Svar på spm. nr. S 1194: Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at et barn på 7 år bliver brugt så aktivt i en demonstration omhandlende konflikten mellem Israel og Hamas, at han bliver placeret på en ladvogn og aggressivt råber propalæstinensiske slagord?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Til: Pernille Rosenkrantz-Theil
- Spørger: Pia Kjærsgaard
- Minister: social- og boligministeren
Svar på spm. S 1194.docm
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1194/svar/2066661/2902408.pdf
Social- og Boligministeriet 1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 28. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. S 1194 til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1194: ”Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at et barn på 7 år bliver brugt så aktivt i en demonstration omhandlende konflikten mellem Israel og Hamas, at han bliver placeret på en ladvogn og aggressivt råber propalæstinensiske slagord?” Svar: Som socialminister kan jeg forholde mig til de rammer for at vurdere behovet for hjælp og støtte til børn og unge, der er efter den sociale lovgivning. Her mener jeg, at det grundlæggende er fornuftigt, at det er kommunen, der fører tilsyn med de forhold, hvorunder alle børn og unge under 18 år og kommende forældre i den pågældende kommune lever, sådan som de er forpligtet til efter barnets lov § 9. Dermed er det også kommunen, der vurderer, om der i en konkret sag er grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte efter barnets lov. Med venlig hilsen Sophie Hæstorp Andersen Social- og boligminister Sagsnr. 2024 - 6197 Doknr. 903852 Dato 05-09-2024 Offentligt S 1194 endeligt svar 2023-24