt til Københavns Politi.
En kopi af dette brev er samtidig sendt til Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk