Svar på spm. nr. S 1206: Mener ministeren, at det er rimeligt, at Ankestyrelsen i en sag om habitatvurdering ved Tange Sø, som har verseret siden 2014 med Viborg Kommune som myndighed, hvor borgmester Ulrik Wilbek (øverste myndighed i kommunen) har udtalt i byrådssalen i december 2023 "Jeg påstår ikke, at det her er lovligt - det ved jeg godt, at det ikke er", stiller borgeren, som har klaget til Ankestyrelsen, i udsigt, at sagsbehandlingen om ulovlighederne foreløbigt ser ud til at tage 14 måneder, og vil ministeren gøre noget for at fremme en habitatvurdering eller andre undersøgelser?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Til: Magnus Heunicke
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: miljøministeren
Svar på spm. S 378.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1206/svar/2067059/2903172.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023-12705 Den 20. december 2023 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 378 stillet den 19. december 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 378 ” Vil ministeren foretage sig noget for at sikre nødvendige undersøgelser af Tangeværkets konsekvenser for naturen for at sikre, at Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv og habitatdirektiv, ved at der hurtigst muligt gennemføres en habitatkonsekvensvurdering og efterfølgende tages beslutninger?” Svar Miljø- og Fødevareklagenævnet har i 2019 hjemvist Viborg Kommunes afgørelse om vandindvindingstilladelse ved Gudenåen til fornyet behandling med henblik på bl.a., at kommunen foretager en habitatkonsekvensvurdering af indvindingstilladelsens betydning for habitatområder. Der er tale om en konkret verserende afgørelsessag, som er uafhængig af Miljøministeriets arbejde med genbesøget for vandområdeplanerne i 2024, hvor der også vil blive taget stilling til et evt. indsatsbehov for Tange Sø. Et evt. indsatsbehov for Tange Sø, herunder håndteringen af spærringen skal baseres på den foreliggende relevante viden og overholde vandrammedirektivet og habitatdirektivets rammer. Kommunen skal efterleve nævnets afgørelse og i øvrigt overholde lovgivningen. Jeg kan desuden forstå, at Ankestyrelsen, som er tilsynsmyndighed for kommunerne, har bedt kommunen om en redegørelse for sagen. Magnus Heunicke / Jens Brandt Sørensen Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24 Offentligt S 1206 endeligt svar 2023-24
Svar på spm. S 377.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1206/svar/2067059/2903171.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023-12705 Den 20. december 2023 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 377 stillet den 19. december 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 377 ”Hvad mener ministeren om Viborgs borgmester, Ulrik Wilbeks, beslutning om og anbefaling af at udskyde en undersøgelse af vandkraftværket Tangeværkets konsekvenser for naturen, hvor der blev sagt følgende inden beslutningen i byrådet: »Jeg påstår ikke, at det her er lovligt. Det ved jeg godt, at det ikke er. Men i den her situation, der handler det også om sund fornuft. Og det handler også om, at vi ikke stiller os selv dårligere, end vi ellers ville have stået«?” Svar Miljø- og Fødevareklagenævnet har i 2019 slået fast i deres afgørelse om hjemvisning af sagen om vandindvinding ved Gudenåen, at Viborg Kommune skal lave en habitatkonsekvensvurdering, før kommunen kan træffe afgørelse. Kommunen skal efterleve nævnets afgørelse og i øvrigt overholde lovgivningen. Derudover ønsker jeg ikke at kommentere borgmesterens udtalelser, der kommer som led i denne konkrete og verserende sag. Magnus Heunicke / Jens Brandt Sørensen Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24 Offentligt S 1206 endeligt svar 2023-24
Svar på spm. S 379.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1206/svar/2067059/2903173.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023-12705 Den 20. december 2023 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 379 stillet den 19. december 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 379 ”Vil ministeren politianmelde Viborgs borgmester og byrådsflertal i sagen om naturinteresser ved Tange Sø?” Svar Kommunen skal efterleve Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse og i øvrigt overholde lovgivningen. Jeg kan desuden forstå, at Ankestyrelsen, som er tilsynsmyndighed for kommunerne, har bedt kommunen om en redegørelse for sagen. Magnus Heunicke / Jens Brandt Sørensen Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24 Offentligt S 1206 endeligt svar 2023-24
Svar på spm. S 1206.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1206/svar/2067059/2903170.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2024 - 8535 Den 7. september 2024 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1206 stillet den 2. september af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 1206 ”Mener ministeren, at det er rimeligt, at Ankestyrelsen i en sag om habitatvurdering ved Tange Sø, som har verseret siden 2014 med Viborg Kommune som myndighed, hvor borgmester Ulrik Wilbek (øverste myndighed i kommunen) har udtalt i byrådssalen i december 2023 "Jeg påstår ikke, at det her er lovligt - det ved jeg godt, at det ikke er", stiller borgeren, som har klaget til Ankestyrelsen, i udsigt, at sagsbehandlingen om ulovlighederne foreløbigt ser ud til at tage 14 måneder, og vil ministeren gøre noget for at fremme en habitatvurdering eller andre undersøgelser?” Svar I forhold til Ankestyrelsens sagsbehandlingstid henviser jeg til Social- og Boligministeren og Indenrigs- og sundhedsministeren. Det er ikke lovligt at indvinde overfladevand uden en indvindingstilladelse. Der skal i forbindelse med en indvindingstilladelse blandt andet foretages en habitatvurdering. Jeg kan i øvrigt henvise til tidligere besvarelse på S 377, S 378, og S 379 om indvindingstilladelse til Gudenåcentrallen. Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen ./… Offentligt S 1206 endeligt svar 2023-24