Svar på spm. nr. S 1210: Hvad er ministerens holdning til, at Fanø Kommune skal spare knap 10 pct. af budgettet, hvilket svarer til, at København skulle spare næsten 5 mia. kr.?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1210.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1210/svar/2067262/2903619.pdf

Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 2. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1210 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1210:
”Hvad er ministerens holdning til, at Fanø Kommune skal spare knap 10 pct. af
budgettet, hvilket svarer til, at København skulle spare næsten 5 mia. kr.?”
Svar:
Med aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2025 er aftalt
et realløft i kommunernes service på 3,2 mia. kr., som er fuldt finansieret.
På baggrund af udligningsreformen ydes kommunerne herudover ekstra statslig
finansiering for 4-5 mia. kr. årligt, bl.a. med et finansieringstilskud på 3,5 mia. kr.
I tillæg hertil har regeringen nu besluttet at give alle kommuner et ekstra
finansieringstilskud på ca. 1,8 mia. kr. i 2025. Desuden ydes i 2025 et
kompensationstilskud til en række kommuner med et mindreprovenu som følge af
fastsættelse af grundskyldslofter ud fra foreløbige ejendomsvurderinger. Konkret kan
Fanø Kommune budgettere med ekstra finansiering for 19,3 mio. kr.
Kommunerne kender nu grundlaget for budgetlægningen for 2025. Det er altid en
vanskelig opgave at få enderne til at mødes i budgetterne i de enkelte kommuner,
hvor mange forskellige hensyn skal afvejes og prioriteringer foretages. Det er den
enkelte kommunalbestyrelse med deres særlige kendskab til de lokale forhold og
prioriteringer, som bedst løfter denne opgave. Som indenrigs- og sundhedsminister
vil jeg derfor ikke udtrykke holdninger til den enkelte kommunes budgetoplæg.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-09-2024
Enhed: Kommunal og regional
finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.: 2024-10806
Dok. nr.: 217033
Offentligt
S 1210 endeligt svar
2023-24