Freds- og Stabiliseringsfondens Årsrapport 2023

Juni 2024
Freds- og
stabiliserings-
fonden
Årsrapport
2023
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 346
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
Freds- og
stabiliseringsfonden i tal
Indledning
Fondens aktiviteter i 2023 var i høj grad præget af den udfordrende sikkerheds-
situation i Europa i lyset af krigen i Ukraine. Dette omfatter særligt Freds- og
Stabiliserings-programmet i Ukraine, som blandt andet har fokuseret på psykosocial
støtte til traume-ramte ukrainere samt støttet de ukrainske myndigheder, bl.a.
inden for cyberforsvar. I tillæg til Ukraine-programmet har Fonden bidraget til at
stabilisere situationen på Ukraines atomkraftværker, arbejdet med kortlægning og
retsforfølgelse af internationale forbrydelser samt bidraget med en række rådgivere
til at understøtte Fondens indsatser i landet.
Et andet hovedtema i 2023 var bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme
i Afrika. I 2023 blev en ny fase af Fondens program på Afrikas Horn igangsat. Den
nye fase løber frem til 2026 og fokuserer fortsat på at forebygge og bekæmpe
voldelig ekstremisme, terrorisme, maritim ustabilitet og transnational organiseret
kriminalitet. I de kommende år forventes Fonden at øge sit fokus på indsatser i
Afrika i takt med, at regeringens nye strategi for styrket dansk engagement med
afrikanske lande udmøntes. I 2023 støttede Fonden endvidere Global Community
Engagement and Resilience Fund (GCERF), som er en global fond, der støtter
civilsamfundsorganisationer i at opbygge modstandskraft mod terrorisme og
voldelig ekstremisme i udsatte samfund, særligt i Afrika. Endelig blev nye aktiviteter
under Freds- og Stabiliseringsprogrammet i Sahel iværksat på pilotbasis med fokus
på at imødegå spredningen af voldelig ekstremisme fra Sahel til kystlandene Benin,
Togo, Ghana og Elfenbenskysten. Der er bl.a. blevet indledt et nyt samarbejde med
en regional antiterror-skole i Elfenbenskysten, hvor de vestafrikanske landes styrker
kan blive trænet i terrorbekæmpelse. Ligeledes er et nyt samarbejde med United
Nations Development Programme (UNDP) om at imødegå spredning af voldelig
ekstremisme fra Sahel til kyststaterne blevet sat i søen. Her er udgangspunktet at
arbejde med lokalsamfundene for at undgå, at især unge mænd radikaliseres og
rekrutteres til de væbnede grupperinger.
2023 var også året, hvor der blev gennemført en gentænkning af Fonden med afsæt i
en større evaluering fra 2022. Resultatet er en genkendelig fond, dog med en række nye
tiltag, der styrker Fondens rolle som et skarpt og relevant udenrigs- og sikkerhedspolitisk
instrument målrettet nuværende og kommende kriser og konflikter: Konkret er Fondens
fleksibilitet blevet styrket gennem forenklede procedurer og oprettelsen af en Strategisk
Respons for at forbedre Fondens evne til at kunne reagere på pludseligt opståede
kriser. Endvidere er Fondens risikohåndtering blevet styrket bl.a. gennem øget fokus
på udarbejdelse af risiko- og konfliktanalyser. Endelig er udsendelsen af rådgivere fra
Udenrigsministeriet, Rigspolitiet og Forsvarsministeriet blevet samlet under Fonden for
at styrke samtænkningen og synergierne mellem rådgiverne og programmerne.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Den Interministerielle Samtænkningsstyregruppe
”
2023 bød på en
række nye tiltag,
der styrker Fon-
dens rolle som et
skarpt og relevant
udenrigspolitisk
instrument målret-
tet nuværende og
kommende kriser
og konflikter.”
Freds- og Stabiliseringsfondens (herefter Fonden) indsatser
finansieres med såvel udviklingsmidler (ODA) og ikke-udviklings-
midler (non-ODA) fra Udenrigsministeriet og ikke-udviklings-
midler fra Forsvarsministeriet. Fondens samlede budget var i
2023 noget højere (563,2 mio. kr.) end i 2022 (358,9 mio. kr.).
Fondens midler i 2023 i kroner:
Freds- og Stabiliseringsfondens fordeling af
programmerne og strategiske respons
Rådgiverfaciliteten for
Rigspolitiet, Forsvarsministeriet
og Udenrigsministeriet
Finansieringskilde Ramme
Udenrigsministeriet (udviklingsmidler) 385 mio.
Udenrigsministeriet (ikke-udviklingsmidler) 14,3 mio.
Forsvarsministeriet (ikke-udviklingsmidler) 163,9 mio.
I alt 563,2 mio.
0 mio. 0
Total fordeling af
programmerne
Total fordeling af
strategisk responds
Afghanistan & Pakistan Udenrigsministeriet
Guineabugten
Ukraine Syrien-Irak
Afrikas Horn Forsvarsministeriet Rigspoliet
Sahel
Georgien FN Andet
200 mio.
100 mio. 20
300 mio.
40
500 mio. 100
400 mio.
60
80
Totale antal rådgivere
(pr. efteråret 2023)
28
18
25
2 3
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Freds- og stabiliseringsfonden i tal Indledning
Fondens aktiviteter i 2023
• Støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at løfte den stadig stigende sagsbyrde
og retsforfølge internationale forbrydelser i Ukraine.
• Støtte til Ukraine for nuklear sikkerhed gennem Det Internationale Atomenergiagentur.
• Styrke cybersikkerhed og kritisk infrastruktur i Ukraine via U.S. Agency for International Development (USAID)
• Donation af brosimulator til Ghana.
• Kernebidrag til Global Community Engagement and Resilience Fund (GCERF) til at styrke
modstandsdygtighed over for voldelig ekstremisme.
• Støtte til United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) i Pakistan for at forebygge udbredelsen
af voldelig ekstremisme særligt blandt unge.
• Støtte til etablering af en ny tænketank om geopolitik af Brussels Institute for Geopolitics (BIG).
• Støtte til NATO Defence Capacity Building-initiativer i Georgien og Moldova.
• Igangsættelse af klimasamarbejde med Ghana og FN om etablering af vedvarende energi anlæg i
United Nations Mission in South Sudan (UNMISS) samt finansiel støtte til kurser inden for Kvinder, Fred
og Sikkerhed (WPS) og understøttelse af forhold, der bidrager til at øge antallet af kvinder i FN missioner.
• Støtte til FN’s Fredsopbygningsfond med fokus på Kvinder, Fred og Sikkerhed samt støtte til FN’s
Afdeling for Politiske og Fredsopbygningsanliggender til at mindske risikoen for konfliktudbrud,
eskalering og tilbagevendelse af voldelig konflikt.
FSF program:
Guineabugten
• Kapacitetsopbygning af militære
og civile myndigheder i indsatser
mod maritim kriminalitet.
• Forsvarets træning af ghane-
siske specialstyrker (Ghana
Special Boat Squadron).
• Uddannelse i standsning,
undersøgelse og arrestation til
søs gennem UNODC, INTERPOL
og Kofi Annan International
Peacekeeping Training Centre
(KAIPTC).
FSF program:
Georgien
• Styrke Georgiens modstands-
dygtighed og støtte landets
NATO-aspirationer.
• Personel støtte til Substantial
NATO Georgia Package,
NATO’s forbindelseskontor og
Georgiens militærakademi.
• Støtte i håndtering af kritisk
infrastruktur, implementering
af national modstands-
dygtighed samt brand- og
redningstræning.
• Store dele af programmet er
pr. juni 2024 sat i bero.
FSF program:
Ukraine
• Psykosocial støtte til
traume-ramte ukrainere.
• Støtte til de ukrainske
myndigheder, bl.a. inden
for cyberforsvar.
• Forbedret dialog for at
afværge katastrofer og
konfliktoptrapning.
FSF program:
Sahel
• Programmet er blevet
justeret som følge af
gentagne militærkup.
• Bekæmpelse af voldelig
ekstremisme i
kystlandene.
• Vestafrikanske styrker
trænes i terror-
bekæmpelse
via AILCT.
FSF program:
Afrikas Horn
• Forebygge og bekæmpe
voldelig ekstremisme,
terrorisme, maritim ustabilitet
og transnational organiseret
kriminalitet.
• Fortsat støtte til Kenyas flåde
og East African Standby Force.
FSF program:
Syrien & Irak
• Støtte til lokale organisationer
for at fremme respekt for
menneskerettigheder.
• Støtte lokale myndigheder
til at reintegrere tidligere
beboere af Al-Hol-lejren.
• Samarbejde med militære
uddannelsesinstitutioner.
Øvrige aktiviteter under den Strategiske Respons
Støtte til FN
Freds- og Stabiliseringsfonden er en interministeriel fond som Udenrigsministeriet, Forsvars-
ministeriet og Justitsministeriet deltager i. Fonden, der blev oprettet i 2010, koncentrerer sine
indsatser i skrøbelige og konfliktramte kontekster gennem samtænkte programmer med fokus
på fred og stabilisering i krydsfeltet mellem udviklings- og sikkerhedspolitik. Fonden finansieres
af midler fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet, mens Justitsministeriet bidrager
gennem Rigspolitiet med udsendte rådgivere.
4 5
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
aktiviteter i 2023 aktiviteter i 2023
Udenrigsministeriet
ODA
30 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
8 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
Fondens
programmer
01
Efter Ruslands ulovlige invasion den 24. februar 2022 har formålet for Freds- og
Stabiliseringsprogrammet i Ukraine været øget stabilitet og modstandskraft
blandt civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund samt beskyttelse af
sårbare befolkningsgrupper.
Sammen med FN’s udviklingsprogram, UNDP, gennemføres et femårigt projekt med et
samlet budget på 44 mio. kr. Projektets formål er at styrke lokale myndighedsinstitutioner
og civilsamfundet i konfliktzoner med fokus på særligt sårbare ukrainere og internt
fordrevne. I 2023 har projektet udviklet initiativer inden for sikkerhed i lokalsamfund,
social samhørighed, nødberedskab og genopretning. Der er givet bistand til juridisk
rådgivning, psykosocial støtte og fremme af lokale dialogplatforme, gennemført første-
hjælpskurser samt ydet støtte til levering af udstyr til offentlige institutioner såsom
førstehjælpsudstyr, strømgeneratorer og ladestationer.
Samtidig gennemføres der et samarbejde med Røde Kors, Danish Institute Against Torture
(DIGNITY) og Dansk Flygtninge- hjælp med et samlet budget på 35 mio. kr. I 2023 blev der
allokeret 17,6 mio. kr. til projektet. Det har fire indsatsområder: 1) støtte til mental sundhed
og bedre adgang til psykosocial støtte for traumeramte ukrainere, 2) fremme af modstands-
dygtighed blandt unge,3) styrkelse af organisationer, der støtter kvinders rettigheder og
forebyggelse af kønsbaseret vold og 4) uddannelse i krigens regler og humanitær folkeret. I
2023 modtog mere end 4500 ukrainere individuel psykologisk krisehjælp, og mere end 300
modtog individuel juridisk rådgivning. Desuden er mere end 360 civilsamfundsorganisationer
og offentlige serviceudbydere blevet uddannet i at identificere mentale sundhedsrelaterede
behov og i at lave passende og rettidige henvisninger. Der er etableret et netværk med faste
henvisningsprocedurer, hvor mere end 107 statslige institutioner og ikke-statslige
organisationer samt 33 selvstændige advokater og psykologer i Ukraine deltager. Dette
muliggør at krigsofre modtager juridisk, psykologisk, medicinsk, humanitær og social bistand.
Endelig ydes der en mindre bevilling til Centre for Humanitarian Dialogue (CHD) på 2 mio.
kr. i 2022-2023. CHD arbejder med af skabe fundament for fremtidig dialog mellem de
rivaliserende parter og track-2 fredsforhandlinger, herunder at fremme borger- og kvinde-
rettighedsgruppers deltagelse i de officielle fredsforhandlinger og diskussioner om
humanitære behov.
NATO-standarder, principper og doktriner
Ukraineprogrammets oprindeligt planlagte aktiviteter, der fokuserede på at under-
støtte forsvarsreformer og kapacitetsudvikling af det militære uddannelsessystem og
forsvarets personel, har ligesom i 2022 ikke været mulige at implementere pga. Ruslands
ulovlige invasion. Forsvarsministeriets støtte til Ukraine har derfor haft en anderledes
karakter end planlagt.
Freds- og stabiliseringsprogrammet i Ukraine
Programmet har fokus på, at konfliktramte og sårbare befolkningsgrupper
i Ukraine får mulighed for at leve et værdigt liv; kapacitetsudvikling og støtte
til lokale myndighedsinstitutioner og civilsamfundet; konfliktnedtrapning
og dialog.
Periode:
2022-2025
Samlet budget:
88 mio. kr.
I 2023 modtog
mere end 4500
ukrainere
in­dividuel
psykologisk
krisehjælp,
og mere end
300 modtog
individuel
juridisk
rådgivning.
Fondens programmer
7
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
6 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Fondens programmer
Udenrigsministeriet
ODA
0 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
13,485 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
Freds- og stabiliseringsprogrammet i Georgien
Programmet fokuserer på at styrke Georgiens modstandsdygtighed samt
understøtte landets NATO-aspirationer.
Periode:
2023-2026
Samlet budget:
71,4 mio. kr.
Forsvarsministeriet har i 2023 støttet Ukraine gennem udstationering af rådgiverbidrag
til det internationale koordinationscenter, der koordinerer støtten til Ukraine, og en
stabsofficer til den britiske operation ORBITAL i Wiesbaden. Forsvarsministeriet under-
støttede i 2023 Ukraines indsats mod cybertrusler rettet mod den civile kritiske infra-
struktur ved at donere midler til indkøb af efterspurgte cybersikkerhedsløsninger til de
ukrainske myndigheder. Der er tale om softwareløsninger, som kan bidrage til at øge
forståelsen af sofistikerede cyberangreb og opbygge et stærkere cyberforsvar.
Danmarks forsvarsattaché i Kyiv, der er finansieret af Fonden, har desuden understøttet
den danske militære støtte med træning og donationer til Ukraine, ligesom assisterende
forsvarsattacheer har bidraget til det internationale arbejde med koordination af den
militære støtte til Ukraine.
I 2023 igangsatte Forsvarsministeriet et nyt Freds- og Stabiliseringsprogram for
Georgien. Over fire år vil personel fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen
og Forsvarsakademiet bidrage til at styrke Georgiens modstandsdygtighed samt
understøtte landets NATO-aspirationer gennem udsendte rådgiverbidrag, mobile
træningsteams samt materieldonationer.
Forsvarsministeriet har pr. juni 2024 sat store dele af programmet i Georgien midlertidigt
i bero grundet den sikkerhedspolitiske situation i landet. En ændring i den nuværende
politiske kurs i Georgien er vigtig for, at programmet kan genoptages i sin helhed.
I 2023 blev to danske rådgivere udstationeret til Georgien i supplement til den allerede
udsendte rådgiver fra Beredskabsstyrelsen. Den ene rådgiver til NATO’s forbindelseskontor
til Georgien med ansvar for forsvars- og sikkerhedsreformer samt parliamentarisk tilsyn, og
den anden rådgiver som kommunikations- og informationsekspert ved NATO Joint Training
and Evaluation Centre (JTEC). Gennem sidstnævnte donerede Danmark i 2023 IT-udstyr til
JTEC’s simulations- og træningscentre samt to Toyota Land Cruisers, som skal fungere som
mobile Communication Information Systems (CIS) enheder i trænings- områder med dårlig
dækning. I tillæg til de tre permanente rådgiverbidrag var en dansk militærrådgiver lejlig-
hedsvis udsendt til det georgiske National Defence Academy (NDA) i kortere perioder.
Støtten formaliseres, således rådgiveren i 2024 udstationeres på permanent basis.
I 2023 var Beredskabsstyrelsen fortsat engageret i det civile krisestyringsinitiativ under
NATO-støtten Substantial NATO-Georgia Package (SNGP). I løbet af året gennemførte
Beredskabsstyrelsen bl.a. to seminarer om dansk håndtering af kritisk infrastruktur samt
implementering af NATO’s krav om national modstandsdygtighed. Tillige blev der doneret
brand- og redningsmateriel, gennemført brand- og redningstræning samt afholdt grund-
Georgien, 2023. Foto: Georgiens Nationalgarde (GNG)
Georgien, 2023. Foto: NDA, Georgien
læggende instruktørkurser – i samarbejde med Hjemmeværnet - for instruktører fra
Georgiens Emergency Management Service (EMS) samt Georgiens nationalgarde (GNG).
Hjemmeværnet afholdte yderligere i 2023 to skydeinstruktørkurser for 38 deltagere
udpeget af Georgiens nationalgarde (GNG).
I 2023 underskrev Forsvarsakademiet en samarbejdsaftale med Georgiens National
Defence Academy (NDA) og Defence Institution Building School (DIBS). Gennem dette
samarbejde har Forsvarsakademiet i løbet af 2023 afholdt akademisk kursus med NDA
og DIBS, et sikkerhedspolitisk seminar med NDA om konsekvenserne af krigen i Ukraine
samt en sikkerhedspolitisk konference i samarbejde med DIBS – og med bred deltagelse
fra det politiske niveau samt den forsvars- og sikkerhedspolitiske sektor i Georgien –
med fokus på de bilaterale relationer mellem Georgien og Danmark.
I 2023 finansierede Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Georgien ligeledes georgisk
deltagelse i et kursus afholdt af Forsvarets ingeniørregiment om nødklassificering af broer
samt et militærpolitikursus afholdt af det danske militærpoliti. Begge blev afholdt i Danmark.
I løbet af året
gennemførte
Beredskabs­
styrelsen bl.a.
to seminarer
om dansk
håndtering
af kritisk infra­
struktur samt
implementering
af NATO’s krav
om national
modstands­
dygtighed.
Fondens programmer Fondens programmer
8 9
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Udenrigsministeriet
ODA
135 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
20 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
Baytna, Al Bab i Syrien, marts 2023. Foto: The White Helmets (Syria Civil Defence)
Freds- og stabiliseringsprogrammet i Syrien og Irak
Programmet har fokus på støtte til menneskerettighedsindsatser, reform
af sikkerhedssektor, minerydning, adgang til basale serviceydelser samt
lokalsamfunds reintegration af fordrevne personer.
Periode:
2022-2025
Samlet budget:
592,5 mio. kr.
Freds- og stabiliseringsprogrammet for Syrien og Irak har til formål at bidrage til
inkluderende fred og stabilitet og en reduktion af voldelig ekstremisme og langvarig
fordrivelse. Programmet gennemføres i en særdeles skrøbelig kontekst. I 2023 var
det nordlige Syrien præget af et omfattende jordskælv, og der var en forværret
sikkerhedssituation i begge lande.
Efter lanceringen af tredje fase i januar 2022 er programmet nu midtvejs. I det forgangne
år gjorde en midtvejsgennemgang status på programmet. Den bekræftede programmets
fortsatte relevans og demonstrerede programpartneres fremskridt og evne til at tilpasse
sig den skrøbelige kontekst.
I løbet af 2023 er der givet ny støtte til aktiviteter i det nordøstlige Syrien, herunder til
forbedring af forholdene i Al-Hol-lejren og til reintegration af tidligere beboere fra lejren.
Dette gøres bl.a. gennem et nyt projekt, der skal styrke de irakiske myndigheders
kapacitet til at screene, resocialisere og reintegrere de hjemvendte.
Herudover er der givet yderligere støtte til den FN-ledede politiske proces i Syrien bl.a.
gennem en styrkelse af civilsamfundets deltagelse og unge og kvinders involvering i
processen. Fonden giver også fortsat direkte støtte til syriske civilsamfundsorganisationer,
der bidrager til demokratisk forandring og til at fremme respekten for menneske-
rettigheder gennem kapacitetsopbygning af græsrodsorganisationer i områder uden
for regimets kontrol.
Fonden støtter også Syria Recovery Trust Fund (SRTF), der er en multidonor trustfond.
SRTF arbejder med rehabiliteringsindsatser i ikke-regimekontrollerede områder inden
for eksempelvis fødevaresikkerhed, sundhed, vand og elektricitet. Den danske støtte
fokuserer på det nordøstlige Syrien og på at forbedre og rehabilitere områder, der
tidligere har været besat af ISIL. I 2023 afsluttede SRTF et projekt, der sikrer adgang til
solenergi og rent drikkevand til 14 sundhedscentre. Den forbedrede drikkevandskvalitet
reducerer risici for vandbåren smitte, og den stabile elektricitet sikrer, at sundheds-
personalet bedre kan udføre deres arbejde.
I Irak fortsætter Forsvarsakademiet sit samarbejde med militære uddannelsesinstitutioner i
Irak. Herudover støtter Fonden bl.a. FN-partneren UN Investigative Team to Promote
Accountability for Crimes Committed by Da’esh/ISIL (UNITAD) med at indsamle og opbevare
beviser for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået af ISIL. UNITAD
anvender teknologier som kunstig intelligens i deres arbejde, og i 2023 lancerede de et
”E-discovery Review Team”. Det vil sige et hold af unge forskere, der har fået specialiseret
træning i moderne teknologi, så de mere effektivt kan gennemgå bevismateriale. Indtil
videre har UNITAD’s efterforskning ført til 17 retssager om krigsforbrydelser. UNITAD’s
mandat blev i 2023 udelukkende forlænget til september 2024, og det betyder et øget
behov for at effektivisere håndteringen af bevismaterialet og at sikre en holdbar udfasning.
Anbar, Irak, september 2023. Foto: Unitad
Tikrit, Irak, januar 2024. Foto: Unitad Syrien, marts 2023. Foto: SRTF
Fondens programmer Fondens programmer
10 11
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Udenrigsministeriet
ODA
37,5 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
10,34 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
Udenrigsministeriet
ODA
20 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
5,7 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
Freds- og stabiliseringsprogrammet på Afrikas Horn
Programmet har fokus på at adressere de underliggende årsager til ustabilitet
og bidrage til at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme, terrorisme,
maritim ustabilitet og transnational organiseret kriminalitet i regionen.
Programmet har to tværgående prioriteter: At adressere sammenhænge
mellem klima, fred og sikkerhed samt Kvinder, Fred og Sikkerhed.
Periode:
2023-26
Samlet budget:
284,6 mio. kr.
I 2023 sluttede tredje fase af Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn,
og fjerde fase blev godkendt i maj 2023. Fjerde fase af programmet har fortsat
Kenya, Somalia og Etiopien som fokuslande.
Situationen præges af politisk ustabilitet, interne konflikter, klimaforandringer som tørke
og oversvømmelser samt fortsat markant tilstedeværelse af terrorgruppen Al Shabaab
særligt i Somalia. Ligeledes er den maritime sikkerhed i 2023 igen blevet udfordret ud for
Somalias kyst, hvor der siden november er registreret flere tilfælde af pirateri, dog
særligt mod internationale fiskerbåde i området.
Budgettet for fjerde fase af programmet består af 250 mio. kr. (ODA) og 3,6 mio. kr.
(non-ODA) fra Udenrigsministeriet samt 32,205 mio. kr. (non-ODA) fra Forsvarsministeriet.
Rigspolitiet har udsendt to rådgivere under programmet ved EASF og UNODC.
I fjerde fase er der lagt større vægt på at adressere de underliggende årsager til usikkerhed
i regionen. Den største indsats sker gennem støtte til Somalia Stability Fund (SSF), hvor
Dan- mark er den næststørste donor efter Storbritannien. SSF arbejder med politisk
forsoning i Somalia på nationalt, regionalt og lokalt niveau med fokus på at etablere
aftaler og mekanismer for ressource- og magtfordeling. Ligeledes støttes stabiliserings-
indsatser i Somalia, som skal adressere lokale konflikter og marginalisering af bestemte
grupper, herunder i områder som er nyligt befriet fra Al Shabaab. I Somalia støttes også
et pilotprojekt, som skal adressere og forebygge sammenhænge mellem klima og
konflikt. I Etiopien fokuseres der primært på Somali-regionen og støtte til fredskabende
tiltag også på tværs af grænsen til Kenya og Somalia.
Programmet har ligeledes fokus på at adressere grænseoverskridende ustabilitet og
maritim sikkerhed i regionen med fokus på voldelig ekstremisme og terrorisme samt
transnational organiseret kriminalitet. I fjerde fase af programmet fortsætter partner-
skaberne med Kenya Navy og EASF. Dette samarbejde varetages efter præmissen om
at levere afrikanske løsninger på afrikanske udfordringer. Programmet bidrager med
både at give den kenyanske flåde færdigheder og værktøjer til at adressere de
grænseoverskridende udfordringer og udvikle EASF som civilt og militært redskab.
I forlængelse af denne prioritet er der indgået et samarbejde med International Peace
Support Training Centre (IPSTC) om støtte til træning af civilt og militært personel, som skal
indsættes i fredsbevarende missioner på det afrikanske kontinent. Ligeledes fortsættes
samarbejdet med UNODC om at modgå finansiering og våben til Al Shabaab, støtte
kapacitetsopbygning af kystvagten i Somalia og Kenya samt forbedre grænsesikkerhed
og -samarbejde mellem Kenya og Somalia.
Rigspolitiet har i 2023 ydet rådgiver- og træningsbistand til UNODC og EASF for at støtte
udviklingen på Afrikas Horn. Indsatsen har fokuseret på kapacitetsopbygning af myndig-
heder inden for politi-, immigrations-, told- og grænsekontrolområdet med henblik på
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og finansiering af terror.
Endelig er støtten til arbejdet, som udføres af den mellemstatslige samarbejdsorganisation på
Afrikas Horns, Intergovernmental Authority on Development (IGAD), med konfliktmonitorering
og konfliktforebyggelse flyttet fra Danmarks Afrikaprogram for Fred til Freds- og Stabiliserings-
programmet for Afrikas Horn for at styrke den regionale forankring i samarbejdet.
Mombasa, Kenya, januar 2024. Foto: Kjeld Gaard-Frederiksen
Freds- og Stabiliseringsprogrammet i Sahel
Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Sahel har til formål at bidrage til
stabilisering i konfliktområder i Sahel gennem lokal kapacitetsopbygning af
civilbefolkningen. Hertil har programmet udviklet sig til også at have fokus
på at styrke kystlandenes forsvars- og sikkerhedsstrukturer for at forhindre
spredning af ustabiliteten i Sahel.
Periode:
2018-2023
Samlet budget:
230,6 mio. kr.
Programmet for Sahel blev tilpasset udfordringerne som følge af militærkup i Mali,
Burkina Faso og senest i 2023 i Niger. Der er desuden igangsat pilotprojekter med fokus
på at modarbejde spredning af ustabilitet fra Sahel mod de vestafrikanske kyststater.
Freds- og Stabiliseringsprogrammet for Sahel blev i 2023 justeret endnu mere som følge
af gentagne militærkup i regionen (to i Mali, to i Burkina Faso og senest et kup i Niger).
Det medførte to overordnede ændringer i programmets retning: Militært samarbejde
med militærregimerne blev udelukket, og programmets fokus blev udvidet til også at
orientere sig mod de kyststater, der påvirkes af spredning af ustabilitet fra Sahel.
Programmet for Sahel fik i 2023 nye aktiviteter: Det eksisterende program sluttede ved
udgangen af 2023, men nye aktiviteter blev iværksat på pilotbasis for at få erfaring med
nye samarbejdspartnere og nye fokusområder, herunder spredning af ustabilitet fra
Sahel til kystlandene. Orienteringen af et nyt program vil rette sig mod Vestafrika, da
Fondens programmer Fondens programmer
12 13
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Udenrigsministeriet
ODA
20,2 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
37,7 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
det ikke er muligt at gennemføre samtænkte aktiviteter i de centrale Sahellande alene,
og ustabiliteten spredes til grænseregionerne og nabolandene.
Partnerne i programmet gennemførte i 2023 en lang række aktiviteter, overvejende med
civilsamfundsorganisationer. For eksempel organiserede Center for Civilians in Conflict
(CIVIC) træning og undervisning af politiinspektører om, hvordan man bedst beskytter
civilbefolkningen i antiterroroperationer. Centre for Security Sector Governance (DCAF)
udviklede og gennemførte kurser for politi og gendarmer om kønsbaseret vold i Burkina
Faso og Mali og for politiet i Niger om seksuelle krænkelser inden for organisationen.
På det militære område planlægges etablering af et samarbejde mellem Forsvaret og
Ghanas specialstyrker med henblik på at udvikle kapacitet til at imødegå de udfordrin-
ger, som spredningen af uro fra Sahel giver i det nordlige Ghana. Der er også indledt et
samarbejde med den regionale antiterror-skole i Elfenbenskysten Académie Internatio-
nale de Lutte Contre Le Terrorisme (AILCT) (uddybet senere i rapporten under afsnittet
”Terrorbekæmpelse”).
På det civile område er der indledt et samarbejde med UNDP’s projekt Atlantic Corridor
om bekæmpelse af voldelig ekstremisme i flere kystlande. Den dansk støttede del af
projektet har fokus på imødegåelse af spredning af voldelig ekstremisme fra Sahel og til
kyststaterne Ghana, Benin og Togo og Elfenbenskysten. Udgangspunktet for bekæmpelsen
af den voldelige ekstremisme er at arbejde med lokalsamfundene for at undgå, at især
unge mænd rekrutteres eller radikaliseres.
Der er desuden indledt et samarbejde med et civilsamfundskonsortium MOPSS II (The
Peaceful Cross-border Movement for Livestock and Social Stability in the Sahel Phase 2)
ledet af den hollandske organisation Stichting Nederlandse Vrijwilligers (SNV) i Sahel.
Konsortiet støtter kvægdrivere (pastoralister) og deres bevægelser på tværs af grænser
og arbejder på at fremme fredelig sameksistens i Sahel, hvor udnyttelsen af natur-
ressourcer ofte giver anledning til konflikt mellem bønder (agerbrugere) og pastoralister.
De forskellige erhverv er ofte også knyttet til etnicitet, og konflikterne kan derfor være
startskuddet til meget mere omsiggribende konflikter.
Udgangspunktet
for bekæmpelsen
af den voldelige
ekstremisme er
at arbejde med
lokalsamfundene
for at undgå, at
især unge mænd
rekrutteres eller
radikaliseres.
Benin, 7.-8. februar 2024. Fotograf: Youssouf Barry
Det maritime sikkerhedsprogram i Guineabugten
Med fokus på kapacitetsopbygning af militære og civile myndigheder har
programmet til formål at styrke regionens evne til at forebygge, lovgive,
arrestere og i sidste ende gribe ind militært mod maritim kriminalitet.
Programmet gennemføres ved hjælp af Forsvarets instruktører og eksterne
partnere som FN, INTERPOL og akademiske institutioner. De fleste aktiviteter
foregår i Ghana og i et vist omfang Nigeria, idet kapacitetsopbygnings-
aktiviteterne har et regionalt fokus samt en regional effekt.
Periode:
2022-2026
Samlet budget:
197,68 mio. kr.
Militær træning og kapacitetsopbygning
Fonden har støttet opbygningen af skole og fysiske faciliteter for ghanesiske maritime-
specialstyrker (Special Boat Squadron). Blandt andet har man flyttet en opstillet lejr ved
den tidligere TAKUBA-mission i Mali og opstillet denne ved Ghana Navy Training Command.
Endvidere har yderligere et hold ghanesiske frømænd gennemgået seks måneders
træning. Træningen blev gennemført med støtte fra Frømandskorpset og vurderes at have
været helt central for kapacitetsopbygningen af Ghana Special Boat Squadron. Ligeledes er
første udgave af et ghanesisk kursus i maritime specialoperationer gennemført med støtte
og vejledning fra Frømandskorpset.
Frømandskorpset deltog i den amerikanskledede kapacitetsopbygningsøvelse, FLINTLOCK
Express, hvor Frømandskorpset var mentor for Ghana Special Boat Squadron, der også tog
del i øvelsen. FLINTLOCK Express er en væsentlig øvelse, som giver et godt indtryk af effekten
af den regelmæssige kapacitetsopbygning, som Frømandskorpset har gennemført.
Forsvarsakademiet har gennemført seminarer med deltagelse af relevante aktører fra
vestafrikanske flåder, industrien, civile maritime aktører, NGO’er samt fra det akademiske
miljø, herunder KAIPTC fra Ghana og Stellenbosch University fra Sydafrika. Disse seminarer
vurderes at have øget den gensidi- ge forståelse af problemer og interessenter i Guinea-
bugten samt at have fremmet dialogen og koordinationen.
Maritime operative planlægningskurser blev gennemført af Søværnet med deltagelse af
vestafrikanske officerer fra lande i store dele af Guineabugten. Ligeledes har Søværnet
fungeret som mentor af det regionale maritime overvågningscenter i forbindelse med den
regionale kapacitetsopbygningsøvelse OBANGAME Express.
Kapacitetsopbygning – Uddannelse i standsning, undersøgelse og arrestation til søs
UNODC og INTERPOL har gennemført fælles uddannelse af mere end 200 militære og
civile sikkerhedsstyrker i anholdelse, undersøgelse og arrestationer til søs, i tråd med
internationale standarder for menneskerettigheder. For at sikre vedvarende ekspertise
inden for disse områder er 12 militære og civile officerer certificeret som instruktører
med henblik på yderligere kapacitetsopbygning i regionen. Desuden er der i Nigeria
blevet opført en træningsfacilitet, der forestiller et skib, der fremadrettet skal anvendes
af de certificerede instruktører. En lignende facilitet opføres p.t. i Ghana.
Benin, 7.-8. februar 2024. Fotograf: Youssouf Barry
Fondens programmer Fondens programmer
14 15
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Den Centralafrikanske Republik, marts 2023. Foto: UN
Udenrigsministeriet
ODA
54 mio. kr.
Forsvarsministeriet
non-ODA
28,5 mio. kr.
Fordeling af
budget i 2023:
Støtte til håndhævelsen af international søret
I 2023 kulminerede den danske støtte til Ghana med udviklingen og godkendelsen af
Ghanas første nationale maritime strategi, i overensstemmelse med FN sikkerhedsrådsre-
solutionerne 2018 (2011) og 2634 (2022) vedrørende maritim sikkerhed i Guineabugten.
Strategien vil medvirke til at beskytte landets maritime interesser som fri sejlads samt
beskytte det maritime domæne mod kriminelle aktiviteter, en bæredygtig udvikling af
havmiljøet samt økonomisk vækst i den martime sektor.
Maritim forskning inden for fred og sikkerhed
Danmark har, i samarbejde med UNODC og KAIPTC i Ghana, udarbejdet fem studier med
henblik på oplysning om nationale og regionale politikker på det maritime område. To af
studierne har fokus på Sikkerhedsrådsresolution 1325 (Kvinder, Fred og Sikkerhed), mens
de øvrige tre studier adresserer sikkerhedsrelaterede maritime problemstillinger. Især det
nyligt opdaterede ”Pirates of Niger Delta” studie, som blev offentliggjort i Ghana, analyserer
nedgangen pirateri i Guineabugten samt konsekvenserne af anti-pirateri-indsatsen.
I 2023 støttede Fonden FN’s Fredsopbygningsfond (PBF), som er et unikt instrument for FN
til at give hurtig, fleksibel og risikovillig støtte til konfliktforebyggelse og fredsopbygning.
Danmarks støtte til Fredsopbygningsfonden var på 39 mio. kr. i 2023 og er del af en
flerårig bevilling på 150 mio. kr. for perioden 2021-2023. I 2023 godkendte PBF 202 mio.
USD i støtte til 36 lande. Støtten fokuserer bl.a. på kvinders meningsfulde deltagelse i
fredsprocesser og støtte til transitionskontekster.
Fonden støttede ligeledes FN’s Afdeling for Politiske og Fredsopbygningsanliggender
(DPPA) med 15 mio. kr. Støtten bidrager til at mindske risikoen for konfliktudbrud,
eskalering og tilbagevendelse af voldelig konflikt ved at styrke FN’s kapacitet, inkl.
i FN’s mere end 30 særlige politiske missioner.
Forsvarsministeriets FN-pulje har til formål at bidrage til at reformere og udvikle FN’s
fredsbevarende missioner. Den er knyttet op på FN’s generalsekretærs reformdagsorden
vedrørende fremtidens fredsbevarende indsatser. Danmark har i 2023 haft en overordnet
prioritet om at støtte FN-projekter, der fremmer sikkerheden for FN’s fredsbevarende
personel og effektiviteten af FN’s fredsmissioner. Det er sket inden for fem områder:
Støtte til FN
FN er en helt central aktør ift. det internationale samfunds bestræbelser på
konfliktforebyggelse, fredsopbygning og krisehåndtering. Derfor støtter
Danmark FN-tiltag gennem bl.a. Forsvarsministeriets FN-pulje, FN’s Freds-
opbygningsfond og FN’s Afdeling for Politiske og Fredsopbygningsanliggender.
Periode:
2023
Samlet budget:
82,5 mio. kr.
Klima og sikkerhed med fokus på vedvarende energi i FN’s operationer.
• 
Danmark har etableret et samarbejde med Ghana og FN om etablering af et vedvarende
energianlæg i FN’s operation i Sydsudan (projektet beskrives nærmere i afsnittet om
styrket bilateralt partnerskab med Ghana på side 25).
Træning af FN’s fredsbevarende personel og evaluering af FN’s operationer.
•	
Danmark har bidraget til at afholde kurser inden for bl.a. Kvinder, Fred og Sikkerhed,
beskyttelse af børn, håndtering af improviserede sprængladninger og uddannelse af
FN-observatører. Danmark har desuden bidraget til udvikling af et onlineværktøj til
effektivisering af uddannelseskoordination på tværs af FN’s medlemslande.
Styrkelse af FN’s fredsbevarende personels mentale sundhed og af veteranområde.
•	
Danmark har støttet udviklingen af FN’s politikker på området og implementeringen
af en digital løsning som assistance til FN-personellet inden for mental sundhed.
Forbedring af FN-missionernes evakuering af sårede og tilskadekomne i missionerne.
•	
Danmark har støttet FN’s arbejde med at sikre gennemsyn af procedurerne for
evakueringer mhp. at identificere forbedringer og justeringer, så evakuering kan
ske hurtigt og effektivt.
Kvinder, Fred og Sikkerhed med fokus på at understøtte forhold, som bidrager til
at øge antallet af kvinder i missionerne og øge missionernes effektivitet.
•	
Danmark har støttet arbejdet for ligestilling og kvinders repræsentation i FN gennem
målrettet assistance til kvindelige kandidater til ledelsesstillinger i bl.a. FN’s operationer
og med skræddersyet strategisk kommunikation.
Mali, december 2022. Foto: Diane Sheinberg
Burkina Faso, december 2022. Foto: Diane Sheinberg
Fondens programmer Fondens programmer
16 17
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Fondens programmer
Fondens programmer
Konkret drejer det sig om rådgivere udsendt af Udenrigsministeriets
Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati, Rigspolitiets internationale
udsendelser og udsendelse af rådgivere under Forsvarsministeriets pulje
for Freds- og Stabiliseringsfonden.
Bevæggrunden for at samle rådgiverfacilitet under Fonden var ønsket om at
styrke samspillet mellem de konkrete udsendelser, Fondens programmer og
samtænkningen mellem de tre udsendende myndigheder. Dermed har målet
været at opnå en samlet strategisk styring af udsendelserne på tværs af
myndigheder. For så vidt angår beslutningskompetencen er denne stadig
forankret under den relevante ressortminister (hhv. forsvars-, udenrigs- og
justitsministeren). Som det fremgår af nedenstående figur bidrog Danmark i
2023 med mange udsendte civile og militære rådgivere forskellige steder i
verden og til en række forskellige missioner.
I 2023 var der dog – som konsekvens af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine
– et særligt fokus på Ukraine og Georgien, som udgjorde ca. 40 pct. af rådgiver-
støtten i 2023. Derudover er størstedelen af de udsendte rådgivere på tværs af
Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati, Rigspolitiet og Forsvarsministeriet
udsendt til områder, hvor Fonden har programmer og aktiviteter for at styrke
samtænkningen som nævnt ovenfor.
I 2024 lægges der med Freds- og Stabiliseringsfondens Styregruppe strategiske
guidance op til, at der også fremover vil være en høj prioritering af det østlige
naboskab og Afrika. Hvorvidt og i hvor høj grad dette kan løses, afhænger ikke kun
af udsendelsesfaciliteterne, men også andre faktorer, for eksempel tilgængelighed
af kvalificerede kandidater samt at de kandidater, der indstilles til modtager-
organisationerne, bliver valgt.
I tillæg dertil løses endvidere mange øvrige opgaver, herunder kortere
udsendelser af træningshold, herunder fra bl.a. Rigspolitiet, Frømandskorpset,
Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Udsendte rådgivere pr. efteråret 2023 fremgår af nedenstående figur.
Freds- og Stabiliseringsfondens Rådgiverfacilitet
2023 blev året, hvor udsendelsen af stabiliseringsrådgivere på
tværs af Rigspolitiet under Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og
Udenrigsministeriet blev samlet med et strategisk ophæng under
Freds- og Stabiliseringsfondens Styregruppe.
Periode:
2023-
Ghana (2)
MILRÅD/FORAT, KAIPTC (2)
New York (1)
FNNY
Canada (1)
CCASCOE
Tyskland (2)
Ob Orbital HQ, ICC (2)
Haag (2)
ICC (2)
Sverige (1)
NCGM
Bruxelles (3)
CPCC (2)
NATO HQ (1)
Ukraine (19)
EUAM (7), IFES (1)
MILRÅD/FORAT (1), NMI (1)
EUAM (3), ICC (6)
Georgien (13)
EUMM (4), EUSR SC (1)

NATO Liason Office, SNGP,
National Defence Army (4)
EUMM (4)
Irak (8)
NMI (1), EUAM (2)

MILRÅD/FORAT (1),
NMI (1)
EUAM (3)
Armenien (3)
EUM (1)
EUM (2)
Kosovo (2)
EU RoLM
Niger (2)
EUCAP
Libyen (1)
EUBAM
Kenya (4)
MILRÅD/FORAT,
Kenya Navy (2)
UNODC (1), EASF (1)
Somalia (5)

EUCAP Somalia (1),
EUDEL Somalia (1)

EU Capacity Building
Mission (3)
Mali (4)
EUCAP
Udenrigsministeriet Forsvarsministeriet Rigspolitiet
Udsendte rådgivere i efteråret 2023
Fondens programmer Fondens programmer
18 19
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Fondens programmer
Fondens programmer
Retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine
Den Internationale Straffedomstol
Den Internationale Straffedomstol (ICC) har jurisdiktion over de værste
internationale forbrydelser, heriblandt krigsforbrydelser, og håndhæver dermed
den internationale retsorden. Efter Ruslands aggression mod Ukraine henviste
over 40 stater, herunder Danmark, situationen til ICC. I den forbindelse anmodede
domstolen bl.a. statsparterne om frivillige ekstraordinære finansielle bidrag til
at løfte den øgede sagsbyrde. Gennem støtte til ICC ydede Danmark via Freds-
og Stabiliseringsfonden et vigtigt bidrag på 3,5 mio. kr. til at understøtte den
internationale retsorden. Danmark har desuden via Freds- og Stabiliseringsfonden
finansieret sekundering af to eksperter i perioden 2023-2025 til ICC’s vigtige arbejde
med at efterforske internationale forbrydelser. Rigspolitiet har også bidraget med et
kriminalteknisk efterforskningshold for at bistå ICC’s arbejde.
Skadesregister for tab og skader forvoldt af
Ruslands aggression mod Ukraine
Europarådet har ifm. topmødet i Reykjavik den 16.-17. maj 2023 oprettet et skades-
register, der skal registrere tab og skader forvoldt af den Russiske aggression. Der er
i øjeblikket 44 medlemslande af aftalen, herunder Danmark. Skadesregistret ses som
det første skridt mod en eventuel kompensationsmekanisme, der kan kompensere
ukrainske borgere, virksomheder og myndigheder for skader forvoldt som følge af
Ruslands ulovlige krig mod Ukraine. Det danske bidrag til skadesregisterets budget
finansieres gennem Freds- og Stabiliseringsfonden, og der er øremærket 1 mio. kr.
til dette i 2023-25.
FN-Generalsekretærens Særlige Repræsentant for
SeksuelVold i Konflikt
Kontoret for FN-Generalsekretærens Særlige Repræsentant for Seksuel Vold i
Konflikt (O-SRSG SVC) er FN’s ’spydspids’ i arbejdet med adressering af seksuel vold i
konflikt (CRSV) globalt. Kontorets Team of Experts on Accountability and the Rule of
Law rådgiver nationale myndigheder i konfliktsituationer om, hvordan retssektoren
styrkes til bedre og mere effektivt at kunne bringe gerningspersoner til ansvar.
Danmark har støttet Team of Experts med en flerårig bevilling siden 2020. Givet
det store ressourcetræk på Teamets arbejde særligt i langvarige konfliktsituationer
såsom i DR Congo, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan anmodede Teamet
Danmark om yderligere midler til at imødekomme den stigende efterspørgsel på
assistance i nyere konfliktsituationer, med særligt fokus på Ukraine. Gennem en
supplerende bevilling på 5,4 mio. kr. støtter Danmark gennem Freds- og Stabilise-
ringsfonden Teamets samarbejde med den nyetablerede CRSV-enhed i det ukrainske
Office of the Prosecutor General. Konkret har de danske ekstra midler muliggjort
bl.a. deployering af en international ekspert til CRSV-enheden.
Mombasa, Kenya, oktober 2023. Foto: Dansk Politi.
Nye
indsatser
02
Nye indsatser
Det danske bidrag til
skaderegisterets
budget finansieres
gennem Freds- og
Stabiliseringsfonden,
og der er øremærket
1 mio. kr. til dette i
2023-25.
21
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
20 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
Nye indsatser
2022 2023
8 mio. kr.
20,9 mio. kr.
Støtte til sikkerhed vedatomkraftværker
og cybersikkerhed i Ukraine
DIGNITY
Sammen med DIGNITY arbejdes der på at forbedre kapaciteten hos ukrainske
civilsamfundsaktører til at støtte ofre for tortur og menneskerettighedsovertrædelser.
Ved udgangen af 2023 havde 3000 overlevere af tortur og krigsforbrydelser modtaget
hjælp, to støttecentre var etableret og ti personer fra civilsamfundet var blevet
uddannet i mental sundhed og juridisk rådgivning. Endelig havde omkring 900 over-
levere ved udgangen af 2023 fået deres sager dokumenteret af DIGNITY’s partnere
i overensstemmelse med god praksis, hvilket sætter dem i en bedre position til at
opnå juridisk retfærdighed. Projektet blev i 2022 støttet med 8 mio. kr. I december
2023 blev der ydet en yderligere bevilling på 20,9 mio. kr. til fortsat arbejde i Ukraine
samt en tilsvarende indsats i Belarus.
Atomkraftværk
Krigen i Ukraine har skabt meget stor risiko for Ukraines atomkraftværker, der både
direkte og indirekte har været mål for den russiske ulovlige invasion. Det gælder
ikke mindst i forhold til Zaporizhzhya atomkraftværket, der fortsat er under russisk
kontrol.
Hændelser ved atomkraftværkerne kan have voldsomme konsekvenser for Ukraine,
men også langt uden for Ukraines grænser. Både under og efter krigen vil det have
central betydning for Ukraines udvikling.
Danmark har på den baggrund valgt at støtte Ukraines nukleare sikkerhed med 6 mio.
kr. til Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Formålet er at stabilisere
situationen på Ukraines fire eksisterende atomkraftværker samt Tjernobyl og mindske
risikoen for nukleare hændelser og ulykker. Konkret omfatter det følgende indsatser
til: 1) IAEA tilstedeværelse på alle atomkraftværker, 2) indkøb af udstyr til nuklear
sikkerhed, 3) medicinsk hjælp til ansatte på atomkraftværker, 4) program for Kherson
Oblast til håndtering af konsekvenserne af sprængningen af Kakhovka-dæmningen,
og 5) støtte til sikker håndtering af radioaktive kilder.
Cyber
Som led i Ruslands angrebskrig udsættes Ukraine jævnligt for massive cyberangreb,
herunder mod kritisk infrastruktur. Dermed risikerer civilbefolkningen at miste
adgang til vand, varme, elektricitet og kommunikationslinjer. På den baggrund er
der udfærdiget et arbejdspapir, der sætter rammerne for dansk støtte til at imødegå
cybertruslen mod bl.a. Ukraine i 2023-2024. I forlængelse af dette er der blevet afsat
ca. 30,6 mio. kr. fra Fonden til projekter, der har til formål at styrke cybersikkerheden
i Ukraines civile kritiske infrastruktur.
Danmark bidrager således i perioden 2023-2025 med 20 mio. kr. under Freds- og
Stabiliseringsfonden til USAID’s omfattende cyberstøtteprogram i Ukraine. Programmet
sigter mod at styrke Ukraines modstandsdygtighed over for cyberangreb mod kritisk
infrastruktur. Derudover blev der i 2023 givet et dansk bidrag på ca. 2,7 mio. kr. til
et projekt ledet af Storbritannien, som havde til formål at styrke cybersikkerheden i
energisektoren i Ukraine. Endelig bidrager Danmark i perioden 2023-2024 med 7,9
mio. kr. til indkøb af cybersikkerhedsløsninger, der skal forbedre Ukraines muligheder
for at opdage og beskytte mod cybertrusler rettet mod den kritiske infrastruktur.
NATO-støtte, DCB
NATO er garant for vores sikkerhed, og det er derfor afgørende, at Danmark
støtter stabiliseringsindsatser, der er drevet af NATO. Fonden støtter primært
NATO’s Defence and Related Security Capacity Building (DCB), der gennem
styrkelsen af NATO-partnerlandes forsvar og modstandsdygtighed skal bidrage
til øget stabilitet og sikkerhed – både regionalt og internationalt.
NATO-staterne vedtog i 2014 DCB-initiativet med henblik på at styrke NATO-partner-
landes forsvars- og sikkerhedskapaciteter. Gennem støtte i form af ekspertise, træning
og teknisk assistance søger DCB-pakkerne at opbygge mere robuste forsvarsinstitutioner
og –strukturer i NATO-partnerlande, hvilket både skal styrke NATO-partnerlandenes
modstandsdygtighed, Alliancens egen sikkerhed samt international stabilitet og
sikkerhed i sin helhed.
Forsvarsministeriet har siden DCB-pakkernes etablering støttet initiativet med
udgangspunkt i, at NATO har en militærfaglig ekspertise, der kan bidrage til at
opbygge kapaciteter i den bredere sikkerheds- og forsvarspolitiske sektor i
NATO’s partnerlande.
Dansk støtte til DCB-pakkerne har gennem tiden bestået af finansiel støtte til NATO’s
DCB Trust Funde samt med bidrag af personel fra Forsvaret, Hjemmeværnet og
Beredskabsstyrelsen.
Om støtten
I lyset af Ruslands illegale invasion af Ukraine blev det ved Madrid-topmødet i 2022
besluttet at intensivere støtten til NATO’s partnerlande i øst, herunder Moldova og
Georgien, med henblik på at understøtte landenes integritet, robusthed, udvikle
kapaciteter og opretholde deres politiske uafhængighed.
Danmark har på den
baggrund valgt at
støtte Ukraine på
området for nuklear
sikkerhed med et
beløb på 6 mio. kr.
Gennem støtte i
form af ekspertise,
træning og teknisk
assistance søger
DCB-pakkerne at
opbygge mere
robuste forsvars-
insitutioner og
-strukturer i
NATO-partnerlande.
22 23
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
nye indsatser
Nye indsatser
Georgien Moldova
5,2 mio. kr.
18,2 mio. kr.
Støtte gennem
DCB-pakker
Terrorbekæmpelse
Fonden har udviklet et toårigt arbejdspapir for dets indsatser mod terrorisme
og voldelig ekstremisme for 2023-2024. Hensigten er at bidrage til at styrke
sammenhængen mellem strategiske målsætninger og brugen af forskellige
værktøjer til at opnå disse. De tematiske indsatsområder i arbejdspapiret er at:
i) styrke forebyggelsesindsatser, ii) fremme respekten for retsstatsprincipper og
menneskerettigheder, iii) arbejde for inddragelsen af relevante aktører og grupper.
Fonden vil særligt prioritere at gøre dette i Mellemøsten og Afghanistan, i Afrika
samt i den digitale sfære. Dette skal gøres gennem styrket samarbejde med de
nordiske lande samt styrket koordination og strømlining af dansk engagement
på tværs af multilaterale fora. Det er også hensigten at udpege strategiske
sekunderinger til relevante multilaterale organisationer samt at anlægge en
strategisk tilgang til brugen af bevillinger til kapacitetsopbygning
og stabiliseringsindsatser.
I forlængelse af arbejdspapirets tematiske indsatsområder gav Fonden i 2023 et kerne-
bidrag på 9,7 mio. kr. til Global Community Engagement and Resilience Fund (GCERF),
der varer indtil udgangen af 2026. GCERF er en global fond, der støtter civilsamfunds-
organisationer i at opbygge modstandskraft mod terrorisme og voldelig ekstremisme
i udsatte samfund, særligt i Afrika. Dét gør GCERF ved at styrke inddragelsen af lokale
civilsamfundsaktører og ved at yde finansiering til forebyggende initiativer på lokalt
niveau, som også kan give flere sociale og økonomiske muligheder for særligt unge
og kvinder. GCERF opbygger og deler desuden viden om forebyggelse af voldelig
ekstremisme og er knyttet til Global Counterterrorism Forum (GCTF), som Danmark
er et stiftende medlem af.
I 2023 har Fonden også bevilliget støtte på 6,5 mio. kr. til et toårigt projekt sammen
med FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC). Projektet skal styrke de
pakistanske myndigheders tilgang til at forebygge voldelig ekstremisme blandt
unge i særligt udsatte samfund, og dette med særligt fokus på at modvirke
spredningen af terrorrelateret onlineindhold. Det gør UNODC eksempelvis ved at
rådgive om måder at forstyrre kommunikationsnetværk på, der finansierer voldelig
ekstremisme og deler dertil relateret onlineindhold. Samtidig bidrager projektet til
I 2023 har Forsvarsministeriet derfor støttet DCB-initiativer i Georgien og Moldova.
Georgien har siden DCB-pakkernes begyndelse været et særligt fokuspunkt under
DCB, der grundet sin geografiske placering udgør en helt central NATO-partner.
Danmark har løbende støttet Georgien gennem DCB-pakken The Substantial NATO
Package for Georgien (SNPG) og har i 2023 fortsat støttet SNPG med en donation på
5,2 mio. kr. Danmark har ligeledes i 2023 givet to bevillinger til DCB-pakken for
Moldova. Den ene omhandler en bevilling til et antidroneprojekt, mens den anden
omhandler finansiering af materiel til håndtering af kemiske, biologiske, radiologiske
og nukleare trusler til Moldovas nationale styrker. Støtten til Moldova i 2023 havde
en samlet værdi på 18,2 mio. kr.
at øge de pakistanske retshåndhævende myndigheders evne til at samarbejde og
forebygge voldelig ekstremisme på en måde, der respekterer retsstatsprincipper og
menneskerettigheder samt inddrager unge og lokalsamfund.
Hertil indledte Forsvaret i 2023 et samarbejde med en regional skole i Elfenbens- ky-
sten, AILCT, som træner vestafrikanske landes politi samt militære styrker, herunder
specialoperationsstyrker, i terrorbekæmpelse. I forbindelse med samarbejdet har
Danmark fået en plads i bestyrelsen for AILCT, hvor den danske forsvarsattaché
i Ghana deltager i møder og repræsenterer Danmark. Foreløbigt planlægges
samarbejdet med antiterror-skolen at forløbe til og med 2028, som en del af det
kommende Freds- og Stabiliseringsprogram for Vestafrika.
Styrket bilateralt partnerskab med Ghana
Donation af midler til brosimulator til Ghana Navy
I 2023 donerede Forsvarsministeriet 14,3 mio. kr. til Ghana Navy, som skal under-
støtte Ghana Navy’s ambitioner om at etablere et regionalt Centre of Excellence
inden for maritime operationer.
Det donerede beløb skal primært anvendes til opbygning af en simulatorkapacitet til
Ghana Navy (10 mio. kr.). På den måde kan ghanesiske og øvrige regionale militære
og civile myndigheder træne operationer i et simuleret miljø uden at skulle anvende
deres begrænsede antal skibe. Simulatoren giver samtidigt mulighed for regional
samtræning og træning i ekstreme situationer og nødssituationer.
Danmark i oktober 2023. Foto: Forsvaret.
Fonden gav i 2023 et
kernebidrag på 9,7
mio. kr. til Global
Community Engage-
ment and Resilience
Fund (GCERF), der
varer til udgangen
af 2026.
24 25
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
nye indsatser
Nye indsatser
Klimasamarbejde med Ghana og FN om opsætning af
solceller i UNMISS
I 2023 finansierede Freds- og Stabiliseringsfonden et projekt, der har til hensigt at
fremme vedvarende energiløsninger i FN-missioner. FN’s fredsbevarende missioner
udleder meget CO2
i mange af de lande, som missionerne opererer i.
Sydsudan, 2023. Foto: UN Multimedia
Simulatoren bliver installeret ved Ghana Navy Training Command, og Ghana Navy
opfører nødvendige bygninger med relevante netværk ved egen foranstaltning. Der
er desuden afsat 0,5 mio. kr. til forudgående træning af ghanesiske operatører og
teknikere forud for modtagelse af simulatoren.
De øvrige projekter er til støtte for maritime specialstyrker. Projekterne omfatter
opbygning af et operationscenter, anskaffelse af både, køretøjer og øvrige mindre
projekter til støtte for uddannelse af maritime specialstyrker. Projekterne til støtte
for de maritime specialstyrker gennemføres i tæt samarbejde mellem den danske
ambassade i Accra, Frømandskorpset og Ghana Navy.
Fra ghanesisk side har man gentagne gange udtrykt stor taknemmelighed for
støtten samt forsikret om, at alle nødvendige ressourcer ville blive stillet til rådighed
for succesfuld implementering af såvel simulatoren som de øvrige projekter.
Der er afsat 0,5 mio.
kr. til træning af
ghanesiske operatører
og teknikere forud
for modtagelse af
simulatoren.
Kun ca. 6 % (2022-tal) af den samlede energianvendelse i missionerne kommer fra
vedvarende energi. FN er ansvarlig for drift af egne lejre og producerer egen energi
i de fleste missioner, da nationale el-net sjældent er tilgængelige eller stabile. Langt
størstedelen af energien kommer fra FN’s egne dieseldrevne generatorer, som er
omkostningstunge og har stor påvirkning på værtslandenes miljø.
I partnerskab med Ghana og FN-sekretariatet finansierer Fonden opbygning af et
solcelleanlæg med batterikapacitet i den ghanesiske bataljon i FN’s mission i
Sydsudan (UNMISS) og en tilsvarende opsætning af et uddannelsesanlæg i Ghana.
Anlægget i Sydsudan placeres ved Bentiu-lejren. Siden der i 2013 udbrød væbnet
konflikt i Sydsudan, er tusindevis blevet internt fordrevet. Det har resulteret i regu-
lære flygtningelejre, som ligger nær lejrene til FN’s udsendte tropper til UNMISS for
bedre beskyttelse. Bentiu-lejren rummer i dag op imod 100.000 mennesker, som er
den største samling af internt fordrevne i landet.
26 27
Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023 Freds- og stabiliseringsfonden Årsrapport 2023
nye indsatser
Nye indsatser
Design: Kontrapunkt


Folketingets Udenrigspolitisk Nævn
Bilag Journalnummer Kontor Dato
1 24/37517 MIGSTAB 10. september 2024
Fremsendelse af Årsrapport 2023 for Freds- og
Stabiliseringsfonden
Til orientering fremsendes hermed Årsrapport 2023 for Freds- og
Stabiliseringsfonden.
Freds- og Stabiliseringsfonden er en interministeriel fond, der blev
etableret i 2010 med henblik på at tilvejebringe samtænkte indsatser i
skrøbelige og konfliktramte kontekster.
Rapporten præsenterer de projekter, som blev finansieret af Fonden i
2023, samt resultaterne under de flerårige Freds- og
Stabiliseringsprogrammer i Ukraine, Syrien og Irak, Sahelregionen,
Guineabugten, Afrikas Horn og Georgien.
Rapporten fremsendes også til Udenrigsudvalget, og via
forsvarsministeren til Folketingets Forsvarsudvalg og forligskredsen.
Lars Løkke Rasmussen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 346
Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24