Svar på spm. nr. S 1183: Er ministeren enig i, at en lystbådehavn som f.eks. Køge Marina reelt set ikke har mulighed for at gardere sig imod fremtidige stormfloder grundet de enorme meromkostninger forbundet med at tegne en privat forsikringsordning, som slet ikke står mål med lystbådehavnens begrænsede økonomi?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Minister: erhvervsministeren
- Spørger: Peter Skaarup
- Til: Morten Bødskov
Svar på spm. nr. S 1183.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s1183/svar/2066236/2901779.pdf
ERHVERVSMINISTEREN ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Besvarelse af spørgsmål S 1183 stillet af Peter Skaarup (DD) den 27. august 2024. Spørgsmål S 1183: Er ministeren enig i, at en lystbådehavn som f.eks. Køge Marina reelt set ikke har mulighed for at gardere sig imod fremtidige stormfloder grundet de enorme meromkostninger forbundet med at tegne en privat forsikrings- ordning, som slet ikke står mål med lystbådehavnens begrænsede øko- nomi? Svar: De omkostninger til forsikringspræmie, der er forbundet med at tegne en privat stormflodsforsikring for en lystbådehavn, må forventes at afspejle den konkrete risiko for skader efter stormflod, der er forbundet med at have en virksomhed tæt på vandet, jf. rapporten ”De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordninger” fra 2017. Af rapporten fremgår det endvidere, at forsikringspræmien må forventes at blive lavere, jo flere der tegner forsikring via den ordning, som FLID, Foreningen af Lystbåde- havne i Danmark, har etableret for dets medlemsvirksomheder. Som hovedregel selvforsikrer kommunerne ejendomme, havneanlæg mv. Det gælder fx ejeren af Køge Marina, Køge Kommune, der som udgangs- punkt er selvforsikret. I forbindelse med Finansloven for 2024 blev der desuden oprettet en storm- flodspulje under Miljøministeriet på 125 mio. kr., der kan yde støtte til gen- opretning af kommunal infrastruktur, herunder fx kommunale havne, efter stormfloden i oktober 2023. Endelig kan jeg oplyse, at jeg i forlængelse af drøftelserne med Folketin- gets partier om stormfloderne i 2023 og erfaringerne hermed, har igangsat et arbejde om eventuelle ændringer af stormflodsordningen, herunder dæk- ning af havne- og kajanlæg. Med venlig hilsen Morten Bødskov Offentligt S 1183 endeligt svar 2023-24