EU-note om EU's kommende politiske prioriteter

Side 1 | 10
EU-note
Til orientering af Europaudvalget
Sådan bliver EU’s nye politiske prioriteter til
Sammenfatning
I dette notat gør vi rede for, hvordan EU’s overordnede politiske prioriteter
og planlægningen af de lovgivningsmæssige aktiviteter bliver til. Det sker i
et tæt samspil mellem Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Rå-
det og Europa-Parlamentet. Debatten om EU’s politiske dagsorden begyn-
der umiddelbart efter valget til Europa-Parlamentet, når både Det Europæi-
ske Råd og kommissionsformanden præsenterer deres respektive politiske
programmer for de kommende fem år. Herefter følger forhandlinger mel-
lem EU-institutionerne om den mere konkrete udmøntning af disse vigtige
retningslinjer, som bl.a. munder ud i Kommissionens årlige arbejdspro-
gram og en fælles erklæring om det kommende års lovgivningsmæssige
prioriteter.
Der er fuld gang i debatten om EU’s politiske dagsorden for de kommende år.
Allerede mindre end tre uger efter europaparlamentsvalget den 6.-9. juni of-
fentliggjorde Det Europæiske Råd en strategiske dagsorden med EU-lande-
nes bud på, hvad EU bør beskæftige sig med i de kommende fem år. Og blot
få uger senere fremlagde også den nyvalgte kommissionsformand Ursula
von der Leyen sit bud på en politisk dagsorden for de kommende fem år i for-
bindelse med sin godkendelse i Europa-Parlament i juli1.
Næste skridt bliver den konkrete udmøntning af disse overordnede prioriteter.
Her vil den ny Kommission, så snart den er på plads (forventeligt til novem-
ber), fremlægge et arbejdsprogram for det kommende års EU-lovgivning, li-
gesom det kommende polske rådsformandskab kort tid efter vil præsentere
sit formandskabsprogram for første halvår 2025 og et attenmånedersprogram
for arbejdet i Rådet under polsk, dansk og cypriotisk formandskab.
1
Læs EU-konsulentens gennemgang af von der Leyens præsentation den 18. juli i Europa-Par-
lamentet af sine politiske prioriteter for de kommende fem år i EU-Nyt E29 fra den 23. juli 2024.
4. september 2024
Det Internationale
Sekretariat
Morten Knudsen
EU-konsulent
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 169
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
Side 2 | 10
Kampen om EU’s politiske prioriteter er ikke ny
Men hvorfor så mange forskellige programmer? Hvad er formålet med dem,
og hvordan hænger de sammen? EU-institutionernes kamp om den politiske
dagsorden i EU er ikke ny. Europa-Kommissionen har fremlagt et flerårigt
program for de langsigtede politiske prioriteter siden år 2000, mens Det Euro-
pæiske Råd har vedtaget en eller anden form for flerårig strategisk dagsor-
den siden 20032. Hertil kommer, at Kommissionen har præsenteret årlige ar-
bejdsprogrammer siden 1977, mens en præsentation af halvårlige formand-
skabsprogrammer for Rådet har været praksis siden (som minimum) midten
af 80’erne3.
I løbet af de seneste små 10 år er EU’s politiske prioriteter dog i stigende
grad noget, der bliver til i et reguleret samspil mellem Kommissionen, EU-lan-
denes regeringer i Rådet og Europa-Parlamentet4. Vi vil i denne EU-note for-
søge at gøre rede for de forskellige programmer og EU-institutionernes sam-
arbejde om fastsættelsen af EU’s fremtidige prioriteter og planlægningen af
de lovgivningsmæssige aktiviteter.
Helt overordnet kan man dele EU-institutionernes programmering op i en
langsigtet flerårig og en mere kortsigtet årlig/halvårlig. Vi begynder med en
gennemgang af de flerårige programmer. Herefter følger en præsentation af
de forskellige mere kortsigtede programmer.
Flerårige politiske prioriteter
Både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd fremlægger flerårige
politiske prioriteter ved begyndelsen af en ny institutionel cyklus, dvs. hver
femte år umiddelbart efter valget til Europa-Parlamentet.
Det Europæiske Råds flerårige strategiske dagsorden
Formålet med Det Europæiske Råds strategiske dagsorden er navnlig at på-
virke indholdet af kommissionsformandens femårige politiske prioriteter5, før
de offentliggøres i Europa-Parlamentet. Det Europæiske Råd præsenterer
derfor med den strategiske dagsorden de vigtigste politiske mål og forslag til
2
Det Europæiske Råd besluttede på Sevilla topmødet i 2002, at Det Europæiske Råd hver tredje
år i december skulle vedtage et treårigt strategisk program
3
Det Europæiske Råd vedtog den 19. juni 1983 i Stuttgart en højtidelig erklæring om Den Euro-
pæiske Union, hvor man opfordrede rådsformandskabet til ved begyndelsen af sit formandskab
at forelægge Europa-Parlamentet et program for rådets arbejde i de kommende seks måneder.
4
Med den interinstitutionelle aftale fra 13. april 2016 om bedre lovgivning blev Parlamentet, Rå-
det og Kommissionen for første gang enige om et sæt fælles retningslinjer for Unionens årlige
og flerårige programmering.
5Ifølge artikel 4 i TEU hedder det: Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er
nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor”.
Side 3 | 10
politikker, som EU-landene gerne ser Kommissionen forfølge i de kommende
fem år. Den strategiske dagsorden opstiller ikke konkrete anbefalinger, men
er formuleret i bredde termer, som kan samle konsensus mellem EU-landene
i Det Europæiske Råd6.
Det Europæiske Råds første femårige prioriteter blev vedtaget i 2014 under
den daværende belgisk formand Herman Van Rompuy.7 Den seneste strate-
giske dagsorden blev som sagt fremlagt i slutningen af juni 2024.
Arbejdet med den strategiske dagsorden ledes af formanden for Det Europæ-
iske Råd på baggrund af bidrag fra EU-landenes stats- og regeringschefer.
Drøftelserne om Det Europæiske Råds seneste strategiske dagsorden blev
6
I TEU art. 4 hedder det, at “Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødven-
dig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor”.
7 Det Europæiske Råds første femårige strategiske prioriteter blev vedtaget i juni 2014 efter et
krav fra den daværende britiske premierminister David Cameron, hvis han skulle støtte Jean
Claude Juncker som kommissionsformand. Se Eric Maurice, The EU’s future after the 2024 elec-
tions: Making the Strategic Agenda more strategic”.
Det Europæiske Råds strategiske prioriteter for 2024-29
Et frit og demokratisk Europa
- Styrke retsstatsprincippet og demokratisk modstandsdygtighed.
- Beskytte frie og pluralistiske medier og civilsamfundet.
- Bekæmpe udenlandsk indblanding og forsøg på destabilisering.
- Techgiganter skal værne om demokratiske debatter online.
- Opretholde FN-pagten og fremme fred, retfærdighed og stabilitet.
Et stærkt og sikkert Europa
- Støtte Ukraine, herunder til dets genopbygning og en retfærdig fred.
- Styrke forsvarsberedskab og øge forsvarsudgifter og –investeringer.
- Samarbejde med transatlantiske partnere og NATO.
- Bekæmpe organiseret kriminalitet, radikalisering og terrorisme.
- Meritbaseret EU-udvidelsesproces med nødvendige interne reformer.
- Samlet tilgang til migration og grænseforvaltning.
Et velstående og konkurrencedygtigt Europa
- Et mere integreret marked for energi, finans og telekommunikation.
- Bedre mobilisering af både offentlig og privat finansiering.
- En ambitiøs, robust, åben og bæredygtig handelspolitik.
- Mindre skadelig afhængighed og sikre strategiske forsyningskæder.
- Forbedret kapacitet inden for AI, nettonulteknologier og halvledere.
- Grøn og digital omstilling med en ægte energiunion
- En bæredygtig og modstandsdygtig landbrugssektor.
Side 4 | 10
indledt af afgående formand Charles Michel i oktober 2023 på et uformelt
møde mellem stats-og regeringscheferne i Granada. Siden fulgte en række
meningsudvekslinger mellem EU-landene over otte høringsrunder mellem
november 2023 og april 2024. Forhandlingerne blev afsluttet på Det Europæ-
iske Råds møde den 27-28. juni 2024.
Kommissionens flerårige prioriteter
Europa-Kommissionens flerårige politiske prioriteter8 fastlægger retningslin-
jerne for Kommissionens indsats for de kommende fem år9. De politiske ret-
ningslinjer er kommissionsformandens personlige femårsprogram, som kan
ses som dennes politiske løfter på vegne af den samlede kommission.
Retningslinjerne skal navnlig overbevise Europa-Parlamentet om at god-
kende formanden10, men samtidig binde den nye kommission og dens med-
lemmer rent politisk11. Der foregår dog ikke nogen formel godkendelse internt
i Kommissionen af retningslinjerne, hverken før eller efter formandens frem-
læggelse. Retningslinjerne skal heller ikke godkendes af de andre EU-institu-
tioner12.
Kommissionsformandens retningslinjer udgør ikke et udtømmende arbejds-
program, men kan godt indeholde løfter om mere konkrete initiativer. Ret-
ningslinjerne fungerer som en slags styringsværktøj, hvor formanden identifi-
cerer de vigtigste planlagte udspil, som vurderes at have politisk opbakning i
Europa-Parlamentet13. Kommissionsformanden vil derfor normalt have orien-
teret sig grundigt om synspunkterne i Europa-Parlamentets politiske grupper
forud for sin godkendelse. Flere af Parlamentets politiske grupper vedtager
med dette for øje deres egne prioriteter14.
8 Kommissionens første flerårige strategiske program blev fremlagt den 15. februar 2000 af den
indgående formand italieneren Romano Prodi, som lancerede fire strategiske mål for perioden;
1) Et stabilt Europa med en stærk stemme på verdensscenen, 2) en ny Økonomisk og social
dagsorden, 3) en bedre livskvalitet for alle og så 4) udviklingen af EU’s styreformer.
9 De politiske retningslinjer er direkte omtalt i TEU art. 17(6)(a) og er formandens personlige 5-
års program.
10
Både kommissionsformanden og den samlede Kommission skal ifølge EU-traktaterne godken-
des af Europa-Parlamentet. Yderligere information om udnævnelsen af Europa-Kommissionen
kan findes i EU-note E31 samling 2023-24.
11
Kommissionsformandens retningslinjer har desuden stor betydning for, hvordan Kommissio-
nen internt organiserer sit arbejde og udlægger Kommissionens politik på forskellige områder.
12
Dog kan man sige, at Europa-Parlamentet med sin godkendelse af formanden også indirekte
godkender Kommissionsformandens prioriteter.
13
Som Ursula von der Leyen udtrykte det i Europa-Parlamentet den 28. juli: ”De (retningslin-
jerne) skal ikke forstås som et udtømmende arbejdsprogram, men sigter mod at styre vores
fælles arbejde”
14
Se PPE-gruppens prioriteter for perioden 2024-29 her.
Side 5 | 10
De seneste retningslinjer blev som sagt fremlagt af Ursula von der Leyen i
Europa-Parlamentet den 18. juli 2024, da hun skulle vælges som ny formand
for Europa-Kommissionen.
Europa-Parlamentets flerårige prioriteter
Europa-Parlamentet udarbejder ikke egne flerårige politiske prioriteter.
Parlamentets fire største politiske grupper (EPP, S&D, ALDE og De Grønne)
forsøgte ellers at udarbejde et fælles koalitionsprogram, forud for godkendel-
sen af Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand i juli 2019. Forsø-
get faldt dog til jorden, da de fire partier ikke kunne nå til enighed om et fæl-
les politisk grundlag, da det kom til stykket15.
Europa-Parlamentets vigtigste kilde til indflydelse på EU’s flerårige prioriteter
går i stedet gennem kommissionsformandens personlige femårsprogram16.
Det sker gennem dialog med kandidaten til kommissionsformandsposten
forud for Parlamentets formelle godkendelse af denne17. Kandidaten har der-
15
Agence Europe den 4. juli 2019.
16
Rammeaftale af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-
Kommissionen.
17
Artikel 39 i Europa-Parlamentets forretningsorden fastslår, ” at Parlamentet deltager sammen
med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Unionens lovgivningsmæssige planlægning.
Kommissionsformandens flerårige prioriteter for 2024-29
- Europæisk luftskjold og cyberforsvar.
- Opbygge Den Europæiske Forsvarsfond.
- Europæisk demokratiskjold.
- Global klima- og energivision.
- Vision for landbrug og fødevarer.
- Strategi for en europæisk dataunion.
- Retsakt om bioteknologi.
- Pagt om den europæiske sociale dialog.
- Initiativ om AI fabrikker.
- Europæisk havpagt.
- Aftale om ren industri (mhp. dekarbonisering og sænkning af energi-
priser).
- Retsakt om cirkulær økonomi.
- Europæisk strategi for erhvervsuddannelse.
- Ny strategi for ligestilling mellem kønnene for tiden efter 2025.
- Europæisk opsparings- og investeringsunion.
Side 6 | 10
udover bilaterale samtaler med Parlamentets politiske grupper forud for god-
kendelsen, hvor grupperne typisk vil forsøge at trække formandskandidaten i
deres retning18.
EU’s årlige/halvårlige programmering
Både Europa-Kommissionen og Rådet udarbejder kortere programmer med
henblik på at styre afviklingen af det lovgivningsmæssige arbejde i EU. Kom-
missionen fremlægger hvert år et arbejdsprogram i oktober, mens de rote-
rende halvårlige rådsformandskaber præsenterer et formandskabsprogram
ved begyndelsen af deres formandskab i januar og juli.
Kommissionens årlige arbejdsprogram
Kommissionens årlige arbejdsprogram omsætter kommissionsformandens
flerårige prioriteter til politiske målsætninger i et operativt program, som i de-
taljer opregner, hvilke større lovgivnings og ikkelovgivningsforslag, der kan
forventes fra kommissionen i løbet af det kommende år.
Kommissionens årlige arbejdsprogram bliver udformet i tæt dialog med Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet19. Kommissionen er i kontakt med de to EU-insti-
tutioner både før og efter kommissionsformandens årlige tale om Unionens
tilstand i september, hvor Kommissionen opstiller sine prioriteter for det føl-
gende år i en hensigtserklæring. I dag er det typisk en af Kommissionens le-
dende næstformænd, som præsenterer arbejdsprogrammet20, mens Rådet
sædvanligvis drøfter lovgivnings- og arbejdsprogrammet på et åbent møde i
Rådet for almindelige anliggender i november21.
Det hedder videre, at Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med udarbejdel-
sen af Kommissionens arbejdsprogram, som er Kommissionens bidrag til Unionens årlige og
flerårige programmering”.
18 Europa-Parlamentet godkender ikke den nye Kommission, før alle kommissærkandidaterne
har været igennem grundige høringer og fået vurderet deres egnethed i forhold til at varetage de
af kommissionsformanden foreslåede porteføljer. Udvalgene bruger samtidig høringerne til at
spørge ind til kandidaternes prioriteter for den kommende mandatperiode.
19
Den interinstitutionelle aftale fra 13. april 2016 om bedre lovgivning mellem Parlamentet, Rå-
det og Kommissionen fastsætter, at Unionens årlige programmering fastsættes i en dialog med
Rådet og Parlamentet og afsluttes med vedtagelsen af en fælles erklæring om årlig interinstitu-
tionel programmering, som undertegnes af formændene for de tre EU-institutioner.
20
Det var således Maroš Šefčovič, som den 17. oktober 2023 redegjorde for Kommissionens ar-
bejdsprogram for 2024 over for Europa-Parlamentet. Tidligere var det som regel kommissions-
formanden selv, som gav denne redegørelse.
21
Det Europæiske Råd besluttede i december 1992 i Edinburgh, at Rådet skulle afholde en åben
orienterende debat om relevante programmer fra Kommissionen og rådsformandskabet.
Side 7 | 10
Kommissionen offentliggør sammen med sit arbejdsprogram en oversigt over
de væsentligste planlagte lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige
forslag for det kommende år. Kommissionen skelner her mellem nye initiati-
ver og andre betydningsfulde initiativer. Oversigten indeholder desuden en
ajourført liste over de vigtigste verserende forslag, som stadig mangler at
blive endeligt vedtaget i EU. Kommissionen skal i oversigten derudover
nævne, hvis den har intentioner om at tilbagetrække allerede fremsatte EU-
forslag.
For hvert enkelt af de prioriteret initiativer udarbejder Kommissionen såkaldte
køreplaner, som bl.a. angiver, hvornår EU-forslagene forventes fremlagt af
kommissionen, samt opsummerer resultaterne af kommissionens konse-
kvensanalyser af forslagene22. Kommissionen udarbejder konsekvensanaly-
ser af forslag, hvis den skønner de vil få væsentlige økonomiske, sociale og
miljømæssige virkninger.
Efter Kommissionens vedtagelse af det årlige arbejdsprogram har Rådet,
Parlamentet og Kommissionen en drøftelse om EU’s lovgivningsmæssige pri-
oriteter for det kommende år, hvorefter de vedtager en fælles erklæring om
den interinstitutionelle programmering, som undertegnes af formændene for
de tre institutioner. Formålet med den fælles erklæring er at fastsætte de
overordnede mål og prioriteter for det følgende års lovgivningsarbejde og fo-
retage en prioritering af, hvilke lovgivningssager de tre EU-institutioner vil for-
søge at fremme.
Rådets programmer
Også EU-landenes regeringer udarbejder forskellige typer af programmer for
arbejdet i Rådet. Det sker for at sikre bedre sammenhæng i planlægningen af
Rådets arbejde under de halvårlige skiftende formandskaber, men også for at
præge den politiske dagsorden i EU.
22
Kommissionens køreplaner og indledende konsekvensanalyser for de enkelte strategiske og
prioriterede initiativer kan findes på Kommissionens Generalsekretariats hjemmeside.
Kommissionens årlige arbejdsprogram
Europa-Kommissionens første årlige arbejdsprogram blev udarbejdet og fremlagt i Eu-
ropa-Parlamentet den 8. februar 1977 af Kommissionens daværende formand Roy
Jenkins. Men det var først i 2000 i forbindelse med Prodi-Kommissionens tiltrædelse,
at Parlamentet indgik en mere formaliseret aftale med kommissionen - i form af en
rammeaftale - om de to institutioners samarbejde i forbindelse med fastlæggelsen af
de politiske og lovgivningsmæssige prioriteter i EU.
Side 8 | 10
For det første udarbejder rådsformandskabet halvårlige programmer, som
præsenterer dets politiske prioriteter for de kommende seks måneder. Pro-
grammet udarbejdes på formandskabets eget ansvar. Alligevel afspejler for-
mandskabsprioriteter altovervejende den givne europæiske dagsorden og er
koordineret med Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Prioriteterne
bygger på bl.a. Rådets såkaldte attenmånedersprogram (se nedenfor), som
skal godkendes i Rådet. I formandskabsprogrammet vil rådsformandskabet
typisk fremhæve de EU-sager, man forventer at kunne færdigforhandle i lø-
bet af det kommende halvår. Et formandskabs succes måles derfor ofte i,
hvor mange og vigtigheden af de sager man kan lande under sit formand-
skab23. Det seneste halvårlige formandskabsprogram blev udarbejdet af Un-
garn.
Frem til 2003 planlagdes arbejdet i Rådet alene gennem halvårlige program-
mer, som skiftende formandskaber opstillede under deres eneansvar.
Men i foråret 2002 besluttede stats- og regeringscheferne i Det Europæiske
Råd i Sevilla, at man havde brug for bedre kontinuitet i Rådets arbejde. Man
vedtog derfor, at Rådet hvert år skulle vedtage et operationelt arbejdspro-
gram for den nærmere tilrettelæggelse af rådets arbejde24.
Denne ordning holdt dog ikke længe. Allerede i juni 2006 besluttede Rådet at
erstatte det årlige operationelle arbejdsprogram med et nyt program, som
skulle udarbejdes af en på forhånd sammensat gruppe på tre formandskaber
for en periode på atten måneder25. Med attenmånedersprogrammet fastsæt-
ter rådstrioen den overordnede dagsorden for arbejdet i Rådet og de vigtigste
sagsområder og spørgsmål, som Rådet forventes at skulle behandle i løbet
af de kommende 18 måneder. Trioen udarbejder attenmånedersprogrammet
i tæt samarbejde med rådssekretariatet26 og de relevante EU-institutioner27.
Attenmånedersprogrammet adskiller sig fra de halvårlige nationale formand-
23
Rebecca Adler-Nissen, Formandskabets prioriteter: Når EU’s dagsorden bliver en national am-
bition.
24
Det Europæiske Råd vedtog i Sevilla i 2002, at Rådet hvert år i januar skulle vedtage et mere
operationelt arbejdsprogram for den nærmere tilrettelæggelse af rådets arbejde. Rådets første
årlige program blev fremlagt i december 2002 af Italien og Grækenland for Rådets arbejde i
2003. Det forhindrede dog ikke de to lande i samtidig at fremlægge deres egne halvårlige for-
mandskabsprogrammer.
25
Rådets forretningsorden artikel 1, stk. 4 fastslår, at trioerne sammensættes ved ligelig rotation
mellem medlemsstaterne under hensyn til deres forskelligartethed og den geografiske balance i
Unionen.
26
Det er rådssekretariatet, som er pennefører på trioformandsskabsprogrammet på baggrund af
bidrag fra triolandene.
27
Rådet forretningsorden art. 2, stk. 6.
Side 9 | 10
skabsprogrammer ved, at det skal godkendes af Rådet. Attenmånederspro-
grammet er derfor hele Rådets program, hvorfor der også afholdes en offent-
lig debat om programmet på et møde i Rådet for almindele anliggender.
Det næste attenmånedersprogram skal udarbejdes af Polen, Danmark og
Cypern for perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2026.
Europa-Parlamentets prioriteter
Europa-Parlamentet udarbejder ikke sit eget lovgivnings- og arbejdsprogram.
Parlamentet søger i stedet at fremme sin indflydelse på EU’s lovgivnings-
mæssige planlægning gennem en tæt dialog med Europa-Kommissionen28.
Det sker i henhold til en rammeaftale indgået med Kommissionen i 2010,
hvor de to EU-institutioner har aftalt at have en såkaldt ”struktureret dialog”
om det kommende års EU-initiativer29.
Navnlig er det aftalt, at Kommissionens formand hvert år i september30 skal
holde en tale om Unionens tilstand i forbindelse med en debat i Europa-Par-
lamentet. Kommissionsformanden skal her bl.a. gøre rede for det kommende
års prioriteter og samtidig præsentere en hensigtserklæring, som skitserer de
vigtigste mål for Kommissionens kommende arbejde.
Europa-Parlamentets udvalg kan forud for Kommissionens præsentation af
arbejdsprogrammet (fra primo september) forsøge at påvirke prioriteringerne
inden for deres respektive politikområder ved at invitere de ansvarlige EU-
kommissærer til samråd.
28
Artikel 39 i Europa-Parlamentets forretningsorden fastslår, ” at Parlamentet deltager sammen
med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Unionens lovgivningsmæssige planlægning.
Det hedder videre, at Europa-Parlamentet og Kommissionen samarbejder i forbindelse med ud-
arbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram, som er Kommissionens bidrag til Unionens år-
lige og flerårige programmering”.
29
Rammeaftale af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-
Kommissionen.
30
Denne tidsplan gælder dog ikke i valgår, som falder sammen med afslutningen på Kommissio-
nens mandatperiode.
Rådets attenmånedersprogram
Det første attenmånedersprogram blev fremlagt på et møde i Rådet for almindelige
anliggender den 11.-12. december 2006 af en rådstrio bestående af Tyskland, Portu-
gal og Slovenien. Det senest vedtagne attenmånedersprogram blev udarbejdet i juni
2023 for de næste tre kommende formandskaber i Rådet fra Spanien, Belgien og Un-
garn.
Side 10 | 10
Det er aftalt, at Kommissionen forelægger sit arbejdsprogram for Europa-Par-
lamentet hvert år i oktober. Denne tidsplan gælder dog ikke i de år, hvor der
er valg til Europa-Parlamentet, da man først skal have indsat en ny Europa-
Kommission. I år sker dette derfor formentlig tidligst medio november, men
nok snarere først i det nye år.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.