Svar på spm. nr. S 1196: Mener ministeren, at de sociale myndigheder bør gå ind i sagen om den 7-årige dreng, der til en demonstration blev anbragt på en ladvogn og der er blevet instrueret i at råbe voldsomme propalæstinensiske slagord i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas, med henblik på at myndighederne kan vurdere, om denne dreng vil tage skade af oplevelsen, og om drengen derudover ellers er ved at blive radikaliseret eller lever i et radikaliseret hjem/miljø?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1196.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1196/svar/2066663/2902412.pdf

Social- og
Boligministeriet
1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 28. august 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1196 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1196:
”Mener ministeren, at de sociale myndigheder bør gå ind i sagen om den 7-
årige dreng, der til en demonstration blev anbragt på en ladvogn og der er
blevet instrueret i at råbe voldsomme propalæstinensiske slagord i forbindelse
med konflikten mellem Israel og Hamas, med henblik på at myndighederne kan
vurdere, om denne dreng vil tage skade af oplevelsen, og om drengen
derudover ellers er ved at blive radikaliseret eller lever i et radikaliseret
hjem/miljø?”
Svar:
Jeg mener, at det er fornuftigt, at lovgivningen er indrette sådan, at det er
kommunen, som skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder alle børn og unge
under 18 år og kommende forældre i den pågældende kommune lever, sådan
som de er forpligtet til jf. barnets lov § 9.
Dermed er det også kommunen og de sagsbehandlere, der kender til barnets
og familiens forhold, der kan vurdere, om der i en konkret sag er grund til at
antage, at barnet har behov for særlig støtte. Er det tilfældet skal kommunen
naturligvis tage stilling til, om der er behov for at lave en afdækning efter
barnets lov § 19 eller en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20, og i
forlængelse heraf om der er behov for at iværksætte støtte efter barnets lov.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Sagsnr.
2024 - 6197
Doknr.
903852
Dato
05-09-2024
Offentligt
S 1196 endeligt svar
2023-24