Svar på spm. nr. S 1207: Mener ministeren, at det er rimeligt, at Ankestyrelsen i en sag om habitatvurdering ved Tange Sø, som har verseret siden 2014 med Viborg Kommune som myndighed, hvor borgmester Ulrik Wilbek (øverste myndighed i kommunen) har udtalt i byrådssalen i december 2023 "Jeg påstår ikke, at det her er lovligt - det ved jeg godt, at det ikke er" , stiller borgeren, der har indbragt sagen for Ankestyrelsen, i udsigt, at sagsbehandlingen om ulovlighederne foreløbigt ser ud til at tage 14 måneder, og vil ministeren gøre noget for at fremme sagsbehandlingen i Ankestyrelsen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på S 1207{F2#1537219#8#1537120#4}.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1207/svar/2067302/2903721.pdf
Medlem af Folketinget Søren Egge Rasmussen (EL) har den 2. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 1207 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1207 ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at Ankestyrelsen i en sag om habitatvurdering ved Tange Sø, som har verseret siden 2014 med Viborg Kommune som myndighed, hvor borgmester Ulrik Wilbek (øverste myndighed i kommunen) har udtalt i byrådssalen i december 2023 "Jeg påstår ikke, at det her er lovligt - det ved jeg godt, at det ikke er" , stiller borgeren, der har indbragt sagen for Ankestyrelsen, i udsigt, at sagsbehandlingen om ulovlighederne foreløbigt ser ud til at tage 14 måneder, og vil ministeren gøre noget for at fremme sagsbehandlingen i Ankestyrelsen?” Svar: Ankestyrelsen fører tilsyn med, om kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsen er som uafhængig myndighed ikke bundet af instruktioner fra ministre eller andre myndigheder, og jeg kan derfor ikke, som indenrigs- og sundhedsminister, gå ind i konkrete sager eller udtale mig om konkrete spørgsmål om lovligheden af kommunale handlinger og undladelser, som Ankestyrelsen har under behandling. Jeg kan sagtens forstå, at det opleves frustrerende med en så lang sagsbehandlingstid, men det er desværre heller ikke muligt for mig, som minister, at gå ind i den konkrete prioritering af sagerne, som Ankestyrelsen nødvendigvis må foretage inden for de gældende bevillingsmæssige og lovgivningsmæssige rammer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter imidlertid årligt – sammen med Ankestyrelsen – mål for styrelsens sagsbehandlingstider på tilsynsområdet i styrelsens resultatplan. Resultatplanen for 2024 vedlægges til orientering. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 10-09-2024 Enhed: Forvaltningsjura Sagsbeh: nsvp Sagsnr.:2024 - 10795 Dok. nr.: 216995 Offentligt S 1207 endeligt svar 2023-24
Ankestyrelsens resultatplan 2024
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1207/svar/2067302/2903779.pdf
2024 Resultatplan for Ankestyrelsen Offentligt S 1207 endeligt svar 2023-24 Indhold Indledning...................................................................................................................................1 Ankestyrelsen som institution ....................................................................................................2 1. Strategiske og kernefaglige mål .........................................................................................3 Mål 1.1 – Absolutte lovbestemte frister for sagsbehandlingstider......................................3 Mål 1.2 – 13-ugers kommunale social- og beskæftigelsessager .......................................5 Mål 1.3 – 10-ugers sager fra Udbetaling Danmark og sygedagpengesager .....................5 Mål 1.4 – Arbejdsskadesager .............................................................................................6 Mål 1.5 – Sekretariatsbetjening af nævnene......................................................................7 Mål 1.6 – Tilsynssager........................................................................................................7 Mål 1.7 – Høj kvalitet og lav kritik fra Folketingets Ombudsmand .....................................9 Mål 1.8 - Høj juridisk kvalitet i sagsbehandlingen ..............................................................9 Mål 1.9 – Systematisk borgerdeltagelse...........................................................................10 Mål 1.10 – Styrket retssikkerhed på handicapområdet ....................................................10 2. Økonomiske og organisatoriske mål ................................................................................12 Mål 2.1 – God budgettering ..............................................................................................12 Mål 2.2 – Sygefravær .......................................................................................................13 Mål 2.3 – Informationssikkerhed.......................................................................................13 Mål 2.4 – Bæredygtighed..................................................................................................14 3. Påtegning og opgørelse....................................................................................................15 Indledning Resultatplanen indgås mellem Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement og Ankesty- relsen. Nærværende resultatplan gælder fra 1. januar til 31. december 2024. Visse af planens mål har et flerårigt sigte og angiver en retning for kontinuerlig forbedring af opfyldelsen af målsæt- ningen. Planen indeholder henholdsvis strategiske og kernefaglige mål i overensstemmelse med styrelsens strategi og kerneopgaver samt økonomiske og administrative mål og udfor- mes således, at den afspejler institutionernes økonomi. Målene af økonomisk og administra- tiv karakter er i udgangspunktet tværgående for institutionerne på ministerområdet, men fast- lægges under hensyntagen til konkrete administrative fokusområder. Som led i institutionens almindelige virke kan der i årets løb udarbejdes strategier og analy- ser, der ikke er omfattet af resultatplanen. Resultatplanen indeholder områder med særligt fokus for departementets løbende styring i forhold til bl.a. kvalitet, produktivitet, økonomi og administration. Ankestyrelsen som institution Ankestyrelsen er klagemyndighed på det samlede social-, børne- og beskæftigelsesområde – for afgørelser, som hovedsageligt er truffet af kommunerne, Udbetaling Danmark og Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring. Herudover styrker, koordinerer og fastlægger Ankestyrelsen praksis på styrelsens område, gennemfører undersøgelser samt kommer med input til lovgivning. Endelig sekretariatsbetjener styrelsen seks nævn, fører tilsyn med, at regioner og kommuner overholder loven samt varetager opgaver relateret til stiftsøvrigheden. Ankestyrelsens primære opgave er således at styrke borgenes retssikkerhed. Det er det fun- dament, som Ankestyrelsens vision og mission hviler på, og det er afsættet for Ankestyrel- sens strategiske ambition frem mod 2027. Vision Ankestyrelsen skaber grundlaget for, at borgerne får den korrekte afgørelse hos kommuner og andre myndigheder, samler og formidler viden på hele velfærdsområdet samt sikrer hurtig sagsbehandling og klar kommunikation. Mission Ankestyrelsen træffer korrekte afgørelser, fastlægger praksis, indsamler og analyserer data og er i dialog med borgere, myndigheder og organisationer. Strategiske fokusområder Ankestyrelsens strategi frem mod 2027 bygger på ambitionen om at styrke retssikkerheden og tilliden til den offentlige forvaltning ved at løse egne kerneopgaver – klagesagsbehandling, praksiskoordinering og tilsynsvirksomhed – åbent, effektivt og i høj kvalitet. Af ambitionen ud- springer følgende fire strategiske fokusområder: Borgerfokus i kerneopgaverne: Ankestyrelsen vil sikre, at borgere oplever, at de er aktive og værdifulde deltagere i egen klagesag, og at Ankestyrelsen i løsningen af øvrige opgaver også agerer involverende, åbne og helhedsorienterede i forhold til borgerne. Effektivt og samfundsrelevant tilsyn: Ankestyrelsen vil sikre, at omverdenen ople- ver, at tilsynet arbejder effektivt, systematisk og transparent med sager af generel samfundsmæssig betydning, og at Ankestyrelsen følger konsekvent op i forhold til kommunerne, herunder med eventuel anvendelse af fogedfunktionen Åbenhed og videndeling: Ankestyrelsen vil kommunikere let tilgængeligt, professio- nelt og målrettet for at sikre kendskab til rammerne for Ankestyrelsens kerneopga- ver, og proaktivt generere og dele vores data og viden. Engagement og faglig udvikling: Ankestyrelsen vil sikre, at medarbejdere oplever Ankestyrelsen som en attraktiv arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig fagligt, får anerkendelse for og arbejdsglæde ved at levere en kvalificeret og rettidig opgave- løsning på vores kerneområder. 1. Strategiske og kernefaglige mål Mål 1.1 – Absolutte lovbestemte frister for sagsbehand- lingstider En række sagstyper, som behandles i Ankestyrelsen, har absolutte lovbestemte frister for sagsbehandlingstiden. Disse er kendetegnet ved, at der i lovgivningen ikke er beskrevet und- tagelser fra fristoverholdelsen. Det må således altid tilstræbes, at samtlige af disse sager overholder fristerne. Ankestyrelsen afrapporterer hvert kvartal på alle sagsområder med lovbestemte frister til de- partementet. De udvalgte sagsområder i 2024 er identiske med målene i resultatplanerne i 2022 og 2023, idet det fortsat vurderes, at der er et behov for et særligt fokus herpå. Med henblik på at sikre størst mulig opfyldelse af de lovbestemte frister er der i resultatpla- nen indlagt et krav om målopfyldelse på 97 procent. Dette under hensyn til, at navnlig eks- terne forhold kan føre til, at det ikke er muligt at opfylde fristerne i 100 procent af sagerne. Målet understøtter Ankestyrelsens strategi om borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.1 Absolutte lovbestemte frister for sagsbehandlingstider Tabel a Maksimal sagsbehandlingstid for sager om tvangsmæssige foranstaltninger over for børn og unge på 8 uger (andel af sager behandlet inden for 8 uger, pct.) Procent 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 Resultat 98,0 97,0* - - - - * Foreløbigt resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. Tabel b Maksimal sagsbehandlingstid for beslutning om mødebehandling for sager om underretning på 8 uger (andel af sager behandlet inden for 8 uger, pct.) Procent 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 Resultat 99,0 98,0*- - - - - * Foreløbigt resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. Tabel c Maksimal sagsbehandlingstid for sager om tilbud til forsikrede ledige på 4 uger** Procent 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 97,0 Resultat 99,0 98,0* - - - - * Foreløbigt resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. ** Henset til det meget begrænsede antal sager om tilbud til forsikrede ledige er antallet af sager med frist- overskridelse, hvor førsteinstanser har begået fejl – fx registreringsfejl – ved oversendelse af sagen til Anke- styrelsen, ekskluderet. Mål 1.2 – 13-ugers kommunale social- og beskæftigel- sessager Målet vedrører både social-, bolig- og ældreministeriets og beskæftigelsesministeriets res- sortområde. Ankestyrelsen skal leve op til aftalte frister og mål for sagsbehandlingstider. Målet understøtter Ankestyrelsens strategiske fokus på borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.2 Aftalte frister for sagsbehandlingstider Sager omfattet af målsætningen om maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger er kom- munale social- og beskæftigelsessager (undtaget sygedagpengesager), sager vedr. klage over soci- altilsynets afgørelser, sager inden for familieret, øvrige beskæftigelsessager, fx inden for arbejdsløs- hedsforsikringsloven, ferieloven og ansættelsesbevisloven, sager fra Udbetaling Danmark og syge- dagpengesager (10-ugerssager), som ikke var fuldt oplyst fra modtagelsen samt sager fra Udlændin- gestyrelsen og Seniorpensionsenheden. Tabel a Maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sager omfattet af målsætningen om 13 ugers gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Antal uger 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 14,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 Resultat 14,9 17,7* - - - - * Foreløbigt resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. Mål 1.3 – 10-ugers sager fra Udbetaling Danmark og sy- gedagpengesager Dette mål vedrører beskæftigelsesministeriets ressortområde. Ankestyrelsen skal leve op til aftalte frister og mål for sagsbehandlingstider. Målet understøtter Ankestyrelsens strategiske fokus på borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.3 Aftalte frister for sagsbehandlingstider Tabel a Maksimal sagsbehandlingstid på 10 uger for sager fra Udbetaling Danmark og sygedagpengesager, som er fuldt oplyste ved modtagelsen i Ankestyrelsen (andel af ved modtagelsen fuldt oplyste sager behandlet inden for 10 uger, pct.). Antal uger 2022** 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 90,0 90,0 90,0 90,0 90,0 90.0 Resultat 97,0 95* - - - - * Foreløbigt resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. Mål 1.4 – Arbejdsskadesager Dette mål vedrører beskæftigelsesministeriets ressortområde. Ankestyrelsen skal nedbringe sagsbehandlingstiden på det gebyrfinansierede område, som er en væsentlig del af styrelsens virksomhed. Der er tale om et proces- og tidskrævende sagsområde. Sager kræver fx ofte inddragelse af lægekonsulenter, og sagerne bliver i flere tilfælde behandlet på ankemøder med beskikkede medlemmer. Målet understøtter Ankestyrelsens strategi om borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.4 Sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager Tabel a Maksimal gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sager om arbejdsskade (antal uger) Antal uger 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 25,0** 20,0** 20,0 20,0 20,0 20,0 Resultat 24,1 19,8*- - - - - * Foreløbigt resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. ** Da arbejdsskadekontorerne i Aalborg blev opnormeret i 2022-2023, blev måltallet nedjusteret for 2022 og 2023, da oplæring af nye sagsbehandlere mv. krævede et større ressourcetræk. Mål 1.5 – Sekretariatsbetjening af nævnene Dette mål vedrører en række andre ressortområder ud over Social-, Bolig- og Ældreministeri- ets. Ankestyrelsen sekretariatsbetjener i alt seks forskellige uafhængige nævn: Adoptionsnævnet, Ankenævnet for SU-støtteordninger, Arbejdsmiljøklagenævnet, Klagenævnet for Specialun- dervisning, Ligebehandlingsnævnet og Psykolognævnet. Sekretariatsbetjening består blandt andet i sagsbehandling og forberedelse af og opfølgning på nævnsmøder. Ankestyrelsen har i 2023 gennemført en nævnsanalyse. Nævnsanalysen kom frem til mindre tiltag for effektiviseringer i alle nævn og enkelte større tiltag, som kan implementeres inden for de givne økonomiske og juridiske rammer. I 2024 vil Ankestyrelsen have fokus på at implementere initiativer i Psykolognævnets sekreta- riat, hvor der er grundlag for en flerhed af initiativer inden for de nuværende ressourcemæs- sige og juridiske rammer. Initiativerne har til formål at optimere sagsafviklingen i de kom- mende år og ligger i forlængelse af Psykolognævnets indsatser med effektiviseringer i 2023, blandt andet en særlig indsats med øget brug af formandsafgørelser. Ankestyrelsen og departementet har derudover fra 2024 indgået aftale om, at Ankestyrelsen udvider kvartalsrapporten til departementet, således at sagsbehandlingstiden for alle seks nævn fremgår. Målet understøtter Ankestyrelsens strategi om borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.5 Mål vedr. Ankestyrelsens sekretariatsbetjening af nævn a. Ankestyrelsen sender med afrapporteringen for 1. kvartal 2024 en handleplan for implementering af ny best practice i Psykolognævnets sekretariat samt en evaluering af nævnets særlige indsats med øget brug af formandsafgørelser. Handleplanen og evalueringen udarbejdes i samarbejde med næv- nets formand. b. Ankestyrelsen afrapporterer kvartalvist sagsbehandlingstiden for alle seks nævn til departementet. c. Ankestyrelsen sender med afrapporteringen for 4. kvartal 2024 en afrapportering på implementerin- gen af ny best practice. Mål 1.6 – Tilsynssager Dette mål vedrører Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressortområde, hvorfor ministeriet har været med til at fastsætte resultatmålet i samarbejde med Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal leve op til aftalte frister og mål for sagsbehandlingstider. Antallet af verserende sager er afgørende for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid. Målet understøtter Ankestyrelsens strategi om effektivt og samfundsrelevant tilsyn. Mål 1.6 Aftalte frister for sagsbehandlingstider og afvikling af verserende sager Tabel a Minimum 80 % af alle tilsynssager om kommuner og regioners afgørelse om aktindsigt (akt- indsigt på det kommunale tilsynsområde) behandles inden for 20 arbejdsdage fra sagen mod- tages i Ankestyrelsen. Procent 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 80,0 80,0 80,0 80,0 80,0 80,0 Resultat 90,0 93,0* - - - - * Resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. Tabel b Maksimalt antal verserende sager med liggetid over seks måneder i det kommunale og regio- nale tilsyn (eksklusiv aktindsigtssager) ved udgangen af året. Antal sager 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 230 190 250 250 250 250 Resultat 191 403* - - - - * Resultat opgjort ved udgangen af 3. kvartal 2023. Tabel c Maksimalt antal verserende sager med liggetid over 12 måneder i det kommunale og regio- nale tilsyn (eksklusiv aktindsigtssager) ved udgangen af året. Antal sager 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål - - 130 130 130 130 Resultat - - - - - - Mål 1.7 – Høj kvalitet og lav kritik fra Folketingets Om- budsmand Ankestyrelsen skal som øverste administrative klageinstans sikre, at klageren får en sagsbe- handling af høj juridisk kvalitet. En høj juridisk kvalitet skal afspejles i en lav procent af sager med kritik fra Folketingets Ombudsmand. Målet understøtter Ankestyrelses strategi om borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.7 Delmål a) Ankestyrelsens kritikprocent skal ligge lavere end gennemsnittet blandt statslige myndigheder. Tabel a Ankestyrelsens kritikprocent for sager, som behandles af Folketingets Ombudsmand 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Statens gen- nemsnit 1,5 3,4 - - - - Mål Min. 1,9 pct. point lavere end statens gn. snit Min. 1,9 pct. point lavere end statens gn. snit Lavere end statens gn. snit Lavere end statens gn. snit Lavere end statens gn. snit Lavere end statens gn. snit Resultat 0,5 1,4 - - - - Mål 1.8 - Høj juridisk kvalitet i sagsbehandlingen Ankestyrelsen skal sikre, at den enkelte borger får en korrekt afgørelse, som er til at forstå. Derfor vil Ankestyrelsen også i 2024, blandt andet på baggrund af den årligt tilbagevendende måling af kvaliteten i sagsbehandlingen, sikre og løbende udvikle kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser. Ankestyrelsen skal udarbejde en plan for yderligere sikring af kvalitet og forståelighed i afgø- relserne. Målet understøtter Ankestyrelses strategi om borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.8 Mål vedr. høj juridisk kvalitet i sagsbehandlingen a. Ankestyrelsen gennemfører i 2024 i lighed med tidligere år en central og tværgående kvalitets- måling. Der måles på afgørelsens rigtighed og besvarelse af klagers bemærkninger samt på afgørelsens klarhed, forståelighed og samlede udtryk. Målingen baseres på tilfældigt udvalgte sager i Ankestyrelsen. b. Blandt andet på baggrund af de tiltag, som den centrale kvalitetsmåling måtte give anledning til, udarbejder Ankestyrelsen en plan for Ankestyrelsens sikring af kvalitet og forståelighed af afgø- relserne. Ankestyrelsen vil sende indholdet af denne plan til departementet i forbindelse med afrapporteringen for 4. kvartal 2024. Mål 1.9 – Systematisk borgerdeltagelse Ankestyrelsen vil opleves som værdiskabende for borgerne, så der fortsat er tillid til, at vores opgaveløsning styrker retssikkerheden på velfærdsområdet. Ankestyrelsen vil kommunikere forståeligt og være tilgængelige for borgerne. Ankestyrelsen skal derfor arbejde systematisk med borgerdeltagelse og har siden 2021 samlet en lang række erfaringer inden for emnet. I 2023 har Ankestyrelsen i et projekt inden for sygedagpengeområdet anvendt den metode til systematisk borgerdeltagelse, som blev udviklet i 2022. Projektet har blandt andet resulteret i en række idéer, hvoraf nogle går på tværs af Ankestyrelsens sagsområder. Målet understøtter Ankestyrelsens strategi om borgerfokus i kerneopgaverne. Mål 1.9 Mål om systematisk borgerdeltagelse c. Ankestyrelsen gennemfører en samlet analyse af erfaringerne med borgerdeltagelsesprojekter fra perioden 2021-2023, som vil blive afleveret til Social-, Bolig- og Ældreministeriet i forbindelse med afrapporteringen pr. 1. kvartal 2024. d. På baggrund af analysen udvælger Ankestyrelsen op til to tværgående initiativer med handlepla- ner. Ankestyrelsen skal implementere disse initiativer i henhold til handleplanerne og rapportere om fremdriften til Social-, Bolig- og Ældreministeriet i forbindelse med rapporteringen af resultat- planen for de efterfølgende kvartaler i 2024. Mål 1.10 – Styrket retssikkerhed på handicapområdet I forlængelse af den politiske aftale om at styrke retssikkerheden på handicapområdet vil An- kestyrelsen arbejde for at styrke kvaliteten af kommunernes sagsbehandling på handicapom- rådet - særligt på områder med høje omgørelsesprocenter. Dette sker ved at gennemføre en række initiativer i perioden 2023-2025. Aftalen, som blev indgået i 2021, er en 4-årig politisk aftale om at styrke retssikkerheden på socialområdet for mennesker med handicap. I 2024 skal Ankestyrelsen således arbejde målrettet med at implementere initiativerne vedrø- rende 2024 i henhold til aftalen. Målet understøtter Ankestyrelsens strategi om fokus på et effektivt og samfundsrelevant til- syn. Mål 1.10 Mål vedr. gennemførsel af retssikkerhedsinitiativer på handicapområdet a. Ankestyrelsen implementerer retssikkerhedsinitiativerne i henhold til den politisk indgåede aftale vedr. retssikkerhed og tillid på handicapområdet. Der følges løbende op herpå ved afrapporterin- gen af resultatplanen for 2024 til Social-, Bolig- og Ældreministeriet. 2. Økonomiske og organisatoriske mål Mål 2.1 – God budgettering Budgetoverholdelse måles som forskellen mellem budgetteret og realiseret resultat. Målet består af to dele: Forskellen mellem det budgetterede resultat i grundbudgettet og det reali- serede resultat for året samt forskellen mellem det budgetterede resultat i udgiftsopfølgning 2 og det realiserede resultat for året. Mindst ét af delmålene skal være opfyldt for, at målet som helhed vurderes opfyldt. Mål 2.1 God budgettering Målet opgøres som afgivelsen mellem budgetteret og realiseret resultat. Det bemærkes, at institutionen skal opfylde mindst ét af nedenstående delmål for, at målet som helhed vurderes opfyldt. Tabel a Delmål 1: Maksimal afvigelse mellem budgetteret resultat for året i grundbudgettet og realiseret re- sultat Mio. kr. 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål +/- 5 mio. kr.* +/- 2 pct. +/- 2 pct. +/- 2 pct. +/- 2 pct. +/- 2 pct. Resultat 1,3 mio. kr.* 0 pct.** - - - - Anm.: * For 2022 er målsætningen angivet i kr., da den procentuelle målopgørelsen først ændredes fra og med 2023. Kilde: ** Ankestyrelsens bidrag til Udgiftsopfølgning 3, 2023. Tabel b Delmål 2: Maksimal afvigelse mellem budgetteret resultat for året i udgiftsopfølgning 2 og realiseret resultat Mio. kr. 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål +/- 2,5 mio. kr.* +/- 1 pct. +/- 1 pct. +/- 1 pct. +/- 1 pct. +/-1 pct. Resultat 6,8 mio. kr.* - - - - - Anm.: * For 2022 er målsætningen angivet i kr., da den procentuelle målopgørelsen først ændredes fra og med 2023. Mål 2.2 – Sygefravær Sygefravær påvirker institutionens effektivitet og omkostningsniveau. Sygefravær er ligeledes en indikator for medarbejdernes trivsel og bør altid være et generelt fokuspunkt. Mål 2.2 Mål om sygefravær I 2024 skal Ankestyrelsen have et gennemsnitligt sygefravær på maksimalt samme niveau som statens gennemsnit eller have nedbragt det gennemsnitlige sygefravær med minimum 5 pct. i forhold til Ankestyrel- sens gennemsnit for den tilsvarende periode i året før. Tabel a Sygefravær 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Mål 10,3 (sta- tens gns)./- 5 pct. 9,9 (statens gns.)/- 5 pct. Statens gns./- 5 pct. Statens gns./- 5 pct. Statens gns./- 5 pct. Statens gns./- 5 pct. Resultat* 9,8/- pct. 12,4/- pct.** - - - - Anm.: Sygefraværsdage opgøres pr. årsværk som det samlede antal sygefraværsdage, inklusiv langtidssyge- fravær. Sygefravær opgøres efter årets 3. kvartal som et rullende årsgennemsnit af de seneste fire kvartaler for både Social- og Boligstyrelsens og statens gennemsnit. * Da målopfyldelsen vurderes på baggrund af institutionernes resultater sammenholdt med statens gennemsnit eller en procentuel nedbringelse af sygefraværet ift. sidste års resultat (opgjort ved 3. kvartal) skal institutio- nerne i den ovenstående tabel, samt i den kvartalsvise afrapportering angive institutionens gennemsnitlige an- tal sygefraværsdage samt den procentuelle afvigelse ift. institutionens resultat for samme periode i det forgå- ende år. ** Foreløbig opgørelse baseret på opgørelse i Statens BI pr. 2. kvartal. Kilde: Statens gennemsnit beregnes pba. et gennemsnit af sygefraværet for samtlige institutioner i Statens Benchmarkdatabase pba. tal fra Statens BI. Mål 2.3 – Informationssikkerhed Ankestyrelsen har i 2023 udarbejdet en ny handleplan, der kan sikre, at Ankestyrelsen når et hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt modenhedsniveau inden for ISO-modenhedsmålingens områder. Styrelsen skal i 2024 derfor fortsat arbejde på at opnå det ønskede modenhedsniveau i ISO- modenhedsmålingen i 2024 gennem implementering af de aktiviteter, som fremgår af den nye handleplan. Ydermere skal Ankestyrelsen arbejde med at efterleve kravene, der define- res i NIS2-direktivet. Mål 2.3 ISO-27001 modenhedsmåling for informationssikkerhed a) Ankestyrelsen implementerer de aktiviteter, som fremgår af handlingsplanen rettidigt og sender statusrap- port for arbejdet i forbindelse med de kvartalsvise rapporteringer af resultatplanen. b) Ankestyrelsen skal senest den 18. oktober 2024 have implementeret NIS2-direktivet. Mål 2.4 – Bæredygtighed Det er fra 2023 et krav, at statslige institutioner arbejder med målsætninger, som sætter fo- kus på bæredygtighed med udgangspunkt i FN’s Verdensmål. Ankestyrelsen etablerede i den forbindelse en governancemodel med det formål at arbejde med implementering af FN’s verdensmål i organisationen. Modellen består af et bæredygtig- hedsråd, som bidrager med anbefalinger til konkrete initiativer, der kan understøtte Ankesty- relsens arbejde med en grøn, bæredygtig omstilling. Formålet med rådets arbejde er at sikre et kontinuerligt fokus på bæredygtige løsninger i Ankestyrelsen og at fremme udvikling og im- plementering af bæredygtige initiativer. Bæredygtighedsrådet aflægger hvert år en årsrapport, som redegør for rådets arbejde i det forgangne år. Rapporten forelægges direktionen og offentliggøres på Ankestyrelsens hjem- meside. I 2024 er det målet, at styrelsen fortsat arbejder med at forankre det løbende arbejde med bæredygtige målsætninger i organisationen. Mål 2.4 a) Ankestyrelsen implementerer i 2024 et koncept, som skal sikre, at bæredygtighed inddrages i grundlaget for de beslutninger, som løbende træffes i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen afrapporte- rer på det implementerede koncept ved afrapporteringen for 3. kvartal 2024. b) b) Ankestyrelsen gennemfører en systematisk gennemgang af kontorhold og indkøb af kontor- artikler med henblik på, om indkøbet kan gøres mere bæredygtigt. Ankestyrelsen afrapporterer på gennemgangen ved afrapporteringen for 4. kvartal 2024. 3. Påtegning og opgørelse Resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2024 og er i udgangspunktet gældende til kalen- derårets afslutning. Der afrapporteres kvartalsvist på samtlige mål i resultatplanen efter en nærmere angivet skabelon. Afrapporteringen sker senest 21 kalenderdage efter afslutning af hvert kvartal under hensynstagen til ferier, helligdage mv., når dette er muligt. Det påhviler i øvrigt direktøren at rapportere eventuelle væsentlige afvigelser i sagsbehandlingen, budget- terne eller de strategiske mål m.v. Opfyldelsen af resultatmålene er som udgangspunkt afgørende for udmålingen af direktørens engangsvederlag. Herudover foretager departementschefen en diskretionær vurdering af in- stitutionens samlede resultater. Departementschefen kan uanset opfyldelsesgrad i særlige tilfælde beslutte, at [engangsvederlaget] helt bortfalder efter en samlet vurdering af institutio- nens økonomiske og driftsmæssige forhold. For alle resultatmål gælder, at målopfyldelsesgraden er binær dvs. enten 0 eller 100 pct. Endvidere opgøres de enkelte resultatmål ens i den samlede målopfyldelse. Herved forstås, at det enkelte resultatmåls vægt beregnes som 100 divideret med antallet af resultatmål. Der er 14 mål i resultatplanen for 2024. I forbindelse med afrapportering af resultatet for 2024 opgøres, om de enkelte mål blev op- fyldt. Et mål betragtes som opfyldt, såfremt alle delelementer blev realiseret fuldt ud. Opfyldte mål indgår i den samlede score med 100/14. Ikke opfyldte mål tæller med scoren 0. Den samlede målopfyldelsesgrad for resultatåret bliver da summen af scoren for alle resultatmål. I årsrapporten foretages afrapportering på samtlige resultatmål for hele regnskabsåret 2024. Resultatplanen genforhandles eller justeres ikke i løbet af året, idet eventuelle væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå resultatplanen er indgået, kan medtages i departements- chefens diskretionære vurdering af opnåede resultater.