Grund- og nærhedsnotat om elektronisk momsfritagelsesattest

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
03-09-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/00679
Enhed
EUKOOR
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Elektronisk momsfritagelsesattest
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Skatteministeriets grund-
og nærhedsnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
2006/112/EF for så vidt angår den elektroniske momsfritagelsesattest, jf. KOM
(2024) 278 og forslag til ændring af gennemførelsesforordningen (Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, jf. KOM (2024) 0279.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2024) 0279 - Bilag 1
Europaudvalget 2024


Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår den elek-
troniske momsfritagelsesattest, jf. KOM (2024) 278 og forslag til ændring af gennemførel-
sesforordningen (Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, jf. KOM (2024)
279 samt et bilag til forordningen.
Der er tale om et nyt notat. Notatet oversendes også til Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
EU-Kommissionen har den 8. juli 2024 fremsat forslag om ændring af momsreglerne. Der er tale om en
teknisk forslagspakke, der samlet set har til formål at indføre elektroniske momsfritagelsesattester som
erstatning for de nuværende papirbaserede attester, som anvendes af diplomater, NATO-udsendte m.fl. i
forbindelse med momsfritagelse. Forslaget indebærer, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesforan-
staltninger, der fastsætter de nærmere tekniske specifikationer vedrørende attesterne og systemet, der skal
behandle attesterne. Derudover tilføjes med forslaget en ny bestemmelse, der præciserer, at i tilfælde, hvor det
efter et momsfrit salg viser sig, at betingelserne for fritagelsen ikke er opfyldt eller ophører med at finde
anvendelse, har det berettigede organ/den berettigede person, der har udstedt attesten, pligt til at betale den
skyldige moms.
I Danmark administreres momsfritagelse primært ved godtgørelse af den berettigedes betalte moms. Godt-
gørelsesordningen administreres af hhv. Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Skatteforvaltningen alt
efter om der er tale om diplomater, NATO-udsendte, honorære konsuler m.v.
Systemet påtænkes indrettet til at behandle fritagelsesattester, men kan ifølge forslaget ligeledes anvendes,
hvis der i stedet for momsfritagelse ved købet sker godtgørelse for momsen. Det er uklart, hvordan sidst-
nævnte skal behandles i systemet. Under forudsætning af, at systemet kun skal bruges til fritagelse – og
således ikke godtgørelse - har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vurderet med stor usikkerhed, at forslaget
medfører omkostninger til systemudvikling for ca. 15-35 mio. kr. inklusiv usikkerhedstillæg på 100 pro-
cent, renter og driftsudgifter. Skattestyrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser
svarende til 0,5 årsværk (0,4 mio. kr.) til procesejeropgaver i år 2025.
Forslaget lægger op til, at de nye regler finder anvendelse fra den 1. juli 2026. Den hidtil anvendte papir-
udgave af fritagelsesattesten vil kunne anvendes i en overgangsperiode indtil den 30. juni 2030.
De foreslåede direktivændringer vil kræve dansk implementering, herunder ændringer i momsloven.
Notat
29. august 2024
J.nr. 2024 - 5341
Kontor: IKO/MAT
Initialer: AOv/SPL
Offentligt
KOM (2024) 0279 - Bilag 1
Europaudvalget 2024
Side 2 af 8
Regeringen støtter generelt en modernisering og forbedring af det nuværende momssystem og fælles harmoni-
serede EU-momsregler. Regeringens endelige stillingtagen afventer dog en nærmere afklaring af udformnin-
gen af systemet, herunder især systemets tiltænkte anvendelighed på godtgørelser.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har den 8. juli 2024 fremsat forslag om ændring af momsreglerne. Der
er tale om en forslagspakke, der samlet set omhandler regler om at indføre en elektronisk
momsfritagelsesattest som erstatning for den nuværende papirbaserede attest. Pakken be-
står af et forslag til ændringer af momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF), et
forslag til ændring af gennemførelsesforordningen (Rådets gennemførelsesforordning (EU)
nr. 282/2011) og et bilag til forordningen.
Forslaget om at indføre en elektronisk fritagelsesattest var oprindeligt et element i et tidli-
gere ”købs- og donationsforslag” fra april 2021, som skulle adressere momsproblemstillin-
ger forbundet med covid-19-pandemien. Elementet vedrørende en elektronisk fritagelses-
attest blev taget ud af forslaget, idet mange medlemslande ønskede en bedre analyse af
gennemførelsesaspekterne, systemets konkrete udformning og de økonomiske, herunder
it-mæssige, omkostninger forbundet med implementering og drift af systemet. Den fore-
liggende forslagspakke er således resultatet af en analyse af implementeringsmæssige impli-
kationer og omkostningerne ved at indføre en elektronisk fritagelsesattest.
Efter at der ved det 36. møde i Gruppen vedrørende Momssystemets Fremtid (GFV) i
december 2021 blev udtrykt bred støtte til omdannelse af den papirbaserede fritagelsesat-
test til et elektronisk format, gav ekspertgruppen ”Det Stående Udvalg for Administrativt
Samarbejde” (SCAC) i maj 2022 sit underudvalg vedrørende IT-anliggender (SCIT) mandat
til at undersøge en sådan elektronisk løsning nærmere.
På det 43. møde i GFV, der blev afholdt i november 2023, støttede flertallet af EU-lan-
dende en digital løsning for fritagelsesattesten baseret på en PDF-formular ledsaget af en
fuldt elektronisk sagsbehandling uden behov for fysisk fremmøde.
Forslag om ændring af momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) er fremsat
med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 113,
der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt en-
stemmig vedtagelse af medlemslandene. Forslag om ændring af gennemførelsesforordnin-
gen (Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011) er fremsat med hjemmel i
momssystemdirektivet, særligt artikel 397, der kræver enstemmig vedtagelse af medlems-
landene.
Forslaget er fremsat i dansk sprogversion den 8. juli 2024.
3. Formål og indhold
I dag bliver momsfritagelsesattester håndteret på papir og skal underskrives i hånden. For
at gøre det muligt for medlemslandene at holde trit med de stigende krav i den digitale
tidsalder foreslås det, at der indføres en elektronisk fritagelsesattest.
Side 3 af 8
Forslaget vil betyde, at medlemslandene skal anvende en elektronisk attest til at bekræfte,
at en transaktion opfylder betingelserne for en fritagelse. Der vil ved anvendelse af den
elektroniske fritagelsesattest ikke blive skelnet mellem indenlandske og grænseoverskri-
dende transaktioner, ligesom den elektroniske attest vil blive anvendt i de tilfælde, hvor
fritagelsen indrømmes som efterfølgende godtgørelse.
Der foreslås indsat hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstalt-
ninger, der fastsætter de tekniske detaljer og specifikationer vedrørende attestens elektro-
niske format og den måde, hvorpå den skal behandles elektronisk. De respektive gennem-
førelsesretsakter forudsættes vedtages i samråd med SCAC der er nedsat ved artikel 58 i
Rådets forordning (EU) nr. 904/20105, og efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i for-
ordning (EU) nr. 182/20116.
Derudover tilføjes med forslaget en ny bestemmelse, der præciserer, at det i tilfælde, hvor
betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt eller ophører med at finde anvendelse, er det
fritagelsesberettigede organ/den fritagelsesberettigede enkeltperson, der har udstedt atte-
sten, som er forpligtet til at betale den skyldige moms.
Forslaget lægger op til, at de nye regler skal finde anvendelse fra den 1. juli 2026. Den hidtil
anvendte papirbaserede fritagelsesattest vil kunne anvendes i en overgangsperiode indtil
30. juni 2030.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget om ændring af momssystemdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF) kræver hø-
ring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser fra Eu-
ropa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i forslaget om ændring af momssystemdirektivet, at der i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet kun kan handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene alene og bedre kan gennemføres
på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling. Kommis-
sionen anfører videre, at det nuværende momsdirektiv forhindrer medlemslandene i at ind-
føre og anvende en elektronisk momsfritagelsesattest.
Det må formodes, at Kommissionen på denne baggrund vurderer, at nærhedsprincippet er
overholdt.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt. Re-
geringen bemærker desuden i den henseende, at momssystemet på de væsentlige punkter
er og bør være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver grænseoverskri-
dende virksomhed og af hensyn til skattemyndighedernes kontrol mv.
Side 4 af 8
For så vidt angår forslaget til ændring af gennemførelsesforordningen anfører Kommissi-
onen, at indførelse af den elektroniske momsfritagelsesattest i henhold til momsdirektivets
artikel 151, stk. 1 a, kræver, at gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse
hermed. Kommissionen anfører videre, at dette ikke kan ske ved, at medlemslandene hand-
ler alene, og at tilpasningen forudsætter et forslag fra Kommissionen om ændring af gen-
nemførelsesforordningen.
6. Gældende dansk ret
De gældende momsfritagelsesregler administreres som udgangspunkt ved hjælp af en pa-
pirbaseret fritagelsesformular, der er attesteret af den kompetente myndighed, og hvoraf
det fremgår, at værtslandet tillader momsfrihed for de omhandlede varer.
Når der er tale om indenlandske transaktioner, anvendes der i Danmark en godtgørelses-
ordning, hvorefter det fritagelsesberettigede organ/den fritagelsesberettigede enkeltperson
ydes momsgodtgørelse for varer og ydelser købt her i landet.
Godtgørelsesordningen administreres af tre forskellige kompetente myndigheder.
Godtgørelsesordningen administreres således af Udenrigsministeriet for så vidt angår afgift,
som er betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet af fremmede staters herværende
ambassader og personale, der er diplomatisk anmeldt, fremmede staters herværende kon-
sulære repræsentationer med udsendt og konsulært anmeldt personale samt herværende
internationale organisationer og tilknyttet personale, der i henhold til den enkelte organisa-
tions værtskabsaftale er omtalt som godtgørelsesberettiget.
Forsvarsministeriet administrerer ordningen for så vidt angår afgift, som personale, som
ifølge aftale med NATO er udsendt til tjeneste her i landet, har betalt ved indkøb af varer
og ydelser her i landet. Forsvarsministeriet administrerer ligeledes ordningen for så vidt
angår levering af varer og ydelser, som foretages her i landet, og som er bestemt til væbnede
styrker fra andre EU-lande hhv. lande, der er parter i NATO, til brug for disse styrker eller
det civile personale, der ledsager disse, eller til forsyning af deres messer og kantiner, når
disse styrker deltager i en forsvarsindsats, der udføres med henblik på gennemførelsen af
en EU-aktivitet under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik hhv. når disse styrker udgør
et led i det fælles forsvar.
Told- og skatteforvaltningen administrerer godtgørelsesordningen for honorære konsuler.
Godtgørelsen opgøres per kvartal og skal være indgivet senest den 20. i måneden efter
kvartalets udløb.
De foreslåede direktivændringer vil kræve dansk implementering, herunder ændringer i
momsloven.
Side 5 af 8
7. Konsekvenser
Det fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil, i den form som det vedtages i,
skulle gennemføres ved ændringer af momsloven.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen anfører, at de fleste af omkostningerne til gennemførelse og drift af den
digitale løsning, der anslås til 2,9 mio. EUR, vil blive afholdt af Kommissionen og blive
finansieret fuldt ud under et EU-program (Fiscalis) i den nuværende flerårige finansielle
ramme.
Det fremgår endvidere, at it-løsningen skal kunne anvendes både for så vidt angår fritagelse
og godtgørelse. Skatteforvaltningen har dog vurderet, at den foreslåede løsning ikke kan
håndtere momsgodtgørelse, da løsningen ikke kan håndtere de bilag for foretagne køb, der
skal medsendes ved momsgodtgørelse.
Under forudsætning af, at systemet kun skal bruges til fritagelse – og således ikke godtgø-
relse – vurderes det med stor usikkerhed, at initiativet vil medføre omkostninger til system-
udvikling for i alt 5-10 mio. kr. uden usikkerhedstillæg, renter og driftsudgifter. De samlede
omkostninger for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til systemudvikling vurderes at ud-
gøre 15-35 mio. kr. inklusiv usikkerhedstillæg på 100 procent, renter og driftsudgifter. For-
slaget vil medføre administrative konsekvenser for Skattestyrelsen svarende til 0,5 årsværk
(0,4 mio. kr.) i år 2025. Dette er under forudsætning af, at systemunderstøttelsen er færdig-
udviklet til den 1. juli 2026. Der vil derudover være opgaver relateret til vejledning og hånd-
tering af brugeradgange. I dag varetager både Skatteforvaltningen, Forsvarsministeriet og
Udenrigsministeriet sagsbehandling i forbindelse med fritagelsesattester. Såfremt Skattefor-
valtningen skal udvikle et samlet system til håndtering af fritagelser, bør det desuden be-
sluttes, om sagsbehandling i forbindelse med fritagelser fortsat skal varetages af alle tre
myndigheder eller forankres hos én myndighed.
Omkostningsskønnet fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er forbundet med stor usik-
kerhed, da der fortsat er uklarhed omkring den centrale EU-løsning, og fordi de tekniske
specifikationer endnu ikke er fastlagt i direktivet. Det bør herunder afdækkes, hvilke inte-
ressenter der kan have adgang til systemet, herunder om systemet skal kunne anvendes på
eventuelle tilfælde, som ikke er dækket af forslaget. Siden der er tale om ny funktionalitet
som følge af digitaliseringen af processerne, forventes det, at den planlagte it-løsning skal
nyudvikles.
Der vil med forslaget ikke være mulighed for undtagelsesvist at anvende den papirbaserede
fritagelsesattest i værtsmedlemstaten, fx i tilfælde af it-nedbrud, fejl eller andre særlige væ-
sentlige forhold. Skattestyrelsen bemærker, at det kan have implementeringskonsekvenser,
da der fx kan være nationale lovbestemte frister og periodiseringer på moms- og afgiftsom-
rådet, der kræver, at oplysninger skal være registreret på bestemte tidspunkter. Sådanne
forsinkelser kan derfor få betydning for beregninger af øvrige moms- og afgiftsforhold i
andre af Skatteforvaltningens it-systemer. Dette kan være særligt relevant, da der lægges op
til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der fastsætter de
Side 6 af 8
tekniske detaljer og specifikationer vedrørende attestens elektroniske format og den måde,
som den skal behandles elektronisk på.
Der skal gøres særlige overvejelser om den automatiske sagsbehandling, der potentielt kan
betragtes som forvaltningsretlige afgørelser, da der både træffes beslutninger til gunst (god-
kendelse af attest) og ugunst (afslag på attest) i løsningen.
Det fremgår af materialet, at direktivet skal træde i kraft den 1. juli 2026. Det vurderes, at
systemunderstøttelsen kan udvikles i perioden fra den 1. juli 2025 til den 1. juli 2026. Di-
rektivet kan dermed understøttes til den forventede ikrafttrædelsesdato, hvis den danske
lovgivning vedtages senest den 1. juli 2025.
Udenrigsministeriets nuværende administration af godtgørelsesordningen er i dag elektro-
nisk. En eventuel merværdi af det foreslåede system bør – såfremt det både skal bruges til
fritagelse og godtgørelse - derfor overvejes, herunder ud fra en betragtning om, at den
foreslåede løsning ikke må gøre det vanskeligere for de berettigede at få godtgørelse.
Desuden skal det inden en implementering afdækkes, hvorvidt integrationen i en fælles
platform for både myndigheder, privatpersoner, virksomheder m.m. kan kompromittere
sikkerheden for brugerne – herunder b.la. give uvedkommende indsigt i militære styrkers
operative forhold. I bekræftende fald skal der findes en løsning på dette, så sikkerheden
ikke kompromitteres.
Forslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser for Danmark.
Det fremgår af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører
statslige merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsen – Administration og digitalisering (ERST) har modtaget ovennævnte for-
slagspakke med dertilhørende høringsbrev i høring. ERST har en generel kommentar ved-
rørende dataformatet for certifikatet og krav til digital signatur.
ERST anfører, at det i høringsforslaget foreslås, at momsfritagelsescertifikater skal udfor-
mes i pdf-format med brug af tre forskellige kvalificerede digitale signaturer. I tråd med
Erhvervsstyrelsens indsatser for at fremme en smidig og sikker datadeling mellem virksom-
heder og myndigheder foreslår ERST, at løsningen baseres på de eksisterende og fælles
europæiske digitale byggeklodser i CEF Digital (f.eks. eDelivery, eID og eSignature), der
netop skal understøtte sikker og smidig dataudveksling mellem virksomheder og myndig-
heder.
ERST anfører videre, at dette ikke mindst gælder for virksomheder, der opererer i flere
medlemslande og dermed slipper for at skulle forholde sig til flere forskellige signatur- og
dataformater.
Side 7 af 8
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslagspakken skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslagspakken er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 12. juli 2024 med
frist for afgivelse af høringssvar den 16. august 2024. Høringen er foretaget på baggrund
af den engelske sprogversion af forslaget.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri vedrørende den foreslåede bestemmelse,
der præciserer, at det i tilfælde, hvor betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt eller ophører
med at finde anvendelse, er den fritagelsesberettigede, der er forpligtet til at betale den
skyldige moms. Dansk Industri opfordrer i denne forbindelse til retningslinjer for, hvordan
en sådan moms skal betales, når den fritagelsesberettigede ikke er underlagt krav om moms-
registrering.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt en modernisering og forbedring af det nuværende momssystem
og fælles harmoniserede EU-momsregler. En øget digitalisering og administrativ forenkling
af momssystemet vil alt andet lige føre til færre administrative byrder både for virksomhe-
der og myndigheder, øget efterrettelighed fra virksomhedernes side og tættere samarbejde
mellem de nationale skattemyndigheder.
Forslaget overlader umiddelbart udformningen af de konkrete bestemmelser om, hvordan
behandlingen af og arbejdsgangene i forbindelse med anmodninger og udstedelse af frita-
gelsesattesterne samt ansvarsfordeling – bl.a. for opbygning mv. af fx de IT-mæssige struk-
turer – mellem Kommissionen og de enkelte medlemslande, til Kommissionen i samråd
med SCAC.
I Danmark er der et relativt begrænset omfang af grænseoverskridende tilfælde af fritagel-
sesanmodninger. Det vil sige anmodninger om momsfritagelser, hvor to EU-lande er in-
volveret, fordi fx en diplomat bosiddende i et andet EU-land køber varer her i landet, som
opfylder betingelserne for momsfritagelse. Langt hovedparten af anmodningerne er natio-
nale, hvor ansøgeren er bosiddende her i landet og varer er købt her. I sidstnævnte tilfælde
anvendes hovedsagelig godtgørelse og ikke direkte fritagelse ved indkøbet. Administratio-
nen af de nationale anmodninger vurderes at være velfungerende. Andre EU-lande kan
have andre systemer for den nationale ordning.
Side 8 af 8
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere afklaring af udformningen af syste-
met, herunder især systemets tiltænkte anvendelighed på godtgørelser, herunder særligt de
nationale anmodninger om godtgørelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.